Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN (EKSEMPLARFREMSTILLING M.V. TIL FORDEL FOR HANDICAPPEDE, KABELVIDERESPREDNING AF RADIO- OG FJERNSYNSUDSENDELSER, UOVERDRAGELIGT VEDERLAGSKRAV VED UDLEJNING AF VIDEOGRAMMER OG FONOGRAMMER M.V.) NR L 77 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 77Betænkning over lovforslagFolketinget14. januar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Acigoa-Kabel TV,

Dansk Industri og

Forenede Danske Antenneanlæg.

Udvalget anmoder om at få lovforslaget tilbage til fornyet behandling

mellem 2. og 3. behandling.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres

og Det Konservative Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist

Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Aage Frandsen (SF) Peter Duetoft (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V) Lars

Løkke Rasmussen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Torben

Rechendorff (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og kulturministerens svar herpå er optrykt

som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af kulturministeren og af udvalget stillet ændringsforslag, hvorom

Læs alt

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med

de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf kulturministeren, tiltrådt af udvalget:

Til titlen 1) I titlen indsættes efter »ophavsretsloven«

ordene: »og om ophævelse af lov om Den Kulturelle Fond og om visse

bevillinger på ophavsretsområdet«.

Til § 1

Af udvalget:

2) I det under nr. 1 foreslåede § 17, stk. 1,

indsættes efter »talelidende« ordene: »samt personer i øvrigt,

der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter. I lovforslagets § 2, stk. 2,

foreslås lov om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på

ophavsretsområdet ophævet, hvilket bør fremgå af titlen til lovforslaget.

Til nr. 2 Udvalget har overvejet, om forslaget til § 17, stk. 1,

vedrørende eksemplarfremstilling m.v. til fordel for blinde, svagtseende,

døve og talelidende som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, bør udvides

til også at omfatte andre end de i forslaget til § 17, stk. 1, nævnte

handicappede.

Udvalget har fundet, at også personer, der på grund af handicap er ude af

stand til at læse trykt tekst, bør have mulighed for at drage fordel af den

nye digitale teknologi. Formålet med ændringsforslaget er at skabe en

ligestilling mellem på den ene side de blinde, svagtseende, døve og

talelidende og på den anden side andre læsehandicappede personer.

Udvalget forudsætter i denne forbindelse, at de institutioner m.v., som

betjener blinde og svagtseende, i overensstemmelse med hidtidig praksis

kræver dokumentation for, at en person lider af et handicap, som gør den

pågældende ude af stand til at tilegne sig tekst på normal vis, f.eks. i form

af lægeattest eller lignende.

Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist

Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Aage Frandsen (SF) Peter Duetoft (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V) Lars

Løkke Rasmussen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Torben

Rechendorff (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 7:

»Efter hvilke principper vil ministeren udmønte bemyndigelsen i den

nye § 47, stk. 1, 3. pkt.?»

Svar:

Spørgsmålet vedrører omkostningerne ved Ophavsretslicensnævnets

virksomhed.

I bemærkningerne til forslaget anføres følgende:

»Forslaget til § 47, stk. 1, 3. pkt., indebærer, at kulturministeren

får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om dækning af

omkostningerne ved nævnets virksomhed.

. . . .

Under høringen har Advokatrådet, Boligselskabernes Landsforening, Forenede

Danske Antenneanlæg, Advokatfirmaet Reumert & Partnere og Samrådet for

Ophavsret udtalt sig imod forslaget. Det anføres, at nævnets omkostninger

fortsat bør udredes af det offentlige, ligesom det er tilfældet med en lang

række andre offentlige nævn. Det anføres videre, at det vil kunne blive

uforholdsmæssigt omkostningskrævende specielt for mindre organisationer at

skulle dække nævnets omkostninger, hvilket vil kunne indebære en risiko for,

at nogle vil foretrække at anlægge retssag. Det påpeges endelig, at forslaget

er for vidtrækkende, idet niveauet for omkostningerne ikke samtidig angives.

Kulturministeriet har forståelse for de under høringen fremkomne

synspunkter, men ministeriet finder fortsat, at der bør gives

kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte regler af den nævnte karakter.

Det forudsættes, at udnyttelsen af bemyndigelsen sker efter forhandlinger med

de berørte parter.«

Forslaget har som hovedformål at sikre, at parterne helt eller delvist

kommer til at dække de omkostninger, der er forbundet med nævnets virksomhed.

Baggrunden for dette er, at de sager, der i de senere år er blevet indbragt

for nævnet, har fået en sådan professionel og erhvervsmæssig karakter, at

parterne må forventes at være i stand til at bære de omkostninger, der er

forbundet med nævnsbehandlingen.

Jeg kan imidlertid oplyse, at jeg vil være indstillet på at drage omsorg

for, at der ved fastlæggelsen af reglerne tages hensyn til de parter og

særligt mindre organisationer, der ikke vil være i stand til at betale

omkostningerne.

Spørgsmål nr. 8:

»Efter hvilke principper vil ministeren udmønte bemyndigelsen i den

nye § 50, stk. 3, 2. pkt.?»

Svar:

Spørgsmålet vedrører den foreslåede bemyndigelse, hvorefter

kulturministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere

bestemte områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere grupper

af rettighedshavere.

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget (side 15, 2. spalte) er det

min opfattelse, at de væsentligste træk ved den gældende tvangslicensordning

for viderespredning af radio- og fjersynsudsendelser så vidt muligt bør

videreføres i den foreslåede nye aftalelicensordning i § 35.

Hovedintentionen med forslaget er, at det ikke skal blive vanskeligere for

kabelanlæggene at klarere de nødvendige rettigheder til kabelviderespredning.

Dette mål kan nås ved, at de organisationer, der ønsker at indgå aftaler på

dette område, skal godkendes, og at der indgås de nødvendige

samarbejdsaftaler mellem disse organisationer.

I tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed om samarbejde mellem de

godkendte organisationer, åbner forslaget mulighed for, at det på specielle

områder kan bestemmes, at opkrævningen af vederlag skal finde sted gennem en

fællesorganisation. Denne adgang har til formål at sikre, at effektiviteten i

systemet ikke tilsidesættes til skade for forbrugerne.

Spørgsmål nr. 9:

»Efter hvilke principper vil ministeren udmønte bemyndigelsen i den

nye § 50, stk. 4, 2. pkt.?»

Svar:

Efter den gældende bestemmelse i § 4 i loven om Den Kulturelle Fond og om

visse bevillinger på ophavsretsområdet er der udstedt koncession til KODA.

Koncessionen vedlægges som bilag.

Det er indtil videre min intention at videreføre ordningen. Det bemærkes

imidlertid, at KODA's tariffer for kabelviderespredning for fremtiden vil

være undergivet Ophavsretslicensnævnets kompetence. Dette er en konsekvens af

lovforslagets § 1, nr. 2, 4-5, 7, 10, 12-13, 15-16, 23-24, 26 og 27 samt § 2,

stk. 3, hvorved der på kabelspredningsområdet sker en omlægning fra en

tvangslicensordning til en ordning baseret på aftalelicens med mulighed for

at få en endelig administrativ afgørelse, såfremt parterne ikke kan nå til

enighed. Koncessionen skal ændres i overensstemmelse hermed.

Spørgsmål nr. 10:

»Efter hvilke principper vil ministeren udmønte bemyndigelsen i den

nye § 52, stk. 7?»

Svar:

Spørgsmålet vedrører dækning af omkostningerne ved forligsmandens

virksomhed.

I bemærkningerne til forslaget anføres følgende:

»Forslaget til § 52, stk. 7, indebærer, at kulturministeren får en

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om dækning af omkostningerne ved

forligsmandens virksomhed.

Advokatrådet, Forenede Danske Antenneanlæg og Samrådet for Ophavsret har

ikke kunnet tilslutte sig forslaget. Det anføres blandt andet, at en

bestemmelse om omkostningsdækning vil modvirke de samfundsmæssige og andre

hensyn, der ligger bag etableringen af mæglingsinstituttet. Det påpeges

endvidere, at det vil være urimeligt at pålægge den begærende part at betale

mæglingsomkostningerne, idet reglen altid vil indebære, at omkostningerne

skal afholdes af brugerne, som er den svage part.

Kulturministeriet har forståelse for de under høringen fremsatte

synspunkter, men ministeriet må fortsat være af den opfattelse, at der bør

gives mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler af den

nævnte karakter. Det forudsættes, at udnyttelsen af bemyndigelsen sker efter

forhandlinger med de berørte parter.«

Udgangspunktet er, at omkostningerne ved forligsmandens virksomhed helt

eller delvist skal bæres af parterne. Jeg finder det rimeligt, at de parter,

som ønsker at benytte sig af forligsmandens ekspertise, betaler for den ydede

service. Hertil kommer, at parterne i almindelighed vil være organisationer,

myndigheder m.v., som må antages at være i stand til at bære de forbundne

omkostninger.

Med hensyn til den nærmere fastlæggelse af, hvem der skal bære

omkostningerne, er jeg opmærksom på de fremførte synspunkter om, at

omkostningerne ikke ensidigt bør påhvile den begærende part.

Den 30. juni 1980

KODA

Rosenvængets Hovedvej 14

2100 København Ø.

Under henvisning til § 8 i lov af 14. februar 1935 om Det kgl. Teater og

om oprettelsen af en kulturel fond forlænger ministeriet for kulturelle

anliggender herved for en periode af 3 år fra den 1. juli 1980 den KODA

meddelte bevilling til at afslutte kontrakter angående offentlig fremførelse

af musikværker og dertil knyttet tekst, som er beskyttet i medfør af lov af

31. maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker.

Forlængelsen sker på nedennævnte vilkår, som er meddelt ved ministeriets

skrivelse af 6. juni 1950, jf. skrivelse af 29. juni 1965, dog således, at

bevillingens § 4 er udformet i overensstemmelse med den ændring af § 7, stk.

1 og 2, i KODA's love, som blev vedtaget på en ekstraordinær

generalforsamling i KODA den 22. maj 1980. Det bemærkes, at bevillingens § 2

og § 5, stk. 1, er redigeret på grundlag af tidligere brevveksling, jf.

ministeriets skrivelse af 29. juni 1965 og KODA's skrivelse af 14. juni 1968.

I øvrigt har man foretaget enkelte redaktionelle ændringer.

§ 1. KODA svarer til den i henhold til § 7, stk. 1, i lov af 14.

februar 1935 oprettede kulturelle fond et årligt beløb, svarende til 10 pct.

af KODA's bruttoindtægt af vederlag indvundne i henhold til nærværende

eneretsbevilling, at betale hvert års 1. juli, beregnet på grundlag af

indtægten i det nærmest forud afsluttede regnskabsår.

§ 2. Selskabets vederlagstariffer forelægges ministeriet til

godkendelse. Ligeledes forelægges til godkendelse ændringer af KODA's love af

20. april 1927 (revideret 22. maj 1930, 30. april 1934, 21. december 1934,

26. juni 1935, 8. maj 1940, 28. maj 1941, 19. maj 1960, 18. april 1963, 2.

februar 1966, 3. april 1968, 28. maj 1974 og 22. maj 1980), der er af en

sådan karakter, at de væsentligt forandrer forudsætningerne for den givne

bevilling.

§ 3. Selskabets årlige regnskab forelægges i behørigt revideret

stand for ministeriet.

§ 4. I selskabets bestyrelse åbnes sæde for 2 medlemmer, udpeget

af ministeriet. Det ene af disse medlemmer skal være bestyrelsens formand.

§ 5. Bevillingen kan tilbagekaldes dels i tilfælde af

misligholdelse, dels i tilfælde af, at KODA ikke længere som den almindelige

landsomfattende institution er indehaver af eller repræsenterer

komponistretten til offentlig udførelse af lovbeskyttede musikværker og

dertil knyttede tekstforfatterrettigheder.

Stk. 2. Bevillingen kan fornys på ændrede eller uændrede vilkår

efter forhandlinger med KODA's til enhver til siddende bestyrelse.

MINISTERIET FORKøbenhavn, den 25. juni 1985

KULTURELLE ANLIGGENDER

Nybrogade 2, 1203 K.

Tlf. 01 13 93 01

KODA

Rosenvængets Hovedvej 14

2100 København Ø

Ved lov nr. 274 af 6. juni 1985 om ændringer i ophavsretsloven er der

bl.a. i denne lov indføjet en ny bestemmelse, § 22 a, hvorefter værker, som

udsendes i radio og fjernsyn, må fordeles over kabelanlæg og videreudsendes

til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og

samtidig med, at udsendelsen finder sted.

De nye bestemmelser indebærer, at ophavsmændene, for så vidt angår de

nævnte former for programspredning, fra den 1. juli 1985 at regne ikke

længere har nogen eneret, men alene et krav på vederlag.

Bestemmelsen i § 22 a medfører - således som det er nævnt i bemærkningerne

til lovforslaget - en begrænsning af KODA's hidtidige virkeområde, således

som det har været fastlagt i de af ministeriet udstedte bevillinger på

grundlag af § 2 b i lov nr. 149 af 26. april 1933 om forfatterret og

kunstnerret og senere eneretsbestemmelsen i § 2 i ophavsretsloven af 31. maj

1961.

På denne baggrund finder kulturministeriet det rigtigt, at det ved en

tilføjelse til KODA's bevilling i henhold til § 8 i lov nr. 40 af 14. februar

1935 om Det kgl. Teater og om oprettelsen af en kulturel fond som ændret ved

lov nr. 174 af 13. april 1938 tydeliggøres, at bevillingen ikke omfatter

vederlagskrav i henhold til ophavsretslovens § 22 a.

I overensstemmelse hermed skal man meddele, at der med virkning fra 1.

juli 1985 foretages følgende tilføjelse til den ved ministeriets skrivelse af

30. juni 1980 meddelte bevilling, som senere ved skrivelse af 30. juni 1983

er forlænget for en periode af 3 år fra den 1. juli 1983:

Efter 1. afsnit indsættes:

»Bevillingen omfatter ikke varetagelse af vederlagskrav i henhold til

§ 22 a i lov nr. 158 af 31. maj 1961 om ophavsretten til litterære og

kunstneriske værker, som senest er ændret ved lov nr. 274 af 6. juni

1985.«

Det bemærkes, at den nævnte tilføjelse naturligvis ikke hindrer, at KODA

på linje med andre ophavsmandsorganisationer varetager komponisternes og

tekstforfatternes interesser inden for rammerne af den i § 22 a nævnte

fællesorganisation.

Mimi Stilling Jakobsen

/ W. Weincke

Spørgsmål nr. 11:

»I bemærkningerne til nr. 12 i lovforslaget, jf. bilag 15, anføres

det, at »organisationer. . . skal omfatte en væsentlig del af danske

rettighedshavere til en bestemt art af værker.« Mener ministeren ikke,

at dette udsagn strider imod EU's antidiskriminationsbestemmelser?»

Svar:

Lovforslagets § 1, nr. 12, indebærer, at de almindelige bestemmelser om

aftalelicens også finder anvendelse på viderespredning i kabelanlæg m.v.

I bemærkningerne til bestemmelsen anføres det bl.a.:

»Aftalelicensen giver i hovedsagen kabelanlæggene ret til at udnytte

værker af ikke-repræsenterede ophavsmænd, herunder også udenlandske

ophavsmænd, på samme måde og på samme vilkår, som er fastlagt i den med

organisationen indgåede aftale. Dette gælder, uanset om den aftalesluttende

danske organisation arbejder på grundlag af fuldmagter fra udenlandske

ophavsmænd eller ikke. De aftalesluttende organisationer skal godkendes af

kulturministeren. Der henvises til ændringsforslag nr. 13 og bemærkningerne

hertil.«

Efter den gældende ophavsretslovs § 50, stk. 2, giver aftalelicensen kun

brugeren ret til at benytte de ikkerepræsenterede ophavsmænds værker på samme

måde og på de samme vilkår, som følger af den aftale, der er indgået med

organisationen. Det følger af denne bestemmelse, at udenlandske ophavsmænd,

som ikke er repræsenterede af den aftalesluttende organisation, ikke får en

dårligere retsstilling end de ophavsmænd, som er repræsenteret af

organisationen.

Det fremgår endvidere af satellit- og kabeldirektivets art. 8, stk. 1, og

art. 9, stk. 2, at medlemsstaterne på dette område skal gennemføre en

eneretsordning baseret på kollektiv rettighedsforvaltning. Det må således

anses at være i overensstemmelse med direktivet, at rettighederne kan

klareres på grundlag af en aftalelicensordning.

En stort set tilsvarende ordning har i en årrække været gældende i de

andre nordiske lande.

Jeg finder på denne baggrund ikke, at bestemmelsen i lovforslagets § 1,

nr. 12, om de organisatoriske forudsætninger for den nye ordning er i strid

med det EU-retlige ikkediskriminationsforbud.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter