Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 222 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING) NR L 222 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 222Betænkning over lovforslagFolketinget18. maj 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Arbejdsmarkedspensionsrådet,

Assurandør-Societetet og

Foreningen af Registrerede Revisorer.

En af de skriftlige henvendelser samt ministerens kommentar hertil er

optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Stavad (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja

Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Bjørn Elmquist (RV)

Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg

(V) Pia Larsen (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille

Sams (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Bilag

En af de skriftlige henvendelser samt ministerens kommentar hertil

ASSURANDØR-SOCIETETET

ARBEJDSMARKEDSPENSIONSRÅDET

Den 26. april 1995

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Lovforslag L 222 - Forslag til Lov om ændring af lov om

forsikringsvirksomhed (Syge- og ulykkesforsikring)

Assurandør-Societetet og Arbejdsmarkedspensionsrådet skal hermed tillade

sig at gøre følgende bemærkninger i forbindelse med L 222 - Forslag til Lov

om ændring af lov om forsikringsvirksomhed (Syge- og ulykkesforsikring).

Læs alt

Organisationerne ser med tilfredshed på, at problemerne for visse

invalideforsikringer, der opstod som følge af vedtagelsen af lov nr. 1122 af

21. december 1994 om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger m.v.,

søges løst gennem ovennævnte ændringsforslag til lov om

forsikringsvirksomhed. Ligeledes er organisationerne i al væsentlighed

tilfredse med lovforslagets indhold og dets generelle udformning som en

bemyndigelseslov. Det er Assurandør-Societetets og

Arbejdsmarkedspensionsrådets opfattelse, at lovforslaget giver mulighed for

at løse de opståede problemer for den overvejende del af de berørte syge- og

ulykkesforsikringer.

Organisationerne vil for en god ordens skyld dog erindre om

skatteministerens tilsagn om at være behjælpelig med at løse eventuelle

problemer for den restgruppe, hvis problemer ikke afhjælpes med det

foreliggende lovforslag. Først når det samlede regelsæt for

livsforsikringsselskabers og pensionskassers aktiviteter inden for syge- og

ulykkesforsikring er fastlagt, vil restproblemerne kunne vurderes.

Organisationerne vil til den tid vende tilbage til dette spørgsmål over for

regeringen og Folketinget.

Det er vigtigt at fastholde, hvilket også kommer til udtryk i

bemærkningerne til det foreliggende lovforslag, at formålet med lovforslaget

ikke er at skærpe vilkårene for de omhandlede syge- og ulykkesforsikringer.

Ligeledes må det pointeres, at enhver form for øget tilsyn med syge- og

ulykkesforsikringerne skal tage udgangspunkt i en varetagelse af

livsforsikringskundernes interesser. Disse interesser tilgodeses gennem den

direktivpligtige særskilte forvaltning og inddragelse af det nye

forretningsområde under aktuarens ansvarsområde.

Assurandør-Societetet og Arbejdsmarkedspensionsrådet stiller sig

uforstående over for en passage i bemærkninger til lovforslaget side 3, 2.

spalte. Her fremgår, at »Det er en forudsætning, at

livsforsikringsselskaber fortsat vil tilbyde sådanne komplementære

forsikringer, ligesom det forventes, at forsikringskunderne fortsat vil

bevare de forsikringer, de har tegnet.«. Det er vanskeligt at lægge

disse bånd på kundernes valg af forsikringsprodukter, ligesom det er

organisationernes opfattelse, at livsforsikringsselskaber og pensionskasser

under respekt af de gældende regler på et frit marked præget af fri

konkurrence skal kunne indgå de aftaler med deres kunder, de ønsker.

Assurandør-Societetet og Arbejdsmarkedspensionsrådet skal afslutningsvis

henlede opmærksomheden på, at livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne

som følge af føromtalte lov nr. 1122 og lovforslag L 222 påføres et

betydeligt administrativt merarbejde med at udvikle og indpasse et nyt

produktområde samt overføre et betydeligt antal kunders syge- og

ulykkesforsikringer fra et skadesforsikringsselskab til et

livsforsikringsselskab.

Fradragsretten for skadesforsikringsselskabernes produkter bortfalder i

1996. Allerede fra efteråret skal livsforsikringsselskabernes og

pensionskassernes arbejdsgange og administrationsapparat således være

tilpasset, så markedsføring af de nye produktområder kan påbegyndes.

Også overførslen af de eksisterende forsikringer stiller betydelige krav

til selskabernes ressourcer.

Lov om forsikringsvirksomhed § 158 bestemmer vilkårene for, hvordan disse

bestandsoverdragelser finder sted. Bestemmelserne stiller krav om

Finanstilsynets godkendelse af den påtænkte overdragelse, hvorefter

Finanstilsynet i Statstidende og dagblade skal offentliggøre en redegørelse

for overdragelsen. Herefter skal forsikringstagerne have en frist på 3

måneder til at gøre indsigelse mod bestandsoverdragelsen. Først når denne

procedure er gennemført og forudsat, der ikke sker indsigelser mod den

påtænkte overdragelse, kan den faktiske overdragelse finde sted.

Disse krævende arbejdsopgaver kan først sættes i værk, når det endelige

regelsæt er fastlagt, dvs. når loven er vedtaget og en række bekendtgørelser

er revideret.

På baggrund af de betydelige opgaver, som udestår efter vedtagelsen af L

222, skal Assurandør-Societetet og Arbejdsmarkedspensionsrådet anmode

Folketinget om en hurtig og velvillig behandling af det stillede forslag.

Spørgsmål 2:

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 26.

april 1995 fra Assurandør-Societetet, jf. bilag 2.«

Svar:

Assurandør-Societetet og Arbejdsmarkedspensionsrådet udtaler sig generelt

positivt om lovforslaget, hvilket jeg naturligvis med tilfredshed har noteret

mig. En enkelt passage i lovbemærkningerne ønskes dog forklaret nærmere. Som

jeg anførte ved fremsættelsen af lovforslaget, anser jeg beskyttelsen af

livsforsikringskunderne som meget central, og det skal derfor undgås, at

lovforslaget indebærer en svækkelse af denne beskyttelse.

Forsikringsmæssige pensionsordninger indeholder traditionelt en

forsikringsdækning ved invaliditet, således at personer, der mister

arbejdsevnen (bliver invalide), sikres en fortsat indkomst frem til den

normale pensionsalder og videre i alderdommen. Denne forsikringsdækning er

normalt en integreret del af pensionsordningerne, som tegnes i

livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Tegning af sådanne

invaliditetsforsikringer uden for pensionsordninger har derimod som

udgangspunkt kun kunnet ske i skadesforsikringsselskaber som såkaldte syge-

og ulykkesforsikringer.

Skadesforsikringer generelt er typisk 1-årige forsikringer, der fornys

hvert år, mens livsforsikringer typisk indeholder garantier for udbetalinger

50 år eller mere frem i tiden. Der har derfor siden den første lovgivning på

forsikringsområdet været væsentlig forskel på niveauet for tilsyn med

livsforsikring og skadesforsikring.

På denne baggrund er det ønskeligt, at de invalideforsikringer, der er

integreret i pensionsordninger, fortsat opretholdes og tegnes som såkaldte

komplementære livsforsikringer, og at de ikke omtegnes til skadesforsikringer

med deraf følgende mindre tilsyn.

Hvis det mod forventning skulle vise sig, at der efter den ændrede

lovgivning alligevel vil ske omtegning af komplementære forsikringer til

syge- og ulykkesforsikringer til ugunst for forsikringstagernes beskyttelse,

er regeringen indstillet på at tage spørgsmålet om tilsynet med disse

forsikringer op til fornyet overvejelse.

Ud over dette tungtvejende hensyn til sikringen af de pensioner, folk skal

leve af i tilfælde af invaliditet og i alderdommen, er det naturligvis ikke

min hensigt at lægge bånd på selskabernes udbud af forsikringsprodukter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter