1994 BTL 213 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SVOVL NR L 213 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
De danske Landboforeninger og
Aalborg Portland.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet indstiller hele lovpakken om de såkaldte grønne afgifter til
forkastelse.
For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i
forvejen har et for højt skattetryk. For det andet ødelægges konkurrenceevnen
i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for
produktion, eksport og beskæftigelse. For det tredje er pakken med sine
varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede
forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk
planøkonomi.
Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine
produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på
at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket
efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med
sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer,
Læs alt
rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger samt tilskud efter et
statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte
virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold
til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.
De mange ændringsforslag vil i visse tilfælde være udtryk for
imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der
overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.
Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få
overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet
tage stilling til.
På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige
og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og
brancher.
På denne baggrund vil Venstre og Det Konservative Folkeparti undlade at
stemme til ændringsforslagene.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for
erhverv til vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et
fremskridt i indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og
svovl. Men SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit
oprindelige oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå
målsætningen om en 20 pct.s reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.
SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken,
forhandlinger, som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative
Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.
Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar
for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at
fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de
enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.
Regeringens ændringsforslag afspejler et ønske om at tage hensyn til de
mange reaktioner, der er kommet fra virksomhederne. På en række punkter er
ændringerne velbegrundede, på andre punkter mere tvivlsomme. SF vil for at
understrege, at detailudformningen alene sker på regeringens ansvar, undlade
at stemme til ændringsforslagene.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller hele regeringens lovpakke om nye afgifter
camoufleret som grønne afgifter til forkastelse.
Indledningsvis skal Fremskridtspartiet stærkt beklage, at regeringen har
valgt at gennemføre den meget omfattende lovpakke om grønne afgifter med et
hastværk, som ikke har levnet tid til en saglig behandling af lovforslagene i
Folketinget. Samtidig har de mange virksomheder, organisationer og
enkeltpersoner, som har henvendt sig om disse lovforslag, med god grund
beklaget sig over, at deres henvendelser ikke er blevet behandlet med den
seriøsitet, som de burde kunne forvente.
Fremskridtspartiet er modstander af hele regeringens såkaldte miljøpakke
med nye store skatter. Hele den filosofi, regeringen har lagt til grund for
sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der bliver som
så ofte tidligere tale om ensidige danske initiativer, hvorved danske
virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for beskæftigelsen
og for samfundsøkonomien.
Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med
deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge
virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd
til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om
betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at
præstere en såkaldt miljørigtig adfærd.
Danske virksomheder handler på mange måder energibevidst. De har så
rigeligt at gøre med at holde omkostningerne på et minimum, at de
selvfølgelig ikke sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for
længst fået frasorteret de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd.
Energi er jo ikke gratis! Mange af de danske virksomheder lever i en
balanceøkonomi, hvor selv små ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af
markedsandele, tab af omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af
velfærd for hele samfundet.
Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt sigte,
men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør, at
forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk
leverandør.
Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der miljømæssigt
halter langt bag efter danske virksomheder. Derved opnås en forværring af det
globale miljø. Der opnås eksport af arbejdspladser og nye bølger af
virksomhedslukninger.
Regeringens lovforslag om at give virksomhederne en del af provenuet
tilbage i form af tilskud er med til yderligere statslig styring og kontrol
af danske virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som
Fremskridtspartiet vender sig stærkt imod.
Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig
overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil
give markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som
overvejer at slå sig ned i Danmark. Danmark vil således miste international
styrke som investeringsland.
Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra
danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for
alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed. De vil
miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye
runder af afskedigelser, alt dette blot fordi en række politikere og
embedsmænd har fået den forfejlede ide, at der skal indføres voldsomme
energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, viser erfaringen, at det
ikke er nemt at rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil
tale om ændrede forudsætninger og internationale påvirkninger, om et
nødvendigt onde osv. De vil således sandsynligvis ikke tage ansvaret for
deres forfejlede politik. De vil søge at bortforklare selv dokumenterede
virksomhedslukninger med påstand om dårlig ledelse osv.
Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort,
således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få
lovpakken ophævet hurtigt igen.
Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for de under nr.
3, 5-13 og 16 stillede ændringsforslag og vil stemme imod de under nr. 2, 14
og 15 stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et mindretal
(S, RV og CD):
Til § 6 1) Stk. 8 udgår.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
Til § 8 2) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders
leverancer af
1) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug i luftfartøjer og
2) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug om bord på skibe i
udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og fartøjer, der anvendes
til erhvervsmæssig sejlads, bortset fra lystfartøjer.«
Til § 9Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV,
EL og CD):
3) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Der ydes ikke godtgørelse, såfremt afgiften opgøres efter § 6, stk.
3.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):
4) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk. 01. Godtgørelsen skal for hver afgiftsperiode opgøres
for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Såfremt der
anvendes flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig,
fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel for
hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de
forskellige indfyrede brændsler.
Stk. 02. Den i stk. 1 nævnte mængde svovl, for hvilken der ydes
godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler.
Stk. 03. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7,
som begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning,
binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager måling af den
bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en
standardsats. Standardsatsen udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg eller
»fluid bed«-anlæg,
2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg.'
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og
CD):
5) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Afgiftsgodtgørelse kan dog uanset beløbets størrelse modregnes i
skyldig svovlafgift.«
Til § 32 6) I stk. 1, 1 pkt., ændres »betales der ikke
afgift af svovlindholdet i varer omfattet af § 1, som ligger på eller
under« til: »betales der alene afgift af den del af svovlindholdet
i varer omfattet af § 1, der ligger over«.
7) I stk. 1 indsættes efter hvert af de foreslåede afsnit
med overskrifterne »Gas- og dieselolie, petroleum, blyholdig og
blyfri benzin, autogas (LPG) og anden flaskegas (LPG), raffinaderigas og
naturgas«, »Fuelolie«, »Fyringstjære«, »Stenkul
(inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus«,
»Brunkulsbriketter og brunkul« og
»Jordoliekoks«: »De anførte svovlprocenter er
vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.«
8) I stk. 1 udgår sidste pkt.
9) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. Bundfradragene i stk. 1 finder anvendelse på varer
med et afgiftspligtigt svovlindhold, som forbruges i virksomheden, eller
svovl, der udledes af virksomheden. Der kan ikke foretages bundfradrag for
varer, som fraføres virksomheden.«
10) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1
og 2, skal, såfremt der anvendes flere brændsler i samme ovn- eller
kedelanlæg samtidig, for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg
beregne den afgiftspligtige svovlmængde før godtgørelse efter § 9, men efter
almindeligt bundfradrag efter stk. 1. Såfremt godtgørelsen for et brændsel
anvendt i et ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde
før godtgørelse, men efter almindeligt bundfradrag, kan den uudnyttede
godtgørelse overføres til andre brændsler anvendt i samme ovn- eller
kedelanlæg i forhold til de indfyrede svovlmængder. Den således beregnede
mængde benævnes afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag,
efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse.«
11) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3,
kan beregne et fælles fradrag for alle de benyttede brændsler og for alle de
benyttede ovn- eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at ovn- eller
kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted. Udledningen
beregnes for hver afgiftsperiode for hvert brændsel og for hvert ovn- eller
kedelanlæg, hvorfra der sker måling, idet en andel af den målte
svovludledning henregnes til de enkelte brændsler i forhold til den indfyrede
energimængde, der opgøres ud fra de i § 34, stk. 3, anførte
omregningsforhold. Samtidig opgøres det almindelige bundfradrag efter stk. 1
for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker
måling. Herefter beregnes svovlafgiftsgrundlaget for hvert brændsel og for
hvert ovn- eller kedenanlæg, hvorfra der sker måling, efter almindeligt
bundfradrag, men før overførsel af uudnyttet bundfradrag. Såfremt
bundfradraget for et bestemt brændsel for et bestemt ovn- eller kedelanlæg er
større end den til dette brændsel henregnede svovlmængde, kan det
overskydende bundfradrag overføres til andre brændsler i samme ovn- eller
kedelanlæg eller til brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der
sker måling. Det overskydende bundfradrag fordeles på de andre brændsler i
samme ovn m.v. og brændslerne i andre ovne efter de indfyrede energimængder
efter omregningsforholdene i § 34, stk. 3. Samme procedure kan anvendes igen,
hvis der igen måtte være uudnyttede bundfradrag. Den således beregnede
svovlmængde for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg benævnes
afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling
af uudnyttet bundfradrag.«
12) Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse
af det afgiftspligtige svovlindhold i varer, som virksomheden har på lager i
perioden 1. januar 1996 til 31. december 1999.«
13) Stk. 5 udgår.
Til § 33Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV
og CD):
14) I stk. 1 ændres »For kul med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der anvendes af virksomheder« til: »For varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der
anvendes af registrerede virksomheder«.
15) I stk. 1 ændres »ydes et fradrag i afgiften, der
svarer til satsen for stenkul m.v. nævnt i § 32, stk. 1, for 1996.« til:
»ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem
bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år
gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32, stk.
1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende almindelige
bundfradrag 0.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og
CD):
16) I stk. 2, 2. pkt., ændres »For virksomheder, hvis
ovn- eller kedelanlæg« til: »Hvis ovn- eller kedelanlægget«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):
17) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk.
1 og 2, skal det særlige bundfradrag opgøres for hvert brændsel og for hvert
ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter
almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet
godtgørelse. Hvis det særlige bundfradrag i en afgiftsperiode for hvert
enkelt brændsel for hvert enkelt ovn- eller kedelanlæg overstiger den
afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse
og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse, kan der ske overførsel af det
uudnyttede bundfradrag til andre brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7,
der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. Det særlige bundfradrag
kan dog ikke overføres til andre brændsler eller andre afgiftsperioder.
Stk. 4. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3,
skal det særlige bundfradrag henregnes til hvert brændsel for hvert ovn-
eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter
almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt
bundfradrag. Hvis det særlige bundfradrag overstiger den afgiftspligtige
svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet
almindeligt bundfradrag, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige
bundfradrag til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på sammme
geografiske sted, der opfylder betingelserne for at kunne få særligt
bundfradrag. Det særlige bundfradrag kan dog ikke overføres til andre
brændsler, ovn- eller kedelanlæg eller afgiftsperioder.
Stk. 5. Hvis anvendelsen af brændsler omfattet § 1, stk. 1, nr.
5-7, samtidig sker til andre formål end dem, som er nævnt i proceslisten i
lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. (Ændring af reglerne for
tilbagebetaling), ses bort herfra i beregningen af det særlige bundfradrag,
hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede
energimængder.«
Bemærkninger
Til nr. 1-17 Igennem ændringsforslagene foreslås det at gennemføre
rettelser som konsekvens af bortfaldet af forslag til lov om afgift af
brændstof, der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart (L 214).
Den særlige lempelse for kul, der indfyres i nye eller renoverede kedler,
foreslås udstrakt til også at omfatte jordoliekoks og brunkul. Endvidere
foreslås det at indføre en standardgodtgørelse for svovl fremkommet ved
forbrænding af kul og koks m.v., som bortrenses eller bindes i andre
materialer. Endelig præciseres bestemmelserne vedrørende godtgørelse,
bundfradrag og særligt bundfradrag, idet det under arbejdet med lovforslaget
har vist sig, at bestemmelserne i deres hidtidige formulering har været åbne
for fortolkning. Desuden indgår diverse lovtekniske justeringer.
Der synes at herske en vis usikkerhed om, hvorvidt nedmuldningen af halm
medfører udledning af svovl, samt om de økonomiske konsekvenser af forslaget
i alle de forskellige anvendelser, hvor der kan bruges halm. Såfremt
afgiftsforslagene måtte vise sig at stille sig hindrende i vejen for
anvendelsen af biobrændsel, eller at der ikke netto udledes svovl i
forbindelse med brugen af biobrændsler, vil regeringen lade det indgå i de
ændringer af lovpakken, som regeringen vil foreslå ved den bebudede revision
i 1998.
Endvidere har regeringen til hensigt at nedsætte en arbejdsgruppe, der
nærmere skal gennemgå fordele og ulemper ved at pålægge elværkerne
svovlafgift på brændslerne. Arbejdsgruppens overvejelser vil indgå i den
påtænkte revision af afgiftskomplekset i 1998, hvor der bl.a. vil blive taget
stilling til, hvorvidt elværkerne skal omfattes af svovlafgiften i år 2000 og
frem.
Provenubemærkninger Ændringsforslaget om at fritage luftfartøjer,
skibe, færger m.v. for svovlafgift vil medføre et provenutab på henved 5 mio.
kr. årligt.
Ændringsforslaget om, at der også for jordoliekoks og brunkul vil kunne
ydes et ekstraordinært bundfradrag vil medføre et provenutab på godt 5 mio.
kr. fra år 2000 og væsentlig lavere i de foregående år. I de oprindelige
provenubemærkninger var det imidlertid forudsat, at provenubidraget fra
jordoliekoks og brunkul var beskedent, idet det fejlagtigt blev antaget, at
hovedforbrugere af disse varer ville undgå afgift på grund af svovlrensning.
Svovlrensningseffektiviteten har imidlertid efterfølgende vist sig at være
mindre end forudsat. Ændringsforslaget vil derfor ikke medføre provenutab i
forhold til det oprindeligt forudsatte.
Ændringsforslaget om at fastsætte en standardgodtgørelse for røgrensning
og binding af svovl fra kul og koks m.v. i andre materialer medfører
principielt ikke noget provenutab, idet der også i det oprindelige lovforslag
var muligheder for opnåelse af en sådan godtgørelse, dog alene på baggrund af
målinger.
Svovlbindingen til aske og slagger i ikke kulstøvsfyrede anlæg har
imidlertid vist sig at være større end oprindeligt forudset, hvorfor
nettoprovenuvirkningen kan anslås til henved 5 mio. kr. faldende over tiden,
jf. reduktionen i kulforbruget.
Provenuvirkningen af ændringsforslagene som helhed skønnes at være ca. 10
mio. kr. i 1996, faldende til ca. 5 mio. kr. i 2000.
Provenutabet kan ses i lyset af, at nettoprovenuet af afgifter på de
klorerede opløsningsmidler er skønnet til at udgøre 6 mio. kr. årligt.
Ad nr. 1
Bestemmelsen er overflødig og udgår derfor.
Ad nr. 2
Ændringen er en konsekvens af, at forslag til lov om afgift af brændstof,
der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart (L 214) bortfalder.
Ændringen indebærer, at varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der
anvendes i fly og skibe, bortset fra lystfartøjer, fritages for svovlafgift.
Bestemmelsen svarer til fritagelsesbestemmelserne for fly og skibe i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter. Ændringen forventes ikke at få
nævneværdige provenumæssige eller administrative konsekvenser.
Ad nr. 3
Med ændringen præciseres det, at virksomheder, der har valgt at betale
afgift af den udledte mængde svovl, ikke kan opnå godtgørelse for bortrenset
eller bundet svovl, idet disse kun betaler afgift af det, som faktisk
udledes.
Ad nr. 4
Det præciseres, at godtgørelsen skal opgøres for hvert brændsel og for
hver kedel eller ovn for sig. Endvidere præciseres det, at såfremt en
virksomhed indfyrer flere typer brændsel i samme ovn eller kedel samtidig,
skal godtgørelsen for hvert brændsel opgøres i forhold til mængden af svovl i
hvert af de indfyrede brændsler.
Desuden præciseres det, at godtgørelsen af den bortrensede mængde svovl
ikke kan overstige afgiften af den indfyrede mængde svovl. I visse
produktionsprocesser frigøres svovl fra de forarbejdede råvarer som følge af
processen. Denne mængde svovl er ikke afgiftspligtig, når virksomhden betaler
afgift af svovlindholdet i de indfyrede brændsler, og derfor heller ikke
godtgørelsesberettiget.
Endvidere foreslås det at fastsætte en standardgodtgørelse på grundlag af
de indfyrede mængder brændsel for svovl, der bortrenses eller bindes fra kul,
jordoliekoks og brunkul. Et standardfradrag vil give virksomhederne mulighed
for at undgå at foretage målinger af den faktisk bortrensede eller bundne
mængde svovl, idet det er forbundet med omkostninger at måle mængden af
svovl, der er bortrenset eller bundet i andre materialer m.v., især for
mindre virksomheder.
Bundfradraget er fastsat ud fra de mængder svovl, der erfaringsmæssigt
bindes i slagger og aske fra kulbrænding. Svovlbindingen kan variere fra
kultype til kultype afhængig af indhold af basiske stoffer (kalk) i kullene,
svovlprocenten, den form, svovlet i kullene har, ovn- eller kedelanlæggets
indretning og fyringsteknologi og forbrændingstemperatur.
For »fluid bed«-anlæg og risteanlæg er godtgørelsen fastsat til
20 kr. pr. ton indfyret brændsel. Tidligere kunne der opnås svovlbinding på
op til 50 pct. af svovlet i kullene m.v. i aske og slagger. Mere effektive
anlæg til udnyttelse af energien i kullene har dog bevirket, at
svovlbindingsprocenten nu er på 20-30 pct. Standardgodtgørelsen for disse
anlæg er fastsat på baggrund af en forsigtig antagelse om, at kullene
indeholder mellem 0,5 og 0,6 pct. svovl og der sker en 20 pct. binding. Det
sikres ved disse forsigtige antagelser, at der kun i få tilfælde bliver
udbetalt godtgørelse for en større mængde svovl, end der faktisk bindes.
For andre ovn- og kedelanlæg er godtgørelsen fastsat til 5 kr. pr. ton
indfyret brændsel. Denne godtgørelse er baseret på erfaringerne vedrørende
binding af svovl i flyveaske m.v. i anlæg, der fyrer med kulstøv m.v., hvor
en svovlbindingsprocent på 5 pct. er oplyst. Der er igen taget udgangspunkt i
kul med en svovlprocent på mellem 0,5 og 0,6.
Såfremt virksomhederne mener, at de binder mere svovl, har de fortsat
mulighed for gennem måling at få den tilsvarende større godtgørelse.
Ad nr. 5
Det præciseres, at godtgørelsesbeløb uanset beløbets størrelse kan
modregnes i skyldig afgift.
Ad nr. 6
Der indsættes en mere præcis formulering.
Ad nr. 7 og 8
Der er alene tale om rettelse af en fejl. Sidste punktum i § 32, stk. 1,
vedrører ikke biobrændsler og affald, da det i praksis er forbundet med store
vanskeligheder at konstatere tørstofindholdet i disse brændsler.
Ad nr. 9
Det præciseres, at bundfradragene kun finder anvendelse for varer, der
forbruges i virksomheden, eller svovl, der udledes af virksomheden.
Ad nr. 10
Der er tale om en præcisering af reglerne for, hvordan virksomheder, der
betaler afgift efter svovlindholdet i de indfyrede brændsler, skal beregne
den afgiftsgiftspligtige svovlmængde efter bundfradrag, godtgørelse og
fordeling af uudnyttet godtgørelse i de tilfælde, hvor der samtidig indfyres
forskellige brændsler.
Ad nr. 11
Der er tale om en præcisering af reglerne for, hvordan virksomheder, der
betaler afgift efter den målte udledning af svovldioxid, skal beregne den
afgiftsgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og fordeling
af eventuelt uudnyttet bundfradrag.
Ad nr. 12 og 13
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler for opgørelse af det afgiftspligtige svovlindhold i varer, som
virksomheder har på lager i overgangsperioden. Hermed bliver stk. 4 og 5
overflødige.
Ad nr. 14 og 15
For at undgå konkurrenceforvridninger imellem kul og jordoliekoks foreslås
det, at det særlige bundfradrag for stenkul, der indfyres i nye eller
renoverede kedler, udstrækkes til også at omfatte brunkul og jordoliekoks.
Ad nr. 16
Der er tale om rettelse af en fejl
Ad nr. 17
Det præciseres, hvordan virksomheder, der betaler afgift af det
afgiftspligtige svovlindhold i brændslerne, samt virksomheder, der betaler
afgift efter den målte udledning af svovldioxid, skal beregne det særlige
bundfradrag for stenkul, jordoliekoks og brunkul.
Endvidere foreslås det, at såfremt virksomhederne anvender stenkul,
jordoliekoks eller brunkul til andre formål end dem, som er nævnt i
proceslisten i kuldioxidafgiftsloven, ses der bort herfra i beregningen af
det særlige bundfradrag, såfremt disse andre formål udgør under 20 pct. af de
fremstillede energimængder.
Efter bestemmelserne i kuldioxidafgiftsloven kan svovlafgiften for
fuelolie i visse tilfælde modregnes i EU's minimumsafgift på fuelolie. Den
svovlafgift, som EU's minimumsafgift kan modregnes i, er svovlafgiften efter
almindeligt bundfradrag, godtgørelse efter § 9, særligt bundfradrag og
fordeling af eventuelt uudnyttet almindeligt bundfradrag og godtgørelse.
Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe
(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)
Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 209 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER OG LOV OM FREMSKYNDET TILBAGEBETALING AF VISSE AFGIFTER (ÆNDRING AF REGLERNE FOR TILBAGEBETALING) NR L 209 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1995
- 1996 BTL 217 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS (AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) NR L 217 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.) Retsinformation · 12. december 2009
- 1994 BTL 210 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V., LOV OM AFGIFT AF STENKUL, BRUNKUL OG KOKS M.V. OG LOV OM AFGIFT AF ELEKTRICITET (VIRKSOMHEDERS BETALING AF AFGIFT AF RUMVARME M.V.) NR L 210 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1995
- 1994 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARELSER I ERHVERVSVIRKSOMHEDER (ENERGIEFFEKTIVISERINGER M.V.) NR L 207 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juli 1995
- 1994 BTL 6 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (OMLÆGNING AF KONTANTLÅN - FRIST MELLEM TRANSAKTIONERNE) NR L 6 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 23. november 1994