Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORURENINGSTRUEDE VANDINDVINDINGER NR L 168 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 168Betænkning over lovforslagFolketinget25. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk

Brøndejerforening og Esbjerg Kommune.

Miljø- og energiministeren har i forlængelse af blandt andet de

initiativer, der er nævnt i talenotits af 20. marts 1997 fra samråd om fund

af AMPA i det københavnske drikkevand, jf. alm. del - bilag 878,

understreget, at der er behov for udvikling af flere analysemetoder til

kontrol og overvågning af bl.a. pesticider og disses nedbrydningsprodukter i

grundvandet. Ministeren har understreget, at udviklingen af flere og bedre

analysemetoder til kontrol og overvågning af grundvandet og drikkevandet vil

blive tillagt høj prioritet ved anvendelse af de under lovforslagets § 1,

stk. 1, nr. 5, og § 1, stk. 2, afsatte midler.

Ministeren har under henvisning til lovforslagets § 2 bekræftet, at sigtet

med lovforslaget er bredt at sikre den decentrale vandforsyning herunder

mindre, almene vandforsyninger, ikke-almene vandforsyninger og

enkeltindvindinger såvel inden for som uden for de særlige

drikkevandsområder. Endvidere har ministeren under henvisning til

bemærkningerne til § 1 bekræftet, at prioriteringen af støttemidler tager

udgangspunkt i ansøgerens forureningssituation.

Ministeren har oplyst, at i det omfang der ydes støtte til ændring af

dyrkningspraksis, forudsættes den i al væsentligt rettet mod

undersøgelsesaktiviteter, som kan bidrage til en sikring af den decentrale

vandforsyning.

Ministeren har bekræftet, at støtte til de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

rensningsforanstaltninger bør søges begrænset mest muligt.

Ministeren har endvidere oplyst, at støtte til spildevandsprojekter, jf. §

1, stk. 3, i alt væsentligt vil blive tildelt projekter for økologiske

spildevandsløsninger. I den sammenhæng vil byøkologiske

Læs alt

demonstrationsprojekter i kloakerede områder blive tillagt prioritet. Som

eksempler på mulige projekter kan der ud over de i bemærkningerne til § 1

nævnte peges på kompostbehandling, faskiner og nedsivning af renset

spildevand.

Ministeren har over for udvalget fremhævet, at der foreløbig vil blive

nedsat et råd med sekretariat i Miljøstyrelsen, som skal administrere

midlerne på vandforsyningsområdet, men at det samtidig er besluttet, at denne

konstruktion skal evalueres om 2 år. På grundlag heraf og i lyset af

resultaterne af Drikkevandsudvalgets arbejde i øvrigt skal andre

konstruktioner, f.eks. regionale råd, overvejes, ligesom den hidtidige

indsats vil blive evalueret. Evalueringen vil ske i form af en

statusredegørelse fra ministeren.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets, Enhedslistens og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

mener, som det fremgår af ordførertalen, jf. Folketingets forhandlinger, side

4618 og 4619, at det er beklageligt, at regeringen udelukkende baserer sin

politik på venstrefløjen. Dette lovforslag er endnu et eksempel på dette.

Forliget blev indgået med venstrefløjen allerede i 1996, uden at den

borgerlige side i Folketinget blev inddraget. Mindretallet vil beklage, at

man i et demokratisk samfund kun får forelagt et færdigt resultat, som der

enten kan stemmes ja eller nej til, og det er faktisk ikke ulejligheden værd

at stille ændringsforslag.

Fremskridtspartiet vurderer, hvad der er fornuftigt og ufornuftigt ved

lovforslaget. Hvis det fornuftige er i overvægt, stemmes ja.

Fremskridtspartiet er modstander af alle de nymodens påfund, der kaldes

grønne afgifter, men som reelt kun er en overbygning på ganske almindelig

indkomstskat. Regeringen forsøger at bilde befolkningen ind, at vort

grundvand er mere eller mindre forgiftet, således at befolkningen bedre

sluger en afgift. I dag er det sådan, at vi først betaler afgifter for at få

vandet ind i huset og derefter lige så meget for at få det ud af huset igen.

Dette beløb går i statskassen som almindelig skat. Det er Fremskridtspartiet

modstander af, men kan desværre ikke gøre noget ved det, da der ikke i

øjeblikket er et flertal for dette synspunkt.

Dette lovforslag er et lille plaster på såret, idet der i indeværende år

kan gives 25 mio. kr. tilbage og i 1998 og følgende år 70 mio. kr. til de

små, decentrale vandværker. Politikken i de seneste 15 år har været, at man

ønskede at lukke så mange små private boringer som muligt. Det er ikke en

politik, man alene kan klandre den nuværende socialistiske regering for; den

var faktisk også meget fremherskende under de forskellige borgerlige

konstellationer fra 1982 til 1993.

Fremskridtspartiet er helt overbevist om, at hundredevis af små

velfungerende brønde og boringer er blevet lukket helt unødigt, således at

landmænd og parcelhusejere i landområderne er blevet tvunget til at koble sig

på det større vandværksfællesskab.

Fremskridtspartiet har som en meget vigtig grundholdning, at der skal

bevares så mange små brønde og boringer som muligt, således at det sikres, at

hvis der engang bliver virkelige problemer med uønskede stoffer i

drikkevandet, at der er så mange kilder som muligt at tage af. Man har set

eksempler på, at en landsbys fællesboringer måtte lukke på grund af en eller

anden forureningsfare, hvorefter man var nødt til at bore nye andetsteds

eller at tilslutte sig et lille landbrugs gode brøndboring.

Fremskridtspartiet mener, at der skal bevares så mange brøndboringer som

muligt, således at det undgås, at der skal graves unødigt lange rørledninger

ned. Nedgravning af lange rørledninger bevirker et kolossalt vand- og

ressourcespild.

På Mors er der måske 20 fælles vandværker, hvoraf de fleste har haft

generalforsamling her i foråret, og avisoverskrifterne har været

»vandspild«, og det har omfattet fra 20 pct. til 50 pct. på grund

af utætte rørledninger. Det undgås ved små decentrale enkeltboringer, for der

opdages et utæt rør med det samme, når trykket falder.

De tanker, Fremskridtspartiet har skitseret, er langt om længe også gået

ind på »computeren« hos både embedsmænd og politikere. Det er

årsagen til, at regeringen vil prøve at råde bod på den fejlslagne politik

gennem årene og derfor ønsker at bruge nogle promiller af afgiftsmilliarderne

til at bevare den decentrale vandforsyning.

Af lovforslagets § 1 fremgår, hvad der kan fås tilskud til. Det er ret

fornuftigt, hvis det ellers bliver udmøntet og administreret fornuftigt. Med

»administreret fornuftigt« mener Fremskridtspartiet bl.a., at det

ikke blot skal være få fælles vandværker, der skal kunne få tilskud, men i

mindst lige så høj grad private enkeltboringer. Egenbetalingen er fornuftigt

sat til 5.000 kr., og der kan fås et tilskud på 40 pct. af restbeløbet. Det

må dermed formodes, at misbrug undgås.

Konklusionen er, at Fremskridtspartiet er imod de såkaldte grønne

afgifter, men der er altså et flertal, der har besluttet det. Nu vil

Folketinget tillade, at promiller af dette beløb går tilbage for at bevare og

støtte vore små vandværker.

Det er mindretallet tilfreds med. Fremskridtspartiet er dog utilfreds med,

at der er så mange bemyndigelser til ministeren, men trøster sig med de

rygter, der går i pressen om, at der snart kommer et folketingsvalg, således

at en minister af borgerlig observans kan komme til.

Fremskridtspartiet vil derfor stemme for lovforslaget.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter

Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent

Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne

Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde

(KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter