Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE OG KILDESKATTELOVEN (ÆNDRING AF REGLERNE OM OPKRÆVNING M.V. AF ARBEJDSGIVERES EGET BIDRAG, GENOPTAGELSE OG MODREGNING M.V. SAMT ARBEJDSMARKEDSFONDENES FINANSIERING M.V.) NR L 66 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 66Betænkning over lovforslagFolketinget26. november 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne besvarer

skriftligt inden 2. behandling.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Finansrådet.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) bemærker, at det er Fremskridtspartiets opfattelse, at

arbejdsmarkedsfondene aldrig burde have været etableret i deres nuværende

form. Det var en fejl at lave tre fonde. Aktiveringsfonden er aldeles

nyttesløs og bør helt nedlægges. Sygedagpengefonden skal have bidrag fra

lønmodtagere og arbejdsgivere, der afspejler sygeligheden inden for det

pågældende fagområde. Også Dagpengefonden skal have anden opbygning. Fondene

skal være selvstændige enheder, der ikke bliver »fodret« med

bruttoskat, men hvortil alle lønmodtagere betaler et variabelt bidrag.

Bidraget skal udmåles for hvert fag og afspejle ledigheden inden for området.

Regeringens løfte om, at fald i ledigheden vil udløse lavere bruttoskat,

er blevet gjort til skamme. Det første løftebrud var, da finansministeren

meddelte, at fondene skulle ses under et, hvorved Dagpengefondens midler

f.eks. kan bruges til aktivering m.v. Det andet løftebrud er kommet nu, hvor

ledigheden efter regeringens udsagn er faldet. I stedet for at sænke

bruttoskatten i 1997 vil den stige fra 7,9 til 8,0 pct. Det vender

Fremskridtspartiet sig imod.

Nærværende lovforslag er med til at cementere fondene yderligere, ligesom

lovforslaget gennem en række omposteringer, der kaldes tekniske, er med til

at styrke statens position og svække borgere og virksomheder. Forslaget

betyder desuden, at der bliver opkrævet ca. 610 mio. kr. ekstra (eller med

skatteministerens ordvalg - undgår provenutab). Fremskridtspartiet mener,

provenutabet burde realiseres, og at det skal være betydeligt større end de

Læs alt

610 mio. kr., som følger af faldende ledighed. Ministeren påstår desuden, at

lovforslaget ikke har nogen erhvervsøkonomiske konsekvenser - det er direkte

forkert, men vidner om den teoretiske verden, ministeren og regeringen

befinder sig i. Selvfølgelig vil 610 mio. kr. kunne mærkes for dansk

erhvervsliv.

Desuden skal ministeren bruge flere ressourcer på nyt edb-udstyr m.v. Alt

i alt er der kun argumenter for at stemme imod lovforslaget.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Susanne Fast Jensen (S)

Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV)

Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V)

Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.

Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Assurandør-Societetet og De Danske Landboforeninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at da regeringen i 1993

gennemførte skattereformen, var løfterne ikke til at tage fejl af.

Arbejdsmarkedsbidraget ville falde, såfremt ledigheden faldt (økonomiminister

Marianne Jelved den 30. maj 1993). Regeringen løber nu fra disse løfter, og

arbejdsmarkedsbidraget er blevet en bruttoskat, der ikke har noget at gøre

med udgifterne til dagpenge, sygedagpenge og aktivering af ledige. Der er

således tale om en ny skatteskrue. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra

arbejdsgiverne trækkes nu af fondene og tjener ikke længere de oprindelige

formål. Således trækkes nu 9 mia. kr. ud, heraf 1 mia. kr. til kommunal

aktivering, hvilket aldrig har været hensigten.

Venstre og Det Konservative Folkeparti tager afstand fra den yderligere

stigning i skatten på 610 mio. kr. Finanspolitiske indgreb skal ske ved

besparelser i den offentlige sektor og ikke ved at indføre nye skatter.

Jacob Buksti (S) nfmd. Steen Jønsson (S) Susanne Fast Jensen (S)

Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV)

Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V)

Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.

Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter