Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 25. marts 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love
(Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)
[begge af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 5 ændringsforslag til
lovforslag nr. L 73 og 7 ændringsforslag til lovforslag nr. L 74.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1.
behandling den 26. november 2002. Lovforslagene blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslagene i 5 møder.
Høring
Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 20. september 2002 disse udkast
til udvalget, jf. (2001-02, 2. samling) alm. del – bilag 566. Den 8.
november
2002 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat
herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
Læs alt
skriftlige henvendelser fra:
Center for Ligebehandling af
Handicappede,
Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark,
De Samvirkende
Invalideorganisationer,
Finansrådet,
Forsikring & Pension,
HK/Danmark og
Teknisk Landsforbund.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslagene:
Forsikring & Pension,
HK/Danmark og
Teknisk Landsforbund.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 56 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Oplysninger fra undervisningsministeren
Undervisningsministeren har over for udvalget i forbindelse med
I. Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. oplyst følgende:
Arbejdsmarkedsuddannelserne kan i dag optages i
erhvervsuddannelserne som valgfri specialefag og kan herefter anvendes dels
som
en del af grunduddannelsen, dels som voksen- og efteruddannelse i form af
enkeltfag efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Dette indebærer identiske mål mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og
enkeltfagene. Efter lovforslag nr. L 73 vil det herefter gælde, at
arbejdsmarkedsuddannelsen skal ophøre.
Et fagligt udvalg kan optage en arbejdsmarkedsuddannelse som
valgfrit specialefag frit efter behov også, hvis uddannelsen er udviklet til
et
beskæftigelsesområde uden for udvalgets kompetenceområde, og uanset om meget
få
vil vælge faget. For at sikre opretholdelsen af arbejdsmarkedsuddannelserne
og
deres fortsatte udvikling i disse tilfælde, er det min hensigt i den kommende
folketingssamling (og dermed inden lovens ikrafttræden) at justere lov om
erhvervsuddannelser således, at en arbejdsmarkedsuddannelse fortsat kan
tilbydes valgfrit i et erhvervsuddannelsesforløb, men uden at blive optaget i
erhvervsuddannelsen som et uddannelseselement, der kan udbydes som enkeltfag.
Herved opretholdes disse arbejdsmarkedsuddannelser og
udviklingen heraf inden for rammerne af lovforslag nr. L 73 lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., samtidig med at mulig anvendelse i
grunduddannelserne sikres.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, V, DF, KF, RV og KRF) indstillet lovforslagene til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at det er
afgørende for Socialdemokratiet, at arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)
bevares,
og at de fremover får bedre og ikke dårligere vilkår.
Med hensyn til ændringerne i lovgrundlaget for AMU beklager
Socialdemokratiet, at regeringen er gået frem efter en omvendt logik: Man
lagde
ud med en ændring af de økonomiske mekanismer bag AMU-programmet, hvorefter
man
ensrettede skolestrukturen bag henholdsvis AMU og eud. Først i tredje led
– med
de aktuelle lovforslag – kommer selve indholdet.
Socialdemokratiet havde foretrukket den omvendte rækkefølge.
Socialdemokratiet kan tilslutte sig det overordnede formål, som
regeringen anfører med lovforslagene, nemlig at skabe mere overskuelighed i
det
fagrettede efteruddannelsestilbud, herunder at arbejdsmarkedsuddannelserne og
eud-enkeltfagene får ensartede driftsvilkår.
Socialdemokratiet er dog bekymret for, om dette mål nås med det
fremlagte lovforslag. Bekymringen skyldes, at ministeren ikke har kunnet
sandsynliggøre, at den smidighed, der er stillet i udsigt med hensyn til
fremtidige tilpasninger af AMU-uddannelsesmålene, også kommer til at gælde
for
justeringer i eud-enkeltfagene. Socialdemokratiet frygter, at konsekvensen
bliver, at efteruddannelsesudvalgene for at kunne følge op på den til tider
hastige udvikling i deres branche føler sig nødsaget til – stillet over
for
udsigten til en langvarig ændringsproces for et eud-enkeltfags vedkommende
– at
udvikle nærtliggende AMU-uddannelsesmål. Det medfører ikke klarhed og
enkelhed
for brugernes vedkommende.
Socialdemokratiet er endvidere bekymret over udsigterne til, at
en lang række AMU-uddannelses-mål med årene overgår til at være
eud-enkeltfag.
Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor et fagligt udvalg for en
erhvervsuddannelse ønsker at tilbyde fagets elever/lærlinge det pågældende
AMU-uddannelsesmål som valgfrit specialefag, men uden at dette indebærer, at
ret mange faktisk vælger det.
Ændres der ikke på denne mekanisme, indebærer det en risiko for,
at det oprindelige AMU-uddannelsesmål løsrives fra sin oprindelige faglige
forankring (ansvarlige efteruddannelsesudvalg) og overgår til et fagligt
udvalg
uden tilsvarende ekspertise på området.
Dette har efter Socialdemokratiets mening på intet tidspunkt
været hensigten med det nye AMU-system.
Socialdemokratiet opfatter dog ministerens tilkendegivelse i
udvalgets betænkning således, at ministeren er villig til at gøre det muligt
at
fastholde et AMU-uddannelsesmåls status som uddannelsesmål, uanset at det
udvælges til en »valgfri specialefags-hylde« af et fagligt udvalg for en
erhvervsuddannelse. Hermed er der skabt klarhed over et dunkelt punkt i det
nye
AMU-system, en klarhed, som har væsentlig betydning for partiets samlede
stillingtagen til lovforslaget, inklusive ændringsforslagene.
Med hensyn til målgruppen for det nye AMU-system finder
Socialdemokratiet det problematisk, at en ikke ubetydelig gruppe (laboranter
og
teknikere) fjernes fra AMU-målgruppen, desuagtet at denne gruppe fortsat har
et
betydeligt efteruddannelsesbehov. Socialdemokratiet er dog tilfreds med, at
ministeren har imødekommet kravet om en overgangsordning for disse grupper.
Ordningen, som løber i op til 2 år, skal evalueres og vurderes efter 2 år, og
hvis der ikke er udviklet tilfredstillende efter- og
videreuddannelsesmuligheder i VVU-systemet, kan ordningen forlænges. Efter
Socialdemokratiets opfattelse skal det specielt vurderes, om tilbuddet om
efteruddannelse imødekommer behovene hos den gruppe af laboranter, som har en
uddannelse fra før 1992 (eller
som har en uddannelse på
erhvervsuddannelsesniveau).
Med hensyn til, hvilke institutioner der fremover vil kunne
godkendes til at udbyde de forskellige uddannelser under en
kompetencebeskrivelse, har Socialdemokratiet konstateret, at ministeren
stiller
sig positiv over for en praksis, hvorefter institutioner, der ikke har en
godkendelse til at udbyde en erhvervsuddannelse, alligevel vil kunne
godkendes
til at udbyde visse eud-enkeltfag under denne, under forudsætning af at der
er
tale om enkeltfag, der mere eller mindre er identiske med AMU-uddannelsesmål
eller AMU-uddannelsesplaner, som institutionen tidligere har været godkendt
til.
Men når alt kommer til alt, mener Socialdemokratiet, at den
største trussel mod AMU ikke kommer fra det foreliggende lovforslag. Den
kommer
derimod fra, at regeringen har givet AMU-aktiviteterne stadigt dårligere
udfoldelsesmuligheder. Det gælder bl.a. den stadigt stigende deltagerbetaling
og ikke mindst de meget begrænsede aktivitetsrammer, som de udbydende
institutioner tildeles. De ødelæggende konsekvenser for AMU-aktiviteterne, og
ikke mindst for de små og mellemstore virksomheders gavn heraf, er nylig
dokumenteret i en rapport fra LO.
Socialdemokratiet finder det derfor af afgørende betydning, at
de økonomiske rammer for AMU forbedres.
Med disse kommentarer har Socialdemokratiet besluttet sig for at
stemme ja til lovforslagene med de af ministeren stillede ændringsforslag og
fremsatte tilkendegivelser. Socialdemokratiet agter dog at følge udviklingen
på
området tæt i de kommende år – ud fra en betydelig bekymring for
AMU-programmets fremtid.
Et
mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslagene til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti ser de to lovforslag i sammenhæng. SF
stemmer imod begge lovforslag, og da SF ikke medvirker ved lovforslagenes
vedtagelse, vil SF stemme hverken for eller imod ændringsforslagene, selv om
nogle af disse er forbedringer i forhold til de oprindelige lovforslag. SF
stemmer imod lovforslagene, fordi de er en videreførelse af regeringens
linje,
hvor der indføres mere brugerbetaling på flere fag og for flere mennesker.
Derfor kan det få den konsekvens, at nogle af dem, der har brug for mere
efteruddannelse, ikke vil kunne forventes at få det, og i nogle tilfælde kun
ved en højere deltagerbetaling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslagene til
forkastelse
ved 3. behandling
.
For så vidt angår
lovforslag nr. L 73, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 2-5 og
hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1. For så vidt angår lovforslag
nr.
L 74, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4-7 og hverken for
eller
imod ændringsforslag nr. 1-3.
Lovforslagene ligger fint i tråd med regeringens øvrige
uddannelsespolitik, specielt når det gælder voksen- og efteruddannelse: mere
brugerbetaling og færre almene tilbud, flere virksomhedsstyrede tilbud og en
generelt snæver markedstilgang, som giver dårligere uddannelser. Der er en
række elementer i lovforslagene, som trækker i den forkerte retning: en
indsnævring af formålet med AMU, en fastholdelse af deltagerbetaling, flere
grupper, som afskæres fra efteruddannelse, herunder laboranterne, en stigende
udlicitering og en prioritering af eud på bekostning af AMU.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Til § 21
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
1)
I
stk. 1
ændres »personer, der hverken er dagpengeberettigede,
oppebærer kontanthjælp eller introduktionsydelse eller er i aktivering i
henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om integration af udlændinge
i
Danmark« til: »personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller
ydelser
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller
starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter
lov
om integration af udlændinge i Danmark«.
[Konsekvens af forslag til lovændring i andet lovforslag]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
2)
Stk.
2
affattes således:
»Stk. 2.
Det er en
betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke har en
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med
erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5
år.«
[Sproglig præcisering]
Til kapitel 10
3)
Kapiteloverskriften
affattes således:
»Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.«
[Teknisk ændring]
Til § 35
4)
Stk.
2
affattes således:
»Stk. 2.
Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder
laboranter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan
fortsætte med at udbyde disse, dog således at uddannelserne er afsluttet
senest
den 31. december 2005. Uddannelsesplanerne for disse uddannelser kan
forlænges
og revideres med udløb til den 31. december 2005. Undervisningsministeren kan
forlænge ordningen efter 1. pkt., dog maksimalt så længe at uddannelserne er
afsluttet senest den 31. december 2008.«
[Overgangsordning for videregående teknikere]
Nye paragraffer
5)
Efter § 35 indsættes som nye
paragraffer:
»§ 01.
Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse bestemme, at institutioner godkendt efter lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse i særlige tilfælde kan godkendes
til at udbyde enkeltfag uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af.
Godkendelsen forudsætter, at de pågældende enkeltfag optages i en fælles
kompetencebeskrivelse, fra hvilken institutionen er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen kan omfatte enkeltfag med samme mål
som
bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder,
når
institutionen udbød de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser den 31. december
2003, eller
når
institutionen udbyder de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser, og disse er
udviklet efter denne lov til dækning af nye eller udækkede behov.
Stk. 2.
En godkendelse
efter stk. 1 kan kun gives således, at uddannelserne er afsluttet senest den
31. december 2008.
Stk. 3.
En godkendelse
efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
godkendelsen, eller hvis en institution ikke længere opfylder de faglige og
pædagogiske forudsætninger for udbuddet.
§ 02.
Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner
under Undervisningsministeriet eller social- og sundhedsskoler, og som den 1.
maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter
lov
om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002,
kan godkendes til at udbyde:
Bestemte arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde
samtlige
arbejdsmarkedsuddannelser optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil
omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.
Bestemte enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af.
Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
En godkendelse
efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
godkendelsen,
eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske
forudsætninger for udbuddet.
§ 03.
Loven tages op til revision i folketingsåret 2007-08.«
[Overgangsordning ved udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, der
overgår til enkeltfag, særlig udbudsordning for private udbydere af
arbejdsmarkedsuddannelser og revisionsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er en følge af de af beskæftigelsesministeren den 13.
marts 2003 fremsatte lovforslag nr.:
L 191, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse,
lov
om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i
Danmark, der bl.a. af betydning for dette ændringsforslag indeholder regler
om
ydelser til ikke-forsikrede ved deltagelse i tilbud i forbindelse med
beskæftigelsesindsatsen,
L 192, Forslag til lov om ændring af lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love.
(Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats),
L 193, Forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der samler den aktive beskæftigelsesindsats for
ledige,
og
L 194, Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
bl.a. af betydning for dette ændringsforslag omfatter regler for ydelse under
deltagelse i tilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for forsikrede.
De fire lovforslag skal træde i kraft den 1. juli 2003, og da §
21, stk. 1, i L 73 således skal nyaffattes inden ikrafttræden den 1. januar
2004, skønnes det mest hensigtsmæssigt, at den planlagte konsekvensændring
allerede nu stilles som ændringsforslag. På tilsvarende måde er
konsekvensændringer
stillet som ændringsforslag til lovforslag nr. L 74.
Til nr. 2
Der er tale om en sproglig
præcisering.
Til nr. 3
Overskriften ændres som konsekvens af forslaget om en ny
revisionsbestemmelse.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget udgår
bestemmelsen om en afløbsperiode på et halvt år efter lovforslagets
ikrafttræden med mulighed for udbud af arbejdsmarkedsuddannelser efter såvel
de
gældende regler som efter den nye lov.
I stedet for det stykke, der udgår,
er der indsat et nyt stykke med en særlig ordning med mulighed for fortsat
udbud af hidtidige og reviderede arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til
videregående teknikere, herunder laboranter.
Det er på baggrund af kontakter til
skoleforeningerne på området for institutioner for erhvervsrettet uddannelse
vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt og også realistisk, at
udbudsgodkendelserne efter det nye koncept kan gives samlet i forhold til
alle
de fælles kompetencebeskrivelser og med virkning allerede fra den 1. januar
2004 i hele landet. Alle parter er således indstillet på at arbejde efter en
tidsplan, der sikrer, at der i rimelig tid forud for årsskiftet er klarhed
over, hvilke udbydere der – eventuelt i samarbejde med andre – skal
varetage
ansvaret for uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne i de enkelte fælles
kompetencebeskrivelser. Der vil således ikke blive behov for en
afløbsperiode.
Arbejdsmarkedsuddannelser efter den gældende lov skal således være afsluttet
senest den 31. december 2003.
Det vil være lettere for den enkelte
efterspørger af uddannelse, at der ikke bliver et dobbelt sæt af udbud at
forholde sig til, ligesom institutionerne vil kunne fokusere deres samlede
indsats på at indkøre det nye koncept.
Med den foreslåede overgangsordning
for videregående teknikere, herunder laboranter, vil disse have muligheder
for
i en periode på to år fra lovens ikrafttræden at deltage i de hidtidige
arbejdsmarkedsuddannelser, som løbende revideres i forhold til behovet for
nødvendige tilpasninger i perioden, mens der etableres
efteruddannelsesmuligheder
i videreuddannelsessystemet for voksne til dækning af behovet.
I perioden vil de videregående
teknikere kunne deltage i de omtalte arbejdsmarkedsuddannelser med
godtgørelse,
jf. ændringsforslag nr. 6 til lovforslag nr. L 74.
Overgangsordningen kan anvendes af
såvel personer med en erhvervsakademiuddannelse (KVU) som personer med en
uddannelse fra før KVU-reformen i 2000.
Nyudviklingen af efteruddannelser
til de videregående teknikere vil i niveau og indhold svare til de krav, der
stilles til denne gruppe inden for fuldtidsuddannelserne. De videregående
teknikere vil i fremtiden få samme vilkår som andre med en uddannelse på
KVU-niveau ved deltagelse i efteruddannelse, herunder at voksne beskæftigede,
der opfylder betingelserne, kan modtage SVU til fuldtidsuddannede på
videregående niveau af mindst én uges varighed i maksimalt 52 uger inden for
en
femårs periode.
En bred vifte af
efteruddannelsestilbud på videregående niveau til de videregående teknikere
og
andre på KVU-niveau er under udvikling. Der udbydes allerede en lang række
videregående voksenuddannelser (VVU) under åben uddannelse, og hertil kommer
de
fagspecifikke kurser, der er skræddersyede kurser, som kan have et omfang på
en
til fire uger. Der er desuden en lang række nye udbud på vej, og endelig er
Undervisningsministeriet ved at udvikle et generelt koncept med skolerne om
udbud af enkeltfag fra fuldtidsuddannelserne på KVU-niveau.
Det er herudover hensigten at
etablere et samarbejde mellem skolerne og efteruddannelsesudvalget for
laboranter og industriens teknikere (ELIT), der sikrer, at erfaringerne fra
udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelserne og kendskabet til konkrete behov
nyttiggøres
ved løsning af opgaven.
Til sammen tilsigter disse
initiativer at sikre efteruddannelsesmuligheder i videreuddannelsessystemet
for
voksne, som kan dække behovet og således ved udløbet af overgangsordningen
for
de videregående teknikere kan træde i stedet for de nuværende
arbejdsmarkedsuddannelser.
Såfremt undervisningsministeren
efter vurdering af tilbuddet om efteruddannelse til videregående teknikere i
voksen- og videreuddannelsessystemet ved udgangen af 2005 finder, at dette
udbud af efteruddannelse ikke er tilstrækkeligt, kan ministeren forlænge
overgangsordningen med fortsat udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til de
videregående teknikere, dog længst til og med udgangen af 2008. Vurderingen
forelægges Erhvervsakademirådet og Rådet for erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Ved vurderingen af, om der er tale
om et tilstrækkeligt tilbud til videregående teknikere i
videreuddannelsessystemet for voksne, skal det indgå, om der er tale om
tilbud
i form af Videregående Voksenuddannelser (VVU) samt moduler herfra, enkeltfag
og fagspecifikke kurser, som dækker uddannelsesbehovene, herunder om udbuddet
i
forhold til dækning af forskellige fagområder og fagligt indhold samt
varighed
af de udbudte uddannelsesforløb er sammenligneligt med det, der udbydes
gennem
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Efter overgangsordningens udløb vil
de videregående teknikere kunne deltage i arbejdsmarkedsuddannelser samt
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i øvrigt på lige fod med andre med
uddannelse på videregående niveau, dvs. uden godtgørelse.
Det anslås, at udgifter til den
foreslåede overgangsordning er 14 mio. kr. pr. år, som afholdes inden for
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.
Til nr. 5
Til § 01
Med lovforslaget er det hensigten,
at institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre fortsat uden særskilt
godkendelse kan udbyde enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede
uddannelser, de er godkendt til at udbyde, samtidig med at der etableres en
nyordning for godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.
Godkendelsen
gives samlet til de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse.
Det er samtidig hensigten, at
placeringen af udbuddet af de tekniske arbejdsmarkedsuddannelser vil indgå i
en
fælles udbudsrunde med erhvervsuddannelserne for at sikre en optimal dækning
af
det samlede kompetenceudviklingsbehov i regionen og skabe grundlag for en
samling af grund-, efter- og videreuddannelse på samme institution og for det
tætte samarbejde mellem institutionerne, som er en forudsætning for en
hensigtsmæssig og omkostningsbevidst dækning af behovet uden dobbeltudbud og
overlap.
Det må i den forbindelse
forudsættes, at institutionerne i den enkelte region går i dialog om, hvilke
godkendelser de hver især agter at søge om med henblik på en hensigtsmæssig
arbejdsdeling. På baggrund heraf vil opgaverne kunne fordeles på en ny måde,
herunder
således at eud efter omstændighederne kunne blive placeret på hidtidige
AMU-centre og fælles kompetencebeskrivelser på hidtidige tekniske skoler.
Hvis der ikke ad den vej kan opnås
en arbejdsdeling, hvor de fælles kompetencebeskrivelser vil kunne placeres
hos
institutioner, der kan opfylde samtlige forudsætninger herfor alene, må det
forudsættes, at institutionerne – forinden der ansøges om godkendelser
til
udbud – har været i dialog om placering af udbudsgodkendelserne på basis
af
samarbejde. Hvis to eller tre institutioner f.eks. tilsammen vil kunne dække
alle AMU og enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse, vil placeringen af
denne kunne ske på betingelse af et sådant samarbejde imellem
institutionerne.
Med ændringsforslaget tænkes
etableret en særlig ordning, der i en periode på op til fem år efter lovens
ikrafttræden kan være med til at afhjælpe eventuelle omstillingsproblemer i
forhold til de nye udbudsvilkår. Ordningen giver undervisningsministeren
mulighed for at godkende institutioner for erhvervsrettet uddannelse til at
udbyde tidligere arbejdsmarkedsuddannelser omlagt til enkeltfag uden samtidig
at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede
uddannelser,
som enkeltfagene er en del af, i en overgangsperiode på op til fem år.
For at opnå godkendelsen skal der
være tale om, at institutionerne enten har et udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser i dag, som i forbindelse med omlægningen af
arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som enkeltfag overgår til at blive
enkeltfag den 1. januar 2004, eller godkendes til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser, der ved lovens ikrafttræden ikke har samme mål som
enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, men som ved en
senere ændring af grunduddannelserne overgår til at blive enkeltfag i disse.
Det forudsættes, at der efter den 1.
januar 2004 ikke vil blive videreført arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål
som enkeltfag. Ordningen vil således ikke kunne anvendes i forhold til
arbejdsmarkedsuddannelser, der allerede opfylder lovforslagets betingelser
for
at overgå til enkeltfag den 1. januar 2004.
Der er tale om, at institutionerne
efter ændringsforslaget får en særlig mulighed for at blive godkendt til at
udbyde enkeltfag uden samtidig at have godkendelse til at udbyde den
grundlæggende
erhvervsrettede uddannelse, som enkeltfaget er en del af. Da der vil være
tale
om en klar undtagelse fra det almindelige princip om sammenhæng mellem de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og enkeltfag, vil det kun være i
særlige tilfælde, at ministeren kan anvende denne adgang. Anvendelsen vil
forudsætte:
At der er tale om, at institutionerne er godkendt til
at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder og overgår til enkeltfag
enten ved lovens ikrafttræden eller senere. Der skal således være tale om
uddannelser med samme mål. Ministerens anvendelse af ordningen vil normalt
forudsætte, at institutionen forud for ansøgningen om placering af den fælles
kompetencebeskrivelse har udfoldet aktive bestræbelser på regionalt at tale
sig
til rette om en hensigtsmæssig arbejdsdeling i regionen baseret på
samarbejde,
jf. ovenfor.
At institutionerne (fortsat) er fagligt og pædagogisk
kvalificerede til udbuddet – nu af enkeltfagene.
At den seneste dato for ophør af udbud efter denne
særlige bestemmelse er den 31. december 2008, og det indebærer, at
uddannelsesforløb skal være afsluttet senest den 31. december 2008.
Godkendelse efter bestemmelsen gives
efter ansøgning på baggrund af et konkret skøn, der inddrager hensynet til
den
mest optimale dækning af de samlede uddannelsesbehov for brugere og aftagere
samt den mest hensigtsmæssige arbejdsdeling i regionen. Godkendelsen kan
tilbagekaldes, hvis udbuddet ikke længere kan leve op til den forudsatte
kvalitet. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis der ikke længere er
behov for den. Det kan f.eks. være, hvis de pågældende enkeltfag ændrer
uddannelsesmål (dvs. identiteten ophører) eller helt bortfalder, hvis
godkendelsen ikke længere udnyttes, eller hvis ministeren ud fra en samlet
vurdering af arbejdsmarkedets behov, herunder efterspørgslen efter
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, finder, at der er behov for færre
udbydere.
Til § 02
Ændringsforslaget indebærer, at de
private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, der er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser den 1. maj 2003, vil kunne fortsætte med at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser af samme indhold i henhold til det nye lovgrundlag,
uanset om de kan opfylde forudsætningerne for at blive godkendt til udbud af
samtlige de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i den pågældende fælles
kompetencebeskrivelse. I de tilfælde hvor arbejdsmarkedsuddannelsen
bortfalder,
men uddannelsesbehovet fremover skal tilgodeses gennem enkeltfag, vil de
pågældende udbydere kunne få godkendelse til udbud af disse, uanset om de kan
opfylde forudsætningerne for at blive godkendt til udbud af de grundlæggende
erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfaget er en del af.
Det er en central målsætning med
lovforslaget at skabe grundlag for et tæt regionalt samarbejde mellem
uddannelsesinstitutionerne om at indfri de samlede kompetenceudviklingsbehov
i
regionen. Ordningen, der foreslås indført med dette ændringsforslag, har
derfor
til formål at sikre private udbyderes eksisterende muligheder i forhold til
udbud, mens det ved ansøgning om udbud i øvrigt vil blive lagt til grund, at
udbuddet indgår i en samlet regional vurdering, herunder vurdering af
mulighederne for at indgå i et regionalt samarbejde med andre
uddannelsesinstitutioner, som tilsammen dækker de fælles
kompetencebeskrivelser.
Godkendelse efter bestemmelsen gives
efter ansøgning. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis udbuddet ikke længere
kan
leve op til den forudsatte kvalitet. Godkendelsen kan endvidere
tilbagekaldes,
hvis der ikke længere er behov for den. Det kan f.eks. være, hvis der ikke
længere eksisterer AMU eller enkeltfag med de pågældende uddannelsesmål inden
for rammerne af fælles kompetencebeskrivelser, hvis godkendelsen ikke længere
udnyttes, eller hvis ministeren ud fra en samlet vurdering af
arbejdsmarkedets
behov, herunder efterspørgslen efter erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse,
finder, at der er behov for færre udbydere.
Til § 03
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at
loven er omfattet af lovovervågning. Overvågningen har til formål at vurdere,
om loven har haft den tilsigtede virkning, herunder i forhold til målgruppens
forbrug af uddannelse og i forhold til om uddannelsesbehovene er tilgodeset
inden for lovens rammer, og om personer med uddannelse over
erhvervsuddannelsesniveau er tilgodeset med efteruddannelse i voksen- og
videreuddannelsessystemet.
Det vil være et naturligt led i vurderingen af, om loven har
haft den tilsigtede virkning, at vurdere, om de fælles kompetencebeskrivelser
opfylder intentionen om en samlet overordnet styring på området, og om
behovet
for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling kan tilgodeses såvel gennem
enkeltfagene som gennem nyudvikling og revision af
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Resultatet af overvågningen vil blive forelagt Folketingets Uddannelsesudvalg
senest i 2007 og give grundlag for revisionsovervejelserne.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om ændring af lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre
love
(Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 1
1)
I den under
nr. 11
foreslåede affattelse af
§ 6, stk. 8,
der bliver stk. 10,
indsættes som
2.
og
3. pkt .
:
»Ministeren kan efter udtalelse fra
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler
om
den i 1. pkt. nævnte ordning, herunder om udbud og udfordring. Reglerne kan
give
nævnet efter § 12 beføjelser i forhold til konflikter mellem
uddannelsesinstitutioner og private initiativtagere om udbud og udfordring og
kan bestemme, at der ud over de i § 12, stk. 2, nævnte medlemmer deltager et
eller flere sagkyndige medlemmer ved afgørelsen af disse sager.«
[Bemyndigelse til regelfastsættelse om offentligt udbud som
tilskudsbetingelse]
2)
Efter nr. 11 indsættes som nyt
nummer:
»
01.
I
§ 6 a
ændres i
stk. 1
og
2
tallet »8« til: »2«.«
[Konsekvens af mellemkommende lovændring]
Til § 2
3)
Nr.
2
affattes således:
»2.
§ 2
affattes således:
»§ 2.
Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter
beskæftigede
lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
selvstændige
erhvervsdrivende og
ledige,
der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og
er fyldt 25 år, og som inden for de første 12 måneders
sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i
§ 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger, eller
endnu ikke er fyldt 25 år, og som inden for de første 6
måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er
nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den
pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau
og
varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan
sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været
anvendt de sidste 5 år.««
[Konsekvens af mellemkommende lovændringer samt sproglig
præcisering]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
Til § 3
4)
Paragraffen udgår.
[Bestemmelsen har mistet betydning]
Til § 7
5)
I
nr.
1
ændres
»4. pkt.«
til:
»5. pkt.«
[Korrektion af henvisning]
Til § 8
6)
Stk.
2
affattes således:
»Stk. 2.
Videregående
teknikere, herunder laboranter,
kan
i 2004 og 2005 opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ved
deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der er udviklet til denne målgruppe.
Undervisningsministeren kan bestemme, at adgangen til godtgørelse efter 1.
pkt.
forlænges, dog længst til og med udgangen af 2008.«
[Overgangsordning for videregående teknikere]
7)
I
stk.
4
ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«
[Korrektion af henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Bemyndigelsen til at indføre en
ordning med pligtmæssige udbudsforretninger i forhold til delelementer af
arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag sigter i lovforslag nr. L 74 i
første
række imod, at ministeriet anvender bemyndigelsen ved at knytte særlige
vilkår
til udbudsgodkendelserne som tilskudsbetingelse. Der kan imidlertid være
behov
for at regulere generelle forhold ved ordningen, som ikke egner sig til at
fastsætte som vilkår i forhold til den enkelte udbyder. Endvidere taler
væsentlige informationshensyn for, at det kan være hensigtsmæssigt at
etablere
et egentligt regelsæt for ordningen i form af bekendtgørelsesregler, der
offentliggøres i Lovtidende. Den foreslåede ændring skal sikre, at der er
klar
hjemmel hertil, og vil også sikre, at særlige vilkår kan fastsættes såvel i
forbindelse med udbudsgodkendelsen som efterfølgende.
Regelfastsættelsen vil f.eks. kunne
omfatte forhold som dem, der er reguleret i Finansministeriets cirkulære nr.
159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og
anlægsopgaver (cirkulæret omfatter ikke uddannelsesopgaven). Reglerne vil
bl.a.
kunne pålægge de godkendte udbydere en pligt til i forbindelse med
årsregnskabet at rapportere om udlicitering på uddannelsesområdet, herunder
om
udfaldet af gennemførte udbudsforretninger, eller andet. På baggrund af denne
rapportering vil Undervisningsministeriet kunne danne sig et overblik over
omfanget af udlicitering (på eget initiativ såvel som i konsekvens af
udfordringer) og dermed også effekten af bestemmelsen.
Det vil bl.a. på basis af
afrapporteringerne blive overvejet, hvorvidt det vil være nødvendigt og
hensigtsmæssigt at anvende hjemlen til at indføre regler om nævnsbehandling i
sager om udbud og udfordring. Der kunne f.eks. være tale om, at en privat
initiativtager kan indbringe sager for Nævnet for Markedsførings- og
Konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse, hvor initiativtageren har
udfordret
den godkendte udbyder, og denne beslutter fortsat at udføre opgaven i eget
regi
med bestemte typer af begrundelser, der hjemles i reglerne. Der kunne
endvidere
være tale om, at en privat initiativtager, der har indgivet tilbud i
forbindelse med en udbudsforretning, kan indbringe den udbydende institutions
beslutning om ikke at tildele vedkommende ordren. Det foreslås, at nævnet
efter
nærmere regler skal kunne suppleres med medlemmer med særlige forudsætninger
for sådanne sager.
Udformning af regler i henhold til
den foreslåede hjemmel vil ske under inddragelse af skoleorganisationerne på
området. Udkast til regler forelægges Rådet for erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Til nr. 2
Der er tale om en ændring af § 6 a i
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der henviser
til
§ 6 i samme lov. § 6 a er indsat ved § 10 i lov nr. 1080 af 17. december 2002
(jf. lovforslag nr. L 46 (Momskompensation), fremsat af
undervisningsministeren), der er trådt i kraft efter fremsættelsen af
lovforslag nr. L 74, nemlig den 1. januar 2003.
Til nr. 3
Der er tale om en ændring af affattelsen af § 2, stk. 1, nr. 3.
Nr. 3 er nyaffattet ved § 3 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 (jf.
lovforslag
nr. L 60 (Nyberegning for dimittender m.fl., forenkling af dagpenge- og
aktivperiode, rådighedsregler m.v.), fremsat af beskæftigelsesministeren),
der
er trådt i kraft efter fremsættelsen af lovforslag nr. L 74, nemlig den 1.
januar 2003. Beskæftigelsesministeren har videre den 13. marts 2003 fremsat
lovforslag nr.:
L 191, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse,
lov
om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i
Danmark, der bl.a. af betydning for dette ændringsforslag indeholder regler
om
ydelser til ikke-forsikrede ved deltagelse i tilbud i forbindelse med
beskæftigelsesindsatsen,
L 192, Forslag til lov om ændring af lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love.
(Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats),
L 193, Forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der samler den aktive beskæftigelsesindsats for
ledige,
L 194, Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
bl.a. af betydning for dette ændringsforslag omfatter regler for ydelse under
deltagelse i tilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for forsikrede.
Særlig lovforslag nr. L 192 har
betydning, da det indeholder forslag til yderligere en konsekvensændring til
den nugældende § 2, stk. 1, nr. 3, i godtgørelsesloven. Den nævnte ændring
skal
træde i kraft den 1. juli 2003.
Da lovforslag nr. L 74 skal
nyaffatte godtgørelseslovens § 2 med ikrafttræden den 1. januar 2004, skønnes
det mest hensigtsmæssigt, at også den planlagte konsekvensændring i nr. § 2,
stk. 1, nr. 3, allerede nu stilles som ændringsforslag.
Der er derudover tale om en ændring
i affattelsen af § 2, stk. 2, der skal tydeliggøre hensigten med
bestemmelsen.
Til nr. 4
Ændringen skal ses i sammenhæng med
det i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 nævnte lovforslag nr. L 192.
Det
pågældende lovforslag indeholder bl.a. forslag til en nyaffattelse af § 1 i
lov
om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.v., der indebærer,
at
paragraffens stk. 4 ophæves den 1. juli 2003. Derved vil § 3 i lovforslag nr.
L
74 miste sin betydning.
Til nr. 5 og 7
Der er tale om rettelse af en fejl i
det fremsatte lovforslag.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at der kan
oppebæres godtgørelse på arbejdsmarkedsuddannelser ved videreførelse af disse
i
en periode efter lovens ikrafttræden, da en sådan afløbsperiode er udgået af
forslaget til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lovforslag nr. L 73.
I stedet for det stykke, der udgår, er der indsat et nyt stykke,
der indeholder en overgangsordning, der er med til at sikre videregående
teknikere, herunder laboranter, muligheder for godtgørelse ved deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelser, der videreføres for denne gruppe i en periode på 2
år efter lovens ikrafttræden efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
lovforslag nr. L 73. Uanset om de pågældende har en erhvervsakademiuddannelse
(KVU) på området eller en ældre uddannelse, vil de have adgang til at deltage
i
disse arbejdsmarkedsuddannelser med godtgørelse.
I denne periode vil der ske omlægninger af indsatsen med
etablering af efteruddannelsesmuligheder til personer med KVU, herunder
laboranter, i videreuddannelsessystemet for voksne, som gruppen naturligt
hører
under, når der skal tilbydes ajourført efteruddannelse svarende til kravene
fra
fuldtidsuddannelserne.
Såfremt undervisningsministeren
efter vurdering af tilbuddet om efteruddannelse til videregående teknikere i
voksen- og videreuddannelsessystemet ved udgangen af 2005 finder, at udbuddet
af disse efteruddannelser ikke er tilstrækkeligt, kan ministeren forlænge
overgangsordningen efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med fortsat
udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til de videregående teknikere, dog længst
til og med udgangen af 2008. Der er derfor givet en tilsvarende adgang til at
forlænge muligheden for at opnå godtgørelse, da det midlertidige udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser forudsættes at ske med mulighed for godtgørelse.
Når de opretholdte arbejdsmarkedsuddannelser bortfalder, vil de
videregående teknikere, herunder laboranter, kunne deltage i
arbejdsmarkedsuddannelser samt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i
øvrigt på lige fod med andre med uddannelse på videregående niveau, dvs. uden
godtgørelse.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Jens Kirk (V)
Christian Lund Jepsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF)
Carsten Hansen (S)
Frank Jensen (S)
Nicolai Wammen (S)
Lene Jensen (S)
Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF)
Marianne Jelved (RV)
nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 73/L 74
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat, fra
undervisningsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslagene
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene
4
Spm. 1, om AMU-uddannelsesprogrammet fremover skal
tilgodese kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, til
undervisningsministeren
Spm. 2, om lovforslagene skal ses som en ændring i
prioriteringen af kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, til
undervisningsministeren
Spm. 3, om hensigten med og konsekvenserne af
eud-enkeltfag skal have forrang frem for AMU-uddannelsesmål, til
undervisningsministeren
Spm. 4 om, hvordan man undgår, at prioriteringen af
eud-enkeltfag
vil føre til et
reduceret udbud af AMU-uddannelser, til undervisningsministeren
Spm. 5 om, hvorvidt områder eller specialfag, der dækker
samme mål og findes i bekendtgørelser om erhvervsuddannelser, skal
»
løftes over i
«
eud, til undervisningsministeren
Spm. 6 om, hvordan AMU og eud-mål kan sammenlignes, til
undervisningsministeren
Spm. 7 om, hvordan det undgås, at der opstår ubalance
mellem eud og AMU, når formkrav til målsætning, indhold m.v. er forskellige,
til undervisningsministeren
Spm. 8, om forskellen i beskrivelsessystematikken vil
skabe problemer med hensyn til evaluering af forskellige uddannelser, til
undervisningsministeren
Spm. 9 om håndteringen af AMU-uddannelser, hvortil der er
knyttet certifikater og kvalifikationsbeviser i henhold til bestemte
myndighedskrav, til undervisningsministeren
Spm. 10 om fleksibiliteten i det fremtidige AMU-system
med hensyn til ændringer i eud-enkeltfag og AMU-uddannelsesmål, til
undervisningsministeren
Spm. 11 om en maksimal sagsbehandlingstid på 6 uger, når
efteruddannelsesudvalgene foreslår nye uddannelsesmål på eud-enkeltfagene,
til undervisningsministeren
Spm. 12 om ændring af reglerne for skolegodkendelse, til
undervisningsministeren
Spm. 13 om, hvilke skoler der vil blive godkendt til at
uddybe uddannelser inden for kompetencebeskrivelserne, til
undervisningsministeren
Spm. 14 om skolegodkendelser, til undervisningsministeren
Spm. 15 om proceduren for bortfald og tilbagekaldelse af
godkendelser af henholdsvis uddannelser og kompetencebeskrivelser, til
undervisningsministeren
Spm. 16 om, hvad der skal til, for at et uddannelsesmål
eller en hel kompetencebeskrivelse ikke længere er aktuel, til
undervisningsministeren
Spm. 17 om begrundelsen for, at driftstilskuddet til
efteruddannelsesudvalgene nedskæres og helt bortfalder med udgangen af 2006,
til undervisningsministeren
Spm. 18, om det ikke er modstridende, at
driftstilskuddene til efteruddannelsesudvalgene udfases, samtidig med at det
forventes, at de varetager flere opgaver, til undervisningsministeren
Spm. 19 om, efter hvilke principper takstfinansieringen
af AMU-aktiviteter tilrettelægges, til undervisningsministeren
Spm. 20, om særlige AMU-aktiviteter for
flygtninge/indvandrere skal finansieres under AMU-rammen, til
undervisningsministeren
Spm. 21 om finansieringen af voksenpraktikforløb under
eud, til undervisningsministeren
Spm. 22 om, hvilke forskelle der vil være mellem
finansieringen af eud-enkeltfag inden for/uden for en
AMU-kompetencebeskrivelse, til undervisningsministeren
Spm. 23 om, på hvilke områder eud-enkeltfag, der ikke er
med i en kompetencebeskrivelse, udbydes på ringere vilkår, til
undervisningsministeren
Spm. 24, om eud-enkeltfag og AMU-uddannelser i en
kompetencebeskrivelse får de samme vilkår, til undervisningsministeren
Spm. 25, om udliciteringsbestemmelserne i L 74 ikke vil
blive en administrativ belastning for de pågældende uddannelsesinstitutioner,
til undervisningsministeren
Spm. 26 om de administrative belastninger for de
udbydende skoler i forbindelse med gennemførelsen af en udbudsforretning, til
undervisningsministeren
Spm. 27, om ministeren inden udarbejdelsen af L 73 og L
74 har haft kontakt til potentielle tilbudsgivere vedrørende udlicitering på
køreområdet, til undervisningsministeren
Spm. 28 om at flytte afgørelsen om udlicitering eller ej
til den ansvarlige bestyrelse for en institution for erhvervsrettet
uddannelse, til undervisningsministeren
Spm. 29, om reglerne om udlicitering i
kommunestyrelsesloven kan finde tilsvarende anvendelse i loven om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, til undervisningsministeren
Spm. 30 om, hvordan efteruddannelsesudvalgene skal
inddrages i overvågningen af, om AMU-aktiviteterne foregår i overensstemmelse
med loven, kompetencebeskrivelserne m.v., til undervisningsministeren
Spm. 31 om begrundelsen for, at efteruddannelse af
faglærere fjernes fra efteruddannelsesudvalgene, til undervisningsministeren
Spm. 32, om efteruddannelse af faglærere er et
kvalitetssikringsværktøj, til undervisningsministeren
Spm. 33 om finansieringen af efteruddannelse af
faglærere, til undervisningsministeren
Spm. 34, om det bør være efteruddannelsesudvalgene, der
forestår den teknisk-faglige efteruddannelse, til undervisningsministeren
Spm. 35 om den geografiske fordeling af AMU-udbuddet, til
undervisningsministeren
5
Spm. 36, om arbejdsmarkedsuddannelserne kun vil omfatte
et uddannelsesmål, til undervisningsministeren
Spm. 37, om efteruddannelsesudvalgene vil kunne udvikle
uddannelsesmål af kort varighed, til undervisningsministeren
Spm. 38 om, hvordan ministeriet vil afgøre, hvornår en
person har en uddannelse, som ligger over erhvervsuddannelsesniveau, til
undervisningsministeren
6
Henvendelse af 16/12-02 fra Forsikring & Pension
7
Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra
Forsikring & Pension, til undervisningsministeren
8
Bilag tilbagetaget
9
Bilag tilbagetaget
10
Svar på spm. 1, om AMU-uddannelsesprogrammet fremover
skal tilgodese kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 2, om lovforslagene skal ses som en ændring
i prioriteringen af kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 3, om hensigten med og konsekvenserne af
eud-enkeltfag skal have forrang frem for AMU-uddannelsesmål, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 4 om, hvordan man undgår, at prioriteringen
af eud-enkeltfag vil føre til et reduceret udbud af AMU-uddannelser, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om, hvorvidt områder eller specialfag, der
dækker samme mål og findes i bekendtgørelser om erhvervsuddannelser, skal
»
løftes over i
«
eud, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 6 om, hvordan AMU og eud-mål kan
sammenlignes, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om, hvordan det undgås, at der opstår
ubalance mellem eud og AMU, når formkrav til målsætning, indhold m.v. er
forskellige, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 8, om forskellen i beskrivelsessystematikken
vil skabe problemer med hensyn til evaluering af forskellige uddannelser, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om håndteringen af AMU-uddannelser,
hvortil der er knyttet certifikater og kvalifikationsbeviser i henhold til
bestemte myndighedskrav, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 10 om fleksibiliteten i det fremtidige
AMU-system med hensyn til ændringer i eud-enkeltfag og AMU-uddannelsesmål,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om en maksimal sagsbehandlingstid på 6
uger, når efteruddannelsesudvalgene foreslår nye uddannelsesmål på
eud-enkeltfagene, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 12 om ændring af reglerne for
skolegodkendelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 13 om, hvilke skoler der vil blive godkendt
til at uddybe uddannelser inden for kompetencebeskrivelserne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 14 om skolegodkendelser, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 15 om proceduren for bortfald og
tilbagekaldelse af godkendelser af henholdsvis uddannelser og
kompetencebeskrivelser, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 16 om, hvad der skal til, for at et
uddannelsesmål eller en hel kompetencebeskrivelse ikke længere er aktuel, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 17 om begrundelsen for, at driftstilskuddet
til efteruddannelsesudvalgene nedskæres og helt bortfalder med udgangen af
2006, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 18, om det ikke er modstridende, at
driftstilskuddene til efteruddannelsesudvalgene udfases, samtidig med at det
forventes, at de varetager flere opgaver, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 19 om, efter hvilke principper
takstfinansieringen af AMU-aktiviteter tilrettelægges, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 20, om særlige AMU-aktiviteter for
flygtninge/indvandrere skal finansieres under AMU-rammen, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 21 om finansieringen af voksenpraktikforløb
under eud, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 22 om, hvilke forskelle der vil være mellem
finansieringen af eud-enkeltfag inden for/uden for en
AMU-kompetencebeskrivelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 23 om, på hvilke områder eud-enkeltfag, der
ikke er med i en kompetencebeskrivelse, udbydes på ringere vilkår, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 24, om eud-enkeltfag og AMU-uddannelser i en
kompetencebeskrivelse får de samme vilkår, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 25, om udliciteringsbestemmelserne i L 74
ikke vil blive en administrativ belastning for de pågældende
uddannelsesinstitutioner, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 26 om de administrative belastninger for de
udbydende skoler i forbindelse med gennemførelsen af en udbudsforretning, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 27, om ministeren inden udarbejdelsen af L
73 og L 74 har haft kontakt til potentielle tilbudsgivere vedrørende
udlicitering på køreområdet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 28 om at flytte afgørelsen om udlicitering
eller ej til den ansvarlige bestyrelse for en institution for erhvervsrettet
uddannelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 29, om reglerne om udlicitering i
kommunestyrelsesloven kan finde tilsvarende anvendelse i loven om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 30 om, hvordan efteruddannelsesudvalgene
skal inddrages i overvågningen af, om AMU-aktiviteterne foregår i
overensstemmelse med loven, kompetencebeskrivelserne m.v., fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 31 om begrundelsen for, at efteruddannelse
af faglærere fjernes fra efteruddannelsesudvalgene, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 32, om efteruddannelse af faglærere er et
kvalitetssikringsværktøj, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 33 om finansieringen af efteruddannelse af
faglærere, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 34, om det bør være
efteruddannelsesudvalgene, der forestår den teknisk-faglige efteruddannelse,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 35 om den geografiske fordeling af
AMU-udbuddet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 36, om arbejdsmarkedsuddannelserne kun vil
omfatte et uddannelsesmål, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 37, om efteruddannelsesudvalgene vil kunne
udvikle uddannelsesmål af kort varighed, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 38 om, hvordan ministeriet vil afgøre,
hvornår en person har en uddannelse, som ligger over
erhvervsuddannelsesniveau, fra undervisningsministeren
11
Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 16/12-02
fra Forsikring & Pension, fra undervisningsministeren
12
Henvendelse af 5/2-03 fra Teknisk Landsforbund
13
Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 5/2-03 fra
Teknisk Landsforbund, til undervisningsministeren
14
Henvendelse af 5/2-03 fra Finansrådet
15
Spm. 44 om kommentar til henvendelse af 5/2-03 fra
Finansrådet, til undervisningsministeren
16
Henvendelse af 7/2-03 fra HK/Danmark
17
Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra
HK/Danmark, til undervisningsministeren
18
Henvendelse af 10/2-03 fra Forsikring & Pension
19
Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 10/2-03 fra
Forsikring & Pension, til undervisningsministeren
20
Svar på spm. 44 om kommentar til henvendelse af 5/2-03
fra Finansrådet, fra undervisningsministeren
21
Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse af 5/2-03
fra Teknisk Landsforbund, fra undervisningsministeren
22
Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-03
fra HK/Danmark, fra undervisningsministeren
23
Svar på spm. 46 om kommentar til henvendelse af 10/2-03
fra Forsikring & Pension, fra undervisningsministeren
24
Henvendelse af 21/2-03 fra Center for Ligebehandling af
Handicappede
25
Spm. 47 om kommentar til henvendelse af 21/2-03 fra
Center for Ligebehandling af Handicappede, til undervisningsministeren
26
Spm. 48 om, hvor stor en gruppe af personer med
teknikeruddannelser der vil blive berørt af lovforslagene, til
undervisningsministeren
Spm. 49 om, hvor stor en del af AMU-bevillinger der
bruges på grupperne af teknikere og laboranter, til undervisningsministeren
27
Spm. 50 om antallet af kompetencebeskrivelser til
udvalgene, til undervisningsministeren
Spm. 51 om, hvilken branche der vil være
uddannelsesansvarlig, hvis et uddannelsesmål overgår til eud, til
undervisningsministeren
Spm. 52, om eud-enkeltfag ved afslutning skal bedømmes
efter 13-skalaen, til undervisningsministeren
28
Henvendelse af 21/2-03 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
29
Spm. 53 om kommentar til henvendelse af 21/2-03 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til undervisningsministeren
30
Svar på spm. 47 om kommentar til henvendelse af 21/2-03
fra Center for Ligebehandling af Handicappede, fra undervisningsministeren
31
Svar på spm. 53 om kommentar til henvendelse af 21/2-03
fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra undervisningsministeren
32
Svar på spm. 48 om, hvor stor en gruppe af personer med
teknikeruddannelser der vil blive berørt af lovforslaget, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 49 om, hvor stor en del af AMU-bevillinger
der bruges på grupperne af teknikere og laboranter, fra
undervisningsministeren
33
Henvendelse af 28/2-03 fra Teknisk Landsforbund
34
Spm. 54 om kommentar til henvendelse af 28/2-03 fra
Teknisk Landsforbund, til undervisningsministeren
35
Svar på spm. 50 om antallet af kompetencebeskrivelser til
udvalgene, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 51 om, hvilken branche der vil være
uddannelsesansvarlig, hvis et uddannelsesmål overgår til eud, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 52, om eud-enkeltfag ved afslutning skal
bedømmes efter 13-skalaen, fra undervisningsministeren
36
Henvendelse af 5/3-03 fra Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark
37
Spm. 55 om kommentar til henvendelse af 5/3-03 fra Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, til
undervisningsministeren
38
Henvendelse af 6/3-03 fra Center for Ligebehandling af
Handicappede
39
Spm. 56 om kommentar til henvendelse af 6/3-03 fra Center
for Ligebehandling af Handicappede, til undervisningsministeren
40
1. udkast til betænkning
41
Ændringsforslag samt betænkningsbidrag fra
undervisningsministeren
42
Svar på spm. 54 om kommentar på henvendelse af 28/2-03
fra Teknisk Landsforbund, fra undervisningsministeren
43
Svar på spm. 56 om kommentar til henvendelse af 6/3-03
fra Center for Ligebehandling af Handicappede, fra undervisningsministeren
44
Svar på spm. 55 om kommentar til henvendelse af 5/3-03
fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, fra
undervisningsministeren
45
2. udkast til betænkning
46
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Regulering af de godkendte udbyderes virksomhed, sanktioner, forsøgsvirksomhed m.v.) Retsinformation · 26. april 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Omlægning af tilskud m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse Retsinformation · 8. august 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Opfølgning på aftale om bedre uddannelser m.v.) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love (Momskompensation) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Tilpasninger med henblik på at modvirke utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen, tilpasninger på grund af digitalisering m.v.) Retsinformation · 28. maj 2011