1994 BTL 211 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS NR L 211 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet et spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet indstiller hele lovpakken om de såkaldte grønne afgifter til
forkastelse.
For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i
forvejen har et for højt skattetryk. For det andet ødelægges konkurrenceevnen
i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for
produktion, eksport og beskæftigelse. For det tredje er pakken med sine
varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede
forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk
planøkonomi.
Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine
produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på
at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket
efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med
sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer,
rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger tilskud efter et
statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte
virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold
til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.
Læs alt
De mange ændringsforslag vil i visse tilfælde være udtryk for
imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der
overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.
Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få
overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet
tage stilling til.
På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige
og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og
brancher.
På denne baggrund vil Venstre og Det Konservative Folkeparti undlade at
stemme til ændringsforslagene.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for
erhverv til vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et
fremskridt i indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og
svovl. Men SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit
oprindelige oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå
målsætningen om en 20 pct.s reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.
SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken,
forhandlinger, som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative
Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.
Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar
for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at
fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de
enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.
Regeringens ændringsforslag afspejler et ønske om at tage hensyn til de
mange reaktioner, der er kommet fra virksomhederne. På en række punkter er
ændringerne velbegrundede, på andre punkter mere tvivlsomme. SF vil for at
understrege, at detailudformningen alene sker på regeringens ansvar, undlade
at stemme til ændringsforslagene.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller hele regeringens lovpakke om nye afgifter
camoufleret som grønne afgifter til forkastelse.
Indledningsvis skal Fremskridtspartiet stærkt beklage, at regeringen har
valgt at gennemføre den meget omfattende lovpakke om grønne afgifter med et
hastværk, som ikke har levnet tid til en saglig behandling af lovforslagene i
Folketinget. Samtidig har de mange virksomheder, organisationer og
enkeltpersoner, som har henvendt sig om disse lovforslag, med god grund
beklaget sig over, at deres henvendelser ikke er blevet behandlet med den
seriøsitet, som de burde kunne forvente.
Fremskridtspartiet er modstander af hele regeringens såkaldte miljøpakke
med nye store skatter. Hele den filosofi, regeringen har lagt til grund for
sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der bliver som
så ofte tidligere tale om ensidige danske initiativer, hvorved danske
virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for beskæftigelsen
og for samfundsøkonomien.
Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med
deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge
virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd
til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om
betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at
præstere en såkaldt miljørigtig adfærd.
Danske virksomheder handler på mange måder energibevidst. De har så
rigeligt at gøre med at holde omkostningerne på et minimum, at de
selvfølgelig ikke sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for
længst fået frasorteret de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd.
Energi er jo ikke gratis! Mange af de danske virksomheder lever i en
balanceøkonomi, hvor selv små ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af
markedsandele, tab af omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af
velfærd for hele samfundet.
Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt sigte,
men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør, at
forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk
leverandør.
Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der miljømæssigt
halter langt bag efter danske virksomheder. Derved opnås en forværring af det
globale miljø. Der opnås eksport af arbejdspladser og nye bølger af
virksomhedslukninger.
Regeringens lovforslag om at give virksomhederne en del af provenuet
tilbage i form af tilskud er med til yderligere statslig styring og kontrol
af danske virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som
Fremskridtspartiet vender sig stærkt imod.
Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig
overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil
give markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som
overvejer at slå sig ned i Danmark. Danmark vil således miste international
styrke som investeringsland.
Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra
danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for
alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed. De vil
miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye
runder af afskedigelser. Alt dette blot fordi en række politikere og
embedsmænd har fået den forfejlede ide, at der skal indføres voldsomme
energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, viser erfaringen, at det
ikke er nemt at rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil
tale om ændrede forudsætninger og internationale påvirkninger, om et
nødvendigt onde osv. De vil således sandsynligvis ikke tage ansvaret for
deres forfejlede politik. De vil søge at bortforklare selv dokumenterede
virksomhedslukninger med påstand om dårlig ledelse osv.
Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort,
således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få
lovpakken ophævet hurtigt igen.
Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse . Mindretallet vil stemme for de under nr.
4-6 stillede ændringsforslag og stemme imod de under nr. 1-3 stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 10Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV
og CD):
1) I stk. 5, nr. 2, ændres »kombinerede male- og
tørrerum, når tørrerummet har en driftstemperatur på mindst 45o C.« til:
»malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er
en integreret del af ostningsprocessen.«
2) I stk. 5, nr. 3, ændres »jf. dog stk. 6.« til:
»varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede
produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en
kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring
eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler,
hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun
varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende
produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke
fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved
grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg
m.v. partering til og med fjerdinger.«
3) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den
ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning
af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling
af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at
rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser,
der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales
en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede
tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og
denne lov nedsættes med 8 kr. pr. m2 pr. måned.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og
CD):
4) I stk. 6 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1
eller 5.«
5) Stk. 7 affattes således:
»Stk. 7. I det omfang den i stk. 6 omhandlede overskudsvarme
i perioder af mindst en måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende
baseret på naturgas, udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens
overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den andel af 42,5 kr. pr. GJ varme,
henholdsvis 42,5 pct. af det samlede vederlag, som svarer til forholdet
mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og 164 øre pr. Nm3.«
Til § 31 6) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den
31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften i §
9, stk. 1, 88 øre pr. Nm3 gas.«
Bemærkninger
Til nr. 1-6
Provenumæssige virkninger De provenumæssige virkninger af
ændringsforslagene er ubetydelige.
Ad nr. 1
Af hensyn til en konkurrencemæssig ligestilling mellem virksomheder med
henholdsvis separate og kombinerede male- og tørrekabiner foreslås det, at
også opvarmningen af separate malekabiner friholdes for energiafgift. Det
foreslås endvidere at fritage mejeriernes opvarmning af ostelagringsrum for
energiafgift. Opvarmning af ostelagringsrum finder primært sted af hensyn
til, at osten undergår en proces, og kan således ligestilles med andre former
for procesenergi.
Ad nr. 2
Det foreslås, at varmt vand til rengøring af lukkede systemer friholdes
for energiafgift, dvs. afgiftsbelægges som let proces, når rengøringsvæskerne
cirkuleres med en pumpe på mindst 1 kW. Dette indebærer f.eks., at en stor
del af mejeriernes forbrug af varmt vand til rensning af procesudstyr kan
opfattes som let proces.
Samtidig foreslås det, at forbrug af varmt vand i slagteriernes slagtehuse
til rengøring af produktionslokaler og udstyr også friholdes for
energiafgift.
I slagterier med såvel egentlige slagtehuse som opskæringsafdelinger vil
langt den overvejende del af forbruget af varmt vand finde sted i forbindelse
med selve slagtningen og grovparteringen. I visse tilfælde vil der imidlertid
være tale om, at de samme varmtvandssystemer forsyner såvel selve slagtehuset
som opskæringsafdelingen med varmt vand. Af administrative grunde foreslås
forbruget af varmt vand i opskæringslokaler, som forsynes med varmt vand fra
samme net som selve slagtehuset, også friholdt for energiafgift. For at undgå
konkurrenceforvridning er friholdelsen af opskæringsafdelingerne foreslået
betinget af, at der ikke foregår opskæringer til detailsalg.
Ad nr. 3
Da der kan være situationer, hvor varmen kun i mindre omfang vedrører
rumopvarmning, og det derfor kan være uforholdsmæssigt dyrt at opsætte
målere, foreslås det, at virksomhederne kan vælge at betale en m2-afgift.
Konkret foreslås en mulighed for at vælge en standardsats pr. m2, når der
er tale om opvarmning af bygninger og lokaler under 100 m2, hvor der ellers
ville kræves en særskilt måler, hvis ikke hele brændselsforbruget skal
betragtes som medgået til rumopvarmning. Der er foreslået en standardsats på
8 kr. pr m2 pr. måned eller ca. 100 kr. pr. m2 årlig. Satsen er fastsat så
højt, at der vil være tilskyndelse til at opsætte målere de steder, hvor
omkostningerne til målere vil være begrænsede i forhold til den forbrugte
mængde varme.
Ad nr. 4
Afgrænsningen mellem fjernvarme og nyttiggjort procesvarme (dvs.
overskudsvarme) er præciseret, idet nyttiggjort procesvarme kun omfatter de
tilfælde, hvor der ikke forbruges ekstra brændsel med henblik på fremstilling
af varme.
Ad nr. 5
I det oprindeligt fremsatte lovforslag friholdes eksisterende
overskudsvarmeprojekter for afgiften af overskudsvarme, såfremt
naturgasselskaberne indtil nu har tilbudt gassen til erhvervstarif, dvs. uden
skyggeafgift.
For at ligestille overskudsvarmeprojekter, der får leveret naturgas på den
høje fjernvarmetarif, med overskudsvarmeprojekter, der får leveret naturgas
på den lave erhvervstarif, foreslås det, at friholdelsen for eksisterende
projekter udgår. Ændringen skal specielt ses i lyset af, at der nu kun
foreslås en symbolsk energiafgift af overskudsvarme baseret på naturgas, dvs.
omkring 25 øre pr GJ overskudsvarme.
Det foreslås samtidig, at når overskudsvarme hidrører fra anlæg
udelukkende baseret på naturgas, reduceres nedsættelsen af tilbagebetalingen,
således at den kun udgør den andel af 42,5 kr. pr. GJ varme eller 42,5 pct.
af det samlede vederlag, jf. det oprindelige lovforslags § 10, stk. 6, som
svarer til forholdet mellem den foreslåede energiafgift på 1 øre pr. Nm3 og
164 øre. De 164 øre pr. Nm3 er den merpris eller »skyggeafgift«,
som gassen i dag sælges til ved salg til husholdninger m.v. i konkurrence med
olie. Forslaget indebærer, at for de dele af en overskudsvarmeleverance, som
udelukkende er baseret på naturgas, opkræves der højst ca. 25 øre pr. GJ i
energiafgift. Hertil kommer kuldioxid-afgiften, såfremt naturgassen er
anvendt i en tung proces. Kuldioxid-afgiften udgør op til 7,5 kr. pr. GJ.
For virksomheder, hvis overskudsvarme hidrører fra såvel anlæg, der er
baseret på naturgas, som anlæg baseret på andre brændsler end naturgas,
gælder den reducerede nedsættelse kun for den overskudsvarme, der hidrører
fra det eller de naturgasbaserede anlæg. I tilfælde af, at overskudsvarmen
stammer fra anlæg, der i visse perioder af mindst en måneds varighed
udelukkende er baseret på naturgas og i andre perioder andre brændsler, skal
reglen om reduceret nedsættelse kun gælde for de førstnævnte perioder.
Ad nr. 6
Med henblik på at fremme forsøg med anvendelse af naturgas som drivmiddel
i rutebiler foreslås der indsat en overgangsbestemmelse, der indebærer, at
der i en to-årig periode ydes et tilskud på 88 øre pr. Nm3 naturgas anvendt i
rutebiler. Efter de to år vil tilskuddet falde til de foreslåede 33 øre pr.
Nm3.
Regeringen vil overveje den fremtidige afgiftspolitik i forhold til
rutebiler inden 1998 på baggrund af de indhøstede erfaringer.
Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe
(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)
Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 210 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V., LOV OM AFGIFT AF STENKUL, BRUNKUL OG KOKS M.V. OG LOV OM AFGIFT AF ELEKTRICITET (VIRKSOMHEDERS BETALING AF AFGIFT AF RUMVARME M.V.) NR L 210 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1995
- 1994 BTL 209 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER OG LOV OM FREMSKYNDET TILBAGEBETALING AF VISSE AFGIFTER (ÆNDRING AF REGLERNE FOR TILBAGEBETALING) NR L 209 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1995
- 1996 BTL 217 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS (AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) NR L 217 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (Afvikling af skyggeafgiften på naturgas og forlængelse af overgangsordningen for bygas m.v.) Retsinformation · 4. december 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv efter »Aftale om Grøn skattereform« af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter »Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026« m.v.) Retsinformation · 18. marts 2023
- 1994 BTL 213 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SVOVL NR L 213 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. juli 1995