Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK, LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., LOV OM ORLOV, LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER, LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING OG LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK (ETABLERINGSYDELSE, DIMITTENDER, ORLOV TIL LEDIGE, DELTAGERBETALING PÅ AMU, IGANGSÆTNINGSYDELSE M.V.) NR L 23 1997-98. 1. SAMLING

1997/1 BTL 23Betænkning over lovforslagFolketinget23. januar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Ansatte Arkitekters Råd,

Danske Afspændingspædagoger,

Journalisternes Arbejdsløshedskasse,

Knudsen, William, Sakskøbing,

Odense Kommune og

Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse.

Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

herunder om deling af lovforslaget. Udvalget har tiltrådt den foreslåede

deling. Der henvises i øvrigt til de ledsagende bemærkninger.

Arbejdsministeren har, for så vidt angår geografisk mobilitet, over for

udvalget præciseret, at der ved formidling af arbejde med op til 4 timers

transporttid skal være tale om ekstraordinære situationer med mangel på

arbejdskraft i nærområdet.

Samtidig vil det blive fastsat, at der skal tages særlige hensyn på grund

af familieforhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre, familier med

syge eller handicappede medlemmer m.v.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslagene til

vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller det under A nævnte lovforslag til

vedtagelse uændret, og det under B nævnte lovforslag til

forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan ikke støtte de ændringsforslag, hvor man trækker

forslaget om, at dimittender skal have 52 ugers ordinær beskæftigelse inden

for 3 år for at få adgang til individuelt beregnede dagpenge, tilbage. Det

Læs alt

var en berettiget stramning, der var lagt op til, og ifølge lovforslaget

betyder ændringen et mindreprovenu på 50 mio. kr.

Mindretallet støtter de øvrige stramninger i lovforslaget, men mener, at

der er behov både for reformer og yderligere opstramninger på området.

Mindretallet finder det uheldigt, at deltagerbetalingen på AMU bortfalder,

idet prioriteringen af kurserne falder bort, og det adfærdsregulerende

element, som findes i deltagerbetalingen, bortfalder ligeledes.

Mindretallet havde gerne set, at alle deltagere i AMU-kurser generelt

havde betalt f.eks. 100 kr. pr. uge. Dog skulle de regionale

arbejdsmarkedsråd have finansieret betalingen for de ledige, som deltog i

forbindelse med en handlingsplan. Ophævelse af deltagerbetalingen er et

forkert signal at sende til arbejdsmarkedet, ligesom det bliver

konkurrenceforvridende i forhold til de private kursusudbydere.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet vil dog stemme for de af arbejdsministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til

vedtagelse med det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet konstaterer med tilfredshed, at regeringen som et resultat af

finanslovsforhandlingerne trækker forslaget om, at dimittenderne ikke kan

optjene fulde dagpenge som hidtil, tilbage. Som det fremgår af bemærkningerne

til ændringsforslag nr. 2-4, er ændringsforslagene »en udmøntning af en

aftale mellem regeringen, Centrum-Demokraterne og Socialistisk

Folkeparti«.

Socialistisk Folkeparti konstaterer også med tilfredshed, at det vil blive

fastsat, at der ved anvendelse af 4-timers-reglen »skal tages særlige

hensyn på grund af familieforhold, herunder til børnefamilier, enlige

forældre, familier med syge eller handicappede medlemmer m.v.«. Derved

erkendes det, at 4-timers-reglen for mennesker »på grund af

familieforhold, herunder . . .« vil være urimelig.

Uanset at det på denne måde er lykkedes at fjerne nogle af de værste

stramninger i lovforslaget, kan Socialistisk Folkeparti ikke stemme for det

under A nævnte lovforslag, som rummer stramninger i rådighedskravene.

Derimod vil Socialistisk Folkeparti stemme for det under B nævnte

lovforslag, som indebærer, at deltagerbetalingen fjernes fra AMU-kurser.

At Socialistisk Folkeparti fortsat ikke vil stemme for det lovforslag, som

indeholder stramninger - uanset at de værste stramninger er fjernet -

skyldes, at også disse stramninger kan få uheldige og urimelige konsekvenser,

samtidig med at det ikke er lykkedes at få nogen som helst dokumentation for,

at de er nødvendige for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Svarene, som

Arbejdsmarkedsudvalget har fået, viser snarere, at der ikke er noget behov.

Den eksisterende 3-timers-regel bruges stort set ikke. Derfor er det

meningsløst at indføre en 4-timers-regel. Kravet om større faglig mobilitet

efter 6 måneders arbejdsløshed er uhensigtsmæssigt i forhold til, at

mennesker, der har en uddannelse bag sig, primært skal bruge deres

uddannelse. Med den nye bestemmelse tvinges mennesker med en uddannelse ind

på et arbejdsmarked, hvor der oftest er relativt større arbejdsløshed. Derved

opstår den såkaldte gøgeungeeffekt, hvorved ikkeuddannede skubbes ud i

arbejdsløshed. Begrænsningerne i arbejdsløses muligheder for at tage

uddannnelsesorlov forekommer hverken rimelige, hensigtsmæssige eller

nødvendige.

I stedet for at stramme reglerne yderligere for lønmodtagerne er der brug

for øget indsats på uddannelsesområdet, så der hele tiden er en veluddannet

arbejdskraft. Det drejer sig om, at arbejdsgiverne skal tage praktikelever,

afsætte midler til efteruddannelse og bruge voksenlærlingeordningen m.v.

I denne forbindelse vil afskaffelse af AMU-betalingen givetvis også spille

en positiv rolle. Det samme vil utvivlsomt også de aftaler, som Socialistisk

Folkeparti har indgået med regeringen i finanslovsaftalen på

uddannelsesområdet, f.eks. særlige initiativer på pleje- og

pasningsuddannelserne, i alt 36 mio. kr., uddannelsesaktivering for

højtuddannede, hovedsagelig til IT-uddannelsen, i alt 75 mio. kr.,

nedbringelse af deltagergebyr for visse efteruddannelser på åben uddannelse,

i alt 20 mio. kr., og videreførelse af voksenlærlingeordningen uden loft.

Dertil kommer med virkning på lidt længere sigt aftalen om 1000 flere

uddannelsespladser på områder, hvor man ved, at der vil være behov for

uddannet arbejdskraft.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.

Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til

forkastelse ved 3. behandling, men kan støtte det af arbejdsministeren

stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag. Mindretallet

indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det

stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder, at lovforslaget er en ideologisk stramning over for

de arbejdsløse, som ikke har baggrund i reelle problemer. Enhedslisten har

eftersøgt saglige argumenter for at foretage disse opstramninger af

rådighedskravene for de ledige, men uden held.

Enhedslisten vender sig imod, at ledige allerede efter et halvt år skal

kunne anvises og selv aktivt søge job uden for deres eget fagområde.

Angiveligt er formålet at få mennesker, som afskediges fra brancher med få

fremtidsmuligheder som f.eks. syersker, til at finde anden beskæftigelse. I

praksis er sådanne grupper selv meget indstillet på at søge omskoling og

skifte fag. Men bestemmelsen rammer alle med en kompetencegivende uddannelse,

og Enhedslisten mener, at det er det rene vanvid og ressourcespild, at folk,

som har taget en lang og dyr akademisk uddannelse eller en faglig uddannelse,

allerede efter 6 måneder skal tvinges til at søge andre fagområder. I praksis

ofte til områder med et lavere uddannelsesniveau. Der er altså ofte tale om

en statsautoriseret gøgeungeeffekt. Enhedslisten har derfor stillet et

ændringsforslag, der i stedet intensiverer mulighederne for efter- og

videreuddannelse inden for de lediges fagområde.

I praksis forhindres de pågældende hermed i at holde deres kundskaber ved

lige, og deres muligheder for at vende tilbage til faget begrænses.

Inden for det faglærte område, hvor beskæftigelsen kan vise meget store

udsving fra år til år, risikerer lovforslaget på længere sigt at være

medvirkende til flaskehalsproblemer. Loven er et paradoks i forhold til

fremtidens arbejdsmarked, som vil præges af langt flere løse ansættelser,

projektjob, freelancejob og andre midlertidige stillinger end tidligere.

Enhedslisten er imod, at man udvider transporttiden for de ledige til at

være op til maksimalt 4 timer. Enhedslisten tager til efterretning, at

arbejdsministeren har lavet en opblødning i forhold til enlige forældre,

mennesker med handicappede familiemedlemmer etc., som mindretallet kun kan

bifalde. Mindretallet frygter dog, at forslaget kun kan administreres med

omfattende dyneløfteri.

Derfor så mindretallet hellere, at man tog konsekvensen af

kendsgerningerne, nemlig at ministeren ikke har kunnet dokumentere

situationer, hvor AF har haft brug for at anvise så fjerntliggende job.

Det ideologiske signal, ministeren ønsker at sende til de ledige, om, at

de har pligt til at udnytte arbejdsmuligheder, der indebærer transport over

så lange afstande, er grotesk i forhold til de økologiske, økonomiske,

sociale, samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser af, at folk skal være

12 timer hjemmefra.

I øvrigt er alternativet til den lange transporttid, nemlig regeringens

flyttehjælp, ikke meget værd, så længe den er betinget af, at jobbet skal

være anvist gennem AF. Inden for en lang række faglærte og akademiske

fagområder bliver job stort set kun anvist gennem de faglige organisationer

og deres medlemsblade.

Enhedslisten vender sig ligeledes imod begrænsningen af de lediges ret til

uddannelsesorlov, idet kurser ud over 4 uger skal gøres betinget af AF's

vurdering af øvrige beskæftigelsesmuligheder. Det lægger op til endnu en

meget subjektiv og usikker sagsbehandling af de ledige, som i forvejen ikke

har megen retssikkerhed. Fundamentalt er den ledige selv bedst egnet til at

vurdere, hvilke aktiviteter der bedst sikrer arbejde i fremtiden. Eller som

LO og FTF udtaler: »LO og FTF finder ikke aktuelt grundlag for at

gennemføre begrænsninger i lediges muligheder for at anvende

uddannelsesorlov. Forslaget kan indebære en risiko for, at i øvrigt relevante

uddannelsesplaner bliver afvist på et usikkert grundlag.«

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget.

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om orlov,

lov om kommunal aktivering og lov om aktiv socialpolitik. (Etableringsydelse,

orlov til ledige, igangsætningsydelse m.v.)» omfattende §§ 1-3 og 5-8.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsmarkedsuddannelser. (Deltagerbetaling på AMU)» omfattende §§ 4 og

7.

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.

Til § 2

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og CD):

2) Nr. 1 udgår.

3) Nr. 2 udgår.

4) Nr. 3 udgår.

Af et mindretal (EL):

5) Nr. 6 affattes således:

»6. § 63, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har

haft 6 måneders ledighed inden for 12 måneder, må dagpenge ikke udbetales,

hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afslår konkret tilbudt

efteruddannelse eller videreuddannelse.«»

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, FP, EL og

CD):

Til § 4

6) Nr. 1 affattes således:

»1. § 30, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende

uddannelsesinstitutioner og virksomheder - ud over AMU-centre og

erhvervsskoler - til at udbyde særligt tilrettelagte sammenhængende forløb

efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter § 3, nr.

3.«»

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i 2 lovforslag. Dette indebærer, at

ændringerne vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne udskilles i et lovforslag

(B).

Til nr. 2-4

Ændringsforslagene er en udmøntning af en aftale mellem regeringen,

Centrum-Demokraterne og Socialistisk Folkeparti.

Ændringsforslagene indebærer, at bestemmelserne om, at dagpengesatsen for

dimittender fastsættes til et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge,

indtil beskæftigelseskravet på 52 uger inden for 3 år er opfyldt, udgår af

lovforslaget.

Arbejdsministeren iværksætter en nærmere undersøgelse af nyuddannedes

stilling på arbejdsmarkedet, herunder en kortlægning af nyuddannedes

adfærd/mobilitet efter endt uddannelse.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget ønsker Enhedslisten at sikre, at folk ikke bliver

skubbet ud af deres fag efter et halvt års ledighed, men derimod får tilbudt

efter- og videreuddannelse med henblik på gen- og opkvalificering inden for

deres eget fagområde.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indebærer, at erhvervsskoler ikke længere skal søge om

godkendelse til at udbyde de særligt tilrettelagte sammenhængende forløb på

AMU og de individuelle kompetenceafklarende forløb. Hermed sker der en

ligestilling mellem AMU-centre og erhvervsskolerne i forhold til udbud af

disse forløb, som primært er tiltænkt ledige.

De særligt tilrettelagte sammenhængende forløb kan indeholde

arbejdsmarkedsuddannelser og anden uddannelse samt praktik. Uddannelsesstedet

kan under hensyn til målgruppens forudsætninger og behov forlænge varigheden

af de godkendte faglige arbejdsmarkedsuddannelser med op til 25 pct. Den

individuelle komptenceafklaring er rådgivning af den enkelte med henblik på

afklaring af egne forudsætninger og behov i relation til primært

arbejdsmarkedsuddannelse, men også anden uddannelse.

Det tilstræbes, at AMU-centre og erhvervsskoler har samme muligheder for

at udbyde AMU-uddannelse og hermed også samme muligheder for at deltage i

indsatsen for - via AMU - at kvalificere ledige. Det indebærer, som

foreslået, ensartede godkendelsesregler i forhold til udbud og ensartet

frihed til iværksættelse af indsatsen.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik

Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)

nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Vibeke Kiil (CD) Helge

Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt

Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter