Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)

2002/1 BTL 73 og L 74Betænkning over lovforslagFolketinget15. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 25. marts 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love

(Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)

[begge af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 5 ændringsforslag til

lovforslag nr. L 73 og 7 ændringsforslag til lovforslag nr. L 74.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1.

behandling den 26. november 2002. Lovforslagene blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 5 møder.

Høring

Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 20. september 2002 disse udkast

til udvalget, jf. (2001-02, 2. samling) alm. del – bilag 566. Den 8.

november

2002 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat

herom

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

Læs alt

skriftlige henvendelser fra:

Center for Ligebehandling af

Handicappede,

Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark,

De Samvirkende

Invalideorganisationer,

Finansrådet,

Forsikring & Pension,

HK/Danmark og

Teknisk Landsforbund.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslagene:

Forsikring & Pension,

HK/Danmark og

Teknisk Landsforbund.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 56 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Oplysninger fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget i forbindelse med

I. Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. oplyst følgende:

Arbejdsmarkedsuddannelserne kan i dag optages i

erhvervsuddannelserne som valgfri specialefag og kan herefter anvendes dels

som

en del af grunduddannelsen, dels som voksen- og efteruddannelse i form af

enkeltfag efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Dette indebærer identiske mål mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og

enkeltfagene. Efter lovforslag nr. L 73 vil det herefter gælde, at

arbejdsmarkedsuddannelsen skal ophøre.

Et fagligt udvalg kan optage en arbejdsmarkedsuddannelse som

valgfrit specialefag frit efter behov også, hvis uddannelsen er udviklet til

et

beskæftigelsesområde uden for udvalgets kompetenceområde, og uanset om meget

få

vil vælge faget. For at sikre opretholdelsen af arbejdsmarkedsuddannelserne

og

deres fortsatte udvikling i disse tilfælde, er det min hensigt i den kommende

folketingssamling (og dermed inden lovens ikrafttræden) at justere lov om

erhvervsuddannelser således, at en arbejdsmarkedsuddannelse fortsat kan

tilbydes valgfrit i et erhvervsuddannelsesforløb, men uden at blive optaget i

erhvervsuddannelsen som et uddannelseselement, der kan udbydes som enkeltfag.

Herved opretholdes disse arbejdsmarkedsuddannelser og

udviklingen heraf inden for rammerne af lovforslag nr. L 73 lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., samtidig med at mulig anvendelse i

grunduddannelserne sikres.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, DF, KF, RV og KRF) indstillet lovforslagene til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at det er

afgørende for Socialdemokratiet, at arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)

bevares,

og at de fremover får bedre og ikke dårligere vilkår.

Med hensyn til ændringerne i lovgrundlaget for AMU beklager

Socialdemokratiet, at regeringen er gået frem efter en omvendt logik: Man

lagde

ud med en ændring af de økonomiske mekanismer bag AMU-programmet, hvorefter

man

ensrettede skolestrukturen bag henholdsvis AMU og eud. Først i tredje led

– med

de aktuelle lovforslag – kommer selve indholdet.

Socialdemokratiet havde foretrukket den omvendte rækkefølge.

Socialdemokratiet kan tilslutte sig det overordnede formål, som

regeringen anfører med lovforslagene, nemlig at skabe mere overskuelighed i

det

fagrettede efteruddannelsestilbud, herunder at arbejdsmarkedsuddannelserne og

eud-enkeltfagene får ensartede driftsvilkår.

Socialdemokratiet er dog bekymret for, om dette mål nås med det

fremlagte lovforslag. Bekymringen skyldes, at ministeren ikke har kunnet

sandsynliggøre, at den smidighed, der er stillet i udsigt med hensyn til

fremtidige tilpasninger af AMU-uddannelsesmålene, også kommer til at gælde

for

justeringer i eud-enkeltfagene. Socialdemokratiet frygter, at konsekvensen

bliver, at efteruddannelsesudvalgene for at kunne følge op på den til tider

hastige udvikling i deres branche føler sig nødsaget til – stillet over

for

udsigten til en langvarig ændringsproces for et eud-enkeltfags vedkommende

– at

udvikle nærtliggende AMU-uddannelsesmål. Det medfører ikke klarhed og

enkelhed

for brugernes vedkommende.

Socialdemokratiet er endvidere bekymret over udsigterne til, at

en lang række AMU-uddannelses-mål med årene overgår til at være

eud-enkeltfag.

Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor et fagligt udvalg for en

erhvervsuddannelse ønsker at tilbyde fagets elever/lærlinge det pågældende

AMU-uddannelsesmål som valgfrit specialefag, men uden at dette indebærer, at

ret mange faktisk vælger det.

Ændres der ikke på denne mekanisme, indebærer det en risiko for,

at det oprindelige AMU-uddannelsesmål løsrives fra sin oprindelige faglige

forankring (ansvarlige efteruddannelsesudvalg) og overgår til et fagligt

udvalg

uden tilsvarende ekspertise på området.

Dette har efter Socialdemokratiets mening på intet tidspunkt

været hensigten med det nye AMU-system.

Socialdemokratiet opfatter dog ministerens tilkendegivelse i

udvalgets betænkning således, at ministeren er villig til at gøre det muligt

at

fastholde et AMU-uddannelsesmåls status som uddannelsesmål, uanset at det

udvælges til en »valgfri specialefags-hylde« af et fagligt udvalg for en

erhvervsuddannelse. Hermed er der skabt klarhed over et dunkelt punkt i det

nye

AMU-system, en klarhed, som har væsentlig betydning for partiets samlede

stillingtagen til lovforslaget, inklusive ændringsforslagene.

Med hensyn til målgruppen for det nye AMU-system finder

Socialdemokratiet det problematisk, at en ikke ubetydelig gruppe (laboranter

og

teknikere) fjernes fra AMU-målgruppen, desuagtet at denne gruppe fortsat har

et

betydeligt efteruddannelsesbehov. Socialdemokratiet er dog tilfreds med, at

ministeren har imødekommet kravet om en overgangsordning for disse grupper.

Ordningen, som løber i op til 2 år, skal evalueres og vurderes efter 2 år, og

hvis der ikke er udviklet tilfredstillende efter- og

videreuddannelsesmuligheder i VVU-systemet, kan ordningen forlænges. Efter

Socialdemokratiets opfattelse skal det specielt vurderes, om tilbuddet om

efteruddannelse imødekommer behovene hos den gruppe af laboranter, som har en

uddannelse fra før 1992 (eller

som har en uddannelse på

erhvervsuddannelsesniveau).

Med hensyn til, hvilke institutioner der fremover vil kunne

godkendes til at udbyde de forskellige uddannelser under en

kompetencebeskrivelse, har Socialdemokratiet konstateret, at ministeren

stiller

sig positiv over for en praksis, hvorefter institutioner, der ikke har en

godkendelse til at udbyde en erhvervsuddannelse, alligevel vil kunne

godkendes

til at udbyde visse eud-enkeltfag under denne, under forudsætning af at der

er

tale om enkeltfag, der mere eller mindre er identiske med AMU-uddannelsesmål

eller AMU-uddannelsesplaner, som institutionen tidligere har været godkendt

til.

Men når alt kommer til alt, mener Socialdemokratiet, at den

største trussel mod AMU ikke kommer fra det foreliggende lovforslag. Den

kommer

derimod fra, at regeringen har givet AMU-aktiviteterne stadigt dårligere

udfoldelsesmuligheder. Det gælder bl.a. den stadigt stigende deltagerbetaling

og ikke mindst de meget begrænsede aktivitetsrammer, som de udbydende

institutioner tildeles. De ødelæggende konsekvenser for AMU-aktiviteterne, og

ikke mindst for de små og mellemstore virksomheders gavn heraf, er nylig

dokumenteret i en rapport fra LO.

Socialdemokratiet finder det derfor af afgørende betydning, at

de økonomiske rammer for AMU forbedres.

Med disse kommentarer har Socialdemokratiet besluttet sig for at

stemme ja til lovforslagene med de af ministeren stillede ændringsforslag og

fremsatte tilkendegivelser. Socialdemokratiet agter dog at følge udviklingen

på

området tæt i de kommende år – ud fra en betydelig bekymring for

AMU-programmets fremtid.

Et

mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslagene til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti ser de to lovforslag i sammenhæng. SF

stemmer imod begge lovforslag, og da SF ikke medvirker ved lovforslagenes

vedtagelse, vil SF stemme hverken for eller imod ændringsforslagene, selv om

nogle af disse er forbedringer i forhold til de oprindelige lovforslag. SF

stemmer imod lovforslagene, fordi de er en videreførelse af regeringens

linje,

hvor der indføres mere brugerbetaling på flere fag og for flere mennesker.

Derfor kan det få den konsekvens, at nogle af dem, der har brug for mere

efteruddannelse, ikke vil kunne forventes at få det, og i nogle tilfælde kun

ved en højere deltagerbetaling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslagene til

forkastelse

ved 3. behandling

.

For så vidt angår

lovforslag nr. L 73, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 2-5 og

hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1. For så vidt angår lovforslag

nr.

L 74, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4-7 og hverken for

eller

imod ændringsforslag nr. 1-3.

Lovforslagene ligger fint i tråd med regeringens øvrige

uddannelsespolitik, specielt når det gælder voksen- og efteruddannelse: mere

brugerbetaling og færre almene tilbud, flere virksomhedsstyrede tilbud og en

generelt snæver markedstilgang, som giver dårligere uddannelser. Der er en

række elementer i lovforslagene, som trækker i den forkerte retning: en

indsnævring af formålet med AMU, en fastholdelse af deltagerbetaling, flere

grupper, som afskæres fra efteruddannelse, herunder laboranterne, en stigende

udlicitering og en prioritering af eud på bekostning af AMU.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Til § 21

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

1)

I

stk. 1

ændres »personer, der hverken er dagpengeberettigede,

oppebærer kontanthjælp eller introduktionsydelse eller er i aktivering i

henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om integration af udlændinge

i

Danmark« til: »personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller

ydelser

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller

starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter

lov

om integration af udlændinge i Danmark«.

[Konsekvens af forslag til lovændring i andet lovforslag]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF):

2)

Stk.

2

affattes således:

»Stk. 2.

Det er en

betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke har en

erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger

erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med

erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5

år.«

[Sproglig præcisering]

Til kapitel 10

3)

Kapiteloverskriften

affattes således:

»Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.«

[Teknisk ændring]

Til § 35

4)

Stk.

2

affattes således:

»Stk. 2.

Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder

laboranter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan

fortsætte med at udbyde disse, dog således at uddannelserne er afsluttet

senest

den 31. december 2005. Uddannelsesplanerne for disse uddannelser kan

forlænges

og revideres med udløb til den 31. december 2005. Undervisningsministeren kan

forlænge ordningen efter 1. pkt., dog maksimalt så længe at uddannelserne er

afsluttet senest den 31. december 2008.«

[Overgangsordning for videregående teknikere]

Nye paragraffer

5)

Efter § 35 indsættes som nye

paragraffer:

»§ 01.

Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse bestemme, at institutioner godkendt efter lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse i særlige tilfælde kan godkendes

til at udbyde enkeltfag uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de

grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af.

Godkendelsen forudsætter, at de pågældende enkeltfag optages i en fælles

kompetencebeskrivelse, fra hvilken institutionen er godkendt til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen kan omfatte enkeltfag med samme mål

som

bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder,

når

institutionen udbød de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser den 31. december

2003, eller

når

institutionen udbyder de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser, og disse er

udviklet efter denne lov til dækning af nye eller udækkede behov.

Stk. 2.

En godkendelse

efter stk. 1 kan kun gives således, at uddannelserne er afsluttet senest den

31. december 2008.

Stk. 3.

En godkendelse

efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for

godkendelsen, eller hvis en institution ikke længere opfylder de faglige og

pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 02.

Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner

under Undervisningsministeriet eller social- og sundhedsskoler, og som den 1.

maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter

lov

om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002,

kan godkendes til at udbyde:

Bestemte arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde

samtlige

arbejdsmarkedsuddannelser optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil

omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.

Bestemte enkeltfag optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de

grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af.

Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte

arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2.

En godkendelse

efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for

godkendelsen,

eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske

forudsætninger for udbuddet.

§ 03.

Loven tages op til revision i folketingsåret 2007-08.«

[Overgangsordning ved udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, der

overgår til enkeltfag, særlig udbudsordning for private udbydere af

arbejdsmarkedsuddannelser og revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er en følge af de af beskæftigelsesministeren den 13.

marts 2003 fremsatte lovforslag nr.:

L 191, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse,

lov

om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i

Danmark, der bl.a. af betydning for dette ændringsforslag indeholder regler

om

ydelser til ikke-forsikrede ved deltagelse i tilbud i forbindelse med

beskæftigelsesindsatsen,

L 192, Forslag til lov om ændring af lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love.

(Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats),

L 193, Forslag til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, der samler den aktive beskæftigelsesindsats for

ledige,

og

L 194, Forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der

bl.a. af betydning for dette ændringsforslag omfatter regler for ydelse under

deltagelse i tilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for forsikrede.

De fire lovforslag skal træde i kraft den 1. juli 2003, og da §

21, stk. 1, i L 73 således skal nyaffattes inden ikrafttræden den 1. januar

2004, skønnes det mest hensigtsmæssigt, at den planlagte konsekvensændring

allerede nu stilles som ændringsforslag. På tilsvarende måde er

konsekvensændringer

stillet som ændringsforslag til lovforslag nr. L 74.

Til nr. 2

Der er tale om en sproglig

præcisering.

Til nr. 3

Overskriften ændres som konsekvens af forslaget om en ny

revisionsbestemmelse.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget udgår

bestemmelsen om en afløbsperiode på et halvt år efter lovforslagets

ikrafttræden med mulighed for udbud af arbejdsmarkedsuddannelser efter såvel

de

gældende regler som efter den nye lov.

I stedet for det stykke, der udgår,

er der indsat et nyt stykke med en særlig ordning med mulighed for fortsat

udbud af hidtidige og reviderede arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til

videregående teknikere, herunder laboranter.

Det er på baggrund af kontakter til

skoleforeningerne på området for institutioner for erhvervsrettet uddannelse

vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt og også realistisk, at

udbudsgodkendelserne efter det nye koncept kan gives samlet i forhold til

alle

de fælles kompetencebeskrivelser og med virkning allerede fra den 1. januar

2004 i hele landet. Alle parter er således indstillet på at arbejde efter en

tidsplan, der sikrer, at der i rimelig tid forud for årsskiftet er klarhed

over, hvilke udbydere der – eventuelt i samarbejde med andre – skal

varetage

ansvaret for uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne i de enkelte fælles

kompetencebeskrivelser. Der vil således ikke blive behov for en

afløbsperiode.

Arbejdsmarkedsuddannelser efter den gældende lov skal således være afsluttet

senest den 31. december 2003.

Det vil være lettere for den enkelte

efterspørger af uddannelse, at der ikke bliver et dobbelt sæt af udbud at

forholde sig til, ligesom institutionerne vil kunne fokusere deres samlede

indsats på at indkøre det nye koncept.

Med den foreslåede overgangsordning

for videregående teknikere, herunder laboranter, vil disse have muligheder

for

i en periode på to år fra lovens ikrafttræden at deltage i de hidtidige

arbejdsmarkedsuddannelser, som løbende revideres i forhold til behovet for

nødvendige tilpasninger i perioden, mens der etableres

efteruddannelsesmuligheder

i videreuddannelsessystemet for voksne til dækning af behovet.

I perioden vil de videregående

teknikere kunne deltage i de omtalte arbejdsmarkedsuddannelser med

godtgørelse,

jf. ændringsforslag nr. 6 til lovforslag nr. L 74.

Overgangsordningen kan anvendes af

såvel personer med en erhvervsakademiuddannelse (KVU) som personer med en

uddannelse fra før KVU-reformen i 2000.

Nyudviklingen af efteruddannelser

til de videregående teknikere vil i niveau og indhold svare til de krav, der

stilles til denne gruppe inden for fuldtidsuddannelserne. De videregående

teknikere vil i fremtiden få samme vilkår som andre med en uddannelse på

KVU-niveau ved deltagelse i efteruddannelse, herunder at voksne beskæftigede,

der opfylder betingelserne, kan modtage SVU til fuldtidsuddannede på

videregående niveau af mindst én uges varighed i maksimalt 52 uger inden for

en

femårs periode.

En bred vifte af

efteruddannelsestilbud på videregående niveau til de videregående teknikere

og

andre på KVU-niveau er under udvikling. Der udbydes allerede en lang række

videregående voksenuddannelser (VVU) under åben uddannelse, og hertil kommer

de

fagspecifikke kurser, der er skræddersyede kurser, som kan have et omfang på

en

til fire uger. Der er desuden en lang række nye udbud på vej, og endelig er

Undervisningsministeriet ved at udvikle et generelt koncept med skolerne om

udbud af enkeltfag fra fuldtidsuddannelserne på KVU-niveau.

Det er herudover hensigten at

etablere et samarbejde mellem skolerne og efteruddannelsesudvalget for

laboranter og industriens teknikere (ELIT), der sikrer, at erfaringerne fra

udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelserne og kendskabet til konkrete behov

nyttiggøres

ved løsning af opgaven.

Til sammen tilsigter disse

initiativer at sikre efteruddannelsesmuligheder i videreuddannelsessystemet

for

voksne, som kan dække behovet og således ved udløbet af overgangsordningen

for

de videregående teknikere kan træde i stedet for de nuværende

arbejdsmarkedsuddannelser.

Såfremt undervisningsministeren

efter vurdering af tilbuddet om efteruddannelse til videregående teknikere i

voksen- og videreuddannelsessystemet ved udgangen af 2005 finder, at dette

udbud af efteruddannelse ikke er tilstrækkeligt, kan ministeren forlænge

overgangsordningen med fortsat udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til de

videregående teknikere, dog længst til og med udgangen af 2008. Vurderingen

forelægges Erhvervsakademirådet og Rådet for erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse.

Ved vurderingen af, om der er tale

om et tilstrækkeligt tilbud til videregående teknikere i

videreuddannelsessystemet for voksne, skal det indgå, om der er tale om

tilbud

i form af Videregående Voksenuddannelser (VVU) samt moduler herfra, enkeltfag

og fagspecifikke kurser, som dækker uddannelsesbehovene, herunder om udbuddet

i

forhold til dækning af forskellige fagområder og fagligt indhold samt

varighed

af de udbudte uddannelsesforløb er sammenligneligt med det, der udbydes

gennem

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Efter overgangsordningens udløb vil

de videregående teknikere kunne deltage i arbejdsmarkedsuddannelser samt

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i øvrigt på lige fod med andre med

uddannelse på videregående niveau, dvs. uden godtgørelse.

Det anslås, at udgifter til den

foreslåede overgangsordning er 14 mio. kr. pr. år, som afholdes inden for

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Til nr. 5

Til § 01

Med lovforslaget er det hensigten,

at institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre fortsat uden særskilt

godkendelse kan udbyde enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede

uddannelser, de er godkendt til at udbyde, samtidig med at der etableres en

nyordning for godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

Godkendelsen

gives samlet til de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse.

Det er samtidig hensigten, at

placeringen af udbuddet af de tekniske arbejdsmarkedsuddannelser vil indgå i

en

fælles udbudsrunde med erhvervsuddannelserne for at sikre en optimal dækning

af

det samlede kompetenceudviklingsbehov i regionen og skabe grundlag for en

samling af grund-, efter- og videreuddannelse på samme institution og for det

tætte samarbejde mellem institutionerne, som er en forudsætning for en

hensigtsmæssig og omkostningsbevidst dækning af behovet uden dobbeltudbud og

overlap.

Det må i den forbindelse

forudsættes, at institutionerne i den enkelte region går i dialog om, hvilke

godkendelser de hver især agter at søge om med henblik på en hensigtsmæssig

arbejdsdeling. På baggrund heraf vil opgaverne kunne fordeles på en ny måde,

herunder

således at eud efter omstændighederne kunne blive placeret på hidtidige

AMU-centre og fælles kompetencebeskrivelser på hidtidige tekniske skoler.

Hvis der ikke ad den vej kan opnås

en arbejdsdeling, hvor de fælles kompetencebeskrivelser vil kunne placeres

hos

institutioner, der kan opfylde samtlige forudsætninger herfor alene, må det

forudsættes, at institutionerne – forinden der ansøges om godkendelser

til

udbud – har været i dialog om placering af udbudsgodkendelserne på basis

af

samarbejde. Hvis to eller tre institutioner f.eks. tilsammen vil kunne dække

alle AMU og enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse, vil placeringen af

denne kunne ske på betingelse af et sådant samarbejde imellem

institutionerne.

Med ændringsforslaget tænkes

etableret en særlig ordning, der i en periode på op til fem år efter lovens

ikrafttræden kan være med til at afhjælpe eventuelle omstillingsproblemer i

forhold til de nye udbudsvilkår. Ordningen giver undervisningsministeren

mulighed for at godkende institutioner for erhvervsrettet uddannelse til at

udbyde tidligere arbejdsmarkedsuddannelser omlagt til enkeltfag uden samtidig

at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede

uddannelser,

som enkeltfagene er en del af, i en overgangsperiode på op til fem år.

For at opnå godkendelsen skal der

være tale om, at institutionerne enten har et udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser i dag, som i forbindelse med omlægningen af

arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som enkeltfag overgår til at blive

enkeltfag den 1. januar 2004, eller godkendes til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser, der ved lovens ikrafttræden ikke har samme mål som

enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, men som ved en

senere ændring af grunduddannelserne overgår til at blive enkeltfag i disse.

Det forudsættes, at der efter den 1.

januar 2004 ikke vil blive videreført arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål

som enkeltfag. Ordningen vil således ikke kunne anvendes i forhold til

arbejdsmarkedsuddannelser, der allerede opfylder lovforslagets betingelser

for

at overgå til enkeltfag den 1. januar 2004.

Der er tale om, at institutionerne

efter ændringsforslaget får en særlig mulighed for at blive godkendt til at

udbyde enkeltfag uden samtidig at have godkendelse til at udbyde den

grundlæggende

erhvervsrettede uddannelse, som enkeltfaget er en del af. Da der vil være

tale

om en klar undtagelse fra det almindelige princip om sammenhæng mellem de

grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og enkeltfag, vil det kun være i

særlige tilfælde, at ministeren kan anvende denne adgang. Anvendelsen vil

forudsætte:

At der er tale om, at institutionerne er godkendt til

at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder og overgår til enkeltfag

enten ved lovens ikrafttræden eller senere. Der skal således være tale om

uddannelser med samme mål. Ministerens anvendelse af ordningen vil normalt

forudsætte, at institutionen forud for ansøgningen om placering af den fælles

kompetencebeskrivelse har udfoldet aktive bestræbelser på regionalt at tale

sig

til rette om en hensigtsmæssig arbejdsdeling i regionen baseret på

samarbejde,

jf. ovenfor.

At institutionerne (fortsat) er fagligt og pædagogisk

kvalificerede til udbuddet – nu af enkeltfagene.

At den seneste dato for ophør af udbud efter denne

særlige bestemmelse er den 31. december 2008, og det indebærer, at

uddannelsesforløb skal være afsluttet senest den 31. december 2008.

Godkendelse efter bestemmelsen gives

efter ansøgning på baggrund af et konkret skøn, der inddrager hensynet til

den

mest optimale dækning af de samlede uddannelsesbehov for brugere og aftagere

samt den mest hensigtsmæssige arbejdsdeling i regionen. Godkendelsen kan

tilbagekaldes, hvis udbuddet ikke længere kan leve op til den forudsatte

kvalitet. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis der ikke længere er

behov for den. Det kan f.eks. være, hvis de pågældende enkeltfag ændrer

uddannelsesmål (dvs. identiteten ophører) eller helt bortfalder, hvis

godkendelsen ikke længere udnyttes, eller hvis ministeren ud fra en samlet

vurdering af arbejdsmarkedets behov, herunder efterspørgslen efter

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, finder, at der er behov for færre

udbydere.

Til § 02

Ændringsforslaget indebærer, at de

private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, der er godkendt til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser den 1. maj 2003, vil kunne fortsætte med at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser af samme indhold i henhold til det nye lovgrundlag,

uanset om de kan opfylde forudsætningerne for at blive godkendt til udbud af

samtlige de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i den pågældende fælles

kompetencebeskrivelse. I de tilfælde hvor arbejdsmarkedsuddannelsen

bortfalder,

men uddannelsesbehovet fremover skal tilgodeses gennem enkeltfag, vil de

pågældende udbydere kunne få godkendelse til udbud af disse, uanset om de kan

opfylde forudsætningerne for at blive godkendt til udbud af de grundlæggende

erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfaget er en del af.

Det er en central målsætning med

lovforslaget at skabe grundlag for et tæt regionalt samarbejde mellem

uddannelsesinstitutionerne om at indfri de samlede kompetenceudviklingsbehov

i

regionen. Ordningen, der foreslås indført med dette ændringsforslag, har

derfor

til formål at sikre private udbyderes eksisterende muligheder i forhold til

udbud, mens det ved ansøgning om udbud i øvrigt vil blive lagt til grund, at

udbuddet indgår i en samlet regional vurdering, herunder vurdering af

mulighederne for at indgå i et regionalt samarbejde med andre

uddannelsesinstitutioner, som tilsammen dækker de fælles

kompetencebeskrivelser.

Godkendelse efter bestemmelsen gives

efter ansøgning. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis udbuddet ikke længere

kan

leve op til den forudsatte kvalitet. Godkendelsen kan endvidere

tilbagekaldes,

hvis der ikke længere er behov for den. Det kan f.eks. være, hvis der ikke

længere eksisterer AMU eller enkeltfag med de pågældende uddannelsesmål inden

for rammerne af fælles kompetencebeskrivelser, hvis godkendelsen ikke længere

udnyttes, eller hvis ministeren ud fra en samlet vurdering af

arbejdsmarkedets

behov, herunder efterspørgslen efter erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse,

finder, at der er behov for færre udbydere.

Til § 03

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at

loven er omfattet af lovovervågning. Overvågningen har til formål at vurdere,

om loven har haft den tilsigtede virkning, herunder i forhold til målgruppens

forbrug af uddannelse og i forhold til om uddannelsesbehovene er tilgodeset

inden for lovens rammer, og om personer med uddannelse over

erhvervsuddannelsesniveau er tilgodeset med efteruddannelse i voksen- og

videreuddannelsessystemet.

Det vil være et naturligt led i vurderingen af, om loven har

haft den tilsigtede virkning, at vurdere, om de fælles kompetencebeskrivelser

opfylder intentionen om en samlet overordnet styring på området, og om

behovet

for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling kan tilgodeses såvel gennem

enkeltfagene som gennem nyudvikling og revision af

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Resultatet af overvågningen vil blive forelagt Folketingets Uddannelsesudvalg

senest i 2007 og give grundlag for revisionsovervejelserne.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre

love

(Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 1

1)

I den under

nr. 11

foreslåede affattelse af

§ 6, stk. 8,

der bliver stk. 10,

indsættes som

2.

og

3. pkt .

:

»Ministeren kan efter udtalelse fra

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler

om

den i 1. pkt. nævnte ordning, herunder om udbud og udfordring. Reglerne kan

give

nævnet efter § 12 beføjelser i forhold til konflikter mellem

uddannelsesinstitutioner og private initiativtagere om udbud og udfordring og

kan bestemme, at der ud over de i § 12, stk. 2, nævnte medlemmer deltager et

eller flere sagkyndige medlemmer ved afgørelsen af disse sager.«

[Bemyndigelse til regelfastsættelse om offentligt udbud som

tilskudsbetingelse]

2)

Efter nr. 11 indsættes som nyt

nummer:

»

01.

I

§ 6 a

ændres i

stk. 1

og

2

tallet »8« til: »2«.«

[Konsekvens af mellemkommende lovændring]

Til § 2

3)

Nr.

2

affattes således:

»2.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

beskæftigede

lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

selvstændige

erhvervsdrivende og

ledige,

der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og

er fyldt 25 år, og som inden for de første 12 måneders

sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i

§ 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger, eller

endnu ikke er fyldt 25 år, og som inden for de første 6

måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er

nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den

pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau

og

varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan

sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været

anvendt de sidste 5 år.««

[Konsekvens af mellemkommende lovændringer samt sproglig

præcisering]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF):

Til § 3

4)

Paragraffen udgår.

[Bestemmelsen har mistet betydning]

Til § 7

5)

I

nr.

1

ændres

»4. pkt.«

til:

»5. pkt.«

[Korrektion af henvisning]

Til § 8

6)

Stk.

2

affattes således:

»Stk. 2.

Videregående

teknikere, herunder laboranter,

kan

i 2004 og 2005 opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ved

deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der er udviklet til denne målgruppe.

Undervisningsministeren kan bestemme, at adgangen til godtgørelse efter 1.

pkt.

forlænges, dog længst til og med udgangen af 2008.«

[Overgangsordning for videregående teknikere]

7)

I

stk.

4

ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«

[Korrektion af henvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Bemyndigelsen til at indføre en

ordning med pligtmæssige udbudsforretninger i forhold til delelementer af

arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag sigter i lovforslag nr. L 74 i

første

række imod, at ministeriet anvender bemyndigelsen ved at knytte særlige

vilkår

til udbudsgodkendelserne som tilskudsbetingelse. Der kan imidlertid være

behov

for at regulere generelle forhold ved ordningen, som ikke egner sig til at

fastsætte som vilkår i forhold til den enkelte udbyder. Endvidere taler

væsentlige informationshensyn for, at det kan være hensigtsmæssigt at

etablere

et egentligt regelsæt for ordningen i form af bekendtgørelsesregler, der

offentliggøres i Lovtidende. Den foreslåede ændring skal sikre, at der er

klar

hjemmel hertil, og vil også sikre, at særlige vilkår kan fastsættes såvel i

forbindelse med udbudsgodkendelsen som efterfølgende.

Regelfastsættelsen vil f.eks. kunne

omfatte forhold som dem, der er reguleret i Finansministeriets cirkulære nr.

159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og

anlægsopgaver (cirkulæret omfatter ikke uddannelsesopgaven). Reglerne vil

bl.a.

kunne pålægge de godkendte udbydere en pligt til i forbindelse med

årsregnskabet at rapportere om udlicitering på uddannelsesområdet, herunder

om

udfaldet af gennemførte udbudsforretninger, eller andet. På baggrund af denne

rapportering vil Undervisningsministeriet kunne danne sig et overblik over

omfanget af udlicitering (på eget initiativ såvel som i konsekvens af

udfordringer) og dermed også effekten af bestemmelsen.

Det vil bl.a. på basis af

afrapporteringerne blive overvejet, hvorvidt det vil være nødvendigt og

hensigtsmæssigt at anvende hjemlen til at indføre regler om nævnsbehandling i

sager om udbud og udfordring. Der kunne f.eks. være tale om, at en privat

initiativtager kan indbringe sager for Nævnet for Markedsførings- og

Konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse, hvor initiativtageren har

udfordret

den godkendte udbyder, og denne beslutter fortsat at udføre opgaven i eget

regi

med bestemte typer af begrundelser, der hjemles i reglerne. Der kunne

endvidere

være tale om, at en privat initiativtager, der har indgivet tilbud i

forbindelse med en udbudsforretning, kan indbringe den udbydende institutions

beslutning om ikke at tildele vedkommende ordren. Det foreslås, at nævnet

efter

nærmere regler skal kunne suppleres med medlemmer med særlige forudsætninger

for sådanne sager.

Udformning af regler i henhold til

den foreslåede hjemmel vil ske under inddragelse af skoleorganisationerne på

området. Udkast til regler forelægges Rådet for erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse.

Til nr. 2

Der er tale om en ændring af § 6 a i

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der henviser

til

§ 6 i samme lov. § 6 a er indsat ved § 10 i lov nr. 1080 af 17. december 2002

(jf. lovforslag nr. L 46 (Momskompensation), fremsat af

undervisningsministeren), der er trådt i kraft efter fremsættelsen af

lovforslag nr. L 74, nemlig den 1. januar 2003.

Til nr. 3

Der er tale om en ændring af affattelsen af § 2, stk. 1, nr. 3.

Nr. 3 er nyaffattet ved § 3 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 (jf.

lovforslag

nr. L 60 (Nyberegning for dimittender m.fl., forenkling af dagpenge- og

aktivperiode, rådighedsregler m.v.), fremsat af beskæftigelsesministeren),

der

er trådt i kraft efter fremsættelsen af lovforslag nr. L 74, nemlig den 1.

januar 2003. Beskæftigelsesministeren har videre den 13. marts 2003 fremsat

lovforslag nr.:

L 191, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse,

lov

om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i

Danmark, der bl.a. af betydning for dette ændringsforslag indeholder regler

om

ydelser til ikke-forsikrede ved deltagelse i tilbud i forbindelse med

beskæftigelsesindsatsen,

L 192, Forslag til lov om ændring af lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love.

(Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats),

L 193, Forslag til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, der samler den aktive beskæftigelsesindsats for

ledige,

L 194, Forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der

bl.a. af betydning for dette ændringsforslag omfatter regler for ydelse under

deltagelse i tilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for forsikrede.

Særlig lovforslag nr. L 192 har

betydning, da det indeholder forslag til yderligere en konsekvensændring til

den nugældende § 2, stk. 1, nr. 3, i godtgørelsesloven. Den nævnte ændring

skal

træde i kraft den 1. juli 2003.

Da lovforslag nr. L 74 skal

nyaffatte godtgørelseslovens § 2 med ikrafttræden den 1. januar 2004, skønnes

det mest hensigtsmæssigt, at også den planlagte konsekvensændring i nr. § 2,

stk. 1, nr. 3, allerede nu stilles som ændringsforslag.

Der er derudover tale om en ændring

i affattelsen af § 2, stk. 2, der skal tydeliggøre hensigten med

bestemmelsen.

Til nr. 4

Ændringen skal ses i sammenhæng med

det i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 nævnte lovforslag nr. L 192.

Det

pågældende lovforslag indeholder bl.a. forslag til en nyaffattelse af § 1 i

lov

om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.v., der indebærer,

at

paragraffens stk. 4 ophæves den 1. juli 2003. Derved vil § 3 i lovforslag nr.

L

74 miste sin betydning.

Til nr. 5 og 7

Der er tale om rettelse af en fejl i

det fremsatte lovforslag.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at der kan

oppebæres godtgørelse på arbejdsmarkedsuddannelser ved videreførelse af disse

i

en periode efter lovens ikrafttræden, da en sådan afløbsperiode er udgået af

forslaget til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lovforslag nr. L 73.

I stedet for det stykke, der udgår, er der indsat et nyt stykke,

der indeholder en overgangsordning, der er med til at sikre videregående

teknikere, herunder laboranter, muligheder for godtgørelse ved deltagelse i

arbejdsmarkedsuddannelser, der videreføres for denne gruppe i en periode på 2

år efter lovens ikrafttræden efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

lovforslag nr. L 73. Uanset om de pågældende har en erhvervsakademiuddannelse

(KVU) på området eller en ældre uddannelse, vil de have adgang til at deltage

i

disse arbejdsmarkedsuddannelser med godtgørelse.

I denne periode vil der ske omlægninger af indsatsen med

etablering af efteruddannelsesmuligheder til personer med KVU, herunder

laboranter, i videreuddannelsessystemet for voksne, som gruppen naturligt

hører

under, når der skal tilbydes ajourført efteruddannelse svarende til kravene

fra

fuldtidsuddannelserne.

Såfremt undervisningsministeren

efter vurdering af tilbuddet om efteruddannelse til videregående teknikere i

voksen- og videreuddannelsessystemet ved udgangen af 2005 finder, at udbuddet

af disse efteruddannelser ikke er tilstrækkeligt, kan ministeren forlænge

overgangsordningen efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med fortsat

udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til de videregående teknikere, dog længst

til og med udgangen af 2008. Der er derfor givet en tilsvarende adgang til at

forlænge muligheden for at opnå godtgørelse, da det midlertidige udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser forudsættes at ske med mulighed for godtgørelse.

Når de opretholdte arbejdsmarkedsuddannelser bortfalder, vil de

videregående teknikere, herunder laboranter, kunne deltage i

arbejdsmarkedsuddannelser samt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i

øvrigt på lige fod med andre med uddannelse på videregående niveau, dvs. uden

godtgørelse.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Jens Kirk (V)

Christian Lund Jepsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF)

Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S)

Nicolai Wammen (S)

Lene Jensen (S)

Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF)

Marianne Jelved (RV)

nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 73/L 74

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat, fra

undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslagene

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

4

Spm. 1, om AMU-uddannelsesprogrammet fremover skal

tilgodese kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, til

undervisningsministeren

Spm. 2, om lovforslagene skal ses som en ændring i

prioriteringen af kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, til

undervisningsministeren

Spm. 3, om hensigten med og konsekvenserne af

eud-enkeltfag skal have forrang frem for AMU-uddannelsesmål, til

undervisningsministeren

Spm. 4 om, hvordan man undgår, at prioriteringen af

eud-enkeltfag

vil føre til et

reduceret udbud af AMU-uddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 5 om, hvorvidt områder eller specialfag, der dækker

samme mål og findes i bekendtgørelser om erhvervsuddannelser, skal

»

løftes over i

«

eud, til undervisningsministeren

Spm. 6 om, hvordan AMU og eud-mål kan sammenlignes, til

undervisningsministeren

Spm. 7 om, hvordan det undgås, at der opstår ubalance

mellem eud og AMU, når formkrav til målsætning, indhold m.v. er forskellige,

til undervisningsministeren

Spm. 8, om forskellen i beskrivelsessystematikken vil

skabe problemer med hensyn til evaluering af forskellige uddannelser, til

undervisningsministeren

Spm. 9 om håndteringen af AMU-uddannelser, hvortil der er

knyttet certifikater og kvalifikationsbeviser i henhold til bestemte

myndighedskrav, til undervisningsministeren

Spm. 10 om fleksibiliteten i det fremtidige AMU-system

med hensyn til ændringer i eud-enkeltfag og AMU-uddannelsesmål, til

undervisningsministeren

Spm. 11 om en maksimal sagsbehandlingstid på 6 uger, når

efteruddannelsesudvalgene foreslår nye uddannelsesmål på eud-enkeltfagene,

til undervisningsministeren

Spm. 12 om ændring af reglerne for skolegodkendelse, til

undervisningsministeren

Spm. 13 om, hvilke skoler der vil blive godkendt til at

uddybe uddannelser inden for kompetencebeskrivelserne, til

undervisningsministeren

Spm. 14 om skolegodkendelser, til undervisningsministeren

Spm. 15 om proceduren for bortfald og tilbagekaldelse af

godkendelser af henholdsvis uddannelser og kompetencebeskrivelser, til

undervisningsministeren

Spm. 16 om, hvad der skal til, for at et uddannelsesmål

eller en hel kompetencebeskrivelse ikke længere er aktuel, til

undervisningsministeren

Spm. 17 om begrundelsen for, at driftstilskuddet til

efteruddannelsesudvalgene nedskæres og helt bortfalder med udgangen af 2006,

til undervisningsministeren

Spm. 18, om det ikke er modstridende, at

driftstilskuddene til efteruddannelsesudvalgene udfases, samtidig med at det

forventes, at de varetager flere opgaver, til undervisningsministeren

Spm. 19 om, efter hvilke principper takstfinansieringen

af AMU-aktiviteter tilrettelægges, til undervisningsministeren

Spm. 20, om særlige AMU-aktiviteter for

flygtninge/indvandrere skal finansieres under AMU-rammen, til

undervisningsministeren

Spm. 21 om finansieringen af voksenpraktikforløb under

eud, til undervisningsministeren

Spm. 22 om, hvilke forskelle der vil være mellem

finansieringen af eud-enkeltfag inden for/uden for en

AMU-kompetencebeskrivelse, til undervisningsministeren

Spm. 23 om, på hvilke områder eud-enkeltfag, der ikke er

med i en kompetencebeskrivelse, udbydes på ringere vilkår, til

undervisningsministeren

Spm. 24, om eud-enkeltfag og AMU-uddannelser i en

kompetencebeskrivelse får de samme vilkår, til undervisningsministeren

Spm. 25, om udliciteringsbestemmelserne i L 74 ikke vil

blive en administrativ belastning for de pågældende uddannelsesinstitutioner,

til undervisningsministeren

Spm. 26 om de administrative belastninger for de

udbydende skoler i forbindelse med gennemførelsen af en udbudsforretning, til

undervisningsministeren

Spm. 27, om ministeren inden udarbejdelsen af L 73 og L

74 har haft kontakt til potentielle tilbudsgivere vedrørende udlicitering på

køreområdet, til undervisningsministeren

Spm. 28 om at flytte afgørelsen om udlicitering eller ej

til den ansvarlige bestyrelse for en institution for erhvervsrettet

uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 29, om reglerne om udlicitering i

kommunestyrelsesloven kan finde tilsvarende anvendelse i loven om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 30 om, hvordan efteruddannelsesudvalgene skal

inddrages i overvågningen af, om AMU-aktiviteterne foregår i overensstemmelse

med loven, kompetencebeskrivelserne m.v., til undervisningsministeren

Spm. 31 om begrundelsen for, at efteruddannelse af

faglærere fjernes fra efteruddannelsesudvalgene, til undervisningsministeren

Spm. 32, om efteruddannelse af faglærere er et

kvalitetssikringsværktøj, til undervisningsministeren

Spm. 33 om finansieringen af efteruddannelse af

faglærere, til undervisningsministeren

Spm. 34, om det bør være efteruddannelsesudvalgene, der

forestår den teknisk-faglige efteruddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 35 om den geografiske fordeling af AMU-udbuddet, til

undervisningsministeren

5

Spm. 36, om arbejdsmarkedsuddannelserne kun vil omfatte

et uddannelsesmål, til undervisningsministeren

Spm. 37, om efteruddannelsesudvalgene vil kunne udvikle

uddannelsesmål af kort varighed, til undervisningsministeren

Spm. 38 om, hvordan ministeriet vil afgøre, hvornår en

person har en uddannelse, som ligger over erhvervsuddannelsesniveau, til

undervisningsministeren

6

Henvendelse af 16/12-02 fra Forsikring & Pension

7

Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra

Forsikring & Pension, til undervisningsministeren

8

Bilag tilbagetaget

9

Bilag tilbagetaget

10

Svar på spm. 1, om AMU-uddannelsesprogrammet fremover

skal tilgodese kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 2, om lovforslagene skal ses som en ændring

i prioriteringen af kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 3, om hensigten med og konsekvenserne af

eud-enkeltfag skal have forrang frem for AMU-uddannelsesmål, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om, hvordan man undgår, at prioriteringen

af eud-enkeltfag vil føre til et reduceret udbud af AMU-uddannelser, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om, hvorvidt områder eller specialfag, der

dækker samme mål og findes i bekendtgørelser om erhvervsuddannelser, skal

»

løftes over i

«

eud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 6 om, hvordan AMU og eud-mål kan

sammenlignes, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om, hvordan det undgås, at der opstår

ubalance mellem eud og AMU, når formkrav til målsætning, indhold m.v. er

forskellige, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 8, om forskellen i beskrivelsessystematikken

vil skabe problemer med hensyn til evaluering af forskellige uddannelser, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om håndteringen af AMU-uddannelser,

hvortil der er knyttet certifikater og kvalifikationsbeviser i henhold til

bestemte myndighedskrav, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om fleksibiliteten i det fremtidige

AMU-system med hensyn til ændringer i eud-enkeltfag og AMU-uddannelsesmål,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om en maksimal sagsbehandlingstid på 6

uger, når efteruddannelsesudvalgene foreslår nye uddannelsesmål på

eud-enkeltfagene, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om ændring af reglerne for

skolegodkendelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 13 om, hvilke skoler der vil blive godkendt

til at uddybe uddannelser inden for kompetencebeskrivelserne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om skolegodkendelser, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om proceduren for bortfald og

tilbagekaldelse af godkendelser af henholdsvis uddannelser og

kompetencebeskrivelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 16 om, hvad der skal til, for at et

uddannelsesmål eller en hel kompetencebeskrivelse ikke længere er aktuel, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 17 om begrundelsen for, at driftstilskuddet

til efteruddannelsesudvalgene nedskæres og helt bortfalder med udgangen af

2006, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 18, om det ikke er modstridende, at

driftstilskuddene til efteruddannelsesudvalgene udfases, samtidig med at det

forventes, at de varetager flere opgaver, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om, efter hvilke principper

takstfinansieringen af AMU-aktiviteter tilrettelægges, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 20, om særlige AMU-aktiviteter for

flygtninge/indvandrere skal finansieres under AMU-rammen, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 21 om finansieringen af voksenpraktikforløb

under eud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 22 om, hvilke forskelle der vil være mellem

finansieringen af eud-enkeltfag inden for/uden for en

AMU-kompetencebeskrivelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 23 om, på hvilke områder eud-enkeltfag, der

ikke er med i en kompetencebeskrivelse, udbydes på ringere vilkår, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 24, om eud-enkeltfag og AMU-uddannelser i en

kompetencebeskrivelse får de samme vilkår, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 25, om udliciteringsbestemmelserne i L 74

ikke vil blive en administrativ belastning for de pågældende

uddannelsesinstitutioner, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 26 om de administrative belastninger for de

udbydende skoler i forbindelse med gennemførelsen af en udbudsforretning, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 27, om ministeren inden udarbejdelsen af L

73 og L 74 har haft kontakt til potentielle tilbudsgivere vedrørende

udlicitering på køreområdet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 28 om at flytte afgørelsen om udlicitering

eller ej til den ansvarlige bestyrelse for en institution for erhvervsrettet

uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 29, om reglerne om udlicitering i

kommunestyrelsesloven kan finde tilsvarende anvendelse i loven om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 30 om, hvordan efteruddannelsesudvalgene

skal inddrages i overvågningen af, om AMU-aktiviteterne foregår i

overensstemmelse med loven, kompetencebeskrivelserne m.v., fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 31 om begrundelsen for, at efteruddannelse

af faglærere fjernes fra efteruddannelsesudvalgene, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 32, om efteruddannelse af faglærere er et

kvalitetssikringsværktøj, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 33 om finansieringen af efteruddannelse af

faglærere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 34, om det bør være

efteruddannelsesudvalgene, der forestår den teknisk-faglige efteruddannelse,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om den geografiske fordeling af

AMU-udbuddet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 36, om arbejdsmarkedsuddannelserne kun vil

omfatte et uddannelsesmål, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 37, om efteruddannelsesudvalgene vil kunne

udvikle uddannelsesmål af kort varighed, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 38 om, hvordan ministeriet vil afgøre,

hvornår en person har en uddannelse, som ligger over

erhvervsuddannelsesniveau, fra undervisningsministeren

11

Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 16/12-02

fra Forsikring & Pension, fra undervisningsministeren

12

Henvendelse af 5/2-03 fra Teknisk Landsforbund

13

Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 5/2-03 fra

Teknisk Landsforbund, til undervisningsministeren

14

Henvendelse af 5/2-03 fra Finansrådet

15

Spm. 44 om kommentar til henvendelse af 5/2-03 fra

Finansrådet, til undervisningsministeren

16

Henvendelse af 7/2-03 fra HK/Danmark

17

Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra

HK/Danmark, til undervisningsministeren

18

Henvendelse af 10/2-03 fra Forsikring & Pension

19

Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 10/2-03 fra

Forsikring & Pension, til undervisningsministeren

20

Svar på spm. 44 om kommentar til henvendelse af 5/2-03

fra Finansrådet, fra undervisningsministeren

21

Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse af 5/2-03

fra Teknisk Landsforbund, fra undervisningsministeren

22

Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-03

fra HK/Danmark, fra undervisningsministeren

23

Svar på spm. 46 om kommentar til henvendelse af 10/2-03

fra Forsikring & Pension, fra undervisningsministeren

24

Henvendelse af 21/2-03 fra Center for Ligebehandling af

Handicappede

25

Spm. 47 om kommentar til henvendelse af 21/2-03 fra

Center for Ligebehandling af Handicappede, til undervisningsministeren

26

Spm. 48 om, hvor stor en gruppe af personer med

teknikeruddannelser der vil blive berørt af lovforslagene, til

undervisningsministeren

Spm. 49 om, hvor stor en del af AMU-bevillinger der

bruges på grupperne af teknikere og laboranter, til undervisningsministeren

27

Spm. 50 om antallet af kompetencebeskrivelser til

udvalgene, til undervisningsministeren

Spm. 51 om, hvilken branche der vil være

uddannelsesansvarlig, hvis et uddannelsesmål overgår til eud, til

undervisningsministeren

Spm. 52, om eud-enkeltfag ved afslutning skal bedømmes

efter 13-skalaen, til undervisningsministeren

28

Henvendelse af 21/2-03 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

29

Spm. 53 om kommentar til henvendelse af 21/2-03 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til undervisningsministeren

30

Svar på spm. 47 om kommentar til henvendelse af 21/2-03

fra Center for Ligebehandling af Handicappede, fra undervisningsministeren

31

Svar på spm. 53 om kommentar til henvendelse af 21/2-03

fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra undervisningsministeren

32

Svar på spm. 48 om, hvor stor en gruppe af personer med

teknikeruddannelser der vil blive berørt af lovforslaget, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 49 om, hvor stor en del af AMU-bevillinger

der bruges på grupperne af teknikere og laboranter, fra

undervisningsministeren

33

Henvendelse af 28/2-03 fra Teknisk Landsforbund

34

Spm. 54 om kommentar til henvendelse af 28/2-03 fra

Teknisk Landsforbund, til undervisningsministeren

35

Svar på spm. 50 om antallet af kompetencebeskrivelser til

udvalgene, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 51 om, hvilken branche der vil være

uddannelsesansvarlig, hvis et uddannelsesmål overgår til eud, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 52, om eud-enkeltfag ved afslutning skal

bedømmes efter 13-skalaen, fra undervisningsministeren

36

Henvendelse af 5/3-03 fra Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark

37

Spm. 55 om kommentar til henvendelse af 5/3-03 fra Dansk

Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, til

undervisningsministeren

38

Henvendelse af 6/3-03 fra Center for Ligebehandling af

Handicappede

39

Spm. 56 om kommentar til henvendelse af 6/3-03 fra Center

for Ligebehandling af Handicappede, til undervisningsministeren

40

1. udkast til betænkning

41

Ændringsforslag samt betænkningsbidrag fra

undervisningsministeren

42

Svar på spm. 54 om kommentar på henvendelse af 28/2-03

fra Teknisk Landsforbund, fra undervisningsministeren

43

Svar på spm. 56 om kommentar til henvendelse af 6/3-03

fra Center for Ligebehandling af Handicappede, fra undervisningsministeren

44

Svar på spm. 55 om kommentar til henvendelse af 5/3-03

fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, fra

undervisningsministeren

45

2. udkast til betænkning

46

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

Lignende dokumenter