Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 211 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS NR L 211 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 211Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet et spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele lovpakken om de såkaldte grønne afgifter til

forkastelse.

For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i

forvejen har et for højt skattetryk. For det andet ødelægges konkurrenceevnen

i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for

produktion, eksport og beskæftigelse. For det tredje er pakken med sine

varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede

forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk

planøkonomi.

Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine

produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på

at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket

efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med

sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer,

rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger tilskud efter et

statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte

virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold

til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.

Læs alt

De mange ændringsforslag vil i visse tilfælde være udtryk for

imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der

overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.

Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få

overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet

tage stilling til.

På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige

og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og

brancher.

På denne baggrund vil Venstre og Det Konservative Folkeparti undlade at

stemme til ændringsforslagene.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for

erhverv til vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et

fremskridt i indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og

svovl. Men SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit

oprindelige oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå

målsætningen om en 20 pct.s reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.

SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken,

forhandlinger, som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative

Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.

Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar

for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at

fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de

enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.

Regeringens ændringsforslag afspejler et ønske om at tage hensyn til de

mange reaktioner, der er kommet fra virksomhederne. På en række punkter er

ændringerne velbegrundede, på andre punkter mere tvivlsomme. SF vil for at

understrege, at detailudformningen alene sker på regeringens ansvar, undlade

at stemme til ændringsforslagene.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele regeringens lovpakke om nye afgifter

camoufleret som grønne afgifter til forkastelse.

Indledningsvis skal Fremskridtspartiet stærkt beklage, at regeringen har

valgt at gennemføre den meget omfattende lovpakke om grønne afgifter med et

hastværk, som ikke har levnet tid til en saglig behandling af lovforslagene i

Folketinget. Samtidig har de mange virksomheder, organisationer og

enkeltpersoner, som har henvendt sig om disse lovforslag, med god grund

beklaget sig over, at deres henvendelser ikke er blevet behandlet med den

seriøsitet, som de burde kunne forvente.

Fremskridtspartiet er modstander af hele regeringens såkaldte miljøpakke

med nye store skatter. Hele den filosofi, regeringen har lagt til grund for

sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der bliver som

så ofte tidligere tale om ensidige danske initiativer, hvorved danske

virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for beskæftigelsen

og for samfundsøkonomien.

Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med

deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge

virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd

til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om

betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at

præstere en såkaldt miljørigtig adfærd.

Danske virksomheder handler på mange måder energibevidst. De har så

rigeligt at gøre med at holde omkostningerne på et minimum, at de

selvfølgelig ikke sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for

længst fået frasorteret de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd.

Energi er jo ikke gratis! Mange af de danske virksomheder lever i en

balanceøkonomi, hvor selv små ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af

markedsandele, tab af omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af

velfærd for hele samfundet.

Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt sigte,

men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør, at

forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk

leverandør.

Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der miljømæssigt

halter langt bag efter danske virksomheder. Derved opnås en forværring af det

globale miljø. Der opnås eksport af arbejdspladser og nye bølger af

virksomhedslukninger.

Regeringens lovforslag om at give virksomhederne en del af provenuet

tilbage i form af tilskud er med til yderligere statslig styring og kontrol

af danske virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som

Fremskridtspartiet vender sig stærkt imod.

Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig

overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil

give markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som

overvejer at slå sig ned i Danmark. Danmark vil således miste international

styrke som investeringsland.

Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra

danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for

alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed. De vil

miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye

runder af afskedigelser. Alt dette blot fordi en række politikere og

embedsmænd har fået den forfejlede ide, at der skal indføres voldsomme

energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, viser erfaringen, at det

ikke er nemt at rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil

tale om ændrede forudsætninger og internationale påvirkninger, om et

nødvendigt onde osv. De vil således sandsynligvis ikke tage ansvaret for

deres forfejlede politik. De vil søge at bortforklare selv dokumenterede

virksomhedslukninger med påstand om dårlig ledelse osv.

Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort,

således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få

lovpakken ophævet hurtigt igen.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil stemme for de under nr.

4-6 stillede ændringsforslag og stemme imod de under nr. 1-3 stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 10Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV

og CD):

1) I stk. 5, nr. 2, ændres »kombinerede male- og

tørrerum, når tørrerummet har en driftstemperatur på mindst 45o C.« til:

»malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er

en integreret del af ostningsprocessen.«

2) I stk. 5, nr. 3, ændres »jf. dog stk. 6.« til:

»varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede

produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en

kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring

eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler,

hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun

varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende

produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke

fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved

grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg

m.v. partering til og med fjerdinger.«

3) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den

ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning

af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling

af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at

rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser,

der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales

en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede

tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og

denne lov nedsættes med 8 kr. pr. m2 pr. måned.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og

CD):

4) I stk. 6 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de

anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1

eller 5.«

5) Stk. 7 affattes således:

»Stk. 7. I det omfang den i stk. 6 omhandlede overskudsvarme

i perioder af mindst en måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende

baseret på naturgas, udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens

overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den andel af 42,5 kr. pr. GJ varme,

henholdsvis 42,5 pct. af det samlede vederlag, som svarer til forholdet

mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og 164 øre pr. Nm3.«

Til § 31 6) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den

31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften i §

9, stk. 1, 88 øre pr. Nm3 gas.«

Bemærkninger

Til nr. 1-6

Provenumæssige virkninger De provenumæssige virkninger af

ændringsforslagene er ubetydelige.

Ad nr. 1

Af hensyn til en konkurrencemæssig ligestilling mellem virksomheder med

henholdsvis separate og kombinerede male- og tørrekabiner foreslås det, at

også opvarmningen af separate malekabiner friholdes for energiafgift. Det

foreslås endvidere at fritage mejeriernes opvarmning af ostelagringsrum for

energiafgift. Opvarmning af ostelagringsrum finder primært sted af hensyn

til, at osten undergår en proces, og kan således ligestilles med andre former

for procesenergi.

Ad nr. 2

Det foreslås, at varmt vand til rengøring af lukkede systemer friholdes

for energiafgift, dvs. afgiftsbelægges som let proces, når rengøringsvæskerne

cirkuleres med en pumpe på mindst 1 kW. Dette indebærer f.eks., at en stor

del af mejeriernes forbrug af varmt vand til rensning af procesudstyr kan

opfattes som let proces.

Samtidig foreslås det, at forbrug af varmt vand i slagteriernes slagtehuse

til rengøring af produktionslokaler og udstyr også friholdes for

energiafgift.

I slagterier med såvel egentlige slagtehuse som opskæringsafdelinger vil

langt den overvejende del af forbruget af varmt vand finde sted i forbindelse

med selve slagtningen og grovparteringen. I visse tilfælde vil der imidlertid

være tale om, at de samme varmtvandssystemer forsyner såvel selve slagtehuset

som opskæringsafdelingen med varmt vand. Af administrative grunde foreslås

forbruget af varmt vand i opskæringslokaler, som forsynes med varmt vand fra

samme net som selve slagtehuset, også friholdt for energiafgift. For at undgå

konkurrenceforvridning er friholdelsen af opskæringsafdelingerne foreslået

betinget af, at der ikke foregår opskæringer til detailsalg.

Ad nr. 3

Da der kan være situationer, hvor varmen kun i mindre omfang vedrører

rumopvarmning, og det derfor kan være uforholdsmæssigt dyrt at opsætte

målere, foreslås det, at virksomhederne kan vælge at betale en m2-afgift.

Konkret foreslås en mulighed for at vælge en standardsats pr. m2, når der

er tale om opvarmning af bygninger og lokaler under 100 m2, hvor der ellers

ville kræves en særskilt måler, hvis ikke hele brændselsforbruget skal

betragtes som medgået til rumopvarmning. Der er foreslået en standardsats på

8 kr. pr m2 pr. måned eller ca. 100 kr. pr. m2 årlig. Satsen er fastsat så

højt, at der vil være tilskyndelse til at opsætte målere de steder, hvor

omkostningerne til målere vil være begrænsede i forhold til den forbrugte

mængde varme.

Ad nr. 4

Afgrænsningen mellem fjernvarme og nyttiggjort procesvarme (dvs.

overskudsvarme) er præciseret, idet nyttiggjort procesvarme kun omfatter de

tilfælde, hvor der ikke forbruges ekstra brændsel med henblik på fremstilling

af varme.

Ad nr. 5

I det oprindeligt fremsatte lovforslag friholdes eksisterende

overskudsvarmeprojekter for afgiften af overskudsvarme, såfremt

naturgasselskaberne indtil nu har tilbudt gassen til erhvervstarif, dvs. uden

skyggeafgift.

For at ligestille overskudsvarmeprojekter, der får leveret naturgas på den

høje fjernvarmetarif, med overskudsvarmeprojekter, der får leveret naturgas

på den lave erhvervstarif, foreslås det, at friholdelsen for eksisterende

projekter udgår. Ændringen skal specielt ses i lyset af, at der nu kun

foreslås en symbolsk energiafgift af overskudsvarme baseret på naturgas, dvs.

omkring 25 øre pr GJ overskudsvarme.

Det foreslås samtidig, at når overskudsvarme hidrører fra anlæg

udelukkende baseret på naturgas, reduceres nedsættelsen af tilbagebetalingen,

således at den kun udgør den andel af 42,5 kr. pr. GJ varme eller 42,5 pct.

af det samlede vederlag, jf. det oprindelige lovforslags § 10, stk. 6, som

svarer til forholdet mellem den foreslåede energiafgift på 1 øre pr. Nm3 og

164 øre. De 164 øre pr. Nm3 er den merpris eller »skyggeafgift«,

som gassen i dag sælges til ved salg til husholdninger m.v. i konkurrence med

olie. Forslaget indebærer, at for de dele af en overskudsvarmeleverance, som

udelukkende er baseret på naturgas, opkræves der højst ca. 25 øre pr. GJ i

energiafgift. Hertil kommer kuldioxid-afgiften, såfremt naturgassen er

anvendt i en tung proces. Kuldioxid-afgiften udgør op til 7,5 kr. pr. GJ.

For virksomheder, hvis overskudsvarme hidrører fra såvel anlæg, der er

baseret på naturgas, som anlæg baseret på andre brændsler end naturgas,

gælder den reducerede nedsættelse kun for den overskudsvarme, der hidrører

fra det eller de naturgasbaserede anlæg. I tilfælde af, at overskudsvarmen

stammer fra anlæg, der i visse perioder af mindst en måneds varighed

udelukkende er baseret på naturgas og i andre perioder andre brændsler, skal

reglen om reduceret nedsættelse kun gælde for de førstnævnte perioder.

Ad nr. 6

Med henblik på at fremme forsøg med anvendelse af naturgas som drivmiddel

i rutebiler foreslås der indsat en overgangsbestemmelse, der indebærer, at

der i en to-årig periode ydes et tilskud på 88 øre pr. Nm3 naturgas anvendt i

rutebiler. Efter de to år vil tilskuddet falde til de foreslåede 33 øre pr.

Nm3.

Regeringen vil overveje den fremtidige afgiftspolitik i forhold til

rutebiler inden 1998 på baggrund af de indhøstede erfaringer.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe

(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)

Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte

Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte

Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter