1994 BTL 210 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V., LOV OM AFGIFT AF STENKUL, BRUNKUL OG KOKS M.V. OG LOV OM AFGIFT AF ELEKTRICITET (VIRKSOMHEDERS BETALING AF AFGIFT AF RUMVARME M.V.) NR L 210 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra Byggeriets Arbejdsgivere og Danske Fjernvarmeværkers Forening.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet indstiller hele lovpakken om de såkaldte grønne afgifter til
forkastelse.
For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i
forvejen har et for højt skattetryk. For det andet ødelægges konkurrenceevnen
i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for
produktion, eksport og beskæftigelse. For det tredje er pakken med sine
varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede
forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk
planøkonomi.
Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine
produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på
at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket
efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med
sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer,
rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger og tilskud efter et
statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte
virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold
Læs alt
til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.
De mange ændringsforslag vil i visse tilfælde være udtryk for
imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der
overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.
Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få
overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet
tage stilling til.
På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige
og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og
brancher.
På denne baggrund vil Venstre og Det Konservative Folkeparti undlade at
stemme til ændringsforslagene.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for
erhverv til vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et
fremskridt i indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og
svovl. Men SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit
oprindelige oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå
målsætningen om en 20 pct.s reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.
SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken,
forhandlinger, som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative
Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.
Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar
for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at
fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de
enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.
Regeringens ændringsforslag afspejler et ønske om at tage hensyn til de
mange reaktioner, der er kommet fra virksomhederne. På en række punkter er
ændringerne velbegrundede, på andre punkter mere tvivlsomme. SF vil for at
understrege, at detailudformningen alene sker på regeringens ansvar, undlade
at stemme til ændringsforslagene.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller hele regeringens lovpakke om nye afgifter
camoufleret som grønne afgifter til forkastelse.
Indledningsvis skal Fremskridtspartiet stærkt beklage, at regeringen har
valgt at gennemføre den meget omfattende lovpakke om grønne afgifter med et
hastværk, som ikke har levnet tid til en saglig behandling af lovforslagene i
Folketinget. Samtidig har de mange virksomheder, organisationer og
enkeltpersoner, som har henvendt sig om disse lovforslag, med god grund
beklaget sig over, at deres henvendelser ikke er blevet behandlet med den
seriøsitet, som de burde kunne forvente.
Fremskridtspartiet er modstander af hele regeringens såkaldte miljøpakke
med nye store skatter. Hele den filosofi, regeringen har lagt til grund for
sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der bliver som
så ofte tidligere tale om ensidige danske initiativer, hvorved danske
virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for beskæftigelsen
og for samfundsøkonomien.
Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med
deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge
virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd
til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om
betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at
præstere en såkaldt miljørigtig adfærd.
Danske virksomheder handler på mange måder energibevidst. De har så
rigeligt at gøre med at holde omkostningerne på et minimum, at de
selvfølgelig ikke sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for
længst fået frasorteret de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd.
Energi er jo ikke gratis! Mange af de danske virksomheder lever i en
balanceøkonomi, hvor selv små ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af
markedsandele, tab af omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af
velfærd for hele samfundet.
Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt sigte,
men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør, at
forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk
leverandør.
Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der miljømæssigt
halter langt bag efter danske virksomheders. Derved opnås en forværring af
det globale miljø. Der opnås eksport af arbejdspladser og nye bølger af
virksomhedslukninger.
Regeringens lovforslag om at give virksomhederne en del af provenuet
tilbage i form af tilskud er med til yderligere statslig styring og kontrol
af danske virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som
Fremskridtspartiet vender sig stærkt imod.
Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig
overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil
give markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som
overvejer at slå sig ned i Danmark. Danmark vil således miste international
styrke som investeringsland.
Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra
danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for
alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed. De vil
miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye
runder af afskedigelser. Alt dette blot fordi en række politikere og
embedsmænd har fået den forfejlede ide, at der skal indføres voldsomme
energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, viser erfaringen, at det
ikke er nemt at rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil
tale om ændrede forudsætninger og internationale påvirkninger, om et
nødvendigt onde osv. De vil således sandsynligvis ikke tage ansvaret for
deres forfejlede politik. De vil søge at bortforklare selv dokumenterede
virksomhedslukninger med påstand om dårlig ledelse osv.
Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort,
således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få
lovpakken ophævet hurtigt igen.
Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for de under nr.
1, 5, 6, 11, 12, 16, 17 og 18 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme imod de under nr. 2-4, 8-10 og 14 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1 Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,
RV, EL og CD):
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 9, stk. 4, ændres »55 øre« til:
»21 øre«.'
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):
2) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 5, nr. 2,
ændres »kombinerede male- og tørrerum, når tørrerummet har en
driftstemperatur på mindst 45IC.« til: »malekabiner og lokaler
indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af
ostningsprocessen.«
3) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 5, nr. 3,
ændres »jf. dog stk. 6.« til: »varmt vand til rengøring eller
sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres
med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand
til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler
i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for
fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand
i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der
ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved
grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg
m.v. partering til og med fjerdinger.«
4) I den under nr. 3 foreslåede § 11 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 01. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den
ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning
af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling
af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at
rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser,
der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales
en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede
tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne
lov nedsættes med 8 kr. pr. m2 pr. måned.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og
CD):
5) I det under nr. 3 foreslåede § 11 indsættes efter
2. pkt. som nyt punktum:
»Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1
eller 5.«
6) Det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 7, affattes
således:
»Stk. 7. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har
ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de
hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22.
juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6, når
varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et
overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april
1995.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):
7) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 8, ændres
»og 5« til: », 5 og 01«.
Til § 2 8) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 4, nr.
2, ændres »kombinerede male- og tørrerum, når tørrerummet har en
driftstemperatur på mindst 45IC.« til: »malekabiner og lokaler
indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af
ostningsprocessen.«
9) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 4, nr. 3,
ændres »jf. dog stk. 5.« til: »varmt vand til rengøring eller
sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres
med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand
til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler
i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for
fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand
i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der
ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 5. Ved
grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg
m.v. partering til og med fjerdinger.«
10) I den under nr. 2 foreslåede § 8 indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 01. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den
ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 4, nr. 4, vedrører opvarmning
af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling
af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at
rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser,
der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 4, og at der indbetales
en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede
tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov
nedsættes med 8 kr. pr. m2 pr. måned.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og
CD):
11) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 5,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1
eller 4.«
12) Det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har
ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de
hidtil gældende regler i § 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22.
juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når
varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et
overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april
1995.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):
13) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 7, ændres
»og 4« til: », 4 og 01«.
Til § 3 14) I den under nr. 1 foreslåede ændring af §
11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 01. Der ydes dog tilbagebetaling for:
1) Varmt brugsvand omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af
varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes,
renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som
anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et
led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning,
kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning,
tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en
driftstemperatur på mindst 45IC, eller i malekabiner og lokaler indrettet til
lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen.
Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også
bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 5.
2) Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til
rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller
sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres
med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand
til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler
i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for
fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand
i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der
ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 5. Ved
grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg
m.v. partering til og med fjerdinger.«
15) I det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 5,
ændres i 1. pkt. »omfattet af stk. 4« til: »afskåret
fra tilbagebetaling efter stk. 3«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og
CD):
16) I det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 5,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i
de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):
17) Det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har
ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de
hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22.
juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når
varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et
overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april
1995.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og
CD):
Til § 4 18) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den
31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften af
gas i § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 55 øre
pr. l.«
Bemærkninger
Til nr. 1-18
Provenumæssige konsekvenser Ændringsforslagene skønnes med usikkerhed alt
andet lige at medføre en lettelse på ca. 5 mio. kr. i 1996 stigende til ca.
10 mio. kr. i 1998.
Provenutabet kan holdes inden for usikkerheden for det oprindeligt
skønnede provenu.
Ad nr. 1
Med ændringsforslaget ligestilles forsøg med LPG og naturgas som brændstof
i rutebiler. I forhold til ultralet diesel vil disse brændstoffer i en
periode få et forhøjet tilskud, hvis de anvendes som brændstof i rutebiler.
For LPG vil der være tale om, at den nuværende sats videreføres i 2 år. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslaget til forslag om
naturgasafgift.
Ad nr. 2
Af hensyn til en konkurrencemæssig ligestilling mellem virksomheder med
kombinerede male- og tørrekabiner foreslås det, at også opvarmningen af
malekabiner friholdes, dvs. at såvel separate som kombinerede male- og
tørrekabiner friholdes for energiafgift. Det foreslås desuden at fritage
mejeriernes opvarmning af ostelagringsrum for energiafgift. Opvarmning af
ostelagringsrum finder primært sted af hensyn til, at osten undergår en
proces, og kan således ligestilles med andre former for procesenergi.
Ad nr. 3
Det foreslås, at varmt vand til rengøring af lukkede systemer friholdes
for energiafgift, dvs. afgiftsbelægges som let proces, når rengøringsvæskerne
cirkuleres med en pumpe på mindst 1 kW. Dette indebærer f.eks., at en stor
del af mejeriernes forbrug af varmt vand til rensning af procesudstyr kan
opfattes som let proces.
Samtidig foreslås det, at forbrug af varmt vand i slagteriernes slagtehuse
til rengøring af produktionslokaler og udstyr også friholdes for
energiafgift.
I slagterier med såvel egentlige slagtehuse som opskæringsafdelinger vil
langt den overvejende del af forbruget af varmt vand finde sted i forbindelse
med selve slagtningen og grovparteringen. I visse tilfælde vil der imidlertid
være tale om, at de samme varmtvandssystemer forsyner såvel selve slagtehuset
som opskæringsafdelingen med varmt vand. Af administrative grunde foreslås
forbruget af varmt vand i opskæringslokaler, som forsynes med varmt vand fra
samme net som selve slagtehuset, også friholdt for energiafgift. For at undgå
konkurrenceforvridning er friholdelsen af opskæringsafdelingerne foreslået
betinget af, at der ikke foregår opskæringer til detailsalg.
Ad nr. 4
Da der kan være situationer, hvor varmen kun i mindre omfang vedrører
rumopvarmning og det derfor kan være uforholdsmæssigt dyrt at opsætte målere,
foreslås det, at virksomhederne kan vælge at betale en m2-afgift.
Konkret foreslås en mulighed for at vælge en standardsats pr. m2, når der
er tale om opvarmning af bygninger og lokaler under 100 m2, hvor der ellers
ville kræves en særskilt måler, hvis ikke hele brændselsforbruget skal
betragtes som medgået til rumopvarmning. Der er foreslået en standardsats på
8 kr. pr. m2 pr. måned eller ca. 100 kr. pr. m2 årligt. Satsen er fastsat så
høj, at der vil være tilskyndelse til at opsætte målere de steder, hvor
omkostninger til målere vil være begrænsede i forhold til den forbrugte
mængde varme.
Ad nr. 5
Afgrænsningen mellem fjernvarme og nyttiggjort procesvarme (dvs.
overskudsvarme) er præciseret, idet nyttiggjort procesvarme kun omfatter de
tilfælde, hvor der ikke forbruges ekstra brændsel med henblik på fremstilling
af varme.
Ad nr. 6
Der foreslås en præcisering af reglerne for eksisterende
overskudsvarmeanlæg. Friholdelsen for nedsættelsen af tilbagebetalingen
foreslås afgrænset til anlæg, hvor der inden den 6. april 1995 er ansøgt om
og efterfølgende opnået dispensation.
Det præciseres samtidig, at friholdelsen kun vedrører anlæg, som er
påbegyndt etableret inden den 6. april 1995, og senere anlæg vil således ikke
være omfattet af friholdelsen.
Ad nr. 7 og 13
Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslag nr. 4.
Ad nr. 8-12
Bestemmelserne medfører, at ændringerne i § 1 også kommer til at omfatte
kulafgiften.
Ad nr. 14-17
Bestemmelserne medfører, at ændringerne i § 1 også kommer til at omfatte
elafgiften.
Herudover foreslås det, at elektricitet til procesopvarmning ligestilles
med brændsler.
Ad nr. 18
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.
Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe
(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)
Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme, forbrugsregistrering ved direkte linjer, nedsættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte m.v.) Retsinformation · 8. december 2023
- 1995 BTL 69 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (AFGIFTSTEKNISKE ÆNDRINGER M.V.) NR L 69 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1995
- 1995 BTL 68 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (ÆNDRINGER TIL PROCESLISTEN I CO2-AFGIFTSLOVEN M.V.) NR L 68 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1995
- 1996 BTL 218A BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (JUSTERING AF RUMVARMEAFGIFTEN M.V.) NR L 218 A 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997
- Sagen angår, om Sagsøger A/S efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 1, er berettiget til tilbagebetaling af kulafgift af fjernvarme, som er blevet brugt i processen ved fremstilling af spædevand, der ledes ind i returløbet på fjernvarmenettet Domsdatabasen · 30. juni 2023
- 1996 BTL 218B BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (JUSTERING AF RUMVARMEAFGIFTEN M.V.) NR L 218 B 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997