1994 BTL 186 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF BEKÆMPELSESMIDLER NR L 186 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Agrokemisk Forening,
Dansk Erhvervsfrugtavl,
Dansk Erhvervsjordbrug,
Dansk Familielandbrug,
De danske Landboforeninger og
Textil- og Beklædningsindustrien.
Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder det besynderligt, at flertallet ikke kan vente med at
indføre nye stramninger på plantebeskyttelsesområdet, indtil man har set, om
erhvervet opfylder de politisk fastsatte halveringsmålsætninger inden for den
vedtagne tidsfrist (1. januar 1997).
Der er ingen tvivl om, at en plantebeskyttelsesafgift vil betyde øgede
omkostninger og dårligere økonomi for landbruget, som erhvervet ikke kan
vælte over på varens pris. Afgifterne rammer meget skævt i forhold til
produktionsformer.
Læs alt
Lovpakken omkring plantebeskyttelsesafgiften og beskatningen af fast
ejendom er skrevet sammen på en helt tåbelig måde. Man afløser en urimelig
skat med en anden.
Det er her ligeledes bemærkelsesværdigt, at regeringen lægger en politik
frem, som betyder, at et reduceret forbrug af pesticider automatisk vil
medføre en forhøjelse af landbrugets ejendomsskatter.
Det er så belønningen, som landbruget - efter regeringens mening -
fortjener for en yderligere positiv miljøindsats.
Mindretallet er ligeledes i tvivl om lovforslagets forenelighed med EU's
bestemmelser på konkurrenceområdet og anvendelsen af provenuet fra afgiften i
relation til EU-traktaten.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(S, SF, RV, EL og CD):
Til § 33 1) I stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1 og
2,» til: »stk. 1, nr. 1, 2 og 4,».
Til § 40 2) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab,
jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det
kommunale fællesskab bødeansvar.«
Til § 42 3) I stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 3-5«
til: »stk. 4 og 5«, og i 2. pkt. udgår ordet
»lovens«.
Til § 43 4) I stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2«
til: »stk. 1«.
Til § 46 5) I stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2«
til: »stk. 1«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Der er tale om rettelse af en fejl, idet den sædvanlige frist
for indbringelse for Momsnævnet af afgørelser om varers afgiftspligtige værdi
var blevet glemt.
Til nr. 2 Bestemmelsen, der vedrører bødeansvar for overtrædelser, der
begås af kommuner og kommunale fællesskaber, og som svarer til bestemmelser i
de nyere punktafgiftslove, var ved en fejltagelse ikke blevet medtaget i
lovforslaget.
Til nr. 3 Den foreslåede ændring er af teknisk karakter. Det foreslås
således, at kun virksomheder, der omfattes af lovens hamstringsbestemmelser i
§ 42, stk. 4 og 5, dvs. ikkeregistrerede virksomheder, har pligt til at
skulle betale afgift af deres lagerbeholdning senest 15 dage efter
indsendelsen af lageropgørelsen til de statslige told- og skattemyndigheder.
I overensstemmelse med de øvrige afgiftslove har registrerede virksomheder
efter § 10 mulighed for at have et lager af uberigtigede varer. Afgiften
forfalder først ved udlevering af afgiftspligtige varer fra en registreret
virksomhed til en ikkeregistreret virksomhed. Derfor skal disse ikke betale
afgift af deres lagerbeholdning 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen
til de statslige told- og skattemyndigheder.
Til nr. 4 og 5 Der er alene tale om rettelse af en forkert henvisning.
Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Lis Greibe
(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)
Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP) Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå:
7. Ministeren bedes fra erhvervsministeren indhente en redegørelse, som
belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation
til den danske lovgivning på konkurrenceområdet.
8. Ministeren bedes fra justitsministeren indhente en redegørelse, som
belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation
til EU's bestemmelser på konkurrenceområdet.
Svar:
7. Jeg har fra erhvervsministeren indhentet en redegørelse, som belyser
lovforslagets konkurrenceretlige problemer i forhold til den danske
lovgivning. Redegørelsen er vedlagt.
8. Jeg har fra justitsministeren indhentet en redegørelse, som belyser
lovforslagets konkurrenceretlige problemer i forhold til EU's bestemmelser.
Redegørelsen er vedlagt.
ErhvervsministerietDen 28. april 1995
Svar på spørgsmål 7 fra Skatteudvalget (L 186 - bilag 8) til forslag
til lov om afgift af
bekæmpelsesmidler
Spørgsmål:
»Ministeren bedes fra erhvervsministeren indhente en redegørelse, som
belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation
til den danske lovgivning på konkurrenceområdet.«
Svar:
Erhvervsministeren har svaret følgende:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrencesekretariatet, der har givet
følgende svar:
»Sigtet med konkurrenceloven er først og fremmest at fremme
konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og omsætning af varer og
tjenesteydelser m.v. og at hindre ulighed i erhvervsudøvelsen.
Sammenholdes det foreliggende lovforslag om afgift på bekæmpelsesmidler
med dette sigte, giver en umiddelbar konkurrenceretlig bedømmelse af
lovforslaget anledning til følgende bemærkninger fra
Konkurrencesekretariatets side:
Ifølge lovforslaget med tilhørende bemærkninger baseres afgiftsberegningen
på bekæmpelsesmidlets højeste detailsalgspris, der bindes igennem faste
detailpriser via et prismærkningssystem.
Dette vil - som konkurrenceforholdene er på området - efter
Konkurrencesekretatiatets opfattelse mindske pris- og rabatkonkurrencen med
risiko for højere priser til følge på de bekæmpelsesmidler, hvor der i dag
forekommer konkurrence.
Selv om den i lovforslaget angivne detailsalgspris formelt set er en
højestepris, indebærer lovforslaget efter Konkurrencesekretariatets
opfattelse, at incitamentet til at fravige højesteprisen i nedadgående
retning mindskes.
Efter lovforslaget beregnes der en afgiftssats på henholdsvis 13 og 27
pct. af detailsalgsprisen inklusive afgiften afhængigt af, hvilket
bekæmpelsesmiddel der er tale om.
Afgiftsdifferentieringen er ikke fuldt ud konkurrenceneutral mellem de
forskellige bekæmpelsesmidler og vil derfor kunne medføre forvridning af
konkurrencen mellem de forskellige midler. Det er selvsagt ikke muligt at
opgøre konkurrenceforvridningens styrke og dermed fastlægge, i hvilket omfang
lovforslaget medfører ulighed i erhvervsvilkårene.
En afgiftsberegningsmetode af den i lovforslaget omhandlede karakter vil
derfor af de anførte grunde kunne begrænse og forvride konkurrencen i strid
med konkurrencelovens intentioner.«
Jeg skal bemærke, at som det fremgår af Konkurrencesekretariatets
besvarelse, er der alene tale om en konkurrenceretlig vurdering af forslaget.
I den samlede vurdering af forslaget vil der indgå en række andre hensyn i
forbindelse med myndighedernes lovregulering, som skal afvejes indbyrdes,
f.eks. som i dette tilfælde varetagelse af miljøhensyn.
JustitsministerietDen 2. maj 1995
Lovafdelingen
Skatteministeriet
Ved skrivelse af 7. april 1995 (j.nr. 8.94-231-90) har Skatteministeriet
anmodet Justitsministeriet om en udtalelse vedrørende Folketingets
Skatteudvalgs spørgsmål nr. 8 (L 186 - bilag 8).
Skatteudvalgets spørgsmål nr. 8 har følgende ordlyd:
»Ministeren bedes fra justitsministeren indhente en redegørelse, som
belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation
til EU's bestemmelser på konkurrenceområdet.«
I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende:
Lovforslag L 186, forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler, rejser
en række spørgsmål i forhold til EU's konkurrenceregler.
Ved lovforslaget foreslås indført en afgift på alle bekæmpelsesmidler, der
er godkendelsespligtige efter lov om kemiske stoffer og produkter. Samtidig
er der fremsat forslag om ændring af lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990 og om
ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
26. maj 1994 (bemyndigelsesloven).
Ved disse to lovforslag foreslås, at landbrugserhvervet kompenseres for
afgiften på bekæmpelsesmidler igennem en suspension af en del af den
amtskommunale grundskyldpromille. Denne grundskyld har hidtil finansieret
promilleafgiftsfondene for landbruget og for gartneribrug og frugtavl samt
miljøforbedrende investeringer i landbruget. Promillefondene finansieres i
stedet af bekæmpelsesmiddelafgiften. Det er endvidere hensigten, at
Landbrugs- og Fiskeriministeriet kompenseres for bortfaldet af
promillemidlerne igennem en overførsel af en del af provenuet fra
bekæmpelsesmiddelafgiften.
Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt lovforslagets regler om prismærkning
m.v. er forenelige med EF-traktatens art. 85 og 86 om forbud mod
virksomhedernes konkurrencefordrejende aftaler m.v. og deres misbrug af
dominerende stillinger. Efter lovforslagets § 6, stk. 1, skal afgiftspligtige
varer forsynes med et af de statslige told- og skattemyndigheder fremstillet
prismærke, der angiver afgiftskategori samt varens højeste detailpris til den
endelige forbruger (prismærkeprisen) inklusive den særlige
bekæmpelsesmiddelafgift og moms. Der indføres forbud mod at sælge varerne til
højere pris end prismærkeprisen, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.
EF-traktatens art. 85 og 86 retter sig efter deres ordlyd alene til
private virksomheder. Det følger dog af EF-Domstolens praksis, at
bestemmelserne sammenholdt med loyalitetsforpligtelsen i art. 5, stk. 2, og
art. 3 litra g) ikke desto mindre forpligter medlemsstaterne til ikke at
indføre eller opretholde foranstaltninger, som kan ophæve disse
konkurrencebestemmelsers tilsigtede virkning, jf. f.eks. sag C-379/92, Matteo
Peralta, Saml. 1994, side 3453, præmis 21.
EF-Domstolen har præciseret, hvad der nærmere ligger i medlemsstaternes
forpligtelser efter art. 85 og 86, jf. art. 5, stk. 2. Ud fra EF-Domstolens
afgørelser i sag C-2/91, Meng, C-185/91, Reiff og C-245/91, Ohra, domme af
17. november 1993, endnu utrykt i samlingen, kan en medlemsstat formentlig
indføre enhver form for konkurrencebegrænsende lovgivning under forudsætning
af, at staten selv forestår administrationen af lovgivningen, og at der ikke
allerede foreligger en lignende aftaleretlig regulering mellem
virksomhederne. Lovgivningen må ikke have til formål at begrænse konkurrencen
og dermed art. 85 og 86. Der skal således være en saglig begrundelse for den
indførte konkurrencebegrænsning.
Om baggrunden for prismærkereglerne oplyses i lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 3, at da afgiften af de kemiske bekæmpelsesmidler, der er
omfattet af lovforslagets kap. 1, baseres på detailværdien, er det
nødvendigt, at detailværdien bindes igennem faste detailpriser. Ordningen
indebærer, at en detailhandler kan sælge et bekæmpelsesmiddel til en lavere
pris end den fastsatte maksimumspris ved at give rabatter og dermed nedsætte
sin avance for varen. Hvis virksomhederne derimod ønsker en højere pris for
bekæmpelsesmidlet, kræver dette en ommærkning af varerne, idet det efter
forslaget er forbudt at sælge varer til en højere pris end den, der er
angivet på prismærket. I et sådant tilfælde skal varerne forsynes med et nyt
prismærke fra de statslige told- og skattemyndigheder, der angiver
afgiftskategori samt varens højeste detailpris inklusive afgiften og moms,
jf. lovforslagets § 6.
Ordningen indebærer således, at det er muligt for detailhandleren at
konkurrere på prisen ved at give rabatter og dermed nedsætte sin avance. Da
der vil være visse administrative omkostninger forbundet ved, at
virksomhederne nedsætter den fastsatte maksimalpris, idet der skal
gennemføres nye prismærkninger i detailleddet, er det forventningen, at netop
rabatterne vil være et vigtigt konkurrenceparameter, jf. bemærkningernes pkt.
3.
Det kan oplyses, at en lignende ordning findes på tobaksområdet, hvorefter
den afgiftspligtige værdi for tobak er varens højeste detailpris inklusive
tobaksafgiften og moms og uden rabatfradrag af nogen art, jf. § 28, stk. 1, i
lov nr. 1016 af 19. december 1992 om tobaksafgifter. Efter lovens § 28, stk.
2, fastsættes detailprisen af fremstillingsvirksomheden, dennes repræsentant
eller importøren. Disse afgiftsregler gennemfører bl.a. Rådets direktiv af
19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for
forarbejdet tobak end cigaretter, 92/70/EØF. Det fremgår af direktivets art.
3, at medlemsstaterne anvender en punktafgift, der bl.a. kan være en
værdipunktafgift, beregnet på grundlag af de maksimale detailsalgspriser for
hver vare, der frit er fastsat af de i Fællesskabet etablerede fabrikanter og
importører.
Den ovennævnte anvendelse af provenuet fra bekæmpelsesafgiften rejser
endvidere spørgsmål i forhold til EF-traktatens kap. 1, konkurrencereglerne,
art. 92, stk. 1, og disse lovforslag vil derfor blive notificeret for
Kommissionen efter statsstøttereglerne. Afgiftslovforslaget vil derfor ikke
kunne sættes i kraft, førend Kommissionens godkendelse foreligger efter
EF-traktatens art. 93, stk. 3, jf. de almindelige bemærkninger til
lovforslagets pkt. 8.
Bjørn Westh
/ Johan Reimann
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER OM MARKEDSORDNINGER FOR LANDBRUGSVARER M.V. NR L 188 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juli 1995
- 1995 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL JORDBRUGETS KONSULENTVIRKSOMHED Retsinformation · 1. maj 1996
- 1992 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM JOURNAL OVER BRUG AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER OG EFTERSYN AF UDSTYR TIL UDBRINGNING AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER I JORDBRUGET Retsinformation · 6. maj 1993
- 1995 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER (FORBUDSPROCEDURE) Retsinformation · 21. december 1995
- 1995 BTL 249 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SPILDEVAND NR L 249 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. Retsinformation · 8. maj 2001