1994 BTL 208 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL OMSTILLING AF ELOPVARMEDE BYGNINGER NR L 208 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Erhvervsgartnerforening,
Danske Elværkers Forening,
Den Sønderjyske Elforsyning og
Landbrugsraadet.
Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
Mindretallet finder, at lovforslaget udtrykker en holdning om, at elvarme
er en dårlig opvarmningsform i område 4, hvilket mindretallet er uenig i. Der
er meget, der taler for, at elvarme er en både effektiv, økonomisk og meget
miljøvenlig opvarmningsform i område 4 m.fl.
Venstre og Det Konservative Folkeparti mener i denne forbindelse, at
område 4 er et oplagt sted at forsøge at få distributionsbegrebet
»afbrydelig elvarme« udmøntet til en særlig lav tarif. Mindretallet
er af den opfattelse, at udbygningen med kraftvarmeværker yderligere øger
produktionen af strøm på lavpristidspunkter på døgnet. Til gengæld er
mindretallet enig med miljø- og energiministeren i, at der sker en voldsom
forringelse af konkurrenceevnen som følge af regeringens miljøpakke for de
områder, der ligger uden for de kollektive varme- og naturgasnet.
Læs alt
Vurderingen, målt på konkurrenceforringelsen efter vedtagelsen af regeringens
grønne lovpakke, ligger på omkring 20 pct., og dette faktum vil medføre en
helt uoverskuelig ændring i den danske erhvervsstruktur.
Den eneste effektive løsning af dette problem er derfor at trække
»miljøafgiftspakken« tilbage. For det første er der tale om nye og
højere skatter i et land, der i forvejen har et for højt skattetryk. For det
andet ødelægges konkurrenceevnen i en række vigtige danske virksomheder og
endog hele brancher til skade for produktion, eksport og beskæftigelse. For
det tredje er pakken med sine varierende afgiftssatser, diverse
tilskudsordninger og indbyggede forhandlinger med staten om aftaler udtryk
for en rendyrket socialistisk planøkonomi.
Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine
produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på
at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket
efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med
sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer,
rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger samt tilskud efter et
statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte
virksomhed. Alle disse skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold
til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.
De mange ændringsforslag vil i visse tilfælde være udtryk for
imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der
overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.
Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få
overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet
tage stilling til.
På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige
og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og
brancher.
På denne baggrund vil Venstre og Det Konservative Folkeparti undlade at
stemme ved ændringsforslagene.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse ved 3. behandling og
vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Mindretallet indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for
erhverv til vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et
fremskridt i indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og
svovl. Men SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit
oprindelige oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå
målsætningen om en 20 pct.-reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.
SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken,
forhandlinger, som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative
Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.
Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar
for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at
fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de
enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.
Regeringens ændringsforslag afspejler et ønske om at tage hensyn til de
mange reaktioner, der er kommet fra virksomhederne. På en række punkter er
ændringerne velbegrundede, på andre punkter mere tvivlsomme. SF vil for at
understrege, at detailudformningen alene sker på regeringens ansvar, undlade
at stemme ved ændringsforslagene.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder, at elvarme er godt! Gennem de sidste mange år har
skiftende regeringer med stigende intensitet jagtet brugere af elvarme. Det
er Fremskridtspartiet modstander af. Fremskridtspartiet mener, det er godt og
lødigt, at ganske mange husstande har fulgt opfordringerne fra politisk side
om at skifte til elvarme op gennem 1980'erne. De samme husstande bliver nu
lagt for had og får deres privatøkonomi lagt i ruiner.
Huse med elvarme er ofte godt isoleret. Elvarme giver en hurtig og meget
energirigtig regulering af varmen. Mange huse med elvarme er bygget til denne
ene varmekilde. Skal der indlægges vandbaserede anlæg, vil det kræve store
bygningsændringer, som er helt unødvendige. Samfundsøkonomisk er det totalt
ressourcespild. Regeringens argumenter om, at det giver megen lokal
beskæftigelse er, end ikke et argument. Det svarer til det klassiske argument
om, at det giver beskæftigelse, hvis man smadrer ruder hos alle byens
handlende. De økonomiske ressourcer, som elvarmekonverteringen vil allokere
til dette fejlslagne projekt, bliver jo taget fra andre områder, hvorved det
i bedste fald er en nulsumsløsning. I værste fald - og mest sandsynlige - vil
det give et direkte velfærdstab. Spørgsmålet er jo så i øvrigt, hvad folk
skal skifte til. Der er tale om områder uden for kollektiv energiforsyning,
hvorfor det ikke er muligt at gå over til fjernvarme eller naturgas.
Regeringen har minsandten foreslået f.eks. oliefyr. Det var ellers budskabet
for år tilbage, at oliefyr var det værste i denne verden. Budskabet kom i
øvrigt fra de samme personer, som nu vil tvinge folk fra elvarme til oliefyr.
Det vil være langt bedre for miljøet, om folk fortsatte med den rene og
miljøvenlige elvarme.
Lovforslaget giver adgang til, at folk i de små lokalsamfund uden
kollektiv energiforsyning kan få et ekstra statstilskud til konverteringen.
Men netop i disse områder er folks økonomi i forvejen anstrengt. Høje
benzinpriser, frastjålne kørselsfradrag og andre urimeligheder forårsaget af
regeringen har gjort det lidet attraktivt at bo ude i de små byer. Derfor
sker der en løbende affolkning af de små samfund. Det har fået regeringen til
at nedsætte udvalg og skrive tykke rapporter om, hvordan vi kan bevare
landsbyerne m.v. Lovforslaget vil medvirke til en yderligere affolkning.
Hvorfor? Fordi det tilskud, som staten yder, ikke dækker de 60-90.000 kr, det
typisk koster at lægge vandbaseret varmeforsyning ind i bygningen.
Regeringen har søgt at tvinge elværkerne til at give tilskud til
elvarmekonverteringen. Elværkerne har heldigvis sagt nej. Fremskridtspartiet
håber, de står fast. Det er jo helt omvendt argumentering, at elværkerne skal
betale tilskud for at miste kunder.
Fremskridtspartiet er desuden af den opfattelse, at det samfundsøkonomisk
og miljømæssigt vil være langt bedre, om indsatsen koncentreres om at lave
miljøforbedringerne på de centrale elværker og så lade elvarmefolket i fred.
Det er langt bedre at lave central røgrensning m.v. end at flytte 3.000
husstande over på f.eks. oliefyr. Miljøargumentet for dette lovforslag er
derfor meget utroværdigt. Det handler ene og alene om, at der i øjeblikket
hersker en virus blandt miljøfanatikerne, som bevirker, at de får udslet, når
de ser elvarme. Om et par år kan de samme folk så jagte oliefyrsfolket osv.
Hver gang giver det store tab for de enkelte familier, og det giver
betragtelige tab for samfundsøkonomien.
Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort,
således at Fremskridtspartiet sammen med andre realitetsbevidste partier kan
få nærværende lov ophævet igen.
ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af et
mindretal (S, FP, RV og CD):
Til § 2 1) I stk. 4 indsættes efter »hvortil der ydes
tilskud,»: »samt tilhørende opvarmningsanlæg«.
Til § 3 2) Paragraffen udgår.
Til § 4 3) § 4 affattes således:
»§ 4. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen, som
på grundlag af ansøgningen kan meddele tilsagn om tilskud.«
Til § 5 4) I stk. 1 og 3 ændres
»Kommunalbestyrelsen« til: »Energistyrelsen«.
Ny paragraf 5) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Miljø- og energiministeren kan i nærmere angivet
omfang henlægge administrationen af tilskud til offentlige eller private
sagkyndige institutioner m.v.«
Til § 6 6) I stk. 1 udgår »Kommunalbestyrelsens
og«.
7) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Hvis afgørelser efter denne lov henlægges til andre,
jf. § 01, kan disse afgørelser påklages til Energistyrelsen inden for en
frist af 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt til pågældende.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at de i stk. 2
nævnte afgørelser i nærmere angivet omfang ikke kan påklages.«
Til § 7 8) Stk. 1 affattes således:
»Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om lovens
gennemførelse, herunder om
1) afgrænsning af tilskudsberettigede arbejder,
2) tilskuddets størrelse, beregning og udbetaling,
3) tidsfrister fastsat efter § 5 og
4) udførelse af de i § 01 omhandlede opgaver.«
9) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Miljø- og energiministeren eller den, der er
bemyndiget hertil, kan til brug for behandlingen af ansøgninger efter denne
lov indhente de fornødne oplysninger hos ansøgeren, kommuner,
forsyningsvirksomheder, leverandører og installatører m.v.«
Til § 9 10) Paragraffen affattes således:
»§ 9. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende
ændring:
I § 7 F, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) Tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede
bygninger.«»
Bemærkninger
Til nr. 1-10 Ved lovforslaget, som blev fremsat den 6. april 1995,
foreslås der indført et statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger
til centralvarme i områder uden kollektiv varmeforsyning.
Ved ændringsforslagene foreslås tilskudsordninger målrettet, således at
omstillingen af elopvarmede bygninger så vidt muligt kombineres med
udbredelsen af vedvarende energianlæg i de områder, der ikke har kollektiv
varmeforsyning.
Der skal, som foreslået i lovforslaget, gives tilskud til installation af
centralvarmeanlæg (rørsystemer, radiatorer m.m.) i elopvarmede bygninger i
områder uden kollektiv varmeforsyning. Hertil afses 60 mio. kr. årligt i 5 år
fra 1996 til 2000, nemlig de 30 mio. kr., som var afsat i lovforslaget, og
yderligere 30 mio. kr. årligt.
Det foreslåede tilskud vil blive kombineret med de eksisterende
standardtilskud til vedvarende energianlæg efter lov om udnyttelse af
vedvarende energikilder.
De bygninger, der vil være berettiget til tilskud, vil fortsat, som i
lovforslaget, være bygninger til ikkeerhvervsmæssig brug uden for kollektivt
forsynede områder. Med de nævnte tilskudsrammer og de tilskudsstørrelser, der
skitseres i det følgende, vil der kunne gives tilskud til ca. 3.000 bygninger
årligt.
Det anses for vigtigt at påbegynde omstillingen fra elvarme allerede på
nuværende tidspunkt for at fastholde og styrke mulighederne for, at målene i
»Energi 2000-Opfølgningen« kan nås.
Hertil kommer, at lovforslaget medfører en målrettet indsats for at
udbrede vedvarende energianlæg i områder uden kollektiv varmeforsyning.
Derved sikres der et marked for udvikling af vedvarende energiteknologier,
ligesom erhvervsudviklingen og den lokale beskæftigelse kan fremmes.
Tilskuddet vil for dem, der omstiller deres bygninger fra elvarme til
anden opvarmningsform, kompensere for den stigende afgiftsbelastning på
elektricitet.
Tilskud til centralvarmeanlæg skal gøre omstillingen fra elvarme attraktiv
for bygningens ejer. Støttebehovet er umiddelbart anslået til ca. 20.000 kr.
i gennemsnit pr. bygning i områder uden kollektiv varmeforsyning, men
størrelsen vil kunne ændres, eksempelvis hvis erfaringer med pakkeløsninger
og samlede udbud viser, at anlægsomkostningerne kan reduceres.
Det er hensigten at fastsætte forskellige tilskudsstørrelser til
centralvarmeanlæg bl.a. under hensyn til miljøvirkningen af omstillingen fra
elvarme. Der kan således gives større tilskud, hvis anlægget kombineres med
opvarmningsanlæg på vedvarende energi, herunder solvarmeforberedt
varmtvandsbeholder, end ved overgang til f.eks. almindeligt oliefyr.
I øvrigt vil tilskuddet blive fastsat som et standardbeløb for forskellige
bygningskategorier med et eventuelt tillæg pr. m2.
Det foreslåede tilskud til centralvarmeanlæg i bygninger, der omstilles
fra elopvarmning, kan kombineres med tilskud fra den eksisterende
standardtilskudsordning til installation af opvarmningsanlæg, der anvender
vedvarende energikilder. Det drejer sig om ordninger, der i dag omfatter
varmepumper, solfangere og gårdbiogasanlæg, og de ordninger, der planlægges
for fyringsanlæg med halm eller flis, samt eventuelle fremtidige
tilskudsordninger for vedvarende energianlæg.
Der vil blive taget initiativ til på anden vis at påbegynde omstillingen
fra elopvarmning i områder med kollektiv varmeforsyning.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Ændringsforslagene indebærer visse ændringer af de økonomiske og
administrative konsekvenser af lovforslaget.
Der tilføres yderligere 30 mio. kr. årligt i 5 år, som stammer fra
provenuet af den foreslåede svovlafgift fra husholdningerne.
Ændringsforslagene medfører, at der ikke længere henlægges administrative
opgaver til kommunerne. Administrationen af ordningen i Energistyrelsen vil
blive kombineret med behandlingen af standardtilskud til vedvarende
energianlæg.
Ad nr. 1
Tilføjelsen indebærer, at der også kan stilles krav til energieffektivitet
i opvarmningsanlæg, som skal forsyne det centralvarmeanlæg, hvortil der søges
tilskud.
Ad nr. 2-4 og 6
Det foreslås, at tilskudsordningen administreres af Energistyrelsen. I
lovforslaget var administrationen foreslået henlagt til kommunerne. Som følge
heraf udgår § 3 i lovforslaget om tilsagnsrammer for kommunerne, ligesom der
foretages rettelser i de hidtidige §§ 4 og 5 om behandlingen af
tilskudssager. Vedrørende den hidtidige § 4, stk. 2, i lovforslaget henvises
til bemærkningerne til nr. 9.
Da Energistyrelsen allerede har opbygget en administration af tilskud til
vedvarende energianlæg, vil det være hensigtsmæssigt, at styrelsen også
varetager administration af det foreslåede tilskud. Administrationen vil
blive opbygget, så den efterfølgende kan udlægges f.eks. til kommunerne, jf.
ændringsforslag nr. 5.
Energistyrelsen vil af tilskudsmidlerne kunne afholde særlige udgifter til
informationskampagner, pilotprojekter m.v. til at fremme ordningen.
Ad nr. 5
Miljø- og energiministeren kan delegere dele af tilskudsbehandlingen til
offentlige eller private sagkyndige institutioner, organisationer m.v. for at
sikre en fleksibel administration
og inddrage særlige fagkundskab.
Energistyrelsen vil i øvrigt tilrettelægge administrationen af ordningen,
således at interessenterne på området, herunder leverandører af energianlæg
og brændsler, installatører m.v., får mulighed for at medvirke aktivt til at
fremme omstillingen fra elvarme til andre opvarmningsformer.
I den forbindelse kan Energistyrelsen bl.a. arbejde for, at
installationsarbejder så vidt muligt udbydes samlet, således at omstillingen
kan billiggøres gennem standardiserede pakkeløsninger, samlede tilbud på
entrepriser etc.
Ad nr. 7
Hvis tilskudsadministrationen delvis delegeres til andre, jf.
ændringsforslag nr. 5, foreslås der adgang til at påklage deres afgørelser om
tilskud til Energistyrelsen, dog således at klageadgangen helt eller delvis
kan afskæres efter omstændighederne.
Ad nr. 8
Ændringerne i forhold til § 7, stk. 1, i lovforslaget er en konsekvens af
de ændrede administrative rammer, jf. ændringforslag nr. 6.
Ad nr. 9
Med det nye stk. 4 får de organer, der administrerer ordningen, mulighed
for at indhente fornødne oplysninger hos de relevante myndigheder,
virksomheder og enkeltpersoner.
Ad nr. 10
Der er alene tale om en korrektion uden selvstændig indholdsmæssig
betydning.
Da tilskuddet er fastsat under hensyn til skattefriheden, indebærer
lovforslagets bestemmelser om skattefrihed ikke et egentligt provenutab.
Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge
Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud
Enggaard (V) Birgit Thye-Petersen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF)
Pernille Sams (KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 92 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL DÆKNING AF UDGIFTER TIL KULDIOXIDAFGIFT I VISSE VIRKSOMHEDER MED ET STORT ENERGIFORBRUG NR L 92 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 16. januar 1992
- 1994 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARELSER I ERHVERVSVIRKSOMHEDER (ENERGIEFFEKTIVISERINGER M.V.) NR L 207 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juli 1995
- 1992 BTL 238 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ELSELSKABERS UDVIDEDE AKTIVITETER) NR L 238 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993
- 1991 BTL 97 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER NR L 97 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 9. januar 1992
- 1994 BTL 206 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL DÆKNING AF UDGIFTER TIL KULDIOXIDAFGIFT I VISSE VIRKSOMHEDER MED ET STORT ENERGIFORBRUG (AFTALER OM ENERGIEFFEKTIVISERING M.V.) NR L 206 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995
- 1996 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION (BEGRÆNSNING AF TILSKUD TIL NATURGASBASERET KRAFTVARME M.V.) NR L 105 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997