Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning

1999/1 BTL 240Betænkning over lovforslagFolketinget24. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det

Energipolitiske Udvalg den 10. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

varmeforsyning

(Ophævelse af bestemmelser om naturgas, ændrede

prisbestemmelser, Energitilsynet og ændrede klagebestemmelser)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og

energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en

mundtlig henvendelse fra Danske Fjernvarmeværkers Forening og en

skriftlig henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget

oplyst følgende:

»

I forbindelse med

drøftelser om sikring af varmepriserne og de overordnede rammer for

den fremtidige udvikling i varmeforsyningssektoren har der været rejst

spørgsmål om, hvorledes varmekunderne i kraftvarmeområder

kunne sikres mod en overvæltning af omkostninger fra elproduktion.

Dette spørgsmål er i princippet aktuelt for

varmekunderne i de elværksejede centrale og decentrale

kraftvarmeområder, hvor elproduktionssiden er eller vil overgå

til et konkurrencepræget marked for produktion og handel med el.

Efter elforsyningslovens § 12 er der i

kraftværksbevillingerne adgang til at stille vilkår om, at

Læs alt

kraftvarmeanlæggene påtager sig en forsyningspligt for fjernvarme

i et nærmere fastlagt forsyningsområde. En overtrædelse af

dette bevillingsvilkår kan føre til tab af bevillingen.

Det er min opfattelse, at det klart er intentionen med den

nye elforsyningslov, at liberaliseringen på elområdet ikke

må få negative økonomiske konsekvenser for

varmeforbrugerne. Elforsyningsloven indeholder således

prisreguleringsbestemmelser, der beskytter fjernvarmesiden, som er

afhængig af leveringsmonopolet, mod at få overvæltet

produktionsomkostninger, som ikke kan henføres til varmeproduktion.

Prisreguleringen skal sikre, at der i prisen for fjernvarme kun indgår

omkostninger, der er nødvendige for fjernvarmeproduktionen. For

eksisterende kraftvarmeproduktionsanlæg betyder dette, at der ikke kan

overvæltes flere omkostninger på varmesiden i forhold til de

principper for delingen af kraftvarmefordelen, som parterne havde fastlagt

inden lovens vedtagelse. For eksempel betyder denne sikring, at de

elværksejede kraftvarmeværker ikke kan hente fortjenesten hos

varmeforbrugerne, hvis værkerne skulle komme i en situation, hvor

elproduktionen indebærer tab på konkurrencemarkedet.

Det bliver en vigtig opgave for Energitilsynet at sikre,

at disse intentioner om beskyttelse af varmeforbrugerne ikke

tilsidesættes af ejerne af kraftvarmeanlæggene, som har en reel

monopolsituation i forhold til varmeforbrugerne. Det påhviler derfor

ejere af kraftvarmeanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarmen samt

grundlaget for prisfastsættelsen.

Jeg lægger vægt på, at Energitilsynet

nøje overvåger prisfastsættelsen og griber ind,

såfremt der ikke bliver administreret i overensstemmelse med loven.

Hvis det mod forventning skulle vise sig, at lovens

intentioner ikke efterleves, vil jeg tage de nødvendige initiativer

med henblik på at sikre fjernvarmeforbrugernes forsyningssikkerhed samt

sikkerhed mod overvæltning af produktionsomkostninger, som ikke kan

henføres til varmeproduktion.«

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) hilser med stor tilfredshed,

at det konstruktive samarbejde fra energireformen af 3. marts 1999

fortsætter i reformopfølgningen af 22. marts 2000, der er

udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt

opfølgningen af biomasseaftalen og det grønne energimarked.

For en ordens skyld skal mindretallet dog tage forbehold

for afsnittet »Sikring af varmepriser«, hvor der efter mindretallets mening

fejlagtigt er anvendt ordet »skal« i stedet for »kan«.

Det samlede resultat af reformopfølgningen er

særdeles tilfredsstillende set i lyset af de mange forskelligartede

hensyn, lovforslagene skal ses i forbindelse med. Ligeledes vejer det tungt i

mindretallets strategiske overvejelser, at alle de gamle partier er enige om

nogle markedsorienterede principper.

Ligesom der i liberaliseringen af elforsyningen er givet

miljø- og energiministeren mange bemyndigelser for i samarbejde med

forligspartierne at smidiggøre gennemførelsen, er der i

udmøntningen af reformopfølgningen ligeledes givet mange

bemyndigelser, for at ministeren sammen med forligsparterne skal sikre, at de

fælles hensigter i forliget kan gennemføres så

hensigtsmæssigt som muligt.

Med lovforslag nr. L 240 er der i det små taget hul

på en åbning af varmemarkedet, når varme produceret

på basis af vedvarende energikilder og spildvarme under givne forhold

kan udløse ret til fortjeneste på varmesalg og give

fortrinsstilling til varmenettet.

Varmeforsyningen fortsætter i øvrigt under

»hvile i sig selv-princippet«. Under hensyn til mangelen på et

egentligt marked finder mindretallet, at fornuftig

indtægtsrammeregulering og bench-marking vil være med til at

sikre varmeforbrugerne del i den effektivisering, som et egentligt marked

ville have givet.

Varmeforsyningsloven gælder kollektive

varmeforsyningsanlæg, hvor Energitilsynet er udpeget til at være

forbrugernes garant for, at gældende lov overholdes. Lovens ordlyd

»uden retskendelse mod behørig legitimation« tages derfor til

efterretning.

Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at SF s formål med at

gå ind i forhandlingerne om gennemførelse af EU s gasdirektiv og

ændringer af varmeforsyningsloven var at sikre overordnede samfunds- og

miljøhensyn samt forbrugerbeskyttelse. Der er meget store

samfundsmæssige interesser knyttet til naturgasforsyningen, og det er

derfor vitalt for det danske samfund at undgå, at kommercielle

interesser overtager naturgasforsyningen.

SF er tilfreds med at have medvirket til at sikre, at

naturgasnet og naturgaslagre forbliver i offentligt eje med denne aftale,

dvs. hos staten og kommunerne. Det betyder, at naturgassen ikke kan

privatiseres.

SF er også tilfreds med, at markedsåbningen

kun får det omfang, som Danmark er nødt til som følge af

EU s gasdirektiv, altså et minimum. Forligspartierne har aftalt, at

markedsåbningen skal drøftes igen i 2003, men parterne har kun

pligt til en drøftelse. SF er altså ikke bundet til en

større markedsåbning.

SF er også tilfreds med at have medvirket til at

sikre, at der ikke indføres konkurrence i varmeforsyningen, og at

fjernvarmenettet ikke kan sælges. Desuden bliver vedvarende energi

fremmet i forbindelse med fjernvarmeforsyningen. Det samme gælder

forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for energieffektivisering og

energibesparelser.

SF lægger vægt på, at partierne har

aftalt at fortsætte forhandlingerne, så der kan findes en samlet

løsning for at forbedre forholdene for de decentrale

kraftvarmeværker med henblik på at nedsætte de urimeligt

høje varmepriser.

Et tredje mindretal inden for flertallet

(Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at

Centrum-Demokraterne ikke var deltager i det samlede forlig om energireformen

af 3. marts 1999, da CD ikke kunne stemme for den del af forliget, der

lægger loft over elværkernes CO2-udledning. CD

udtrykker imidlertid sin tilfredshed med deltagelsen i og samarbejdet om den

efterfølgende reformopfølgningsaftale af 22. marts 2000.

Aftalen er udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L

239, L 240, L 241 og L 275 samt en opfølgning af biomasseaftalen og

det grønne energimarked.

CD er tilfreds med bestræbelserne på at sikre

varmeforbrugerne et rimeligt prisleje særligt for den mindre gruppe

varmeforbrugere i de små og nødlidende varmeværker, hvor

de forudsætninger, forbrugerne tilsluttede sig, er ændret

katastrofalt. CD er også tilfreds med, at det tilstræbes, at alle

forbrugere betaler den samme afgift for den samme mængde varme ved

bl.a. at sikre en rimelig pris- og rabatpolitik i det offentlige selskab

DONG.

Et mindretal (Dansk Folkepartis og Frihed 2000 s

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det

stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (Dansk Folkepartis medlem af

udvalget) finder, at varmeregningen er en meget stor udgift for det danske

erhvervsliv og den almindelige husholdning, og beklager derfor de store

afgifter og skatter, der er pålagt energiforsyningen.

I forbindelse med at sikre så lave varmeregninger

som muligt er det bekymrende, at miljø- og energiministeren gennem §

29 får en bemyndigelse til at pålægge en række

pristillæg. Her kan der uden reelle begrænsninger

pålægges forsyningsvirksomheden mange forskelligartede

aktiviteter. Dansk Folkeparti mener, at disse aktiviteter bør

finansieres over finansloven, således at det kan vurderes, om det er

samfundsøkonomisk relevant at gennemføre de pålagte

aktiviteter.

Dansk Folkeparti må erkende, at den enkelte

varmekunde i øjeblikket er bundet til sin varmeleverandør i det

kollektive system og derfor ikke har mulighed for at få sin

varmeleverance fra anden side. Derfor skal varmeforbrugerne sikres bedst

muligt mod, at uvedkommende udgifter bliver overvæltet på

varmeproduktionen.

»Hvile i sig selv-princippet« videreføres, og det

er i forbindelse hermed positivt, at princippet om benchmarking

indføres, således at omkostningsbevidstheden i

varmeforsyningssektoren bliver skærpet. Indtægtsrammestyringen

kan dog være problematisk og administrativt krævende.

Varmeregningen fra de decentrale kraftvarmeværker og

barmarksværkerne er stadig stigende på grund af de høje

naturgaspriser og den fastsatte elpris. Dansk Folkeparti finder det derfor

tilfredsstillende, at det af reformpartiernes aftale af 22. marts 2000

fremgår, at der er en vilje til at løse dette problem,

således at partiernes politiske løfter, som de decentrale

værker fik sammen med påbudet om overgang til kraftvarme og

naturgasfyring, kan opfyldes. Der skulle hermed skabes mulighed for fuld

konkurrencedygtighed med den individuelle olie- og gasfyring.

Dansk Folkeparti ser derimod meget skeptisk på den

del af aftalen mellem forligsparterne, der skal indebære ensartede

beskatningsprincipper for de decentrale og centrale kraftvarmeværker,

idet dette medvirker til yderligere varmeprisstigninger i de store byer, der

er tilsluttet de centrale kraftvarmeværker.

Dansk Folkeparti kan tilslutte sig den gensidige

forkøbsret, som tillægges kommunerne og forbrugerne. Men Dansk

Folkeparti kan ikke tilslutte sig reglen om, at der sker en reduktion af

bloktilskuddet ved salg af andele eller aktier i de kommunale

virksomheder.

Dansk Folkeparti tager i øvrigt afstand fra, at

lovforslaget fastholder de nuværende bestemmelser om de kommunale

tvangstilslutningsmuligheder.

Dansk Folkeparti finder det acceptabelt, at der kan

indgås frivillige aftaler om kontrolmyndighedens adgang til

anlæggenes lokaler. Det er derimod uacceptabelt, at der kan ske

tvangsmæssig adgang uden retskendelse. Af hensyn til retssikkerheden

finder Dansk Folkeparti, at der altid skal indhentes en retskendelse i disse

tilfælde. Dansk Folkeparti har derfor stillet ændringsforslag om,

at lovforslaget ændres på dette område.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Enhedslisten anser det for yderst påkrævet at

beskytte varmekunderne, som ellers vil blive de store tabere i

kølvandet på elliberaliseringen, ligesom det er vigtigt med en

fastholdelse af »hvile i sig selv-princippet«, som er indeholdt i

lovforslaget. Når Enhedslisten alligevel ikke kan støtte

lovforslaget, skyldes det, at det også åbner for maksimal

udbygning af affaldsforbrændingsanlæg, idet staten slipper

styringen og overlader planlægningen og beslutningen til kommunerne.

Enhedslisten er endvidere klar modstander af den individuelle

pris-markedsføring over for kunderne på varmeområdet, idet

der hermed åbnes for generel indførelse af individuelle

leverancepriser. Lovforslaget betyder således, at hvor fjernvarmekunder

i tiltro til faldende eller stabile priser, efterhånden som

fjernvarmenettet udbygges med flere kunder, nu risikerer at få en lang

næse, idet den økonomiske fordel ved flere kunder fremover kan

omsættes i rabat til udvalgte kunder.

Ændringsforslag

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal

(FRI):

Til § 1

1)

I det under nr. 10 foreslåede § 23 a, stk.

1, udgår »uden retskendelse«.

Bemærkninger

Til nr. 1

I grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed er

udgangspunktet, at myndighederne skal indhente retskendelse forud for bl.a.

kontrol med virksomheder i henhold til lovgivningen.

Dansk Folkeparti finder ikke, at der er behov for at

fravige denne almindelige regel og de dermed forbundne

retssikkerhedsgarantier, når det gælder Energitilsynets tilsyn.

Ændringsforslaget indebærer således, at der altid i

forbindelse med Energitilsynets kontrol på dette område skal

indhentes retskendelse, hvis ikke anlæggets ejer frivilligt vil give

adgang til de pågældende lokaler.

Martin Glerup (S)

fmd.

Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S)

Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S)

Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)

Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL)

Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V)

Helga Moos (V) Kim Andersen (V)

Gitte Seeberg (KF) Henriette Kjær (KF)

Aase D. Madsen (DF) nfmd.

Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter