Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 152 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FØDEVAREKVALITET NR L 152 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 152Betænkning over lovforslagFolketinget24. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres, Det Konservative Folkepartis

og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) støtter intentionerne i

lovforslaget, men er dog skeptisk over for ministerens oplæg til såvel

sammensætning som størrelse af Fødevarekvalitetsudvalget, og mindretallet er

ikke overbevist om, at en hensigtsmæssig forretningsorden for udvalget vil

kunne løse problemet.

Endvidere fremgår det ikke af loven, hvorledes kravene til udformning af

godkendelse, anmeldelse og registrering skal se ud. Mindretallet henstiller,

at der udformes regler, der er så enkle og så lidt bureaukratiske som muligt

for dermed at holde gebyrerne på et niveau, der ikke påvirker afsætningen af

kvalitetskød.

Det er vigtigt, at mærkningsordningen bliver en succes, og det bliver den

kun, hvis der sikres troværdighed omkring mærket, og hvis forbrugerne har

tillid til, at det nye fødevaremærke borger for ekstra god kvalitet.

Mindretallet henstiller endelig, at fisk og fiskeprodukter samt frugt og

grønt hurtigst muligt omfattes af mærkningsordningen.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for

sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen

(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)

Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)

Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene

Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Læs alt

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har

besvaret skriftligt og i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Fødevareministeren afviser i svar på spørgsmål 14, der er optrykt som

bilag til tillægsbetænkningen, at sikre, at nyindretning og nybyggeri i

landbruget, som målrettes til produktion, der opfylder

fødevarekvalitetsmærket, også bliver fremtidssikret, således at de fysiske

anlæg umiddelbart eller ved små ændringer kan opfylde krav til økologisk

opstaldning.

Mindretallet havde gerne set et mærke for et produkt, der er på vej til

det økologiske, men det er samtidig også vigtigt at sikre, at der ikke

fejlinvesteres, og at udviklingen ikke går i stå.

I svaret på spørgsmål 16, der er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen, fastholder ministeren, at fødevarekvalitetsmærket ikke

skal have specielle præferencer til genmodificerede organismer. Mindretallet

mener, at fødevarekvalitetsmærket fra starten burde udmærke sig ved at være

et gensplejsningsfrit mærke, således at forbrugerne får mulighed for at

fravælge den landbrugsmetode, der ligger bag. Det afviser ministeren og

fastholder, at der ved fødevarekvalitetsmærket ikke skal inddrages særlige

krav om genmodificerede organismer ud over det, som vil gælde generelt.

Dermed etableres et generelt fødevarekvalitetsmærke, hvor der kan være

anvendt gensplejset foder, hvilket ikke ifølge mindretallets opfattelse er en

garanti for kvalitet.

Ændringsforslag

Til § 2Af et mindretal (EL):

1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. De objektive kvalitetskriterier for produkter

omfattet af mærkningsordningen fastlægges således, at de ikke er til hinder

for opfyldelse af krav til økologisk produktion.«

2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 02. For produkter omfattet af mærkningsordningen er det

et krav, at der ikke er anvendt antibiotiske vækstfremmere eller gensplejset

foder i produktionen.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Baggrunden for ændringsforslaget er, at det efter

forslagsstillerens opfattelse bør sikres, at fastlæggelse af rammer for

produktion under fødevarekvalitetsmærket ikke må blokere for senere

omstilling til økologisk produktion.

Til nr. 2 Baggrunden for ændringsforslaget er, at hensynet til den

politiske forbruger efter forslagsstillerens opfattelse nødvendiggør, at

fødevarekvalitetsmærket, som forudsættes at garantere en ekstra god kvalitet,

også sikrer, at der ved produktion af produkter med fødevarekvalitetsmærket

ikke er anvendt antibiotiske vækstfremmere eller gensplejset foder.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen

(S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV)

Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V)

Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Lene

Espersen (KF) Henning Grove (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP)

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes redegøre for, hvor fødevarekvalitetsmærket i kravene til

opstaldning adskiller sig fra kravene til opstaldning og husdyrhold i det

statskontrollerede økologiske mærke.

Svar:

Kravene til opstaldning inden for både kvalitetsmærkningsordningen og

økologiordningen sigter mod at forbedre de dyrevelfærdsmæssige forhold og vil

derfor naturligt have en række lighedspunkter. Der er således under begge

ordninger krav til indretning af svinestalde, som skal sikre, at der i

stierne er tilstrækkeligt fast gulv til, at alle svinene i den enkelte sti

kan ligge ned samtidig. Forskellen mellem de to ordninger afspejles af den

måde, hvorpå dette krav er udmøntet. I økologiordningen sker dette gennem et

generelt krav om, at indendørs liggearealer er tilstrækkeligt store til at

sikre den enkelte dyregruppes fysiologiske og adfærdsmæssige behov, medens

der i kvalitetsmærkningsordningen kommer til at være et specifikt krav om, at

mindst 60 pct. af stiarealet skal være fast gulv.

Tilsvarende gør sig gældende for størrelsen af stiarealer, hvor der under

økologiordningen er krav om, at udformningen af husdyrenes omgivelser skal

tilgodese de enkelte dyregruppers naturlige bevægelsesmønstre. I

kvalitetsmærkningsordningen vil det tilsvarende hensyn blive sikret gennem

udtrykkelige minimumskrav til størrelsen af stier; for slagtesvin vil der

således være krav om, at stierne skal være mindst 30 pct. større end de

lovgivningsmæssigt fastsatte minimumsgrænser, og for kalve vil der gælde

krav, som indebærer, at eksempelvis arealkravet ved flokopstaldning vil blive

øget ca. 50 pct. i forhold til de lovgivningsmæssige krav.

Der er således afgørende forskel mellem de måder, hvorpå hensynet til

dyrevelfærd reguleres under de to ordninger. De opstaldningsmæssige krav til

økologisk husdyrhold formuleret i det overordnede krav om, at husdyrenes

opstaldning samt røgt og pleje skal sikre, at deres fysiologiske og

adfærdsmæssige behov tilgodeses, indgår som en integreret del af den

økologiske filosofi. Dette kan bl.a. illustreres ved, at der under

økologiordningen som hovedregel er krav om, at alle dyr i sommerhalvåret skal

have adgang til græsning. Det skal i øvrigt bemærkes, at økologireglerne i

stor udstrækning er harmoniseret i EU, og at der foreligger forslag om at

udvide EU's regler til at omfatte den animalske produktion.

Kvalitetsmærkningsordningen indebærer en række meget konkrete stramninger

af de krav, som er fastsat i den gældende lovgivning på området.

Indgangsvinklen til denne ordning har således været at få foretaget en

differentiering af den konventionelle produktion, som vil give forbrugerne et

kvalitetstilbud, hvor også hensyn til de bløde kvalitetskriterier såsom

dyrevelfærd indgår. De økologiske producenter vil som oftest kunne opfylde

disse konkrete krav og vil derfor også nemt kunne drage de afsætningsmæssige

fordele af kvalitetsmærkningsordningen.

Spørgsmål 14:

Vil ministeren sikre, eventuelt gennem en vejledning, at nyindretning og

byggeri i landbruget, som målrettes til produktion, der opfylder

fødevarekvalitetsmærket, også bliver fremtidssikret, således at de fysiske

anlæg umiddelbart eller ved små ændringer kan opfylde krav til økologisk

opstaldning?

Svar:

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 13 fra udvalget, finder jeg, at

der er fundamentale forskelle i idegrundlaget for de to ordninger, og

kvalitetsmærkningsordningen er således ikke at betragte som en forløber for

økologi. Jeg finder derfor, at det ikke vil være hensigtsmæssigt og

formålstjenligt at foretage den i spørgsmålet foreslåede kobling mellem de to

ordninger.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes redegøre for, hvad merprisen forventes at blive på en

gris produceret efter kvalitetsmærket i forhold til merprisen på en

frilandsgris opfedet efter Friland Food ApS' regler og merprisen på en

økologisk produceret gris.

Svar:

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 8 fra udvalget, er der i koncept til en

frivillig kvalitetsmærkningsordning foretaget en skønsmæssig beregning

vedrørende produktion af svinekød under ordningen, som viser, at de samlede

meromkostninger vil udgøre 20-25 pct. i forhold til en svineproduktion, som

netop opfylder de lovgivningsmæssige minimumskrav. Der foreligger ingen

beregninger af, i hvilket omfang disse meromkostninger vil slå igennem på

prisen i detailledet. Det er derfor ikke muligt at foretage den ønskede

sammenligning med prisniveauet for andre specialprodukter på området.

Spørgsmål 16:

Vil ministeren være indstillet på, at der ikke må bruges gensplejset foder

til fødevarekvalitetsmærkede produkter, når 68 pct. af den danske befolkning

ifølge en Gallup-undersøgelse ikke ønsker gensplejsede produkter, og når 95

pct. af befolkningen ønsker en effektiv mærkning i tilfælde af gensplejsede

produkter?

Svar:

Det er ikke hensigten, at kvalitetsmærket skal have specielle præferencer

til brugen af GMO. Problematikken omkring GMO vedrører efter min opfattelse

alle fødevarer og bør betragtes generelt. Jeg synes derfor ikke, at vi i

denne sammenhæng skal inddrage særlige krav om GMO ud over det, som vil gælde

generelt.

Spørgsmål 17:

Ministeren bedes som lovet under besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D, jf.

bilag 13, oversende udvalget en sammenlignende liste over de krav, som

henholdsvis produktion til fødevarekvalitetsmærket og økologisk produktion

skal opfylde.

Svar:

Jeg fremsender vedlagt den af udvalget ønskede oversigt over de krav til

opstaldning m.v., som henholdsvis produktion til fødevarekvalitetsmærket og

økologisk produktion skal opfylde.

For så vidt angår reglerne for opstaldning af økologiske dyr, kan det

supplerende oplyses, at disse indtil videre er generelle for samtlige

husdyrarter. Reglerne lyder som følger:

Husdyrenes opstaldning samt røgt og pleje skal sikre, at deres

fysiologiske og adfærdsmæssige behov tilgodeses. Ved udformningen af

husdyrenes omgivelser skal der i overensstemmelse med de forskellige

dyregruppers behov sørges for,

- at de naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses,

- at alle dyr har adgang til jævnlig motion hele året,

- at indendørs liggearealer er tilstrækkeligt store og velforsynede med

ren strøelse,

- at der er tilstrækkelig frisk luft og dagslys i stalden,

- at der er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold,

- at der er mulighed for at foretage hudpleje, og

- at flokstørrelsen ikke har negativ indflydelse på trivslen.

Det skal bemærkes, at der i EU arbejdes på et forslag til fælles regler

for økologisk animalsk produktion, og at disse regler formodentlig vil

indeholde en række specifikke krav til bl.a. opstaldning.

---------------------------------------------------------------------

Svin - krav til opstaldning m.v.

---------------------------------------------------------------------

Produktion Almindelig svine- Mærkningsord- Økologiordningens

produktion ningens krav krav

---------------------------------------------------------------------

Slagte-

svin:

Sti Krav til stiareal Spaltegulv for- De naturlige bevæ-

budt i ligge- gelsesmønstre skal

arealer, til- være tilgodeset,

strækkelig fast liggearealerne skal

gulv til at være tilstrækkeligt

alle kan ligge store, fuldspalte-

samtidig (0,5 gulv ikke tilladt

(m2)/100 kg)

og 30 pct.

større sti-

areal

Halm Ingen direkte krav Velstrøet leje Liggearealerne skal

være velforsynede

med ren strøelse

Sammen- Hensigtserklæring Sammenblanding Ingen særskilte

sætning af om stabile flokke af svin fra krav

flokke forskellige

flokke som hoved-

regel ikke tilladt

efter fravænning

Fravæn- Tidligst efter Tidligst efter Tidligst efter

ningsalder 3 uger 4 uger 7 uger

---------------------------------------------------------------------

Farende og

diegivende søer:

Opstaldning Ingen direkte Boks tilladt i De naturlige bevæ-

krav overgangsperi- gelsesmønstre skal

ode, min. 1,5 m være tilgodeset;

fast gulv fra liggearealerne skal

stiens for- være tilstrækkeligt

kant ved op- store; fuldspalte-

stilling i gulv ikke tilladt

boks;

søer skal ind-

sættes i fare-

sti senest

5 dage før

forventet

faring

Halm Hensigtserklæring Tilstrækkeligt Liggearealerne skal

til redebygning være velforsynede

og som grov- med ren strøelse

foder

---------------------------------------------------------------------

Orner:

Gulv Ikke krav om fast Min. 70 pct. De naturlige bevæ-

gulv fast gulv gelsesmønstre skal

være tilgodeset;

liggearealerne skal

være tilstrækkeligt

store; fuldspalte-

gulv ikke tilladt

Halm Ingen direkte krav Velstrøet leje Liggearealerne skal

være velforsynede

med ren strøelse

---------------------------------------------------------------------

Golde og Ingen direkte krav Løsgående Dyrene må kun fik-

drægtige senest 4 uger seres kortvarigt.

søer: efter løbning De naturlige bevæ-

2 (m2) pr. so gelsesmønstre skal

og strøet leje- være tilgodeset;

areal (løsdrift) liggearealerne

skal være tilstræk-

keligt store;

fuldspaltegulv ikke

tilladt; liggeare-

alerne skal være

velforsynede med

ren strøelse

---------------------------------------------------------------------

Management:

Halekupering Tilladt hvis for- Rutinemæssig Halekupering er

holdene betinger halekupering ikke tilladt

det, hvilket be- forbudt

tyder, at det sker

i vidt omfang

Tandklipning Inden for de første Tandklipning Ingen særskilte

4 dage forbudt, tand- krav

slibning tilladt

Kastration Skal foretages Skal foretages Ingen særskilte

inden for de første inden for den krav

4 leveuger første leveuge

---------------------------------------------------------------------

Ventilation: Ingen direkte krav Trækfri venti- Tilstrækkelig frisk

lation; luft- luft

skifte max. 30

gange pr. time,

bortset fra visse

ventilations-

systemer

---------------------------------------------------------------------

Kvæg - krav til opstaldning m.v.

---------------------------------------------------------------------

Produktion Almindelig svine- Mærkningsord- Økologiordningens

produktion ningens krav krav

---------------------------------------------------------------------

Enkeltboks: Kalve ældre end Kalve ældre end Ingen særskilte

3 mdr. bør i fæl- 1 md. skal i krav

lesboks fællesboks

---------------------------------------------------------------------

Kælveboks: Ingen krav Krav om kælve- Ingen særskilte

boks krav

---------------------------------------------------------------------

Arealkrav Lovgivningskrav 20-50 pct. mere De naturlige bevæ-

(flokopstald- kun for kalve op end alm. prak- gelsesmønstre skal

ning): til 6 mdr. sis. Ca. 50 være tilgodeset;

pct. større end liggearealerne skal

lovgivningens være tilstrækkeligt

krav (kalve store

indtil 6 mdr.)

---------------------------------------------------------------------

Gulvtype: Ingen specifikke Fuldspaltegulv Fuldspaltegulv ikke

krav ikke tilladt tilladt

---------------------------------------------------------------------

Strøelse: Krav om strøet Op til 1 md.: Liggearealerne skal

lejeareal til kal- strøet leje- være velforsynede

ve under 2 uger areal med ren strøelse

Over 1 md.:

dybstrøelse

---------------------------------------------------------------------

Management:

Fravænning Ingen krav Efter et døgn, Ingen særskilte

og have rå ko- krav

mælk i fem dage

Afhorning Uden bedøvelse op Skal ske under Ingen særskilte

til 4 uger bedøvelse krav

---------------------------------------------------------------------

Ventilation: Ingen direkte krav Trækfri venti- Tilstrækkelig frisk

lation; luft- luft

skifte max. 15

gange pr. time

---------------------------------------------------------------------

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter