1997 BTL 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK, LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., LOV OM ORLOV, LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER, LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING OG LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK (ETABLERINGSYDELSE, DIMITTENDER, ORLOV TIL LEDIGE, DELTAGERBETALING PÅ AMU, IGANGSÆTNINGSYDELSE M.V.) NR L 23 1997-98. 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Ansatte Arkitekters Råd,
Danske Afspændingspædagoger,
Journalisternes Arbejdsløshedskasse,
Knudsen, William, Sakskøbing,
Odense Kommune og
Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse.
Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
herunder om deling af lovforslaget. Udvalget har tiltrådt den foreslåede
deling. Der henvises i øvrigt til de ledsagende bemærkninger.
Arbejdsministeren har, for så vidt angår geografisk mobilitet, over for
udvalget præciseret, at der ved formidling af arbejde med op til 4 timers
transporttid skal være tale om ekstraordinære situationer med mangel på
arbejdskraft i nærområdet.
Samtidig vil det blive fastsat, at der skal tages særlige hensyn på grund
af familieforhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre, familier med
syge eller handicappede medlemmer m.v.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslagene til
vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller det under A nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret, og det under B nævnte lovforslag til
forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet kan ikke støtte de ændringsforslag, hvor man trækker
forslaget om, at dimittender skal have 52 ugers ordinær beskæftigelse inden
for 3 år for at få adgang til individuelt beregnede dagpenge, tilbage. Det
Læs alt
var en berettiget stramning, der var lagt op til, og ifølge lovforslaget
betyder ændringen et mindreprovenu på 50 mio. kr.
Mindretallet støtter de øvrige stramninger i lovforslaget, men mener, at
der er behov både for reformer og yderligere opstramninger på området.
Mindretallet finder det uheldigt, at deltagerbetalingen på AMU bortfalder,
idet prioriteringen af kurserne falder bort, og det adfærdsregulerende
element, som findes i deltagerbetalingen, bortfalder ligeledes.
Mindretallet havde gerne set, at alle deltagere i AMU-kurser generelt
havde betalt f.eks. 100 kr. pr. uge. Dog skulle de regionale
arbejdsmarkedsråd have finansieret betalingen for de ledige, som deltog i
forbindelse med en handlingsplan. Ophævelse af deltagerbetalingen er et
forkert signal at sende til arbejdsmarkedet, ligesom det bliver
konkurrenceforvridende i forhold til de private kursusudbydere.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil dog stemme for de af arbejdsministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse med det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet konstaterer med tilfredshed, at regeringen som et resultat af
finanslovsforhandlingerne trækker forslaget om, at dimittenderne ikke kan
optjene fulde dagpenge som hidtil, tilbage. Som det fremgår af bemærkningerne
til ændringsforslag nr. 2-4, er ændringsforslagene »en udmøntning af en
aftale mellem regeringen, Centrum-Demokraterne og Socialistisk
Folkeparti«.
Socialistisk Folkeparti konstaterer også med tilfredshed, at det vil blive
fastsat, at der ved anvendelse af 4-timers-reglen »skal tages særlige
hensyn på grund af familieforhold, herunder til børnefamilier, enlige
forældre, familier med syge eller handicappede medlemmer m.v.«. Derved
erkendes det, at 4-timers-reglen for mennesker »på grund af
familieforhold, herunder . . .« vil være urimelig.
Uanset at det på denne måde er lykkedes at fjerne nogle af de værste
stramninger i lovforslaget, kan Socialistisk Folkeparti ikke stemme for det
under A nævnte lovforslag, som rummer stramninger i rådighedskravene.
Derimod vil Socialistisk Folkeparti stemme for det under B nævnte
lovforslag, som indebærer, at deltagerbetalingen fjernes fra AMU-kurser.
At Socialistisk Folkeparti fortsat ikke vil stemme for det lovforslag, som
indeholder stramninger - uanset at de værste stramninger er fjernet -
skyldes, at også disse stramninger kan få uheldige og urimelige konsekvenser,
samtidig med at det ikke er lykkedes at få nogen som helst dokumentation for,
at de er nødvendige for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Svarene, som
Arbejdsmarkedsudvalget har fået, viser snarere, at der ikke er noget behov.
Den eksisterende 3-timers-regel bruges stort set ikke. Derfor er det
meningsløst at indføre en 4-timers-regel. Kravet om større faglig mobilitet
efter 6 måneders arbejdsløshed er uhensigtsmæssigt i forhold til, at
mennesker, der har en uddannelse bag sig, primært skal bruge deres
uddannelse. Med den nye bestemmelse tvinges mennesker med en uddannelse ind
på et arbejdsmarked, hvor der oftest er relativt større arbejdsløshed. Derved
opstår den såkaldte gøgeungeeffekt, hvorved ikkeuddannede skubbes ud i
arbejdsløshed. Begrænsningerne i arbejdsløses muligheder for at tage
uddannnelsesorlov forekommer hverken rimelige, hensigtsmæssige eller
nødvendige.
I stedet for at stramme reglerne yderligere for lønmodtagerne er der brug
for øget indsats på uddannelsesområdet, så der hele tiden er en veluddannet
arbejdskraft. Det drejer sig om, at arbejdsgiverne skal tage praktikelever,
afsætte midler til efteruddannelse og bruge voksenlærlingeordningen m.v.
I denne forbindelse vil afskaffelse af AMU-betalingen givetvis også spille
en positiv rolle. Det samme vil utvivlsomt også de aftaler, som Socialistisk
Folkeparti har indgået med regeringen i finanslovsaftalen på
uddannelsesområdet, f.eks. særlige initiativer på pleje- og
pasningsuddannelserne, i alt 36 mio. kr., uddannelsesaktivering for
højtuddannede, hovedsagelig til IT-uddannelsen, i alt 75 mio. kr.,
nedbringelse af deltagergebyr for visse efteruddannelser på åben uddannelse,
i alt 20 mio. kr., og videreførelse af voksenlærlingeordningen uden loft.
Dertil kommer med virkning på lidt længere sigt aftalen om 1000 flere
uddannelsespladser på områder, hvor man ved, at der vil være behov for
uddannet arbejdskraft.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
forkastelse ved 3. behandling, men kan støtte det af arbejdsministeren
stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag. Mindretallet
indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder, at lovforslaget er en ideologisk stramning over for
de arbejdsløse, som ikke har baggrund i reelle problemer. Enhedslisten har
eftersøgt saglige argumenter for at foretage disse opstramninger af
rådighedskravene for de ledige, men uden held.
Enhedslisten vender sig imod, at ledige allerede efter et halvt år skal
kunne anvises og selv aktivt søge job uden for deres eget fagområde.
Angiveligt er formålet at få mennesker, som afskediges fra brancher med få
fremtidsmuligheder som f.eks. syersker, til at finde anden beskæftigelse. I
praksis er sådanne grupper selv meget indstillet på at søge omskoling og
skifte fag. Men bestemmelsen rammer alle med en kompetencegivende uddannelse,
og Enhedslisten mener, at det er det rene vanvid og ressourcespild, at folk,
som har taget en lang og dyr akademisk uddannelse eller en faglig uddannelse,
allerede efter 6 måneder skal tvinges til at søge andre fagområder. I praksis
ofte til områder med et lavere uddannelsesniveau. Der er altså ofte tale om
en statsautoriseret gøgeungeeffekt. Enhedslisten har derfor stillet et
ændringsforslag, der i stedet intensiverer mulighederne for efter- og
videreuddannelse inden for de lediges fagområde.
I praksis forhindres de pågældende hermed i at holde deres kundskaber ved
lige, og deres muligheder for at vende tilbage til faget begrænses.
Inden for det faglærte område, hvor beskæftigelsen kan vise meget store
udsving fra år til år, risikerer lovforslaget på længere sigt at være
medvirkende til flaskehalsproblemer. Loven er et paradoks i forhold til
fremtidens arbejdsmarked, som vil præges af langt flere løse ansættelser,
projektjob, freelancejob og andre midlertidige stillinger end tidligere.
Enhedslisten er imod, at man udvider transporttiden for de ledige til at
være op til maksimalt 4 timer. Enhedslisten tager til efterretning, at
arbejdsministeren har lavet en opblødning i forhold til enlige forældre,
mennesker med handicappede familiemedlemmer etc., som mindretallet kun kan
bifalde. Mindretallet frygter dog, at forslaget kun kan administreres med
omfattende dyneløfteri.
Derfor så mindretallet hellere, at man tog konsekvensen af
kendsgerningerne, nemlig at ministeren ikke har kunnet dokumentere
situationer, hvor AF har haft brug for at anvise så fjerntliggende job.
Det ideologiske signal, ministeren ønsker at sende til de ledige, om, at
de har pligt til at udnytte arbejdsmuligheder, der indebærer transport over
så lange afstande, er grotesk i forhold til de økologiske, økonomiske,
sociale, samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser af, at folk skal være
12 timer hjemmefra.
I øvrigt er alternativet til den lange transporttid, nemlig regeringens
flyttehjælp, ikke meget værd, så længe den er betinget af, at jobbet skal
være anvist gennem AF. Inden for en lang række faglærte og akademiske
fagområder bliver job stort set kun anvist gennem de faglige organisationer
og deres medlemsblade.
Enhedslisten vender sig ligeledes imod begrænsningen af de lediges ret til
uddannelsesorlov, idet kurser ud over 4 uger skal gøres betinget af AF's
vurdering af øvrige beskæftigelsesmuligheder. Det lægger op til endnu en
meget subjektiv og usikker sagsbehandling af de ledige, som i forvejen ikke
har megen retssikkerhed. Fundamentalt er den ledige selv bedst egnet til at
vurdere, hvilke aktiviteter der bedst sikrer arbejde i fremtiden. Eller som
LO og FTF udtaler: »LO og FTF finder ikke aktuelt grundlag for at
gennemføre begrænsninger i lediges muligheder for at anvende
uddannelsesorlov. Forslaget kan indebære en risiko for, at i øvrigt relevante
uddannelsesplaner bliver afvist på et usikkert grundlag.«
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget.
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om orlov,
lov om kommunal aktivering og lov om aktiv socialpolitik. (Etableringsydelse,
orlov til ledige, igangsætningsydelse m.v.)» omfattende §§ 1-3 og 5-8.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsmarkedsuddannelser. (Deltagerbetaling på AMU)» omfattende §§ 4 og
7.
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.
Til § 2
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og CD):
2) Nr. 1 udgår.
3) Nr. 2 udgår.
4) Nr. 3 udgår.
Af et mindretal (EL):
5) Nr. 6 affattes således:
»6. § 63, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har
haft 6 måneders ledighed inden for 12 måneder, må dagpenge ikke udbetales,
hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afslår konkret tilbudt
efteruddannelse eller videreuddannelse.«»
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, FP, EL og
CD):
Til § 4
6) Nr. 1 affattes således:
»1. § 30, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende
uddannelsesinstitutioner og virksomheder - ud over AMU-centre og
erhvervsskoler - til at udbyde særligt tilrettelagte sammenhængende forløb
efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter § 3, nr.
3.«»
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles i 2 lovforslag. Dette indebærer, at
ændringerne vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne udskilles i et lovforslag
(B).
Til nr. 2-4
Ændringsforslagene er en udmøntning af en aftale mellem regeringen,
Centrum-Demokraterne og Socialistisk Folkeparti.
Ændringsforslagene indebærer, at bestemmelserne om, at dagpengesatsen for
dimittender fastsættes til et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge,
indtil beskæftigelseskravet på 52 uger inden for 3 år er opfyldt, udgår af
lovforslaget.
Arbejdsministeren iværksætter en nærmere undersøgelse af nyuddannedes
stilling på arbejdsmarkedet, herunder en kortlægning af nyuddannedes
adfærd/mobilitet efter endt uddannelse.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget ønsker Enhedslisten at sikre, at folk ikke bliver
skubbet ud af deres fag efter et halvt års ledighed, men derimod får tilbudt
efter- og videreuddannelse med henblik på gen- og opkvalificering inden for
deres eget fagområde.
Til nr. 6
Ændringsforslaget indebærer, at erhvervsskoler ikke længere skal søge om
godkendelse til at udbyde de særligt tilrettelagte sammenhængende forløb på
AMU og de individuelle kompetenceafklarende forløb. Hermed sker der en
ligestilling mellem AMU-centre og erhvervsskolerne i forhold til udbud af
disse forløb, som primært er tiltænkt ledige.
De særligt tilrettelagte sammenhængende forløb kan indeholde
arbejdsmarkedsuddannelser og anden uddannelse samt praktik. Uddannelsesstedet
kan under hensyn til målgruppens forudsætninger og behov forlænge varigheden
af de godkendte faglige arbejdsmarkedsuddannelser med op til 25 pct. Den
individuelle komptenceafklaring er rådgivning af den enkelte med henblik på
afklaring af egne forudsætninger og behov i relation til primært
arbejdsmarkedsuddannelse, men også anden uddannelse.
Det tilstræbes, at AMU-centre og erhvervsskoler har samme muligheder for
at udbyde AMU-uddannelse og hermed også samme muligheder for at deltage i
indsatsen for - via AMU - at kvalificere ledige. Det indebærer, som
foreslået, ensartede godkendelsesregler i forhold til udbud og ensartet
frihed til iværksættelse af indsatsen.
Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik
Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF)
nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Vibeke Kiil (CD) Helge
Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt
Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 23 A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK, LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., LOV OM ORLOV, LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING OG LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK (ETABLERINGSYDELSE, ORLOV TIL LEDIGE, IGANGSÆTNINGSYDELSE M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- 1997 LSF 23 B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (DELTAGERBETALING PÅ AMU) Retsinformation · 30. december 1997
- 1997 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK, LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., LOV OM ORLOV, LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER, LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING OG LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK(ETABLERINGSYDELSE, DIMITTENDER, ORLOV TIL LEDIGE, DELTAGERBETALING PÅ AMU, IGANGSÆTNINGSYDELSE M.V.) Retsinformation · 9. oktober 1997
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om arbejdløshedsforsikring m.v., lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om kommunal aktivering og lov om aktiv socialpolitik Retsinformation · 26. januar 1999
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- 1994 BTL 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (HANDLINGSPLANER, DELPERIODE 2, AFSLAG PÅ TILBUD, DAGPENGEGODTGØRELSE M.V.) NR L 80 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1994