1996 BTL 217 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS (AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) NR L 217 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Assens Kommune,
Danske Elværkers Forening,
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
Farum Fjernvarme a.m.b.a.,
KOMGAS og
Kommunernes Landsforening.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet
udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst, at han er
indstillet på at justere lånrammerne for de regionale naturselskaber for
virkningen af lovforslaget, således at interessentkommunerne ikke stilles
ringere i forhold til den nuværende afgiftsstruktur på trods af lovforslagets
opbremsning af afgiftssubsidiet til de regionale naturgasselskaber.
Ændringen af lånrammerne vil ske ved udstedelse af en ny
lånebekendtgørelse efter § 30 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om
varmeforsyning og efter forhandling med indenrigsministeren samt efter
forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3 og 4.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
Læs alt
behandling, men har dog stillet ændringsforslag nr. 3 og 4. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3 og 4.
Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(S, SF, RV, FP, EL og DF):
Til § 1 1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 8, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter
»godtgjort« ordene: »eller kan fritages for«.'
Til § 2 2) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»§ 1, nr. 01, kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar
1998.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og
DF):
3) I stk. 5 ændres »eller Svanemølleværket« til:
», Svanemølleværket eller Skærbækværket«.
4) Stk. 6 affattes således:
»Stk. 6. Fra ikrafttrædelsen af § 2, stk. 4, til 31. december
2000 kan nedenstående selskaber for hver afgiftsperiode indtil videre
fradrage 1/12 af følgende:
-------------------------------------------------------
Mio. kr. Fradrag
-------------------------------------------------------
Hovedstadsregionens Naturgas I/S ......... 656
Naturgas Sjælland I/S .................... 195
Naturgas Fyn I/S ......................... 115
Naturgas Syd I/S ......................... 379
Naturgas Midt-Nord I/S .......................395«.
-------------------------------------------------------
Bemærkninger
Til nr. 1 Ved ændringsforslaget gives de decentrale kraftvarmeværker
mulighed for at få leveret gas til elfremstilling afgiftsfrit.
Med de nuværende regler har decentrale kraftvarmeværker ikke mulighed for
at få leveret gas afgiftsfrit fra gasselskaberne, selv om gassen anvendes til
elfremstilling. De decentrale kraftvarmeværker kan imidlertid få godtgjort
afgifterne af brændsel til elproduktion. Når naturgasafgiften hæves fra 1 til
123 øre pr. (Nm3), opstår et likviditetstab for de decentrale
kraftvarmeværker, idet gasselskaberne åbenbart i visse tilfælde kræver
betaling for gassen inklusive gasafgift, før der afregnes afgift med staten.
Dette likviditetstab er af Danske Fjernvarmeværkers Forening blevet beregnet
til 134 mio. kr. en gang for alle. Ved den foreslåede ændring imødegås dette
likviditetstab.
Staten har ikke nogen likviditetsfordel af, at der alene kan gives
godtgørelse, idet der normalt er sammenfald mellem det tidspunkt, hvor
gasselskaberne skal indbetale, og det tidspunkt, hvor varmeværket får
godtgørelse. Der forventes således ingen provenumæssige konsekvenser af
ændringsforslaget.
Til nr. 2 Den med ændringsforslag nr. 1 foreslåede ændring skal ikke træde
i kraft før 1. januar 1998.
Ved indførelsen af de grønne afgifter på erhvervene ønskede man, at
omlægningen samlet set skulle være nogenlunde neutral for gasselskaberne. Da
de nye skyggeafgiftsmuligheder først opstod, efterhånden som afgifterne på
erhverv blev optrappet, fik gasselskaberne lov til at fakturere de fulde
endelige afgifter ud, og alligevel kun indbetale en del af CO2-afgiften i
1996 (60 pct.) og 1997 (80 pct.).
Gasselskabernes økonomiske fordel heraf afhang af, hvor meget gas der blev
solgt med og uden afgift. For at sikre den ønskede effekt blev det bestemt,
at al gas til elfremstilling til decentrale kraftvarmeværker skulle sælges
med afgift.
Fra 1. januar 1998 er dette hensyn ikke længere gældende.
Til nr. 3 Øget afgiftsbelastning på naturgas anvendt på centrale
kraftvarmeværker (H.C. Ørstedværket, Svanemølleværket og Skærbækværket) vil
tilsammen betyde prisstigninger for varmeforbrugerne på ca. 70 mio. kr. Trods
lovforslagets undtagelse for H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket vil disse
blive ramt af ekstraomkostninger på 40 mio. kr. pr. år. Skærbækværket er ikke
omfattet af særreglen i lovforslaget på trods af, at værket får
ekstraudgifter på 30 mio. kr. pr. år. Ændringsforslaget sigter på at udligne
denne forskelsbehandling.
Til nr. 4 For at give de rigtige incitamenter til gassalget er
bundfradragets fastsættelse baseret på en fastfrysning af den tarifmæssige
kategorifordeling af mængderne inden for 4. juni-aftalen. Fastfrysningen er
proratorisk i forhold til det salg, som de regionale selskaber har indgået
kontrakter om ved udgangen af 1996.
Som eksempel gælder, at hvis et gasselskab ved udgangen af 1996 har
salgskontrakter på 500 mio. (m3) naturgas, hvoraf 300 mio. (m3) vil være
berørt af afgiften (husholdninger og erhverv rumvarme), og 200 mio. (m3) ikke
berøres af afgiften netto (erhverv proces, el og tab), og den aftalte 4.
juni-mængde udgør 400 mio. (m3), beregnes bundfradraget således:
Bundfradragsmængde (4. juni-mængde)
400 mio. (m3)/500 mio. (m3) x 300 mio. (m3) = 240 mio. (m3)
Bundfradrag: 240 mio. kr. x 122 øre pr. (m3) = 292,8 mio. kr.
Det er afrundet til 293 mio. kr.
I følgende oversigt er vist de beregnede bundfradrag gældende for alle
helår 1997-2000:
-----------------------------------
Mio. kr. Fradrag
-----------------------------------
HNG I/S ................. 656
NGSJ I/S ................ 195
NGF I/S ................. 115
NGS I/S ................. 379
NGMN I/S ................ 395
-----------------------------------
I alt ................... 1.740
Økonomiske konsekvenser
Fastfryses fordelingen på tarifferne inden for 4. juni-aftalen proratorisk
i forhold til det salg, som de regionale selskaber har indgået kontrakt på
ved udgangen af 1996, vil det indebære, at statens provenu fra de regionale
selskabers salg beregningsmæssigt vil blive 50-80 mio. kr. lavere i det
enkelte år end anført i bemærkningerne til regeringens lovforslag. Provenuet
vil imidlertid være mere sikkert, idet gasselskaberne opretholder
incitamenter til fortsat salg.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter
Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.
Gitte Seeberg (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)
Ændringsforslag
Af skatteministeren:
Til § 2 5) Efter stk. 9 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 10. Indtil den 31. december 1998 kan andre
kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget til lov om afgift af
naturgas og bygas, uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, i den nævnte lov og §
34, stk. 2, i lov om afgift af svovl beregne den andel af det samlede forbrug
af afgiftspligtig naturgas og bygas, som er medgået til fremstilling af
elektricitet, som den tilsvarende andel, der følger af kontrakter indgået
mellem gasleverandøren og kraftvarmeværket. Til fremstilling af elektricitet
kan der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i
den fremstillede elektricitetsmængde divideret med 0,835.«
Bemærkninger
Til nr. 5 Det foreslås, at reglerne for fordeling af naturgas mellem
afgiftsfri gas til elfremstilling og afgiftspligtig gas til varmefremstilling
justeres med henblik på at undgå, at afgiftsforhøjelsen kan føre til højere
varmepriser for kunder tilsluttet naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker.
Der lovgives i første omgang for 1998, idet området er særdeles kompliceret,
og der er mange hensyn og balancer, der skal varetages. Inden udgangen af
1998 vil regeringen finde en mere permanent løsning, der respekterer ønsket
om, at afgiftsforhøjelsen ikke medfører højere varmepriser for kunder
tilknyttet decentrale kraftvarmeværker. Regeringen vil derfor inden 31.
december 1998 fremsætte lovforslag om en revision af fordelingsreglerne for
kraftvarmeværker.
Fjernvarmeværkerne har givet udtryk for frygt for, at forhøjelsen af
gasafgiften vil kunne bevirke højere varmepriser for varme fremstillet på
decentrale kraftvarmeværker, der anvender naturgas. Dette kunne blive
tilfældet, hvis der var forskel i den måde, gasmængden blev fordelt mellem
eltarif og varmetarif i kontrakterne mellem varmeværket og gassælgeren, og
den måde gassen blev fordelt i afgiftsmæssig henseende mellem afgiftsfri gas
til elfremstilling og afgiftsbelastet gas til varmefremstilling. Hvis der
måtte være en forskel, ville varmeværket skulle bære konsekvenserne heraf,
hvis der ikke i kontrakterne i øvrigt er taget forbehold specielt eller
generelt heroverfor. Hvis der måtte være taget sådanne forbehold, ville det
være gassælgerne, der måtte bære konsekvenserne.
Ved ændringsforslaget gives der valgfrihed til at anvende de nuværende
regler, der i visse tilfælde indebærer en mildere beskatning end den
fordelingsnøgle, parterne har aftalt sig til. For at undgå, at parterne måtte
aftale sig til en anden fordeling end den nuværende gængse med henblik på at
reducere afgiften, foreslås det dog, at der i tilfælde, hvor man anvender den
mellem parterne aftalte fordeling, højst kan fritages en gasmængde svarende
til den producerede elmængde delt med 0,835. De 0,835 er efter det oplyste
den regel, der i de senere år har været anvendt i standardkontrakterne mellem
parterne. Ændringsforslaget vil med usikkerhed medføre, at indtægterne fra
afgifterne på naturgas reduceres med mellem 25-50 mio. kr. årligt. Da de i de
oprindelige lovbemærkninger skønnede merindtægter var behæftet med betydelig
usikkerhed, fordi provenugevinsten, som var forskellen mellem et usikkert
bruttoprovenu og effekten af forskelle i kraftvarmefordelingsregler, ikke var
medregnet i de oprindelige provenuoverslag, vil ændringsforslaget ikke give
anledning til at ændre lovbemærkningernes provenuoverslag.
Det er ikke forsvarligt at lovgive permanent om
kraftvarmefordelingsreglerne i afgiftslovgivningen, der må ses i sammenhæng
med kontrakterne mellem gaskøbere og gassælgere og andre forhold, der
påvirker økonomien ved decentral kraftvarmeproduktion ved gas. For de andre
brændsler, hvor der ikke er forskel i priserne på brændsel anvendt til
henholdsvis varme- og elfremstilling, kan man selvsagt ikke basere sig på
kontrakter mellem brændselssælgeren og brændselskøberen. For de andre
brændsler må man derfor fortsat anvende de gældende regler. Det er ikke
holdbart, at der gælder forskellige fordelingsregler for forskellige
brændsler på længere sigt.
Det skal også understreges, at de nuværende fordelingsregler i
kontrakterne ikke er baseret på entydige, videnskabelige fysiske sammenhænge,
men snarere på en kommerciel forhandling mellem køber og sælger.
Reglerne for fordeling af brændslerne i afgiftsmæssig henseende er
anderledes for de centrale kraftvarmeværker. Forskellen i reglerne er ikke
betinget af tekniske forskelle mellem de centrale og decentrale værker. På
længere sigt bør regelsættene og virkningerne heraf konvergere mod hinanden.
En sådan justering af reglerne bør dog ske og ses i sammenhæng med andre
regelændringer og andre ændringer i de økonomiske forhold, således at der
ikke opstår urimelige tab eller gevinster.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget
har stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Som bilag til tillægsbetænkningen er optrykt nogle af
udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Danske
Fjernvarmeværkers Forening.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af
skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtpartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af
skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) står helt uforstående over for
nødvendigheden af denne lov netop nu, hvor den skaber flere problemer, end
den løser.
Loven forringer på afgørende vis eksisterende aftaler på området, både
muligheden for at bevare et slags incitament i markedet og de regionale
selskabers mulighed for at afvikle deres gæld og i øvrigt holde sig inden for
de lånerammer, der er indeholdt i aftalerne. Når disse problemer opstår ude i
virkeligheden, vil mindretallet allerede nu gøre opmærksom på, at dette
bliver regeringens, SF's og Enhedslistens eget ansvar.
Det moralske forfald, som lovforslaget er udtryk for, over for nogle
tidligere værdsatte samarbejdspartnere ved beslutningen om at indføre og
udbrede anvendelsen af naturgas som energikilde er, når regnskabet skal gøres
op, det mest nedslående ved lovforslaget. Den behandling er ganske enkelt
ikke en dansk regering værdig.
Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker at udtrykke stor respekt for
det engagerede arbejde, de regionale selskaber har udført med henblik på at
få en succesfuld gennemførelse af naturgasprojektet fra 1979. Partierne havde
på det tidspunkt ikke fantasi til at forestille sig, at et gensidigt
respektfuldt samarbejde skulle ende på denne måde.
Partierne er dybt forargede over, at regeringen end ikke har ulejliget sig
med at diskutere disse spørgsmål med deres forligspart og de øvrige
oppositionspartier, men på forhånd har kastet sig i armene på SF og
Enhedslisten. Danske gasforbrugere må herefter sætte deres lid til
regeringen, SF og Enhedslisten (eller Enhedslistens centralkomite), når
centrale naturgasafgiftsspørgsmål er på dagsordenen.
Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at en anden indgangsvinkel
til lovforslaget er, som fremført ved 1. behandling, at lovforslaget tromles
igennem og bliver vedtaget, men ikke bliver sendt til notifikation i
Bruxelles. Dermed udskydes ikrafttrædelsestidspunktet som en taktisk mulighed
for at lægge pres på »modparten«, det vil sige de tidligere
»samarbejdspartnere«. Men her i moralens årti er det vel en
utænkelig fremgangsmåde - eller er det?
Mindretallet stiller spørgsmålet: Kan man lade skatteministeren og Hendes
Kongelige Højhed Dronning Margrethe underskrive en lov og så fjerne den igen,
inden den er trådt i kraft, fordi den ikke er blevet notificeret?
Venstre og Det Konservative Folkeparti har igennem flere ændringsforslag
forsøgt at hjælpe regeringen og i respekt for tidligere samarbejdspartnere at
afluse lovforslaget for de værste problemer:
1. Ændring af bundfradragsmængderne for at fastholde og udbygge
selskabernes salgsincitamenter.
2. Sikre de regionale selskabers mulighed for at forøge lånerammerne med
det beløb, de regionale gasselskabers forøgede afgiftsbetaling medfører.
3. Sikre, at Skærbækværket blev ligestillet med H.C. Ørsted Værket og
Svanemølleværket.
4. Sikre økonomisk neutralitet over for decentrale kraftvarmeværker ved
opgørelsen af brændselsfordelingen, idet forslaget opererer med en 0,9 faktor
og virkeligheden opererer med en 0,835 faktor. Efter regeringens forslag
kommer varmeforbrugerne helt utilsigtet til at medfinansiere omlægning af
naturgasafgifter med ca. 213 kr./bolig p.a.
Nej tak, siger regeringen, SF og Enhedslisten. De giver decentrale
kraftvarmeværker lidt likviditetslettelse som en engangshjælp og så slut,
færdig.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 2 1) I stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-5 og
9« til: »stk. 2-5, 9 og 10«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ved ændringsforslaget sikres, at stk. 10 kan træde i kraft
sammen med afgiftsforhøjelsen.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter
Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.
Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP) Dansk Folkeparti
havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1:
Udvalget udbeder sig en redegørelse for, hvilke initiativer der er taget
for at gennemføre en tilpasning af gasmarkedet til udviklingen i EU's indre
marked, både i EU og i Danmark.
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
For så vidt angår initiativer til tilpasningen af gasmarkedet i EU til
udviklingen i EU's indre marked, henvises til besvarelsen af spørgsmål 3 og
spørgsmål 8.
For så vidt angår initiativer i retning af tilpasningen af det danske
gasmarked til udviklingen i EU's indre marked, indledte Europa-Kommissionen i
1991 en traktatkrænkelsessag mod Danmark og en række andre medlemslande
vedrørende landenes lovgivninger på el- og naturgasområdet. Kommissionen
fandt, at de eksisterende import- og eksportmonopoler var uforenelige med
EØF-traktaten. Som konsekvens heraf besluttede den daværende regering i 1994
at ophæve Dangas' eneret på import af naturgas og samtidig hermed indlede en
tilpasning af det danske naturgasprojekt til udviklingen i EU.
I meddelelsen til Kommissionen om ophævelse af Dangas' importeneret lagde
regeringen vægt på, at en ophævelse af de øvrige enerettigheder ville ske i
sammenhæng med en tilsvarende markedsåbning i de øvrige medlemslande. Det er
fortsat regeringens synspunkt, at en markedsåbning i Danmark skal ske i
sammenhæng med en tilsvarnde markedsåbning i de øvrige EU-lande, som
forventes at ske i forbindelse med implementering af et kommende gasdirektiv.
I forlængelse af ophævelsen af Dangas' importeneret traf regeringen en
principiel beslutning om blandt andet at fremsætte forslag til at indføre
afgift på naturgas og en tilskudsordning til afvikling af de regionale
selskabers historiske gæld. Beslutningen om omlægningen af støtten til
naturgasprojektet var bl.a. rettet mod en tilpasning til udviklingen i EU.
Samtidig blev naturgasselskaberne bedt om at forhandle et nyt aftalemæssigt
grundlag for naturgasforsyningen til afløsning af den såkaldte 4. juni-aftale
af 1987 samt indlede drøftelser om en eventuel tilpasning af strukturen i
gassektoren med henblik på at styrke den danske gassektors konkurrenceevne.
Drøftelserne mellem selskaberne og mellem regeringen og de regionale
selskaber har som bekendt ikke medført noget resultat.
Spørgsmål 2:
Udvalget udbeder sig et notat, der belyser indholdet i det senest af
Kommisionen foreslåede direktiv(udkast) om fælles regler for et indre marked
for naturgas.
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg kan
henholde mig til:
Der vedlægges notat om indholdet i det senest af Europa-Kommissionen
foreslåede direktivudkast: Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om fælles regler for det indre marked for naturgas (KOM (93) 643
endelig version, side 60 ff.).
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse, hvor langt dette kommissionsforslag er i den
formelle beslutningsprocedure.
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Kommmissionen fremlagde sit forslag for Rådet den 24. februar 1992 sammen
med forslaget til et indre marked for elektricitet. Da forslaget er baseret
på traktatens art. 100 A, skulle forslaget forelægges Europa-Parlamentet.
Parlamentets udtalelse til forslaget blev givet den 17. november 1993. Den
Økonomiske og Sociale Komites udtalelse forelå den 27. januar 1993.
Energirådet drøftede de politiske aspekter i sagen på møderne den 21. maj
1992, den 30. november 1992 og den 25. juni 1993.
Den 11. februar 1994 fremlagde Kommissionen sit seneste ændringsforslag
for Rådet og Europa-Parlamentet. Den 29. november 1994 besluttede
energirådsmødet, at man i første omgang skulle fokusere på el-direktivet.
Efter at der var opnået en fælles politisk enighed om el-direktivet på det
ekstraordinære energirådsmøde den 20. juni 1996, besluttede formandskabet at
genoptage forhandlingerne om naturgasforslaget, idet man ønskede at bygge på
de resultater, der var opnået i forhandlingerne om el-direktivet.
Under det tidligere irske og det nuværende hollandske formandskab har
naturgasdirektivet været højt prioriteret. Den 3. december 1996 holdt
Energirådet en orienterende debat om et kompromisforslag fremlagt af det
irske formandskab, hvor Rådet anerkendte kompromisforslaget som et væsentligt
skridt i den rigtige retning og en god basis for de videre forhandlinger. Det
hollandske formandskab vil fremlægge sit kompromisforslag på det kommende
energirådsmøde den 27. maj.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes oplyse, hvorfor bundfradraget skal godkendes af EU, når
der allerede i dag sælges til en pris svarende til værdien af bundfradraget,
og når der ikke foreligger et indre marked for naturgas.
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Efter Kommissionens praksis vil afgiftslempelser, der begunstiger visse
selskaber, kunne falde ind under EU-traktatens statsstøttebegreb.
Lovforslaget vil derfor blive notificeret for Kommisisonen efter
statsstøttereglerne. EU-traktatens statsstøtteregler er gældende, uanset om
området er reguleret af et direktiv eller ej.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes oplyse, hvad retstilstanden er, hvis EU ikke godkender
bundfradragene. Er 4. juni-aftalen så sat ud af kraft med en deraf følgende
erstatningspligt for staten?
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Kommissionen vil have behov for at kende 4.juni-aftalens indhold i
forbindelse med behandlingen af lovforslaget og herunder de foreslåede
bundfradrag efter Traktatens statsstøtteregler. En godkendelse eller
manglende godkendelse af bundfradraget efter statsstøttereglerne indebærer
ikke nødvendigvis en stillingtagen til 4. juni-aftalen.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes oplyse, om det ikke ville være en ligestilling mellem
forbrugerne også at pålægge naturgas, der anvendes til bygasproduktion, samme
afgift som for naturgasforbrugerne.
Svar:
Naturgas, der konverteres og anvendes til bygas, sælges i dag uden om 4.
juni-aftalen og er derfor ikke omfattet af aftalens bestemmelser om
afgiftsafskærmning. Bygas er derfor heller ikke omfattet af lovgivningen om
maksimalpriser. Dette betyder, at en eventuel afgift på bygas ville blive
overvæltet i højere forbrugerpriser. For bygasforbrugere, der anvender bygas
i gaskomfurer, ville dette ikke betyde den helt store ekstra belastning, men
for forbrugere, der anvender bygas til opvarmning, ville en afgift medføre
betydelige stigninger i omkostningerne til opvarmning. Bygas er i forvejen en
relativt dyr opvarmningsform.
Omvendt er naturgas, der sælges fra Dangas til Komgas, svarende til i alt
2,6 mia. (m3), omfattet af 4. juni-aftalens bestemmelser om
afgiftsafskærmning. I lovforslaget er der foreslået bundfradrag svarende til
disse mængder. For naturgas ud over de 2,6 mia (m3) vil de regionale
naturgasselskaber blive belastet med afgift, men over for forbrugerne vil
afgiftsstigningen blive modregnet i skyggeafgiften, jf. de indgåede aftaler
med naturgaskunderne. Forbrugerprisen på naturgas vil derfor stige som følge
af lovforslaget.
Der er oplagt ikke afgiftsmæssig ligestiling mellem bygas og naturgas i
dette lovforslag. Det afgørende for regeringen har dog været, at lovforslaget
skulle have samme virkning på forbrugerpriserne på kortere sigt. Dette opnås
ved ikke umiddelbart at sætte prisen på bygas op.
Den samme afgiftssats for bygas og naturgas vil således ikke ligestille
forbrugerne af by- og naturgas.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes oplyse, om en afgift på bygas ikke vil fremme
omstillingen fra anvendelse af bygas til fjernvarme som ønsket af regeringen.
Svar:
En afgift på bygas vil alt andet lige give et kraftigt incitament til
fremme af omstillingen fra bygas til opvarmning til fjernvarme.
Der findes imidlertid allerede kraftige incitamenter til, at boliger, der
opvarmes med bygas, skifter opvarmningsform til fjernvarme. Dels er bygas en
væsentligt dyrere opvarmningsform end fjernvarme, dels gives der offentlige
tilskud til omstillingen. Regeringen finder derfor ikke, at der på nuværende
tidspunkt er behov for yderligere incitamenter til omstillingen fra bygas til
fjernvarme. Endvidere vil en afgiftsforhøjelse af samme størrelsesorden som
afgiftsforhøjelsen for naturgas som før nævnt medføre betydelige stigninger i
opvarmningsomkostninger for boliger opvarmet med bygas.
Regeringen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at udskyde spørgsmålet om
en eventuel stigning i afgiften af bygas til en senere lejlighed, hvor der
mere generelt måtte blive set på afgifterne for husholdningerne.
Spørgsmål 8:
Udvalget udbeder sig en (kortfattet) redegørelse for, hvilke strukturelle
og organisatoriske tilpasninger til det indre marked der foregår i de andre
EU-lande.
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Der er store strukturelle forskelle mellem de forskellige EU-landes
gassektor, bl.a. med hensyn til naturgassens betydning i forhold til den
samlede energiforsyning, graden af forsyningsvirksomhed, graden af offentligt
engagement, gassens betydning i erhvervsstrukturen, offensive og defensive
strategier m.v. De strukturelle og organisatoriske tilpasninger - båret af
forventningerne til en kommende liberalisering - har derfor et meget
forskelligt udgangspunkt. Flere af de store gasselskaber har gennem de senere
år rustet sig til konkurrence ved at indgå strategiske alliancer horisontalt
og vertikalt med henblik på en styrkelse af markedsgrundlaget og ved at indgå
langsigtede takeorpay-kontrakter, således at gasforsyningen i nogen grad vil
være fastlagt for årene fremover. Særlig de store producentlande uden for EU
- Norge og Rusland - har været aktive med at afslutte store salgskontrakter
med forskellige lande i EU og i Centraleuropa.
Ligeledes har forskellige lande taget initiativ til ny lovgivning rettet
mod at tilvejebringe nye rammer for et konkurrenceudsat gasmarked. England
har på et tidligt tidspunkt privatiseret og liberaliseret sektoren og gradvis
gennemført omfattende strukturelle og organisatoriske ændringer. Gennem et
nyt licenssystem er det tidligere monopol British Gas blevet opdelt i
separate selskaber, der varetager henholdsvis drift af nettene, transport af
gas gennem nettene og salg til slutkunder. Ligeledes har for eksempel
Tyskland og Holland taget initiativ i retning af ny regulering af
gassektoren.
Spørgsmål 9:
Indebærer notificeringen, at EU i givet fald godkender, at 4. juni-aftalen
løber til år 2015?
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Som nævnt under spørgsmål 5 er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem
notificeringen af afgiftsloven og 4. juni-aftalen. Notificeringen vil derfor
ikke indebære nogen godkendelse af 4. juni-aftalen eller dens løbetid.
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes oplyse, om regneeksemplet for gasselskab X (lovforslagets
bemærkninger side 8, venstre spalte) skal forstås således, at hvis
gasselskabet øger sit salg til industri (erhverv proces) med 100 mio (m3)
naturgas, bliver bundfradraget reduceret fra 293 mio. kr. til 244 mio. kr.
efter følgende beregning:
400 mio. (m3)/600 mio. (m3)x300 mio. (m3) = 200 mio. (m3)
Bundfradrag: 200 mio. (m3)x122 øre pr. (m3) = 244 mio. kr.
Svar:
Bundfradragene ændres ikke, selv om salgsfordelingen eventuelt ændres.
Bundfradragene er fastsat år for år i lovforslagets § 2, stk. 6, for perioden
fra lovens ikrafttræden til 31. december år 2000. Bundfradragene kan kun
reduceres ved en lovændring vedtaget af Folketinget eller ved, at de
regionale selskaber ikke udfylder 4. juni-mængderne som nævnt i lovforslagets
§ 2, stk. 8.
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes oplyse, om Dangas, hvis det i spørgsmål 10 nævnte
regneeksempel er korrekt, i henhold til 4. juni-aftalen derefter vil godtgøre
gasselskab X forskellen mellem de 244 mio. kr. og værdien af
afgiftspålæggelsen på mængderne efter 4. juni-aftalen.
Svar:
Udvikler det fremtidige salg sig forskelligt fra det i lovforslaget
forudsatte salg, vil dette påvirke værdien af den afgiftsafskærmning, som
Dangas har forpligtet sig til at yde det regionale naturgasselskab.
Bundfradragene vil derimod ikke ændres, jf. besvarelsen af spørgsmål 10.
Bundfradragene er tilstræbt fastsat således, at de neutraliserer
virkningerne af afgiftsforhøjelsen på 4. juni-aftalens mængder.
I det omfang en pro rata-fordeling på afgiftsbelagte tarifkategorier vil
føre til en anden fordeling af de afgiftsbelagte mængder omfattet af 4.
juni-aftalen end de mængder, der gives bundfradrag for, vil konsekvenserne
heraf være et aftale-anliggende mellem de regionale selskaber og Dangas.
Spørgsmål 12:
Bundfradragene er fastsat på grundlag af de i 4. juni-aftalen fastsatte
mængder og det forventede gassalg i de regionale selskaber fra 1997 og frem,
fordelt på de forskellige anvendelsesformål. Hvis det viser sig, at en
relativt større andel end forventet af et selskabs afsætning sker til
afgiftsbelagte anvendelsesformål, vil bundfradraget ikke fuldstændig friholde
de regionale naturgasselskaber for virkningen af afgiften for mængder inden
for 4. juni-aftalen. Kan det bekræftes, at det regionale selskab i så fald -
med henvisning til 4. juni-aftalen - kan kræve den manglende kompensation af
afgiftsbelæggelsen af 4. juni-aftale-mængderne ydet af Dangas?
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke på aftaleforholdet mellem Dangas og de regionale
selskaber og indebærer hverken indskrænkninger eller udvidelser af de
forpligtelser eller rettigheder, som parterne har aftalt. Omfanget af Dangas
afgiftsafskærmning i forhold til de regionale selskaber skal efter 4.
juni-aftalen og voldgiftsrettens fortolkning heraf beregnes som anført i
bemærkningerne til lovforslaget. Bundfradragene vil blive modregnet i Dangas'
forpligtelse til afgiftsafskærmning.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes bekræfte, at såfremt Folketinget ved ændring af den lov,
der følger af vedtagelsen af dette lovforslag, inden udgangen af år 2000
måtte undlade at videreføre bundfradragene, vil Dangas fortsat i henhold til
4. juni-aftalen skulle friholde de regionale naturgasselskaber for virkningen
af afgiften, for så vidt angår de i 4. juni-aftalen fastsatte mængder.
Svar:
Jf. svaret på spørgsmål 12 ændrer lovforslaget ikke på aftaleforholdet
mellem Dangas og de regionale selskaber. Hvis Folketinget måtte undlade at
vedtage en videreførelse af bundfradragene efter år 2000, gælder
bestemmelserne i 4. juni-aftalen om afgiftsafskærmning.
Spørgsmål 14:
Årsagen til, at Naturgas Syd I/S forventes ikke at kunne overholde de for
selskabet fastsatte lånerammer, bedes oplyst. Skyldes det regnefejl ved
fastlæggelsen af lånerammen, skyldet det udefra kommende ændringer (lånerente
og lign.), eller skyldes det dårlig ledelse?
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Lånerammerne blev etableret med henblik på at sikre en fast og holdbar
styringsramme for de regionale selskabers økonomi, således at der blev sat
klare grænser for selskabernes fortsatte finansiering af løbende underskud
med nye lån.
MILJØ- og ENERGIMINISTERIET Den 24. april 1997
NOTAT
Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles
regler for det indre marked for naturgas (KOM(93)643 endelig version, side 60
ff.).
1. Indledning
Kommissionen fremlagde i februar 1992 to parallelle direktivforslag om
fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas. Kommissionen
har revideret disse forslag på baggrund af Parlamentets udtalelse af 17.
november 1993 samt drøftelserne i Rådet, herunder særligt Rådets konklusioner
af 30. november 1992. Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiver om fælles regler for det indre marked for henholdsvis
elektricitet og naturgas, som blev fremlagt den 17. marts 1994, har hjemmel i
Traktatens artikler 57, stk. 2, 66 og 100 A.
Rådet besluttede i 1994 at behandle eldirektivet først og udsætte
behandlingen af gasdirektivet til efter vedtagelse af den fælles holdning til
eldirektivet. Den fælles holdning til eldirektivet blev vedtaget den 25. juli
1996, og formandskabet har derfor indledt behandlingen af Kommissionens
ændrede forslag til gasdirektiv.
Formålet med direktivforslaget er at øge konkurrencen i gassektoren med
henblik på at sikre en økonomisk optimal anvendelse af energiressourcerne og
at øge Fællesskabets industris konkurrenceevne.
2. Forslagets indhold
Direktivforslaget for naturgassektoren omhandler transmission,
distribution og lageraktiviteter, men - i modsætning til eldirektivet - ikke
produktion. Naturgasproduktion er omfattet af direktivforslaget om
betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til forundersøgelser,
efterforskning og indvinding af kulbrinter (koncessionsdirektivet), som blev
vedtaget den 30. maj 1994.
Forslaget angiver rammerne for:
1. ophævelse af ene- og særrettigheder, som påhviler handelen mellem
medlemsstaterne, og indførelse af ikke-diskriminerende vilkår gennem et
bevillingssystem for etablering af naturgasnet,
2. gennemførelse af gennemsigtighed i gasselskabernes aktiviteter ved
hjælp af regnskabsmæssig adskillelse mellem produktions-, transmissions-,
distributions- og lageraktiviteter og
3. mulighed for, at konkurrerende leverandører af naturgas kan indgå
kommercielle leveringskontrakter med store forbrugere og
distributionsselskaber og forhandle med de berørte ejere af ledningsnettet om
adgang til transport gennem de pågældende selskabers net.
Bevillingsregler for gassektoren
Generelt skal naturgasselskaberne drives efter kommercielle principper, og
de skal kunne engagere sig i aktiviteter knyttet til deres virksomhed inden
for hele EU's område.
Medlemsstaterne skal give bevilling til at bygge eller drive
LNG-terminaler, lageranlæg og transmissions- og distributionsanlæg.
Medlemsstaterne skal fastsætte og offentliggøre kriterier for tildeling af
bevilling. I henhold til forslaget kan kriterierne vedrøre sikkerhed,
miljøbeskyttelseskrav, arealanvendelse og placering, anvendelsen af
offentlige arealer samt selskabernes tekniske og finansielle kapacitet.
Herudover skal medlemslandene sikre, at transmissionsselskaberne indretter
og driver deres anlæg på en sådan måde, at det indre marked for naturgas kan
etableres. Medlemsstaterne skal også sikre, at der udnævnes systemoperatører
for gasdistributionsnet for bestemte geografiske områder.
Adskillelse og gennemsigtighed i regnskaberne
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal have adgang til
produktions-, transmissions- og distributionsselskabernes regnskabsbilag.
Vertikalt integrerede selskaber skal i deres interne regnskaber føre separate
regnskaber for deres produktions-, transmissions- og distributions- og
lageraktiviteter og i årsberetningen offentliggøre en særskilt balance og et
særskilt driftsregnskab for hver af disse aktiviteter.
Adgang til nettet
Medlemsstaterne skal blandt andet sikre, at gasleverandører (f.eks.
producenter, transmisisonsselskaber og andre salgsselskaber) kan indgå
leveringskontrakter med endelige kunder, som er store industrikunder (årligt
forbrug over 25 mio. (m3)) og med distributionsselskaber på grundlag af
frivillige kommercielle kontrakter.
For Danmarks vedkommende er der i dag fire industrikunder og seks kraft-
og kraftvarmeværker med et årligt naturgasforbrug over 25 mio. (m3).
Kontrakterne mellem leverandører og store industriforbrugere eller
distributionsselskaber skal forhandles med de berørte distributions- og
transmissionsselskaber med henblik på en aftale om adgang til transport
gennem nettet.
Medlemsstaterne skal påse, at parterne forhandler ærligt og oprigtigt, og
at ingen af dem misbruger deres forhandlingsposition og dermed forhindrer, at
forhandlingerne afsluttes med et positivt resultat. De ansvarlige for
transmissions- og distributionsnettet kan nægte at give adgang til nettet,
hvis den pågældende kontrakt vil forhindre selskabet i at varetage de
offentlige tjenesteydelser, det er pålagt.
Medlemsstaterne skal udpege en kompetent national myndighed til at bilægge
tvister vedrøende de omhandlede kontrakter og forhandlinger. Forelæggelse af
tvister for denne myndighed påvirker ikke mulighederne for at påberåbe
EU-retten. Forligsproceduren skal sikre, at en aftale om adgang til nettet
kun afvises, hvis der foreligger en legitim begrundelse, hvilket som anført
f.eks. er tilfældet, hvis indgåelse af en aftale om netadgang vil bevirke, at
netselskabet ikke kan opfylde de offentlige tjenesteydelser, det er pålagt.
Bestemmelserne om forhandlet tredjepartsadgang erstatter
bestemmelserne om reguleret tredjepartsadgang i direktivforslagene fra
februar 1992, som mødte stor modstand i medlemsstaterne. Reglerne om
tredjepartsadgang i de oprindelige forslag statuerede en ret for store
industriforbrugere og distributionsselskaber til at vælge en konkurrerende
leverandør og blive forsynet gennem de sammenkoblede net efter aftale med de
berørte transmissions- og distributionsselskaber.
I modsætning til de oprindelige forslag indeholder de reviderede forslag
ikke detaljerede regler om, hvordan forhandlingerne med netselskabene skal
finde sted, og det er i højere grad op til aktørerne at finde løsninger
gennem kommercielle forhandlinger. De reviderede forslag lægger dog op til,
at der som udgangspunkt skal være adgang til nettet for konkurrerende
leverandører med henblik på levering til distributionsselskaber og store
energiforbrugere.
Andre bestemmelser
Medlemsstaterne kan pålægge aktører i naturgassektoren forpligtelser
vedrørende offentlige tjenesteydelser, som kan vedrøre den
forsyningssikkerhed, regelmæssighed og pris, der skal være knyttet til
leverancen af naturgas.
Naturgastransmissions- og distributionsselskaberne har ifølge
direktivforslaget pligt til at opretholde et sikkert, pålideligt og effektivt
system i deres område og skal sørge for, at den nødvendige kapacitet i nettet
er til stede. Distributionsselskaberne kan pålægges forsyningspligt i deres
område. Prisen for sådanne leverancer kan reguleres, f.eks. for at sikre
ligebehandling af de pågældende kunder.
Spørgsmål 33:
Ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 giver det indtryk, at
bundfradraget er en begunstigelse af de regionale naturgasselskaber. Er det
korrekt, at bundfradraget ikke indebærer en begunstigelse af de regionale
selskaber i forhold til det eksisterende aftalegrundlag mellem de regionale
selskaber og Dangas?
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Bundfradraget kan betragtes som et fradrag i den forhøjede afgift på
naturgas. Bundfradraget begunstiger de regionale selskaber og falder derfor
ind under EU-traktatens statsstøttebegreber. Bundfradragene er beregnet til
at have samme værdi som nettoafgiftsbelastningen af de ca. 2,6 mia. (m3)
naturgas, der er omfattet af 4. juni-aftalen mellem Dangas og de regionale
naturgasselskaber. Det er således korrekt, at bundfradraget ikke indebærer en
begunstigelse af de regionale gasselskaber i forhold til det eksisterende
aftalegrundlag.
Spørgsmål 34:
Ministeren bedes endvidere oplyse, om det er korrekt, at bundfradraget
alene begunstiger statsselskabet Dangas, der fritages for at afskærme de
regionale selskaber for afgiftsforhøjelser?
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 33, gives bundfradraget til de
regionale naturgasselskaber. Bundfradraget svarer til værdien af den
nettoafgiftsbelastning, som Dangas i henhold til 4 juni-aftalen har
forpligtet sig til at bære virkningerne af, såfremt afgiften på naturgas
sættes op. Det fastsatte bundfradrag vil kunne fratrækkes i den
afgiftsafskærmning, som Dangas bærer i henhold til 4. juni-aftalen.
Spørgsmål 35:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 5 og 9 bedes ministeren oplyse,
om staten pådrager sig en erstatnigspligt over for naturgasselskaberne,
såfremt Europa-Kommissionen i forbindelse med behandlingen af lovforslaget
skulle erklære 4. juni-aftalen ugyldig.
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 5 vil Kommissionen i forbindelse med
behandlingen af lovforslaget efter EU-traktatens statsstøtteregler have behov
for kendskab til 4. juni-aftalens indhold. Dette indebærer ikke nødvendigvis,
at Kommissionen vil tage særskilt stilling til aftalen, herunder en eventuel
godkendelse af aftalen. Staten er som sådan ikke part i aftalen og kan derfor
som udgangspunkt ikke være omfattet af reglerne om erstatning i
kontraktsforhold.
Spørgsmål 36:
Ministeren bedes endvidere oplyse, om 4. juni-aftalen løber til år 2015,
såfremt EU i forbindelse med notificering af lovforslaget samtidig godkender
4. juni-aftalen.
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Jeg kan bekræfte, at 4. juni-aftalen løber frem til år 2015, medmindre
Europa-Kommissionen har indvendinger imod aftalen, som anfægter dette, eller
medmindre parterne aftaler noget andet.
Spørgsmål 37:
Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål nr. 14 kan ministeren så
bekræfte, at det er lykkedes Naturgas Syd at holde sig under de i 1990
fastsatte lånerammer, og at Naturgas Syd dermed har undgået kommunale indskud
ved at skabe sig større indtægter og reducere selskabets omkostninger?
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Selskabets økonomi har udviklet sig gunstigere end antaget ved
fastsættelsen af lånerammerne i 1990, hvorved Naturgas Syd har kunnet holde
sig inden for de fastsatte lånerammer. Finansieringsomkostningerne har bl.a.
de seneste år i takt med faldet i det internationale renteniveau udviklet sig
betydelig gunstigere end forudsat.
Spørgsmål 38:
Kan ministeren endvidere bekræfte, at der på baggrund af Naturgas Syds
nuværende økonomiske situation ikke forventes kommunale indskud i
projektperioden?
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 14, har det ved fastsættelsen
af lånerammerne for Naturgas Syd været forudsat, at der var en stor risiko
for, at selskabet på et tidspunkt ville komme til at overskride lånerammerne.
I henhold til selskabets budget for 1997 med tilhørende langtidsbudget
forventes selskabet således at overskride låneloftet i 1997. Den nettogæld,
der var forudsat ved budgetlægningen, er imidlertid noget højere end den
faktiske gæld ultimo 1996. Dette skyldes hovedsagelig reducerede
finansieringsomkostninger. Fastholdes renteniveauet på det nuværende niveau i
en længere periode, vil dette kunne bevirke en hurtigere afvikling af
nettogælden end budgetteret og tilsvarende reducere risikoen for kommunale
indskud.
Spørgsmål 39:
Kan ministeren samtidig bekræfte, at når der med lovforslaget er udsigt
til kommunale indbetalinger til Naturgas Syd, skyldes det den forringelse af
Naturgas Syds økonomi, som lovforslaget indebærer?
Svar:
Jeg har modtaget følgende svar fra miljø- og energiministeren, som jeg
henholder mig til:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 28, vil virkningerne af
lovforslaget indebære en forøget risiko for, at Naturgas Syds
interessentkommuner må foretage indskud i selskabet. Såfremt virkningerne af
lovforslaget samt en samlet vurdering af effekten af en ugunstig udvikling
over en længere årrække i en række faktorer, som ligger uden for selskabernes
og interessentkommunernes indflydelse (olieprisen og renten) viser, at der er
opstået en særlig situation, som der ikke er taget hensyn til ved statens
fastsættelse af lånerammerne for de enkelte regionale selskaber, vil dette
kunne danne grundlag for, at lånerammerne tages op til revurdering.
Ad L 217 - bilag 4:
Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) har i en henvendelse til
Skatteudvalget af 23. april 1997, L 217 - bilag 4, fremhævet tre forhold, som
foreningen finder kritisable i det fremlagte lovforslag om naturgasafgift:
1. For det første frygter DFF, at forhøjelsen af naturgasafgiften fra 1
øre/(m3) til 123 øre/(m3) vil medføre en merbelastning af de decentrale
kraftvarmeværkers omkostninger med i alt ca. 45 mill. kr. Det svarer efter
foreningens beregninger til 171 kr. årligt for en gennemsnitsforbruger
tilknyttet et naturgasfyret kraftvarmeværk.
Belastningen skulle efter DFF skyldes, at der ved fordeling af gassen
mellem varmeproduktion og elproduktion fortsat er forskellige principper i
afgiftslovenes regler og de kontrakter, der er indgået mellem gasselskaberne
og varmeværkerne.
DFF foreslår, at fordelingen til afgiftsmæssig brug skal følge
fordelingen, der fremgår af kontrakterne mellem varmeværkerne og
gasselskaberne.
2. For det andet kritiserer DFF, at de decentrale kraftvarmeværker ikke
har mulighed for at få leveret gas til elfremstilling afgiftsfrit. Ved at
være tvunget til at modtage godtgørelse opstår der et likviditetstab, der af
DFF er blevet beregnet til 134 mill. kr. en gang for alle.
DFF foreslår, at gasforbrug til elproduktion kan fritages for afgift,
eller subsidiært, at godtgørelsen af bruttoafgift på gas til elfremstiling
finder sted samtidig med varmeværkernes betaling for gassen til gasselskabet.
3. For det tredje undrer DFF sig over, at lovforslaget skal betyde større
varmeregninger for dem, der modtager varme fra de centrale naturgasfyrede
kraftvarmeværker. DFF finder, at de centrale kraftvarmeværker bør friholdes
for den ekstra afgift.
Hertil bemærkes:
Ad 1: Decentral kraftvarme
Gas anvendt til fremstiling af el er fritaget for afgift, eller afgiften
bliver godtgjort. Til gengæld er den fremstillede el elafgiftspligtig.
Derimod er der afgift på den gas, der anvendes til fremstiling af varme.
Der er også normalt forskel i den pris, som kraftvarmeværket skal betale
for gas, der henregnes til varmefremstilling, og for gas, der henregnes til
elfremstilling.
På et kraftvarmeværk anvendes gassen både til elfremstilling og til
varmefremstilling i kombineret produktion.
Såvel i kontrakterne mellem kraftvarmeværket og gassælgeren som i
afgiftslovgivningen er der derfor behov for regler om, hvordan man fordeler
et givet samlet gasforbrug til henholdsvis elfremstilling og
varmefremstilling.
De næuværende afgiftsregler for fordeling af gassen på el og varme sker
efter pro rata-princippet. Det vil sige, at man ser på den samlede
elproduktion i forhold til den samlede energiproduktion (varme tillagt el).
Hvis der f.eks. samlet er fremstillet 81 enheder energi, heraf 27 i form af
elektricitet, vil 1/3 af den forbrugte brændselsmængde efter afgiftsreglerne
skulle henregnes til elfremstilling og 2/3 til varmefremstilling. Hvis der
har været brugt 100 gasenheder til den nævnte kraftvarmeproduktion, vil der
derfor skulle betales afgift af en samlet gasmængde på 662/3 mens 331/3 ikke
vil blive belastet.
Varmeværkerne har dog mulighed for i stedet at bruge en såkaldt E-formel
med en elvirkningsgrad på 0,9. Efter denne metode tager man udgangspunkt i
den samlede elproduktion og deler denne med 0,9. Resultatet heraf er den
mængde gas, der efter afgiftsreglerne kan henregnes til elproduktion. Resten
af gasforbruget må henregnes til varmefremstilling. I ovenstående eksempel
vil der kunne henregnes 30 gasenheder til elproduktionen (27/0,9=30), og de
resterende 70 må henregnes til varmeproduktionen.
De 0,9 i E-formlen i afgiftsreglerne er bevidst fastsat således, at de i
de fleste tilfælde medfører større afgiftsbelastning end anvendelse af pro
rata-princippet. Hvis den samlede udnyttelse af brændslet er mindre end 90
pct., hvilket typisk gælder, vil pro rata-reglen være mest gunstig.
E-formlen er alene indført af hensyn til de varmeværker, der måtte have
særligt besvær med at måle varmemængden nøjagtigt, hvilket er en forudsætning
for anvendelse af pro rata-reglen.
Som nævnt fastsættes der også fordelingsregler i kontrakterne mellem
gasselskaberne og kraftvarmeværkerne. Fordelingsreglerne må ses i sammenhæng
med de tariffer, der skal betales.
Fordelingsprincipperne er ikke ens i kontrakterne. I de nye
standardkontrakter anvendes en E-formel med en faktor 0,835. Der findes også
kontrakter med andre E-faktorer. I visse tilfælde anvendes en V-formel, hvor
man direkte ud fra den producerede varmemængde bestemmer brændsel anvendt
hertil, mens residualen kan henregnes til elfremstiling. Fastsættelsen af de
0,835 i kontrakterne er sket ud fra en forhandling mellem parterne.
Gasselskabernes udgangspunkt var højere end de 0,835 og en højere pris, end
gaskøberne kunne acceptere. Parterne kunne mødes ved fastsættelse af de
0,835, der således trådte i stedet for en direkte nedsættelse af
gastarifferne.
Hvis den samlede udnyttelse af brændslet er nøjagtigt på 83,5, vil pro
rata-princippet og E-formel med 0,835 give nøjagtig samme fordeling.
Hvis den samlede virkningsgrad er højere, vil anvendelsen af E-formlen
0,835 indebære en mindre afgiftsbelastning og omvendt.
Forskellen i afgiftsbelastning ved at bruge E-formel med 0,835 eller pro
rata-princippet afhænger af forholdet mellem el- og varmeproduktionen og den
samlede udnyttelsesgrad.
I vedlagte bilag er vist et eksempel, hvor 40 pct. af den fremstillede
energi er i form af el og 60 pct. i form af varme. Der er herefter beregnet,
hvor stor en gasmængde der vil blive belastet af afgift givet forskellige
samlede virkningsgrader ved den ene og den anden metode.
Som det ses af eksemplet, er der både tilfælde, hvor der tabes og vindes.
Eksemplet illustrerer en mellemting mellem et turbineanlæg og et
motoranlæg. I motoranlæggene er elandelen større end i eksemplet, men den
samlede virkningsgrad mindre, og omvendt for turbineanlæggene.
Der sælges omkring 800 mill. (m3) naturgas på fjernvarmetarif. Den
nye afgift heraf beløber sig til ca. 1 mia. kr. eksklusive
bundfradrag. I praksis ligger den samlede virkningsgrad typisk på
85-90 pct. hvilket indebærer en merafgift ved anvendelse af pro
rata-princippet i forhold til E-formel med 0,835 på ca. 1-5 pct.
eller i alt et sted mellem 25 og 50 mill. kr.
I 1996 var den gennemsnitlige samlede virkningsgrad på ca. 88 pct.
Det skal understerges, at der er variation mellem værkerne med hensyn til
samlet virkningsgrad og fordelingen mellem el og varme og derfor også
variation i, hvor meget der kunne spares/betales i afgift ved anvendelse af
E-formel 0,835 i stedet for pro rata-princippet. Der er også for det enkelte
værk forskel over tid. De ovenfor nævnte 25-50 mill. kr. er derfor behæftet
med usikkerhed.
Om det vil være varmeværket eller gassælgeren, der vil skulle bære den
ekstra afgift, afhænger af udformningen og fortolkningen af de indgåede
kontrakter mellem gassælgerne og varmeværkerne. Afgiftslovgivningen ændrer
ikke på indhold eller fortolkning af aftalerne. I det omfang der måtte være
tvivl om fortolkningen, er det ikke rigtigt af staten at indlægge en bestemt
fortolkning, der vil kunne stille den ene part gunstigere på bekostning af
den anden.
Selv ved en for varmeværkerne ugunstig fortolkning af aftalen vil der dog
kun være en begrænset virkning, sandsynligvis mindre, end foreningen har
frygtet.
DFF foreslår endvidere, at afgiftsreglerne skal tilpasses reglerne i
kontrakterne.
En sådan løsning er ikke acceptabel. I praksis vil det medføre, at sælger
og køber af gas indbyrdes kunne aftale, hvor meget der skal betales i afgift.
Hvis kraftvarmeværket og gasselskaberne bliver enige om, at en stor del af
gassen skal henregnes til elfremstilling og en lille del til
varmefremstilling, vil statens indtægter blive reduceret. Ved de nuværende
prisforhold vil det umiddelbart også betyde en reduktion af gassælgerens
indtægter, men parterne kunne samtidig aftale, at prisen uden afgift skulle
sættes op. Når der bliver fuld afgift på gassen, vil det endvidere ved de
nuværende tarifforhold kunne betale sig for gasselskabet at henregne en så
stor del af gassen til elfremstilling som muligt.
Selv om nærværende lovforslag ikke bør give anledning til at ændre på
reglerne, er regeringen opmærksom på, at kraftvarmefordelingsreglerne ikke
kan ses uafhængigt af de øvrige afgiftsregler m.v.
Ad 2: Likviditetstab
Det er rigtigt, som fremført af DFF, at decentrale kraftvarmeværker ikke
har mulighed for at få leveret gas afgiftsfrit fra gasselskaberne, selv om
gassen anvendes til elfremstilling. De decentrale værker er tvunget til at få
afløftet afgifterne ved godtgørelsen, hvis de vil have fjernet
afgiftsbelastningen.
Staten har ikke nogen likviditetsfordel af, at der alene kan gives
godtgørelse. Ved afgift og efterfølgende godtgørelse skal gasselskabet
indbetale afgiften, mens kraftvarmeværket får godtgjort afgiften.
Gasselskabet, der måtte fakturere en given gasmængde i januar, skal
indbetale afgiften senest den 15. februar. Varmeværket, der skal have
afgiften godtgjort, kan få godtgørelse månedsvis. Den tilfakturerede mængde i
januar kan godtgøres i februar. Godtgørelsen skal udbetales senest 3 uger
efter, at myndighederne har modtaget anmodningen. I praksis er
ekspeditionstiden dog typisk kortere for kendte virksomheder, hvor
myndighederne ikke har grund til at nære mistanke om misbrug.
Der er derfor normalt sammenfald mellem det tidspunkt, hvor gasselskaberne
skal indbetale, og det tidspunkt, hvor varmeværket får godtgørelse.
Varmeværkernes tab beror derfor på, at gassælgerne åbenbart i visse tilfælde
kræver betaling for gassen inklusive gasafgift, før gassælgerne skal afregne
afgiften med staten.
Der har været to begrundelser for de nuværende regler. For det første er
det mest praktisk med få virksomheder registreret som afgiftsbetalere. Det
letter kontrollen og administrationen. Fordelene er dog ikke helt så store i
dette tilfælde, da kraftvarmeværkerne alligevel skal kontrolleres m.v. med
hensyn til, om de beregner en korrekt godtgørelse. Da kraftvarmeværker ikke
har en anderledes betalingsvilje eller -evne end gasselskaberne, er det
administrative argument ikke særlig tungtvejende.
Den anden begrundelse har været, at man ved indførelsen af de grønne
afgifter på erhvervene (herunder energiafgiften af gas på 1 øre i 1995/96)
ønskede, at omlægningen samlet set skulle være nogenlunde neutral for
gasselskaberne. Da de nye skyggeafgiftsmuligheder først opstod efterhånden,
som afgifterne på erhverv blev optrappet, fik gasselskaberne lov til at
fakturere de fulde endelige afgifter ud og alligevel kun indbetale en del af
CO2-afgiften i 1996 (60 pct.) og 1997 (80 pct.)
Gassælgernes økonomiske fordel heraf afhang af, hvor meget gas der blev
solgt med og uden afgift. For at sikre den ønskede effekt blev det bestemt,
at al gas til elfremstilling til decentrale kraftvarmeværker skulle sælges
med afgift.
Fra 1. januar 1998 er dette hensyn ikke længere gældende.
Jeg er derfor indstillet på at fremsætte et ændringsforslag, der på dette
punkt imødekommer DFF's ønske.
Ad 3: Centrale kraftvarmeværker
Endelig med hensyn til de centrale kraftværker bemærkes, at det er
korrekt, at afgiftsændringerne umiddelbart vil medføre en stigning i
varmepriserne. Afgiftsstigningerne er dog indrettet således for H.C. Ørsted-
og Svanemølleværket, at de ikke er større end de for 1997 og 1998 allerede
besluttede afgiftsstigninger for kul. Det har været vigtigt for regeringen at
undgå, at afgiftsfavoriseringen for naturgas steg yderligere. Ligeledes for
Skærbækværket, der hidtil har fyret med afgiftspligtige kul, vil der netto
ske en afgiftsstigning. Da naturgasafgiften er på 75 pct. af niveauet for
kulafgiften, vil det under alle omstændigheder medføre en lavere
afgiftsbelastning af varme ved overgang til naturgas.
Bilag
---------------------------------------------------------------------
Samlet Elpro- Varme- Sam- Afgifts- Skygge- Forskel
gasforbrug duktion produk- let pligtig afgifts- i pct.
tion pro- mængde mængde
duk- efter ved
tion regler E-formel
---------------------------------------------------------------------
100 30 45 75 60.0 64.1 -6,4
100 32 48 80 60.0 61.7 -2,7
100 32.4 48.6 81 60.0 6.12 -2,0
100 32.8 49.2 82 60.0 60.7 -1,2
100 33.2 49.8 83 60.0 60.2 -0,4
100 33.4 50.1 83.5 60.0 60.0 0,0
100 33.6 50.4 84 60.0 59.8 0,4
100 34 51 85 60.0 59.3 1,2
100 34.4 51.6 86 60.0 58.8 2,0
100 34.8 52.2 87 60.0 58.3 2,9
100 35.2 52.8 88 60.0 57.8 3,7
100 35.6 53.4 89 60.0 57.4 4,6
100 36 54 90 60.0 56.9 5,5
100 38 57 95 57.8 54.5 6,0
100 40 60 100 55.6 52.1 6,6
---------------------------------------------------------------------
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VARMEFORSYNING NR L 60 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990
- 1996 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION (BEGRÆNSNING AF TILSKUD TIL NATURGASBASERET KRAFTVARME M.V.) NR L 105 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997
- 1996 LSF 217 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS(AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse, og tiltræder dermed, at spædevand, der tilføres fjernvarmenettet, er en del af den samlede varmeleverance, og at energiforbrug til fremstilling af spædevandet ikke er berettiget til afgiftsgodtgørelse Domsdatabasen · 3. maj 2024
- Sagen angår, om Sagsøger A/S efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 1, er berettiget til tilbagebetaling af kulafgift af fjernvarme, som er blevet brugt i processen ved fremstilling af spædevand, der ledes ind i returløbet på fjernvarmenettet Domsdatabasen · 30. juni 2023
- Indregning af afgiften på varme fra affaldsforbrændingsanlæg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. februar 2001