1995 BTL 249 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SPILDEVAND NR L 249 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Aftalen vedrørende vandfond m.m. indgået mellem regeringen og Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten er optrykt som bilag til betænkningen.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlig og/eller mundtlig henvendelse
fra:
Dansk Industri,
H. Lundbeck A/S og
Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger og
Dansk Erhvervsjordbrug.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og nr. 3-6 og imod
ændringsforslag nr. 2.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, SF, RV, EL og CD):
Til § 7 1) I stk. 2 ændres »stk. 3 og 4« til:
»stk. 3-6«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og CD):
Læs alt
2) I stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »170 m3 årligt
pr. ejendom«: », dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed og mindst
70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF,
RV, EL og CD):
3) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:
»Stk. 4. Spildevandsudledere, der ikke opkræver årlige
driftsbidrag efter tilknyttede ejendommes vandforbrug, kan fastsætte
vandforbruget til 170 m3 pr. ejendom, dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed
og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig. Det er en
forudsætning, at mindre end halvdelen af den enkelte ejendoms vandforbrug
udledes som afgiftspligtigt spildevand og ikke overstiger 1.000 m3.
Stk. 5. For ejendomme, hvor der kun afledes spildevand fra
boligenheder, fastsættes vandforbruget uanset bestemmelserne i stk. 4 efter
måler eller som et skønnet forbrug, der mindst svarer til den mængde vand,
hvoraf der for boligenheden betales vandafgift efter lov om afgift af
ledningsført vand.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
Til § 8 4) I stk. 2, nr. 2, indsættes efter
»nitrifikation«: », kemisk fældning«.
Til § 9 5) I stk. 2 ændres »(separatsystemer), og«
til: »(separatsystemer),», og efter
»grundvandssænkninger« indsættes: »og andre selvstændige
udledninger af grund- eller overfladevand, hvor mængden af afgiftspligtige
stoffer ikke er større i udledningen end ved tilførslen fra den pågældende
vandforsyning«.
Til § 10 6) Stk. 2 udgår.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
Bemærkninger
Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensrettelse, jf. ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 2 Det foreslås, at der ved standardansættelse betales afgift af
mindst 170 m3 pr. helårsbolig og af mindst 70 m3 pr. fritidsbolig. Herved
kommer grundlaget til at svare til standardansættelserne i vandafgiftsloven.
Til nr. 3 I det åbne land er der en række ejendomme, herunder en række
landbrugs- og gartneriejendomme, der afleder spildevand til eget
rensningsanlæg eller til mindre private renseanlæg. Vandforbruget i den
erhvervsmæssige del er ofte karakteriseret ved, at kun en ringe del udledes
som spildevand. Der foreslås en præcisering af, at sådanne ejendomme kan
anvende en standard frem for målinger af det vandforbrug, der giver anledning
til udledning af spildevand. Ejere af ejendomme med eget rensningsanlæg
betaler i sagens natur ikke bidrag til eget rensningsanlæg på grundlag af
vandforbruget og vil med den her foreslåede affattelse også have adgang til
standardansættelser.
For ejendomme, der afleder spildevand til renseanlæg, der opkræver årlige
bidrag efter de principper, som gælder ifølge betalingsvedtægterne for
offentlige spildevandsanlæg, vil de afgiftspligtige vandmængder uændret
skulle opgøres på samme grundlag som afledningsbidragene. Ifølge
betalingsvedtægterne skal bidragene opkræves på baggrund af de tilknyttede
ejendommes vandforbrug eventuelt med fradrag af vand, der ikke afledes som
spildevand.
Ved boligenhedernes vandforbrug er der ligesom i vandafgiftsloven sigtet
på en bred opfattelse af boligenheden. Forbruget i boligenheden omfatter
derfor også tilknyttet havevanding og lignende. Det skal samtidig
understreges, at når vandforbruget fastsættes efter skøn, udøves skønnet af
den afgiftspligtige. Det må antages, at ejere af ejendomme med egen rensning
altid vil fastsætte skønnet til det foreslåede minimum.
Stk. 5 er en præcisering af, at der ses helt bort fra vandforbruget i den
erhvervsmæssige del af ejendomme, når der ikke afledes afgiftspligtigt
spildevand fra denne del. I disse tilfælde opgøres det afgiftspligtige
vandforbrug for ejendommen som den del af vandafgiften, der kan henføres til
boligenhederne.
Til nr. 4 Ved en beklagelig fejl var rensning ved »kemisk
fældning« som en af betingelserne for at opnå standardsatsen på 60 øre
pr. m3 udgået af det fremsatte lovforslag. Dette korrigeres herved.
Til nr. 5 og 6 Det foreslås, at adgangen til afgiftsfritagelse for
kølevand og andet uforurenet procesvand udvides til også at omfatte andet end
recipientvand.
Der foreslås således en generel afgiftsfrihed for grund- og overfladevand,
herunder recipientvand, der udledes direkte, uden at der er sket en tilvækst
i indholdet af afgiftspligtige stoffer.
Udledninger af kølevand og lignende via fælles separatsystemer var
allerede ved det oprindelige forslag fritaget for afgift. Den foreslåede
ændring ligestiller således direkte udledninger med separate udledninger. Der
foreslås ingen ændringer for private eller fælles renseanlæg, der måtte
modtage køle- eller procesvand. Disse anlæg vil efter forslaget uændret
skulle betale afgift i forhold til den samlede udledning.
Rensningsanlægsafledning af spildevand til f.eks. kølning kan betragtes
som endelig udledning, såfremt spildevandet ikke senere tilsættes yderligere
afgiftspligtige stoffer.
Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Miljø- og Energiministeriet
Miljøstyrelsen
Den 14. maj 1996
NOTAT
Vedr. drøftelser om forslag til lov om afgift af spildevand - L
249
Lovforslaget om en spildevandsafgift, der blev fremsat den 17. april 1996,
har været drøftet mellem regeringen, Enhedslisten og SF - senest på møde den
14. maj 1996. Der er enighed om følgende:
Fremme af grønne og lokalt tilpassede spildevandsløsninger for
ejendomme
Målsætningen for den fremtidige spildevandshåndtering for ejendomme uden
for kloak er ikke kloakering og central behandling af spildevandet.
Lovforslaget er derfor udformet, så den enkelte husholdning/virksomhed har et
incitament til at reducere vandforbruget og dermed afgiften og til at
forbedre spildevandsrensningen ved at udbygge eksisterende anlæg på de
enkelte ejendomme eller etablere nedsivningsanlæg.
Der er behov for at få undersøgt og analyseret de forskellige muligheder,
der er for at bortskaffe spildevandet i de områder, der ikke er kloakeret, og
få belyst de ressourcemæssige og økologiske konsekvenser.
Der foreslås derfor iværksat projekter, der bl.a. skal behandle følgende
elementer:
- gennemføre grøn spildevandsrensning af det grå spildevand
- installere separationstoiletter
- nedsivning af alt eller dele af spildevandet.
Inden for de kloakerede områder vil der være behov for - ved hjælp bl.a.
af demonstrationsprojekter - at få belyst de ressource- og energimæssige samt
økonomiske aspekter og den resulterende miljøbelastning ved en lokal
byøkologisk/grøn håndtering af spildevand i forhold til en traditionel
løsnng, hvor alt spildevandet ledes til et centralt rensningsanlæg. Specielt
er der behov for at undersøge mulighederne for at anvende regnvand eller
bortskaffe det uden om kloaksystemet bl.a. ved nedsivning. Det skal herunder
undersøges, om de eksisterende regler modvirker anvendelse af regnvand og
bortskaffelse uden om kloaksystemet, og i givet fald undersøges, hvordan
reglerne kan forbedres.
Det foreslås, at der afsættes et mindre beløb af Vandfondens midler, jf.
nedenfor, til gennemførelse af ovennævnte projekter.
Som opfølgning på Spildevandsredegørelsen 1995 er der i Miljøstyrelsen
nedsat et udvalg, der medio 1996 ventes at komme med konkrete forslag til
ændringer af regelgrundlaget. De eventuelle lovændringer vil følgelig kunne
fremsættes i folketingsåret 1996-97.
Spildevandsudvalget skal bl.a. overveje forslag til ændring af
betalingsreglerne. Udvalget forudsættes således også at vurdere forslaget med
henblik på at anvende kloakforsyningens midler til etablering af
minirenseanlæg, økologiske spildevandsbehandlingsanlæg samt faskiner på
private grunde, som netop kræver ændringer i de eksisterende betalingsregler.
Virksomhederne skal påbegynde omstilling
Lovforslaget om spildevandsafgiften er udformet således, at virksomheder,
der rammes meget hårdt af afgiften, kan opnå rabat. Nogle vil således få en
lempelse på 70 pct., mens de mest belastede virksomheder kan få en lempelse
på 97 pct.
Til gengæld vil krav om anvendelse af »bedst tænkelig teknologi«
blive indarbejdet i vilkårene for de udledningstilladelser, der i den
kommende tid skal gives til mange af de omhandlede virksomheder - ikke alene
for spildevand, men også for affald, således at miljøbelastningen ud fra en
samlet økologisk vurdering nedbringes mest muligt.
Endvidere vil Spildevandsudvalget, jf. ovenfor, vurdere, hvordan man kan
anvende betalingsvedtægterne til at forøge incitamentet til at tilføre
spildevandsanlæggene færre miljøfremmede stoffer.
Endelig vil opmærksomheden om spildevandstunge virksomheder generelt blive
skærpet i vejledningsarbejdet, således at der med miljøtilsynet lægges op til
at
- omlægge produktionsmetoderne, så miljøbelastningen ud fra en samlet
økologisk vurdering nedbringes mest muligt,
- ændre virksomhedernes håndtering af spildevand og organisk affald med
henblik på at omdanne det til en ressource, der kan tilbageføres til
jordbruget som led i et økologisk kredsløb,
- nedbringe den faktiske spildevandsudledning og især fjernelsen af
farlige stoffer.
Dette vil yderligere blive understøttet af renere teknologiprojekter.
I den forbindelse opfordres de spildevandstunge virksomheder - i lighed
med andre miljøbelastende virksomheder - til at benytte den i bekendtgørelse
nr. 644 af 7. juli 1994 om miljøstyring og miljørevision beskrevne ordning.
Med udgangen af 1998 gøres der status over spildevandsafgiften, herunder
også for spørgsmålet om måleusikkerheder, jf. lovforslagets bemærkninger,
samt for spildevands- og affaldshåndteringen på spildevandstunge
virksomheder. Eventuelle konstaterede problemer gennemgås og drøftes med
partierne bag spildevandsafgiftsloven.
»Vandfonden«
Der etableres en Vandfond med et samlet beløb på 70 mio. kr. årligt. I
1997 afsættes et beløb på 25 mio. kr. og fra 1998 et beløb på 70 mio. kr. ud
over de 20 mio. kr., der for hvert år i perioden 1996-99 er disponeret til
forskning og vejledning inden for området vandforsyning, drikkevandskvalitet
og bekæmpelsesmidler.
For at afhjælpe især de små vandværkers økonomiske problemer foreslås
Vandfondens midler anvendt til medfinansiering af følgende konkrete tiltag:
- etablering af nye vandindvindingsboringer som erstatning for boringer,
der er forurenet,
- rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning,
- rensning i en overgangsperiode, hvor anden vandforsyning er praktisk
eller økonomisk urealistisk,
- etablering af afværgeboringer,
- kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet,
- andre foranstaltninger, der kan sikre en decentral vandforsyning i det
åbne land, f.eks. ændring af dyrkningspraksis i indvindingsoplande eller
fjernelse af punktkilder.
Der er i øjeblikket retningslinjer på vej til kommunerne om, hvorledes den
forøgede kontrol med drikkevandet skal gennemføres. Der vil blive medtaget en
række nye stoffer i kontrollen, ligesom også Vandmiljøplanens
overvågningsprogram vil blive udvidet med et betydeligt antal stoffer.
Som Miljø- og Planlægningsudvalget er orienteret om, er der i
Miljøstyrelsens regi nedsat et Drikkevandsudvalg. Udvalget skal nærmere
vurdere forskellige modeller til støtte for udviklingen af
vandforsyningsstrukturen samt mere generelt vurdere, om det eksisterende
lovgrundlag i tilstrækkelig grad sikrer beskyttelsen af
vandindvindingsområderne.
Det vil derfor være naturligt at lade Drikkevandsudvalget analysere,
hvordan midlerne fra en vandfond kan anvendes for at sikre den decentrale
vandforsyning, som mange steder består af enkeltvandforsyninger eller små
vandværker, der har svært ved at klare sig, hvis de bliver ramt af
forurening.
Udvalget vil i den forbindelse blive bedt om at vurdere mulighederne for
at tilvejebringe et lovgrundlag for, at der mod kompensation kan pålægges
dyrkningsklausuler i form af begrænsninger på gødskning og forbud mod
pesticider i vandindvindingsområder.
Der fremsættes et forslag til ændring af vandforsyningsloven eller
miljøbeskyttelsesloven, der alene omhandler oprettelsen af en Vandfond. Et
lovforslag forventes fremsat, således at det lovmæssige grundlag for
etablering af Vandfonden kan vedtages i folketingsåret 1996-97.
Tilrettelæggelsen af administrationen af Vandfonden behandles i
Drikkevandsudvalget. Herefter vil spørgsmålet indgå i lovforslaget om
oprettelsen af Vandfonden.
Der optages på forslag til finanslov for 1997 en bevilling under konto
23.11.79. Reserver og budgetregulering, som vil blive udmøntet i forbindelse
med den forventede ændring af vandforsyningsloven eller
miljøbeskyttelsesloven.
Det bemærkes, at der ved oprettelsen af Vandfonden ikke er taget stilling
til Danske Vandværkers ide om at opkræve et bidrag over vandprisen til opkøb
af jord/køb af dyrkningsklausuler på jord i vandindvindingsområder.
Der udarbejdes en analyse af de fordelingsmæssige aspekter ved ændringer
af skattesystemet, hvor skattetrykket flyttes fra personbeskatning til
ressourcebeskatning. Med anvendelse af foreliggende statistik opstilles der
en række eksempler på det fordelingsmæssige samspil mellem grønne afgifter og
direkte personbeskatning. Analysearbejdet færdiggøres i løbet af sommeren
1996.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 155 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OPHØRSSTØTTE TIL JORDBRUGERE NR L 155 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juli 1995
- 1996 BTL 40 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V. (OPHÆVELSE AF AFGIFTSFRITAGELSE FOR BENZIN TIL LANDBRUGSFORMÅL M.V.) NR L 40 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 3. januar 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og lov om investeringsfonds (Udvidelse af etableringskontoordningen m.v.) Retsinformation · 15. juli 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 27. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven (Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, lempelser i reglerne om momsafregning m.v.) Retsinformation · 3. september 2002
- 1994 BTL 6 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (OMLÆGNING AF KONTANTLÅN - FRIST MELLEM TRANSAKTIONERNE) NR L 6 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 23. november 1994