Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det
Energipolitiske Udvalg den 10. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning
(Ophævelse af bestemmelser om naturgas, ændrede
prisbestemmelser, Energitilsynet og ændrede klagebestemmelser)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og
energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en
mundtlig henvendelse fra Danske Fjernvarmeværkers Forening og en
skriftlig henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Miljø- og energiministeren har over for udvalget
oplyst følgende:
»
I forbindelse med
drøftelser om sikring af varmepriserne og de overordnede rammer for
den fremtidige udvikling i varmeforsyningssektoren har der været rejst
spørgsmål om, hvorledes varmekunderne i kraftvarmeområder
kunne sikres mod en overvæltning af omkostninger fra elproduktion.
Dette spørgsmål er i princippet aktuelt for
varmekunderne i de elværksejede centrale og decentrale
kraftvarmeområder, hvor elproduktionssiden er eller vil overgå
til et konkurrencepræget marked for produktion og handel med el.
Efter elforsyningslovens § 12 er der i
kraftværksbevillingerne adgang til at stille vilkår om, at
Læs alt
kraftvarmeanlæggene påtager sig en forsyningspligt for fjernvarme
i et nærmere fastlagt forsyningsområde. En overtrædelse af
dette bevillingsvilkår kan føre til tab af bevillingen.
Det er min opfattelse, at det klart er intentionen med den
nye elforsyningslov, at liberaliseringen på elområdet ikke
må få negative økonomiske konsekvenser for
varmeforbrugerne. Elforsyningsloven indeholder således
prisreguleringsbestemmelser, der beskytter fjernvarmesiden, som er
afhængig af leveringsmonopolet, mod at få overvæltet
produktionsomkostninger, som ikke kan henføres til varmeproduktion.
Prisreguleringen skal sikre, at der i prisen for fjernvarme kun indgår
omkostninger, der er nødvendige for fjernvarmeproduktionen. For
eksisterende kraftvarmeproduktionsanlæg betyder dette, at der ikke kan
overvæltes flere omkostninger på varmesiden i forhold til de
principper for delingen af kraftvarmefordelen, som parterne havde fastlagt
inden lovens vedtagelse. For eksempel betyder denne sikring, at de
elværksejede kraftvarmeværker ikke kan hente fortjenesten hos
varmeforbrugerne, hvis værkerne skulle komme i en situation, hvor
elproduktionen indebærer tab på konkurrencemarkedet.
Det bliver en vigtig opgave for Energitilsynet at sikre,
at disse intentioner om beskyttelse af varmeforbrugerne ikke
tilsidesættes af ejerne af kraftvarmeanlæggene, som har en reel
monopolsituation i forhold til varmeforbrugerne. Det påhviler derfor
ejere af kraftvarmeanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarmen samt
grundlaget for prisfastsættelsen.
Jeg lægger vægt på, at Energitilsynet
nøje overvåger prisfastsættelsen og griber ind,
såfremt der ikke bliver administreret i overensstemmelse med loven.
Hvis det mod forventning skulle vise sig, at lovens
intentioner ikke efterleves, vil jeg tage de nødvendige initiativer
med henblik på at sikre fjernvarmeforbrugernes forsyningssikkerhed samt
sikkerhed mod overvæltning af produktionsomkostninger, som ikke kan
henføres til varmeproduktion.«
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) hilser med stor tilfredshed,
at det konstruktive samarbejde fra energireformen af 3. marts 1999
fortsætter i reformopfølgningen af 22. marts 2000, der er
udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt
opfølgningen af biomasseaftalen og det grønne energimarked.
For en ordens skyld skal mindretallet dog tage forbehold
for afsnittet »Sikring af varmepriser«, hvor der efter mindretallets mening
fejlagtigt er anvendt ordet »skal« i stedet for »kan«.
Det samlede resultat af reformopfølgningen er
særdeles tilfredsstillende set i lyset af de mange forskelligartede
hensyn, lovforslagene skal ses i forbindelse med. Ligeledes vejer det tungt i
mindretallets strategiske overvejelser, at alle de gamle partier er enige om
nogle markedsorienterede principper.
Ligesom der i liberaliseringen af elforsyningen er givet
miljø- og energiministeren mange bemyndigelser for i samarbejde med
forligspartierne at smidiggøre gennemførelsen, er der i
udmøntningen af reformopfølgningen ligeledes givet mange
bemyndigelser, for at ministeren sammen med forligsparterne skal sikre, at de
fælles hensigter i forliget kan gennemføres så
hensigtsmæssigt som muligt.
Med lovforslag nr. L 240 er der i det små taget hul
på en åbning af varmemarkedet, når varme produceret
på basis af vedvarende energikilder og spildvarme under givne forhold
kan udløse ret til fortjeneste på varmesalg og give
fortrinsstilling til varmenettet.
Varmeforsyningen fortsætter i øvrigt under
»hvile i sig selv-princippet«. Under hensyn til mangelen på et
egentligt marked finder mindretallet, at fornuftig
indtægtsrammeregulering og bench-marking vil være med til at
sikre varmeforbrugerne del i den effektivisering, som et egentligt marked
ville have givet.
Varmeforsyningsloven gælder kollektive
varmeforsyningsanlæg, hvor Energitilsynet er udpeget til at være
forbrugernes garant for, at gældende lov overholdes. Lovens ordlyd
»uden retskendelse mod behørig legitimation« tages derfor til
efterretning.
Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at SF s formål med at
gå ind i forhandlingerne om gennemførelse af EU s gasdirektiv og
ændringer af varmeforsyningsloven var at sikre overordnede samfunds- og
miljøhensyn samt forbrugerbeskyttelse. Der er meget store
samfundsmæssige interesser knyttet til naturgasforsyningen, og det er
derfor vitalt for det danske samfund at undgå, at kommercielle
interesser overtager naturgasforsyningen.
SF er tilfreds med at have medvirket til at sikre, at
naturgasnet og naturgaslagre forbliver i offentligt eje med denne aftale,
dvs. hos staten og kommunerne. Det betyder, at naturgassen ikke kan
privatiseres.
SF er også tilfreds med, at markedsåbningen
kun får det omfang, som Danmark er nødt til som følge af
EU s gasdirektiv, altså et minimum. Forligspartierne har aftalt, at
markedsåbningen skal drøftes igen i 2003, men parterne har kun
pligt til en drøftelse. SF er altså ikke bundet til en
større markedsåbning.
SF er også tilfreds med at have medvirket til at
sikre, at der ikke indføres konkurrence i varmeforsyningen, og at
fjernvarmenettet ikke kan sælges. Desuden bliver vedvarende energi
fremmet i forbindelse med fjernvarmeforsyningen. Det samme gælder
forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for energieffektivisering og
energibesparelser.
SF lægger vægt på, at partierne har
aftalt at fortsætte forhandlingerne, så der kan findes en samlet
løsning for at forbedre forholdene for de decentrale
kraftvarmeværker med henblik på at nedsætte de urimeligt
høje varmepriser.
Et tredje mindretal inden for flertallet
(Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at
Centrum-Demokraterne ikke var deltager i det samlede forlig om energireformen
af 3. marts 1999, da CD ikke kunne stemme for den del af forliget, der
lægger loft over elværkernes CO2-udledning. CD
udtrykker imidlertid sin tilfredshed med deltagelsen i og samarbejdet om den
efterfølgende reformopfølgningsaftale af 22. marts 2000.
Aftalen er udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L
239, L 240, L 241 og L 275 samt en opfølgning af biomasseaftalen og
det grønne energimarked.
CD er tilfreds med bestræbelserne på at sikre
varmeforbrugerne et rimeligt prisleje særligt for den mindre gruppe
varmeforbrugere i de små og nødlidende varmeværker, hvor
de forudsætninger, forbrugerne tilsluttede sig, er ændret
katastrofalt. CD er også tilfreds med, at det tilstræbes, at alle
forbrugere betaler den samme afgift for den samme mængde varme ved
bl.a. at sikre en rimelig pris- og rabatpolitik i det offentlige selskab
DONG.
Et mindretal (Dansk Folkepartis og Frihed 2000 s
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag.
En del af mindretallet (Dansk Folkepartis medlem af
udvalget) finder, at varmeregningen er en meget stor udgift for det danske
erhvervsliv og den almindelige husholdning, og beklager derfor de store
afgifter og skatter, der er pålagt energiforsyningen.
I forbindelse med at sikre så lave varmeregninger
som muligt er det bekymrende, at miljø- og energiministeren gennem §
29 får en bemyndigelse til at pålægge en række
pristillæg. Her kan der uden reelle begrænsninger
pålægges forsyningsvirksomheden mange forskelligartede
aktiviteter. Dansk Folkeparti mener, at disse aktiviteter bør
finansieres over finansloven, således at det kan vurderes, om det er
samfundsøkonomisk relevant at gennemføre de pålagte
aktiviteter.
Dansk Folkeparti må erkende, at den enkelte
varmekunde i øjeblikket er bundet til sin varmeleverandør i det
kollektive system og derfor ikke har mulighed for at få sin
varmeleverance fra anden side. Derfor skal varmeforbrugerne sikres bedst
muligt mod, at uvedkommende udgifter bliver overvæltet på
varmeproduktionen.
»Hvile i sig selv-princippet« videreføres, og det
er i forbindelse hermed positivt, at princippet om benchmarking
indføres, således at omkostningsbevidstheden i
varmeforsyningssektoren bliver skærpet. Indtægtsrammestyringen
kan dog være problematisk og administrativt krævende.
Varmeregningen fra de decentrale kraftvarmeværker og
barmarksværkerne er stadig stigende på grund af de høje
naturgaspriser og den fastsatte elpris. Dansk Folkeparti finder det derfor
tilfredsstillende, at det af reformpartiernes aftale af 22. marts 2000
fremgår, at der er en vilje til at løse dette problem,
således at partiernes politiske løfter, som de decentrale
værker fik sammen med påbudet om overgang til kraftvarme og
naturgasfyring, kan opfyldes. Der skulle hermed skabes mulighed for fuld
konkurrencedygtighed med den individuelle olie- og gasfyring.
Dansk Folkeparti ser derimod meget skeptisk på den
del af aftalen mellem forligsparterne, der skal indebære ensartede
beskatningsprincipper for de decentrale og centrale kraftvarmeværker,
idet dette medvirker til yderligere varmeprisstigninger i de store byer, der
er tilsluttet de centrale kraftvarmeværker.
Dansk Folkeparti kan tilslutte sig den gensidige
forkøbsret, som tillægges kommunerne og forbrugerne. Men Dansk
Folkeparti kan ikke tilslutte sig reglen om, at der sker en reduktion af
bloktilskuddet ved salg af andele eller aktier i de kommunale
virksomheder.
Dansk Folkeparti tager i øvrigt afstand fra, at
lovforslaget fastholder de nuværende bestemmelser om de kommunale
tvangstilslutningsmuligheder.
Dansk Folkeparti finder det acceptabelt, at der kan
indgås frivillige aftaler om kontrolmyndighedens adgang til
anlæggenes lokaler. Det er derimod uacceptabelt, at der kan ske
tvangsmæssig adgang uden retskendelse. Af hensyn til retssikkerheden
finder Dansk Folkeparti, at der altid skal indhentes en retskendelse i disse
tilfælde. Dansk Folkeparti har derfor stillet ændringsforslag om,
at lovforslaget ændres på dette område.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Enhedslisten anser det for yderst påkrævet at
beskytte varmekunderne, som ellers vil blive de store tabere i
kølvandet på elliberaliseringen, ligesom det er vigtigt med en
fastholdelse af »hvile i sig selv-princippet«, som er indeholdt i
lovforslaget. Når Enhedslisten alligevel ikke kan støtte
lovforslaget, skyldes det, at det også åbner for maksimal
udbygning af affaldsforbrændingsanlæg, idet staten slipper
styringen og overlader planlægningen og beslutningen til kommunerne.
Enhedslisten er endvidere klar modstander af den individuelle
pris-markedsføring over for kunderne på varmeområdet, idet
der hermed åbnes for generel indførelse af individuelle
leverancepriser. Lovforslaget betyder således, at hvor fjernvarmekunder
i tiltro til faldende eller stabile priser, efterhånden som
fjernvarmenettet udbygges med flere kunder, nu risikerer at få en lang
næse, idet den økonomiske fordel ved flere kunder fremover kan
omsættes i rabat til udvalgte kunder.
Ændringsforslag
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal
(FRI):
Til § 1
1)
I det under nr. 10 foreslåede § 23 a, stk.
1, udgår »uden retskendelse«.
Bemærkninger
Til nr. 1
I grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed er
udgangspunktet, at myndighederne skal indhente retskendelse forud for bl.a.
kontrol med virksomheder i henhold til lovgivningen.
Dansk Folkeparti finder ikke, at der er behov for at
fravige denne almindelige regel og de dermed forbundne
retssikkerhedsgarantier, når det gælder Energitilsynets tilsyn.
Ændringsforslaget indebærer således, at der altid i
forbindelse med Energitilsynets kontrol på dette område skal
indhentes retskendelse, hvis ikke anlæggets ejer frivilligt vil give
adgang til de pågældende lokaler.
Martin Glerup (S)
fmd.
Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S)
Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S)
Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)
Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL)
Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V)
Helga Moos (V) Kim Andersen (V)
Gitte Seeberg (KF) Henriette Kjær (KF)
Aase D. Madsen (DF) nfmd.
Kim Behnke (FRI)
Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om naturgasforsyning Retsinformation · 24. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om fremme af besparelser i energiforbruget Retsinformation · 24. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning Retsinformation · 25. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.) Retsinformation · 20. juni 2003
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2000) - L 240 Retsinformation · 30. marts 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven (Biomassebaseret varmeproduktion på centrale kraft-varme-anlæg og udvalgte barmarksværker, undtagelse af forbrænding af farligt affald fra prisloftbestemmelserne samt forbud mod installation af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning m.v.) Retsinformation · 2. juni 2012