Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 213 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SVOVL NR L 213 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 213Betænkning over lovforslagFolketinget28. juli 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

De danske Landboforeninger og

Aalborg Portland.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele lovpakken om de såkaldte grønne afgifter til

forkastelse.

For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i

forvejen har et for højt skattetryk. For det andet ødelægges konkurrenceevnen

i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for

produktion, eksport og beskæftigelse. For det tredje er pakken med sine

varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede

forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk

planøkonomi.

Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine

produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på

at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket

efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med

sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer,

Læs alt

rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger samt tilskud efter et

statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte

virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold

til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.

De mange ændringsforslag vil i visse tilfælde være udtryk for

imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der

overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.

Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få

overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet

tage stilling til.

På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige

og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og

brancher.

På denne baggrund vil Venstre og Det Konservative Folkeparti undlade at

stemme til ændringsforslagene.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for

erhverv til vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et

fremskridt i indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og

svovl. Men SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit

oprindelige oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå

målsætningen om en 20 pct.s reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.

SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken,

forhandlinger, som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative

Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.

Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar

for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at

fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de

enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.

Regeringens ændringsforslag afspejler et ønske om at tage hensyn til de

mange reaktioner, der er kommet fra virksomhederne. På en række punkter er

ændringerne velbegrundede, på andre punkter mere tvivlsomme. SF vil for at

understrege, at detailudformningen alene sker på regeringens ansvar, undlade

at stemme til ændringsforslagene.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele regeringens lovpakke om nye afgifter

camoufleret som grønne afgifter til forkastelse.

Indledningsvis skal Fremskridtspartiet stærkt beklage, at regeringen har

valgt at gennemføre den meget omfattende lovpakke om grønne afgifter med et

hastværk, som ikke har levnet tid til en saglig behandling af lovforslagene i

Folketinget. Samtidig har de mange virksomheder, organisationer og

enkeltpersoner, som har henvendt sig om disse lovforslag, med god grund

beklaget sig over, at deres henvendelser ikke er blevet behandlet med den

seriøsitet, som de burde kunne forvente.

Fremskridtspartiet er modstander af hele regeringens såkaldte miljøpakke

med nye store skatter. Hele den filosofi, regeringen har lagt til grund for

sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der bliver som

så ofte tidligere tale om ensidige danske initiativer, hvorved danske

virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for beskæftigelsen

og for samfundsøkonomien.

Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med

deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge

virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd

til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om

betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at

præstere en såkaldt miljørigtig adfærd.

Danske virksomheder handler på mange måder energibevidst. De har så

rigeligt at gøre med at holde omkostningerne på et minimum, at de

selvfølgelig ikke sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for

længst fået frasorteret de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd.

Energi er jo ikke gratis! Mange af de danske virksomheder lever i en

balanceøkonomi, hvor selv små ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af

markedsandele, tab af omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af

velfærd for hele samfundet.

Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt sigte,

men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør, at

forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk

leverandør.

Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der miljømæssigt

halter langt bag efter danske virksomheder. Derved opnås en forværring af det

globale miljø. Der opnås eksport af arbejdspladser og nye bølger af

virksomhedslukninger.

Regeringens lovforslag om at give virksomhederne en del af provenuet

tilbage i form af tilskud er med til yderligere statslig styring og kontrol

af danske virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som

Fremskridtspartiet vender sig stærkt imod.

Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig

overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil

give markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som

overvejer at slå sig ned i Danmark. Danmark vil således miste international

styrke som investeringsland.

Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra

danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for

alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed. De vil

miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye

runder af afskedigelser, alt dette blot fordi en række politikere og

embedsmænd har fået den forfejlede ide, at der skal indføres voldsomme

energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, viser erfaringen, at det

ikke er nemt at rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil

tale om ændrede forudsætninger og internationale påvirkninger, om et

nødvendigt onde osv. De vil således sandsynligvis ikke tage ansvaret for

deres forfejlede politik. De vil søge at bortforklare selv dokumenterede

virksomhedslukninger med påstand om dårlig ledelse osv.

Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort,

således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få

lovpakken ophævet hurtigt igen.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for de under nr.

3, 5-13 og 16 stillede ændringsforslag og vil stemme imod de under nr. 2, 14

og 15 stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et mindretal

(S, RV og CD):

Til § 6 1) Stk. 8 udgår.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

Til § 8 2) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders

leverancer af

1) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug i luftfartøjer og

2) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug om bord på skibe i

udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og fartøjer, der anvendes

til erhvervsmæssig sejlads, bortset fra lystfartøjer.«

Til § 9Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV,

EL og CD):

3) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Der ydes ikke godtgørelse, såfremt afgiften opgøres efter § 6, stk.

3.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):

4) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:

»Stk. 01. Godtgørelsen skal for hver afgiftsperiode opgøres

for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Såfremt der

anvendes flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig,

fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel for

hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de

forskellige indfyrede brændsler.

Stk. 02. Den i stk. 1 nævnte mængde svovl, for hvilken der ydes

godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler.

Stk. 03. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7,

som begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning,

binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager måling af den

bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en

standardsats. Standardsatsen udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg eller

»fluid bed«-anlæg,

2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og

CD):

5) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Afgiftsgodtgørelse kan dog uanset beløbets størrelse modregnes i

skyldig svovlafgift.«

Til § 32 6) I stk. 1, 1 pkt., ændres »betales der ikke

afgift af svovlindholdet i varer omfattet af § 1, som ligger på eller

under« til: »betales der alene afgift af den del af svovlindholdet

i varer omfattet af § 1, der ligger over«.

7) I stk. 1 indsættes efter hvert af de foreslåede afsnit

med overskrifterne »Gas- og dieselolie, petroleum, blyholdig og

blyfri benzin, autogas (LPG) og anden flaskegas (LPG), raffinaderigas og

naturgas«, »Fuelolie«, »Fyringstjære«, »Stenkul

(inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus«,

»Brunkulsbriketter og brunkul« og

»Jordoliekoks«: »De anførte svovlprocenter er

vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.«

8) I stk. 1 udgår sidste pkt.

9) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. Bundfradragene i stk. 1 finder anvendelse på varer

med et afgiftspligtigt svovlindhold, som forbruges i virksomheden, eller

svovl, der udledes af virksomheden. Der kan ikke foretages bundfradrag for

varer, som fraføres virksomheden.«

10) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1

og 2, skal, såfremt der anvendes flere brændsler i samme ovn- eller

kedelanlæg samtidig, for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg

beregne den afgiftspligtige svovlmængde før godtgørelse efter § 9, men efter

almindeligt bundfradrag efter stk. 1. Såfremt godtgørelsen for et brændsel

anvendt i et ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde

før godtgørelse, men efter almindeligt bundfradrag, kan den uudnyttede

godtgørelse overføres til andre brændsler anvendt i samme ovn- eller

kedelanlæg i forhold til de indfyrede svovlmængder. Den således beregnede

mængde benævnes afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag,

efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse.«

11) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3,

kan beregne et fælles fradrag for alle de benyttede brændsler og for alle de

benyttede ovn- eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at ovn- eller

kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted. Udledningen

beregnes for hver afgiftsperiode for hvert brændsel og for hvert ovn- eller

kedelanlæg, hvorfra der sker måling, idet en andel af den målte

svovludledning henregnes til de enkelte brændsler i forhold til den indfyrede

energimængde, der opgøres ud fra de i § 34, stk. 3, anførte

omregningsforhold. Samtidig opgøres det almindelige bundfradrag efter stk. 1

for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker

måling. Herefter beregnes svovlafgiftsgrundlaget for hvert brændsel og for

hvert ovn- eller kedenanlæg, hvorfra der sker måling, efter almindeligt

bundfradrag, men før overførsel af uudnyttet bundfradrag. Såfremt

bundfradraget for et bestemt brændsel for et bestemt ovn- eller kedelanlæg er

større end den til dette brændsel henregnede svovlmængde, kan det

overskydende bundfradrag overføres til andre brændsler i samme ovn- eller

kedelanlæg eller til brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der

sker måling. Det overskydende bundfradrag fordeles på de andre brændsler i

samme ovn m.v. og brændslerne i andre ovne efter de indfyrede energimængder

efter omregningsforholdene i § 34, stk. 3. Samme procedure kan anvendes igen,

hvis der igen måtte være uudnyttede bundfradrag. Den således beregnede

svovlmængde for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg benævnes

afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling

af uudnyttet bundfradrag.«

12) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse

af det afgiftspligtige svovlindhold i varer, som virksomheden har på lager i

perioden 1. januar 1996 til 31. december 1999.«

13) Stk. 5 udgår.

Til § 33Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV

og CD):

14) I stk. 1 ændres »For kul med et afgiftspligtigt

svovlindhold, der anvendes af virksomheder« til: »For varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der

anvendes af registrerede virksomheder«.

15) I stk. 1 ændres »ydes et fradrag i afgiften, der

svarer til satsen for stenkul m.v. nævnt i § 32, stk. 1, for 1996.« til:

»ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem

bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år

gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32, stk.

1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende almindelige

bundfradrag 0.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og

CD):

16) I stk. 2, 2. pkt., ændres »For virksomheder, hvis

ovn- eller kedelanlæg« til: »Hvis ovn- eller kedelanlægget«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):

17) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk.

1 og 2, skal det særlige bundfradrag opgøres for hvert brændsel og for hvert

ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter

almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet

godtgørelse. Hvis det særlige bundfradrag i en afgiftsperiode for hvert

enkelt brændsel for hvert enkelt ovn- eller kedelanlæg overstiger den

afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse

og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse, kan der ske overførsel af det

uudnyttede bundfradrag til andre brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7,

der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. Det særlige bundfradrag

kan dog ikke overføres til andre brændsler eller andre afgiftsperioder.

Stk. 4. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3,

skal det særlige bundfradrag henregnes til hvert brændsel for hvert ovn-

eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter

almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt

bundfradrag. Hvis det særlige bundfradrag overstiger den afgiftspligtige

svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet

almindeligt bundfradrag, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige

bundfradrag til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på sammme

geografiske sted, der opfylder betingelserne for at kunne få særligt

bundfradrag. Det særlige bundfradrag kan dog ikke overføres til andre

brændsler, ovn- eller kedelanlæg eller afgiftsperioder.

Stk. 5. Hvis anvendelsen af brændsler omfattet § 1, stk. 1, nr.

5-7, samtidig sker til andre formål end dem, som er nævnt i proceslisten i

lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om

fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. (Ændring af reglerne for

tilbagebetaling), ses bort herfra i beregningen af det særlige bundfradrag,

hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede

energimængder.«

Bemærkninger

Til nr. 1-17 Igennem ændringsforslagene foreslås det at gennemføre

rettelser som konsekvens af bortfaldet af forslag til lov om afgift af

brændstof, der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart (L 214).

Den særlige lempelse for kul, der indfyres i nye eller renoverede kedler,

foreslås udstrakt til også at omfatte jordoliekoks og brunkul. Endvidere

foreslås det at indføre en standardgodtgørelse for svovl fremkommet ved

forbrænding af kul og koks m.v., som bortrenses eller bindes i andre

materialer. Endelig præciseres bestemmelserne vedrørende godtgørelse,

bundfradrag og særligt bundfradrag, idet det under arbejdet med lovforslaget

har vist sig, at bestemmelserne i deres hidtidige formulering har været åbne

for fortolkning. Desuden indgår diverse lovtekniske justeringer.

Der synes at herske en vis usikkerhed om, hvorvidt nedmuldningen af halm

medfører udledning af svovl, samt om de økonomiske konsekvenser af forslaget

i alle de forskellige anvendelser, hvor der kan bruges halm. Såfremt

afgiftsforslagene måtte vise sig at stille sig hindrende i vejen for

anvendelsen af biobrændsel, eller at der ikke netto udledes svovl i

forbindelse med brugen af biobrændsler, vil regeringen lade det indgå i de

ændringer af lovpakken, som regeringen vil foreslå ved den bebudede revision

i 1998.

Endvidere har regeringen til hensigt at nedsætte en arbejdsgruppe, der

nærmere skal gennemgå fordele og ulemper ved at pålægge elværkerne

svovlafgift på brændslerne. Arbejdsgruppens overvejelser vil indgå i den

påtænkte revision af afgiftskomplekset i 1998, hvor der bl.a. vil blive taget

stilling til, hvorvidt elværkerne skal omfattes af svovlafgiften i år 2000 og

frem.

Provenubemærkninger Ændringsforslaget om at fritage luftfartøjer,

skibe, færger m.v. for svovlafgift vil medføre et provenutab på henved 5 mio.

kr. årligt.

Ændringsforslaget om, at der også for jordoliekoks og brunkul vil kunne

ydes et ekstraordinært bundfradrag vil medføre et provenutab på godt 5 mio.

kr. fra år 2000 og væsentlig lavere i de foregående år. I de oprindelige

provenubemærkninger var det imidlertid forudsat, at provenubidraget fra

jordoliekoks og brunkul var beskedent, idet det fejlagtigt blev antaget, at

hovedforbrugere af disse varer ville undgå afgift på grund af svovlrensning.

Svovlrensningseffektiviteten har imidlertid efterfølgende vist sig at være

mindre end forudsat. Ændringsforslaget vil derfor ikke medføre provenutab i

forhold til det oprindeligt forudsatte.

Ændringsforslaget om at fastsætte en standardgodtgørelse for røgrensning

og binding af svovl fra kul og koks m.v. i andre materialer medfører

principielt ikke noget provenutab, idet der også i det oprindelige lovforslag

var muligheder for opnåelse af en sådan godtgørelse, dog alene på baggrund af

målinger.

Svovlbindingen til aske og slagger i ikke kulstøvsfyrede anlæg har

imidlertid vist sig at være større end oprindeligt forudset, hvorfor

nettoprovenuvirkningen kan anslås til henved 5 mio. kr. faldende over tiden,

jf. reduktionen i kulforbruget.

Provenuvirkningen af ændringsforslagene som helhed skønnes at være ca. 10

mio. kr. i 1996, faldende til ca. 5 mio. kr. i 2000.

Provenutabet kan ses i lyset af, at nettoprovenuet af afgifter på de

klorerede opløsningsmidler er skønnet til at udgøre 6 mio. kr. årligt.

Ad nr. 1

Bestemmelsen er overflødig og udgår derfor.

Ad nr. 2

Ændringen er en konsekvens af, at forslag til lov om afgift af brændstof,

der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart (L 214) bortfalder.

Ændringen indebærer, at varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der

anvendes i fly og skibe, bortset fra lystfartøjer, fritages for svovlafgift.

Bestemmelsen svarer til fritagelsesbestemmelserne for fly og skibe i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter. Ændringen forventes ikke at få

nævneværdige provenumæssige eller administrative konsekvenser.

Ad nr. 3

Med ændringen præciseres det, at virksomheder, der har valgt at betale

afgift af den udledte mængde svovl, ikke kan opnå godtgørelse for bortrenset

eller bundet svovl, idet disse kun betaler afgift af det, som faktisk

udledes.

Ad nr. 4

Det præciseres, at godtgørelsen skal opgøres for hvert brændsel og for

hver kedel eller ovn for sig. Endvidere præciseres det, at såfremt en

virksomhed indfyrer flere typer brændsel i samme ovn eller kedel samtidig,

skal godtgørelsen for hvert brændsel opgøres i forhold til mængden af svovl i

hvert af de indfyrede brændsler.

Desuden præciseres det, at godtgørelsen af den bortrensede mængde svovl

ikke kan overstige afgiften af den indfyrede mængde svovl. I visse

produktionsprocesser frigøres svovl fra de forarbejdede råvarer som følge af

processen. Denne mængde svovl er ikke afgiftspligtig, når virksomhden betaler

afgift af svovlindholdet i de indfyrede brændsler, og derfor heller ikke

godtgørelsesberettiget.

Endvidere foreslås det at fastsætte en standardgodtgørelse på grundlag af

de indfyrede mængder brændsel for svovl, der bortrenses eller bindes fra kul,

jordoliekoks og brunkul. Et standardfradrag vil give virksomhederne mulighed

for at undgå at foretage målinger af den faktisk bortrensede eller bundne

mængde svovl, idet det er forbundet med omkostninger at måle mængden af

svovl, der er bortrenset eller bundet i andre materialer m.v., især for

mindre virksomheder.

Bundfradraget er fastsat ud fra de mængder svovl, der erfaringsmæssigt

bindes i slagger og aske fra kulbrænding. Svovlbindingen kan variere fra

kultype til kultype afhængig af indhold af basiske stoffer (kalk) i kullene,

svovlprocenten, den form, svovlet i kullene har, ovn- eller kedelanlæggets

indretning og fyringsteknologi og forbrændingstemperatur.

For »fluid bed«-anlæg og risteanlæg er godtgørelsen fastsat til

20 kr. pr. ton indfyret brændsel. Tidligere kunne der opnås svovlbinding på

op til 50 pct. af svovlet i kullene m.v. i aske og slagger. Mere effektive

anlæg til udnyttelse af energien i kullene har dog bevirket, at

svovlbindingsprocenten nu er på 20-30 pct. Standardgodtgørelsen for disse

anlæg er fastsat på baggrund af en forsigtig antagelse om, at kullene

indeholder mellem 0,5 og 0,6 pct. svovl og der sker en 20 pct. binding. Det

sikres ved disse forsigtige antagelser, at der kun i få tilfælde bliver

udbetalt godtgørelse for en større mængde svovl, end der faktisk bindes.

For andre ovn- og kedelanlæg er godtgørelsen fastsat til 5 kr. pr. ton

indfyret brændsel. Denne godtgørelse er baseret på erfaringerne vedrørende

binding af svovl i flyveaske m.v. i anlæg, der fyrer med kulstøv m.v., hvor

en svovlbindingsprocent på 5 pct. er oplyst. Der er igen taget udgangspunkt i

kul med en svovlprocent på mellem 0,5 og 0,6.

Såfremt virksomhederne mener, at de binder mere svovl, har de fortsat

mulighed for gennem måling at få den tilsvarende større godtgørelse.

Ad nr. 5

Det præciseres, at godtgørelsesbeløb uanset beløbets størrelse kan

modregnes i skyldig afgift.

Ad nr. 6

Der indsættes en mere præcis formulering.

Ad nr. 7 og 8

Der er alene tale om rettelse af en fejl. Sidste punktum i § 32, stk. 1,

vedrører ikke biobrændsler og affald, da det i praksis er forbundet med store

vanskeligheder at konstatere tørstofindholdet i disse brændsler.

Ad nr. 9

Det præciseres, at bundfradragene kun finder anvendelse for varer, der

forbruges i virksomheden, eller svovl, der udledes af virksomheden.

Ad nr. 10

Der er tale om en præcisering af reglerne for, hvordan virksomheder, der

betaler afgift efter svovlindholdet i de indfyrede brændsler, skal beregne

den afgiftsgiftspligtige svovlmængde efter bundfradrag, godtgørelse og

fordeling af uudnyttet godtgørelse i de tilfælde, hvor der samtidig indfyres

forskellige brændsler.

Ad nr. 11

Der er tale om en præcisering af reglerne for, hvordan virksomheder, der

betaler afgift efter den målte udledning af svovldioxid, skal beregne den

afgiftsgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og fordeling

af eventuelt uudnyttet bundfradrag.

Ad nr. 12 og 13

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler for opgørelse af det afgiftspligtige svovlindhold i varer, som

virksomheder har på lager i overgangsperioden. Hermed bliver stk. 4 og 5

overflødige.

Ad nr. 14 og 15

For at undgå konkurrenceforvridninger imellem kul og jordoliekoks foreslås

det, at det særlige bundfradrag for stenkul, der indfyres i nye eller

renoverede kedler, udstrækkes til også at omfatte brunkul og jordoliekoks.

Ad nr. 16

Der er tale om rettelse af en fejl

Ad nr. 17

Det præciseres, hvordan virksomheder, der betaler afgift af det

afgiftspligtige svovlindhold i brændslerne, samt virksomheder, der betaler

afgift efter den målte udledning af svovldioxid, skal beregne det særlige

bundfradrag for stenkul, jordoliekoks og brunkul.

Endvidere foreslås det, at såfremt virksomhederne anvender stenkul,

jordoliekoks eller brunkul til andre formål end dem, som er nævnt i

proceslisten i kuldioxidafgiftsloven, ses der bort herfra i beregningen af

det særlige bundfradrag, såfremt disse andre formål udgør under 20 pct. af de

fremstillede energimængder.

Efter bestemmelserne i kuldioxidafgiftsloven kan svovlafgiften for

fuelolie i visse tilfælde modregnes i EU's minimumsafgift på fuelolie. Den

svovlafgift, som EU's minimumsafgift kan modregnes i, er svovlafgiften efter

almindeligt bundfradrag, godtgørelse efter § 9, særligt bundfradrag og

fordeling af eventuelt uudnyttet almindeligt bundfradrag og godtgørelse.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe

(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)

Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte

Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte

Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter