1994 BTL 119 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHAVSRET NR L 119 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af
udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes besvarelse heraf
tilligemed en henvendelse fra Danske Dagblades Forening er optrykt som bilag
til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Advokatfirmaet Berning Schluter Hald,
Association of European Performers Organisations,
Bibliotekslederforeningen,
Copy-Dan,
Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Forskningsbiblioteksforening,
Danmarks Radio,
Dansk Artist Forbund,
Dansk Forfatterforening,
Dansk Industri,
Dansk Komponist Forening,
Dansk Skuespillerforbund,
Danske Billedautorer,
Danske Dagblades Forening,
Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer,
Demokratiske Lokalstationer,
Den danske Forlæggerforening,
Ejlers, Christian,
European Broadcasting Union,
Fonden for Aktive Blinde,
Foreningen Pressekopier,
Forskningsbiblioteksrådet,
Forskningsrådenes Formandskollegium,
Læs alt
Gramex,
Journalistforbundet,
Jørgensen, Bent, restauratør,
Koda,
Kommunernes Landsforening,
Laserdisken,
Nordisk Copyright Bureau,
Pressefotografforbundet,
Rektorkollegiet,
Reumert & Partnere,
Rødovre Kommune,
Sammenslutningen af Lokale radio- og tv-stationer i Danmark,
Samrådet for Ophavsret,
Silkeborg Kunstmuseum,
Statens Bibliotekstjeneste,
Tele Danmark,
TV 2,
Vagn & Vagabonderne og
Århus Kommune.
Der er af kulturministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
bemærker indledningsvis, at man forventer, at ophavsretsloven med sikkerhed
vil komme til fornyet behandling i Folketinget i de nærmeste år. Der henvises
i denne forbindelse til kulturministerens svar på spørgsmål 88, som er
optrykt som bilag til betænkningen.
Flertallet har overvejet forskellige spørgsmål i forbindelse med
ophavsretten og den digitale udvikling. Den nye digitale teknologi indebærer
en revolution med hensyn til mulighederne for at håndtere tekst, lyd og
billede, også for så vidt angår ophavsretligt beskyttet materiale. Store
mængder af information kan komprimeres og lagres på meget lille plads.
Konprimeringen medfører, at mulighederne øges dramatisk for hurtigt at
overføre den lagrede information via tråd (f.eks. telefonnettet eller andre
kabelforbindelser, herunder i glasfiberkabler) eller trådløst (over
jordbaserede sendere eller satellit). Endelig kan den lagrede information
overføres og kopieres uden kvalitetstab.
På baggrund af de betydelige økonomiske og samfundsmæssige interesser, som
knytter sig til digitalteknologien, pågår der for øjeblikket navnlig i USA,
Japan og inden for EU omfattende undersøgelser af de rettighedsmæssige
aspekter på såvel nationalt som internationalt plan. I USA er der i juli 1994
publiceret en foreløbig rapport under titlen »Intellectual Property and
the National Information Infrastructure«. Endvidere forhandles der for
øjeblikket inden for EU om udformningen af et direktiv om beskyttelse af
databaser. Resultaterne af de mange nationale og internationale undersøgelser
forventes at indgå i arbejdet inden for WIPO vedrørende en særlig protokol
til Bernerkonventionen m.v., som antagelig vil blive bragt til afslutning i
løbet af 1996-97.
I Danmark afgav et af finansministeren nedsat udvalg i oktober 1994
rapporten »Info-samfundet år 2000«, der er et oplæg til en national
indsats inden for de muligheder, som den nyeste udvikling af
informationsteknologien indebærer. Rapporten vil blive fulgt op med
nedsættelse af et udvalg, som særlig skal kortlægge bibliotekernes behov og
de aftalemæssige, retlige og økonomiske muligheder for, at disse kan
imødekommes bedst muligt.
Under behandlingen har der fra flere sider været fremsat ønske om, at
aftalelicensordningerne i lovforslagets §§ 13 og 14 om eksemplarfremstilling
ved fotokopiering inden for undervisningsvirksomhed og erhvervsvirksomhed
m.v. burde udvides til også at gælde for eksemplarfremstilling i digital
form. Endvidere har man fra bibliotekernes side fremsat ønske om
aftalelicensordninger for udlån m.v. af digitalt materiale.
Flertallet kan være enig i, at den omfattende lagring af et meget stort
antal beskyttede værker, som må forventes at ville finde sted i forbindelse
med oparbejdelsen af databaser af forskellig art, meget vel vil kunne tale
for at overveje at gennemføre nye aftalelicensbestemmelser på visse områder.
Flertallet finder imidlertid ikke, at der på nuværende tidspunkt foreligger
et tilstrækkelig sikkert grundlag for at fremlægge forslag af denne art.
Flertallet har herved navnlig lagt vægt på, at den faktiske situation,
herunder spørgsmålet om mulige aftaleparter, på en del områder er uafklaret,
samt at der som nævnt er iværksat særlige undersøgelser.
I betragtning af områdets internationale karakter må det endelig være af
vigtighed at afvente udfaldet af de igangværende internationale overvejelser,
herunder ikke mindst forhandlingerne inden for EU og WIPO.
Flertallet har endvidere overvejet, om der i lovforslaget bør indføres en
regel om, at ophavsretten til værker, der frembringes af en arbejdstager
under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger,
overgår til arbejdsgiveren, medmindre andet er aftalt. Det har også været
fremme, om en sådan regel eventuelt burde indføres specielt for de trykte og
elektroniske medier.
Kulturministeren har i den forbindelse bl.a. oplyst, at spørgsmålet om
ophavsretten i ansættelsesforhold i dansk ret ikke er generelt lovreguleret.
Det vil sige, at det er den almindelige regel, at ophavsretten tilkommer den
person, som har frembragt værket. Retten kan helt eller delvis overdrages til
andre, således naturligvis også til en arbejdsgiver.
Denne ordning skal ses på baggrund af, at en generel lovregulering inden
for ophavsrettens almindelige område ville have indgribende konsekvenser for
bestående aftaler og kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet, hvor der
er langvarig tradition for, at der kan træffes aftale mellem de berørte
parter på et frit grundlag.
Der findes i dag på et enkelt område en bestemmelse om, at ophavsretten i
et ansættelsesforhold overgår til arbejdsgiveren, medmindre andet aftales,
nemlig med hensyn til edb-programmer (lovforslagets § 59, jf. § 53, stk. 4).
Med hensyn til ophavsretten i ansættelsesforhold ligger den gældende
danske lovgivning og lovforslaget på linje med lovgivningen i det øvrige
Norden og det store flertal af lande inden for EU. Kun i Storbritannien,
Holland og Irland kendes bestemmelser om, at ophavsretten i
ansættelsesforhold tilfalder arbejdsgiveren. Af disse vedrører reglerne i
Irland alene ansættelsesforhold inden for medierne.
Specielt med hensyn til, om en regel af denne art burde inføres for
medierne alene, har ministeren peget på, at udviklingen i britisk lovgivning
er gået fra en speciel regel inden for mediernes område til en generel regel
for alle områder. Dette må tages som udtryk for, at en regel begrænset til
visse erhverv virker på en uhensigtsmæssig måde.
Uanset at ophavsretten først og fremmest tilsigter at beskytte den frie
kunstner, der selv må kæmpe for at afsætte sine produkter, og uagtet at
f.eks. en fastansat journalist eller skuespiller gennem lønaftaler m.v. er
sikret betaling for sine produkter, har flertallet i lyset af de foreliggende
oplysninger fundet, at der ikke for tiden er tilstrækkeligt grundlag for at
gennemføre en særlig regulering af ophavsretten i ansættelsesforhold.
Flertallet bemærker, at der knytter sig væsentlige samfundsmæssige
interesser til at give gode vilkår for mangfoldigheden i idegrundlag og
geografisk tilhørssted for den skrevne presse, ligesom der er behov for at
give muligheder for, at f.eks. danske tv-produktioner kan konkurrere med
udenlandske.
Flertallet er opmærksom på, at den bestående retstilstand for bl.a. den
skrevne presse har medført, at udgiverne for at undgå dobbeltproduktion har
fundet nye samarbejdskonstruktioner.
Flertallet forudser, at parterne viser stor fleksibilitet og evne til at
finde aftalemæssige løsninger, da det ellers kan blive aktuelt at revurdere
de ansattes ophavsret.
Vedrørende forlagsaftaler bemærker flertallet, at Dansk Forfatterforening
og Nordisk Forfatter- og Oversætterråd over for udvalget har udtrykt
bekymring over, at lovforslagets kapitel 3 efter forslag fra
Ophavsretsudvalget ikke længere indeholder særlige bestemmelser om
forlagsaftaler. Spørgsmålet har være forelagt kulturministeren, der har
oplyst, at de nye generelle bestemmelser, der vedrører alle aftaletyper inden
for ophavsretten, i praksis svarer til de gældende forlagsaftalebestemmelser,
og at ministeren finder det vigtigt i den dynamiske situation, hvori
ophavsretten befinder sig, at principperne bag de gældende bestemmelser om
forlagsaftaler i forenklet og moderniseret form videreføres som generelle
regler, der vedrører alle aftaletyper inden for ophavsretten.
Vedrørende beskyttelsestiden henvises til kulturministerens besvarelse af
spørgsmål 91, som er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af kulturministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 5 stillede
ændringsforslag vedrørende lovforslagets § 40, idet flertallet henviser til
kulturministerens besvarelse af spørgsmål 82, som er optrykt som bilag til
betænkningen.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
kulturministeren og af dette mindretal under nr. 5 stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller de under nr. 7, 8, 10 og 12 stillede ændringsforslag
til forkastelse, idet der henvises til flertallets indledende bemærkninger i
betænkningen.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at en ny ophavsretslov burde have
bygget på et ganske andet princip, end tilfældet er blevet.
Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at begrebet ophavsret gør mere skade
end gavn med den måde, hvorpå lovgivningen er formuleret og søges
administreret.
Det er ikke statens opgave at varetage de ophavsretlige interesser for
personer, der har fremstillet værker, der er belagt med restriktioner på
anvendelsen. En komponist, en kunstmaler, en forfatter og øvrige
traditionelle rettighedshavere må i formuleringen af deres salgsaftaler
opliste og indregne de særlige forhold, de ønsker at gøre gældende, for så
vidt angår efterfølgende videresalg, udlån eller mangfoldiggørelse af deres
værk.
Det virker særlig urimeligt, at en rettighedshaver, som har været død i
adskillige år, og som aldrig har ytret sig om rettighederne til sit værk, får
opkrævet afgift for benyttelse og/eller salg af sit værk, og hvor pengene
samles i særlige puljer. Det påtænkes nu at udvide det åremål, hvori
beskyttelsen gælder, fra 50 til 70 år, hvilket er helt vanvittigt.
I loven tages der ikke stilling til de åbenlyse paradokser, som moderne
digitalteknik og edb-behandling vil give anledning til, og hvor
»hullerne« vil afstedkomme helt urimelige situationer.
Der kan nævnes følgende eksempler:
- Hvis en bog får sit omslag tegnet af en kunstner, gælder
ophavsretsloven, og i årtier vil der skulle aftales betaling for benyttelsen.
Hvis det samme motiv derimod laves af en reklametegner eller af en kontorelev
på en computer ved anvendelse af f.eks. et desktop-program, er der ingen
rettighedshaver. Hvad vil bogforlaget da gøre?
- Hvis et reklamebureau skal bruge et billede i en opgave, da kan det
henvende sig til et dansk billedbureau og indgå meget omstændelige aftaler og
betale meget dyrt for anvendelse af et billede. Ændringer er ikke tilladt,
ændret anvendelse er ikke tilladt osv. Hvis derimod reklamebureauet tegner
abonnement på CD-ROM'er fra f.eks. USA, da kan det hver måned modtage
CD-ROM'er med 3-4.000 frikøbte billeder, hvor der må billedmanipuleres og
laves aftryk uden begrænsninger. Hvad vil reklamebureauet gøre?
- Hvis en person er tilsluttet Internet eller andre netværk og tilbydes
adgang til databaser med samlinger af billeder af kunstværker i enhver form,
kan vedkommende frit tappe disse billeder og anvende dem. Hvis derimod samme
person søger at anvende billeder af samme værk, men som er tilgængelige på
det danske marked, starter hele ophavsretsmaskinen. Det samme gælder
bogværker. Hvad vil personen gøre?
- Hvis en virksomhed eller person skal bruge videogrammer, film, faste
billeder eller musikværker, kan de vælge at følge ophavsretsloven og begive
sig ind i papirjunglen med de store betalinger. Eller man kan nedhente de
samme værker via satellittransmissioner fra lande, hvor ophavsretten er
frikøbt. Ingen love overtrædes - hvad vil der ske?
- Hvis et videogram er markedsført i Danmark, har det statsbeskyttede
monopol i form af en brancheorganisation købt rettighederne til at
sælge/udleje værket i Danmark. Anvendelse af værket betyder derfor betaling
af ophavsretsafgifter. Men enhver kan tage til f.eks. England og købe samme
værk, frikøbt for ophavsretlige forpligtelser. Ingen love overtrædes. Hvad
vil personen gøre?
Dette var bare nogle ganske få eksempler på, hvordan ophavsretslovens
ekstremt restriktive bestemmelser vil tvinge folk og virksomheder til at
handle kreativt. Danske leverandører og ophavsretshavere vil få deres
levebrød undermineret. Det sker allerede for billedbureauerne, og det vil
også ske for andre brancher. Loven bør derfor tilpasses den digitale
virkelighed. Loven er stadig forankret i den fjerne fortid, hvor enhver
kopiering eller mangfoldiggørelse af et værk betød tab af kvalitet.
Digitaliserede værker kan kopieres og mangfoldiggøres uendeligt uden tab af
kvalitet.
Lovforslaget vælger også at gå uden om den varme kartoffel, at der på det
danske marked er etableret en række statslige monopoler, som på
koncessionsbasis udøver den ophavsretlige forretning. Det gælder Copy-Dan,
Koda, Gramex m.fl. Det giver nogle helt urimelige situationer.
En musiker kan f.eks. frit vælge, om han/hun vil være medlem af Koda. Koda
modtager afgift fra alle, der benytter musikerens værker. Men sammenspiste
beregningsmetoder gør, at en række musikere føler sig dårligt behandlet.
Vælger de så at udmelde sig af Koda, så får de ingen penge, men Koda opkræver
stadig pengene! Det har den konsekvens, at en række lokalradioer betaler for
en musikbenyttelse, uden at musikeren får penge for det. Kodas sindrige
fordelingssystem omfordeler pengene til andre.
Netop lokalradioer er et andet område, hvor lovforslaget ikke løser de
meget betydelige problemer. Lokalradioer oplever at betale mere i musikafgift
end f.eks. Danmarks Radio (DR). Lokalradioer oplever at skulle betale til
Gramex ud fra, hvor mange mennesker der kan lytte til dem. Men i byområder
med flere lokalradioer og DR's 3 programmer kan lytterne jo kun lytte til en
station ad gangen. Men Gramex får penge, som om der på samme tid blev lyttet
til alle stationer. Også Kodas ublu krav mod lokalradioerne er med til at
ødelægge disse vigtige dele af vores lokale medier.
Et andet område af vores medieverden er dagbladene. Danske dagblade har
meget trange kår i disse år. Med lovforslaget vil man give journalister og
pressefotografer helt nye malkemaskiner, som efter absurde regler kan malke
dagbladene for penge. Journalister og pressefotografer hævder, at deres
frembringelser nu ikke længere er håndværk, men kunst. Uden at nævne nogen må
Fremskridtspartiet fastholde, at langt hovedparten af journalister og
pressefotografers daglige frembringelser ikke gør sig fortjent til at blive
omfattet af begrebet kunst.
Nærværende bemærkninger indeholder kun smagsprøver på, hvilke forhold der
hersker/vil komme til at herske i Danmark på det ophavsretlige område. Derfor
kan mindretallet kun anbefale alle at stemme nej til lovforslaget.
ÆndringsforslagAf kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 14 1) I 1. pkt. indsættes efter ordet
»fremstille« ordene: »eller lade fremstille«.
Til § 19 2) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et edb-program i
digitaliseret form udgør en del af et litterært værk og udlånes sammen med
dette.«
Til § 21 3) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Udgivne eksemplarer af filmværker, musikværker og
værker i digital form kan stilles til rådighed for enkeltpersoner på
offentlige biblioteker til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved
hjælp af teknisk udstyr. Eksemplarfremstilling er ikke tilladt.«
Til § 38 4) I stk. 2, 1. pkt., udgår ordene
»fotografiske værker og«.
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
Til § 40 5) 1. pkt. affattes således:
»Vederlaget udgør for lydbånd 0,4716 kr. og for videobånd 0,6681 kr.
pr. times spilletid.«
Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 44 6) I stk. 1, nr. 2, udgår ordene »til
eksemplarfremstilling, som ikke omfattes af bestemmelsen i § 12,», og i
stedet indsættes ordene: »til professionelle formål, herunder
undervisning,».
Af et mindretal (FP):
Til § 65 7) Stk. 4, 2. pkt., udgår.
Til § 66 8) Stk. 2, 2. pkt., udgår.
Til § 67Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
9) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 19, stk. 1 og
2,»: »§ 21, stk. 3,», og »§§ 47, 49-52 og 58« ændres
til: »§ 47 samt §§ 49-52«.
Af et mindretal (FP):
10) Stk. 2, 2. pkt., udgår.
Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 68 11) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for
udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af filmværker, såfremt
lyd og billede udsendes eller fremføres samtidig.«
Af et mindretal (FP):
Til § 69 12) Stk. 3, 2. pkt., udgår.
Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 71 13) I stk. 3 udgår »§ 20, stk. 1,».
Til § 89 14) I stk. 1 ændres »den 30. juni« til:
»den 1. juli«.
15) Stk. 2, nr. 3, udgår, og efter stk. 2 indsættes som
nyt stykke:
»Stk. 3. Regler, der er udstedt efter de hidtidige love,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter
denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende
regler.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Til § 90 16) Stk. 2 udgår, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er
afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens ikrafttræden.
Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan fortsat spredes til
almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et
tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i
§ 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse på udlejning og udlån, som
foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en
eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser til at
fremstille eksemplarer af værker eller frembringelser m.v., som ikke var
beskyttet efter de hidtil gældende bestemmelser, kan eksemplarfremstilling i
nødvendig og sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer,
dog senest den 1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af
bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt.
Bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Indgår værker og frembringelser m.v. i en optagelse, der
er foretaget med henblik på udsendelse i radio og fjernsyn, og som er
fremstillet på et tidspunkt, hvor de nævnte værker og frembringelser ikke var
beskyttet, eller som er fremstillet i henhold til stk. 3, kan sådanne
optagelser fortsat anvendes til udsendelse i radio og fjernsyn indtil den 1.
januar år 2000. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
offentlig fremførelse af filmoptagelser.
Stk. 5. Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en frembringelse
m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have
været efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de hidtil gældende
bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid finde
anvendelse.«
Til § 91 17) I stk. 1 ændres »den 30. juni« til:
»den 1. juli«.
18) I stk. 2 ændres »den 30. juni« til: »den
1. juli«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget har til formål teknisk at præcisere, at
aftalelicensbestemmelsen i § 14 om fotokopiering inden for erhvervsvirksomhed
m.v., ligesom aftalelicensbestemmelsen i § 13 om undervisningsvirksomhed,
også kan omfatte eksemplarfremstilling ved brug af fremmed medhjælp.
Til nr. 2 Ændringsforslaget indebærer, at ophavsmandens eneret til at give
samtykke til udlån til almenheden af edb-programmer i digitaliseret form ikke
skal gælde i den situation, hvor programmet udgør en del af et litterært værk
og udlånes sammen med dette. Da det litterære værk kan udlånes uden
ophavsretlige begrænsninger, bør et edb-program, f.eks. et søgeprogram, som
bringes på markedet sammen med det litterære værk, også frit kunne udlånes
sammen med dette. Udlånes programmet særskilt, kræver dette samtykke fra
rettighedshaverne efter § 19, stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 3 Forslaget har til formål at præcisere, at det på biblioteker
skal være tilladt for enkeltpersoner ved hjælp af teknisk udstyr på stedet at
anvende videogrammer, fonogrammer og værker i digital form til personligt
gennemsyn eller studium, og at en sådan anvendelse ikke skal anses for
omfattet af ophavsmandens eneret til tilgængeliggørelse for almenheden efter
§ 2. Det forudsættes, at der er tale om udgivne eksemplarer af det nævnte
materiale, jf. § 8, stk. 2, samt at bibliotekerne drager omsorg for, at det
anvendte tekniske udstyr ikke af brugerne benyttes til eksemplarfremstilling.
Til nr. 4 Forslaget indebærer, at fotografiske værker vil blive omfattet
af følgeretsordningen i § 38, hvorefter der skal betales et vederlag på 5
pct. af salgsprisen, ekskl. moms, i forbindelse med erhvervsmæssigt
videresalg af eksemplarer af kunstværker.
Til nr. 5 Forslagsstillerne finder, at nedgangen i omsætningen af
blankbånd i Danmark er så alarmerende, at der må handles nu.
Blankbåndsafgiften bør nedsættes, så den bringes på linje med det tyske
niveau. Derved må både staten og kunstnerne forventes at blive holdt
skadesløse.
Til nr. 6 Der er tale om et teknisk ændringsforslag. Ministeriet er blevet
opmærksom på, at den ændring af den gældende lovs § 26 e, stk. 1, nr. 3, som
er foreslået i lovforslagets § 43, stk. 1, nr. 3, hvorefter bånd til
professionelle formål, herunder undervisning, ikke skal være omfattet af
båndafgiften, også bør gennemføres i lovforslagets § 44, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 7, 8, 10 og 12 Ændringsforslagene har til hensigt at fjerne det
importforbud, som lovforslaget lægger op til. Det virker urimeligt, at der
skal lægges særlige hindringer i vejen for import af eksempelvis cd-plader og
filmværker.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er EF-direktiver, som kræver dette
importforbud. I forbindelse med behandling af det EF-direktiv, som omhandler
disse forhold, udtalte Kommissionen, at direktivet ikke ville påvirke
samhandelen med tredjelande, som i stedet reguleres af frihandelsaftaler.
Direktivet kræver således ikke et stop for handel med lovligt udgivne værker.
Det er herefter alene op til Danmark, om man ønsker at have disse skærpede
bestemmelser i forhold til import fra tredjelande, og da der ikke synes at
være saglige hensyn for dette importforbud, foreslås dette forhold ændret.
Til nr. 9 Der er tale om en teknisk konsekvensændring som følge af
ændringsforslaget under nr. 3. Ændringen indebærer, at den nye
undtagelsesbestemmelse i § 21, stk. 3, som giver mulighed for gennemsyn og
studium blandt andet af videogrammer på et bibliotek, også skal gælde i
forhold til den beskyttelse, der efter § 67, stk. 1, er givet en producent af
billedoptagelser. Ministeriet er endvidere blevet opmærksom på, at § 67, stk.
2, ved en fejl indeholder en henvisning til filmformodningsreglen i § 58. Det
foreslås derfor, at denne henvisning udgår.
Til nr. 11 Der er tale om et teknisk ændringsforslag. Danmarks Radio har
over for Kulturministeriet påpeget, at forslaget til § 68, stk. 1 og 2, kunne
lede til den misforståelse, at tvangslicensen for brug af lydoptagelser i
radio og tv efter § 68 også skulle gælde i tilfælde, hvor lyd og billede
udsendes samtidig i tv, og hvor rettighederne til udsendelse af videogrammet
som helhed er klareret på et eneretsgrundlag. Det præciseres derfor i
forslaget til et nyt § 68, stk. 3, at tvangslicensen ikke skal gælde i
sådanne situationer.
Til nr. 13 Der er tale om et teknisk ændringsforslag. Kulturministeriet er
blevet opmærksom på, at der i undtagelsesbestemmelserne i § 71, stk. 3, til
katalogbeskyttelsen i § 71, stk. 1, som vedrører eftergørelse, fejlagtigt er
henvist til § 20, stk. 1, om offentlig visning af eksemplarer. Henvisningen
foreslås derfor udeladt.
Til nr. 14 Efter lovforslagets § 89, stk. 1, træder loven i kraft den 30.
juni 1995. Formålet hermed har været at undgå tvivl om, at beskyttelsestiden
på 70 år efter beskyttelsestidsdirektivets art. 10, stk. 2, inden for EU
ligeligt skal gælde retroaktivt for ethvert værk med oprindelse i et EU-land.
Det samme ville, uanset ikrafttrædelsestidspunktet for den danske lov, være
tilfældet, såfremt man i Tyskland, som allerede i dag har en 70-årig
beskyttelse, ved gennemførelsen af direktivet i tysk lovgivning lagde den
forståelse af den såkaldte Phil Collins-dom til grund, som Kommissionen og et
stort antal medlemslande har tilkendegivet. Af en henvendelse til
Kulturudvalget fra European Broadcasting Union fremgår imidlertid, at man i
det forslag til gennemførelse af direktivet, som er fremlagt i den tyske
forbundsdag, på dette punkt synes at indtage en afventende holdning.
Kulturministeriet finder det på denne baggrund rigtigst, at
ikrafttrædelsestidspunktet ændres fra den 30. juni 1995 til den 1. juli 1995.
Til nr. 15 Der er tale om et teknisk ændringsforslag. Efter lovforslagets
§ 89, stk. 2, nr. 3, ophæves alle forskrifter, som er udstedt i henhold til
gældende lov. Da det i lyset af de mange synspunkter, som er fremkommet under
behandlingen af lovforslaget, vil være nødvendigt at gennemføre mere
omfattende ændringer i en række administrative forskrifter, eksempelvis
biblioteksbekendtgørelsen efter lovforslagets § 16, samt påkrævede høringer,
foreslås det, at regler, der er udstedt efter den hidtidige lovgivning, skal
forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter den
nye lov.
Til nr. 16 Lovforslagets § 90, stk. 1, indebærer, at lovens enerets- og
vederlagsbestemmelser også skal gælde for ældre værker og frembringelser fra
tiden før lovens ikrafttræden. Efter beskyttelsestidsdirektivet skal dette
også gælde for visse værker og frembringelser, som har kunnet udnyttes frit
efter de gældende bestemmelser, dvs. at der skal foretages en genoplivning af
rettigheder.
Ændringsforslaget har på denne baggrund til formål at gennemføre
overgangsbestemmelser til fordel for brugere, som på forskellig måde har
foretaget udnyttelseshandlinger og dispositioner i tillid til, at ældre
værker og frembringelser har kunnet udnyttes frit.
Der er tale om 4 overgangsbestemmelser, som foreslås indføjet som § 90,
stk. 2-5.
I beskyttelsestidsdirektivet er overgangsbestemmelser i national
lovgivning af den foreslåede karakter forudset i præambelbemærkning nr. 27 og
direktivets art. 10, stk. 3. Af bemærkning nr. 27 fremgår, at det er et led i
Fællesskabets retsorden, at erhvervede rettigheder og berettigede
forventninger skal respekteres. Efter art. 10, stk. 3, skal direktivet ikke
berøre nogen udnyttelseshandling, som har fundet sted før direktivets
ikrafttræden, og medlemsstaterne skal træffe de nødvendige bestemmelser til i
særdeleshed at beskytte tredjemands erhvervede rettigheder.
Et af Kulturministeriet udarbejdet forslag til opfyldelse af
beskyttelsestidsdirektivet, herunder forslag til overgangsregler, har i
efteråret 1994 været til høring hos en bred kreds af organisationer og
institutioner. Under høringen blev der fra flere sider, bl.a. fra Danmarks
Radio og TV 2, fremsat kritik af, at de af ministeriet foreslåede
bestemmelser ikke gav en tilstrækkelig vidtgående beskyttelse for den
tredjemand, som har rådet over et værk eller en frembringelse i tillid til,
at værket eller frembringelsen kunne udnyttes frit. I lyset af den fremsatte
kritik har nye forslag til overgangsbestemmelser været drøftet med de andre
nordiske lande, hvor en tilsvarende hørings- og lovgivningsforberedende
proces har fundet sted. De fremlagte forslag repræsenterer resultatet af de
fornyede nordiske overvejelser og forventes også fremlagt i parlamenterne i
de øvrige nordiske lande.
I forslaget til den første overgangsbestemmelse i § 90, stk. 2, 1. pkt.,
præciseres det, at loven ikke skal gælde for udnyttelseshandlinger, der er
afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens ikrafttræden.
Forslaget indebærer blandt andet, at en eksemplarfremstilling, som er
foretaget på et tidspunkt, hvor værket var frit, ikke skal kunne anfægtes
efter de nye bestemmelser, ligesom disse heller ikke skal kunne gribe ind i
bestående aftaleforhold. Aftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden, og
som giver en aftalepart rettigheder, som afviger fra den nye lovs
bestemmelser, skal fortsat gælde.
Kulturministeriet har overvejet, om der bør gennemføres en særlig
lovregulering for så vidt angår overgangsproblemer i forbindelse med
fortolkningen af eksisterende aftaler. Ministeriet finder imidlertid, at
tvivlsspørgsmål med hensyn til, hvem de nye beskyttelsestidsbestemmelser skal
komme til gavn efter eksisterende aftaler, bedst løses ved en fortolkning på
grundlag af almindelige kontraktretlige principper og de særlige hensyn, som
kan gøre sig gældende i de enkelte kontraktsforhold. Dette gælder både for
tilfælde, hvor der skal ske genoplivning af rettigheder, og tilfælde, hvor
der sker en forlængelse af en løbende beskyttelsestid.
Forslaget til § 90, stk. 2, 2. pkt., svarer til den gældende lovs § 61,
stk. 2, hvorefter nye eneretsbestemmelser i loven i almindelighed ikke skal
være til hinder for, at eksemplarer fortsat kan spredes til almenheden og
vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, hvor en
sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelsen vedrører kun
spredning og visning af eksemplarer og giver ikke nogen ret til offentlig
fremførelse og ej heller nogen ret til yderligere eksemplarfremstilling.
Forslaget har især betydning, når det gælder de nye spredningsrettigheder i
lovens kapitel 5 til fordel for udøvende kunstnere, fremstillere af lyd- og
billedoptagelser m.v., jf. lovforslagets §§ 65, 66, 67, 69 og 70.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at eksemplarer af lydoptagelser og
billedoptagelser m.v., der er lovligt fremstillet før lovens ikrafttræden,
fortsat kan spredes til almenheden. Dette skal dog ikke gælde for udlejning
og for ophavsmændenes vedkommende heller ikke for udlån af filmværker og
edb-programmer i maskinlæsbar form, som foretages efter lovens ikrafttræden,
jf. stk. 2, 3. pkt.
Forslaget til den anden overgangsbestemmelse i § 90, stk. 3, beskytter
tredjemands interesse i efter lovens ikrafttræden at kunne videreføre og
afslutte udnyttelseshandlinger, som er påbegyndt før lovens ikrafttræden på
et tidspunkt, hvor et værk eller en frembringelse ikke var beskyttet. Er en
eksemplarfremstilling påbegyndt i den frie periode, eller er der i denne
foretaget væsentlige forberedelser til en eksemplarfremstilling, kan
eksemplarfremstillingen efter stk. 3 i nødvendig og sædvanlig udstrækning
afsluttes inden for de planlagte rammer. Da for vidtgående
overgangsbestemmelser vil kunne lede til misbrug, der vil kunne gøre den i
direktivet foreskrevne genoplivning af rettigheder illusorisk, bør der gælde
en absolut tidsgrænse for overgangsbestemmelserne. Samtidig bør der gives de
berørte parter en rimelig tid til at tilpasse sig de nye regler. På denne
baggrund foreslås det, at den efter stk. 3 tilladte eksemplarfremstilling
skal være afsluttet senest den 1. januar år 2000.
Bestemmelsen i stk. 3 har særlig betydning på forlagsområdet, herunder
cd-produktion. Ved udtrykket »væsentlige forberedelser til at fremstille
eksemplarer« sigtes til væsentlige økonomiske dispositioner, der er
foretaget med henblik på udgivelse af bestemte værker såsom tilvejebringelse
af tekniske hjælpemidler, herunder trykfilm og andre elektroniske medier,
iværksættelse af oversættelser og andre omkostningskrævende foranstaltninger.
Derimod bør det ikke være tilladt uden samtykke fra forfatteren at genudgive
allerede foreliggende oversættelser, medmindre der er truffet særlige
økonomiske foranstaltninger hertil før lovens ikrafttræden.
Er der før lovens ikrafttræden truffet foranstaltninger til udgivelse af
værker, der består af flere bind, som udsendes successivt over en længere
periode, omfatter stk. 3 den påtænkte udgivelse i sin helhed. Den Store
Danske Encyklopædi vil således kunne udgives i overensstemmelse med
foreliggende planer indtil den 1. januar år 2000 uden klarering af
rettigheder til værker og frembringelser, som ikke var beskyttet efter de
gældende regler. Bestemmelsen gælder kun udgivelser, som er planlagt før
lovens ikrafttræden, og giver ikke grundlag for, at der efterfølgende træffes
foranstaltning til fremstilling af nye oplag af et værk.
For så vidt angår radio, tv, film og lign. indebærer stk. 3, at der f.eks.
kan foretages en sådan eksemplarfremstilling, som er nødvendig for at
færdiggøre en omfattende tv-produktion, hvortil der er truffet foranstaltning
før lovens ikrafttræden.
Afgørende for anvendelsen af overgangsbestemmelsen i stk. 3 er generelt,
hvad der er planlagt og konkret foretaget af økonomisk investering og lign.
før lovens ikrafttræden. En planlagt eksemplarfremstilling må afsluttes, men
eksemplarfremstillingen må efter stk. 3 ikke gå længere end, hvad der er
nødvendigt og sædvanligt inden for den pågældende branche. Sidstnævnte krav
har til formål at give grundlag for, at der kan gribes ind over for misbrug
af bestemmelsen. Eksemplarfremstilllingen skal senest være afsluttet den 1.
januar år 2000. Med hensyn til begrundelsen herfor henvises til
bemærkningerne ovenfor.
De eksemplarer, som fremstilles på grundlag af stk. 3, må spredes til
almenheden og vises offentligt, jf. stk. 3, 2. pkt. Ligesom tilfældet er
efter den i stk. 2 foreslåede overgangsbestemmelse, skal bestemmelserne i
lovforslagets § 19, stk. 2 og 3, om udlejning og udlån af filmværker og
edb-programmer i maskinlæsbar form altid finde anvendelse på udlejning og
udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3, 3. pkt.
Formålet med den foreslåede tredje overgangsbestemmelse i § 90, stk. 4, er
at imødegå de vanskeligheder, som særlig for et radio- og tv-selskab kan være
forbundet med at etablere en ny aftalepraksis med hensyn til udsendelse af
ældre produktioner, der er fremstillet på et tidspunkt, hvor de værker eller
frembringelser, som indgår i produktionen, ikke var beskyttet. Bestemmelsen
giver radiofonierne mulighed for i en overgangsperiode frem til den 1. januar
2000 frit at kunne anvende sådanne produktioner til udsendelse. Forslaget
indebærer, at såfremt værker og frembringelser indgår i en optagelse, der er
foretaget med henblik på udsendelse i radio og fjernsyn på et tidspunkt, hvor
de nævnte værker og frembringelser ikke var beskyttet, skal sådanne
optagelser for så vidt angår de nævnte værker m.v. fortsat kunne udsendes i
radio og fjernsyn. Bestemmelsen omfatter både værker og frembringelser, hvis
beskyttelsestid var udløbet efter de gældende regler, og værker og
frembringelser, som ikke nød nogen form for beskyttelse efter den gældende
lov. Bestemmelsen omfatter således f.eks. også fotografiske værker, som først
med den nye lov opnår en egentlig værksbeskyttelse. Radiofonier vil i
overgangsperioden være fritaget for de vanskeligheder, som ville være
forbundet med at skulle klarere rettigheder i tilfælde, hvor man ikke havde
anledning til at foretage nogen rettighedsregistrering, da udsendelsen blev
produceret.
Retten til udsendelse gælder, ligesom bestemmelsen i stk. 3, indtil den 1.
januar år 2000. Der henvises herom til bemærkningerne ovenfor. Retten
omfatter såvel udsendelse af radio- og fjernsynsudsendelsen i sin helhed som
ret til isoleret at anvende de værker og frembringelser, som indgår i
udsendelsen, til nyproduktion. Derimod giver bestemmelsen ikke adgang til
anvendelse af værker og frembringelser, som ikke indgår i en optagelse, der
er foretaget med henblik på udsendelse i radio og fjernsyn. Dette er f.eks.
tilfældet med grammofonplader og andet selvstændigt materiale, som måtte
findes i radiofoniernes arkiver. Anvendelse af sådant arkivmateriale omfattes
af den almindelige bestemmelse i § 90, stk. 1, om genoplivning af
rettigheder. Dette indebærer bl.a., at en lydoptagelse, såfremt den er
udgivet, kun må anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse, såfremt der
betales vederlag til de udøvende kunstnere og fremstillerne af lydoptagelser
i overensstemmelse med lovforslagets § 68.
Forslaget til stk. 4 giver under de angivne betingelser radiofonierne en
adgang til frit at kunne udsende ældre optagelser, som er produceret før
lovens ikrafttræden. Med henvisningen til stk. 3 i stk. 4, 1. pkt., udvides
denne ordning til også at gælde for de i stk. 3, 1. pkt., nævnte
produktioner, selv om disse først er færdigproduceret efter lovens
ikrafttræden.
Efter stk. 4, 2. pkt., finder bestemmelsen i 1. pkt. tilsvarende
anvendelse på offentlig fremførelse af filmoptagelser. Med udtrykket
»film« forstås levende billeder med eller uden lyd. Udtrykket
omfatter således, ud over kinematografiske film, også fjernsynsfilm og
videogrammer. Forslaget til stk. 4, 2. pkt., indebærer, at det ikke vil være
nødvendigt at klarere rettigheder for offentlig fremførelse af en film på
grund af genoplivning af rettigheder til værker og frembringelser, som er
medtaget i filmen på et tidspunkt, hvor de ikke var beskyttet. Forslaget er
begrundet i de samme hensyn, som ligger bag de ovennævnte bestemmelser om
radio- og fjernsynsudsendelser. Forslaget gælder for offentlig fremførelse af
filmen. Bestemmelsen giver således adgang til såvel biografvisning som
visning i fjernsyn.
Forslaget til den fjerde overgangsbestemmelse i § 90, stk. 5, har til
formål at opfylde art. 10, stk. 1, i beskyttelsestidsdirektivet. Forslaget,
der har en noget anden karakter end de første 3 forslag til
overgangsbestemmelser, indebærer, at såfremt beskyttelsestiden for et værk
eller en frembringelse ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere,
end den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de
gældende bestemmelser. Situationen vil eksempelvis kunne forekomme ved
beregning af beskyttelsestiden for film. Film er i dag beskyttet i 50 år fra
den længstlevende ophavsmands død. Efter de nye bestemmelser skal
beskyttelsestiden beregnes fra dødsåret for den længstlevende af følgende
personer: Den ledende instruktør, drejebogsforfatteren, dialogforfatteren
eller komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket.
Hvis den sidstlevende ophavsmand eksempelvis er kostumedesigneren, ville de
nye bestemmelser indebære en kortere beskyttelsestid end efter de gældende
bestemmelser.
Efter den gældende lov har rettighedshaverne en evigvarende beskyttelse
for ikkeoffentliggjorte anonyme værker. Den i forslaget til stk. 5 foreslåede
overgangsbestemmelse ville derfor kunne føre til, at denne efter gældende
lovgivning evigvarende beskyttelse skulle respekteres. Da
beskyttelsestidsdirektivet, som foreslået i lovforslagets § 63, stk. 4,
foreskriver en definitiv grænse på 70 år efter værkets frembringelse i
sådanne tilfælde, foreslås overgangsbestemmelsen i forslaget til § 90, stk.
5, begrænset tilsvarende, jf. stk. 5, 2. pkt.
Til nr. 17 og 18 Der er tale om konsekvensændringer som følge af det under
nr. 14 stillede ændringsforslag.
Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist
Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Aage Frandsen (SF) Arne Melchior (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V)
nfmd. Birte Rønn Hornbech (V) Hans Christian Schmidt (V) H. P. Clausen
(KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (FP)
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 82:
»Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af de nødvendige
ændringsforslag til lovforslagets §§ 39-46, så afgiften på blankbånd bringes
på linje med f.eks. det tyske niveau, med henblik på, at nedgangen i
omsætningen af blanke bånd, grænsehandelen med og piratimport af blankbånd
standses?»
Svar:
Efter de for Kulturministeriet foreliggende oplysninger udgør den tyske
båndafgift for lydbånd 12 pfennig og for videobånd 17 pfennig pr. times
spilletid. Sættes DM-kursen til 393, ville et ændringsforslag kunne lyde:
§ 40 affattes således:
» § 40. Vederlaget udgør for lydbånd 0,4716 kr. og for
videobånd 0,6681 kr. pr. times spilletid.«.
Med hensyn til omfanget af grænsehandelen med uindspillede bånd og dennes
indvirkning på størrelsen af den hjemlige omsætning har jeg tidligere
orienteret Kulturudvalget om, at der ikke foreligger sikre oplysninger herom,
jf. nærmere mit brev af 13. marts 1995 med svar på udvalgets spørgsmål nr.
38-43 (alm. del - bilag 273).
For så vidt som formålet med ændringsforslaget - med niveauet i Tyskland
som eksempel - ville være at tilvejebringe overensstemmelse mellem
båndafgiftsniveauet i Danmark og andre lande, vil jeg gerne pege på, at
Europa-Kommissionen arbejder på et udkast til et direktiv med det formål at
opnå en harmonisering inden for EU.
Det forekommer derfor rimeligt at afvente dette initiativ, inden vi i
Danmark tager de gældende regler op til overvejelse.
Jeg skal i øvrigt nævne, at der i lovforslagets § 89, stk. 3, findes en
bestemmelse om, at der skal fremsættes forslag til en revision af §§ 39-46 i
folketingsåret 1995-96.
Denne bestemmelse er overtaget fra den gældende lov, det vil sige lov nr.
338 af 14. maj 1992, som indførte vederlagsordningen vedrørende uindspillede
bånd, hvor den blev begrundet med følgende:
»Da der er tale om en ny vederlagstype, vil det være hensigtsmæssigt
at sikre, at Folketinget inden for en rimelig tid får mulighed for at
genoverveje problemstillingen i lyset af de indhøstede erfaringer.«
Der vil således inden for det nærmeste år blive lejlighed til at tage den
gældende ordning op til nærmere vurdering.
Spørgsmål nr. 88:
»Vil ministeren være indstillet på at stille ændringsforslag til
lovforslaget, således at der i loven indføjes en generel
revisionsbestemmelse?»
Svar:
Jeg kan oplyse, at ophavsretsloven af en række grunde med sikkerhed vil
komme til fornyet behandling i Folketinget flere gange i de nærmeste år.
For det første følger det af lovforslagets § 89, stk. 3, at der i
folketingsåret 1995-96 skal fremsættes forslag til revision af
båndafgiftsbestemmelserne i lovforslagets §§ 39-46.
For det andet skal der antagelig også i Folketingsåret 1995-96 fremsættes
forslag til ændring af lovforslagets § 35 om kabelspredning som følge af, at
denne bestemmelse efter art. 8, stk. 2, i satellit- og
kabelspredningsdirektivet af 27. september 1993 skal være afskaffet senest
den 1. januar 1998.
For det tredje må det forventes, at forhandlingerne inden for EU om et
direktiv om databaser afsluttes i 1995 med deraf følgende lovforslag til
opfyldelse af direktivet antagelig i folketingsåret 1996-97.
For det fjerde må det antages, at det udredningsarbejde, der nu
iværksættes om bibliotekernes situation i den digitale tidsalder, vil lede
til lovændringer inden for de nærmeste år.
På denne baggrund har jeg svært ved at se, at det skulle tjene noget
formål at indføje en generel revisionsbestemmelse i lovforslaget, hvis
hovedformål har været på baggrund af de mange års revisionsovervejelser i
Ophavsretsudvalget at tilvejebringe en samlet ny og systematisk moderniseret
dansk ophavsretslov. Revisioner af denne karakter er tilbage i tiden kun
foretaget med 30 til 40 års mellemrum.
Spørgsmål nr. 91:
»Er det helt udelukket i EU at genforhandle beskyttelsestidens
længde?»
Svar:
Ja. Beskyttelsestidsdirektivet må tages som udtryk for, at et kvalificeret
flertal inden for EU har ønsket at harmonisere beskyttelsestiden på det
højeste niveau, der er gældende inden for Unionen, dvs. op til den
beskyttelsestid på 70 år, som siden 1965 har været gældende i Tyskland.
Direktivet, som blev vedtaget den 29. oktober 1993, skal efter direktivets
art. 13 være sat i kraft i medlemsstaternes lovgivning senest den 1. juli
1995. På denne baggrund finder jeg det ikke realistisk at påregne, at der i
en nærmere fremtid vil kunne gennemføres ændringer i direktivet. Skulle en
sådan mulighed vise sig senere, vil det være min opfattelse, at man fra dansk
side - ligesom tilfældet har været under direktivforhandlingerne - bør
arbejde for en lavere beskyttelsestid uden genoplivning af rettigheder.
Spørgsmål nr. 94:
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelse af 23. maj
1995 fra Den danske Forlæggerforening, jf. bilag 190.«
Svar:
Henvendelsen vedrører § 19, stk. 3, i det af mig den 4. maj 1995 fremsatte
ændringsforslag. Forslaget indebærer, at det skal være tilladt at udlåne et
edb-program, såfremt programmet udgør en del af et litterært værk og udlånes
sammen med dette.
I henvendelsen fra Den danske Forlæggerforening ønsker man den gældende
retstilstand opretholdt, dvs. at der fortsat skal være et generelt forbud mod
udlån af edb-programmer i digitaliseret form.
Som det vil være udvalget bekendt, rejser den digitale udvikling en lang
række spørgsmål af rettighedsmæssig art, som nu vil blive kulegravet i et
særligt udvalg, som er nedsat i forlængelse af betænkningen
»Info-Samfundet år 2000«. Jeg har imidlertid - når det gælder
forslaget til § 19, stk. 3, - ment, at det på dette ene punkt var vigtigt
lovgivningsmæssigt at få taget hul på problemstillingen omkring bibliotekerne
og den digitale udvikling. Jeg kan oplyse, at en tilsvarende ordning er
gennemført i den i Finland vedtagne ophavsretslov af 22. december 1994.
Jeg er opmærksom på, at der kan være grund til nøje at følge, hvorledes
den nye bestemmelse vil virke i praksis, samt at der vil kunne være grund til
at gribe korrigerende ind, såfremt bestemmelsen måtte lede til
kopieringsmisbrug.
Bilag 2
Danske Dagblades ForeningDen 16. maj 1995
Pressens Hus
Skindergade 7
DK-1159 København K.
Folketingets kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K.
Ansattes ophavsret
Tiden nærmer sig, hvor den nye ophavsretslov ventes vedtaget.
Under indtryk heraf vil Danske Dagblades Forening gerne understrege over
for Folketingets Kulturudvalg, at Foreningens synspunkter på ansattes
ophavsret i hele den lange periode, hvor ophavsretsloven har været til
behandling, er blevet stedse mere aktuelle.
Foreningen har sammen med Danmarks Radio, TV 2 og Dansk Magasinpresses
Udgiverforening og i forståelse med Danske Teatres Fællesorganisation og Den
danske Forlæggerforening m.fl. peget på en række problemer, hvoraf de
følgende skal fremhæves som brandaktuelle.
Mest iøjnefaldende i offentligheden er vel i øjeblikket det stærke behov
for at give tv-stationerne mulighed for at disponere over de danske
udsendelser, som de har produceret for licensmidlerne. Som vilkårene er i
dag, bliver danske udsendelser sorteper i konkurrencen med frem for alt
billige - og ofte underlødige - amerikanske eller andre udenlandske
tv-produktioner. År for år vil dette problem forstærkes, hvis ikke
ophavsretsloven giver producenterne de samme muligheder som deres
serieproducerende kolleger i bl.a. England, USA og Brasilien.
Som dansk er det også med bitterhed, man må konstatere, at ophavsretsloven
forhindrer eksport af de fremragende danske musicalproduktioner, som de
seneste år har præget teaterbilledet i Danmark. Totalproduktioner, som ikke
kan sælges på linje med f.eks. Lloyd Webber musicals, fordi ophavsretslovens
beskyttelse ikke tilkommer dem, der har stillet succesen sammen, taget
ansvaret for den og fremskaffet finansieringen.
Også dagbladene skal leve med regler, som i praksis binder bl.a. de
tilbageværende provinsblade til uhensigtsmæssig dobbelt produktion af
artikler om generelle forhold, hvor ressourcerne i stedet kunne anvendes til
at skabe et endnu bredere og bedre artikeludbud om de forhold, som er
specielle for avisernes egne dækningsområder.
Fremtiden, herunder udviklingen i retning af en udbredelse af mediernes
tilbud ud over flere, herunder elektroniske, meddelelsesformer, forudsætter,
at der skabes ophavsretlig mulighed for, at medierne kan blomstre og skabe
arbejdspladser, fordi de er rationelle forretninger med vilkår på linje med
konkurrenter i udlandet og andre brancher i indlandet.
Danske Dagblades Forening må endnu en gang understrege, at ønsket om en
lovregulering ikke kan afvises med henvisning til, at aftalemulighederne blot
kan udnyttes. For ingen af de nævnte medieformer har det vist sig muligt at
skabe aftalebaggrund for den fleksibilitet og rationalitet, som er nødvendig,
hvis udviklingen ikke skal gå i stå og markedet overtages af kapitalstærke
udenlandske aktører.
Afslutningsvis er det magtpålæggende at tilføje, at inkorporeringen af
fotografiloven i ophavsretsloven føjer spot til skade. Inkorporeringen sker
for at skabe retslighed mellem fotografer og »andre« kunstnere. Det
er forståeligt, hvad angår den brøkdel af danske fotografier, som er udført
med den hensigt at skabe fotokunst. Men det er helt urimeligt, at almindelige
ansatte pressefotografer ved afskaffelsen af fotografiloven hæves op til
sammen med deres ansatte journalistkolleger både at kunne nyde goderne ved
den faste og særdeles velgagerede ansættelse og at kunne lukrere på
ophavsretsregler, hvis tankemæssige baggrund er at beskytte den udsatte frie
kunstner, der selv må kæmpe fra dag til dag for at afsætte sine produkter.
Med venlig hilsen
Danske Dagblades Forening
Torben Dalby Larsen
Ebbe Dal
Formand
Adm. direktør
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om biblioteksafgift Retsinformation · 28. oktober 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (Forlængelse af revisionsklausul) Retsinformation · 29. november 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om biblioteksafgift (Ændrede beløbsgrænser m.v.) Retsinformation · 6. november 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (Ophævelse af revisionsklausul) Retsinformation · 13. januar 2011
- Forslag til Lov om Kunstrådet Retsinformation · 15. januar 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.) Retsinformation · 16. januar 2003