1994 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER OM MARKEDSORDNINGER FOR LANDBRUGSVARER M.V. NR L 188 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren, som denne har
besvaret skriftligt. To af Skatteudvalgets spørgsmål til
skatteministeren vedrørende forslag til lov om afgift af
bekæmpelsesmidler (L 186) og skatteministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Brancheudvalget for Frø,
Dansk Erhvervsfrugtavl,
Dansk Erhvervsjordbrug,
Dansk Familielandbrug,
Danske Mejeriers Fællesorganisation,
Danske Slagterier,
De danske Landboforeninger
Det Danske Fjerkræråd og
Kødbranchens Fællesråd.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker, at hele afgiftsprovenuet
ved pesticidafgiften tilbageføres til Promilleafgiftsfonden og landbruget i
overensstemmelse med regeringens ønsker om, at grønne afgifter ikke skal have
fiskal karakter.
Da lovforslaget langtfra indfrier regeringens ønsker på dette område, ses
nu det første eksempel på omfordeling af grønne afgifter efter
forgodtbefindende. Det lover ikke godt for de resterende »sorte« og
»grønne« afgiftsforslag, regeringen har fremsat.
Mindretallet er af den opfattelse, at finansieringen af private vandværker
m.v. er Promilleafgiftsfonden uvedkommende. Endelig ønsker mindretallet, at
Læs alt
Promilleafgiftsfonden (landbruget) i øget omfang skal kunne anvende midlerne
efter egne ønsker og prioriteringer, idet pengene tilhører landbruget. I
øvrigt er mindretallet af den klare opfattelse, at kommunal og amtskommunal
grundskyldsskat på produktionsjord er en forældet beskatningsform, der skal
fjernes hurtigst muligt.
Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen
(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)
Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V)
Henning Grove (KF) Jens Jørgensen (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland
(FP)
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
To af Skatteudvalgets spørgsmål vedrørende forslag til lov om afgift af
bekæmpelsesmidler (L 186) og skatteministerens besvarelse heraf
Spørgsmål:
7. Ministeren bedes fra erhvervsministeren indhente en redegørelse, som
belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation
til den danske lovgivning på konkurrenceområdet.
8. Ministeren bedes fra justitsministeren indhente en redegørelse, som
belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation
til EU's bestemmelser på konkurrenceområdet.
Svar:
7. Jeg har fra erhvervsministeren indhentet en redegørelse, som belyser
lovforslagets konkurrenceretlige problemer i forhold til den danske
lovgivning. Redegørelsen er vedlagt.
8. Jeg har fra justitsministeren indhentet en redegørelse, som belyser
lovforslagets konkurrenceretlige problemer i forhold til EU's bestemmelser.
Redegørelsen er vedlagt.
Erhvervsministerens bidrag til skatteministerens besvarelse af
spørgsmål 7 fra Skatteudvalget
(L 186, bilag 8) til forslag til lov om bekæmpelsesmidler
Spørgsmål:
»Ministeren bedes fra erhvervsministeren indhente en redegørelse, som
belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation
til den danske lovgivning på konkurrenceområdet.«
Svar:
Erhvervsministeren har svaret følgende:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrencesekretariatet, der har givet
følgende svar:
»Sigtet med konkurrenceloven er først og fremmest at fremme
konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og omsætning af varer og
tjenesteydelser m.v. og at hindre ulighed i erhvervsudøvelsen.
Sammenholdes det foreliggende lovforslag om afgift på bekæmpelsesmidler
med dette sigte, giver en umiddelbar konkurrenceretlig bedømmelse af
lovforslaget anledning til følgende bemærkninger fra Konkurrencesekretariates
side:
Ifølge lovforslaget med tilhørende bemærkninger baseres afgiftsberegningen
på bekæmpelsesmidlets højeste detailsalgspris, der bindes igennem faste
detailpriser via et prismærkningssystem.
Dette vil - som konkurrenceforholdene er på området - efter
Konkurrencesekretariatets opfattelse mindske pris- og rabatkonkurrencen med
risiko for højere priser til følge på de bekæmpelsesmidler, hvor der i dag
forekommer konkurrence.
Selv om den i lovforslaget angivne detailsalgspris formelt set er en
højestepris, indebærer lovforslaget efter Konkurrencesekretariatets
opfattelse, at incitamentet til at fravige højesteprisen i nedadgående
retning mindskes.
Efter lovforslaget beregnes der en afgiftssats på henholdsvis 13 og 27
pct. af detailsalgsprisen, inklusive afgiften, afhængigt af, hvilket
bekæmpelsesmiddel der er tale om.
Afgiftsdifferentieringen er ikke fuldt ud konkurrenceneutral mellem de
forskellige bekæmpelsesmidler og vil derfor kunne medføre forvridning af
konkurrencen mellem de forskellige midler. Det er selvsagt ikke muligt at
opgøre konkurrenceforvridningens styrke og dermed fastlægge, i hvilket omfang
lovforslaget medfører ulighed i erhvervsvilkårene.
En afgiftsberegningsmetode af den i lovforslaget omhandlede karakter vil
derfor af de anførte grunde kunne begrænse og forvride konkurrencen i strid
med konkurrencelovens intentioner.«
Jeg skal bemærke, at som det fremgår af Konkurrencesekretariatets
besvarelse, er der alene tale om en konkurrenceretlig vurdering af forslaget.
I den samlede vurdering af forslaget vil der indgå en række andre hensyn i
forbindelse med myndighedernes lovregulering, som skal afvejes indbyrdes,
f.eks., som i dette tilfælde, varetagelse af miljøhensyn.
Justitsministerens bidrag til skatteministerens besvarelse af
spørgsmål 8 vedrørende forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler (L
186)
Ved skrivelse af 7. april 1995 (j.nr. 8.94-231-90) har Skatteministeriet
anmodet Justitsministeriet om en udtalelse vedrørende Folketingets
Skatteudvalgs spørgsmål nr. 8 (L 186 - bilag 8).
Skatteudvalgets spørgsmål nr. 8 har følgende ordlyd:
»Ministeren bedes fra justitsministeren indhente en redegørelse, som
belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation
til EU's bestemmelser på konkurrenceområdet.«
I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende:
Lovforslag nr. L 186, forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler,
rejser en række spørgsmål i forhold til EU's konkurrenceregler.
Ved lovforslaget foreslås indført en afgift på alle bekæmpelsesmidler, der
er godkendelsespligtige efter lov om kemiske stoffer og produkter. Samtidig
er der fremsat forslag om ændring af lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, og om
ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
26. maj 1994 (bemyndigelsesloven).
Ved disse to lovforslag foreslås, at landbrugserhvervet kompenseres for
afgiften på bekæmpelsesmidler igennem en suspension af en del af den
amtskommunale grundskyldpromille. Denne grundskyld har hidtil finansieret
promilleafgiftsfondene for landbruget og for gartneribrug og frugtavl samt
miljøforbedrende investeringer i landbruget. Promillefondene finansieres i
stedet af bekæmpelsesmiddelafgiften. Det er endvidere hensigten, at
Landbrugs- og Fiskeriministeriet kompenseres for bortfaldet af
promillemidlerne igennem en overførsel af en del af provenuet fra
bekæmpelsesmiddelafgiften.
Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt lovforslagets regler om prismærkning
m.v. er forenelig med EF-Traktatens art. 85 og 86 om forbud mod
virksomhedernes konkurrencefordrejende aftaler m.v. og deres misbrug af
dominerende stillinger. Efter lovforslagets § 6, stk. 1, skal afgiftspligtige
varer forsynes med et af de statslige told- og skattemyndigheder fremstillet
prismærke, der angiver afgiftskategori samt varens højeste detailpris til den
endelige forbruger (prismærkeprisen) inklusive den særlige
bekæmpelsesmiddelafgift og moms. Der indføres forbud mod at sælge varerne til
højere pris end prismærkeprisen, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.
EF-Traktatens art. 85 og 86 retter sig efter deres ordlyd alene til
private virksomheder. Det følger dog af EF-Domstolens praksis, at
bestemmelserne sammenholdt med loyalitetsforpligtelsen i art. 5, stk. 2, og
art. 3, litra g) ikke desto mindre forpligter medlemsstaterne til ikke at
indføre eller opretholde foranstaltninger, som kan ophæve disse
konkurrencebestemmelsers tilsigtede virkning, jf. f.eks. sag C-379/92, Matteo
Peralta, saml. 1994, side 3453, præmis 21.
EF-Domstolen har præciseret, hvad der nærmere ligger i medlemsstaternes
forpligtelser efter art. 85 og 86, jf. art. 5, stk. 2. Ud fra EF-Domstolens
afgørelser i sag C-2/91, Meng, C-185/91, Reiff, og C-245/91, Ohra, domme af
17. november 1993, endnu utrykt i samlingen, kan en medlemsstat formentlig
indføre enhver form for konkurrencebegrænsende lovgivning under forudsætning
af, at staten selv forestår administrationen af lovgivningen, og at der ikke
allerede foreligger en lignende aftaleretlig regulering mellem
virksomhederne. Lovgivningen må ikke have til formål at begrænse konkurrencen
og dermed art. 85 og 86. Der skal således være en saglig begrundelse for den
indførte konkurrencebegrænsning.
Om baggrunden for prismærkereglerne oplyses i lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 3, at da afgiften af de kemiske bekæmpelsesmidler, der er
omfattet af lovforslagets kap. 1, baseres på detailværdien, er det
nødvendigt, at detailværdien bindes igennem faste detailpriser. Ordningen
indebærer, at en detailhandler kan sælge et bekæmpelsesmiddel til en lavere
pris end den fastsatte maksimumspris ved at give rabatter og dermed nedsætte
sin avance for varen. Hvis virksomhederne derimod ønsker en højere pris for
bekæmpelsesmidlet, kræver dette en ommærkning af varerne, idet det efter
forslaget er forbudt at sælge varer til en højere pris end den, der er
angivet på prismærket. I et sådant tilfælde skal varerne forsynes med et nyt
prismærke fra de statslige told- og skattemyndigheder, der angiver
afgiftskategori samt varens højeste detailpris inklusive afgiften og moms,
jf. lovforslagets § 6.
Ordningen indebærer således, at det er muligt for detailhandleren at
konkurrere på prisen ved at give rabatter og dermed nedsætte sin avance. Da
der vil være visse administrative omkostninger forbundet ved, at
virksomhederne nedsætter den fastsatte maksimalpris, idet der skal
gennemføres nye prismærkninger i detailleddet, er det forventningen, at netop
rabatterne vil være et vigtigt konkurrenceparameter, jf. bemærkningernes pkt.
3.
Det kan oplyses, at en lignende ordning findes på tobaksområdet, hvorefter
den afgiftspligtige værdi for tobak er varens højeste detailpris inklusive
tobaksafgiften og moms og uden rabatfradrag af nogen art, jf. § 28, stk. 1, i
lov nr. 1016 af 19. december 1992 om tobaksafgifter. Efter lovens § 28, stk.
2, fastsættes detailprisen af fremstillingsvirksomheden, dennes repræsentant
eller importøren. Disse afgiftsregler gennemfører bl.a. Rådets direktiv af
19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for
forarbejdet tobak end cigaretter, 92/70/EØF. Det fremgår af direktivets art.
3, at medlemsstaterne anvender en punktafgift, der bl.a. kan være en
værdipunktafgift, beregnet på grundlag af de maksimale detailsalgspriser for
hver vare, der frit er fastsat af de i Fællesskabet etablerede fabrikanter og
importører.
Den ovennævnte anvendelse af provenuet fra bekæmpelsesafgiften rejser
endvidere spørgsmål i forhold til EF-Traktatens kap. 1, konkurrencereglerne,
art. 92, stk. 1, og disse lovforslag vil derfor blive notificeret for
Kommissionen efter statsstøttereglerne. Afgiftslovforslaget vil derfor ikke
kunne sættes i kraft, førend Kommissionens godkendelse foreligger efter
EF-Traktatens art. 93, stk. 3, jf. de almindelige bemærkninger til
lovforslagets pkt. 8.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER OM MARKEDSORDNINGER FOR LANDBRUGSVARER M.V. Retsinformation · 15. juni 1995
- 1995 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL JORDBRUGETS KONSULENTVIRKSOMHED Retsinformation · 1. maj 1996
- 1992 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER OM MARKEDSORDNINGER FOR LANDBRUGSVARER M.V. Retsinformation · 6. maj 1993
- 1995 LSF 172 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL PRODUKTUDVIKLING AF JORDBRUGS-, SKOVBRUGS- OG FISKERIPRODUKTER M.M. (UDSKILLELSE AF SKOV OG UDVIDELSE MED MARKEDSFØRING) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1996 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM FØDEVAREKVALITET Retsinformation · 13. juni 1997
- 1994 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ZOONOSER Retsinformation · 23. december 1994