1997 BTL 27 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. (L 27) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (L 28) (POLITIBESTEMMELSER M.V.) NR L 27 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Cyklist Forbund,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Kommunernes Landsforening og
XRail.
Der er af trafikministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag til
det under I anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Trafikministeren har over for udvalget oplyst følgende:
DSB har tidligere anvendt den i CIM fastsatte maksimalerstatning for
stykgods på 17 SDR pr. kg i dag svarende til ca. 157 dkr. pr. kg. (en SDR =
9,22 dkr.)
Med ophøret af international stykgodstrafik på jernbane besluttede DSB at
ændre satsen for erstatning, således at maksimalerstatningen for skade/tab
for indenlandsk stykgods udgør ca. 138 dkr. pr. kg med tillæg af fragt og
andre omkostninger, et beløb, der omregnet svarer til ca. 15 SDR.
Fragtmandserhvervet arbejder i vid udstrækning på grundlag af reglerne i
Konvention om fragtaftaler ved international godstransport ad landevej (CMR),
hvorefter maksimalerstatningen udgør 8,33 SDR svarende til ca. 77 dkr. pr.
kg.
Det er med § 17, stk. 6, i forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v.
tilstræbt at skabe ensartede erstatningsregler for de nationale
stykgodstransportører, uanset om transporten sker med lastbil eller på
jernbane.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens medlem) det under I anførte lovforslag til vedtagelse
med det af trafikministeren stillede ændringsforslag og det under II anførte
Læs alt
lovforslag til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog
stemme for de af mindretallet og det af trafikministeren stillede
ændringsforslag til det under I anførte lovforslag.
Mindretallet er af den opfattelse, at med disse lovforslag ophæves det
samfundsmæssige ansvar for jernbanedriften. Driften underlægges nu rene
markedsvilkår, hvor det er profitmotivet, som bliver styrende for det
kollektive trafiksystem på skinner. Især på godsområdet fralægger Folketinget
sig i total strid med målsætningen om CO2reduktioner i transportsektoren nu
ethvert ansvar for opfyldelse heraf. Det er nu helt op til markedskræfterne
at nå CO2målet.
Mindretallet er imod den af EU dikterede markedsgørelse af
jernbanestrukturen.
Mindretallet har derfor stillet et ændringsforslag, som betyder, at alene
ikkekommercielle virksomheder får ret til at drive person og
godstransportvirksomhed i Danmark. Dette vil i modsætning til markedsgørelsen
betyde, at vi fortsat kan sikre en samfundsmæssigt forsvarlig styring under
hensyn til fælles miljømålsætning og opnåelse af regionale mål.
Endvidere finder mindretallet, at det ikke skal være markedet, som er
styrende for, hvilke stationer og godsterminaler der findes i Danmark. Derfor
har mindretallet stillet ændringsforslag om, at det i loven præciseres, at
Banestyrelsen forpligtes til at vedligeholde og oprette stationer og
godsterminaler i overensstemmelse med samfundets ønsker til trafik og
miljøpolitikken.
Endelig anser mindretallet det for helt i strid med borgernes ønsker, at
det fremover bliver op til forskellige trafikoperatører at fastsætte priserne
for at køre bestemte strækninger. Konsekvensen heraf er dels et
uigennemskueligt pris og billetsystem, dels at det netop indførte
takstsamarbejde mellem jernbanen og busserne skydes i sænk. Derfor stilles et
ændringsforslag, som sikrer, at liberaliseringen er underlagt
takstsamarbejdet, samt at taksterne for givne strækninger er faste, uanset
hvilket jernbaneselskab der kører på strækningen.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
I. Forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v.
Af et mindretal (EL):
Til § 4
1) I stk. 1 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) er ikkekommercielle og kan drive personbefordring eller
godstransport på jernbane på samfundsmæssigt forsvarlig og forretningsmæssigt
gennemskuelig måde,».
Nr. 19 bliver herefter nr. 210.
Til § 10
2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Banestyrelsen er forpligtet til at vedligeholde og
oprette stationer og godsterminaler i overensstemmelse med samfundets trafik
og miljøpolitik i øvrigt.«
Til § 12
3) Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Alle jernbanevirksomheder er underlagt det fælles
regionale takstsamarbejde, hvorefter der fastsættes fælles takster for
befordring af passagererne i regionerne. For befordring af passsagerer mellem
regionerne fastsættes en takst for en given strækning gældende for alle
jernbanevirksomheder.«
Af trafikministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 22
4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. I regler, der udstedes efter § 7, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af reglerne.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr 1
Ændringsforslaget indebærer, at kun virksomheder, der er ikkekommercielle,
får tilladelse til at drive jernbanevirksomhed. Endvidere er det et krav, at
virksomheden kan drive jernbanevirksomhed på en måde, der er samfundsmæssigt
forsvarlig og fuldt gennemskuelig.
Til nr. 2
Ændringsforslaget medfører, at passagerer på jernbanestrækninger inden for
regionerne og mellem regionerne betaler samme takst, uanset hvilken
jernbanevirksomhed der forestår befordringen på den pågældende strækning.
Til nr 3
Banestyrelsen får ifølge ændringsforslaget ansvaret for at vedligeholde og
oprette stationer og godsterminaler i overensstemmelse med samfundets trafik
og miljøpolitik.
Til nr. 4
Trafikministeren opstiller i tilknytning til fastsættelsen af
jernbanevirksomhedernes regnskabsreglement retningslinjer og vilkår for
overholdelse af konkurrenceretlige forhold. Retningslinjerne vil blive
fastsat i bekendtgørelsesform, hvori ligeledes bødestørrelse for overtrædelse
af reglerne vil blive angivet.
Årsregnskabslovens §§ 64 og 65 indeholder sanktionsbestemmelser til
anvendelse i tilfælde af manglende overholdelse af årsregnskabslovens
bestemmelser, idet bestyrelse, ledende medarbejdere eller virksomheden som
tvangsmiddel ved undladelser kan pålægges dagbøder m.v. eller i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde.
Da regnskabsreglementet for jernbanevirksomheder skal ses som et
supplement til årsregnskabslovens bestemmelser, findes det formålstjenligt på
tilsvarende vis som ved overtrædelse af årsregnskabslovens bestemmelser at
kunne anvende sanktioner ved overtrædelse af reglerne.
Helge Mortensen (S) Holger Graversen (S) Poul Andersen (S) nfmd.
Jytte Wittrock (S) Søren Hansen (S) Margrete Auken (SF) Arne Melchior
(CD) fmd. Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Svend Heiselberg
(V) Kristian Jensen (V) Svend Erik Hovmand (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast
(KF) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) Klaus Kjær (DF)
Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Et af udvalgets
spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) bemærker, at Socialistisk Folkeparti navnlig lægger vægt på, at
lovforslaget skaber en struktur, der med de rette økonomiske rammer vil skabe
en vækst i brugen af jernbaner i Danmark med de trafikale og miljømæssige
fordele, det indebærer. Socialistisk Folkeparti lægger endvidere vægt på, at
lovforslaget skaber klarere sammenhæng mellem bevillinger og krav til
togdriften.
Lovforslaget kunne dog være bedre på en række punkter. Socialistisk
Folkeparti vil nøjes med at påpege den uklare ansvarsfordeling, især når det
gælder køreplanen. Socialistisk Folkeparti lægger vægt på, at der laves een
køreplan for jernbanerne i Danmark, og at den er mest mulig kundevenlig med
korte skiftetider etc. Socialistisk Folkeparti er ikke overbevist om, at det
er sikret i den nye lov, jf. det optrykte spørgsmål 11 og trafikministerens
svar herpå. Socialistisk Folkeparti vil i det videre arbejde fastholde
trafikministeren på hendes ansvar på dette punkt.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse .
Helge Mortensen (S) Holger Graversen (S) Poul Andersen (S) nfmd.
Jytte Wittrock (S) Søren Hansen (S) Margrete Auken (SF) Arne Melchior
(CD) fmd . Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Svend Heiselberg
(V) Kristian Jensen (V) Svend Erik Hovmand (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast
(KF) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) Klaus Kjær (DF)
Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Ingeniøren nr. 11
»Trekantsdrama om DSB's opgaver«, herunder oplyse, om ministeren
vil sikre, at ansvaret er tydeligt placeret hos ministeren.
Trekantdrama om DSB's opgaver
Ansvaret for togdriften flyder, mens Trafikministeriet, Banestyrelsen
og DSB kæmper om magten
Af Birgitte Marfelt
I stedet for skulder ved skulder at slås for bedre tog til passagererne er
DSB, Banestyrelsen og Trafikministeriet havnet i en regulær hadtrekant. De
tre parter kæmper nu om retten til at bestemme hvor, hvordan, hvor ofte og
hvilke tog landets borgere skal betjenes af.
Banestyrelsen ønsker at få flere operatører på sine skinner. Men DSB vil
slås for at vinde alle kontrakter.
Baggrunden for balladen er, at et forslag til en ny jernbanelov ikke har
fastlagt rollerne. Spørgsmålet om, hvem der skal udbyde kørselskontrakterne
flyder, og det er uklart, hvem der får ansvaret for køreplanerne.
Banestyrelsen går efter at styre de centrale dele af jernbanetrafikken:
- DSB's tidligere roller bliver delt ud på Trafikministeriets departement,
Banestyrelsen og i et vist omfang Jernbanetilsynet, og sektoransvaret overgår
fra DSB til Banestyrelsen. »At the end of the day« skal der
forhandles med operatørerne, for at få det hele til at gå op. Den
koordineringsrolle ligger hos os. Det bliver en vanskelig opgaave, for der
vil utvivlsomt være interessemodsætninger mellem de forskellige operatører,
siger Banestyrelsens direktør, Erik Elsborg.
Omvendt holder DSB fast. DSB's bestyrelsesformand, Børge Munk
Ebbesen, siger:
- Vi har nogle ønsker, dels til materiellet, dels til at der sker en
fortsat stærk forbedring af infrastrukturen. Det kan være strækningen
København-Ringsted, eller det kan være elektrificering. De
infrastrukturønsker må vi give det politiske system, der må bestemme sammen
med Banestyrelsen.
Men sådan ser Banestyrelsen ikke på den fremtidige organisering af
banedriften:
- DSB bliver en transportvirksomhed med streg under virksomhed. Den skal
vi have et professionelt køber-sælger-samarbejde med. Et samarbejde, der ikke
adskiller sig fra det, vi skal have med andre og mindre operatører, siger
Erik Elsborg.
Det var et led i dette spil, da Banestyrelsen i januar sendte et oplæg om
fremtidens baner i offentlig høring - hvorefter DSB kom ud med en anden plan
- om bedre tog til alle. Ikke mange dage efter kom udspillet fra magtdramaets
tredje part: Trafikministeren gik ud og aflyste lidt østjysk baneudretning,
der skal kompenseres med kurvestyrede tog. Det var et udtryk for ønsket om,
fra centralt hod at vise, hvem der bestemmer. For magten ligger i den nye lov
hos Trafikministeriet.
Lovens vigtigste paragraffer
Forslag til »Lov om Jernbanevirksomhed m.v.«, populært
»Jernbaneloven«, faldt væk med udskrivning af Folketingsvalget, men
bliver sandsynligvis genfremsat med samme ordlyd. Bag den ligger nemlig et
politisk forlig.
Når Jernbaneloven er klar, skal DSB omdannes til selvstændig offentlig
virksomhed. Begge dele skal fungere fra 1. januar 1999. Loven om DSB og
Banestyrelsens adskillelse er allerede vedtaget med virkning fra januar 1997.
Jernbaneloven siger, at al godstrafik fra 1. januar 1999 drives på
kommercielle vilkår. DSB og alle andre godkendte jernbanevirksomheder kan
transportere gods på statens jernbanenet.
Passagertrafik, der betales gennem offentlige tilskud, udføres på basis af
kontrakter mellem Trafikministeriet og operatøren. Frem til 1. januar 2000 er
det kun DSB. Derefter udbydes 15 procent af intercity- og regionaltogskørsel
til andre operatører. Efter 2003 skal trafikministeren tage stilling til, om
erfaringerne med udliciteret kørsel har været gode.
1. januar 1999 indføres infrastrukturafgifter, gradueret efter tid og
sted. Prisen pr. tog/km svinger fra tre til 20 kr. Det bliver dyrest at køre
i myldretiden på hovednettet fra Øresund til Padborg.
Jernbanetilsynet skal godkende operatører. Tvister behandles af
Jernbaneklagenævnet. Begge instanser hører under Trafikministeriet.
Her er nogle eksempler fra lovens centrale paragraffer:
§ 8. Trafikministeren sikrer jernbanetrafikbetjeningen for
passagerer i et af ministeren nærmere fastlagt omfang gennem indgåelse af
kontrakter med jernbanevirksomheder om trafik udført som offentlig service.
Trafikministeren sikrer i den forbindelse en passende køreplanskoordinering.
Stk. 3. Enhver virksomhed, herunder DSB, der måtte have tilladelse
til at drive jernbanevirksomhed... kan deltage på lige og
ikke-diskriminerende vilkår i udbudsforretninger om trafik udført som
offentlig service, når den bydende enhed udgør en selvstændig økonomisk
enhed. Trafikministeren fremsætter nærmere regler herom.
Stk. 4. DSB er efter trafikministerens beslutning forpligtet til
at stille rullende materiel til rådighed for trafik udført som offentlig
service, der bringes i udbud. Materiellet stilles til rådighed på lejevilkår
og for en periode, svarende til kontraktens længde. Trafikministeren
fastlægger nærmere vilkår for DSB's forpligtigelse.
Stk. 5. Trafikministeren kan pålægge DSB at udføre trafik som
offentlig service mod betaling...
§ 9. Infrastrukturkapacitet tildeles af det pågældende baneafsnits
infrastrukturforvalter.
Stk. 2. Infrastrukturforvalteren kan efter trafikministerens
nærmere bestemmelse reservere infrastrukturkapacitet til særlige formål,
herunder til internationale godskorridorer.
Stk. 3 . I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om
jernaneinfrastrukturkapacitet på et baneafsnit, fordeler
infrastrukturforvalteren kapaciteten efter nærmere regler fastsat af
trafikministeren...
bim
Kampen om togmagten
Uklar rollefordeling mellem DSB, Banestyrelsen og Trafikministeriet er
kernen i de kommende jernbaneproblemer
Af Birgitte Marfelt
Køreplanen er i høj grad DSB's opgave. Siger DSB, som er overbevist om
at sidde på den jernbanetrafikale hovedrolle. Men Banestyrelsen er overbevist
om, at selv samme rolle er dens. Køreplanen er ikke DSB's men Banestyrelsens
opgave, mener Banestyrelsen. På den måde er scenen sat til »Det store
togroderi«.
- Med den størrelse som DSB har på det danske marked i dag og vil have i
ganske mange år frem i tiden, er det helt naturligt, at det er os, der laver
køreplanen, da vi har den tætteste kontakt med kunderne, siger DSB's
bestyrelsesformand, Børge Munk Ebbesen.
Fra Banestyrelsens administrerende direktør, Erik Elsborg, lyder
det:
- Vi har selvfølgelig ansvaret for, at hele køreplanen for nettet hænger
sammen - naturligvis, fordi flere konkurrerende operatører vil ønske at køre
på samme tid og samme strækning.
Trafikministeriet - som er den tredje part i spillet - konkluderer, at det
på den ene side er nødvendigt for Banestyrelsens evne til at finde ud af, om
togene støder ind i hinanden, at styrelsen også har køreplanskompetence. På
den anden side kan ministeriet ikke lade Banestyrelsen lave køreplanen, fordi
man også ønsker, at køreplanen skal opfylde kundernes behov.
Lige netop denne ulyst til at regulere og konkretisere er forslaget til ny
jernbanelov udtryk for. Formelt er forslaget lige nu faldet til jorden på
grund af valget. Men teksten er blevet til efter et forlig mellem regeringen,
CD, Venstre og konservative, og derfor kommer forslaget tilbage.
Teksten undgår omhyggeligt at lægge DSB's og Banestyrelsens roller fast.
Til gengæld får trafikministeren travlt. Han fastsætter, sikrer, bestemmer,
kan fravige, pålægger, aftaler, meddeler, udsteder, beskikker, indgår
konventioner, forlænger perioder og udbyder kontrakter i alt cirka 30 gange i
den seksogenhalv sider lange lov. Og der ligger roden til balladen.
Regulering af DSB er nødvendig
Transportrådets bestyrelsesformand, Hans Zeuthen, finder det
afgørende, at de mange bemyndigelser til trafikministeren, som lovforslaget
indeholder, snarest bliver til rammer, der ikke hyppigt ændres.
Transportrådets souschef, Susanne Krawack, siger, at ministeriet
ikke kommer uden om en regulering. Hver gang en organisation bliver delt op,
opstår der koordineringsproblemer. Det er næsten umuligt at undgå, med mindre
man simpelthen bestemmer, at Banestyrelsen laver skinnerne og definerer
kørslens omfang, altså laver køreplanen, og sætter rammerne for, hvilket
materiel der må være hvor.
Vil man have konkurrerende operatører, er man nødt til at sige, at så kan
det i hvert fald ikke ligge hos DSB. Så skal alt det, der har med myndighed
at gøre, enten ligge et nyt sted eller i Banestyrelsen.
»Et nyt sted« kunne være et udbudsselskab efter britisk model.
En sådan særskilt styrelse har Trafikministeriet leget med tanken om. Men
ministeriet endte med at mene, at det ville blive for kompliceret. »Man
skal også passe på, hvor mange svampe man bør lade skyde op ved DSB's
fod«, som en kilde poetisk udtrykker det.
Hovedrollen kan altså blive Banestyrelsens. Og sådan ser styrelsens
direktør, Erik Elsborg , det:
- I og med at sporene åbnes for andre end DSB, får vi rollen som
koordinator af de forskellige operatørers ageren på banenettet. Ifølge den
tidligere vedtagne lov om Banestyrelsen er det os, der står for driften af
jernbanerne, for udbygningen, for at styre trafikken og tildele
kørerettigheder til de enkelte operatører, herunder DSB. Det er også vores
opgave at opkræve en passende betaling for at benytte jernbanen, og vi skal
oprette kontrakter med hver enkelt operatør. Kontrakter, der fastlægger, på
hvilke vilkår operatøren kan køre på banen, hvad det skal koste, og hvordan
vi kan straffe hinanden, hvis vi ikke overholder de grundkrav, vi stiller op
over for hinanden. Det svarer helt til, når Københavns Lufthavn sælger start-
og landingstilladelser til flyselskaber, siger Elsborg.
Men derudover føler han sig også forpligtet til »at stille
koordinerende krav til materieltyper«:
- Vi bliver nødt til at normere, hvilken type rullende materiel der må
køre på banen, så man ikke ødelægger tingene for hinanden, og så man får en
total samfundsøkonomisk fornuft ud af det.
Banestyrelsen sætter dagsordenen
Problemet med at flytte den hidtidige kompetence fra DSB til Banestyrelsen
er, at megen ekspertise i dag stadig befinder sig i DSB. Flyttes den, bliver
DSB, der plejer at være »de fine« og »fungere som et parti i
Folketinget«, meget lille.
- Da DSB og Banestyrelsen blev delt, tror jeg, mange mente, at dagsordenen
fortsat ville blive sat af DSB, og at Banestyrelsen bare skulle stå for
infrastrukturen. Langsomt begynder det at gå op for DSB-folk, at det er
omvendt, siger Susanne Krawack.
Den operatørrolle, som DSB nu er tiltænkt, passer ifølge flere kilder
dårligt med DSB's håndfaste udmeldinger for nylig om »gode tog til
alle«. Det svarer til, hvis Combus, der er busentreprenør for HT
København, kundgjorde, at de nu ville sætte dobbelt så mange busser ind på
linje 13, og at de ville koste en million kroner stykket.
Alligevel tog trafikminister Bjørn Westh, som Børge Munk Ebbesen,
udtrykker det, venligt mod ønskesedlen om blandt andet 143 nye IC3- og
IR4-tog til i alt seks-syv milliarder kroner, som DSB's direktør, Henrik
Hassenkam, for nylig offentliggjorde.
Selv om Trafikministeriets embedsmænd blev »lettere pikeret«
over udspillet, der ikke engang var handlet af med DSB's bestyrelse, er
holdningen nuanceret. For på den ene side kan DSB's melding let tolkes som
værende politisk, på den anden skal DSB have mulighed for at forny sit
materiel.
Taksterne er et illustrativt eksempel på et fravær af regler for det nye
DSB. Trafikministeriet formoder, at det vil udvikle sig sådan, at
operatørerne forsøger at lave et køreplansforslag, som på de pågældende
strækninger vil leve op til deres drømme om at profitmaksimere på samværet
med kunderne.
På de udbudte trafikkontrakter vil der være en rummelig takstfasættelse,
inden for hvilken den enkelte operatør får en betydelig frihed.
En udbudt strækning kan f.eks. være Odense-Svendborg, hvor kunden,
Trafikministeriet, bestiller en transport så og så mange gange i døgnet.
Fri konkurrence er kun proforma
På baggrund af en selvvalgt takst tilbyder operatøren så en pris for
kørslen. Men dertil kommer den såkaldte frie trafik, hvor eksempelvis de
svenske eller tyske jernbaner sætter tog ind på hovedstrækningerne. Der er
fri konkurrence og dermed også fri takstfastsættelse.
Hvordan konkurrencen på banen kommer til at udvikle sig, er et åbent
spørgsmål. En udbredt opfattelse, blandt andet hos Hans Zeuthen, er, at
hverken DSB eller Trafikministeriet har intentioner om fri konkurrence, men
at der lades som om. Efter tre års forsøg med 15 procent af strækningerne i
udbud, vil det »beklageligt nok« vise sig, at Danmark var for lille
til konkurrence på sporene.
Børge Munk Ebbesen finder ikke noget odiøst i, at DSB kun har brug for
truslen om konkurrence til at blive mere effektiv:
- Virksomheden vil gøre overordentligt meget for at vinde flest mulige
udbud. Det kan de ikke fortænkes i. Og hvis det viser sig, at vi er de bedste
og billigste og vinder kontrakterne, er det kun godt. Det er klart,
virksomheden vil arbejde for at vise, at vi er effektive og
konkurrencedygtige.
En lus mellem tre negle
Privatbanen Sønderjylland har fået DSB's, Banestyrelsens og
Trafikministeriets kærlighed at føle over for privat godskørsel
Af Birgitte Marfelt
Kræfterne arbejder med og mod hinanden helt ustyret. Sådan ser Ulf
Smith Banestyrelsens, DSB's og Trafikministeriets fælles muskelkraft, i sin
egenskab af medejer af Privatbanen Sønderjylland
- Nogle kan se nødvendigheden af at kommercialisere. Andre har haft så
svært ved det, at de modarbejder. Og det har været umuligt at identificere de
forskellige grupperinger og finde ud af, hvem der arbejder med og mod, og
hvem der bare er træge eller inkompetente.
Ulf Smith er administrerende direktør for den sønderjyske virksomhed, Heat
Transfer Tønder, og en af initiativtagerne til at starte Privatbanen
Sønderjylland, der forsøger at erobre dele af det syd- og sønderjyske marked
for godstransport fra DSB. I første omgang var det Tønder-Niebull, så
Tinglev-Tønder. Nu arbejder privatbanen på at udstrække sit virkeområde op
til Esbjeg. Grindsted og Løgstør og har flere godskontrakter.
Privatbanen Sønderjylland drives ikke under Jernbaneloven, men takket være
en præliminær trafikministeriel godkendelse, der kun blev givet, fordi DSB
ikke mente, at trafikken på strækningen, der var blevet nedlagt i 1979, kunne
blive rentabel.
I slutningen af 1996 søgte privatbanens ejere om køretilladelse -
certifikatet kom 26. september 1997. I det mellemliggende år har banen være
kastebold mellem forskellige interesser i DSB, Banestyrelsen og
Trafikministeriet. Der er blevet modarbejdet, trukket i langdrag og
chikaneret, mener Ulf Smith.
Som han ser det, har privatbanen været lusen mellem neglene, når f.eks.
styrelse og ministerium ikke har kunnet finde ud af at dele kompetencen.
Således mistede privatbanen muligheden for at købe tog af DSB, mens den
ventede og ventede på et certifikat fra Trafikministeriet.
- Vi havde aftalt med DSB Materiel at købe lokomotiver. Aftalen var, at vi
skulle have dem senest 1. august 1997, hvor vi naturligvis formodede, at vi
også havde en køretilladelse. Men køretilladelsen kom ikke, og så kunne vi jo
ikke købe lokomotiver.
Da Privatbanen Sønderjylland endelig var i stand til at erhverve sig
lokomotiver, måtte de betale dobbelt så meget for DSB's materiel, som DSB
havde solgt tilsvarende materiel for til en svensk operatør.
- Det er chikane. Hvorfor skulle jeg ellers betale dobbelt så meget for en
maskine, som en, der ikke skal køre på det danske net, spørger Ulf Smith og
nævner et andet eksempel:
På banens certifikat står, at køretilladelsen også gælder strækningen
mellem Tinglev og Tønder. Der står også, at ændringer skal forhandles. Men en
dag var der pludselig sat en stopbom op på strækningen nede i Tønder.
- Sådan noget skader vores renomme i kontraktforhandlinger. Usikkerheder,
skabt af miljøet ovre i København, gør vores troværdighed over for kunderne
noget ringe. De spørger sig selv, hvornår der så bliver lukket for banen i
Løgstør eller Esbjerg, siger Ulf Smith, der jævnligt, men forgæves, henvender
sig til trafikminister Bjørn Westh med anker og forespørgsler.
Han er overbevist om, at ministeriets embedsmænd og DSB har en skjult
dagsorden om, at der kun skal være kørsel på hovednettet, og at alle manøvrer
går ud på at vanskeliggøre andres entre på markedet.
Efter fem månders drift giver Ulf Smith dog stadig privatbanen mindst et
par års levetid endnu.
- Vi giver ikke op, men det er svært.
Svar:
Den i spørgsmålet nævnte artikel omhandler arbejds- og ansvarsfordelingen
på jernbaneområdet i forbindelse med forslag til lov om jernbanevirksomhed
m.v. Det er artiklens generelle påstand, at der i loven ikke skabes
tilstrækkelig klarhed omkring rollefordelingen. Køreplanlægningen er
fremhævet som det væsentligste eksempel.
Trafikministeren er i forbindelse med Folketingets behandling af
lovforslaget (spørgsmål 16, stillet af Trafikudvalget d. 19. januar
vedrørende L 108, forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v.) anmodet om at
præcisere, hvem der har det endelige ansvar for den konkrete
køreplanfastsættelse, og hvorledes køreplanen i praksis vil blive udarbejdet.
Jeg kan henholde mig til besvarelsen af dette spørgsmål, som vedlægges i
bilag.
Artiklen i Ingeniøren refererer endvidere en række forskellige
institutioner, virksomheder og personer for synspunkter om arbejdsdeling på
jernbaneområdet. Jeg anser det grundlæggende for frugtbart, at der foregår en
meningsudveksling om rollefordelingen på området. Herved adskiller
jernbaneområdet sig vel i øvrigt ikke fra andre erhvervsområder, hvor
myndigheder og virksomheder virker i et samspil.
Jeg vil afslutningsvis understrege, at det overordnede ansvar for
jernbanesektorens udvikling og organisering entydigt er placeret hos
trafikministeren, der i samarbejde med aftalepartierne skal udforme de i
lovforslaget nævnte bemyndigelser.
Bilag
Spørgsmål 16, Ad L 108, forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v.
stillet d. 19. januar 1998.
Ministeren bedes præcisere, hvem der har det endelige ansvar for den
konkrete køreplanfastsættelse, og hvorledes køreplanen i praksis vil blive
udarbejdet.
Svar:
Der kan mest hensigtsmæssigt skelnes mellem forskellige trafikformer:
For den forhandlede trafik er, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9,
stk. 1, foreslået en model, hvor DSB har ansvaret for udarbejdelsen af
køreplansforslaget. Dette sker for at tilstræbe, at forslag til køreplan
udarbejdes af den part, der er tættest på kunderne. For at undgå, at DSB's
adgang til udarbejdelse af køreplansforslag kan udnyttes til at holde andre
operatører (herunder eksempelvis godsoperatører) ude af markedet, er det
imidlertid foreslået, at det på trafikministerens vegne er Banestyrelsen, der
i tilfælde af potentielle konflikter sikrer den nødvendige koordinering
mellem de forskellige trafikformer, idet Banestyrelsen foretager den endelige
kapacitetsfordeling efter forhandling med jernbanevirksomhederne.
For den udbudte trafik vil det i praksis være Trafikministeriet, der med
støtte fra Banestyrelsen udarbejder oplæg til afvikling af trafikken.
Hvorvidt dette oplæg vil have karakter af egentlig køreplan, vil afhænge af
den detaljeringsgrad, der til sin tid vælges i udbudsbetingelserne.
I takt med erfaringer og i takt med, at der gradvis kommer flere
konkurrerende operatører på jernbaneområdet, må det vurderes, i hvilken grad
der vil være behov for justeringer af arbejdsdelingen vedrørende
køreplanlægningen. Det er som udgangspunkt hensigten, at den største operatør
udgiver samlet køreplan, og at de øvrige bidrager økonomisk hertil.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 19. maj 1998
- 1997 LSF 28 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (POLITIBESTEMMELSER M.V.) Retsinformation · 19. maj 1998
- 1997 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (POLITIBESTEMMELSER M.V.) Retsinformation · 27. november 1997
- 1997 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 27. november 1997
- Arbejdsrettens dom af 28. september 2018 i sag AR2018.0179 Arbejdsretten m.fl. · 28. september 2018
- Arbejdsrettens dom af 28. september 2018 i sag AR2018.0073 Arbejdsretten m.fl. · 28. september 2018