1995 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER (FORBUDSPROCEDURE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 9.
juli 1993, som ændret ved lov nr. 1111 af 22. december 1993, lov nr. 438 af
1. juni 1994 og § 45 i lov nr. 416 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 35 d, stk. 3, ophæves.
2. Efter § 35 d indsættes:
» § 35 e. Den administrative behandling af sager efter § 35 d,
stk. 1, nr. 1, sker på grundlag af reglerne i stk. 2-4. Reglerne i
forvaltningslovens § 11 og §§ 19-21 finder ikke anvendelse.
Stk. 2. Miljøstyrelsen udarbejder en grundvurdering af midlet på
grundlag af de undersøgelsesresultater og andre data, der er indsendt af
ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen eller er indhentet
af Miljøstyrelsen. Ansøgeren eller godkendelsesindehaveren kan inden seks
uger fra modtagelsen af grundvurderingen fremkomme med en udtalelse hertil.
Miljøstyrelsen udarbejder på grundlag heraf et tillæg til grundvurderingen.
Miljøstyrelsen inddrager ikke yderligere undersøgelsesresultater og andre
data i sagsbehandlingen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan
Miljøstyrelsen helt undtagelsesvis beslutte at inddrage sådanne oplysninger.
Stk. 3. Miljøstyrelsen indhenter en ekstern ekspertudtalelse om
grundvurderingen med eventuelt tillæg. Eksperten skal alene udtale sig om
Miljøstyrelsens vægtning og anvendelse af de undersøgelsesresultater og andre
data, der til brug for udarbejdelsen af grundvurderingen er indsendt af
ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen eller er indhentet
af Miljøstyrelsen. Eksperten skal alene udtale sig om dem af midlets
egenskaber, der fører til, at Miljøstyrelsen anser midlet for at være særlig
farligt for sundheden eller særlig skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1.
Eksperten skal ikke udtale sig om andre forhold, herunder ikke om generelle
eksponeringsmodeller, acceptniveauer eller sikkerhedsfaktorer. Ansøgeren,
godkendelsesindehaveren eller Miljøstyrelsen har ikke adgang til at stille
Læs alt
spørgsmål til eksperten. Eksperten afgiver inden tre måneder en udtalelse.
Stk. 4. Bekæmpelsesmiddelrådet afgiver en udtalelse i sagen.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af
sager efter stk. 1-4 og § 35 d, herunder fastsætte frister for parters
deltagelse i sagsbehandlingen.
§ 35 f. Ministeren kan i særlige tilfælde godkende, jf. § 33, at
bekæmpelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der er omfattet af bilag 2,
kan sælges og anvendes i Danmark under nærmere fastsatte vilkår.«
3. I § 38, stk. 1, udgår »eller nye oplysninger
skønnes at gøre det nødvendigt«, og efter 1. pkt. indsættes som nye
punktummer:
»Hvis nye oplysninger fører til, at et godkendt middel anses for
særlig farligt for sundheden eller særlig skadeligt for miljøet, jf. § 35,
stk. 1, behandles sagen efter § 35 d og § 35 e uden forudgående
tilbagekaldelse af den eksisterende godkendelse. Hvis midlet optages på bilag
2, liste A, bortfalder godkendelsen.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 20.
februar 1995 om ændring af bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om
bekæmpelsesmidler ophæves.
Stk. 3. Sager, hvori der inden 1. november 1995 er indgivet
anmodning om ekspertbedømmelse efter § 44 b i Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om bekæmpelsesmidler, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995, behandles efter de hidtil
gældende regler.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 9.
juli 1993 som ændret ved lov nr. 1111 af 22. december 1993, lov nr. 438 af 1.
juni 1994 og § 45 i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af
bekæmpelsesmidler, foretages følgende ændringer:
1. § 35 d, stk. 3 ophæves.
2. Efter § 35 d indsættes:
» § 35 e. Den administrative behandling af sager efter § 35 d,
stk. 1, nr. 1 sker på grundlag af reglerne i stk. 2 - 4. Reglerne i
forvaltningslovens § 11 og §§ 19 - 21 finder ikke anvendelse.
Stk. 2. Miljøstyrelsen udarbejder en grundvurdering af midlet på
grundlag af de undersøgelsesresultater og andre data, der er indsendt af
ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen, eller er
indhentet af Miljøstyrelsen. Ansøgeren eller godkendelsesindehaveren kan
inden seks uger fra modtagelsen af grundvurderingen fremkomme med en
udtalelse hertil. Miljøstyrelsen udarbejder på grundlag heraf et tillæg til
grundvurderingen. Miljøstyrelsen inddrager ikke yderligere
undersøgelsesresultater og andre data i sagsbehandlingen. Når ganske særlige
omstændigheder taler herfor, kan Miljøstyrelsen helt undtagelsesvis beslutte
at inddrage sådanne oplysninger.
Stk. 3. Miljøstyrelsen indhenter en ekstern ekspertudtalelse om
grundvurderingen med eventuelt tillæg. Eksperten skal alene udtale sig om
Miljøstyrelsens vægtning og anvendelse af de undersøgelsesresultater og andre
data, der til brug for udarbejdelsen af grundvurderingen er indsendt af
ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen, eller er
indhentet af Miljøstyrelsen. Eksperten skal alene udtale sig om de af midlets
egenskaber, der fører til, at Miljøstyrelsen anser midlet for at være særligt
farligt for sundheden eller særligt skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1.
Eksperten skal ikke udtale sig om andre forhold, herunder ikke om generelle
eksponeringsmodeller, acceptniveauer eller sikkerhedsfaktorer. Ansøgeren,
godkendelsesindehaveren eller Miljøstyrelsen har ikke adgang til at stille
spørgsmål til eksperten. Eksperten afgiver inden tre måneder en udtalelse.
Stk. 4. Bekæmpelsesmiddelrådet afgiver en udtalelse i sagen.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af
sager efter § 35 d og § 35 e, herunder fastsætte frister for parters
deltagelse i sagsbehandlingen.
§ 35 f. Ministeren kan i særlige tilfælde godkende, jf. § 33, at
bekæmpelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der er omfattet af bilag 2,
kan sælges og anvendes i Danmark under nærmere fastsatte vilkår.«
3. I § 38, stk. 1 udgår: » eller nye oplysninger
skønnes at gøre det nødvendigt. » og i stedet indsættes: ».
Hvis nye oplysninger fører til, at et godkendt middel anses for særligt
farligt for sundheden eller særligt skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1,
behandles sagen efter § 35 d og § 35 e uden forudgående tilbagekaldelse af
den eksisterende godkendelse. Hvis midlet optages på bilag 2, liste A,
bortfalder godkendelsen.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 20.
februar 1995 om ændring af bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om
bekæmpelsesmidler ophæves.
Stk. 3. Sager, hvori der inden 1. november 1995 er indgivet
anmodning om ekspertbedømmelse efter § 44 b i Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om bekæmpelsesmidler som ændret ved
bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995, behandles efter de hidtil
gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Igennem de senere år har Miljø- og Energiministeriet arbejdet med en
revurdering af bekæmpelsesmidler, der markedsføres på grundlag af gamle og
forældede principper fra den første bekæmpelsesmiddellov fra 1961. Det er
midler, som kun er vurderet med hensyn til menneskers og husdyrs sundhed - og
ikke med hensyn til midlernes effekter på miljøet.
Blandt andet for at fremskynde afslutningen af revurderingen vedtog
Folketinget lov nr. 438 af 1. juni 1994. Med loven blev midler, der
indeholder syv forskellige aktivstoffer, forbudt ved optagelse på lovens
bilag 2, liste A. Samtidig blev miljø- og energiministeren tillagt den
endelige afgørelse af alle fremtidige typer af sager om bekæmpelsesmidler,
der af Miljøstyrelsen bliver vurderet til at udgøre en uacceptabel risiko af
sundheds- eller miljømæssige årsager i henhold til lovens § 35, stk. 1. Af
forarbejderne til loven fremgår, hvilken administrativ procedure der skal gå
forud for ministerens afgørelse, og proceduren er udmøntet ved en ændring af
bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler - Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995.
Det har nu vist sig, at proceduren ikke som tilsigtet opfylder lovens
formål om en fagligt forsvarlig og hurtig afgørelse vedrørende de særligt
sundhedsfarlige og miljøskadelige midler. Hovedproblemet er, at
virksomhedernes ret til at stille spørgsmål til eksperter har vist sig at
medføre, at eksperterne ikke kan overholde lovbemærkningernes tidsfrist om to
måneders sagsbehandling. Det foreslås derfor, at procedurereglerne ændres, og
at det sker i form af en ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.
Ændringen indebærer, at der fremover i alle sager, der følger
forbudsproceduren, på Miljøstyrelsens foranledning - ud over en udtalelse fra
virksomheden - vil blive indhentet en ekstern ekspertudtalelse, når
Miljøstyrelsen har udarbejdet en grundvurdering af et middel. I konsekvens
heraf udgår virksomhedens mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne.
Desuden foreslås en præcisering af forholdet mellem forbudsproceduren i § 35
d, stk. 1, nr. 1 og tilbagekaldelsesreglen i § 38, stk. 1.
I. Baggrunden for lovændringen
Proceduren forud for miljø- og energiministerens afgørelse om forbud mod
et bekæmpelsesmiddel forløber under de gældende regler således:
Miljøstyrelsen udarbejder en grundvurdering af midlet, som ansøgeren eller
godkendelsesindehaveren får tre måneder til at kommentere. På baggrund af
kommentarerne gennemgår Miljøstyrelsen sagen igen og meddeler ansøgeren eller
godkendelsesindehaveren sine bemærkninger. Ansøgeren eller
godkendelsesindehaveren har herefter fjorten dages frist til at anmode
Miljøstyrelsen om at indhente en ekspertudtalelse om Miljøstyrelsens faglige
behandling af den pågældende sag.
Af forarbejderne til lov nr. 438 og af bekendtgørelse nr. 115 fremgår, at
Forskningsrådene udpeger en række eksperter, at eksperterne skal udtale sig
på basis af præciserede spørgsmål, og at det skal ske inden for en frist på
to måneder. En præciseret anmodning skulle afgrænse og konkretisere opgaven,
så eksperten ikke var nødt til at gennemgå hele sagen forfra. Når eksperten
har afgivet udtalelse, skal sagen drøftes i Bekæmpelsesmiddelrådet.
I en række konkrete sager har det nu vist sig, at virksomhedernes adgang
til at stille præciserede spørgsmål til eksterne eksperter medfører, at
eksperterne ikke kan afgive udtalelse inden for fristen på to måneder.
Omfanget og arten af de stillede spørgsmål bevirker, at eksperterne skønner,
at deres tidsforbrug i stedet bliver syv til otte måneder. Et sådant
tidsforbrug er i modstrid med formålet med lov nr. 438 om en hurtigere
afgørelse af sager om forbud mod de særligt sundhedsfarlige og miljøskadelige
bekæmpelsesmidler. Miljø- og energiministeren har derfor meddelt Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg, at regeringen vil fremsætte forslag til
lovændring på området, for så vidt angår fremtidige sager.
II. Forslagets hovedprincipper
Med dette forslag til ændring af lov om kemiske stoffer og produkter har
ansøgeren eller godkendelsesindehaveren fortsat mulighed for at fremsætte
sine bemærkninger til Miljøstyrelsens grundvurdering af et middel. Endvidere
vil der fremover i alle forbudssager blive indhentet en ekstern
ekspertudtalelse om grundvurderingen. Ekspertudtalelsen bliver hermed
obligatorisk, og som en konsekvens heraf udgår virksomhedens adgang til at
stille spørgsmål til eksperterne, ligesom det præciseres, at heller ikke
Miljøstyrelsen kan stille dem spørgsmål.
Ekspertudtalelsen indhentes på foranledning af Miljøstyrelsen, når en
eventuel udtalelse fra ansøgeren er gennemgået, og dermed et eventuelt tillæg
til grundvurderingen er udarbejdet. Forslaget indebærer således, at
virksomheden får mulighed for inden seks uger at fremkomme med en udtalelse
til Miljøstyrelsens grundvurdering, hvorefter eksperten har tre måneder til
at afgive udtalelse om grundvurderingen. Hvis virksomheden benytter sig af
adgangen til at afgive udtalelse, vil udtalelsen og Miljøstyrelsens vurdering
heraf tilgå eksperten i form af ovennævnte tillæg til grundvurderingen.
Blandt andet på baggrund heraf drøfter Bekæmpelsesmiddelrådet sagen.
De specielle bemærkninger til § 35 e dels ændrer og dels præciserer
eksperternes opgave yderligere, idet eksperterne for fremtiden skal afgive en
udtalelse, der kan sammenlignes med den udtalelse, der afgives om fagfællers
videnskabelige artikler før offentliggørelsen eller afgives om en
Ph.D.-afhandling. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §
35 e.
III. Forslagets konsekvenser
1. Administrative og økonomiske konsekvenser
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995
ophæves ved lovens ikrafttræden.
Omfanget af sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen i forbindelse med
administrationen af forbudsproceduren vil ikke blive ændret nævneværdigt.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for staten, idet
honoraret til eksterne eksperter dækkes af provenuet fra den afgift på
bekæmpelsesmidler, importører og danske producenter betaler.
Det er vanskeligt at vurdere omkostningerne vedrørende honorering af de
eksterne eksperter, idet antallet af forbudssager ikke kan forudsiges med
nogen større sikkerhed. Det kan endvidere ikke forudsiges, hvilket
tidsforbrug der medgår, da det afhænger af problemstillingerne i de konkrete
sager.
Hvis det dog eksempelvis forudsættes, at der årligt indhentes ti
ekspertudtalelser, anslås den samlede årlige udgift at andrage i
størrelsesorden 100.000- 200.000 kr.
2. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget præciserer den administrative ramme, der blev fastlagt i
bemærkningerne til lov nr. 438 af 1. juni 1994. Forslaget muliggør, at
markedsføring og anvendelse af de særligt sundhedsfarlige eller
miljøskadelige midler hurtigere og mere effektivt end under de gældende
regler kan hindres. Som for lov nr. 438 gælder, at forslaget er en opfølgning
af målsætningen i miljøministerens handlingsplan for bekæmpelsesmidler fra
1986 om, at særligt sundhedsfarlige eller miljøskadelige bekæmpelsesmidler
ikke må sælges og anvendes i Danmark.
I Danmark betragtes alt grundvand som potentielt drikkevand. De tidligere
års brug af bekæmpelsesmidler og eventuelle skader som følge deraf kan ikke
ændres med lovforslaget, og det kan forventes, at forurening stammende fra
tidligere brug kan bestå i årtier. Desuden går der ofte lang tid fra brug af
bekæmpelsesmidler, til forurening kan konstateres, fordi grundvandet dannes
over lange tidsrum. Det ønskes ikke at gennemføre en omfattende og særdeles
udgiftskrævende rensning af grundvandet, før det kan bruges som drikkevand.
Når salg og anvendelse af uacceptable bekæmpelsesmidler forhindres,
mindskes belastningen af sundhed og miljø. Af de konkrete sager fremgår,
hvilke uønskede sundheds- eller miljømæssige effekter det pågældende middel
har, og som ved et forbud kan undgås.
3. Forholdet til EU-regler
Forslaget er som tidligere omtalt en præcisering af den administrative
procedure, der blev fastlagt i bemærkningerne til lov nr. 438 af 1. juni
1994. Forslaget indeholder derfor ikke regler, der selvstændigt skal vurderes
i forhold til EU's regler om bekæmpelsesmidler, herunder direktiv 91/414/EØF
med bilag I-VI (PBM-direktivet), der indeholder regler for markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler.
Vurderingen af denne gruppe bekæmpelsesmidler sker fortsat i henhold til
overgangsreglen i art. 8, stk. 2, hvilket blandt andet medfører, at
medlemsstaterne vurderer midlerne på basis af nationale principper, dog inden
for rammerne af de helt overordnede principper i art. 4, 1, b). Principperne
omtaler for eksempel, at midlerne skal være tilstrækkeligt effektive, og at
de ikke må have nogen direkte eller indirekte skadevirkning på menneskers
eller dyrs sundhed, på grundvandet eller på miljøet.
PBM-direktivets bilag VI om ensartede principper for godkendelse af
plantebeskyttelsesmidler er fastlagt ved direktiv 94/43/EØF. Ifølge
PBM-direktivets art. 4, 1, a) skal medlemsstaterne først anvende de ensartede
principper for godkendelse af et middel, når det aktivstof, der indgår i
midlet, via EU's revurderingsprocedure er godkendt og dermed optaget på
PMB-direktivets bilag I (positivlisten). Der er endnu ikke opført
aktivstoffer på bilag I.
IV. Høring
Forslaget har været til høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Justitsministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Skov- og
Naturstyrelsen, Miljøklagenævnet, Forskningsrådene, Bekæmpelsesmiddelrådet,
Dansk Agrokemisk Forening, Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger, Dansk
Familielandbrug, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, De
samvirkende danske Frøavlerforeninger, Dansk Skovforening, Dansk
Erhvervsfrugtavl, Specialarbejderforbundet i Danmark, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, NOAH, Greenpeace Danmark
og Verdensnaturfonden.
Specielle bemærkninger
Til § 1, nr. 1
Forslaget er en følge af, at bestemmelsen er ændret og flyttet til
forslagets § 35 e, stk. 5.
Til § 1, nr. 2
Til § 35 e, stk. 1
Bemærkningerne til lov nr. 438 af 1. juni 1994 gør rede for, at der i
sager om forbud mod bekæmpelsesmidler skal følges en særlig, administrativ
procedure. I forlængelse heraf præciserer forslaget, at den administrative
behandling af disse sager følger forslaget til § 35 e, stk. 2-4. Der henvises
til de specielle bemærkninger herom. Proceduren følges som hidtil såvel i
sager om revurdering af gamle bekæmpelsesmidler og sager om godkendelse af
nye midler som i sager om eksisterende godkendelser, hvor der kommer nye
oplysninger, jf. § 38, stk. 1.
Den særlige, administrative procedure i såvel bemærkningerne til lov nr.
438 som i nærværende forslag er en følge af et konstateret behov for, at
sager om bekæmpelsesmidler afgøres hurtigere, end den hidtidige
administrative ordning på området gav mulighed for. Med lov nr. 438 blev det
præciseret, at en afgørelse af disse sager ikke længere måtte kunne udsættes
gang på gang med henvisning til, at der forelå nye oplysninger om det
pågældende middels egenskaber.
Forslaget præciserer derfor tillige, at den foreslåede administrative
procedure træder i stedet for reglerne i forvaltningslovens § 11 og §§ 19 -
21, der således ikke finder selvstændig anvendelse. Disse regler pålægger
myndigheden at udsætte sagens afgørelse, indtil parten - det vil her sige
ansøgeren eller godkendelsesindehaveren - henholdsvis har haft lejlighed til
at sætte sig ind i sagens dokumenter, er blevet hørt i sagen, og har haft
adgang til at fremkomme med en udtalelse.
Forslaget følger imidlertid i hovedtræk principperne i forvaltningsloven,
idet ansøgeren eller godkendelsesindehaveren altid gøres bekendt med den
udarbejdede grundvurdering. Grundvurderingen indeholder en gennemgang af
sagens oplysninger og Miljøstyrelsens foreløbige vurdering heraf. Ansøgeren
eller godkendelsesindehaveren har på dette grundlag adgang til at udtale sig,
og udtalelsen kan vedrøre såvel sagens oplysninger som Miljøstyrelsens
vurdering heraf. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til § 35
e, stk. 2.
Hertil kommer, at Miljøstyrelsen altid forelægger disse sager for eksterne
eksperter og Bekæmpelsesmiddelrådet, inden der træffes afgørelse, hvilket
også medvirker til at sikre, at der træffes en afgørelse på et forsvarligt
grundlag. Herom henvises nærmere til de specielle bemærkninger til § 35 e,
stk. 3 og stk. 4.
Ansøgeren eller godkendelsesindehaveren kan derimod ikke afgive udtalelse
senere i proceduren. Parten kan således ikke afgive udtalelse og fremkomme
med oplysninger for eksempel i tilknytning til de udtalelser, en ekstern
ekspert og Bekæmpelsesmiddelrådet udarbejder. Herom henvises nærmere til de
specielle bemærkninger til § 35 e, stk. 2.
Ministeren træffer afgørelse på grundlag af en indstilling fra
Miljøstyrelsen. Med indstillingen følger: Miljøstyrelsens grundvurdering med
eventuelt tillæg, jf. § 35 e, stk. 2, en eventuel udtalelse fra ansøgeren
eller godkendelsesindehaveren, jf. § 35 e, stk. 2, notat om
erhvervsøkonomiske konsekvenser for brugerne og eventuelle kommentarer
hertil, jf. de specielle bemærkninger til § 35 e, stk. 2, ekspertudtalelse,
jf. § 35 e, stk. 3 og endelig formanden for Bekæmpelsesmiddelrådets
skriftlige sammenfatning af rådets drøftelse, jf. § 35 e, stk. 4. Før
ministeren træffer afgørelse, vil Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
blive orienteret i lighed med den orientering, der kendes fra
genteknologisager, når der gives konkrete udsætningstilladelser.
Ministerens afgørelse om forbud fører til udstedelse af en bekendtgørelse,
der supplerer bilag 2, liste A.
Det kan forventes, at vurderingen af en del midler vil resultere i, at et
bekæmpelsesmiddel, der før var godkendt for eksempel til brug i en række
forskellige afgrøder eller i en bestemt dosering, efter revurdering eller
efter ansøgning om fornyet godkendelse kun kan godkendes til få afgrøder
eller ikke længere kan godkendes i den ansøgte, høje dosering. Der kan tænkes
en række andre, lignende eksempler. Den administrative ordning er her, at
såfremt forbudsproceduren fører til et forbud, optages midlet på bilag 2,
liste A for så vidt angår de afgrøder eller den dosering eller andet, der
ikke længere kan godkendes. Når optagelse på listen er besluttet af
ministeren, underrettes ansøgeren eller godkendelsesindehaveren om, at dette
er tilfældet, og at godkendelsen af midlet derfor er bortfaldet. For de
afgrøder eller den dosering eller andet, der fortsat kan godkendes, udsteder
Miljøstyrelsen derefter en godkendelse. Godkendelsen vil være at betragte som
en godkendelse af et nyt middel, fordi det nu kun må anvendes til visse
afgrøder, i en lavere dosering eller andet. Miljøstyrelsen vil derfor
samtidig kræve, at midlet ændrer salgsnavn, jf. lovens § 35, stk. 6, så det
nu godkendte middel ikke kan forveksles med det, der er optaget på liste A.
Til § 35 e, stk. 2
Miljøstyrelsens grundvurdering af et bekæmpelsesmiddel indeholder:
1) gennemgang af sagens oplysninger, der omfatter de
undersøgelsesresultater og andre data, der til brug for udarbejdelsen af
grundvurderingen er indsendt af ansøgeren eller godkendelsesindehaveren til
Miljøstyrelsen, eller er indhentet af Miljøstyrelsen og 2) vurdering af
sagens oplysninger. Grundvurderingen indeholder desuden en risikovurdering,
når de til enhver tid gældende regler stiller krav om, at en sådan foretages.
En risikovurdering omfatter en effektvurdering sammenholdt med en
eksponeringsvurdering. Ved en risikovurdering bedømmes, hvilke effekter et
bekæmpelsesmiddel har på en art (for eksempel pattedyr, fugle eller fisk),
når man inddrager, hvilke mængder af midlet arten udsættes for ved den
konkret søgte anvendelse (eksponeringsvurdering). I forbindelse med
risikovurderingen inddrages de effekter, der er fundet ved forskelllige
undersøgelser, og som fremgår af sagens oplysninger, og det vurderes, om
disse effekter har betydning for den art, der udsættes for midlet
(effektvurdering). Risikovurderingen bør i så høj grad som muligt udtrykke
sandsynligheden for, at en effekt af en given størrelse indtræffer.
Miljøstyrelsens vurdering af bekæmpelsesmidler sker under varetagelse af
de samme hensyn og under udøvelse af de samme skøn, hvad enten der er tale om
sager, der afgøres med en godkendelse eller sager, der fører til indstilling
om forbudsprocedure. Grundvurderingen udleveres til ansøgeren eller
godkendelsesindehaveren, der inden seks uger kan fremkomme med en udtalelse.
Hvis ansøgeren eller godkendelsesindehaveren benytter sig af muligheden for
at afgive en udtalelse, udarbejder Miljøstyrelsen på grundlag heraf et tillæg
til grundvurderingen, hvori udtalelsen indgår.
Det foreslås, at yderligere oplysninger, det vil sige
undersøgelsesresultater og andre data, ikke skal kunne inddrages i
sagsbehandlingen, så længe sagen behandles i forbudsprocedure; det vil sige
fra grundvurderingens dato. Dette skal ses i sammenhæng med, at
Miljøstyrelsens grundvurdering i alt væsentligt er baseret på materiale
fremsendt af ansøgeren eller godkendelsesindehaveren.
I tilknytning hertil foreslås, at Miljøstyrelsen under ganske særlige
omstændigheder kan beslutte at inddrage yderligere oplysninger i løbet af
forbudsproceduren. Her tænkes på den situation, at der undtagelsesvis
fremkommer helt nye oplysninger, der efter Miljøstyrelsens opfattelse
afgørende ændrer vurderingen af midlets egenskaber. Denne undtagelsesmulighed
indebærer således ikke en generel forpligtelse for Miljøstyrelsen til at
behandle yderligere oplysninger, der måtte fremkomme efter grundvurderingens
dato.
Såfremt der efter afslutningen af forbudsproceduren fremkommer nye
oplysninger, der afgørende ændrer vurderingen af midlets egenskaber, kan der
altid indgives en ny ansøgning om godkendelse af midlet.
Det samme gælder de sager, hvor ansøgeren eller godkendelsesindehaveren
efter modtagelsen af Miljøstyrelsens grundvurdering søger om en ny vurdering
af midlet med den begrundelse, at doseringen - det vil sige den konkrete
mængde, der udbringes - kan nedsættes. For begge eksempler gælder således, at
sagerne behandles efter og uafhængigt af forbudsproceduren. Begrundelsen er i
begge tilfælde, at der kræves en helt ny sagsbehandling fra Miljøstyrelsens
side. Der kan tænkes at forekomme andre situationer, der kan sidestilles
hermed.
Miljøstyrelsen udarbejder efter høring af Landbrugs- og Fiskeriministeriet
et notat om de erhvervsøkonomiske konsekvenser for brugerne ved et helt eller
delvist forbud mod midlet og med forslag til afviklingsfrister. Notatet
udleveres til ansøgeren eller godkendelsesindehaveren og relevante
interesseorganisationer, herunder brugerorganisationer, der inden seks uger
fra følgebrevets dato kan fremsætte deres kommentarer. I sager om godkendelse
af et nyt stof udarbejdes notatet ikke.
Til § 35 e, stk. 3
Når grundvurderingen er udarbejdet, og ansøgerens eller
godkendelsesindehaverens frist på 6 uger til at afgive udtalelse er udløbet,
indhenter Miljøstyrelsen en ekspertudtalelse i sagen. Ministeren vil således
fremover for alle stoffer, der indgår i midler, der indstilles til
forbudsproceduren, få eksterne eksperters udtalelse om sagen, forinden
ministeren træffer afgørelse. Eksperten har ifølge forslaget tre måneder til
at udarbejde udtalelsen, der udarbejdes på grundlag af Miljøstyrelsens
grundvurdering. I de sager, hvor der foreligger en udtalelse fra ansøgeren
eller godkendelsesindehaveren, indgår udtalelsen og Miljøstyrelsens
bemærkninger hertil som et tillæg til grundvurderingen, jf. de specielle
bemærkninger til § 35 e, stk. 2.
Det Sundhedsvidenskabelige, Det Naturvidenskabelige og Det Jordbrugs- og
Veterinærvidenskabelige Forskningsråd udpeger i fællesskab et antal eksperter
inden for områderne sundhedsmæssig effekt af bekæmpelsesmidler, miljømæssig
effekt af bekæmpelsesmidler, vurdering af dokumentation vedrørende
eksponering samt vurdering af dosering og udbringning af bekæmpelsesmidler.
Miljøstyrelsen beskikker ad hoc blandt de udpegede en eller flere eksperter
fra relevante fagområder.
Af hensyn til afgrænsningen af ekspertens opgave, foreslås regler for,
hvad eksperten henholdsvis skal afgive udtalelse om og ikke afgive udtalelse
om. Afgrænsningen er foretaget således, at eksperten ikke skal sætte sin
udtalelse i relation til de politisk betonede rammer for vurderingen af
bekæmpelsesmidler. Eksperten skal alene udtale sig om Miljøstyrelsens
vægtning og anvendelse af de undersøgelsesresultater og andre data, der til
brug for udarbejdelsen af grundvurderingen er indsendt af ansøgeren eller
godkendelsesindehaveren til Miljøstyrelsen, eller er indhentet af
Miljøstyrelsen, jf. § 35 e, stk. 2 og bemærkningerne hertil.
Eksperten skal endvidere alene udtale sig om de af midlets egenskaber, der
fører til, at Miljøstyrelsen anser midlet for at være særligt farligt for
sundheden eller særligt skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1. Som eksempel
kan nævnes, at Miljøstyrelsen indstiller et middel til forbudsprocedure,
fordi midlet er svært nedbrydeligt (persistent) i jord. Eksperten skal kun
udtale sig på dette ene punkt, og ekspertens opgave og dermed udtalelsens
indhold består af:
1) En stillingtagen til grundvurderingens punkt 2: »vurdering af
sagens oplysninger«, hvor Miljøstyrelsen vægter og anvender
dokumentationsmaterialet. Eksperten udtaler sig altså om, hvorvidt
Miljøstyrelsens vægtning og anvendelse af dokumentation er fagligt
forsvarlig. Eksperten skal ikke undersøge, om der i øvrigt findes
dokumentation på området, som hverken ansøgeren, godkendelsesindehaveren
eller Miljøstyrelsen har henholdsvis indsendt eller indhentet til brug for
udarbejdelsen af grundvurderingen.
2) En stillingtagen til, om Miljøstyrelsens konklusioner vedrørende midlet
og aktivstoffet er fagligt forsvarlige på basis af den anvendte
dokumentation. Det skal dog understreges, at eksperten i den forbindelse ikke
skal udtale sig om de sikkerhedsfaktorer, generelle eksponeringsmodeller og
acceptniveauer, Miljøstyrelsen inddrager i den skønsmæssige vurdering af
bekæmpelsesmidler.
En sikkerhedsfaktor korrigerer for, at der kun laves undersøgelser af
midlets effekter på en eller få arter, og faktoren skal således beskytte de
ikke undersøgte arter i økosystemerne. En eksponeringsmodel fastlægges ud fra
generelle overvejelser over, i hvilket omfang mennesker og dyr udsættes for
påvirkninger fra det konkrete bekæmpelsesmiddel ved den konkret ansøgte
dosering og anvendelse. Et acceptniveau angiver niveauet for de effekter, der
på baggrund af en risikovurdering accepteres i miljøet ved brug af et konkret
middel. Hertil hører for eksempel EU's grænseværdi for indholdet af
pesticider i drikkevand.
De nævnte dele af grundvurderingen, som eksperten ikke skal udtale sig om,
er baseret på Miljøstyrelsens vurderingsgrundlag, der har været forelagt
Bekæmpelsesmiddelrådet og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Eksperten skal således udtale sig under hensyntagen til, at de nævnte
faktorer, modeller og niveauer er givne. Eksperten udarbejder herefter sin
udtalelse på baggrund af sin stillingtagen under 1) og 2).
For yderligere at styrke grundlaget for afgørelsen af forbudssager, vil
det vurderingsgrundlag, Miljøstyrelsen anvender, årligt blive forelagt
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Udvalget vil herved blive
informeret om vurderingsgrundlagets aktuelle indhold.
En ekspertudtalelse skal ikke tage stilling til, om Miljøstyrelsens
konklusioner om et bekæmpelsesmiddels egenskaber er videnskabeligt bevist.
Kemikalieloven stiller ikke krav om, at et bekæmpelsesmiddels sundhedsfarlige
eller miljøskadelige egenskaber skal være videnskabeligt beviste, for at
midlet kan indstilles til forbudsproceduren. Det er tilstrækkeligt at
begrunde et forbud med, at midlet på grundlag af foreliggende undersøgelser
eller erfaringer formodes at være særligt farligt for sundheden eller
særligt skadeligt for miljøet, jf. § 35, stk. 1, som der henvises til i § 35
d, stk. 1, nr. 1.
En ekspertudtalelse om Miljøstyrelsens grundvurdering af et
bekæmpelsesmiddel kan sammenlignes med den udtalelse, eksperter udarbejder,
når de udtaler sig om fagfællers videnskabelige artikler, eller udtaler sig
om en afhandling, der er indleveret til opnåelse af Ph.D.-graden. Ekspertens
tidsforbrug i sager om bekæmpelsesmidler afhænger af karakteren af den
konkrete forbudssag, men det er på baggrund af ovenstående realistisk at
forvente, at eksperten kan udtale sig om et bekæmpelsesmiddel inden for
tidsfristen på tre måneder.
Ekspertens overholdelse af tidsfristen på tre måneder er afgørende for, om
formålet med lov nr. 438 af 1. juni 1994 og formålet med nærværende
lovforslag kan overholdes, nemlig at sager om forbud mod bekæmpelsesmidler
skal afgøres hurtigt, så de særligt sundhedsfarlige eller miljøskadelige
midler kan fjernes fra markedet. I tilknytning hertil foreslås det
præciseret, at hverken ansøgeren, godkendelsesindehaveren eller
Miljøstyrelsen kan stille spørgsmål til eksperten.
Miljøstyrelsen vil endvidere ikke udpege en ekspert, der på forhånd
tilkendegiver, at tidsfristen ikke kan overholdes for den pågældendes
vedkommende. Hvis det efter udpegningen viser sig, at en ekspert for eksempel
på grund af længerevarende sygdom eller andet forfald ikke kan overholde
fristen, vil Miljøstyrelsen udpege en anden med den følge, at en ny
tre-måneders frist begynder. Ekspertudtalelsen sendes til ansøgeren eller
godkendelsesindehaveren til orientering.
Til § 35 e, stk. 4
Inden ministeren træffer afgørelse om et eventuelt forbud mod et
bekæmpelsesmiddel, skal sagen forelægges for Bekæmpelsesmiddelrådet til
udtalelse. En sådan forelæggelse er betinget af, at Miljøstyrelsen
opretholder grundvurderingens indstilling om, at midlet bør forbydes. Der vil
i den forbindelse blive lagt betydelig vægt på ekspertudtalelsens indhold.
Bekæmpelsesmiddelrådets drøftelse sker på baggrund af følgende materiale:
Miljøstyrelsens grundvurdering med eventuelt tillæg, jf. § 35 e, stk. 2,
ekspertudtalelsen og notat om erhvervøkonomiske konsekvenser ved et helt
eller delvist forbud mod midlet med eventuelle kommentarer, jf. de specielle
bemærkninger til § 35 e, stk. 2. Formanden for Bekæmpelsesmiddelrådet
udarbejder en skriftlig sammenfatning af rådets debat.
Til § 35 e, stk. 5
Forslaget svarer indholdsmæssigt til bemyndigelsesbestemmelsen i den
gældende lovs § 35 d, stk. 3.
Til § 35 f
Forslaget er identisk med dispensationsbestemmelsen i den gældende lovs §
35 e.
Til § 1, nr. 3
Forslaget præciserer, at tilbagekaldelsesproceduren i § 38, stk. 1 ikke
anvendes, når et godkendt middel på baggrund af nye oplysninger vurderes som
uacceptabelt for sundhed eller miljø, jf. § 35 d, stk. 1, nr. 1. Derimod
bortfalder godkendelsen, hvis det af godkendelsen omfattede middel optages på
bilag 2, liste A. Godkendelsens bortfald er en konsekvens af, at midler, der
optages på liste A, ikke længere må sælges eller anvendes i Danmark, jf. § 35
c. Ordlyden af § 38 blev imidlertid ikke ved vedtagelsen af § 35 c og d i lov
nr. 438 konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.
Der er i en klage til Folketingets Ombudsmand rejst tvivl om, hvorvidt
nye, belastende oplysninger om allerede godkendte midler kan føre til
umiddelbar iværksættelse af forbudsproceduren, eller om denne type sager i
stedet skulle følge den tidligere procedure med tilbagekaldelse af
godkendelsen og med efterfølgende klageadgang til Miljøklagenævnet.
Sagsbehandlingen i Miljøklagenævnet kunne i så fald efterfølgende suppleres
med en sagsbehandling efter forbudsproceduren og herunder med ekstern
ekspertudtalelse. Med den foreslåede konsekvensændring af § 38, stk. 1
tydeliggøres, at tilbagekaldelsesproceduren efter denne bestemmelse ikke
anvendes i forbindelse med midler, der indstilles til forbudsprocedure.
Til § 2
De sager, hvor der inden den 1. november 1995 i overensstemmelse med § 44
b i bekendtgørelse nr. 115 af 20. februar 1995, er indleveret anmodning om
ekspertudtalelse på basis af præciserede spørgsmål, vil blive behandlet efter
de hidtil gældende regler i bekendtgørelsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER (FORBUDSPROCEDURE) NR L 51 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. marts 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter Retsinformation · 6. april 2000
- 1996 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER(FORBUD MOD BESIDDELSE OG STRENGERE STRAF) Retsinformation · 13. juni 1997
- Spørgsmål om anvendelse af reglerne i loven om kemiske stoffer og produkter i forbindelse med ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmidler Domsdatabasen · 22. februar 1990
- 1992 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER (* 1) Retsinformation · 23. december 1992
- Regionen har foretaget opkrævning af affaldsafgift med 6.917.635 kr. for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 Landsskatteretten · 4. januar 2010