Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 170 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE) M.V. NR L 170 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 170Betænkning over lovforslagFolketinget5. august 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Socialrådgiverforening,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Efteruddannelsesudvalget for ingeniør-

området,

Håndværksrådet,

Jysk Åbent Universitet,

Socialpædagogernes Landsforbund.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis og

Venstres medlemmer af udvalget) udtaler, at mindretallets tilslutning ikke

indebærer tilslutning til hele regeringens voksenuddannelsesprogram, herunder

til de merudgifter, det udløser. Endvidere understreger mindretallet behovet

for at fastholde og gerne øge kvaliteten i de udbudte uddannelser, bl.a.

gennem brug af de ministerbeføjelser, lovforslaget indeholder.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og bemærker i øvrigt,

at da lovforslaget i sin tid blev fremsat af daværende undervisningsminister

Bertel Haarder, havde Fremskridtspartiet flere reservationer over for

lovforslaget, men åbnede dog en lille mulighed for at støtte lovforslaget,

hvis det blev ændret på væsentlige punkter.

En af de dele af lovforslaget, som Fremskridtspartiet i sin tid kunne

Læs alt

støtte, var den begyndende gennemførelse af et brugerbetalingsprincip på

erhvervsuddannelsesmarkedet. Det ville kunne føre til alsidighed og bedre

uddannelsesmuligheder for de unge. Imidlertid mente Fremskridtspartiet på

daværende tidspunkt, at ændringerne til fordel for brugerbetaling ikke blev

gennemført på den optimale måde, hvorfor der skulle arbejdes mere med dette

aspekt under udvalgsarbejdet.

Den nye regering har imidlertid valgt at forringe aspektet med hensyn til

brugerbetaling, samtidig med at man vil indføre klart kooperative elementer i

erhvervsuddannelsesøjemed. Fremskridtspartiet kan derfor ikke støtte

lovforslaget.

ÆndringsforslagAf undervisningsministeren , tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af FP):

Til § 1 1) Paragraffen affattes således:

»§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af

erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes

praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til

arbejdsmarkedet enten ved

1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der

modtager voksenuddannelsesstøtte, og ledige med rådighedsforpligtelse eller

ved

2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der

modtager voksenuddannelsesstøtte eller er omfattet af arbejdsmarkedets

orlovsordninger, og ledige uden rådighedsforpligtelse under uddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for

Undervisningsministeriets område.«

Til § 2 2) Paragraffen affattes således:

»§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede

1) deltidsuddannelser,

2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,

3) enkeltfag,

4) korte kurser og

5) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Stk. 2. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal

tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med

fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 5. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre

uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til

voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse,

kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af

uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.

Stk. 3. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse,

hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i

øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 2, jf.

dog stk. 5.

Stk. 4. Korte kurser efter stk. 1, nr. 4, er koncentrerede

undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som

uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer

fastlagt af undervisningsministeren, jf. stk. 7.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte

uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på

heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et

års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1,

kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 4, almen

voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede

uddannelsesforløb.

Stk. 6. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de

enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, og om de korte kurser efter

stk. 1, nr. 4, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af

uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 5.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fravige reglerne for

heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som

åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.«

Til § 3 3) Stk. 1 affattes således:

»En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan omfatte alle

de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på heltid, og

enkeltfag fra disse uddannelser, medmindre undervisningsministeren bestemmer

andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionerne

kan udbyde andre uddannelser eller enkeltfag herfra som åben

uddannelse.«

4) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner under

Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet

uddannelse, og arbejdsmarkedsuddannelsescentre kan udbyde korte kurser efter

§ 2, stk. 1, nr. 4, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.

Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan

udbyde korte kurser.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter en faglig vurdering af

kvaliteten bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en

uddannelsesaktivitet efter denne lov.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

5) I stk. 5, der bliver stk. 7, ændres

»uddannelsesinstitutioner« til: »uddannelsesinstitutioner

under Undervisningsministeriet«.

Til § 4 6) I stk. 1, 2. pkt., ændres »Uddannelsen«

til: »Uddannelsesaktiviteten«.

Til § 6 7) I stk. 2, 1. pkt., ændres »uddannelserne og

kurserne« til: »uddannelsesaktiviteterne«.

Til § 7 8) Paragraffen affattes således:

»§ 7. Undervisningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår

fastsat efter forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for

oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og til

køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

tildeling af tilskud efter stk. 1.«

Nye paragraffer 9) Efter § 9 indsættes under reglerne om

deltagerbetaling som nye paragraffer:

»§ 01. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

tilskud til deltagerbetaling til personer, der modtager støtte efter lov om

voksenuddannelsesstøtte, med en andel af statens tilskud til den pågældende

uddannelse, jf. § 6, stk. 1.

§ 02. Uddannelsesaktiviteter efter denne lov kan ikke godkendes

som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.«

Ny paragraf 10) Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 03. Undervisningsministeren nedsætter et råd om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) med deltagelse af de berørte

organisationer, institutioner og myndigheder, herunder medlemmer efter

indstilling fra LO, DA, FTF, AC og SALA. Rådet for åben uddannelse er

rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål vedrørende åben uddannelse

og udtaler sig om sammensætningen af det samlede udbud af åben uddannelse ud

fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger samt om

lovforslag og bekendtgørelser. Undervisningsministeren indhenter i øvrigt

rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for udbudet af åben

uddannelse.

Stk. 2. Rådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til

undervisningsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel

eller principiel betydning for udbud, vilkår og afgrænsning af åben

uddannelse, herunder om kvaliteten af de korte kurser, jf. § 2, stk. 1, nr.

4, og de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til

rådighed for rådet.«

Ny paragraf 11) Efter § 14 indsættes som ny paragraf:

»§ 04. Undervisningsministeren kan fra private og selvejende

uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente

regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens

revisor.«

Til § 16 12) I stk. 1 ændres »1. august 1993« til:

»1. januar 1994«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslagene er et led i regeringens

voksenuddannelsesprogram, der omfatter

- udvidet adgang til støtte til voksenuddannelse, herunder adgang til

uddannelsesorlov og støtte til voksenuddannelse for kortuddannede

beskæftigede (VUS-ordningen),

- nye voksenuddannelsestilbud, der kan dække et bredt og differentieret

spektrum af voksenuddannelsesbehov, herunder for erhvervsrettet efter- og

videreuddannelse,

- 10.000 flere uddannelsespladser fra 1994 med en yderligere gradvis

udbygning i de efterfølgende år.

Ændringen indebærer en udvidelse af målgruppen for lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) i forhold til det fremsatte lovforslag.

De nye og udvidede støtteordninger til voksenuddannelse, herunder adgang

til uddannelsesorlov, jf. lovforslag nr. L 273 om orlov fremsat den 21. april

1993, medfører et øget behov for uddannelsesaktiviteter på heltid af op til

et års varighed tilrettelagt for voksne.

For at tilgodese dette behov er det nødvendigt at ændre formålsparagraffen

i lov om åben uddannelse, som indeholder et krav om, at åben uddannelse kun

kan udbydes på deltid bortset fra erhvervsrettede korte kurser. Med

ændringsforslag nr. 1 til det foreliggende lovforslag vil rammen for åben

uddannelse blive udbygget til også at omfatte særligt tilrettelagte

uddannelsesforløb for voksne på heltid.

Det udvidede formål udmøntes i en ændret fastlæggelse af lovens område i §

2, jf. ændringsforslag nr. 2, med nye muligheder for at udbyde kombinationer

af enkeltfag, eventuelt med korte kurser, almen voksenuddannelse og anden

undervisning på heltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et

års varighed med tilskud. Også eksisterende deltidsuddannelser kan udbydes på

heltid inden for denne tidsramme.

Med disse ændringer sikres også en egnet tilrettelæggelse af mange

erhvervsrelevante uddannelseselementer for voksne, der deltager i

heltidsuddannelse som led i aktivering.

Der er med ændringsforslaget lagt op til, at institutionerne frit kan

udbyde et bredt spektrum af erhvervsrettede og kompetencegivende

uddannelsesforløb, og dermed til styring efter objektive kriterier. Da der

ydes taxametertilskud til åben uddannelse, regner Undervisningsministeriet

med på denne måde at kunne bidrage med en væsentlig del af de ønskede ekstra

pladser til voksne.

Det er også lovforslagets sigte at tydeliggøre arbejdsdelingen og

samspillet med arbejdsmarkedsuddannelserne, som anbefalet i betænkning nr.

1234 om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

Derfor vil det ved afgrænsningen af lovens anvendelsesområde blive tilsikret,

at uddannelsesinstitutionernes udbud respekterer det ordinære udbud af

efteruddannelseskurser af kortere varighed.

Udgifterne til ekstra pladser, herunder midler til eventuel

systemudvikling, vil kunne holdes inden for de beløb, der er skønnet i

forbindelse med planen om 10.000 ekstra pladser i voksen- og

efteruddannelsessystemet.

Med ændringen i § 1, stk. 3, præciseres det allerede under lovens formål,

at uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for Undervisningsministeriets

område. Se også bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4 om udbud af korte

kurser.

Til nr. 2 Ved den nye mulighed for særligt tilrettelagte uddannelsesforløb

efter stk. 1, nr. 5, jf. stk. 5, af op til et års varighed omregnet til

heltid åbnes der for relevante tilbud til personer med orlov efter

arbejdsmarkedets orlovsordninger. I de særligt tilrettelagte

uddannelsesforløb kan der indgå

- almen voksenuddannelse udbudt i henhold til lov om voksenuddannelse, lov

om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende

enkeltfagsundervisning for voksne m.v. og lov om gymnasiet m.v. (enkeltfags

studentereksamen) og

- anden undervisning udbudt i henhold til lov om folkehøjskoler m.v., lov

om daghøjskoler og lov om støtte til folkeoplysning eller eventuelt udbudt af

private uden offentlig støtte, som uddannelsesinstitutionen rekvirerer.

Det er en betingelse for, at uddannelsesinstitutionen får tilskud til et

samlet særligt tilrettelagt uddannelsesforløb efter § 6, at korte kurser,

almen voksenuddannelse og/eller anden undervisning kun indgår med op til 1/3.

Til nr. 3 Med ændringsforslaget præciseres det, at institutionen frit kan

udbyde og få tilskud til åben uddannelse inden for hele det faglige

uddannelsesområde, som institutionen er godkendt til at varetage. Hermed er

der primært lagt op til styring efter objektive kriterier, men

undervisningsministeren har forskellige beføjelser til at begrænse

udbudsretten, hvis det skulle vise sig nødvendigt, jf. bemærkningerne herom

til § 3 i det fremsatte lovforslag samt ændringsforslag nr. 2, jf. § 2, stk.

7, og ændringsforslag nr. 3, jf. § 3, stk. 1 og 2.

Den hidtidige undtagelse for så vidt angår praktik og skolepraktik, som er

nævnt i bemærkningerne til § 3 i det fremsatte lovforslag, opretholdes.

Ændringsforslaget er desuden en konsekvens af ændringsforslag nr. 1, § 1,

stk. 3.

Til nr. 4 Med ændringsforslaget sidestilles AMU-centre med institutioner

under Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettede

uddannelser, med hensyn til muligheden for at udbyde korte kurser uden særlig

godkendelse, bortset fra § 3, stk. 7.

Hvis et AMU-center i forvejen er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse

efter lov om erhvervsuddannelser, kan centeret frit udbyde enkeltfag herfra,

jf. ændringsforslag nr. 3, § 3, stk. 1.

Med ændringsforslaget præciseres det desuden, at undervisningsministeren

kan begrænse den enkelte institutions udbud, hvis uddannelsesaktivitetens

kvalitet ikke lever op til de kvalitetskrav, der må stilles til den.

Til nr. 8 Med ændringsforslaget åbnes blandt andet mulighed for, at

rådgivningen om anvendelse af udviklingsmidler som hidtil kan varetages af en

ekspertgruppe og et antal indsatsgrupper.

Til nr. 9 Hjemmelen i § 01 agtes brugt til at sikre, at personer, der

modtager voksenuddannelsesstøtte (VUS), får dækket deltagerbetaling ved åben

uddannelse.

Dækning af deltagerbetaling for ledige følger reglerne i arbejdsmarkeds-

og sociallovgivningen.

Dertil kommer, at Undervisningsministeriet gennem forhøjelse af

taxametertakster til institutionerne til delvis dækning af

undervisningsudgifterne agter at sikre lavere deltagerbetaling for andre

deltagere ved de fleste åbne uddannelser.

Bestemmelsen i § 02 er en præcisering af den gældende retstilstand.

Til nr. 10 Det foreslåede råd sammensættes efter samme principper som det

hidtidige Efteruddannelsesråd efter lov nr. 271 af 6. juni 1985 om

efteruddannelse (erhvervsrettede kurser m.v.), som foreslås ophævet med denne

lov, og hvori arbejdsmarkedets parter i bredeste forstand er repræsenteret.

Sammensætningen skal afspejle, at rådet skal dække hele det område, som

omfattes af forslaget til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v., altså et bredere felt af uddannelser end under

efteruddannelsesloven.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget under

»Fremtidig rådgivningsstruktur« er grundtanken bag lovforslaget, at

de eksisterende erhvervsrettede kompetencegivende uddannelser og dele deraf

tilrettelægges sådan, at også voksne på arbejdsmarkedet kan deltage i dem.

Derfor bør rådgivningen om efteruddannelse på Undervisningsministeriets

område først og fremmest gives af de samme rådgivende organer, som rådgiver

om de ordinære kompetencegivende uddannelser, dvs. primært

Erhvervsuddannelsesrådet, Teknikerrådet, Landbrugsuddannelsesrådet, Rådet for

Social- og Sundhedsuddannelserne samt uddannelsesrådene for de videregående

uddannelser.

Det råd om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse), som nu

foreslås nedsat, skal først og fremmest rådgive om bredden og sammenhængen i

det samlede udbud af uddannelser under loven.

Til nr. 11 For de fleste selvejende institutioner er der i forvejen

hjemmel i de pågældende institutionslove, men der er enkelte undtagelser, som

således er dækket ved denne bestemmelse.

Poul Andersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Baadsgaard (S) Frank Jensen (S)

Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Aage Frandsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Jens

Jørgensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen

(V) fmd. Jan Køpke Christensen (FP) Dorit Myltoft (RV) Lysholm

Christensen (KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis og

Venstres medlemmer af udvalget) betragter først og fremmest åben uddannelse

som et tilbud til voksne mennesker, der er i beskæftigelse, og som ønsker

efteruddannelse. Åben uddannelse skal være videreuddannelse eller blot

uddannelse på et videnskabeligt tilrettelagt niveau.

Mindretallet mener derfor generelt, at man selv eller eens arbejdsgiver er

i stand til at betale for den pågældende undervisning og støtter derfor ikke

undervisningsministerens tanker om at udvide bevillingerne på finansloven

1994 og fremefter på grund af øget taxametertilskud til de pågældende

uddannelser.

Det er naturligvis klart, at ethvert uddannelsestilbud i princippet skal

tilbydes også andre end den primære målgruppe. Derfor kan tilbudet om åben

uddannelse naturligvis også benyttes af voksne på orlovsordninger, i

beskæftigelsestilbud el. lign., herunder i forbindelse med

voksenuddannelsesstøtte. Men det er for mindretallet væsentligt, at man ikke

derved ændrer uddannelsens oprindelige karakter og målsætning, og

mindretallet har heller ikke på nogen måde givet tilslutning til de meget

store bevillinger, der i de kommende år fra regeringens side lægges op til på

voksenuddannelsesstøtteområdet og i øvrigt i forbindelse med

voksenuddannelsesreformen.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Poul Andersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Baadsgaard (S) Frank Jensen (S)

Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Aage Frandsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Jens

Jørgensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen

(V) fmd. Jan Køpke Christensen (FP) Dorit Myltoft (RV) Lysholm

Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter