Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (AD HOC-UDVALG) NR L 26 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 26Betænkning over lovforslagFolketinget4. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af undervisningsministeren stillet et ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) bemærker, at det som udgangspunkt må konstateres, at der ikke

hidtil har været konkrete tilfælde, hvor det ikke har været muligt at

nedsætte faglige udvalg med henblik på udmøntning af nye erhvervsuddannelser.

Det kan ligeledes konstateres, at der i den gældende lovgivning er hjemmel

til at nedsætte ad hoc-udvalg med henblik på at forberede nye uddannelser.

Det har hidtil kun i et tilfælde vist sig nødvendigt at anvende denne hjemmel

og i dette tilfælde på anbefaling fra arbejdsmarkedets parter.

Det umiddelbare behov for at indføre en udvidet hjemmel til at tillægge ad

hoc-udvalg fulde beføjelser som fagligt udvalg er således ikke til stede.

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke på sigt kan opstå

behov for i ganske særlige enkeltstående tilfælde at kunne afprøve en

uddannelse på et uddannelses- og beskæftigelsesområde, som ikke umiddelbart

kan afgrænses og organisationsdækkes inden for de kendte rammer.

Det skal således præciseres, at hjemmelen til at nedsætte ad hoc-udvalg

med beføjelser som fagligt udvalg kun kan bringes i anvendelse i meget

særlige tilfælde og først efter, at alle relevante faglige udvalg og

Erhvervsuddannelsesrådet har haft konkret mulighed for at søge

uddannelsesområdet indplaceret og udviklet i de eksisterende, eller som et

nyt fagligt udvalg.

Læs alt

Det skal endvidere understreges, at hjemmelen som udgangspunktet skal

knyttes til etablering af forsøgsuddannelser, hvorfor ad hoc-udvalg med

kompetence som fagligt udvalg som udgangspunkt i de konkrete tilfælde kun kan

etableres for en afgrænset periode, og at der i forbindelse med eventuel

permanentgørelse af en forsøgsuddannelse på ny skal tages stilling til

mulighederne for etablering af et egentligt fagligt udvalg på det pågældende

område.

Et andet mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) bemærker, at hovedformålet for erhvervsuddannelserne

er at sikre tilstrækkelig arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer i

forhold til kvalifikationsbehovet på arbejdsmarket.

Der påhviler derfor de faglige udvalg et ansvar for, at uddannelserne er

tidssvarende, og at der ikke er områder på arbejdsmarkedet, der ikke er

dækket med relevante uddannelsestilbud.

Arbejdsmarkedets parters deltagelse i arbejdet i de faglige udvalg sker

netop, fordi parterne ser opfyldelsen af dette overordnede mål som en af

deres vigtigste opgaver. Den udvidede hjemmel til nedsættelse af ad

hoc-udvalg med kompetence som et fagligt udvalg bør derfor kun anvendes, når

de faglige udvalg ikke har kunnet opfylde det overordnede mål for

erhvervsuddannelserne. Den udvidede hjemmel bør derfor først anvendes, efter

at dette f.eks. er godtgjort efter inddragelse af det rådgivende system.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, fordi lovforslaget er en

del af regeringens forslag om etablering af 18 måneders uddannelsesforløb.

Socialistisk Folkeparti finder det meget betænkeligt, at der etableres

uddannelsesforløb, som umiddelbart skal laves, fordi regeringen vil have

lavet stramninger over for unges muligheder for at kunne få dagpenge.

Uddannelser skal etableres ud fra, hvilket behov samfundet har, og skal

ses i sammenhæng med uddannelsespolitikken i det hele taget.

At Socialistisk Folkeparti indstiller lovforslaget til forkastelse betyder

ikke, at der ikke er enkeltdele i regeringens samlede program for

»Hurtigere i job og uddannelse«, som Sociali-

stisk Folkeparti kan være tilhænger af, f.eks. erhvervsskolernes

muligheder for at etablere EGU. Men dette ændrer ikke ved, at Socialistisk

Folkeparti er imod lovforslagene i lovprogrammet i deres helhed.

Et andet mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af

udvalget) finder, at lovforslaget sammen med lovforslagene nr. L 24 og L 25

er møntet på at skabe rammer for aktivering af unge på uacceptable

betingelser. Enhedslisten ønsker ikke at støtte regeringens brug af bl.a. EGU

som redskab i forbindelse med regeringens planer om tvangsaktivering.

Enhedslisten finder det heller ikke acceptabelt, at der kan nedsættes ad

hoc-udvalg, som har samme kompetence som de faglige udvalg, og som derfor kan

bruges til at lave ministerkonstruerede kortvarige uddannelser. Enhedslisten

ser de tre lovforslag nr. L 24, L 25 og L 26 som et redskab for regeringen

til at indføre korte erhvervsuddannelser på 18 måneder som et generelt

element i de uddannelsestilbud, som man ønsker at tvangsaktivere unge til. I

stedet for denne udvikling skal der skabes ordentlige økonomiske og

studiemæssige rammer for, at unge kan tage sig en egentlig faglig uddannelse.

Absurd at man med den ene hånd forhindrer unge i at starte på den uddannelse,

de ønsker, og med den anden forringer vilkårene og laver tvangsuddannelser.

ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af et

flertal (S, V, KF, RV og CD):

Til § 1 1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. De faglige udvalg tager efter regler fastsat i

henhold til § 4, stk. 1, stilling til spørgsmål i almindelighed om elevers

fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller

praktikuddannelse på grundlag af anden undervisning eller

beskæftigelse.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget stilles under hensyn til de almindelige

bemærkninger i forslag til lov om ændring af lov om erhvervsskoler.

(Aktivering af unge) (L 25) og § 1, nr. 13, i arbejdsministerens lovforslag

om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (lovforslag nr. L 102).

Efter § 13, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan

undervisningsministeren efter det faglige udvalgs bestemmelse fastsætte

særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur med hensyn til

erhvervsuddannelser, tilrettelagt for voksne.

Ved den foreslåede bestemmelse fastslås, at de faglige udvalg har pligt

til at tage stilling til spørgsmål om merit (godskrivning) i en

erhvervsuddannelse på grundlag af anden uddannelse eller erhvervserfaring.

Som anført i bemærkningerne til forslaget til lov om ændring af lov om

erhvervsskoler er det bl.a. hensigten, at de kurser og uddannelser, der

etableres som led i aktivering af unge ledige kontanthjælpsmodtagere og

dagpengeberettigede, skal kunne give merit i en erhvervsuddannelse. Med

henblik på at sikre opfyldelsen af denne hensigt foreslås det, at det

udtrykkeligt fastsættes, at de faglige udvalg, som efter lov om

erhvervsuddannelser bestemmer målene for de enkelte erhvervsuddannelser, har

til opgave at tage stilling til spørgsmål om merit i almindelighed i en

erhvervsuddannelse på grundlag af disse uddannelsesaktiviteter eller anden

undervisning eller erhvervserfaring.

På tilsvarende måde kan der blive anledning til at tage stilling til

spørgsmål om godskrivning i forbindelse med tilrettelæggelse af en

erhvervsgrunduddannelse (EGU). Der kan her henvises til det samtidigt

fremsatte lovforslag (L 24) om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse,

hvorefter erhvervsskolerne foreslås at få mulighed for at tilrettelægge

erhvervsgrunduddannelser for den samme målgruppe.

Tanken er, at de faglige udvalg skal gives lejlighed til at tage stilling

til meritspørgsmålet i almindelighed i forbindelse med skolers, AMU-centres

og eventuelle andres tilrettelæggelse af tilbud om uddannelsesaktiviteter.

En stilling til meritspørgsmålet i almindelighed vil også kunne danne

grundlag for meritbestemmelser eller bestemmelser om særlige

voksenuddannelsesforløb i erhvervsuddannelse i de regler, som

undervisningsministeren fastsætter om de enkelte erhvervsuddannelser efter

lovens § 4, stk. 2.

Ved det forslag til ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

(lovforslag nr. L 102) som fremsættes af arbejdsministeren, foreslås i § 1,

nr. 13, en bestemmelse om, at arbejdsmarkedskurser i kombination med relevant

erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse skal kunne føre til

erhvervsuddannelseskompetence efter lovgivningen om erhvervsuddannelser.

Det er den enkelte erhvervsskole, der afgør, om en elevs forudgående

undervisnings- eller beskæftigelsesforhold kan medføre, at

erhvervsuddannelsens skoletid afkortes, jf. lovens § 51, stk. 2. Efter lovens

§ 57 træffer det faglige udvalg afgørelse om uddannelsestiden i

erhvervsuddannelsen og træffer dermed afgørelse om eventuel afkortning af

erhvervsuddannelsens praktikuddannelse.

Efter den såkaldte hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser, fastsat i

henhold til § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, har elever ret til

fritagelse på grundlag af anden relevant uddannelse eller erhvervserfaring. I

medfør af disse regler har skolerne og de faglige udvalg pligt til at tage

stilling til konkrete ansøgninger fra elever om meritoverførsel.

Hvis det faglige udvalg på forhånd har taget stilling til sådanne

meritspørgsmål, herunder f.eks. meritmuligheder på baggrund af

arbejdsmarkedsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse eller

uddannelsesaktiviteter tilrettelagt for unge under aktivering, er der tale om

en standardmerit, der kan være fastslået i reglerne om den enkelte

erhvervsuddannelse, og afgørelsen om merit vil derfor være forudsigelig.

Hvis det faglige udvalg ikke har taget stilling til meritmuligheder, skal

den enkelte erhvervsskole skønne i hvert enkelt tilfælde, om den pågældende

uddannelsesaktivitet nu også kan gives merit i en erhvervsuddannelse.

På områder, hvor elever, f.eks. AMU-kursister, er henvist til en

individuel meritafgørelse, udgør manglende forhåndsafklaring af

meritspørgsmålet en barriere for f.eks. voksenerhvervsuddannelsesforløb.

Arbejdsministeren og undervisningsministeren er enige om at fjerne denne

barriere i form af den foreslåede lovændring, der fastslår de faglige udvalgs

pligt til at tage stilling til meritspørgsmål.

Denne forpligtelse gælder også, selvom uddannelsesbekendtgørelsen for den

påbegyndte erhvervsuddannelse ikke indeholder bestemmelser om merit

(»meritskemaer«), der gør det muligt at henføre et AMU-kursus eller

anden uddannelsesaktivitet umiddelbart under en bestemt meritbeskrivelse.

Det er hensigten at ændre den såkaldte hovedbekendtgørelse om

erhvervsuddannelser med henblik på at fastsætte nærmere regler om

tilrettelæggelse af erhvervsuddannelsesforløb, hvor der tages hensyn til

muligheden for meritoverførsel. I den forbindelse kan det overvejes at

fastsætte en frist, f.eks. 3 måneder, for de faglige udvalgs afgørelse af

meritspørgsmålet.

I den forbindelse vil arbejdsministeren tilsvarende præcisere, at sager om

AMU-kursers merit skal forelægges på en sådan måde, at de faglige udvalg har

alle de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling til

meritspørgsmålet.

I forbindelse med regeringens forslag om en forstærket ungdomsindsats vil

AMU-centrene i lighed med erhvervsskolerne få mulighed for at udbyde 18

måneders uddannelsesforløb til unge under aktivering. Disse forløb skal også

i videst muligt omfang kunne danne grundlag for meritgodskrivning til et

videre erhvervsuddannelsesforløb.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik

Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Dorit

Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne

Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard

(KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren samt dennes svar

herpå

Spørgsmål 1:

»Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, at der i

det eksisterende system er barrierer for nye uddannelsesinitiativer.

Hvilke konkrete uddannelsesforslag, som ministeren har ønsket fremmet

eller afprøvet, har hidtil ikke kunnet realiseres i den eksisterende

struktur?»

Svar:

Etablering af uddannelsen til »ejendomsassistent« blev trukket i

langdrag og måtte vente over to år på at komme i gang på trods af et

dokumenteret behov for en sådan uddannelse.

Fra flere sider er det blevet foreslået at etablere en uddannelse som

»multihåndværker« eller »ø-håndværker«. Forslagene er

bl.a. fremsendt af MF Niels J. Langkilde, af Aalborg tekniske skole og af

formanden for Møens Uddannelsesforening. Både arbejdsgiverorganisationerne og

arbejdstagerorganisationerne var afvisende og henviste til

efteruddannelsessystemet.

Spørgsmål 2:

»Er det rigtigt, at det nedsatte ad hoc-udvalg i forhold til nye

uddannelser på serviceområdet netop er nedsat på opfordring og anbefaling af

arbejdsmarkedets parter?»

Svar:

Baggrunden for, at jeg har nedsat ad hoc-udvalget inden for

serviceområdet, er bl.a. et forslag fra det faglige udvalg »Hotel og

Restaurantfagenes fællesudvalg« om udvikling af en uddannelse som

»servicemedarbejder«.

Et udviklingsprojekt fra Silkeborg tekniske skole, som bl.a. bygger på en

studietur til USA, Irland og England, peger ligeledes på et fremtidigt behov

for en uddannelse inden for »service, hotel og turist«.

Foreløbige resultater af en behovsanalyse udført af Djurslands

erhvervsskoler (Grenå tekniske skole) peger på et lignende behov for en

»idræts- og aktivitetsmedarbejder«.

I løbende drøftelser mellem Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets

hovedorganisationer har hovedorganisationerne peget på serviceområdet som et

muligt vækstområde for nye uddannelser og har tilsluttet sig nedsættelsen af

et bredt sammensat ad hoc udvalg til at foretage en tværgående analyse af det

private og offentlige serviceområde med henblik på etablering af nye

uddannelsesmuligheder på området.

Arbejdsmarkedets parter har således støttet ministeriet med hensyn til

nedsættelse af udvalget.

Spørgsmål 3:

»Det fremgår af forslagets bemærkninger om administrative

konsekvenser, at der forventes behov for at udvide Undervisningsministeriets

årsværk i forbindelse med forslaget. Det lader således til, at den foreslåede

bemyndigelse til ministeren tænkes anvendt i et omfang, der går ud over

undtagelsessituationen. Hvilke konkrete planer har ministeren i forhold til

bemyndigelsen?»

Svar:

Der er ikke for tiden konkrete planer for at anvende bemyndigelsen i

lovforslaget.

Jeg ønsker ikke at nedbryde det faglige selvstyre, og jeg vil kun benytte

mig af den nye mulighed for at bemyndige et ad hoc-udvalg til at varetage de

opgaver, som de faglige udvalg almindeligvis varetager på udmærket vis, som

en sidste udvej, hvis det eksisterende system ikke kan løse opgaven.

Hvis arbejdsmarkedets parter således ikke selv kommer i gang, bør dette

ikke være til hinder for, at uddannelsen kommer i gang. I disse tilfælde kan

det overvejes at benytte den nye bemyndigelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter