1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet et spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå
er optrykt som bilag til betænkningen. Herudover er nogle af Boligudvalgets
spørgsmål vedrørende L 77 til boligministeren og dennes svar på spørgsmålene
optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra Assurandør-Societetet og Dansk Aktuarforening.
Der er af et flertal og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret , idet mindretallet
ønsker at tilkendegive, at lovforslaget hovedsagelig har til hensigt at
indføre reglerne foreslået af Industriministerens Selskabsretspanel,
Koktvedgaardredegørelsen samt en hel eller delvis implementering af 3.
livforsikringsdirektiv og Rådets direktiv om forsikringsselskabers
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. På denne baggrund finder
mindretallet, at spørgsmålet om offentlige repræsentanter bør behandles i
foråret 1993, efter at der selvstændigt er sket en samlet vurdering af de
offentlige repræsentanters rolle.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Ved 1. behandling fremhævede mindretallet, at en ophævelse af
forhåndsgodkendelserne måtte ses i sammenhæng med ikke blot større åbenhed og
gennemsigtighed på markedet, men også med en øget konkurrence. Mindretallet
fremhævede tillige, at det i denne forbindelse var påkrævet, at det blev
muligt at flytte pensions- og livsforsikringsordninger fra eet selskab til et
Læs alt
andet eller til et pengeinstitut, uden at det koster mere end et rent
ekspeditionsgebyr.
Mindretallet var opmærksom på, at en del af det nuværende flyttegebyr på 7
pct. kunne begrundes af livs- og pensionsforsikringsselskabernes nuværende
måde at fordele start- og administrationsomkostninger på, men understregede,
at hvis disse omkostninger blev spredt mere ligeligt over samtlige
indbetalingsår, ville noget af argumentet for de 7 pct. forsvinde.
Mindretallet var tillige opmærksom på, at andre dele af flyttegebyret kan
retfærdiggøres ved den måde, hvorpå branchen har vedtaget over ordningernes
løbetid at udjævne svingninger i markedsrenten, men fandt, at der bør kunne
findes metoder til udjævning af rentesvingningerne, som virker mindre
konkurrencebegrænsende.
Mindretallet har noteret, at man i Norge har ændret systemet, og finder,
at man bør undersøge, hvorledes dette fungerer, og hvad konsekvenserne er.
Mindretallet har ligeledes noteret, at man i andre lande har bonussystemer,
som indebærer, at forsikringstagere ved udløb får en udløbsbonus, men hvis de
går i utide, får de ikke denne bonus. Det bør undersøges nærmere, hvordan man
gør i andre lande.
Mindretallet har med tilfredshed bemærket, at Finanstilsynet som et led i
den midlertidige godkendelse af de nye flyttegebyrer har besluttet, at
forsikringsselskaberne i et samarbejde med Finanstilsynet inden den 1. januar
1994 skal udforme rammer for omkostningssystemer, hvori der vil være en bedre
sammenhæng mellem omkostningsbelastningen ved udtræden i utide og
forsikringens øvrige karakteristika.
Mindretallet forventer derfor i dette arbejde at få belyst:
1) Reglerne for flytning af pensionsopsparing i andre lande, herunder
flyttegebyrets højde, begrænsninger i, hvilke pensionsordninger der kan
flyttes mellem, og af flytningernes bonusvirkninger.
2) Mulighederne for at etablere et system til udligning af
rentesvingninger, som hverken stavnsbinder forsikringstagerne eller muliggør
spekulation i udtræden på bekostning af de tilbageblevne forsikringstagere.
3) Mulighederne for at fordele erhvervelses- og
administrationsomkostninger på en måde, som ikke i sig selv fordyrer
flytninger fra eet selskab til et andet.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og
2 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede
ændringsforslag.
Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af et flertal (S, SF og RV):
1) Nr. 71 affattes således:
»71. § 83 affattes således:
»§ 83. I livs- og pensionsforsikringsselskaber udnævner
industriministeren et medlem af bestyrelsen.«»
Af et mindretal (SF og FP):
2) I det under nr. 167 foreslåede § 240 c, stk. 2 ,
indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) til Folketingets stående udvalg,».
Nr. 9-11 bliver herefter nr. 10-12.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ligesom pengeinstitutterne arbejder livs- og
pensionsforsikringsselskaberne med betroede midler. Derfor bør de også have
ministerudpegede medlemmer af deres bestyrelser.
De ministerudpegede bestyrelsesmedlemmers stemmer skal have samme vægt som
de øvrige bestyrelsesmedlemmers, om end der skal ses bort fra dem i tilfælde,
hvor de ellers var blevet udslagsgivende. I modsat fald kunne indsættelsen af
et ministerudpeget bestyrelsesmedlem forrykke en forhandlet balance imellem
arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter i bestyrelsen for en virksomhed,
som forvalter en pensionsordning, der er resultat af en kollektiv
overenskomst.
Er der set bort fra et ministerudpeget bestyrelsesmedlems stemme, fordi
den ellers var blevet udslagsgivende, skal det noteres i
bestyrelsesprotokollen og oplyses i beretningen til den førstkommende
generalforsamling.
Til nr. 2 Det er aldeles urimeligt, at Folketingets udvalg fratages
muligheden for at få konkrete oplysninger om finansielle virksomheders
forhold. Som det fremgår af de optrykte bilag, kunne EF-kravene godt have
været implementeret i dansk lov, uden at dette afskar folketingsudvalg fra at
få de nødvendige oplysninger. Det var derfor ikke i overensstemmelse med
sandheden, da regeringen med henvisning til EF-direktivet var nødt til at
indføre tavshedsbestemmelserne i de enkelte særlove. Det er dette forhold,
der afskærer udvalgene fra oplysninger, der fremgår direkte af Rådets
mødeprotokol. Dette fremgår klart af svaret på spørgsmål 4 fra
industriministeren, som er optrykt som bilag.
Set i lyset af de mange finansskandaler er det dybt kritisabelt, at der er
indført tavshedsbestemmelser, som i praksis lukker for alle oplysninger. Hvis
ikke ændringsforslaget vedtages, vil danske folketingsudvalg have ringere
muligheder for at få nødvendige oplysninger end parlamentsudvalg i andre
EF-lande.
Vibeke Storm Rasmussen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S)
Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF)
Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai
Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette
Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål nr. 2:
»Ministeren anmodes om at oplyse, hvorvidt 2. samordningsdirektiv
kunne have været gennemført i dansk lovgivning, uden at f.eks.
tavshedspligtbestemmelsen var gennemført i de forskellige særlove
(realkreditloven, bank- og sparekasseloven m.fl.).«
Svar:
Indledningsvis skal jeg oplyse, at 2. banksamordningsdirektiv, som
spørgsmålet formentlig sigter til, alene har betydning for bank- og
sparekasseloven og realkreditloven. Men en bestemmelse svarende til 2.
banksamordningsdirektiv art. 16 er indsat i 3. skadesforsikringsdirektiv art.
16. Tavshedspligtsbestemmelsen i art. 16 i 3. skadesforsikringsdirektiv
gennemføres i nr. 167 i L 63.
Gennemførelsen af 2. samordningsdirektiv i dansk lovgivning indebærer
naturligvis også en gennemførelse af direktivets tavshedspligtsbestemmelser i
art. 16.
Disse tavshedspligtsbestemmelser kunne også havde været gennemført i en
særlig lov om tavshedspligt, der i givet fald skulle gælde for de nævnte
finansielle institutter. Jeg fandt imidlertid, at det var mest
hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelserne i bank- og sparekasseloven, hvor
der allerede var tavshedspligtsbestemmelser, der alligevel skulle ændres.
Vedrørende selve gennemførelsen i bank- og sparekasseloven af 2.
samordningsdirektivs tavhedspligtsbestemmelser kan jeg henvise til
bemærkningerne til bank- og sparekasselovens § 50a. Det fremgår af disse
bemærkninger, at § 50a gennemfører tavshedspligtsbestemmelsen i art. 16 i 2.
samordningsdirektiv.
Vedrørende tavshedspligtsbestemmelserne i realkreditloven kan jeg henvise
til boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 23 af 8. december
1992 ad forslag til lov om ændring af realkreditlov og lov om
realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. (L 77).
Spørgsmål nr. 3:
»Hvordan er, henholdsvis tænkes, den pågældende bestemmelse i 2.
samordningsdirektiv om tavshedspligt implemeneret i de øvrige EF-landes
lovgivning?»
Svar:
Det er over for mig oplyst, at ud over Danmark er det alene Frankrig og
Grækenland, der har vedtaget den nødvendige lovgivning til gennemførelse af
2. bankharmoniseringsdirektiv. Jeg er desværre ikke i besiddelse af de
pågældende nationale love, der bl.a. indeholder den nationale gengivelse af
tavshedsforskriften i direktivets artikel 16. De øvrige EF-lande er i færd
med den nationale lovgivningsprocedure i parlamenterne med henblik på at
kunne opfylde fristen for national gennemførelse af 2.
bankharmoniseringsdirektiv den 1. januar 1993.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 9. oktober 1992 af de af
udvalget i skrivelse af 16. juli 1992 stillede spørgsmål nr. 52 og 53 (alm.
del. - bilag 221).
Spørgsmål 4:
»Kan ministeren bekræfte, at de i forbindelse med 2.
samordningsdirektiv nævnte »nationale parlamentsudvalg« også
omfatter Folketingets stående udvalg, således at der ikke stilles krav om, at
et udvalg for at være et »nationalt parlamentsudvalg« skal være
særligt nedsat?»
Svar:
Indledningsvis vil jeg fremhæve, at tavshedspligtsbestemmelsen i L 63
svarer til bestemmelsen i bank- og sparekasseloven.
Ifølge 2. banksamordningsdirektiv, som spørgsmålet formentlig sigter til,
må fortrolige oplysninger kun udleveres til andre personer eller myndigheder
i de tilfælde, der eksplicit er fastsat i art. 16.
Hvis man læser art. 16 isoleret uden at medtage rådserklæringen, er der i
undtagelserne til den absolutte tavshedspligt ikke medtaget, at oplysninger
også kan videregives til nationale parlamentsudvalg. Art. 16 indeholder
således ingen udtrykkelig undtagelsesbestemmelse om de nationale parlamenters
adgang til at få oplysninger omfattet af tavshedspligten.
Det er således kun i kraft af erklæringen i Rådets mødeprotokol, der
siger, at Kommissionen og Rådet erklærer, at direktivet ikke berører de
nationale parlamentsudvalgs ret til at stille forespørgsler i medlemsstaterne
for at indhente oplysninger i henhold til forfatningen om forhold omfattet af
tavshedspligten. Denne erklæring kom ind på dansk foranledning.
Det er på den baggrund i overensstemmelse med hensigten bag 2.
banksamordningsdirektiv, at alene parlamentsudvalg, der er nedsat i henhold
til det pågældende lands forfatning, kan få oplysninger om forhold omfattet
af tavshedspligten.
Bilag 2
Nogle af Boligudvalgets spørgsmål til boligministeren vedr. L 77 og dennes
besvarelse heraf
Spørgsmål 23:
Ministeren anmodes om at oplyse, hvorvidt 2. samordningsdirektiv kunne
have været gennemført i dansk lovgivning, uden at f.eks.
tavshedspligtsbestemmelsen var gennemført i de forskellige særlove
(realkreditloven, bank- og sparekasseloven m.fl.)?
Svar:
Gennemførelsen af 2. banksamordningsdirektiv i dansk lovgivning indebærer
naturligvis også en gennemførelse af direktivets tavshedspligtsbestemmelser i
artikel 16.
Disse tavshedspligtsbestemmelser kunne også have været gennemført i en
særlig lov om tavshedspligt, der i givet fald skulle gælde for de nævnte
finansielle institutter. Jeg fandt imidlertid, at det var mest
hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelserne i realkreditloven, hvor der
allerede var tavshedspligtsbestemmelser, der alligevel skulle ændres.
Vedrørende selve gennemførelsen i realkreditloven af 2.
samordningsdirektivs tavshedspligtsbestemmelser kan jeg henvise til
bemærkningerne til realkreditlovens § 98. Det fremgår af disse bemærkninger,
at § 98 gennemfører tavshedspligtsbestemmelsen i artikel 16 i 2.
samordningsdirektiv.
Vedrørende tavshedspligtsbestemmelserne i bank- og sparekasseloven m.fl.
kan jeg henvise til industriministerens besvarelse af Folketingets
Erhvervsudvalgs spørgsmål 2 af 8. december 1992, ad forslag til lov om
ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med
firmapensionskasser (L 63).
Spørgsmål 27:
Ministeren bedes i forlængelse af de afholdte samråd den 1. december 1992,
jf. alm.del - bilag 55, redegøre for, hvilken type oplysninger han ville
kunne give udvalget om de i samrådsspørgsmålene nævnte forhold i anonymiseret
form.
Afskærer det forhold, at et realkreditinstitut selv oplyser offentligheden
om forhold i instituttet, ministeren fra at give udvalget oplysninger, som
han ellers vil kunne have givet i anonymiseret form?
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af realkreditlovens § 98, stk. 1, 2. pkt.,
at oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten efter § 98, stk. 1, 1.
pkt., kan videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte
realkreditinstitut eller dets låntagere kan identificeres.
Det forhold, at et realkreditinstitut afgiver oplysninger til
offentligheden om instituttets forhold, ændrer ikke ved betingelserne for
ministerens adgang til at afgive oplysninger, således som disse fremgår af §
98, stk. 1, 2. pkt.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder haft industriministeren i samråd.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlige svar fra industriministeren på
udvalgets spørgsmål. Et af udvalgets spørgsmål til industriministeren og
dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Udvalget har herudover modtaget skriftlige henvendelser fra
Assurandør-Societetet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Henvendelsen fra Assurandør-Societetet er ligeledes optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Der er af industriministeren og af nogle mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
På mødet i Erhvervsudvalget den 15. december 1992 blev det besluttet, at
det skulle overvejes, om der på nuværende tidspunkt med fordel kunne ske
stramninger af reglerne i forsikringsvirksomhedsloven, således at der skulle
være tilsyn med holdingselskaber, der i væsentligt omfang ejer virksomheder
under tilsyn.
Industriministeren har i den anledning oplyst over for udvalget, at
nærværende lovforslag indeholder en række skærpelser af regnskabsreglerne for
holdingselskaber, hvor et forsikringsselskab er en væsentlig del. Disse
regler er i vidt omfang direktivfastsatte. Disse skærpelser kommer ud over de
allerede vidtgående regler om holdingselskaber, der ejer virksomheder under
tilsyn, f.eks. forbud mod lån til holdingselskabet uden Finanstilsynets
tilladelse samt inspektionsadgang i holdingselskaber.
En væsentlig ændring af lovforslaget vil let kunne bevirke, at man i
Danmark fastsætter regler, der vil vise sig at være enten i strid med 4. og
7. selskabsretsdirektiv eller være konkurrenceforvridende.
Efter således nøje at have overvejet spørgsmålet må det anbefales, at så
vigtige og teknisk vanskelige ændringer, som en ændring af de foreslåede
bestemmelser vil indebære, ikke egner sig til at blive fremsat, uden at disse
bliver meget grundigt overvejet. Industriministeren finder det endvidere
vigtigt, at alle parter bliver hørt, inden der fastsættes indgribende nye
bestemmelser på dette område. Det, at der muligvis bør lovgives videre på
dette område, kan ikke begrunde lovsjusk på dette vigtige område.
Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 3 stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og
3 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse, men vil stemme imod de under
nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til det
under nr. 2 stillede ændringsforslag ved 3. behandling.
Mindretallet ønsker at give udtryk for, at Fremskridtspartiet betragter
vedtagelsen af L 62, forslag til lov om ændring af lov om banker og
sparekasser m.v. og lov om visse kreditinstitutter og lov om Københavns
Fondsbørs, og nærværende lovforslag som et led i den større regelsanering,
der skal til for at forhindre nye erhvervsskandaler i den finansielle sektor.
Fremskridtspartiet har allerede fremsat forslag, der trækker i den retning,
og vil i det nye år fremsætte flere.
Tabene i den finansielle sektor har været så store og samfundsøkonomisk
alvorlige på grund af regelmangel og manglende tilsyn, og det må der rettes
op på.
Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Ændringsforslag
Til § 1Af industriministeren , tiltrådt af et mindretal (V,
KF, CD og KRF):
1) Nr. 71 affattes således:
»71. § 83 affattes således:
»§ 83. I livsforsikringsselskaber og de af kapitel 22
omfattede pensionskasser udnævner industriministeren et medlem af
bestyrelsen.«»
Af et mindretal (SF):
2) I den under nr. 71 foreslåede affattelse af § 83
indsættes efter »et medlem af bestyrelsen« ordene: »efter
indstilling fra Folketingets Erhvervsudvalg«.
Af et mindretal (S og SF):
3) I den under nr. 71 foreslåede affattelse af § 83
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Såfremt et ministerudpeget bestyrelsesmedlems stemme
måtte blive udslagsgivende ved en afstemning i bestyrelsen, skal der ses bort
fra den. I så fald skal det ministerudpegede bestyrelsesmedlem tilføre
bestyrelsesprotokollen en stemmeforklaring, der skal gengives i beretningen
til aktieselskabets førstkommende generalforsamling.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Det foreslås af et flertal i det under nr. 1 foreslåede
ændringsforslag i udvalgets betænkning, at der i livs- og
pensionforsikringsaktieselskabers bestyrelser indsættes offentlige
repræsentanter. Uanset at forslagsstillerens holdning er, at der ikke bør
være offentlige repræsentanter i finansielle virksomheder, bør der være
lighed for loven. Såfremt der skal være offentlige repræsentanter i lov om
forsikringsvirksomhed, bør bestemmelsen derfor tillige omfatte tværgående
pensionskasser, jf. kapitel 22 i lov om forsikringsvirksomhed.
Det er et udtryk for lighed for loven, at man sidestiller virksomheder,
der er ens eller næsten ens. For at tage et meget lignende eksempel fra bank-
og sparekasseloven kan nævnes, at der både er offentlige repræsentanter i
banker og i andelskasser.
Der er endvidere både ved tværgående pensionskasser og ved
livsforsikringsselskaber tale om betroede midler. Derudover må det
understreges, at livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser
som udgangspunkt er omfattet af samme investeringsmuligheder og
tilsynsregler, og at de behandles ens i henhold til
livsforsikringsdirektiverne.
Ved livsforsikringsselskaber forstås både gensidige
livsforsikringsselskaber og livsforsikringsaktieselskaber.
Pensionsforsikringsaktieselskaber er naturligvis også
livsforsikringsselskaber.
Betegnelsen livsforsikringsselskaber er valgt, fordi man overalt i
forsikringsvirksomhedsloven anvender denne betegnelse. Dette svarer til
brugen af betegnelsen pengeinstitutter, der omfatter andelskasser,
sparekasser og banker.
Til nr. 2 Det har vist sig, at industriministeren bruger sin bemyndigelse
til at udnævne offentlige repræsentanter i landsdækkende pengeinstitutters
bestyrelse til at favorisere sit eget politiske bagland. For at undgå dette
foreslås det at lade Erhvervsudvalget komme med en indstilling. Det bemærkes,
at det ikke er meningen at ændre den praksis, hvor kommunalbestyrelserne
fremkommer med en indstilling til lokale pengeinstitutters bestyrelse. Det
bemærkes ligeledes, at Erhvervsudvalgets indstillingsret ikke nødvendigvis
betyder, at de udnævnte offentlige repræsentanter vil repræsentere politiske
partier i højere grad, end det nu er tilfældet. Tværtimod har det ved
nedsættelsen af Det Etiske Råd og Teknologinævnet vist sig, at
folketingsudvalg formår at enes om personer, der nyder almindelig offentlig
tillid, uanset medlemskab eller ikkemedlemskab af politiske partier.
Til nr. 3 I nogle pensionsforsikringsaktieselskaber er
bestyrelsessammensætningen resultat af en kollektivt forhandlet aftale om en
given balance imellem arbejdsgiver- og arbejdstagerudpegede
bestyrelsesmedlemmer. Denne balance bør ikke kunne forrykkes gennem
indsættelsen af et ministerudpeget bestyrelsesmedlem.
På andre områder end stemmeafgivning skal det ministerudpegede
bestyrelsesmedlem være ligestillet med de andre bestyrelsesmedlemmer.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling
Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk
Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige
Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just
(FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag 1
Et af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål:
»Kan et bestyrelsesmedlem, der har stemt imod en beslutning, blive
draget til ansvar for følgerne af beslutningen?»
Svar:
Et bestyrelsesmedlem, der stemmer imod en beslutning, vil normalt ikke
kunne drages til ansvar for følgerne af beslutningen.
Det fremgår af aktieselskabslovens § 56, stk. 3, at et bestyrelsesmedlem,
der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening
indført i protokollen. En sådan protokoltilførsel giver det enkelte
bestyrelsesmedlem en mulighed for at frigøre sig for et eventuelt medansvar
for trufne dispositioner. En sådan ansvarsfritagelse kan dog næppe i
almindelighed påberåbes, såfremt den pågældende ved at medunderskrive de
nødvendige dokumenter medvirker til at gennemføre den trufne beslutning.
Kræver en beslutnings gennemførelse underskrift af samtlige
bestyrelsesmedlemmer, må et bestyrelsesmedlem, der ikke bifalder den på
bestyrelsesmødet trufne afgørelse, enten forhindre aftalens gennemførelse
eller, såfremt han ikke ønsker at tage ansvaret herfor, udtræde af
bestyrelsen.
Bilag 2
Assurandør-Societetet
Den 15. december 1992
Folketingets Erhvervsudvalg
Lovforslag nr. L 63 - Forslag til lov om ændring af lov om
forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser
Vedr. ministerudpegede medlemmer i livs- og
pensionsforsikringsaktieselskabers bestyrelser
I fortsættelse af Assurandør-Societetets brev af 10. december 1992 om
udvalgets betænkning har societetet på baggrund af responsum af 15. december
1992 fra professor, dr.jur. Bernhard Gommard følgende bemærkninger af
betydning, hvis Folketinget ønsker at gennemføre forslaget om offentlige
repræsentanter i livs- og pensionsforsikringsselskabers bestyrelser:
En bestemmelse om en særlig reduceret stemmevægt for et
bestyrelsesmedlem kræver særlig lovhjemmel. Såfremt der gennemføres en
lovbestemmelse om, at der ses bort fra det ministerudpegede
bestyrelsesmedlems stemme i alle tilfælde, hvor denne stemme er
udslaggivende, er vedkommende i realiteten kun et rådgivende medlem for
bestyrelsen.
Såfremt der ikke gøres yderligere undtagelser i loven, har vedkommende
samme stilling med adgang til fortrolig information, ret til vederlag m.v. og
vil også have samme forpligtelser som de øvrige medlemmer med hensyn til
tavshedspligt, ansvar m.v.
Bedømt ud fra de gældende regler og den almindelige opfattelse af arbejdet
i en bestyrelse er det ejendommeligt, at have et medlem, der er undergivet
fuldt ansvar for bestyrelsens virke, men ikke har samme indflydelse på dens
beslutninger som andre medlemmer.
Det vil ligeledes være en ejendommelighed med et af ressortministeren for
Finanstilsynet udpeget bestyelsesmedlem, der ikke med rimelighed kan drages
til ansvar efter samme regler som andre bestyrelsesmedlemmer.
Yderligere kan tilføjes, at en tilsvarende ordning efter det oplyste er
ukendt i alle andre lande, hvilket understreger behovet for en særlig
begrundelse. Societetet skal i øvrigt henvise til de tidligere rejste
spørgsmål i sagen.
Med venlig hilsen
Steen Leth Jeppesen
/ Jane Emke
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. OG LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 62 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1993
- 1987 BTL 86 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 86 1987-88, 1. SAMLING ( Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 139 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED NR L 139 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1992 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM REALKREDITLIGNENDE LÅN OG ANDELSBOLIGLÅN M.V. (LIBERALISERING OG PRÆCISERING AF UDLÅNSBESTEMMELSERNE, TILSYN PÅ KONSOLIDERET GRUNDLAG M.V.) NR L 77 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. januar 1993
- 1992 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD ANVENDELSE AF GENETISKE TESTS VED ANSÆTTELSER OG VED TEGNING AF PENSIONER OG FORSIKRINGER Retsinformation · 8. oktober 1992
- 1994 BTL 222 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING) NR L 222 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 18. maj 1995