1996 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN (EKSEMPLARFREMSTILLING M.V. TIL FORDEL FOR HANDICAPPEDE, KABELVIDERESPREDNING AF RADIO- OG FJERNSYNSUDSENDELSER, UOVERDRAGELIGT VEDERLAGSKRAV VED UDLEJNING AF VIDEOGRAMMER OG FONOGRAMMER M.V.) NR L 77 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Acigoa-Kabel TV,
Dansk Industri og
Forenede Danske Antenneanlæg.
Udvalget anmoder om at få lovforslaget tilbage til fornyet behandling
mellem 2. og 3. behandling.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres
og Det Konservative Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist
Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Aage Frandsen (SF) Peter Duetoft (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V) Lars
Løkke Rasmussen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Torben
Rechendorff (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Poul Nødgaard (DF)
Fremskridtspartiet og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og kulturministerens svar herpå er optrykt
som bilag til tillægsbetænkningen.
Der er af kulturministeren og af udvalget stillet ændringsforslag, hvorom
Læs alt
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med
de stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
Til titlen 1) I titlen indsættes efter »ophavsretsloven«
ordene: »og om ophævelse af lov om Den Kulturelle Fond og om visse
bevillinger på ophavsretsområdet«.
Til § 1
Af udvalget:
2) I det under nr. 1 foreslåede § 17, stk. 1,
indsættes efter »talelidende« ordene: »samt personer i øvrigt,
der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter. I lovforslagets § 2, stk. 2,
foreslås lov om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på
ophavsretsområdet ophævet, hvilket bør fremgå af titlen til lovforslaget.
Til nr. 2 Udvalget har overvejet, om forslaget til § 17, stk. 1,
vedrørende eksemplarfremstilling m.v. til fordel for blinde, svagtseende,
døve og talelidende som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, bør udvides
til også at omfatte andre end de i forslaget til § 17, stk. 1, nævnte
handicappede.
Udvalget har fundet, at også personer, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst, bør have mulighed for at drage fordel af den
nye digitale teknologi. Formålet med ændringsforslaget er at skabe en
ligestilling mellem på den ene side de blinde, svagtseende, døve og
talelidende og på den anden side andre læsehandicappede personer.
Udvalget forudsætter i denne forbindelse, at de institutioner m.v., som
betjener blinde og svagtseende, i overensstemmelse med hidtidig praksis
kræver dokumentation for, at en person lider af et handicap, som gør den
pågældende ude af stand til at tilegne sig tekst på normal vis, f.eks. i form
af lægeattest eller lignende.
Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist
Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Aage Frandsen (SF) Peter Duetoft (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V) Lars
Løkke Rasmussen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Torben
Rechendorff (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Poul Nødgaard (DF)
Fremskridtspartiet og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 7:
»Efter hvilke principper vil ministeren udmønte bemyndigelsen i den
nye § 47, stk. 1, 3. pkt.?»
Svar:
Spørgsmålet vedrører omkostningerne ved Ophavsretslicensnævnets
virksomhed.
I bemærkningerne til forslaget anføres følgende:
»Forslaget til § 47, stk. 1, 3. pkt., indebærer, at kulturministeren
får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om dækning af
omkostningerne ved nævnets virksomhed.
. . . .
Under høringen har Advokatrådet, Boligselskabernes Landsforening, Forenede
Danske Antenneanlæg, Advokatfirmaet Reumert & Partnere og Samrådet for
Ophavsret udtalt sig imod forslaget. Det anføres, at nævnets omkostninger
fortsat bør udredes af det offentlige, ligesom det er tilfældet med en lang
række andre offentlige nævn. Det anføres videre, at det vil kunne blive
uforholdsmæssigt omkostningskrævende specielt for mindre organisationer at
skulle dække nævnets omkostninger, hvilket vil kunne indebære en risiko for,
at nogle vil foretrække at anlægge retssag. Det påpeges endelig, at forslaget
er for vidtrækkende, idet niveauet for omkostningerne ikke samtidig angives.
Kulturministeriet har forståelse for de under høringen fremkomne
synspunkter, men ministeriet finder fortsat, at der bør gives
kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte regler af den nævnte karakter.
Det forudsættes, at udnyttelsen af bemyndigelsen sker efter forhandlinger med
de berørte parter.«
Forslaget har som hovedformål at sikre, at parterne helt eller delvist
kommer til at dække de omkostninger, der er forbundet med nævnets virksomhed.
Baggrunden for dette er, at de sager, der i de senere år er blevet indbragt
for nævnet, har fået en sådan professionel og erhvervsmæssig karakter, at
parterne må forventes at være i stand til at bære de omkostninger, der er
forbundet med nævnsbehandlingen.
Jeg kan imidlertid oplyse, at jeg vil være indstillet på at drage omsorg
for, at der ved fastlæggelsen af reglerne tages hensyn til de parter og
særligt mindre organisationer, der ikke vil være i stand til at betale
omkostningerne.
Spørgsmål nr. 8:
»Efter hvilke principper vil ministeren udmønte bemyndigelsen i den
nye § 50, stk. 3, 2. pkt.?»
Svar:
Spørgsmålet vedrører den foreslåede bemyndigelse, hvorefter
kulturministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere
bestemte områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere grupper
af rettighedshavere.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget (side 15, 2. spalte) er det
min opfattelse, at de væsentligste træk ved den gældende tvangslicensordning
for viderespredning af radio- og fjersynsudsendelser så vidt muligt bør
videreføres i den foreslåede nye aftalelicensordning i § 35.
Hovedintentionen med forslaget er, at det ikke skal blive vanskeligere for
kabelanlæggene at klarere de nødvendige rettigheder til kabelviderespredning.
Dette mål kan nås ved, at de organisationer, der ønsker at indgå aftaler på
dette område, skal godkendes, og at der indgås de nødvendige
samarbejdsaftaler mellem disse organisationer.
I tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed om samarbejde mellem de
godkendte organisationer, åbner forslaget mulighed for, at det på specielle
områder kan bestemmes, at opkrævningen af vederlag skal finde sted gennem en
fællesorganisation. Denne adgang har til formål at sikre, at effektiviteten i
systemet ikke tilsidesættes til skade for forbrugerne.
Spørgsmål nr. 9:
»Efter hvilke principper vil ministeren udmønte bemyndigelsen i den
nye § 50, stk. 4, 2. pkt.?»
Svar:
Efter den gældende bestemmelse i § 4 i loven om Den Kulturelle Fond og om
visse bevillinger på ophavsretsområdet er der udstedt koncession til KODA.
Koncessionen vedlægges som bilag.
Det er indtil videre min intention at videreføre ordningen. Det bemærkes
imidlertid, at KODA's tariffer for kabelviderespredning for fremtiden vil
være undergivet Ophavsretslicensnævnets kompetence. Dette er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 2, 4-5, 7, 10, 12-13, 15-16, 23-24, 26 og 27 samt § 2,
stk. 3, hvorved der på kabelspredningsområdet sker en omlægning fra en
tvangslicensordning til en ordning baseret på aftalelicens med mulighed for
at få en endelig administrativ afgørelse, såfremt parterne ikke kan nå til
enighed. Koncessionen skal ændres i overensstemmelse hermed.
Spørgsmål nr. 10:
»Efter hvilke principper vil ministeren udmønte bemyndigelsen i den
nye § 52, stk. 7?»
Svar:
Spørgsmålet vedrører dækning af omkostningerne ved forligsmandens
virksomhed.
I bemærkningerne til forslaget anføres følgende:
»Forslaget til § 52, stk. 7, indebærer, at kulturministeren får en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om dækning af omkostningerne ved
forligsmandens virksomhed.
Advokatrådet, Forenede Danske Antenneanlæg og Samrådet for Ophavsret har
ikke kunnet tilslutte sig forslaget. Det anføres blandt andet, at en
bestemmelse om omkostningsdækning vil modvirke de samfundsmæssige og andre
hensyn, der ligger bag etableringen af mæglingsinstituttet. Det påpeges
endvidere, at det vil være urimeligt at pålægge den begærende part at betale
mæglingsomkostningerne, idet reglen altid vil indebære, at omkostningerne
skal afholdes af brugerne, som er den svage part.
Kulturministeriet har forståelse for de under høringen fremsatte
synspunkter, men ministeriet må fortsat være af den opfattelse, at der bør
gives mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler af den
nævnte karakter. Det forudsættes, at udnyttelsen af bemyndigelsen sker efter
forhandlinger med de berørte parter.«
Udgangspunktet er, at omkostningerne ved forligsmandens virksomhed helt
eller delvist skal bæres af parterne. Jeg finder det rimeligt, at de parter,
som ønsker at benytte sig af forligsmandens ekspertise, betaler for den ydede
service. Hertil kommer, at parterne i almindelighed vil være organisationer,
myndigheder m.v., som må antages at være i stand til at bære de forbundne
omkostninger.
Med hensyn til den nærmere fastlæggelse af, hvem der skal bære
omkostningerne, er jeg opmærksom på de fremførte synspunkter om, at
omkostningerne ikke ensidigt bør påhvile den begærende part.
Den 30. juni 1980
KODA
Rosenvængets Hovedvej 14
2100 København Ø.
Under henvisning til § 8 i lov af 14. februar 1935 om Det kgl. Teater og
om oprettelsen af en kulturel fond forlænger ministeriet for kulturelle
anliggender herved for en periode af 3 år fra den 1. juli 1980 den KODA
meddelte bevilling til at afslutte kontrakter angående offentlig fremførelse
af musikværker og dertil knyttet tekst, som er beskyttet i medfør af lov af
31. maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker.
Forlængelsen sker på nedennævnte vilkår, som er meddelt ved ministeriets
skrivelse af 6. juni 1950, jf. skrivelse af 29. juni 1965, dog således, at
bevillingens § 4 er udformet i overensstemmelse med den ændring af § 7, stk.
1 og 2, i KODA's love, som blev vedtaget på en ekstraordinær
generalforsamling i KODA den 22. maj 1980. Det bemærkes, at bevillingens § 2
og § 5, stk. 1, er redigeret på grundlag af tidligere brevveksling, jf.
ministeriets skrivelse af 29. juni 1965 og KODA's skrivelse af 14. juni 1968.
I øvrigt har man foretaget enkelte redaktionelle ændringer.
§ 1. KODA svarer til den i henhold til § 7, stk. 1, i lov af 14.
februar 1935 oprettede kulturelle fond et årligt beløb, svarende til 10 pct.
af KODA's bruttoindtægt af vederlag indvundne i henhold til nærværende
eneretsbevilling, at betale hvert års 1. juli, beregnet på grundlag af
indtægten i det nærmest forud afsluttede regnskabsår.
§ 2. Selskabets vederlagstariffer forelægges ministeriet til
godkendelse. Ligeledes forelægges til godkendelse ændringer af KODA's love af
20. april 1927 (revideret 22. maj 1930, 30. april 1934, 21. december 1934,
26. juni 1935, 8. maj 1940, 28. maj 1941, 19. maj 1960, 18. april 1963, 2.
februar 1966, 3. april 1968, 28. maj 1974 og 22. maj 1980), der er af en
sådan karakter, at de væsentligt forandrer forudsætningerne for den givne
bevilling.
§ 3. Selskabets årlige regnskab forelægges i behørigt revideret
stand for ministeriet.
§ 4. I selskabets bestyrelse åbnes sæde for 2 medlemmer, udpeget
af ministeriet. Det ene af disse medlemmer skal være bestyrelsens formand.
§ 5. Bevillingen kan tilbagekaldes dels i tilfælde af
misligholdelse, dels i tilfælde af, at KODA ikke længere som den almindelige
landsomfattende institution er indehaver af eller repræsenterer
komponistretten til offentlig udførelse af lovbeskyttede musikværker og
dertil knyttede tekstforfatterrettigheder.
Stk. 2. Bevillingen kan fornys på ændrede eller uændrede vilkår
efter forhandlinger med KODA's til enhver til siddende bestyrelse.
MINISTERIET FORKøbenhavn, den 25. juni 1985
KULTURELLE ANLIGGENDER
Nybrogade 2, 1203 K.
Tlf. 01 13 93 01
KODA
Rosenvængets Hovedvej 14
2100 København Ø
Ved lov nr. 274 af 6. juni 1985 om ændringer i ophavsretsloven er der
bl.a. i denne lov indføjet en ny bestemmelse, § 22 a, hvorefter værker, som
udsendes i radio og fjernsyn, må fordeles over kabelanlæg og videreudsendes
til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og
samtidig med, at udsendelsen finder sted.
De nye bestemmelser indebærer, at ophavsmændene, for så vidt angår de
nævnte former for programspredning, fra den 1. juli 1985 at regne ikke
længere har nogen eneret, men alene et krav på vederlag.
Bestemmelsen i § 22 a medfører - således som det er nævnt i bemærkningerne
til lovforslaget - en begrænsning af KODA's hidtidige virkeområde, således
som det har været fastlagt i de af ministeriet udstedte bevillinger på
grundlag af § 2 b i lov nr. 149 af 26. april 1933 om forfatterret og
kunstnerret og senere eneretsbestemmelsen i § 2 i ophavsretsloven af 31. maj
1961.
På denne baggrund finder kulturministeriet det rigtigt, at det ved en
tilføjelse til KODA's bevilling i henhold til § 8 i lov nr. 40 af 14. februar
1935 om Det kgl. Teater og om oprettelsen af en kulturel fond som ændret ved
lov nr. 174 af 13. april 1938 tydeliggøres, at bevillingen ikke omfatter
vederlagskrav i henhold til ophavsretslovens § 22 a.
I overensstemmelse hermed skal man meddele, at der med virkning fra 1.
juli 1985 foretages følgende tilføjelse til den ved ministeriets skrivelse af
30. juni 1980 meddelte bevilling, som senere ved skrivelse af 30. juni 1983
er forlænget for en periode af 3 år fra den 1. juli 1983:
Efter 1. afsnit indsættes:
»Bevillingen omfatter ikke varetagelse af vederlagskrav i henhold til
§ 22 a i lov nr. 158 af 31. maj 1961 om ophavsretten til litterære og
kunstneriske værker, som senest er ændret ved lov nr. 274 af 6. juni
1985.«
Det bemærkes, at den nævnte tilføjelse naturligvis ikke hindrer, at KODA
på linje med andre ophavsmandsorganisationer varetager komponisternes og
tekstforfatternes interesser inden for rammerne af den i § 22 a nævnte
fællesorganisation.
Mimi Stilling Jakobsen
/ W. Weincke
Spørgsmål nr. 11:
»I bemærkningerne til nr. 12 i lovforslaget, jf. bilag 15, anføres
det, at »organisationer. . . skal omfatte en væsentlig del af danske
rettighedshavere til en bestemt art af værker.« Mener ministeren ikke,
at dette udsagn strider imod EU's antidiskriminationsbestemmelser?»
Svar:
Lovforslagets § 1, nr. 12, indebærer, at de almindelige bestemmelser om
aftalelicens også finder anvendelse på viderespredning i kabelanlæg m.v.
I bemærkningerne til bestemmelsen anføres det bl.a.:
»Aftalelicensen giver i hovedsagen kabelanlæggene ret til at udnytte
værker af ikke-repræsenterede ophavsmænd, herunder også udenlandske
ophavsmænd, på samme måde og på samme vilkår, som er fastlagt i den med
organisationen indgåede aftale. Dette gælder, uanset om den aftalesluttende
danske organisation arbejder på grundlag af fuldmagter fra udenlandske
ophavsmænd eller ikke. De aftalesluttende organisationer skal godkendes af
kulturministeren. Der henvises til ændringsforslag nr. 13 og bemærkningerne
hertil.«
Efter den gældende ophavsretslovs § 50, stk. 2, giver aftalelicensen kun
brugeren ret til at benytte de ikkerepræsenterede ophavsmænds værker på samme
måde og på de samme vilkår, som følger af den aftale, der er indgået med
organisationen. Det følger af denne bestemmelse, at udenlandske ophavsmænd,
som ikke er repræsenterede af den aftalesluttende organisation, ikke får en
dårligere retsstilling end de ophavsmænd, som er repræsenteret af
organisationen.
Det fremgår endvidere af satellit- og kabeldirektivets art. 8, stk. 1, og
art. 9, stk. 2, at medlemsstaterne på dette område skal gennemføre en
eneretsordning baseret på kollektiv rettighedsforvaltning. Det må således
anses at være i overensstemmelse med direktivet, at rettighederne kan
klareres på grundlag af en aftalelicensordning.
En stort set tilsvarende ordning har i en årrække været gældende i de
andre nordiske lande.
Jeg finder på denne baggrund ikke, at bestemmelsen i lovforslagets § 1,
nr. 12, om de organisatoriske forudsætninger for den nye ordning er i strid
med det EU-retlige ikkediskriminationsforbud.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM DEN KULTURELLE FOND OG OM VISSE BEVILLINGER PÅ OPHAVSRETSOMRÅDET (EKSEMPLARFREMSTILLING M.V. TIL FORDEL FOR HANDICAPPEDE, KABELVIDERESPREDNING AF RADIO- OG FJERNSYNSUDSENDELSER, UOVERDRAGELIGT VEDERLAGSKRAV VED UDLEJNING AF VIDEOGRAMMER OG FONOGRAMMER M.V.)1) Retsinformation · 27. december 1996
- 1994 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM OPHAVSRET(* 1) Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven Retsinformation · 10. januar 2001
- 1994 BTL 119 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHAVSRET NR L 119 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 17. august 1995
- 1991 BTL 39 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN OG FOTOGRAFILOVEN (VEDERLAGSORDNING FOR UINDSPILLEDE BÅND) NR L 39 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 27. maj 1992
- Sag om, hvorvidt staten er ansvarlig for, at blankmedieordning var i strid med EU-retten Domsdatabasen · 19. maj 2022