Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER OM MARKEDSORDNINGER FOR LANDBRUGSVARER M.V. NR L 188 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 188Betænkning over lovforslagFolketinget6. juli 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren, som denne har

besvaret skriftligt. To af Skatteudvalgets spørgsmål til

skatteministeren vedrørende forslag til lov om afgift af

bekæmpelsesmidler (L 186) og skatteministerens svar herpå er optrykt

som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Brancheudvalget for Frø,

Dansk Erhvervsfrugtavl,

Dansk Erhvervsjordbrug,

Dansk Familielandbrug,

Danske Mejeriers Fællesorganisation,

Danske Slagterier,

De danske Landboforeninger

Det Danske Fjerkræråd og

Kødbranchens Fællesråd.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker, at hele afgiftsprovenuet

ved pesticidafgiften tilbageføres til Promilleafgiftsfonden og landbruget i

overensstemmelse med regeringens ønsker om, at grønne afgifter ikke skal have

fiskal karakter.

Da lovforslaget langtfra indfrier regeringens ønsker på dette område, ses

nu det første eksempel på omfordeling af grønne afgifter efter

forgodtbefindende. Det lover ikke godt for de resterende »sorte« og

»grønne« afgiftsforslag, regeringen har fremsat.

Mindretallet er af den opfattelse, at finansieringen af private vandværker

m.v. er Promilleafgiftsfonden uvedkommende. Endelig ønsker mindretallet, at

Læs alt

Promilleafgiftsfonden (landbruget) i øget omfang skal kunne anvende midlerne

efter egne ønsker og prioriteringer, idet pengene tilhører landbruget. I

øvrigt er mindretallet af den klare opfattelse, at kommunal og amtskommunal

grundskyldsskat på produktionsjord er en forældet beskatningsform, der skal

fjernes hurtigst muligt.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen

(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)

Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)

Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V)

Henning Grove (KF) Jens Jørgensen (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland

(FP)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

To af Skatteudvalgets spørgsmål vedrørende forslag til lov om afgift af

bekæmpelsesmidler (L 186) og skatteministerens besvarelse heraf

Spørgsmål:

7. Ministeren bedes fra erhvervsministeren indhente en redegørelse, som

belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation

til den danske lovgivning på konkurrenceområdet.

8. Ministeren bedes fra justitsministeren indhente en redegørelse, som

belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation

til EU's bestemmelser på konkurrenceområdet.

Svar:

7. Jeg har fra erhvervsministeren indhentet en redegørelse, som belyser

lovforslagets konkurrenceretlige problemer i forhold til den danske

lovgivning. Redegørelsen er vedlagt.

8. Jeg har fra justitsministeren indhentet en redegørelse, som belyser

lovforslagets konkurrenceretlige problemer i forhold til EU's bestemmelser.

Redegørelsen er vedlagt.

Erhvervsministerens bidrag til skatteministerens besvarelse af

spørgsmål 7 fra Skatteudvalget

(L 186, bilag 8) til forslag til lov om bekæmpelsesmidler

Spørgsmål:

»Ministeren bedes fra erhvervsministeren indhente en redegørelse, som

belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation

til den danske lovgivning på konkurrenceområdet.«

Svar:

Erhvervsministeren har svaret følgende:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrencesekretariatet, der har givet

følgende svar:

»Sigtet med konkurrenceloven er først og fremmest at fremme

konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og omsætning af varer og

tjenesteydelser m.v. og at hindre ulighed i erhvervsudøvelsen.

Sammenholdes det foreliggende lovforslag om afgift på bekæmpelsesmidler

med dette sigte, giver en umiddelbar konkurrenceretlig bedømmelse af

lovforslaget anledning til følgende bemærkninger fra Konkurrencesekretariates

side:

Ifølge lovforslaget med tilhørende bemærkninger baseres afgiftsberegningen

på bekæmpelsesmidlets højeste detailsalgspris, der bindes igennem faste

detailpriser via et prismærkningssystem.

Dette vil - som konkurrenceforholdene er på området - efter

Konkurrencesekretariatets opfattelse mindske pris- og rabatkonkurrencen med

risiko for højere priser til følge på de bekæmpelsesmidler, hvor der i dag

forekommer konkurrence.

Selv om den i lovforslaget angivne detailsalgspris formelt set er en

højestepris, indebærer lovforslaget efter Konkurrencesekretariatets

opfattelse, at incitamentet til at fravige højesteprisen i nedadgående

retning mindskes.

Efter lovforslaget beregnes der en afgiftssats på henholdsvis 13 og 27

pct. af detailsalgsprisen, inklusive afgiften, afhængigt af, hvilket

bekæmpelsesmiddel der er tale om.

Afgiftsdifferentieringen er ikke fuldt ud konkurrenceneutral mellem de

forskellige bekæmpelsesmidler og vil derfor kunne medføre forvridning af

konkurrencen mellem de forskellige midler. Det er selvsagt ikke muligt at

opgøre konkurrenceforvridningens styrke og dermed fastlægge, i hvilket omfang

lovforslaget medfører ulighed i erhvervsvilkårene.

En afgiftsberegningsmetode af den i lovforslaget omhandlede karakter vil

derfor af de anførte grunde kunne begrænse og forvride konkurrencen i strid

med konkurrencelovens intentioner.«

Jeg skal bemærke, at som det fremgår af Konkurrencesekretariatets

besvarelse, er der alene tale om en konkurrenceretlig vurdering af forslaget.

I den samlede vurdering af forslaget vil der indgå en række andre hensyn i

forbindelse med myndighedernes lovregulering, som skal afvejes indbyrdes,

f.eks., som i dette tilfælde, varetagelse af miljøhensyn.

Justitsministerens bidrag til skatteministerens besvarelse af

spørgsmål 8 vedrørende forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler (L

186)

Ved skrivelse af 7. april 1995 (j.nr. 8.94-231-90) har Skatteministeriet

anmodet Justitsministeriet om en udtalelse vedrørende Folketingets

Skatteudvalgs spørgsmål nr. 8 (L 186 - bilag 8).

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 8 har følgende ordlyd:

»Ministeren bedes fra justitsministeren indhente en redegørelse, som

belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation

til EU's bestemmelser på konkurrenceområdet.«

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende:

Lovforslag nr. L 186, forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler,

rejser en række spørgsmål i forhold til EU's konkurrenceregler.

Ved lovforslaget foreslås indført en afgift på alle bekæmpelsesmidler, der

er godkendelsespligtige efter lov om kemiske stoffer og produkter. Samtidig

er der fremsat forslag om ændring af lov om beskatning til kommunerne af

faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, og om

ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger

om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af

26. maj 1994 (bemyndigelsesloven).

Ved disse to lovforslag foreslås, at landbrugserhvervet kompenseres for

afgiften på bekæmpelsesmidler igennem en suspension af en del af den

amtskommunale grundskyldpromille. Denne grundskyld har hidtil finansieret

promilleafgiftsfondene for landbruget og for gartneribrug og frugtavl samt

miljøforbedrende investeringer i landbruget. Promillefondene finansieres i

stedet af bekæmpelsesmiddelafgiften. Det er endvidere hensigten, at

Landbrugs- og Fiskeriministeriet kompenseres for bortfaldet af

promillemidlerne igennem en overførsel af en del af provenuet fra

bekæmpelsesmiddelafgiften.

Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt lovforslagets regler om prismærkning

m.v. er forenelig med EF-Traktatens art. 85 og 86 om forbud mod

virksomhedernes konkurrencefordrejende aftaler m.v. og deres misbrug af

dominerende stillinger. Efter lovforslagets § 6, stk. 1, skal afgiftspligtige

varer forsynes med et af de statslige told- og skattemyndigheder fremstillet

prismærke, der angiver afgiftskategori samt varens højeste detailpris til den

endelige forbruger (prismærkeprisen) inklusive den særlige

bekæmpelsesmiddelafgift og moms. Der indføres forbud mod at sælge varerne til

højere pris end prismærkeprisen, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

EF-Traktatens art. 85 og 86 retter sig efter deres ordlyd alene til

private virksomheder. Det følger dog af EF-Domstolens praksis, at

bestemmelserne sammenholdt med loyalitetsforpligtelsen i art. 5, stk. 2, og

art. 3, litra g) ikke desto mindre forpligter medlemsstaterne til ikke at

indføre eller opretholde foranstaltninger, som kan ophæve disse

konkurrencebestemmelsers tilsigtede virkning, jf. f.eks. sag C-379/92, Matteo

Peralta, saml. 1994, side 3453, præmis 21.

EF-Domstolen har præciseret, hvad der nærmere ligger i medlemsstaternes

forpligtelser efter art. 85 og 86, jf. art. 5, stk. 2. Ud fra EF-Domstolens

afgørelser i sag C-2/91, Meng, C-185/91, Reiff, og C-245/91, Ohra, domme af

17. november 1993, endnu utrykt i samlingen, kan en medlemsstat formentlig

indføre enhver form for konkurrencebegrænsende lovgivning under forudsætning

af, at staten selv forestår administrationen af lovgivningen, og at der ikke

allerede foreligger en lignende aftaleretlig regulering mellem

virksomhederne. Lovgivningen må ikke have til formål at begrænse konkurrencen

og dermed art. 85 og 86. Der skal således være en saglig begrundelse for den

indførte konkurrencebegrænsning.

Om baggrunden for prismærkereglerne oplyses i lovforslagets almindelige

bemærkninger, pkt. 3, at da afgiften af de kemiske bekæmpelsesmidler, der er

omfattet af lovforslagets kap. 1, baseres på detailværdien, er det

nødvendigt, at detailværdien bindes igennem faste detailpriser. Ordningen

indebærer, at en detailhandler kan sælge et bekæmpelsesmiddel til en lavere

pris end den fastsatte maksimumspris ved at give rabatter og dermed nedsætte

sin avance for varen. Hvis virksomhederne derimod ønsker en højere pris for

bekæmpelsesmidlet, kræver dette en ommærkning af varerne, idet det efter

forslaget er forbudt at sælge varer til en højere pris end den, der er

angivet på prismærket. I et sådant tilfælde skal varerne forsynes med et nyt

prismærke fra de statslige told- og skattemyndigheder, der angiver

afgiftskategori samt varens højeste detailpris inklusive afgiften og moms,

jf. lovforslagets § 6.

Ordningen indebærer således, at det er muligt for detailhandleren at

konkurrere på prisen ved at give rabatter og dermed nedsætte sin avance. Da

der vil være visse administrative omkostninger forbundet ved, at

virksomhederne nedsætter den fastsatte maksimalpris, idet der skal

gennemføres nye prismærkninger i detailleddet, er det forventningen, at netop

rabatterne vil være et vigtigt konkurrenceparameter, jf. bemærkningernes pkt.

3.

Det kan oplyses, at en lignende ordning findes på tobaksområdet, hvorefter

den afgiftspligtige værdi for tobak er varens højeste detailpris inklusive

tobaksafgiften og moms og uden rabatfradrag af nogen art, jf. § 28, stk. 1, i

lov nr. 1016 af 19. december 1992 om tobaksafgifter. Efter lovens § 28, stk.

2, fastsættes detailprisen af fremstillingsvirksomheden, dennes repræsentant

eller importøren. Disse afgiftsregler gennemfører bl.a. Rådets direktiv af

19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for

forarbejdet tobak end cigaretter, 92/70/EØF. Det fremgår af direktivets art.

3, at medlemsstaterne anvender en punktafgift, der bl.a. kan være en

værdipunktafgift, beregnet på grundlag af de maksimale detailsalgspriser for

hver vare, der frit er fastsat af de i Fællesskabet etablerede fabrikanter og

importører.

Den ovennævnte anvendelse af provenuet fra bekæmpelsesafgiften rejser

endvidere spørgsmål i forhold til EF-Traktatens kap. 1, konkurrencereglerne,

art. 92, stk. 1, og disse lovforslag vil derfor blive notificeret for

Kommissionen efter statsstøttereglerne. Afgiftslovforslaget vil derfor ikke

kunne sættes i kraft, førend Kommissionens godkendelse foreligger efter

EF-Traktatens art. 93, stk. 3, jf. de almindelige bemærkninger til

lovforslagets pkt. 8.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter