1996 BTL 152 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FØDEVAREKVALITET NR L 152 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres, Det Konservative Folkepartis
og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) støtter intentionerne i
lovforslaget, men er dog skeptisk over for ministerens oplæg til såvel
sammensætning som størrelse af Fødevarekvalitetsudvalget, og mindretallet er
ikke overbevist om, at en hensigtsmæssig forretningsorden for udvalget vil
kunne løse problemet.
Endvidere fremgår det ikke af loven, hvorledes kravene til udformning af
godkendelse, anmeldelse og registrering skal se ud. Mindretallet henstiller,
at der udformes regler, der er så enkle og så lidt bureaukratiske som muligt
for dermed at holde gebyrerne på et niveau, der ikke påvirker afsætningen af
kvalitetskød.
Det er vigtigt, at mærkningsordningen bliver en succes, og det bliver den
kun, hvis der sikres troværdighed omkring mærket, og hvis forbrugerne har
tillid til, at det nye fødevaremærke borger for ekstra god kvalitet.
Mindretallet henstiller endelig, at fisk og fiskeprodukter samt frugt og
grønt hurtigst muligt omfattes af mærkningsordningen.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for
sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen
(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)
Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene
Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)
Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Læs alt
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har
besvaret skriftligt og i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og
fødevareministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Fødevareministeren afviser i svar på spørgsmål 14, der er optrykt som
bilag til tillægsbetænkningen, at sikre, at nyindretning og nybyggeri i
landbruget, som målrettes til produktion, der opfylder
fødevarekvalitetsmærket, også bliver fremtidssikret, således at de fysiske
anlæg umiddelbart eller ved små ændringer kan opfylde krav til økologisk
opstaldning.
Mindretallet havde gerne set et mærke for et produkt, der er på vej til
det økologiske, men det er samtidig også vigtigt at sikre, at der ikke
fejlinvesteres, og at udviklingen ikke går i stå.
I svaret på spørgsmål 16, der er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen, fastholder ministeren, at fødevarekvalitetsmærket ikke
skal have specielle præferencer til genmodificerede organismer. Mindretallet
mener, at fødevarekvalitetsmærket fra starten burde udmærke sig ved at være
et gensplejsningsfrit mærke, således at forbrugerne får mulighed for at
fravælge den landbrugsmetode, der ligger bag. Det afviser ministeren og
fastholder, at der ved fødevarekvalitetsmærket ikke skal inddrages særlige
krav om genmodificerede organismer ud over det, som vil gælde generelt.
Dermed etableres et generelt fødevarekvalitetsmærke, hvor der kan være
anvendt gensplejset foder, hvilket ikke ifølge mindretallets opfattelse er en
garanti for kvalitet.
Ændringsforslag
Til § 2Af et mindretal (EL):
1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. De objektive kvalitetskriterier for produkter
omfattet af mærkningsordningen fastlægges således, at de ikke er til hinder
for opfyldelse af krav til økologisk produktion.«
2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 02. For produkter omfattet af mærkningsordningen er det
et krav, at der ikke er anvendt antibiotiske vækstfremmere eller gensplejset
foder i produktionen.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Baggrunden for ændringsforslaget er, at det efter
forslagsstillerens opfattelse bør sikres, at fastlæggelse af rammer for
produktion under fødevarekvalitetsmærket ikke må blokere for senere
omstilling til økologisk produktion.
Til nr. 2 Baggrunden for ændringsforslaget er, at hensynet til den
politiske forbruger efter forslagsstillerens opfattelse nødvendiggør, at
fødevarekvalitetsmærket, som forudsættes at garantere en ekstra god kvalitet,
også sikrer, at der ved produktion af produkter med fødevarekvalitetsmærket
ikke er anvendt antibiotiske vækstfremmere eller gensplejset foder.
Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen
(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)
Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene
Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)
Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes redegøre for, hvor fødevarekvalitetsmærket i kravene til
opstaldning adskiller sig fra kravene til opstaldning og husdyrhold i det
statskontrollerede økologiske mærke.
Svar:
Kravene til opstaldning inden for både kvalitetsmærkningsordningen og
økologiordningen sigter mod at forbedre de dyrevelfærdsmæssige forhold og vil
derfor naturligt have en række lighedspunkter. Der er således under begge
ordninger krav til indretning af svinestalde, som skal sikre, at der i
stierne er tilstrækkeligt fast gulv til, at alle svinene i den enkelte sti
kan ligge ned samtidig. Forskellen mellem de to ordninger afspejles af den
måde, hvorpå dette krav er udmøntet. I økologiordningen sker dette gennem et
generelt krav om, at indendørs liggearealer er tilstrækkeligt store til at
sikre den enkelte dyregruppes fysiologiske og adfærdsmæssige behov, medens
der i kvalitetsmærkningsordningen kommer til at være et specifikt krav om, at
mindst 60 pct. af stiarealet skal være fast gulv.
Tilsvarende gør sig gældende for størrelsen af stiarealer, hvor der under
økologiordningen er krav om, at udformningen af husdyrenes omgivelser skal
tilgodese de enkelte dyregruppers naturlige bevægelsesmønstre. I
kvalitetsmærkningsordningen vil det tilsvarende hensyn blive sikret gennem
udtrykkelige minimumskrav til størrelsen af stier; for slagtesvin vil der
således være krav om, at stierne skal være mindst 30 pct. større end de
lovgivningsmæssigt fastsatte minimumsgrænser, og for kalve vil der gælde
krav, som indebærer, at eksempelvis arealkravet ved flokopstaldning vil blive
øget ca. 50 pct. i forhold til de lovgivningsmæssige krav.
Der er således afgørende forskel mellem de måder, hvorpå hensynet til
dyrevelfærd reguleres under de to ordninger. De opstaldningsmæssige krav til
økologisk husdyrhold formuleret i det overordnede krav om, at husdyrenes
opstaldning samt røgt og pleje skal sikre, at deres fysiologiske og
adfærdsmæssige behov tilgodeses, indgår som en integreret del af den
økologiske filosofi. Dette kan bl.a. illustreres ved, at der under
økologiordningen som hovedregel er krav om, at alle dyr i sommerhalvåret skal
have adgang til græsning. Det skal i øvrigt bemærkes, at økologireglerne i
stor udstrækning er harmoniseret i EU, og at der foreligger forslag om at
udvide EU's regler til at omfatte den animalske produktion.
Kvalitetsmærkningsordningen indebærer en række meget konkrete stramninger
af de krav, som er fastsat i den gældende lovgivning på området.
Indgangsvinklen til denne ordning har således været at få foretaget en
differentiering af den konventionelle produktion, som vil give forbrugerne et
kvalitetstilbud, hvor også hensyn til de bløde kvalitetskriterier såsom
dyrevelfærd indgår. De økologiske producenter vil som oftest kunne opfylde
disse konkrete krav og vil derfor også nemt kunne drage de afsætningsmæssige
fordele af kvalitetsmærkningsordningen.
Spørgsmål 14:
Vil ministeren sikre, eventuelt gennem en vejledning, at nyindretning og
byggeri i landbruget, som målrettes til produktion, der opfylder
fødevarekvalitetsmærket, også bliver fremtidssikret, således at de fysiske
anlæg umiddelbart eller ved små ændringer kan opfylde krav til økologisk
opstaldning?
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 13 fra udvalget, finder jeg, at
der er fundamentale forskelle i idegrundlaget for de to ordninger, og
kvalitetsmærkningsordningen er således ikke at betragte som en forløber for
økologi. Jeg finder derfor, at det ikke vil være hensigtsmæssigt og
formålstjenligt at foretage den i spørgsmålet foreslåede kobling mellem de to
ordninger.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes redegøre for, hvad merprisen forventes at blive på en
gris produceret efter kvalitetsmærket i forhold til merprisen på en
frilandsgris opfedet efter Friland Food ApS' regler og merprisen på en
økologisk produceret gris.
Svar:
Som nævnt i mit svar på spørgsmål 8 fra udvalget, er der i koncept til en
frivillig kvalitetsmærkningsordning foretaget en skønsmæssig beregning
vedrørende produktion af svinekød under ordningen, som viser, at de samlede
meromkostninger vil udgøre 20-25 pct. i forhold til en svineproduktion, som
netop opfylder de lovgivningsmæssige minimumskrav. Der foreligger ingen
beregninger af, i hvilket omfang disse meromkostninger vil slå igennem på
prisen i detailledet. Det er derfor ikke muligt at foretage den ønskede
sammenligning med prisniveauet for andre specialprodukter på området.
Spørgsmål 16:
Vil ministeren være indstillet på, at der ikke må bruges gensplejset foder
til fødevarekvalitetsmærkede produkter, når 68 pct. af den danske befolkning
ifølge en Gallup-undersøgelse ikke ønsker gensplejsede produkter, og når 95
pct. af befolkningen ønsker en effektiv mærkning i tilfælde af gensplejsede
produkter?
Svar:
Det er ikke hensigten, at kvalitetsmærket skal have specielle præferencer
til brugen af GMO. Problematikken omkring GMO vedrører efter min opfattelse
alle fødevarer og bør betragtes generelt. Jeg synes derfor ikke, at vi i
denne sammenhæng skal inddrage særlige krav om GMO ud over det, som vil gælde
generelt.
Spørgsmål 17:
Ministeren bedes som lovet under besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D, jf.
bilag 13, oversende udvalget en sammenlignende liste over de krav, som
henholdsvis produktion til fødevarekvalitetsmærket og økologisk produktion
skal opfylde.
Svar:
Jeg fremsender vedlagt den af udvalget ønskede oversigt over de krav til
opstaldning m.v., som henholdsvis produktion til fødevarekvalitetsmærket og
økologisk produktion skal opfylde.
For så vidt angår reglerne for opstaldning af økologiske dyr, kan det
supplerende oplyses, at disse indtil videre er generelle for samtlige
husdyrarter. Reglerne lyder som følger:
Husdyrenes opstaldning samt røgt og pleje skal sikre, at deres
fysiologiske og adfærdsmæssige behov tilgodeses. Ved udformningen af
husdyrenes omgivelser skal der i overensstemmelse med de forskellige
dyregruppers behov sørges for,
- at de naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses,
- at alle dyr har adgang til jævnlig motion hele året,
- at indendørs liggearealer er tilstrækkeligt store og velforsynede med
ren strøelse,
- at der er tilstrækkelig frisk luft og dagslys i stalden,
- at der er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold,
- at der er mulighed for at foretage hudpleje, og
- at flokstørrelsen ikke har negativ indflydelse på trivslen.
Det skal bemærkes, at der i EU arbejdes på et forslag til fælles regler
for økologisk animalsk produktion, og at disse regler formodentlig vil
indeholde en række specifikke krav til bl.a. opstaldning.
---------------------------------------------------------------------
Svin - krav til opstaldning m.v.
---------------------------------------------------------------------
Produktion Almindelig svine- Mærkningsord- Økologiordningens
produktion ningens krav krav
---------------------------------------------------------------------
Slagte-
svin:
Sti Krav til stiareal Spaltegulv for- De naturlige bevæ-
budt i ligge- gelsesmønstre skal
arealer, til- være tilgodeset,
strækkelig fast liggearealerne skal
gulv til at være tilstrækkeligt
alle kan ligge store, fuldspalte-
samtidig (0,5 gulv ikke tilladt
(m2)/100 kg)
og 30 pct.
større sti-
areal
Halm Ingen direkte krav Velstrøet leje Liggearealerne skal
være velforsynede
med ren strøelse
Sammen- Hensigtserklæring Sammenblanding Ingen særskilte
sætning af om stabile flokke af svin fra krav
flokke forskellige
flokke som hoved-
regel ikke tilladt
efter fravænning
Fravæn- Tidligst efter Tidligst efter Tidligst efter
ningsalder 3 uger 4 uger 7 uger
---------------------------------------------------------------------
Farende og
diegivende søer:
Opstaldning Ingen direkte Boks tilladt i De naturlige bevæ-
krav overgangsperi- gelsesmønstre skal
ode, min. 1,5 m være tilgodeset;
fast gulv fra liggearealerne skal
stiens for- være tilstrækkeligt
kant ved op- store; fuldspalte-
stilling i gulv ikke tilladt
boks;
søer skal ind-
sættes i fare-
sti senest
5 dage før
forventet
faring
Halm Hensigtserklæring Tilstrækkeligt Liggearealerne skal
til redebygning være velforsynede
og som grov- med ren strøelse
foder
---------------------------------------------------------------------
Orner:
Gulv Ikke krav om fast Min. 70 pct. De naturlige bevæ-
gulv fast gulv gelsesmønstre skal
være tilgodeset;
liggearealerne skal
være tilstrækkeligt
store; fuldspalte-
gulv ikke tilladt
Halm Ingen direkte krav Velstrøet leje Liggearealerne skal
være velforsynede
med ren strøelse
---------------------------------------------------------------------
Golde og Ingen direkte krav Løsgående Dyrene må kun fik-
drægtige senest 4 uger seres kortvarigt.
søer: efter løbning De naturlige bevæ-
2 (m2) pr. so gelsesmønstre skal
og strøet leje- være tilgodeset;
areal (løsdrift) liggearealerne
skal være tilstræk-
keligt store;
fuldspaltegulv ikke
tilladt; liggeare-
alerne skal være
velforsynede med
ren strøelse
---------------------------------------------------------------------
Management:
Halekupering Tilladt hvis for- Rutinemæssig Halekupering er
holdene betinger halekupering ikke tilladt
det, hvilket be- forbudt
tyder, at det sker
i vidt omfang
Tandklipning Inden for de første Tandklipning Ingen særskilte
4 dage forbudt, tand- krav
slibning tilladt
Kastration Skal foretages Skal foretages Ingen særskilte
inden for de første inden for den krav
4 leveuger første leveuge
---------------------------------------------------------------------
Ventilation: Ingen direkte krav Trækfri venti- Tilstrækkelig frisk
lation; luft- luft
skifte max. 30
gange pr. time,
bortset fra visse
ventilations-
systemer
---------------------------------------------------------------------
Kvæg - krav til opstaldning m.v.
---------------------------------------------------------------------
Produktion Almindelig svine- Mærkningsord- Økologiordningens
produktion ningens krav krav
---------------------------------------------------------------------
Enkeltboks: Kalve ældre end Kalve ældre end Ingen særskilte
3 mdr. bør i fæl- 1 md. skal i krav
lesboks fællesboks
---------------------------------------------------------------------
Kælveboks: Ingen krav Krav om kælve- Ingen særskilte
boks krav
---------------------------------------------------------------------
Arealkrav Lovgivningskrav 20-50 pct. mere De naturlige bevæ-
(flokopstald- kun for kalve op end alm. prak- gelsesmønstre skal
ning): til 6 mdr. sis. Ca. 50 være tilgodeset;
pct. større end liggearealerne skal
lovgivningens være tilstrækkeligt
krav (kalve store
indtil 6 mdr.)
---------------------------------------------------------------------
Gulvtype: Ingen specifikke Fuldspaltegulv Fuldspaltegulv ikke
krav ikke tilladt tilladt
---------------------------------------------------------------------
Strøelse: Krav om strøet Op til 1 md.: Liggearealerne skal
lejeareal til kal- strøet leje- være velforsynede
ve under 2 uger areal med ren strøelse
Over 1 md.:
dybstrøelse
---------------------------------------------------------------------
Management:
Fravænning Ingen krav Efter et døgn, Ingen særskilte
og have rå ko- krav
mælk i fem dage
Afhorning Uden bedøvelse op Skal ske under Ingen særskilte
til 4 uger bedøvelse krav
---------------------------------------------------------------------
Ventilation: Ingen direkte krav Trækfri venti- Tilstrækkelig frisk
lation; luft- luft
skifte max. 15
gange pr. time
---------------------------------------------------------------------
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM FØDEVAREKVALITET Retsinformation · 13. juni 1997
- 1997 BTL 27 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. (L 27) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (L 28) (POLITIBESTEMMELSER M.V.) NR L 27 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 11. maj 1998
- 1995 BTB 71 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORSØG MED ETABLERING AF ET FLUGTSIKKERT FÆNGSEL NR B 71 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 30. april 1996
- 1988 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ET HOVEDSTADSRÅD NR L 105 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1997 BTL 44 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL PRODUKTUDVIKLING AF JORDBRUGS- OG FISKERIPRODUKTER M.M. (FORSØGSFISKERI OG PRODUKTUDVIKLING M.V. I DEN PRIMÆRE FISKERISEKTOR) NR L 44 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 15. januar 1998
- 1996 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORURENINGSTRUEDE VANDINDVINDINGER NR L 168 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997