1995 BTL 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (AD HOC-UDVALG) NR L 26 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af undervisningsministeren stillet et ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) bemærker, at det som udgangspunkt må konstateres, at der ikke
hidtil har været konkrete tilfælde, hvor det ikke har været muligt at
nedsætte faglige udvalg med henblik på udmøntning af nye erhvervsuddannelser.
Det kan ligeledes konstateres, at der i den gældende lovgivning er hjemmel
til at nedsætte ad hoc-udvalg med henblik på at forberede nye uddannelser.
Det har hidtil kun i et tilfælde vist sig nødvendigt at anvende denne hjemmel
og i dette tilfælde på anbefaling fra arbejdsmarkedets parter.
Det umiddelbare behov for at indføre en udvidet hjemmel til at tillægge ad
hoc-udvalg fulde beføjelser som fagligt udvalg er således ikke til stede.
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke på sigt kan opstå
behov for i ganske særlige enkeltstående tilfælde at kunne afprøve en
uddannelse på et uddannelses- og beskæftigelsesområde, som ikke umiddelbart
kan afgrænses og organisationsdækkes inden for de kendte rammer.
Det skal således præciseres, at hjemmelen til at nedsætte ad hoc-udvalg
med beføjelser som fagligt udvalg kun kan bringes i anvendelse i meget
særlige tilfælde og først efter, at alle relevante faglige udvalg og
Erhvervsuddannelsesrådet har haft konkret mulighed for at søge
uddannelsesområdet indplaceret og udviklet i de eksisterende, eller som et
nyt fagligt udvalg.
Læs alt
Det skal endvidere understreges, at hjemmelen som udgangspunktet skal
knyttes til etablering af forsøgsuddannelser, hvorfor ad hoc-udvalg med
kompetence som fagligt udvalg som udgangspunkt i de konkrete tilfælde kun kan
etableres for en afgrænset periode, og at der i forbindelse med eventuel
permanentgørelse af en forsøgsuddannelse på ny skal tages stilling til
mulighederne for etablering af et egentligt fagligt udvalg på det pågældende
område.
Et andet mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) bemærker, at hovedformålet for erhvervsuddannelserne
er at sikre tilstrækkelig arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer i
forhold til kvalifikationsbehovet på arbejdsmarket.
Der påhviler derfor de faglige udvalg et ansvar for, at uddannelserne er
tidssvarende, og at der ikke er områder på arbejdsmarkedet, der ikke er
dækket med relevante uddannelsestilbud.
Arbejdsmarkedets parters deltagelse i arbejdet i de faglige udvalg sker
netop, fordi parterne ser opfyldelsen af dette overordnede mål som en af
deres vigtigste opgaver. Den udvidede hjemmel til nedsættelse af ad
hoc-udvalg med kompetence som et fagligt udvalg bør derfor kun anvendes, når
de faglige udvalg ikke har kunnet opfylde det overordnede mål for
erhvervsuddannelserne. Den udvidede hjemmel bør derfor først anvendes, efter
at dette f.eks. er godtgjort efter inddragelse af det rådgivende system.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, fordi lovforslaget er en
del af regeringens forslag om etablering af 18 måneders uddannelsesforløb.
Socialistisk Folkeparti finder det meget betænkeligt, at der etableres
uddannelsesforløb, som umiddelbart skal laves, fordi regeringen vil have
lavet stramninger over for unges muligheder for at kunne få dagpenge.
Uddannelser skal etableres ud fra, hvilket behov samfundet har, og skal
ses i sammenhæng med uddannelsespolitikken i det hele taget.
At Socialistisk Folkeparti indstiller lovforslaget til forkastelse betyder
ikke, at der ikke er enkeltdele i regeringens samlede program for
»Hurtigere i job og uddannelse«, som Sociali-
stisk Folkeparti kan være tilhænger af, f.eks. erhvervsskolernes
muligheder for at etablere EGU. Men dette ændrer ikke ved, at Socialistisk
Folkeparti er imod lovforslagene i lovprogrammet i deres helhed.
Et andet mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af
udvalget) finder, at lovforslaget sammen med lovforslagene nr. L 24 og L 25
er møntet på at skabe rammer for aktivering af unge på uacceptable
betingelser. Enhedslisten ønsker ikke at støtte regeringens brug af bl.a. EGU
som redskab i forbindelse med regeringens planer om tvangsaktivering.
Enhedslisten finder det heller ikke acceptabelt, at der kan nedsættes ad
hoc-udvalg, som har samme kompetence som de faglige udvalg, og som derfor kan
bruges til at lave ministerkonstruerede kortvarige uddannelser. Enhedslisten
ser de tre lovforslag nr. L 24, L 25 og L 26 som et redskab for regeringen
til at indføre korte erhvervsuddannelser på 18 måneder som et generelt
element i de uddannelsestilbud, som man ønsker at tvangsaktivere unge til. I
stedet for denne udvikling skal der skabes ordentlige økonomiske og
studiemæssige rammer for, at unge kan tage sig en egentlig faglig uddannelse.
Absurd at man med den ene hånd forhindrer unge i at starte på den uddannelse,
de ønsker, og med den anden forringer vilkårene og laver tvangsuddannelser.
ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (S, V, KF, RV og CD):
Til § 1 1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. De faglige udvalg tager efter regler fastsat i
henhold til § 4, stk. 1, stilling til spørgsmål i almindelighed om elevers
fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller
praktikuddannelse på grundlag af anden undervisning eller
beskæftigelse.«»
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget stilles under hensyn til de almindelige
bemærkninger i forslag til lov om ændring af lov om erhvervsskoler.
(Aktivering af unge) (L 25) og § 1, nr. 13, i arbejdsministerens lovforslag
om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (lovforslag nr. L 102).
Efter § 13, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan
undervisningsministeren efter det faglige udvalgs bestemmelse fastsætte
særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur med hensyn til
erhvervsuddannelser, tilrettelagt for voksne.
Ved den foreslåede bestemmelse fastslås, at de faglige udvalg har pligt
til at tage stilling til spørgsmål om merit (godskrivning) i en
erhvervsuddannelse på grundlag af anden uddannelse eller erhvervserfaring.
Som anført i bemærkningerne til forslaget til lov om ændring af lov om
erhvervsskoler er det bl.a. hensigten, at de kurser og uddannelser, der
etableres som led i aktivering af unge ledige kontanthjælpsmodtagere og
dagpengeberettigede, skal kunne give merit i en erhvervsuddannelse. Med
henblik på at sikre opfyldelsen af denne hensigt foreslås det, at det
udtrykkeligt fastsættes, at de faglige udvalg, som efter lov om
erhvervsuddannelser bestemmer målene for de enkelte erhvervsuddannelser, har
til opgave at tage stilling til spørgsmål om merit i almindelighed i en
erhvervsuddannelse på grundlag af disse uddannelsesaktiviteter eller anden
undervisning eller erhvervserfaring.
På tilsvarende måde kan der blive anledning til at tage stilling til
spørgsmål om godskrivning i forbindelse med tilrettelæggelse af en
erhvervsgrunduddannelse (EGU). Der kan her henvises til det samtidigt
fremsatte lovforslag (L 24) om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse,
hvorefter erhvervsskolerne foreslås at få mulighed for at tilrettelægge
erhvervsgrunduddannelser for den samme målgruppe.
Tanken er, at de faglige udvalg skal gives lejlighed til at tage stilling
til meritspørgsmålet i almindelighed i forbindelse med skolers, AMU-centres
og eventuelle andres tilrettelæggelse af tilbud om uddannelsesaktiviteter.
En stilling til meritspørgsmålet i almindelighed vil også kunne danne
grundlag for meritbestemmelser eller bestemmelser om særlige
voksenuddannelsesforløb i erhvervsuddannelse i de regler, som
undervisningsministeren fastsætter om de enkelte erhvervsuddannelser efter
lovens § 4, stk. 2.
Ved det forslag til ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
(lovforslag nr. L 102) som fremsættes af arbejdsministeren, foreslås i § 1,
nr. 13, en bestemmelse om, at arbejdsmarkedskurser i kombination med relevant
erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse skal kunne føre til
erhvervsuddannelseskompetence efter lovgivningen om erhvervsuddannelser.
Det er den enkelte erhvervsskole, der afgør, om en elevs forudgående
undervisnings- eller beskæftigelsesforhold kan medføre, at
erhvervsuddannelsens skoletid afkortes, jf. lovens § 51, stk. 2. Efter lovens
§ 57 træffer det faglige udvalg afgørelse om uddannelsestiden i
erhvervsuddannelsen og træffer dermed afgørelse om eventuel afkortning af
erhvervsuddannelsens praktikuddannelse.
Efter den såkaldte hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser, fastsat i
henhold til § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, har elever ret til
fritagelse på grundlag af anden relevant uddannelse eller erhvervserfaring. I
medfør af disse regler har skolerne og de faglige udvalg pligt til at tage
stilling til konkrete ansøgninger fra elever om meritoverførsel.
Hvis det faglige udvalg på forhånd har taget stilling til sådanne
meritspørgsmål, herunder f.eks. meritmuligheder på baggrund af
arbejdsmarkedsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse eller
uddannelsesaktiviteter tilrettelagt for unge under aktivering, er der tale om
en standardmerit, der kan være fastslået i reglerne om den enkelte
erhvervsuddannelse, og afgørelsen om merit vil derfor være forudsigelig.
Hvis det faglige udvalg ikke har taget stilling til meritmuligheder, skal
den enkelte erhvervsskole skønne i hvert enkelt tilfælde, om den pågældende
uddannelsesaktivitet nu også kan gives merit i en erhvervsuddannelse.
På områder, hvor elever, f.eks. AMU-kursister, er henvist til en
individuel meritafgørelse, udgør manglende forhåndsafklaring af
meritspørgsmålet en barriere for f.eks. voksenerhvervsuddannelsesforløb.
Arbejdsministeren og undervisningsministeren er enige om at fjerne denne
barriere i form af den foreslåede lovændring, der fastslår de faglige udvalgs
pligt til at tage stilling til meritspørgsmål.
Denne forpligtelse gælder også, selvom uddannelsesbekendtgørelsen for den
påbegyndte erhvervsuddannelse ikke indeholder bestemmelser om merit
(»meritskemaer«), der gør det muligt at henføre et AMU-kursus eller
anden uddannelsesaktivitet umiddelbart under en bestemt meritbeskrivelse.
Det er hensigten at ændre den såkaldte hovedbekendtgørelse om
erhvervsuddannelser med henblik på at fastsætte nærmere regler om
tilrettelæggelse af erhvervsuddannelsesforløb, hvor der tages hensyn til
muligheden for meritoverførsel. I den forbindelse kan det overvejes at
fastsætte en frist, f.eks. 3 måneder, for de faglige udvalgs afgørelse af
meritspørgsmålet.
I den forbindelse vil arbejdsministeren tilsvarende præcisere, at sager om
AMU-kursers merit skal forelægges på en sådan måde, at de faglige udvalg har
alle de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling til
meritspørgsmålet.
I forbindelse med regeringens forslag om en forstærket ungdomsindsats vil
AMU-centrene i lighed med erhvervsskolerne få mulighed for at udbyde 18
måneders uddannelsesforløb til unge under aktivering. Disse forløb skal også
i videst muligt omfang kunne danne grundlag for meritgodskrivning til et
videre erhvervsuddannelsesforløb.
Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik
Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Dorit
Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne
Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard
(KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren samt dennes svar
herpå
Spørgsmål 1:
»Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, at der i
det eksisterende system er barrierer for nye uddannelsesinitiativer.
Hvilke konkrete uddannelsesforslag, som ministeren har ønsket fremmet
eller afprøvet, har hidtil ikke kunnet realiseres i den eksisterende
struktur?»
Svar:
Etablering af uddannelsen til »ejendomsassistent« blev trukket i
langdrag og måtte vente over to år på at komme i gang på trods af et
dokumenteret behov for en sådan uddannelse.
Fra flere sider er det blevet foreslået at etablere en uddannelse som
»multihåndværker« eller »ø-håndværker«. Forslagene er
bl.a. fremsendt af MF Niels J. Langkilde, af Aalborg tekniske skole og af
formanden for Møens Uddannelsesforening. Både arbejdsgiverorganisationerne og
arbejdstagerorganisationerne var afvisende og henviste til
efteruddannelsessystemet.
Spørgsmål 2:
»Er det rigtigt, at det nedsatte ad hoc-udvalg i forhold til nye
uddannelser på serviceområdet netop er nedsat på opfordring og anbefaling af
arbejdsmarkedets parter?»
Svar:
Baggrunden for, at jeg har nedsat ad hoc-udvalget inden for
serviceområdet, er bl.a. et forslag fra det faglige udvalg »Hotel og
Restaurantfagenes fællesudvalg« om udvikling af en uddannelse som
»servicemedarbejder«.
Et udviklingsprojekt fra Silkeborg tekniske skole, som bl.a. bygger på en
studietur til USA, Irland og England, peger ligeledes på et fremtidigt behov
for en uddannelse inden for »service, hotel og turist«.
Foreløbige resultater af en behovsanalyse udført af Djurslands
erhvervsskoler (Grenå tekniske skole) peger på et lignende behov for en
»idræts- og aktivitetsmedarbejder«.
I løbende drøftelser mellem Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets
hovedorganisationer har hovedorganisationerne peget på serviceområdet som et
muligt vækstområde for nye uddannelser og har tilsluttet sig nedsættelsen af
et bredt sammensat ad hoc udvalg til at foretage en tværgående analyse af det
private og offentlige serviceområde med henblik på etablering af nye
uddannelsesmuligheder på området.
Arbejdsmarkedets parter har således støttet ministeriet med hensyn til
nedsættelse af udvalget.
Spørgsmål 3:
»Det fremgår af forslagets bemærkninger om administrative
konsekvenser, at der forventes behov for at udvide Undervisningsministeriets
årsværk i forbindelse med forslaget. Det lader således til, at den foreslåede
bemyndigelse til ministeren tænkes anvendt i et omfang, der går ud over
undtagelsessituationen. Hvilke konkrete planer har ministeren i forhold til
bemyndigelsen?»
Svar:
Der er ikke for tiden konkrete planer for at anvende bemyndigelsen i
lovforslaget.
Jeg ønsker ikke at nedbryde det faglige selvstyre, og jeg vil kun benytte
mig af den nye mulighed for at bemyndige et ad hoc-udvalg til at varetage de
opgaver, som de faglige udvalg almindeligvis varetager på udmærket vis, som
en sidste udvej, hvis det eksisterende system ikke kan løse opgaven.
Hvis arbejdsmarkedets parter således ikke selv kommer i gang, bør dette
ikke være til hinder for, at uddannelsen kommer i gang. I disse tilfælde kan
det overvejes at benytte den nye bemyndigelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FREMME AF BYGGERIETS UDVIKLING NR L 41 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE M.V. (AKTIVERING AF UNGE) NR L 24 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. januar 1996
- 1986 BTL 37 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSE VEDRØRENDE SKOLEFRITIDSORDNINGER) NR L 37 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 660 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (KLASSESTØRRELSER, SKOLENEDLÆGGELSER OG SAMLÆSNING M.V.) NR L 111 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1994 BTL 157 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SPIL, LOTTERIER OG VÆDDEMÅL (STØTTE TIL UNGDOMSFORMÅL) NR L 157 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 24. marts 1995
- 1994 BTL 227 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DAGHØJSKOLER OG PRODUKTIONSSKOLER M.V. NR L 227 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. juni 1995