1996 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORURENINGSTRUEDE VANDINDVINDINGER NR L 168 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk
Brøndejerforening og Esbjerg Kommune.
Miljø- og energiministeren har i forlængelse af blandt andet de
initiativer, der er nævnt i talenotits af 20. marts 1997 fra samråd om fund
af AMPA i det københavnske drikkevand, jf. alm. del - bilag 878,
understreget, at der er behov for udvikling af flere analysemetoder til
kontrol og overvågning af bl.a. pesticider og disses nedbrydningsprodukter i
grundvandet. Ministeren har understreget, at udviklingen af flere og bedre
analysemetoder til kontrol og overvågning af grundvandet og drikkevandet vil
blive tillagt høj prioritet ved anvendelse af de under lovforslagets § 1,
stk. 1, nr. 5, og § 1, stk. 2, afsatte midler.
Ministeren har under henvisning til lovforslagets § 2 bekræftet, at sigtet
med lovforslaget er bredt at sikre den decentrale vandforsyning herunder
mindre, almene vandforsyninger, ikke-almene vandforsyninger og
enkeltindvindinger såvel inden for som uden for de særlige
drikkevandsområder. Endvidere har ministeren under henvisning til
bemærkningerne til § 1 bekræftet, at prioriteringen af støttemidler tager
udgangspunkt i ansøgerens forureningssituation.
Ministeren har oplyst, at i det omfang der ydes støtte til ændring af
dyrkningspraksis, forudsættes den i al væsentligt rettet mod
undersøgelsesaktiviteter, som kan bidrage til en sikring af den decentrale
vandforsyning.
Ministeren har bekræftet, at støtte til de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte
rensningsforanstaltninger bør søges begrænset mest muligt.
Ministeren har endvidere oplyst, at støtte til spildevandsprojekter, jf. §
1, stk. 3, i alt væsentligt vil blive tildelt projekter for økologiske
spildevandsløsninger. I den sammenhæng vil byøkologiske
Læs alt
demonstrationsprojekter i kloakerede områder blive tillagt prioritet. Som
eksempler på mulige projekter kan der ud over de i bemærkningerne til § 1
nævnte peges på kompostbehandling, faskiner og nedsivning af renset
spildevand.
Ministeren har over for udvalget fremhævet, at der foreløbig vil blive
nedsat et råd med sekretariat i Miljøstyrelsen, som skal administrere
midlerne på vandforsyningsområdet, men at det samtidig er besluttet, at denne
konstruktion skal evalueres om 2 år. På grundlag heraf og i lyset af
resultaterne af Drikkevandsudvalgets arbejde i øvrigt skal andre
konstruktioner, f.eks. regionale råd, overvejes, ligesom den hidtidige
indsats vil blive evalueret. Evalueringen vil ske i form af en
statusredegørelse fra ministeren.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets, Enhedslistens og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
mener, som det fremgår af ordførertalen, jf. Folketingets forhandlinger, side
4618 og 4619, at det er beklageligt, at regeringen udelukkende baserer sin
politik på venstrefløjen. Dette lovforslag er endnu et eksempel på dette.
Forliget blev indgået med venstrefløjen allerede i 1996, uden at den
borgerlige side i Folketinget blev inddraget. Mindretallet vil beklage, at
man i et demokratisk samfund kun får forelagt et færdigt resultat, som der
enten kan stemmes ja eller nej til, og det er faktisk ikke ulejligheden værd
at stille ændringsforslag.
Fremskridtspartiet vurderer, hvad der er fornuftigt og ufornuftigt ved
lovforslaget. Hvis det fornuftige er i overvægt, stemmes ja.
Fremskridtspartiet er modstander af alle de nymodens påfund, der kaldes
grønne afgifter, men som reelt kun er en overbygning på ganske almindelig
indkomstskat. Regeringen forsøger at bilde befolkningen ind, at vort
grundvand er mere eller mindre forgiftet, således at befolkningen bedre
sluger en afgift. I dag er det sådan, at vi først betaler afgifter for at få
vandet ind i huset og derefter lige så meget for at få det ud af huset igen.
Dette beløb går i statskassen som almindelig skat. Det er Fremskridtspartiet
modstander af, men kan desværre ikke gøre noget ved det, da der ikke i
øjeblikket er et flertal for dette synspunkt.
Dette lovforslag er et lille plaster på såret, idet der i indeværende år
kan gives 25 mio. kr. tilbage og i 1998 og følgende år 70 mio. kr. til de
små, decentrale vandværker. Politikken i de seneste 15 år har været, at man
ønskede at lukke så mange små private boringer som muligt. Det er ikke en
politik, man alene kan klandre den nuværende socialistiske regering for; den
var faktisk også meget fremherskende under de forskellige borgerlige
konstellationer fra 1982 til 1993.
Fremskridtspartiet er helt overbevist om, at hundredevis af små
velfungerende brønde og boringer er blevet lukket helt unødigt, således at
landmænd og parcelhusejere i landområderne er blevet tvunget til at koble sig
på det større vandværksfællesskab.
Fremskridtspartiet har som en meget vigtig grundholdning, at der skal
bevares så mange små brønde og boringer som muligt, således at det sikres, at
hvis der engang bliver virkelige problemer med uønskede stoffer i
drikkevandet, at der er så mange kilder som muligt at tage af. Man har set
eksempler på, at en landsbys fællesboringer måtte lukke på grund af en eller
anden forureningsfare, hvorefter man var nødt til at bore nye andetsteds
eller at tilslutte sig et lille landbrugs gode brøndboring.
Fremskridtspartiet mener, at der skal bevares så mange brøndboringer som
muligt, således at det undgås, at der skal graves unødigt lange rørledninger
ned. Nedgravning af lange rørledninger bevirker et kolossalt vand- og
ressourcespild.
På Mors er der måske 20 fælles vandværker, hvoraf de fleste har haft
generalforsamling her i foråret, og avisoverskrifterne har været
»vandspild«, og det har omfattet fra 20 pct. til 50 pct. på grund
af utætte rørledninger. Det undgås ved små decentrale enkeltboringer, for der
opdages et utæt rør med det samme, når trykket falder.
De tanker, Fremskridtspartiet har skitseret, er langt om længe også gået
ind på »computeren« hos både embedsmænd og politikere. Det er
årsagen til, at regeringen vil prøve at råde bod på den fejlslagne politik
gennem årene og derfor ønsker at bruge nogle promiller af afgiftsmilliarderne
til at bevare den decentrale vandforsyning.
Af lovforslagets § 1 fremgår, hvad der kan fås tilskud til. Det er ret
fornuftigt, hvis det ellers bliver udmøntet og administreret fornuftigt. Med
»administreret fornuftigt« mener Fremskridtspartiet bl.a., at det
ikke blot skal være få fælles vandværker, der skal kunne få tilskud, men i
mindst lige så høj grad private enkeltboringer. Egenbetalingen er fornuftigt
sat til 5.000 kr., og der kan fås et tilskud på 40 pct. af restbeløbet. Det
må dermed formodes, at misbrug undgås.
Konklusionen er, at Fremskridtspartiet er imod de såkaldte grønne
afgifter, men der er altså et flertal, der har besluttet det. Nu vil
Folketinget tillade, at promiller af dette beløb går tilbage for at bevare og
støtte vore små vandværker.
Det er mindretallet tilfreds med. Fremskridtspartiet er dog utilfreds med,
at der er så mange bemyndigelser til ministeren, men trøster sig med de
rygter, der går i pressen om, at der snart kommer et folketingsvalg, således
at en minister af borgerlig observans kan komme til.
Fremskridtspartiet vil derfor stemme for lovforslaget.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter
Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent
Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne
Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde
(KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af afgørelser om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på grundejernes ejendomme var helt eller delvist ugyldige Domsdatabasen · 1. april 2022
- Sagen drejer sig om gyldigheden af syv afgørelser, der er truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, om forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider Domsdatabasen · 21. november 2024
- Stadfæstelse af landsrettens dom om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af afgørelser om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på grundejernes ejendomme var helt eller delvist ugyldige Domsdatabasen · 30. juni 2023
- 1996 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORURENINGSTRUEDE VANDINDVINDINGER Retsinformation · 15. maj 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forureningstruede vandindvindinger Retsinformation · 11. april 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forureningstruede vandindvindinger Retsinformation · 26. maj 2003