1992 BTL 285 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (BEFORDRING) NR L 285 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå
tillige med nogle af ministerens kommentarer til skriftlige
henvendelser er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Christensen, Erik, Almind, bilagsnr. 1
Danmarks Aktive Handelsrejsende, bilagsnr. 2 og 20
Det Danske Advokatsamfund, Advokatrådet, bilagsnr. 29
Forenede Danske Motorejere, bilagsnr. 3
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, bilagsnr. 47
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, bilagsnr. 38
FTF, bilagsnr. 55 og 61
HK/Handel, bilagsnr. 14
Immersen, Ivan og Lutzhøft, Anders, Snedsted, bilagsnr. 54
Intax A/S, bilagsnr. 37
Jerlach, Torben, Næstved, bilagsnr. 21
Mortensen, Leo B., Esbjerg, bilagsnr. 31
Møller, Benno, Rønnede, bilagsnr. 22
Sammenslutningen af Danske Småøer, Avernakø, Faaborg, bilagsnr. 26
Sørensen, Mogens B., Kolding, bilagsnr. 4 og 18
Unimerco A/S, bilagsnr. 7
Wegener, Morten, Otterup, bilagsnr. 23
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Læs alt
Flertallet anfører, at i regeringsgrundlaget »En ny start« blev
det fastslået, at beskæftigelsen skal øges, og at der skulle gennemføres en
skatteomlægning, der skal nedbringe skatten af arbejdsindkomst.
Samtidig afstak regeringen en række retningslinier for skatteomlægningen:
- Det samlede økonomiske grundlag for de enkelte familier i egen bolig
måtte ikke forringes.
- Den samlede omlægning skulle sikre balance - socialt og mellem de
forskellige boligformer.
- Der skulle skabes sammenhæng i skattesystemet, så forskellige indkomster
blev beskattet ensartet, således at omgåelsesmuligheder blev imødegået,
således at der skabtes større enkelhed og således, at der sikredes en bedre
fordeling af skattebyrden, samtidig med at retssikkerheden prioriteredes
højt.
- Vægten i beskatningen skulle forskydes fra indkomstbeskatning til
miljøskatter.
Flertallet konstaterer, at disse krav er opfyldt med de fremsatte
lovforslag til omlægning af skattesystemet. Samtidig styrkes erhvervenes
konkurrenceevne.
Med de fremsatte lovforslag tilvejebringes et skattesystem, som sikrer
markant lavere skatteprocenter på alle indkomstniveauer.
Grundlaget for sænkningen af skatteprocenterne er bl.a. tilvejebragt
gennem en ensartet beskatning af forskellige typer af indkomster.
Samtidig betyder den lavere, men ensartede beskatning, at bæredygtige og
fornuftige investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, begunstiges på
bekostning af ufrugtbare og rent skattemæssigt begrundede transaktioner, der
alene bygger på og bæres af det tidligere skattesystems mangler og manglende
sammenhæng.
Med skatteomlægningen er grundlaget skabt for et skattesystem, der skaber
og understøtter forudsætningerne for ny vækst og dynamik i samfundet, hvor vi
hidtil har levet med en samfundsudvikling, der i væsentlig grad var afstemt
efter uhensigtsmæssige og skadelige skattemæssige overvejelser og
kalkulationer.
Skatteomlægningen er både økonomisk og socialt nøje afbalanceret.
Provenuet til de markant lavere trækprocenter på alle indkomstniveauer er
tilvejebragt ved hjælp af indførelse af nye grønne afgifter, ved hjælp af
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og gennem en eliminering af misforhold og
misvækster, der har muliggjort, at grupper af skattepligtige har haft
mulighed for en lav skattebelastning i skærende kontrast til deres
forbrugsmuligheder.
Indførelse af grønne afgifter er fulgt op af skattelettelser for
lavindkomster kombineret med en forhøjelse af børnefamilieydelsen, således at
de grupper, der belastes forholdsmæssigt hårdest af de grønne afgifter,
kompenseres.
De helt nødvendige sænkninger af skatteprocenterne er fulgt op af en
normal beskatning af hidtil skattefri eller lavt beskattede indkomster.
Med de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er der skabt synlighed i
finansieringen af præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet.
Regeringens helt nødvendige krav om sikring af boligejernes økonomiske
vilkår er indfriet. Rentefradragets værdi følger sænkningen af
skatteprocenterne, og sideløbende hermed nedsættes lejeværdien. Hertil kommer
mulighederne for gennem konvertering af realkreditlån at tilpasse sig det
ændrede renteniveau.
Personskattelettelserne er gennemført, uden at erhvervslivets omkostninger
herved er forøget.
På denne baggrund skal flertallet konkludere, at der ved gennemførelse af
skatteomlægningen er sikret
- væsentlige reduktioner af skatteprocenterne af arbejdsindkomst,
- øget miljøansvarlighed i beskatningen,
- et skattesystem, der er tilpasset verden omkring os, både hvad struktur
og beskatningsprocenter angår,
- et beskatningssystem, som tilvejebringer grundlaget for en ny vækst og
dynamik i samfundet,
- en beskatning, som sikrer boligejernes økonomiske situation,
- og et skattesystem, som skaber sikkerhed for skatternes udvikling i de
kommende år.
Flertallet opfordrer Folketingets øvrige partier, erhvervslivet,
arbejdsmarkedets parter, kommuner og amter samt alle øvrige gode kræfter i
det danske samfund til at deltage i det store, vanskelige og spændende
projekt, det er at få skabt øget beskæftigelse, ny fremgang og dermed en
»Ny kurs mod bedre tider« for alle danskere.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed.
Da Det konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens
samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag,
uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de ikke
indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har partierne ved
tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Sammenfattende kan det om skatteforslagene konkluderes, at skattereformen
bl.a. rammer den private ejendomsret, erhvervslivet, ejerboligerne og
pensionsopsparingen. Dertil kommer, at skattetrykket hurtigt vil stige som
følge af de voksende offentlige udgifter.
Mindretallet opfatter lovforslagene som et ideologisk angreb på den
private ejendomsret. Balancen i ejerforholdene i dansk erhvervsliv vil blive
forrykket fra individuel privateje til dominans fra store fonde. Hertil
bidrager især lovforslagene om beskatning af aktie- og ejendomsavancer samt
beskatning af goodwill. Regeringens ændringsforslag ændrer ikke afgørende på
dette forhold.
Den private ejendomsret er selve livsnerven i det privatkapitalistiske
system, som har vist sig at være alle andre systemer overlegent med hensyn
til at sikre størst velfærd og velstand for hele samfundet og dets borgere.
Lovforslagene om beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer og goodwill
vil formindske enkeltpersoners lyst til at løbe en risiko og investere i
erhvervsvirksomheder. I stedet vil man foretrække passive investeringer med
betydelig mindre risiko. Det privatkapitalistiske system bygger i
allerhøjeste grad på, at man, hvis man løber en risiko, til gengæld har
mulighed for at opnå en økonomisk gevinst. Fjerner man de økonomiske
incitamenter, herunder muligheden for formuedannelse, slår man dynamikken i
samfundet i stykker med tab af velstand og velfærd til følge.
Mindretallet vender sig endvidere imod den progressive beskatning af
kapitalindkomst. Gennemføres regeringens lovforslag, vil der ikke længere
være symmetri mellem beskatning af renteindtægter og renteudgifter, hvilket
forekommer uheldigt og ulogisk.
Mindretallet er enig med Ligestillingsrådet, når dette i et svar til
Skatteudvalget (L 283, spørgsmål 26) kritiserer reglen om, at begge
ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos
den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.
Der er uenighed mellem regeringen og erhvervslivets organisationer om
størrelsen af erhvervsbelastningen i lovforslagene, men der er ingen tvivl
om, at virksomhederne bliver stærkt belastet til skade for konkurrenceevnen.
Det vil trække i den forkerte retning med hensyn til beskæftigelse og
arbejdsløshed. Mindretallet peger i den forbindelse især på lovforslagene om
afskaffelse af udlandslempelse, varelagernedskrivning og adgangen til at
henlægge til investeringsfonds samt nedsættelse af nedskrivningsprocenten
efter husdyrbesætningsloven. Desuden vil nogle af de grønne afgifter belaste
erhvervenes omkostninger, hvilket også i allerhøjeste grad gælder den
skærpede beskatning af personalegoder samt de stærkt forringede muligheder
for fradrag for befordringsudgifter.
I stedet for at stoppe for adgangen til at henlægge til investeringsfonds
bør ordningen udbygges til en egentlig konjunkturudligningsfond som foreslået
af mindretallet i et konkret lovforslag, der for øjeblikket er til behandling
i Folketinget.
Herved løses det problem, som mange erhvervsdrivende har med svingende
indtægter. Er der ikke gode muligheder for at udjævne de svingende indtægter
over årene, kommer de erhvervsdrivende til at betale en højere skat, end hvis
indtægten var jævnt fordelt, hvilket naturligvis opleves som en stor
uretfærdighed.
Et særligt problem er erhvervenes bidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde
specielt efter 1997.
Den kraftige erhvervsbelastning kan kun undgå at skade virksomhedernes
konkurrenceevne, hvis der gennemføres en sænkning af lønniveauet, men det har
ikke været muligt at formå regeringen til at erkende dette faktum.
Mindretallet vender sig stærkt imod den nye skat, som regeringen kalder
øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I realiteten er det den gamle
socialdemokratiske ide om en bruttoskat, der optræder under denne betegnelse.
Bruttoskatten rammer pensionsopsparingen, selv om en sådan opsparing i
allerhøjeste grad er samfundsgavnlig. Lønmodtagerne vil opleve, at der vil
blive opkrævet bruttoskat også af beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til
aftalte pensionsordninger, og som lønmodtageren derfor ikke selv får
udbetalt. Dette forhold medfører i øvrigt en klar forskelsbehandling mellem
lønmodtagere med private pensionsordninger i forhold til lønmodtagere med ret
til tjenestemandspension. Regeringens forsøg på at rette op på dette
misforhold ved at foreslå en nedsættelse af tjenestemandspensionen virker
krampagtigt og vil give anledning til berettiget harme i tjenestemandskredse.
De, der sparer op til kapitalpension, bliver særlig hårdt ramt.
Fradragsværdien begrænses, og det indbetalte beløb bruttobeskattes, samtidig
med at skatten på udbetalingerne bevares uændret på 40 pct. Et helt specielt
problem vil opstå for de personer, som har en ordning, hvor arbejdsgiveren
indbetaler til kapitalpensionen. Disse personer vil efter regeringens forslag
ikke netto kunne indbetale et beløb helt op til det fastlagte loft over den
årlige indbetaling til kapitalpension (i 1993 30.000 kr.), idet
forsikringsselskabet skal indbetale bruttoskatten, uden at lønmodtageren får
mulighed for at »fylde op« til loftet. Dette problem eksisterer
ikke for personer, der selv indbetaler til kapitalpensionen.
Mindretallet finder det endvidere stærkt betænkeligt, at der med
bruttoskatten introduceres en ny skatteskrue, som kan anvendes til yderligere
forhøjelser af skatten på et senere tidspunkt.
Trods talrige løfter fra regeringen om det modsatte belaster
skattereformen boligejerne. Nedsættelsen af lejeværdien kan slet ikke
kompensere for den reducerede skattemæssige værdi af rentefradraget.
Forskellen er i et svar til Skatteudvalget af skatteministeren selv opgjort
til en belastning af boligejerne på 2,6 mia. kr., når reformen er fuldt
gennemført.
Ejere af sommerhuse og pensionister i ejerboliger får en særlig følelig
belastning, idet disse ikke får del i den i øvrigt særdeles beskedne
nedsættelse af lejeværdien.
Ejerboliger kan derudover i fremtiden forvente yderligere
skatteforhøjelser, hvis rentefaldet slår igennem og bevirker højere
ejendomsvurderinger. Det fører til højere ejendomsskatter og en højere
lejeværdi.
Unge med særlig stor gæld i forbindelse med uddannelseslån rammes hårdt af
rentefradragsrettens forringelse. Regeringens henvisning til en
bistandsordning for unge med store lån og lille eller ingen indtægt vil ikke
komme den store del af ungdommen med det omtalte problem til gode.
Forringelsen af befordringsfradraget kombineret med forhøjelsen af
benzinafgiften rammer bilisterne og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Handelsrejsende og andre, der er afhængige af firmabil, rammes særlig hårdt.
Forringelserne er så markante, at også bilbranchen vil blive hårdt ramt.
De ganske mange mennesker, der i forbindelse med en skilsmisse er pålagt
børne- eller underholdsbidrag, rammes hårdt af begrænsningen af
fradragsværdien af de nævnte bidrag.
Da familier med kun een indkomst ikke har mulighed for at overføre det
uudnyttede bundfradrag i den foreslåede topskat mellem ægtefællerne, vil
disse familier skulle betale mere i skat end familier med to indkomster.
Dette problem, som også findes i dag, vil blive forværret af regeringens
forslag. Regeringens ændringsforslag vil yderligere forstærke problemet.
Mindretallet er enig med regeringen i behovet for markante lettelser i
beskatningen af arbejdsindkomster, som er særdeles høj i Danmark sammenlignet
med andre lande. Men mindretallet er uenig med regeringen i valg af metode
til at nå dette mål. Som beskrevet i ovenstående flytter regeringens forslag
en lang række skattepolitiske hegnspæle i socialdemokratisk og centralistisk
retning og altså væk fra, hvad mindretallet finder ret og rimeligt. Derfor
afviser mindretallet regeringens skattereform og indstiller alle 23
lovforslag i reformen til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Mindretallet mener, at der hidtil har været en helt urimelig afgrænsning
mellem ligningslovens §§ 9 B og 9 C, sådan som angivet i den tidligere
udsendte redegørelse fra udvalget om befordringsfradraget. Disse
afgrænsningsproblemer løses nu, og med ændringforslaget, der skaber en
overgangsordning for personer med befordring over meget lange afstande, er
der efter mindretallets opfattelse skabt et rimelig miljørigtigt og lettere
administrerbart regelsæt.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
ÆndringsforslagAf skatteministeren , tiltrådt af et flertal
(S, SF, CD, RV og KRF):
Til § 3 1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 7, kan
skattepligtige, der i indkomståret 1993 er berettigede til at foretage
fradrag for befordring i egen bil efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk.
4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, vælge at foretage
fradrag for befordring efter reglerne i 2. og 3. pkt. Fradrag kan kun
foretages for den strækning mellem hjem og arbejdsplads, som berettiger til
fradrag i 1993, og fradraget kan højst udgøre et beløb, der svarer til
fradraget i 1993. Fradraget foretages efter reglerne i ligningslovens § 9 C,
stk. 1-3, dog således, at daglig befordring over 130 km i 1994, 150 km i
1995, 170 km i 1996 og 190 km i 1997 kan fradrages med 1,05 kr. pr. km.«
Bemærkninger
Til nr. 1 En ophævelse af særreglen i ligningslovens § 9 C, stk. 4, om
befordring i egen bil betyder, at en række skatteydere med meget lang
transport mellem hjem og arbejde på een gang mister en del af et relativt
stort befordringsfradrag ved skift til det normale befordringsfradrag. For at
give skatteydere, der allerede anvender særreglen, mulighed for at indrette
sig på nye regler, foreslås en overgangsregel.
Tre betingelser skal være opfyldt, for at overgangsreglen kan anvendes:
1) Skatteyderen skal være anset berettiget til at foretage fradrag efter
særreglen i ligningslovens § 9 C, stk. 4, i indkomståret 1993,
2) fradrag kan alene foretages for den strækning mellem hjem og
arbejdsplads, som berettiger til fradrag efter § 9 C, stk. 4, i 1993 og
3) fradraget kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til det fradrag,
der er foretaget efter § 9 C, stk. 4, i 1993.
Heraf følger bl.a., at fradrag alene kan foretages for befordring efter
overgangsreglen, hvis skatteyderens sædvanlige bopæl og arbejdsplads er
uændrede i forhold til 1993. Ordningen indebærer f.eks. også, at det ikke er
muligt ved flytning at bevæge sig ind i overgangsordningen.
Fradraget opgøres for 1994 på følgende måde:
0-24 km: 0 kr.
25-100 km: Ligningsrådets sats (1993-niveau 1,17 kr. pr. km)
101-130 km: 1/4 af Ligningsrådets sats
over 130 km: 1,05 kr. pr. km
For 1995 udgør grænsen for fradraget med 1,05 kr. pr. km 150 km, for 1996
170 km og for 1997 190 km.
De provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget i forhold til
lovforslaget samt antal personer omfattet af ordningen er vist nedenfor.
---------------------------------------------
Antal personer i Provenutab i forhold
overgangsregel til L 285
---------------------------------------------------------------------
Mio. kr.
1994 ....................... 7.500 25
1995 ....................... 6.500 15
1996 ....................... 5.000 5
1997 ....................... 3.500 1
1998 ....................... 0 0
---------------------------------------------------------------------
Ændringsforslaget vil ikke medføre nævneværdige administrative
konsekvenser. Nedenunder er vist virkningen af ændringsforslaget inkl. den
øvrige skatteomlægning for to familietyper.
Enlig i lejebolig. Indkomst 300.000 kr. Renteudgifter 10.000 kr.
Øvrige ligningsmæssige fradrag 8.000 kr.
---------------------------------------------------------------------
Daglig 1994 1995 1996 1997 1998
befordring
---------------------------------------------------------------------
Lovforslag km kr. kr. kr. kr. kr.
150 317 6.078 6.155 6.983 10.883
200 -4.274 1.439 1.496 2.281 6.135
250 -8.865 -3.201 -3.164 -2.422 1.388
Lovforslag inkl. ændringsforslag
150 1.806 6.078 6.155 6.983 10.883
200 940 5.038 3.599 2.944 6.135
250 74 3.999 2.444 1.558 1.388
---------------------------------------------------------------------
Anm.: - = tilbagegang i rådighedsbeløb.
Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 460.000 kr. Ejendomsværdi 500.000 kr.
Renteudgifter 60.000 kr. Øvrige ligningsmæssige fradrag
16.000 kr.
---------------------------------------------------------------------
Daglig 1994 1995 1996 1997 1998
befordring
---------------------------------------------------------------------
Lovforslag km kr. kr. kr. kr. kr.
150 3.134 5.503 8.053 9.190 14.224
200 -1.457 863 3.393 4.488 9.477
250 -6.047 -3.776 -1.266 -215 4.729
Lovforslag inkl. ændringsforslag
150 4.264 5.503 8.053 9.190 14.224
200 3.758 4.463 5.496 5.151 9.477
250 2.892 3.424 4.341 3.765 4.729
---------------------------------------------------------------------
Anm.: - = tilbagegang i rådighedsbeløb.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå og
skatteministerens kommentar til en henvendelse
Spørgsmål 1:
Hvor meget ændres det årlige befordringsfradrag for en person, der dagligt
kører 100 km hver vej med DSB, og for en person der dagligt kører 100 km hver
vej i egen bil, idet det forudsættes, at sidstnævnte hidtil har fratrukket
1,05 kr. pr. km?
Svar:
En person, der i 220 arbejdsdage dagligt kører 200 km mellem hjem og
sædvanlig arbejdsplads med DSB, har i dag et årligt fradrag på 18.403 kr.
Efter forslaget udgør fradraget 25.997 kr. Forskellen udgør 7.594 kr.
En person, der i 220 arbejdsdage daglig kører 200 km mellem hjem og
arbejdsplads i egen bil efter særreglen, har i dag et årligt fradrag på
41.580 kr. Efter forslaget udgør fradraget 25.997 kr. Forskellen udgør 15.583
kr.
Spørgsmål 15:
Hvor stort vil tabet efter lovforslaget være for en handelsrejsende, der
benytter egen bil og hidtil har benyttet fradrag for erhvervsmæssig
befordring, med et årligt kørselsbehov på 30.000 km, 50.000 km, 75.000 km,
100.000 km og 150.000 km?
Svar:
Lovforslaget vil uanset størrelsen af det årlige kørselsbehov næppe
medføre tab for en handelsrejsende, der benytter egen bil.
Tværtimod erstattes efter forslaget det hidtidige fradrag i den
skattepligtige indkomst for lønmodtagere efter ligningslovens § 9 B med en
godtgørelse, som ikke skal medregnes i den personlige indkomst.
Lovforslaget skaber således mulighed for, at en handelsrejsende -
eventuelt i forbindelse med en ændret aflønningsform - fremover udbetales
skattefri kørselsgodtgørelse til afløsning for det hidtidige fradrag i den
skattepligtige indkomst.
Tilsvarende vil en ansat handelsrejsende, der under udførelsen af
kundeopsøgende virksomhed har kørselsudgifter, der vedrører to eller flere
arbejdsgivere, efter forslaget have mulighed for fradrag i den personlige
indkomst mod hidtil alene fradrag i den skattepligtige indkomst.
Kørselsudgifterne vil således medføre en mindre nettobelastning efter de
foreslåede regler end efter de gældende.
For handelsrejsende, der er selvstændigt erhvervsdrivende, indebærer
forslaget ingen ændringer.
Spørgsmål 19:
Hvor mange sælgere bliver efter regeringens skøn ramt af ophævelsen af
adgangen til at foretage fradrag for erhvervsmæssig kørsel, jf.
ligningslovens § 9 B?
Svar:
Det er min opfattelse, at langt de fleste sælgere, der har erhvervsmæssig
kørsel af betydeligt omfang, enten har firmabil eller modtager skattefri
godtgørelser. Denne mulighed består også med vedtagelsen af lovforslaget.
En række af de sælgere, der foretager fradrag efter de gældende regler i
ligningslovens § 9 B, har også mulighed for at fradrage befordringsudgifter
efter den foreslåede § 9 B. Efter § 9 B, stk. 3, kan sælgere, der i
forbindelse med kundeopsøgende virksomhed har kørselsudgifter, der vedrører
flere arbejdsgivere på een gang, fratrække udgifterne i den personlige
indkomst. Dermed opnås en forbedring i forhold til de gældende regler,
hvorefter fradraget indgår i den skattepligtige indkomst.
Også de sælgere, der er selvstændigt erhvervsdrivende, kan fratrække
erhvervsmæssige kørselsudgifter i den personlige indkomst.
Den resterende gruppe sælgere har mulighed for at indgå aftale med deres
arbejdsgiver om, at der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse.
Spørgsmål 21:
Et håndværkersjak på 4 arbejder sammen hele året. Arbejdsgiveren betaler
een i sjakket skattefri kørselsgodtgørelse, mod at han er villig til at
medtage de øvrige. Betyder dette, at der er tale om en af arbejdsgiver betalt
befordring, således at de 3 medpassagerer ikke vil kunne få fradrag efter § 9
C?
Svar:
Bestemmelsen i den foreslåede § 9 C, stk. 6, omfatter enhver form for
arbejdsgiverbetalt befordring, der er omfattet af ligningslovens § 9 C, stk.
1. Da arbejdsgiveren i den beskrevne situation betaler befordringen for alle
4 medarbejdere, er de alle 4 omfattet af reglerne i det foreslåede § 9 C,
stk. 6. Den fri befordring beskattes således i det omfang, der foretages
fradrag. Foretages der ikke fradrag for befordringen, beskattes den fri
befordring ved, at fradragsretten bortfalder.
Spørgsmål 22:
Mange arbejdsgivere betaler håndværkere en godtgørelse, som er mindre end
statens takster. Det kan f.eks. være et ørebeløb pr. km. Der kan også være
tale om runde beløb, som betales inden for forskellige kilometerintervaller.
Betyder § 9 C, stk. 5, at der ikke kan fratrækkes noget beløb, såfremt
godtgørelsen skal anses for en skattefri godtgørelse?
Svar:
Er betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse opfyldt, og
udbetaler arbejdsgiveren en godtgørelse, der er mindre end Ligningsrådets
satser, er håndværkeren efter de foreslåede regler afskåret fra at foretage
befordringsfradrag for kørslen. Finder håndværkeren det mere gunstigt at
foretage fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C, kan fradragsretten
bevares ved, at arbejdsgiveren udbetaler beløbet som et skattepligtigt
løntillæg.
Spørgsmål 23:
Hvilke kritierier skal opfyldes, for at der er tale om en skattefri
godtgørelse ud over de i loven nævnte? Er det en skattefri godtgørelse, hvis
der f.eks. udbetales 60 kr. i godtgørelse, hvis der arbejdes 40-50 km væk, og
70 kr., hvis der arbejdes 50-60 km væk osv.? Er konsekvensen den, at
godtgørelser skal indtægtsføres, hvis kriterierne ikke opfyldes, hvorefter
pågældende kan få fradrag efter § 9 C?
Svar:
Skattefri godtgørelse kan kun udbetales, hvis de betingelser, som
Ligningsrådet fastsætter, er opfyldt. En af forudsætningerne for, at
kørselsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, er, at godtgørelsen udbetales
for det faktiske antal kørte km. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren
fører kontrol med antallet af kørte km.
Hvis der udbetales faste f.eks. månedlige kørselsgodtgørelser, eller hvis
der udbetales godtgørelser, der skal dække kørsel inden for særlige
afstandszoner, opfylder godtgørelserne ikke kravet til skattefri
godtgørelser.
Er godtgørelser udbetalt skattefrit, uden at betingelserne for
skattefrihed er opfyldt, skal godtgørelserne indtægtsføres som personlig
indkomst, og modtageren kan foretage fradrag for befordring efter reglerne i
ligningslovens § 9 C i den skattepligtige indkomst.
Spørgsmål 26:
Hvordan opgøres fradraget i følgende tilfælde:
Kørsel i arbejdsgivers bus ................... 40 km
Egen transport ............................... 20 km
Skal de første 24 km tages fra egen transport?
Svar:
Fradraget opgøres efter de almindelige regler, idet bundgrænsen fragår i
den samlede daglige kørsel, der er omfattet af § 9 C. Med udgangspunkt i
forslaget om en bundgrænse på 25 km omfatter bundgrænsen de 20 km egen
transport plus fire km arbejdsgiverbetalt transport. Foretages der fradrag
for de resterende 36 km kørsel i arbejdsgivers bus, indtægtsføres et beløb
svarende til fradraget i den personlige indkomst. Beløbet medregnes ikke,
hvis der ikke foretages fradrag.
Spørgsmål 27:
Ad svaret på spørgsmål 15, jf. bilag 30. Spørgsmål 15 bedes besvaret under
forudsætning af, at der ikke vil være mulighed for den pågældende på grund af
afvisning fra arbejdsgiveren at oppebære en skattefri godtgørelse.
Svar:
Forskellen i fradraget vil i de to tilfælde være:
30.000 km svarende til ca. 136 km pr. dag: 26.061 kr.,
50.000 km svarende til ca. 227 km pr. dag: 43.605 kr.,
75.000 km svarende til ca. 340 km pr. dag: 65.519 kr.,
100.000 km svarende til ca. 455 km pr. dag: 87.433 kr.,
150.000 km svarende til ca. 682 km pr. dag: 131.326 kr.
Det er i beregningerne af fradraget efter den foreslåede § 9 C, stk. 4, i
ligningsloven forudsat, at der er tale om 220 arbejdsdage årligt. Fradragene
er beregnet på grundlag af de satser, der gælder for 1993.
Jeg skal tilføje, at det på grundlag af henvendelser fra
interesseorganisationer og privatpersoner er min opfattelse, at langt de
fleste handelsrejsende, der har erhvervsmæssig kørsel af et betydeligt
omfang, i dag enten har firmabil eller modtager skattefri godtgørelse.
Dertil kommer, at en række af de handelsrejsende, der foretager fradrag
efter gældende regler i ligningslovens § 9 B, kan fradrage erhvervsmæssige
befordringsudgifter efter den foreslåede § 9 B.
Jeg skal endelig understrege, at den handelsrejsende og dennes
arbejdsgiver kan opnå en for begge parter økonomisk set neutral løsning ved
at indgå aftale om skattefri befordringsgodtgørelser. Jeg henviser i den
forbindelse til mine kommentarer til henvendelsen fra FTF (L 285 - bilag 55).
Skatteministeriet
Den 17. juni 1993
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har i brev af 13. juni
1993 (L 285 - bilag 55) rettet henvendelse til Skatteudvalget vedrørende L
285 og L 286.
Det er FTF's opfattelse, at lønmodtagere generelt bør have fradragsret for
de befordringsudgifter, der er omfattet af den foreslåede § 9 B, eller at det
bør sikres, at udgifterne bæres af arbejdsgiveren. FTF finder yderligere, at
ændringer i beskatningsreglerne bør gennemføres således, at der kan tages
højde herfor ved aftaleforhandlinger om indgåede overenskomster.
Hertil bemærkes, som også fremhævet i lovforslaget L 285, at der tilsigtes
en væsentlig indsnævring af muligheden for at fratrække faktiske
befordringsudgifter. Efter regeringens opfattelse bør arbejdsgiveren afholde
samtlige lønmodtagerens erhvervsmæssige befordringsudgifter i form af
skattefri godtgørelser.
I den forbindelse står det - som hidtil - lønmodtager og arbejdsgiver frit
for at aftale lønvilkår, herunder en generel lønnedsættelse een gang for alle
mod, at der fremover udbetales skattefri befordringsgodtgørelse oven i
lønnen. Det betyder, at de økonomiske forhold for virksomheder og
medarbejdere ikke ændres, hvilket understreges af, at der ikke med forslaget
tilsigtes nogen provenugevinst for staten.
Lovforslaget går alene ud på at modvirke, at godtgørelser modregnes i en
forud fastsat bruttoløn. Modregningsforbudet rammer tilfælde, hvor lønnen
nedsættes i overensstemmelse med antallet af kørte km og dermed den udbetalte
km-godtgørelse. Forslaget om, at adgangen til modregning bortfalder, er bl.a.
begrundet i, at en modregningsadgang ikke giver arbejdsgiveren noget
incitament til at føre kontrol med lønmodtagerens befordringsudgifter.
Arbejdsgiveren bør afholde samtlige omkostninger ved arbejdet, således at det
beløb, som lønmodtageren får til rådighed til privatforbrug som følge af
arbejdet, ikke afhænger af omkostningernes størrelse.
Modtages der ikke godtgørelse, kan der foretages fradrag efter de normale
regler for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads. Jeg skal
understrege, at dette fradrag øges betydeligt efter forslaget.
Gruppen af lønmodtagere, der ifølge forslaget undtagelsesvis har adgang
til fradrag, er defineret snævert, fordi personer, der kører samme strækning
for flere arbejdsgivere, kan have særlige vanskeligheder med at dokumentere,
hvilke udgifter der knytter sig til befordring for den enkelte arbejdsgiver.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan fratrække erhvervsmæssige
kørselsudgifter i den personlige indkomst. Personer, der modtager andre
arbejdsvederlag end lønindkomst, behandles på samme måde som selvstændige.
Vedrørende det stillede forslag om at skærpe beskatningen af at have
firmabil til rådighed for privat kørsel (L 286) er det alene den private brug
- og ikke den erhvervsmæssige - der beskattes.
Det er principielt frivilligt, om en ansat med firmabil vil have bilen til
rådighed for privat kørsel og dermed beskattes af værdien heraf.
Selv efter den foreslåede skærpelse af beskatningen vil det normalt
fortsat være billigere at have firmabil til rådighed for privat kørsel end
selv at holde en tilsvarende bil.
Regeringen er dog enig i, at der kan være grund til at indføre den
skærpede beskatning gradvis.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori
lovforslaget foreligger efter 2. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse .
Ved 2. behandling af lovforslaget stemte Fremskridtspartiet for de
ændringsforslag, der betød en forbedring af lovforslaget.
Mindretallet mener, at skatter fratager mennesker den personlige frihed,
jo større og flere skatter, jo mindre personlig frihed. Idet
Fremskridtspartiet ønsker størst mulig personlig frihed, ønsker
Fremskridtspartiet at reducere samtlige skatter mest muligt.
Fremskridtspartiet mener, at skattepolitikken skal sikre, at den kraftigt
reducerede offentlige sektor kan finansieres med færrest mulige
tvangsopkrævede skatter og brugerbetaling. Men målet må også være, at de få
nødvendige offentlige udgifter i størst muligt omfang finansieres gennem
frivillige bidrag.
Det er nødvendigt, at staten opkræver skatter eller afgifter til
finansiering af de politisk bestemte opgaver, som staten og det offentlige
skal udføre. Betingelsen for kraftige skattelettelser er derfor politisk
vilje til at nedbringe de offentlige udgifter tilsvarende. Men selv om der er
tale om politisk bestemte opgaver, der dermed skal finansieres over de
offentlige budgetter med skatteindtægter, er det ikke nødvendigt, at de
organer og institutioner, der skal udføre opgaverne, er offentlige. Der kan i
meget vid udstrækning udliciteres opgaver fra det offentlige til privat
varetagelse.
Skatter ødelægger samfundsøkonomien og de enkeltes privatøkonomi, da
skatterne virker som tyveri fra den enkeltes privatøkonomi. Hvis
samfundsøkonomien skal forbedres, er det nødvendigt at reducere skatterne
mest muligt.
Spørgsmålet om skattelettelser er snævert forbundet med den offentlige
sektors udgiftsbehov. Jo større de offentlige udgifter er, jo større må
indtægterne (skatterne) nødvendigvis være. Fremskridtspartiet accepterer ikke
større skattelettelser, uden at de ledsages af modsvarende reduktioner i de
offentlige udgifter, ellers opnås bare store underskud.
Jo færre opgaver det politisk bestemmes at det offentlige skal udføre, jo
færre penge skal der opkræves i skatter og afgifter. Derfor er det nødvendigt
med omfattende privatiseringer, rationaliseringer og beskæringer af den
offentlige sektor.
Regeringen med embedsmandsapparatet i ryggen vil med den foreliggende
skattereform forsøge det umulige: Man vil beskatte danskerne og gennem
beskatningen skabe vækst og velfærdsfremgang. Det er umuligt.
Visse enkeltelementer i lovforslagene indeholder dog gode ideer, men
desværre betyder helheden, at de positive elementer undergraves og i værste
fald gøres decideret negative. I forbindelse med omlægningen af
skatteskalaerne for personlig indkomst er det glædeligt at regeringen har
indset nødvendigheden af at nedsætte skatterne. I en situation med voksende
behov for international handel kædet sammen med den øgede internationale
mobilitet for såvel arbejdskraft, varer og serviceydelser som kapital og ikke
mindst med Danmarks forhold set i EF-sammenhæng er det en tvingende
nødvendighed at se på blandt andet skatteforholdene.
Fremskridtspartiet har i adskillige år plæderet for lavere skatter.
Regeringens lovforslag er udarbejdet med baggrund i den særlige danske
skattetradition, hvor skattelettelser reelt kun består af skatteomlægninger.
Fremskridtspartiet ønsker derimod, at skattelettelser skal udformes med et
særligt strategisk sigte, der tager højde både for den nuværende
ledighedsudvikling og for de langsigtede muligheder for at påvirke danskernes
adfærdsmønster, der i dag er forvredet af det høje skatteniveau. Mindretallet
vil derfor foreslå, at skattelettelserne i stedet sammensættes på en sådan
måde, at de tilgodeser en række kortsigtede såvel som langsigtede
målsætninger.
Det foreliggende lovforslag har til formål at begrænse
befordringfradraget, hvilket ikke er med til at fremme den nødvendige
mobilitet på arbejdsmarkedet. Samtidig rammes de enkelte familier, der
udnytter befordringsfradraget, uden på anden måde at få kompensation. Sælgere
og handelsrejsende rammes urimeligt hårdt af dette lovforslag.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Peter Brixtofte (V)
nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Glønborg (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 286 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (TELEFONUDGIFTER OG PERSONALEGODER) NR L 286 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 26. august 1993
- Omkostningsgodtgørelse Landsskatteretten · 8. november 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets områder (Konsekvensændringer i forbindelse med universitetsreformen) Retsinformation · 23. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (En styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagspengesager m.v.) Retsinformation · 17. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt) Retsinformation · 15. marts 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ferieloven (Renteafkast af FerieKonto) Retsinformation · 7. marts 2002