Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 249 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SPILDEVAND NR L 249 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 249Betænkning over lovforslagFolketinget11. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Aftalen vedrørende vandfond m.m. indgået mellem regeringen og Socialistisk

Folkeparti og Enhedslisten er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig og/eller mundtlig henvendelse

fra:

Dansk Industri,

H. Lundbeck A/S og

Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger og

Dansk Erhvervsjordbrug.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og nr. 3-6 og imod

ændringsforslag nr. 2.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal

(S, V, KF, SF, RV, EL og CD):

Til § 7 1) I stk. 2 ændres »stk. 3 og 4« til:

»stk. 3-6«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og CD):

Læs alt

2) I stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »170 m3 årligt

pr. ejendom«: », dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed og mindst

70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF,

RV, EL og CD):

3) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:

»Stk. 4. Spildevandsudledere, der ikke opkræver årlige

driftsbidrag efter tilknyttede ejendommes vandforbrug, kan fastsætte

vandforbruget til 170 m3 pr. ejendom, dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed

og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig. Det er en

forudsætning, at mindre end halvdelen af den enkelte ejendoms vandforbrug

udledes som afgiftspligtigt spildevand og ikke overstiger 1.000 m3.

Stk. 5. For ejendomme, hvor der kun afledes spildevand fra

boligenheder, fastsættes vandforbruget uanset bestemmelserne i stk. 4 efter

måler eller som et skønnet forbrug, der mindst svarer til den mængde vand,

hvoraf der for boligenheden betales vandafgift efter lov om afgift af

ledningsført vand.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

Til § 8 4) I stk. 2, nr. 2, indsættes efter

»nitrifikation«: », kemisk fældning«.

Til § 9 5) I stk. 2 ændres »(separatsystemer), og«

til: »(separatsystemer),», og efter

»grundvandssænkninger« indsættes: »og andre selvstændige

udledninger af grund- eller overfladevand, hvor mængden af afgiftspligtige

stoffer ikke er større i udledningen end ved tilførslen fra den pågældende

vandforsyning«.

Til § 10 6) Stk. 2 udgår.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensrettelse, jf. ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 2 Det foreslås, at der ved standardansættelse betales afgift af

mindst 170 m3 pr. helårsbolig og af mindst 70 m3 pr. fritidsbolig. Herved

kommer grundlaget til at svare til standardansættelserne i vandafgiftsloven.

Til nr. 3 I det åbne land er der en række ejendomme, herunder en række

landbrugs- og gartneriejendomme, der afleder spildevand til eget

rensningsanlæg eller til mindre private renseanlæg. Vandforbruget i den

erhvervsmæssige del er ofte karakteriseret ved, at kun en ringe del udledes

som spildevand. Der foreslås en præcisering af, at sådanne ejendomme kan

anvende en standard frem for målinger af det vandforbrug, der giver anledning

til udledning af spildevand. Ejere af ejendomme med eget rensningsanlæg

betaler i sagens natur ikke bidrag til eget rensningsanlæg på grundlag af

vandforbruget og vil med den her foreslåede affattelse også have adgang til

standardansættelser.

For ejendomme, der afleder spildevand til renseanlæg, der opkræver årlige

bidrag efter de principper, som gælder ifølge betalingsvedtægterne for

offentlige spildevandsanlæg, vil de afgiftspligtige vandmængder uændret

skulle opgøres på samme grundlag som afledningsbidragene. Ifølge

betalingsvedtægterne skal bidragene opkræves på baggrund af de tilknyttede

ejendommes vandforbrug eventuelt med fradrag af vand, der ikke afledes som

spildevand.

Ved boligenhedernes vandforbrug er der ligesom i vandafgiftsloven sigtet

på en bred opfattelse af boligenheden. Forbruget i boligenheden omfatter

derfor også tilknyttet havevanding og lignende. Det skal samtidig

understreges, at når vandforbruget fastsættes efter skøn, udøves skønnet af

den afgiftspligtige. Det må antages, at ejere af ejendomme med egen rensning

altid vil fastsætte skønnet til det foreslåede minimum.

Stk. 5 er en præcisering af, at der ses helt bort fra vandforbruget i den

erhvervsmæssige del af ejendomme, når der ikke afledes afgiftspligtigt

spildevand fra denne del. I disse tilfælde opgøres det afgiftspligtige

vandforbrug for ejendommen som den del af vandafgiften, der kan henføres til

boligenhederne.

Til nr. 4 Ved en beklagelig fejl var rensning ved »kemisk

fældning« som en af betingelserne for at opnå standardsatsen på 60 øre

pr. m3 udgået af det fremsatte lovforslag. Dette korrigeres herved.

Til nr. 5 og 6 Det foreslås, at adgangen til afgiftsfritagelse for

kølevand og andet uforurenet procesvand udvides til også at omfatte andet end

recipientvand.

Der foreslås således en generel afgiftsfrihed for grund- og overfladevand,

herunder recipientvand, der udledes direkte, uden at der er sket en tilvækst

i indholdet af afgiftspligtige stoffer.

Udledninger af kølevand og lignende via fælles separatsystemer var

allerede ved det oprindelige forslag fritaget for afgift. Den foreslåede

ændring ligestiller således direkte udledninger med separate udledninger. Der

foreslås ingen ændringer for private eller fælles renseanlæg, der måtte

modtage køle- eller procesvand. Disse anlæg vil efter forslaget uændret

skulle betale afgift i forhold til den samlede udledning.

Rensningsanlægsafledning af spildevand til f.eks. kølning kan betragtes

som endelig udledning, såfremt spildevandet ikke senere tilsættes yderligere

afgiftspligtige stoffer.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie

Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen

(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte

Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte

Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Miljø- og Energiministeriet

Miljøstyrelsen

Den 14. maj 1996

NOTAT

Vedr. drøftelser om forslag til lov om afgift af spildevand - L

249

Lovforslaget om en spildevandsafgift, der blev fremsat den 17. april 1996,

har været drøftet mellem regeringen, Enhedslisten og SF - senest på møde den

14. maj 1996. Der er enighed om følgende:

Fremme af grønne og lokalt tilpassede spildevandsløsninger for

ejendomme

Målsætningen for den fremtidige spildevandshåndtering for ejendomme uden

for kloak er ikke kloakering og central behandling af spildevandet.

Lovforslaget er derfor udformet, så den enkelte husholdning/virksomhed har et

incitament til at reducere vandforbruget og dermed afgiften og til at

forbedre spildevandsrensningen ved at udbygge eksisterende anlæg på de

enkelte ejendomme eller etablere nedsivningsanlæg.

Der er behov for at få undersøgt og analyseret de forskellige muligheder,

der er for at bortskaffe spildevandet i de områder, der ikke er kloakeret, og

få belyst de ressourcemæssige og økologiske konsekvenser.

Der foreslås derfor iværksat projekter, der bl.a. skal behandle følgende

elementer:

- gennemføre grøn spildevandsrensning af det grå spildevand

- installere separationstoiletter

- nedsivning af alt eller dele af spildevandet.

Inden for de kloakerede områder vil der være behov for - ved hjælp bl.a.

af demonstrationsprojekter - at få belyst de ressource- og energimæssige samt

økonomiske aspekter og den resulterende miljøbelastning ved en lokal

byøkologisk/grøn håndtering af spildevand i forhold til en traditionel

løsnng, hvor alt spildevandet ledes til et centralt rensningsanlæg. Specielt

er der behov for at undersøge mulighederne for at anvende regnvand eller

bortskaffe det uden om kloaksystemet bl.a. ved nedsivning. Det skal herunder

undersøges, om de eksisterende regler modvirker anvendelse af regnvand og

bortskaffelse uden om kloaksystemet, og i givet fald undersøges, hvordan

reglerne kan forbedres.

Det foreslås, at der afsættes et mindre beløb af Vandfondens midler, jf.

nedenfor, til gennemførelse af ovennævnte projekter.

Som opfølgning på Spildevandsredegørelsen 1995 er der i Miljøstyrelsen

nedsat et udvalg, der medio 1996 ventes at komme med konkrete forslag til

ændringer af regelgrundlaget. De eventuelle lovændringer vil følgelig kunne

fremsættes i folketingsåret 1996-97.

Spildevandsudvalget skal bl.a. overveje forslag til ændring af

betalingsreglerne. Udvalget forudsættes således også at vurdere forslaget med

henblik på at anvende kloakforsyningens midler til etablering af

minirenseanlæg, økologiske spildevandsbehandlingsanlæg samt faskiner på

private grunde, som netop kræver ændringer i de eksisterende betalingsregler.

Virksomhederne skal påbegynde omstilling

Lovforslaget om spildevandsafgiften er udformet således, at virksomheder,

der rammes meget hårdt af afgiften, kan opnå rabat. Nogle vil således få en

lempelse på 70 pct., mens de mest belastede virksomheder kan få en lempelse

på 97 pct.

Til gengæld vil krav om anvendelse af »bedst tænkelig teknologi«

blive indarbejdet i vilkårene for de udledningstilladelser, der i den

kommende tid skal gives til mange af de omhandlede virksomheder - ikke alene

for spildevand, men også for affald, således at miljøbelastningen ud fra en

samlet økologisk vurdering nedbringes mest muligt.

Endvidere vil Spildevandsudvalget, jf. ovenfor, vurdere, hvordan man kan

anvende betalingsvedtægterne til at forøge incitamentet til at tilføre

spildevandsanlæggene færre miljøfremmede stoffer.

Endelig vil opmærksomheden om spildevandstunge virksomheder generelt blive

skærpet i vejledningsarbejdet, således at der med miljøtilsynet lægges op til

at

- omlægge produktionsmetoderne, så miljøbelastningen ud fra en samlet

økologisk vurdering nedbringes mest muligt,

- ændre virksomhedernes håndtering af spildevand og organisk affald med

henblik på at omdanne det til en ressource, der kan tilbageføres til

jordbruget som led i et økologisk kredsløb,

- nedbringe den faktiske spildevandsudledning og især fjernelsen af

farlige stoffer.

Dette vil yderligere blive understøttet af renere teknologiprojekter.

I den forbindelse opfordres de spildevandstunge virksomheder - i lighed

med andre miljøbelastende virksomheder - til at benytte den i bekendtgørelse

nr. 644 af 7. juli 1994 om miljøstyring og miljørevision beskrevne ordning.

Med udgangen af 1998 gøres der status over spildevandsafgiften, herunder

også for spørgsmålet om måleusikkerheder, jf. lovforslagets bemærkninger,

samt for spildevands- og affaldshåndteringen på spildevandstunge

virksomheder. Eventuelle konstaterede problemer gennemgås og drøftes med

partierne bag spildevandsafgiftsloven.

»Vandfonden«

Der etableres en Vandfond med et samlet beløb på 70 mio. kr. årligt. I

1997 afsættes et beløb på 25 mio. kr. og fra 1998 et beløb på 70 mio. kr. ud

over de 20 mio. kr., der for hvert år i perioden 1996-99 er disponeret til

forskning og vejledning inden for området vandforsyning, drikkevandskvalitet

og bekæmpelsesmidler.

For at afhjælpe især de små vandværkers økonomiske problemer foreslås

Vandfondens midler anvendt til medfinansiering af følgende konkrete tiltag:

- etablering af nye vandindvindingsboringer som erstatning for boringer,

der er forurenet,

- rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning,

- rensning i en overgangsperiode, hvor anden vandforsyning er praktisk

eller økonomisk urealistisk,

- etablering af afværgeboringer,

- kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet,

- andre foranstaltninger, der kan sikre en decentral vandforsyning i det

åbne land, f.eks. ændring af dyrkningspraksis i indvindingsoplande eller

fjernelse af punktkilder.

Der er i øjeblikket retningslinjer på vej til kommunerne om, hvorledes den

forøgede kontrol med drikkevandet skal gennemføres. Der vil blive medtaget en

række nye stoffer i kontrollen, ligesom også Vandmiljøplanens

overvågningsprogram vil blive udvidet med et betydeligt antal stoffer.

Som Miljø- og Planlægningsudvalget er orienteret om, er der i

Miljøstyrelsens regi nedsat et Drikkevandsudvalg. Udvalget skal nærmere

vurdere forskellige modeller til støtte for udviklingen af

vandforsyningsstrukturen samt mere generelt vurdere, om det eksisterende

lovgrundlag i tilstrækkelig grad sikrer beskyttelsen af

vandindvindingsområderne.

Det vil derfor være naturligt at lade Drikkevandsudvalget analysere,

hvordan midlerne fra en vandfond kan anvendes for at sikre den decentrale

vandforsyning, som mange steder består af enkeltvandforsyninger eller små

vandværker, der har svært ved at klare sig, hvis de bliver ramt af

forurening.

Udvalget vil i den forbindelse blive bedt om at vurdere mulighederne for

at tilvejebringe et lovgrundlag for, at der mod kompensation kan pålægges

dyrkningsklausuler i form af begrænsninger på gødskning og forbud mod

pesticider i vandindvindingsområder.

Der fremsættes et forslag til ændring af vandforsyningsloven eller

miljøbeskyttelsesloven, der alene omhandler oprettelsen af en Vandfond. Et

lovforslag forventes fremsat, således at det lovmæssige grundlag for

etablering af Vandfonden kan vedtages i folketingsåret 1996-97.

Tilrettelæggelsen af administrationen af Vandfonden behandles i

Drikkevandsudvalget. Herefter vil spørgsmålet indgå i lovforslaget om

oprettelsen af Vandfonden.

Der optages på forslag til finanslov for 1997 en bevilling under konto

23.11.79. Reserver og budgetregulering, som vil blive udmøntet i forbindelse

med den forventede ændring af vandforsyningsloven eller

miljøbeskyttelsesloven.

Det bemærkes, at der ved oprettelsen af Vandfonden ikke er taget stilling

til Danske Vandværkers ide om at opkræve et bidrag over vandprisen til opkøb

af jord/køb af dyrkningsklausuler på jord i vandindvindingsområder.

Der udarbejdes en analyse af de fordelingsmæssige aspekter ved ændringer

af skattesystemet, hvor skattetrykket flyttes fra personbeskatning til

ressourcebeskatning. Med anvendelse af foreliggende statistik opstilles der

en række eksempler på det fordelingsmæssige samspil mellem grønne afgifter og

direkte personbeskatning. Analysearbejdet færdiggøres i løbet af sommeren

1996.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter