Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER (FORBUDSPROCEDURE)

1995/1 LSF 51Lovforslag som fremsatFolketinget21. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 9.

juli 1993, som ændret ved lov nr. 1111 af 22. december 1993, lov nr. 438 af

1. juni 1994 og § 45 i lov nr. 416 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 35 d, stk. 3, ophæves.

2. Efter § 35 d indsættes:

» § 35 e. Den administrative behandling af sager efter § 35 d,

stk. 1, nr. 1, sker på grundlag af reglerne i stk. 2-4. Reglerne i

forvaltningslovens § 11 og §§ 19-21 finder ikke anvendelse.

Stk. 2. Miljøstyrelsen udarbejder en grundvurdering af midlet på

grundlag af de undersøgelsesresultater og andre data, der er indsendt af

ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen eller er indhentet

af Miljøstyrelsen. Ansøgeren eller godkendelsesindehaveren kan inden seks

uger fra modtagelsen af grundvurderingen fremkomme med en udtalelse hertil.

Miljøstyrelsen udarbejder på grundlag heraf et tillæg til grundvurderingen.

Miljøstyrelsen inddrager ikke yderligere undersøgelsesresultater og andre

data i sagsbehandlingen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan

Miljøstyrelsen helt undtagelsesvis beslutte at inddrage sådanne oplysninger.

Stk. 3. Miljøstyrelsen indhenter en ekstern ekspertudtalelse om

grundvurderingen med eventuelt tillæg. Eksperten skal alene udtale sig om

Miljøstyrelsens vægtning og anvendelse af de undersøgelsesresultater og andre

data, der til brug for udarbejdelsen af grundvurderingen er indsendt af

ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen eller er indhentet

af Miljøstyrelsen. Eksperten skal alene udtale sig om dem af midlets

egenskaber, der fører til, at Miljøstyrelsen anser midlet for at være særlig

farligt for sundheden eller særlig skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1.

Eksperten skal ikke udtale sig om andre forhold, herunder ikke om generelle

eksponeringsmodeller, acceptniveauer eller sikkerhedsfaktorer. Ansøgeren,

godkendelsesindehaveren eller Miljøstyrelsen har ikke adgang til at stille

Læs alt

spørgsmål til eksperten. Eksperten afgiver inden tre måneder en udtalelse.

Stk. 4. Bekæmpelsesmiddelrådet afgiver en udtalelse i sagen.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af

sager efter stk. 1-4 og § 35 d, herunder fastsætte frister for parters

deltagelse i sagsbehandlingen.

§ 35 f. Ministeren kan i særlige tilfælde godkende, jf. § 33, at

bekæmpelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der er omfattet af bilag 2,

kan sælges og anvendes i Danmark under nærmere fastsatte vilkår.«

3. I § 38, stk. 1, udgår »eller nye oplysninger

skønnes at gøre det nødvendigt«, og efter 1. pkt. indsættes som nye

punktummer:

»Hvis nye oplysninger fører til, at et godkendt middel anses for

særlig farligt for sundheden eller særlig skadeligt for miljøet, jf. § 35,

stk. 1, behandles sagen efter § 35 d og § 35 e uden forudgående

tilbagekaldelse af den eksisterende godkendelse. Hvis midlet optages på bilag

2, liste A, bortfalder godkendelsen.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 20.

februar 1995 om ændring af bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om

bekæmpelsesmidler ophæves.

Stk. 3. Sager, hvori der inden 1. november 1995 er indgivet

anmodning om ekspertbedømmelse efter § 44 b i Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om bekæmpelsesmidler, som ændret

ved bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995, behandles efter de hidtil

gældende regler.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 9.

juli 1993 som ændret ved lov nr. 1111 af 22. december 1993, lov nr. 438 af 1.

juni 1994 og § 45 i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af

bekæmpelsesmidler, foretages følgende ændringer:

1. § 35 d, stk. 3 ophæves.

2. Efter § 35 d indsættes:

» § 35 e. Den administrative behandling af sager efter § 35 d,

stk. 1, nr. 1 sker på grundlag af reglerne i stk. 2 - 4. Reglerne i

forvaltningslovens § 11 og §§ 19 - 21 finder ikke anvendelse.

Stk. 2. Miljøstyrelsen udarbejder en grundvurdering af midlet på

grundlag af de undersøgelsesresultater og andre data, der er indsendt af

ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen, eller er

indhentet af Miljøstyrelsen. Ansøgeren eller godkendelsesindehaveren kan

inden seks uger fra modtagelsen af grundvurderingen fremkomme med en

udtalelse hertil. Miljøstyrelsen udarbejder på grundlag heraf et tillæg til

grundvurderingen. Miljøstyrelsen inddrager ikke yderligere

undersøgelsesresultater og andre data i sagsbehandlingen. Når ganske særlige

omstændigheder taler herfor, kan Miljøstyrelsen helt undtagelsesvis beslutte

at inddrage sådanne oplysninger.

Stk. 3. Miljøstyrelsen indhenter en ekstern ekspertudtalelse om

grundvurderingen med eventuelt tillæg. Eksperten skal alene udtale sig om

Miljøstyrelsens vægtning og anvendelse af de undersøgelsesresultater og andre

data, der til brug for udarbejdelsen af grundvurderingen er indsendt af

ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen, eller er

indhentet af Miljøstyrelsen. Eksperten skal alene udtale sig om de af midlets

egenskaber, der fører til, at Miljøstyrelsen anser midlet for at være særligt

farligt for sundheden eller særligt skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1.

Eksperten skal ikke udtale sig om andre forhold, herunder ikke om generelle

eksponeringsmodeller, acceptniveauer eller sikkerhedsfaktorer. Ansøgeren,

godkendelsesindehaveren eller Miljøstyrelsen har ikke adgang til at stille

spørgsmål til eksperten. Eksperten afgiver inden tre måneder en udtalelse.

Stk. 4. Bekæmpelsesmiddelrådet afgiver en udtalelse i sagen.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af

sager efter § 35 d og § 35 e, herunder fastsætte frister for parters

deltagelse i sagsbehandlingen.

§ 35 f. Ministeren kan i særlige tilfælde godkende, jf. § 33, at

bekæmpelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der er omfattet af bilag 2,

kan sælges og anvendes i Danmark under nærmere fastsatte vilkår.«

3. I § 38, stk. 1 udgår: » eller nye oplysninger

skønnes at gøre det nødvendigt. » og i stedet indsættes: ».

Hvis nye oplysninger fører til, at et godkendt middel anses for særligt

farligt for sundheden eller særligt skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1,

behandles sagen efter § 35 d og § 35 e uden forudgående tilbagekaldelse af

den eksisterende godkendelse. Hvis midlet optages på bilag 2, liste A,

bortfalder godkendelsen.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 20.

februar 1995 om ændring af bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om

bekæmpelsesmidler ophæves.

Stk. 3. Sager, hvori der inden 1. november 1995 er indgivet

anmodning om ekspertbedømmelse efter § 44 b i Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om bekæmpelsesmidler som ændret ved

bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995, behandles efter de hidtil

gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Igennem de senere år har Miljø- og Energiministeriet arbejdet med en

revurdering af bekæmpelsesmidler, der markedsføres på grundlag af gamle og

forældede principper fra den første bekæmpelsesmiddellov fra 1961. Det er

midler, som kun er vurderet med hensyn til menneskers og husdyrs sundhed - og

ikke med hensyn til midlernes effekter på miljøet.

Blandt andet for at fremskynde afslutningen af revurderingen vedtog

Folketinget lov nr. 438 af 1. juni 1994. Med loven blev midler, der

indeholder syv forskellige aktivstoffer, forbudt ved optagelse på lovens

bilag 2, liste A. Samtidig blev miljø- og energiministeren tillagt den

endelige afgørelse af alle fremtidige typer af sager om bekæmpelsesmidler,

der af Miljøstyrelsen bliver vurderet til at udgøre en uacceptabel risiko af

sundheds- eller miljømæssige årsager i henhold til lovens § 35, stk. 1. Af

forarbejderne til loven fremgår, hvilken administrativ procedure der skal gå

forud for ministerens afgørelse, og proceduren er udmøntet ved en ændring af

bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler - Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995.

Det har nu vist sig, at proceduren ikke som tilsigtet opfylder lovens

formål om en fagligt forsvarlig og hurtig afgørelse vedrørende de særligt

sundhedsfarlige og miljøskadelige midler. Hovedproblemet er, at

virksomhedernes ret til at stille spørgsmål til eksperter har vist sig at

medføre, at eksperterne ikke kan overholde lovbemærkningernes tidsfrist om to

måneders sagsbehandling. Det foreslås derfor, at procedurereglerne ændres, og

at det sker i form af en ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Ændringen indebærer, at der fremover i alle sager, der følger

forbudsproceduren, på Miljøstyrelsens foranledning - ud over en udtalelse fra

virksomheden - vil blive indhentet en ekstern ekspertudtalelse, når

Miljøstyrelsen har udarbejdet en grundvurdering af et middel. I konsekvens

heraf udgår virksomhedens mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne.

Desuden foreslås en præcisering af forholdet mellem forbudsproceduren i § 35

d, stk. 1, nr. 1 og tilbagekaldelsesreglen i § 38, stk. 1.

I. Baggrunden for lovændringen

Proceduren forud for miljø- og energiministerens afgørelse om forbud mod

et bekæmpelsesmiddel forløber under de gældende regler således:

Miljøstyrelsen udarbejder en grundvurdering af midlet, som ansøgeren eller

godkendelsesindehaveren får tre måneder til at kommentere. På baggrund af

kommentarerne gennemgår Miljøstyrelsen sagen igen og meddeler ansøgeren eller

godkendelsesindehaveren sine bemærkninger. Ansøgeren eller

godkendelsesindehaveren har herefter fjorten dages frist til at anmode

Miljøstyrelsen om at indhente en ekspertudtalelse om Miljøstyrelsens faglige

behandling af den pågældende sag.

Af forarbejderne til lov nr. 438 og af bekendtgørelse nr. 115 fremgår, at

Forskningsrådene udpeger en række eksperter, at eksperterne skal udtale sig

på basis af præciserede spørgsmål, og at det skal ske inden for en frist på

to måneder. En præciseret anmodning skulle afgrænse og konkretisere opgaven,

så eksperten ikke var nødt til at gennemgå hele sagen forfra. Når eksperten

har afgivet udtalelse, skal sagen drøftes i Bekæmpelsesmiddelrådet.

I en række konkrete sager har det nu vist sig, at virksomhedernes adgang

til at stille præciserede spørgsmål til eksterne eksperter medfører, at

eksperterne ikke kan afgive udtalelse inden for fristen på to måneder.

Omfanget og arten af de stillede spørgsmål bevirker, at eksperterne skønner,

at deres tidsforbrug i stedet bliver syv til otte måneder. Et sådant

tidsforbrug er i modstrid med formålet med lov nr. 438 om en hurtigere

afgørelse af sager om forbud mod de særligt sundhedsfarlige og miljøskadelige

bekæmpelsesmidler. Miljø- og energiministeren har derfor meddelt Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg, at regeringen vil fremsætte forslag til

lovændring på området, for så vidt angår fremtidige sager.

II. Forslagets hovedprincipper

Med dette forslag til ændring af lov om kemiske stoffer og produkter har

ansøgeren eller godkendelsesindehaveren fortsat mulighed for at fremsætte

sine bemærkninger til Miljøstyrelsens grundvurdering af et middel. Endvidere

vil der fremover i alle forbudssager blive indhentet en ekstern

ekspertudtalelse om grundvurderingen. Ekspertudtalelsen bliver hermed

obligatorisk, og som en konsekvens heraf udgår virksomhedens adgang til at

stille spørgsmål til eksperterne, ligesom det præciseres, at heller ikke

Miljøstyrelsen kan stille dem spørgsmål.

Ekspertudtalelsen indhentes på foranledning af Miljøstyrelsen, når en

eventuel udtalelse fra ansøgeren er gennemgået, og dermed et eventuelt tillæg

til grundvurderingen er udarbejdet. Forslaget indebærer således, at

virksomheden får mulighed for inden seks uger at fremkomme med en udtalelse

til Miljøstyrelsens grundvurdering, hvorefter eksperten har tre måneder til

at afgive udtalelse om grundvurderingen. Hvis virksomheden benytter sig af

adgangen til at afgive udtalelse, vil udtalelsen og Miljøstyrelsens vurdering

heraf tilgå eksperten i form af ovennævnte tillæg til grundvurderingen.

Blandt andet på baggrund heraf drøfter Bekæmpelsesmiddelrådet sagen.

De specielle bemærkninger til § 35 e dels ændrer og dels præciserer

eksperternes opgave yderligere, idet eksperterne for fremtiden skal afgive en

udtalelse, der kan sammenlignes med den udtalelse, der afgives om fagfællers

videnskabelige artikler før offentliggørelsen eller afgives om en

Ph.D.-afhandling. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §

35 e.

III. Forslagets konsekvenser

1. Administrative og økonomiske konsekvenser

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995

ophæves ved lovens ikrafttræden.

Omfanget af sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen i forbindelse med

administrationen af forbudsproceduren vil ikke blive ændret nævneværdigt.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for staten, idet

honoraret til eksterne eksperter dækkes af provenuet fra den afgift på

bekæmpelsesmidler, importører og danske producenter betaler.

Det er vanskeligt at vurdere omkostningerne vedrørende honorering af de

eksterne eksperter, idet antallet af forbudssager ikke kan forudsiges med

nogen større sikkerhed. Det kan endvidere ikke forudsiges, hvilket

tidsforbrug der medgår, da det afhænger af problemstillingerne i de konkrete

sager.

Hvis det dog eksempelvis forudsættes, at der årligt indhentes ti

ekspertudtalelser, anslås den samlede årlige udgift at andrage i

størrelsesorden 100.000- 200.000 kr.

2. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget præciserer den administrative ramme, der blev fastlagt i

bemærkningerne til lov nr. 438 af 1. juni 1994. Forslaget muliggør, at

markedsføring og anvendelse af de særligt sundhedsfarlige eller

miljøskadelige midler hurtigere og mere effektivt end under de gældende

regler kan hindres. Som for lov nr. 438 gælder, at forslaget er en opfølgning

af målsætningen i miljøministerens handlingsplan for bekæmpelsesmidler fra

1986 om, at særligt sundhedsfarlige eller miljøskadelige bekæmpelsesmidler

ikke må sælges og anvendes i Danmark.

I Danmark betragtes alt grundvand som potentielt drikkevand. De tidligere

års brug af bekæmpelsesmidler og eventuelle skader som følge deraf kan ikke

ændres med lovforslaget, og det kan forventes, at forurening stammende fra

tidligere brug kan bestå i årtier. Desuden går der ofte lang tid fra brug af

bekæmpelsesmidler, til forurening kan konstateres, fordi grundvandet dannes

over lange tidsrum. Det ønskes ikke at gennemføre en omfattende og særdeles

udgiftskrævende rensning af grundvandet, før det kan bruges som drikkevand.

Når salg og anvendelse af uacceptable bekæmpelsesmidler forhindres,

mindskes belastningen af sundhed og miljø. Af de konkrete sager fremgår,

hvilke uønskede sundheds- eller miljømæssige effekter det pågældende middel

har, og som ved et forbud kan undgås.

3. Forholdet til EU-regler

Forslaget er som tidligere omtalt en præcisering af den administrative

procedure, der blev fastlagt i bemærkningerne til lov nr. 438 af 1. juni

1994. Forslaget indeholder derfor ikke regler, der selvstændigt skal vurderes

i forhold til EU's regler om bekæmpelsesmidler, herunder direktiv 91/414/EØF

med bilag I-VI (PBM-direktivet), der indeholder regler for markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler.

Vurderingen af denne gruppe bekæmpelsesmidler sker fortsat i henhold til

overgangsreglen i art. 8, stk. 2, hvilket blandt andet medfører, at

medlemsstaterne vurderer midlerne på basis af nationale principper, dog inden

for rammerne af de helt overordnede principper i art. 4, 1, b). Principperne

omtaler for eksempel, at midlerne skal være tilstrækkeligt effektive, og at

de ikke må have nogen direkte eller indirekte skadevirkning på menneskers

eller dyrs sundhed, på grundvandet eller på miljøet.

PBM-direktivets bilag VI om ensartede principper for godkendelse af

plantebeskyttelsesmidler er fastlagt ved direktiv 94/43/EØF. Ifølge

PBM-direktivets art. 4, 1, a) skal medlemsstaterne først anvende de ensartede

principper for godkendelse af et middel, når det aktivstof, der indgår i

midlet, via EU's revurderingsprocedure er godkendt og dermed optaget på

PMB-direktivets bilag I (positivlisten). Der er endnu ikke opført

aktivstoffer på bilag I.

IV. Høring

Forslaget har været til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Justitsministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Skov- og

Naturstyrelsen, Miljøklagenævnet, Forskningsrådene, Bekæmpelsesmiddelrådet,

Dansk Agrokemisk Forening, Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger, Dansk

Familielandbrug, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, De

samvirkende danske Frøavlerforeninger, Dansk Skovforening, Dansk

Erhvervsfrugtavl, Specialarbejderforbundet i Danmark, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, NOAH, Greenpeace Danmark

og Verdensnaturfonden.

Specielle bemærkninger

Til § 1, nr. 1

Forslaget er en følge af, at bestemmelsen er ændret og flyttet til

forslagets § 35 e, stk. 5.

Til § 1, nr. 2

Til § 35 e, stk. 1

Bemærkningerne til lov nr. 438 af 1. juni 1994 gør rede for, at der i

sager om forbud mod bekæmpelsesmidler skal følges en særlig, administrativ

procedure. I forlængelse heraf præciserer forslaget, at den administrative

behandling af disse sager følger forslaget til § 35 e, stk. 2-4. Der henvises

til de specielle bemærkninger herom. Proceduren følges som hidtil såvel i

sager om revurdering af gamle bekæmpelsesmidler og sager om godkendelse af

nye midler som i sager om eksisterende godkendelser, hvor der kommer nye

oplysninger, jf. § 38, stk. 1.

Den særlige, administrative procedure i såvel bemærkningerne til lov nr.

438 som i nærværende forslag er en følge af et konstateret behov for, at

sager om bekæmpelsesmidler afgøres hurtigere, end den hidtidige

administrative ordning på området gav mulighed for. Med lov nr. 438 blev det

præciseret, at en afgørelse af disse sager ikke længere måtte kunne udsættes

gang på gang med henvisning til, at der forelå nye oplysninger om det

pågældende middels egenskaber.

Forslaget præciserer derfor tillige, at den foreslåede administrative

procedure træder i stedet for reglerne i forvaltningslovens § 11 og §§ 19 -

21, der således ikke finder selvstændig anvendelse. Disse regler pålægger

myndigheden at udsætte sagens afgørelse, indtil parten - det vil her sige

ansøgeren eller godkendelsesindehaveren - henholdsvis har haft lejlighed til

at sætte sig ind i sagens dokumenter, er blevet hørt i sagen, og har haft

adgang til at fremkomme med en udtalelse.

Forslaget følger imidlertid i hovedtræk principperne i forvaltningsloven,

idet ansøgeren eller godkendelsesindehaveren altid gøres bekendt med den

udarbejdede grundvurdering. Grundvurderingen indeholder en gennemgang af

sagens oplysninger og Miljøstyrelsens foreløbige vurdering heraf. Ansøgeren

eller godkendelsesindehaveren har på dette grundlag adgang til at udtale sig,

og udtalelsen kan vedrøre såvel sagens oplysninger som Miljøstyrelsens

vurdering heraf. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til § 35

e, stk. 2.

Hertil kommer, at Miljøstyrelsen altid forelægger disse sager for eksterne

eksperter og Bekæmpelsesmiddelrådet, inden der træffes afgørelse, hvilket

også medvirker til at sikre, at der træffes en afgørelse på et forsvarligt

grundlag. Herom henvises nærmere til de specielle bemærkninger til § 35 e,

stk. 3 og stk. 4.

Ansøgeren eller godkendelsesindehaveren kan derimod ikke afgive udtalelse

senere i proceduren. Parten kan således ikke afgive udtalelse og fremkomme

med oplysninger for eksempel i tilknytning til de udtalelser, en ekstern

ekspert og Bekæmpelsesmiddelrådet udarbejder. Herom henvises nærmere til de

specielle bemærkninger til § 35 e, stk. 2.

Ministeren træffer afgørelse på grundlag af en indstilling fra

Miljøstyrelsen. Med indstillingen følger: Miljøstyrelsens grundvurdering med

eventuelt tillæg, jf. § 35 e, stk. 2, en eventuel udtalelse fra ansøgeren

eller godkendelsesindehaveren, jf. § 35 e, stk. 2, notat om

erhvervsøkonomiske konsekvenser for brugerne og eventuelle kommentarer

hertil, jf. de specielle bemærkninger til § 35 e, stk. 2, ekspertudtalelse,

jf. § 35 e, stk. 3 og endelig formanden for Bekæmpelsesmiddelrådets

skriftlige sammenfatning af rådets drøftelse, jf. § 35 e, stk. 4. Før

ministeren træffer afgørelse, vil Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

blive orienteret i lighed med den orientering, der kendes fra

genteknologisager, når der gives konkrete udsætningstilladelser.

Ministerens afgørelse om forbud fører til udstedelse af en bekendtgørelse,

der supplerer bilag 2, liste A.

Det kan forventes, at vurderingen af en del midler vil resultere i, at et

bekæmpelsesmiddel, der før var godkendt for eksempel til brug i en række

forskellige afgrøder eller i en bestemt dosering, efter revurdering eller

efter ansøgning om fornyet godkendelse kun kan godkendes til få afgrøder

eller ikke længere kan godkendes i den ansøgte, høje dosering. Der kan tænkes

en række andre, lignende eksempler. Den administrative ordning er her, at

såfremt forbudsproceduren fører til et forbud, optages midlet på bilag 2,

liste A for så vidt angår de afgrøder eller den dosering eller andet, der

ikke længere kan godkendes. Når optagelse på listen er besluttet af

ministeren, underrettes ansøgeren eller godkendelsesindehaveren om, at dette

er tilfældet, og at godkendelsen af midlet derfor er bortfaldet. For de

afgrøder eller den dosering eller andet, der fortsat kan godkendes, udsteder

Miljøstyrelsen derefter en godkendelse. Godkendelsen vil være at betragte som

en godkendelse af et nyt middel, fordi det nu kun må anvendes til visse

afgrøder, i en lavere dosering eller andet. Miljøstyrelsen vil derfor

samtidig kræve, at midlet ændrer salgsnavn, jf. lovens § 35, stk. 6, så det

nu godkendte middel ikke kan forveksles med det, der er optaget på liste A.

Til § 35 e, stk. 2

Miljøstyrelsens grundvurdering af et bekæmpelsesmiddel indeholder:

1) gennemgang af sagens oplysninger, der omfatter de

undersøgelsesresultater og andre data, der til brug for udarbejdelsen af

grundvurderingen er indsendt af ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til

Miljøstyrelsen, eller er indhentet af Miljøstyrelsen og 2) vurdering af

sagens oplysninger. Grundvurderingen indeholder desuden en risikovurdering,

når de til enhver tid gældende regler stiller krav om, at en sådan foretages.

En risikovurdering omfatter en effektvurdering sammenholdt med en

eksponeringsvurdering. Ved en risikovurdering bedømmes, hvilke effekter et

bekæmpelsesmiddel har på en art (for eksempel pattedyr, fugle eller fisk),

når man inddrager, hvilke mængder af midlet arten udsættes for ved den

konkret søgte anvendelse (eksponeringsvurdering). I forbindelse med

risikovurderingen inddrages de effekter, der er fundet ved forskelllige

undersøgelser, og som fremgår af sagens oplysninger, og det vurderes, om

disse effekter har betydning for den art, der udsættes for midlet

(effektvurdering). Risikovurderingen bør i så høj grad som muligt udtrykke

sandsynligheden for, at en effekt af en given størrelse indtræffer.

Miljøstyrelsens vurdering af bekæmpelsesmidler sker under varetagelse af

de samme hensyn og under udøvelse af de samme skøn, hvad enten der er tale om

sager, der afgøres med en godkendelse eller sager, der fører til indstilling

om forbudsprocedure. Grundvurderingen udleveres til ansøgeren eller

godkendelsesindehaveren, der inden seks uger kan fremkomme med en udtalelse.

Hvis ansøgeren eller godkendelsesindehaveren benytter sig af muligheden for

at afgive en udtalelse, udarbejder Miljøstyrelsen på grundlag heraf et tillæg

til grundvurderingen, hvori udtalelsen indgår.

Det foreslås, at yderligere oplysninger, det vil sige

undersøgelsesresultater og andre data, ikke skal kunne inddrages i

sagsbehandlingen, så længe sagen behandles i forbudsprocedure; det vil sige

fra grundvurderingens dato. Dette skal ses i sammenhæng med, at

Miljøstyrelsens grundvurdering i alt væsentligt er baseret på materiale

fremsendt af ansøgeren eller godkendelsesindehaveren.

I tilknytning hertil foreslås, at Miljøstyrelsen under ganske særlige

omstændigheder kan beslutte at inddrage yderligere oplysninger i løbet af

forbudsproceduren. Her tænkes på den situation, at der undtagelsesvis

fremkommer helt nye oplysninger, der efter Miljøstyrelsens opfattelse

afgørende ændrer vurderingen af midlets egenskaber. Denne undtagelsesmulighed

indebærer således ikke en generel forpligtelse for Miljøstyrelsen til at

behandle yderligere oplysninger, der måtte fremkomme efter grundvurderingens

dato.

Såfremt der efter afslutningen af forbudsproceduren fremkommer nye

oplysninger, der afgørende ændrer vurderingen af midlets egenskaber, kan der

altid indgives en ny ansøgning om godkendelse af midlet.

Det samme gælder de sager, hvor ansøgeren eller godkendelsesindehaveren

efter modtagelsen af Miljøstyrelsens grundvurdering søger om en ny vurdering

af midlet med den begrundelse, at doseringen - det vil sige den konkrete

mængde, der udbringes - kan nedsættes. For begge eksempler gælder således, at

sagerne behandles efter og uafhængigt af forbudsproceduren. Begrundelsen er i

begge tilfælde, at der kræves en helt ny sagsbehandling fra Miljøstyrelsens

side. Der kan tænkes at forekomme andre situationer, der kan sidestilles

hermed.

Miljøstyrelsen udarbejder efter høring af Landbrugs- og Fiskeriministeriet

et notat om de erhvervsøkonomiske konsekvenser for brugerne ved et helt eller

delvist forbud mod midlet og med forslag til afviklingsfrister. Notatet

udleveres til ansøgeren eller godkendelsesindehaveren og relevante

interesseorganisationer, herunder brugerorganisationer, der inden seks uger

fra følgebrevets dato kan fremsætte deres kommentarer. I sager om godkendelse

af et nyt stof udarbejdes notatet ikke.

Til § 35 e, stk. 3

Når grundvurderingen er udarbejdet, og ansøgerens eller

godkendelsesindehaverens frist på 6 uger til at afgive udtalelse er udløbet,

indhenter Miljøstyrelsen en ekspertudtalelse i sagen. Ministeren vil således

fremover for alle stoffer, der indgår i midler, der indstilles til

forbudsproceduren, få eksterne eksperters udtalelse om sagen, forinden

ministeren træffer afgørelse. Eksperten har ifølge forslaget tre måneder til

at udarbejde udtalelsen, der udarbejdes på grundlag af Miljøstyrelsens

grundvurdering. I de sager, hvor der foreligger en udtalelse fra ansøgeren

eller godkendelsesindehaveren, indgår udtalelsen og Miljøstyrelsens

bemærkninger hertil som et tillæg til grundvurderingen, jf. de specielle

bemærkninger til § 35 e, stk. 2.

Det Sundhedsvidenskabelige, Det Naturvidenskabelige og Det Jordbrugs- og

Veterinærvidenskabelige Forskningsråd udpeger i fællesskab et antal eksperter

inden for områderne sundhedsmæssig effekt af bekæmpelsesmidler, miljømæssig

effekt af bekæmpelsesmidler, vurdering af dokumentation vedrørende

eksponering samt vurdering af dosering og udbringning af bekæmpelsesmidler.

Miljøstyrelsen beskikker ad hoc blandt de udpegede en eller flere eksperter

fra relevante fagområder.

Af hensyn til afgrænsningen af ekspertens opgave, foreslås regler for,

hvad eksperten henholdsvis skal afgive udtalelse om og ikke afgive udtalelse

om. Afgrænsningen er foretaget således, at eksperten ikke skal sætte sin

udtalelse i relation til de politisk betonede rammer for vurderingen af

bekæmpelsesmidler. Eksperten skal alene udtale sig om Miljøstyrelsens

vægtning og anvendelse af de undersøgelsesresultater og andre data, der til

brug for udarbejdelsen af grundvurderingen er indsendt af ansøgeren eller

godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen, eller er indhentet af

Miljøstyrelsen, jf. § 35 e, stk. 2 og bemærkningerne hertil.

Eksperten skal endvidere alene udtale sig om de af midlets egenskaber, der

fører til, at Miljøstyrelsen anser midlet for at være særligt farligt for

sundheden eller særligt skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1. Som eksempel

kan nævnes, at Miljøstyrelsen indstiller et middel til forbudsprocedure,

fordi midlet er svært nedbrydeligt (persistent) i jord. Eksperten skal kun

udtale sig på dette ene punkt, og ekspertens opgave og dermed udtalelsens

indhold består af:

1) En stillingtagen til grundvurderingens punkt 2: »vurdering af

sagens oplysninger«, hvor Miljøstyrelsen vægter og anvender

dokumentationsmaterialet. Eksperten udtaler sig altså om, hvorvidt

Miljøstyrelsens vægtning og anvendelse af dokumentation er fagligt

forsvarlig. Eksperten skal ikke undersøge, om der i øvrigt findes

dokumentation på området, som hverken ansøgeren, godkendelsesindehaveren

eller Miljøstyrelsen har henholdsvis indsendt eller indhentet til brug for

udarbejdelsen af grundvurderingen.

2) En stillingtagen til, om Miljøstyrelsens konklusioner vedrørende midlet

og aktivstoffet er fagligt forsvarlige på basis af den anvendte

dokumentation. Det skal dog understreges, at eksperten i den forbindelse ikke

skal udtale sig om de sikkerhedsfaktorer, generelle eksponeringsmodeller og

acceptniveauer, Miljøstyrelsen inddrager i den skønsmæssige vurdering af

bekæmpelsesmidler.

En sikkerhedsfaktor korrigerer for, at der kun laves undersøgelser af

midlets effekter på en eller få arter, og faktoren skal således beskytte de

ikke undersøgte arter i økosystemerne. En eksponeringsmodel fastlægges ud fra

generelle overvejelser over, i hvilket omfang mennesker og dyr udsættes for

påvirkninger fra det konkrete bekæmpelsesmiddel ved den konkret ansøgte

dosering og anvendelse. Et acceptniveau angiver niveauet for de effekter, der

på baggrund af en risikovurdering accepteres i miljøet ved brug af et konkret

middel. Hertil hører for eksempel EU's grænseværdi for indholdet af

pesticider i drikkevand.

De nævnte dele af grundvurderingen, som eksperten ikke skal udtale sig om,

er baseret på Miljøstyrelsens vurderingsgrundlag, der har været forelagt

Bekæmpelsesmiddelrådet og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Eksperten skal således udtale sig under hensyntagen til, at de nævnte

faktorer, modeller og niveauer er givne. Eksperten udarbejder herefter sin

udtalelse på baggrund af sin stillingtagen under 1) og 2).

For yderligere at styrke grundlaget for afgørelsen af forbudssager, vil

det vurderingsgrundlag, Miljøstyrelsen anvender, årligt blive forelagt

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Udvalget vil herved blive

informeret om vurderingsgrundlagets aktuelle indhold.

En ekspertudtalelse skal ikke tage stilling til, om Miljøstyrelsens

konklusioner om et bekæmpelsesmiddels egenskaber er videnskabeligt bevist.

Kemikalieloven stiller ikke krav om, at et bekæmpelsesmiddels sundhedsfarlige

eller miljøskadelige egenskaber skal være videnskabeligt beviste, for at

midlet kan indstilles til forbudsproceduren. Det er tilstrækkeligt at

begrunde et forbud med, at midlet på grundlag af foreliggende undersøgelser

eller erfaringer formodes at være særligt farligt for sundheden eller

særligt skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1, som der henvises til i § 35

d, stk. 1, nr. 1.

En ekspertudtalelse om Miljøstyrelsens grundvurdering af et

bekæmpelsesmiddel kan sammenlignes med den udtalelse, eksperter udarbejder,

når de udtaler sig om fagfællers videnskabelige artikler, eller udtaler sig

om en afhandling, der er indleveret til opnåelse af Ph.D.-graden. Ekspertens

tidsforbrug i sager om bekæmpelsesmidler afhænger af karakteren af den

konkrete forbudssag, men det er på baggrund af ovenstående realistisk at

forvente, at eksperten kan udtale sig om et bekæmpelsesmiddel inden for

tidsfristen på tre måneder.

Ekspertens overholdelse af tidsfristen på tre måneder er afgørende for, om

formålet med lov nr. 438 af 1. juni 1994 og formålet med nærværende

lovforslag kan overholdes, nemlig at sager om forbud mod bekæmpelsesmidler

skal afgøres hurtigt, så de særligt sundhedsfarlige eller miljøskadelige

midler kan fjernes fra markedet. I tilknytning hertil foreslås det

præciseret, at hverken ansøgeren, godkendelsesindehaveren eller

Miljøstyrelsen kan stille spørgsmål til eksperten.

Miljøstyrelsen vil endvidere ikke udpege en ekspert, der på forhånd

tilkendegiver, at tidsfristen ikke kan overholdes for den pågældendes

vedkommende. Hvis det efter udpegningen viser sig, at en ekspert for eksempel

på grund af længerevarende sygdom eller andet forfald ikke kan overholde

fristen, vil Miljøstyrelsen udpege en anden med den følge, at en ny

tre-måneders frist begynder. Ekspertudtalelsen sendes til ansøgeren eller

godkendelsesindehaveren til orientering.

Til § 35 e, stk. 4

Inden ministeren træffer afgørelse om et eventuelt forbud mod et

bekæmpelsesmiddel, skal sagen forelægges for Bekæmpelsesmiddelrådet til

udtalelse. En sådan forelæggelse er betinget af, at Miljøstyrelsen

opretholder grundvurderingens indstilling om, at midlet bør forbydes. Der vil

i den forbindelse blive lagt betydelig vægt på ekspertudtalelsens indhold.

Bekæmpelsesmiddelrådets drøftelse sker på baggrund af følgende materiale:

Miljøstyrelsens grundvurdering med eventuelt tillæg, jf. § 35 e, stk. 2,

ekspertudtalelsen og notat om erhvervøkonomiske konsekvenser ved et helt

eller delvist forbud mod midlet med eventuelle kommentarer, jf. de specielle

bemærkninger til § 35 e, stk. 2. Formanden for Bekæmpelsesmiddelrådet

udarbejder en skriftlig sammenfatning af rådets debat.

Til § 35 e, stk. 5

Forslaget svarer indholdsmæssigt til bemyndigelsesbestemmelsen i den

gældende lovs § 35 d, stk. 3.

Til § 35 f

Forslaget er identisk med dispensationsbestemmelsen i den gældende lovs §

35 e.

Til § 1, nr. 3

Forslaget præciserer, at tilbagekaldelsesproceduren i § 38, stk. 1 ikke

anvendes, når et godkendt middel på baggrund af nye oplysninger vurderes som

uacceptabelt for sundhed eller miljø, jf. § 35 d, stk. 1, nr. 1. Derimod

bortfalder godkendelsen, hvis det af godkendelsen omfattede middel optages på

bilag 2, liste A. Godkendelsens bortfald er en konsekvens af, at midler, der

optages på liste A, ikke længere må sælges eller anvendes i Danmark, jf. § 35

c. Ordlyden af § 38 blev imidlertid ikke ved vedtagelsen af § 35 c og d i lov

nr. 438 konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

Der er i en klage til Folketingets Ombudsmand rejst tvivl om, hvorvidt

nye, belastende oplysninger om allerede godkendte midler kan føre til

umiddelbar iværksættelse af forbudsproceduren, eller om denne type sager i

stedet skulle følge den tidligere procedure med tilbagekaldelse af

godkendelsen og med efterfølgende klageadgang til Miljøklagenævnet.

Sagsbehandlingen i Miljøklagenævnet kunne i så fald efterfølgende suppleres

med en sagsbehandling efter forbudsproceduren og herunder med ekstern

ekspertudtalelse. Med den foreslåede konsekvensændring af § 38, stk. 1

tydeliggøres, at tilbagekaldelsesproceduren efter denne bestemmelse ikke

anvendes i forbindelse med midler, der indstilles til forbudsprocedure.

Til § 2

De sager, hvor der inden den 1. november 1995 i overensstemmelse med § 44

b i bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995, er indleveret anmodning om

ekspertudtalelse på basis af præciserede spørgsmål, vil blive behandlet efter

de hidtil gældende regler i bekendtgørelsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter