Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 326 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE NR L 326 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 326Betænkning over lovforslagFolketinget12. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og finansministerens

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Advokatrådet, Det Danske Advokatsamfund,

Assurandør-Socieetetet,

Byggeriets Arbejdsgivere,

Dansk Familielandbrug,

Dansk Industri,

De Danske Landboforeninger,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

FTF.

Der er af finansministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag uanset, at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne

ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.

Læs alt

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Mindretallet stemmer imod regeringens såkaldte arbejdsmarkedsreform, da

der ikke er tale om nogen reform. Det er en videreførelse af en

arbejdsmarkedspolitik, som har bidraget stærkt til at skabe de strukturelle

problemer på det danske arbejdsmarked, der er en medvirkende årsag til, at

ledigheden permanent har været helt uacceptabelt høj i en årrække.

Regeringens udspil trækker i den helt forkerte retning: Dagpengeniveauet

er alt for højt, og varigheden på over 9 år med mulighed for forlængelse er

helt uacceptabel.

Uafhængige eksperter har gentagne gange påpeget, at dagpengeydelserne og

den lange dagpengeperiode skal ændres for at nedbringe strukturledigheden.

Mindretallet er enig med den nye vismand, professor Torben Andersen, der i

Arbejdsgiveren 8. juni 1993 skriver: »På ydelsessiden indebærer de

fremlagte lovforslag så godt som ingen realitetsændringer i forhold til det

hidtil gældende system. Med uændrede dagpengeydelser videreføres således de

impulser, der udgår fra dagpengesystemet til sammenpresning af lønstrukturen.

Dette har negative konsekvenser for beskæftigelsen og for fordelingen af

denne.«

Sådan som bruttoskatten er udformet, er det blevet en generel ekstraskat,

som mindretallet på enhver måde må tage afstand fra.

Mindretallet beklager også, at tanken om en decentral

arbejdsmarkedspolitik reelt er indholdsløs, når op imod 10 af de 12

milliarder kr. bruges centralt.

Selv om regeringen har taget nogle elementer fra KV-regeringens planer til

en reform af arbejdsmarkedet, har den desværre gjort dette ved at sætte dem

ind i en sammenhæng, som ikke skaber den nødvendige dynamik, der er

forudsætningen for varig fremgang i beskæftigelsen. I værste fald kan dens

kortsigtede løsninger stille sig i vejen for den langsigtede forbedring og

dermed gøre ondt værre.

Mindretallet frygter, at flere af regeringens elementer vil bidrage til at

forlænge den eksisterende arbejdsløshedskø.

Mindretallet vil derfor stemme imod regeringens forslag og i stedet

arbejde videre for en egentlig reform af arbejdsmarkedet og fortsat tage de

nødvendige initiativer til en langsigtet forbedring.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet mener ikke, at dette lovforslag er godt. Selve ideen med at

oprette fondene har mindretallet intet imod. Men ser man på, hvordan

fordelingen er, på hvem og hvornår der skal betales til fondene, så siger SF

fra.

Arbejdsgiverne kommer ikke til at betale en krone før tidligst i 1997, og

efter lovforslagets l. behandling er det vel tvivlsomt, om de kommer til at

betale noget overhovedet. Derimod skal arbejdstagerne betale rigeligt.

Statens ansvar for arbejdsløsheden hænger sammen med, at staten skal

medbidrage til dagpengefinansieringen. SF mener, at staten mindst skal

fastholdes på halvdelen af bidragene for at blive fastholdt på dette

medansvar for arbejdsløsheden.

Af ovenstående grunde, samt fordi mindretallet ikke har kunnet få den

fornødne indflydelse på, hvordan pengene til aktivering skal bruges,

indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

På arbejdsmarkedsområdet lægges der nu op til ikke mindre end 3 fonde for

at styre henholdsvis dagpenge, aktivering og sygedagpenge.

At dette vil medføre et nyt overvældende bureaukratisk system nævnes blot

for fuldstændighedens skyld.

Tiden burde efter Fremskridtspartiets opfattelse være inde til en delvis

privatisering af dagpengesystemet f.eks. gennem forsikringsordninger.

Dette lægger lovforslaget på ingen måde op til, men derimod foreslås en

cementering af et offentligt dagpengesystem, hvor bruttoskatten bruges som

forklaring på, at det offentlige gradvis træder ud af bl.a. dagpengesystemet.

Erhvervslivets økonomiske rolle bliver også ganske stor, idet der gradvis

indføres store afgifter på erhvervslivet.

Dette hænger dårligt sammen med regeringens gentagne udtalelser om, at

erhvervslivets konkurrenceevne skal forbedres.

Dette lovforslag lægger op til det stik modsatte, og de øgede omkostninger

for erhvervslivet fører helt givet til flere virksomhedslukninger og dermed

flere arbejdsløse.

ÆndringsforslagAf finansministeren , tiltrådt af et flertal

(S, CD, RV og KRF):

Til § 5 1) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.«

2) I stk. 2, stk. 3 og stk. 4 ændres »stk.

5« til: »stk. 6«.

Til § 6 3) Paragraffen affattes således:

»§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede

arbejdsmarkedsbidrag beregnes een gang om året. Beregningerne optages i

finanslovens anmærkninger til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene. Den

beregnede regulering af satserne indgår i den årlige fastsættelse af

bidragssatserne for det kommende finansår, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på

grundlag af forskellen mellem

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med det foregående finansårs bidragssatser

tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten

svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden

opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4-6:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de

selvstændige erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,

hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er

negativt,

b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,

således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og

nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt, og

c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at

overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis

reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 4. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen

for lønmodtagernes og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag eller for

arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det

pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke

bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det eller

de øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen

for arbejdsgiverbidraget til en af fondene skal være større end nul for

finansåret 1995 eller finansåret 1996, sættes arbejdsgiverbidraget til nul

for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund

heraf ikke bliver fordelt, dækkes med halvdelen ved at forhøje lønmodtagernes

og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag og med halvdelen ved at forhøje

statens overførsel.

Stk. 6. For Dagpengefonden kan regulering af bidragssatserne

tidligst ske for det finansår, hvor der i henhold til budgettet ikke er behov

for overførsler fra staten til fonden, og ellers første gang for finansåret

1997. For Aktiveringsfonden og for Sygedagpengefonden kan regulering af

bidragssatserne ske første gang for finansåret 1995.«

Til § 8 4) I stk. 1, litra a, indsættes efter

»penge«: », bortset fra vederlag som nævnt i stk. 2,».

5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord

på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

medregnes ikke til bidragsgrundlaget.«

Til § 9 6) I stk. 1 indsættes efter »§ 8,»:

»stk. 1,».

Til § 10 7) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»I samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til

fradrag i den selvstændige erhvervsdrivendes personlige indkomst efter

personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i

bidragsgrundlaget.«

8) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Hævninger af opsparet overskud i medfør af virksomhedsskattelovens §

13, stk. 1, indgår dog ikke i bidragsgrundlaget som opgjort efter 1. pkt.

Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Til § 11 9) I stk. 1, stk. 5, stk. 6 og

stk. 9, indsættes efter »§ 8,»: »stk. 1,».

10) I stk. 5 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de

statslige told- og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige oplysning

om bidragets størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.«

Til § 12 11) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende

foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.«

Til § 13 12) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5,

indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den

10. december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder.

Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af

kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag dog med modregning af

de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag

indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår

eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Finansministeren kan

efter forhandling med skatteministeren fastsatte de nærmere regler til

gennemførelse af reglerne i dette stykke.«

Til § 21 13) Efter »oplysningspligt over for de statslige

told- og skattemyndigheder,» indsættes: »de statslige told- og

skattemyndigheders oplysningspligt over for de bidragspligtige,».

Til § 22 14) Stk. 3, 2. pkt. , affattes således:

»For bidragspligtige, hvis indkomstår 1994 er startet før den 1. juli

1993, udgør bidraget dog kun 1/12 af det for indkomståret 1994 beregnede

bidrag for hver måned fra den 1. juli 1993 at regne og indtil indkomstårets

udløb.«

15) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., om fremførsel

af underskud til fradrag i bidragsgrundlag finder anvendelse for underskud,

der opstår i indkomståret 1994 eller senere.«

Til § 23 16) Stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 opkræves efter de hidtil gældende

regler på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1. januar 1994,

som modtages i perioden 23. februar 1994-22. februar 1995.«

17) I stk. 3, 2. pkt., ændres »1. januar« til:

»1. juli«.

18) Stk. 3, sidste pkt. udgår.

19) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:

»Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregning, opkrævning og betaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af

ATP-restancer.

Stk. 5. Hypotekbanken kan med tillæg af påløbne renter og

omkostninger inddrive skyldige beløb efter stk. 3 samt ubetalte arbejdsgiver-

og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler ved

udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne

om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 7. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, der er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 4,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget præciseres, at satserne for de øremærkede

arbejdsmarkedsbidrag fastsættes med 1 decimal.

Til nr. 2 Den ændrede henvisning er en følge af det stillede

ændringsforslag til § 6.

Til nr. 3 Med ændringsforslaget forenkles reglerne for regulering af

satserne for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere medfører

ændringsforslaget, at arbejdsgiverne tidligst kan komme til at betale bidrag

i 1997.

Forenklingen består i, at beregningsperioden vil være 1-årig for alle tre

fonde efter ændringsforslaget, mens der oprindeligt var foreslået en 2-årig

beregningsperiode for Dagpengefonden og en 1-årig beregningsperiode for

Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden. Den 2-årige beregningsperiode for

Dagpengefonden var begrundet i hensynet til, at satserne skulle være kendt

forud for overenskomstforhandlingerne og skulle gælde i hele

overenskomstperioden. Herved ville der imidlertid gå meget lang tid fra

indgåelsen af overenskomsterne til den følgende regulering af

bidragssatserne, hvilket kunne svække den positive indvirkning på

arbejdsmarkedet af parternes medfinansiering af udgiftsudviklingen.

Hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne sikres i stedet ved, at

arbejdsgiverne tidligst vil kunne betale bidrag fra 1997. Det gælder for alle

tre fonde. I det oprindelige forslag kunne arbejdsgiverne komme til at betale

bidrag til Aktiveringsfonden og til Sygedagpengefonden allerede fra 1995 og

til Dagpengefonden fra det tidspunkt, hvor staten ikke længere bidrog til

fondens finansiering.

Efter ændringsforslaget vil der for 1997 og 1998 kunne ske regulering af

arbejdsgivernes bidragssatser, som i § 5, stk. 2, litra b, er fastsat til 0,3

pct. i 1997 og 0,6 pct. i 1998.

For lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende bevirker

ændringsforslaget, at bidragssatsen til Dagpengefonden kan reguleres allerede

fra 1997, mens den i det oprindelige forslag tidligst kunne reguleres fra det

tidspunkt, hvor staten ikke længere bidrog til finansiering af fonden.

Vedrørende regulering af lønmodtagernes og de selvstændige erhvervsdrivendes

bidragssatser til de to øvrige fonde er der ikke foreslået ændringer.

Tredjedelsreguleringen bevares, men reglerne er præciseret. Arbejdsgiverne

deltager dog først i tredjedelsreguleringen fra 1997. Det er præciseret, at

der skal ske todeling af reguleringsbeløbet, såfremt lønmodtagerne eller

arbejdsgiverne ikke deltager i reguleringen på grund af reglen om, at

negative bidrag ikke kan forekomme. Endvidere er det præciseret, at

beregningerne af reguleringen af bidragssatserne optages på finansloven i

anmærkningerne til arbejdsmarkedsfondene.

Til nr. 4 og 5 I kildeskattelovens § 48 D og ligningslovens § 33 C findes

bestemmelser om skattefrihed for lønindkomst erhvervet ved tjeneste om bord

på et dansk skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Disse bestemmelser er indsat for at sikre dansk skibsfarts

konkurrenceevne.

Da pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af indtægt erhvervet om bord

på danske skibe under DIS-ordningen, som påpeget af Danmarks Rederiforening i

en henvendelse af 11. juni 1993, vil kunne svække dansk skibsfarts

konkurrenceevne, foreslås det, at vederlag, der erhverves ved arbejde udført

om bord på et dansk DIS-skib, tilsvarende ikke skal medregnes i

bidragsgrundlaget.

Til nr. 6 og 9 Ændringen er en følge af indsættelsen af nyt stk. 2 i § 8.

Til nr. 7, 8 og 15 Ændringsforslagene går ud på, at der ved opgørelsen af

bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændige

erhvervsdrivende skal tages hensyn til underskud, der efter reglerne i

personskatteloven og virksomhedsskatteloven kan fremføres til fradrag i

personlig indkomst/virksomhedsoverskud.

For selvstændige erhvervsdrivende, der beskattes efter personskattelovens

regler (uden anvendelse af kapitalafkastordning), og for selvstændige

erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, opgøres

bidragsgrundlaget herefter som personlig indkomst vedrørende selvstændig

erhvervsvirksomhed med fradrag af et beløb svarende til negativ personlig

indkomst, der er fremført til fradrag i den selvstændige erhvervsdrivendes

personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 eller stk. 4. Det

gælder såvel personlig indkomst hidrørende fra virksomhedsindkomst som fra

f.eks. lønindkomst. Bidrag, der er indeholdt i lønindkomst, ændres dog ikke.

Fradraget som følge af underskudsfremførslen får derfor alene betydning for

bidragsgrundlaget for selvstændig erhvervsvirksomhed. Bidragsgrundlaget kan

dog ikke nedsættes til mindre end nul. Beløb, der er modregnet i

kapitalindkomst eller hos ægtefællen, kan ikke fradrages i bidragsgrundlaget.

For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen,

opgøres bidragsgrundlaget herefter som summen af de overførsler, der sker fra

virksomheden til den skattepligtiges personlige indkomst med undtagelse af

tvangshævninger efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1. Det vil sige

hævninger af årets overskud og af opsparet overskud. Tvangshævninger som

følge af modregning af underskud i opsparet overskud, jf.

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, indgår herefter ikke i

bidragsgrundlaget.

Underskud kan kun fremføres til modregning i bidragsgrundlag vedrørende

selvstændig erhvervsvirksomhed. Har den skattepligtige f.eks. lønindkomst ved

siden af sin virksomhed, kan underskuddet fra virksomheden ikke modregnes i

bidragsgrundlaget hidrørende fra lønmodtagerindkomsten.

Forslaget har virkning fra og med indkomståret 1994, jf.

ikrafttrædelsesbestemmelsens § 22, stk.3.

For selvstændige erhvervsdrivende, der beskattes efter personskattelovens

regler (uden anvendelse af kapitalafkastordning), og for selvstændige

erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, finder reglen om

adgang til fremførsel af underskud i bidragsgrundlaget først anvendelse for

underskud, der opstår i indkomståret 1994 eller senere.

For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, vil

virksomhedsunderskud fra før indkomståret 1994 kunne fremføres i

bidragsgrundlaget. Dette skyldes det forhold, at virksomhedsskattelovens §

13, stk. 4, bestemmer, at resterende underskud fra tidligere år skal

modregnes i årets overskud før beregning af kapitalafkast. Dette modsvares

af, at opsparet overskud fra før 1994 indgår i bidragsgrundlaget, når

overskuddet hæves.

Engangsudgifterne til edb som følge af ændringsforslaget er på i alt 1,1

mio. kr. fordelt med 850.000 kr. i 1993 og 250.000 kr. i 1994.

Driftsudgifterne til edb forøges med 100.000 kr. om året.

Til nr. 10 Efter lovforslagets § 11, stk. 5, skal pensionsinstitutter for

hvert kalenderår give oplysning til den bidragspligtige om bidragenes

størrelse for året.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,

at de statslige told- og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige

oplysning om bidragets størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Begrundelsen herfor er, at ATP's omkostninger i forbindelse med

oplysningspligten ikke står i et rimeligt forhold til størrelsen af de beløb,

som ATP skal give oplysning om. Selve ATP-bidraget oplyses i forvejen på

årsopgørelsen.

Til nr. 11 De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag opkræves på samme måde som

opkrævning af B-skatter fra selvstændige erhvervsdrivende og opkræves sammen

med B-skatterne.

Det præciseres med ændringsforslaget, at perioden for acontoopkrævning af

arbejdsmarkedsbidrag også er kalenderåret.

Til nr. 12 Opgaven med at beregne og opkræve arbejdsmarkedsbidrag af

pensionsindbetalinger er en ny opgave, som pålægges pensions- og

forsikringsselskaber.

Som kompensation for det administrative merarbejde, pensionskasser m.v.

herved påføres, foreslås det at ændre opkrævningen, således at denne sker een

gang årligt, idet de pågældende dog den 10. december i kalenderåret skal

foretage en acontoindbetaling af årets forventede bidrag.

Til nr. 13 Skatteministeren bemyndiges efter ændringsforslaget til at

fastsætte regler om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan give den

bidragspligtige oplysning om arbejdsmarkedsbidragets størrelse, herunder om

fordelingen af bidraget på de 3 arbejdsmarkedsfonde.

Til nr. 14 Efter ændringsforslaget skal bidragspligtige, hvis indkomstår

1994 er startet før 1. juli 1993, kun betale en forholdsmæssig del af

bidraget for 1994. Bidraget skal betales for det antal måneder af

indkomståret, der er fra den 1. juli 1993 og frem til udløbet af indkomståret

1994.

Til nr. 16-18 Ændringsforslagene, der er udarbejdet i nært samarbejde med

ATP-huset, præciserer, at lønmodtagerbidrag vedrørende 1994, der er i

restance, beregnes på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1.

januar 1994, som modtages i perioden 23. februar 1994 - 22. februar 1995.

ATP-restancer modtaget efter den 22. februar 1995 vil ikke danne grundlag for

beregning og opkrævning af AUD-bidragsrestancer. Endvidere er det fundet

hensigtsmæssigt at forskyde ATP's overdragelse af restancer til Hypotekbanken

med et halvt år til den 1. juli 1995.

Til nr. 19 Ændringsforslaget betyder, at der skabes hjemmel til at

fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af restante

AUD-lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer, jf. stk. 3.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at den hidtidige hjemmel i

AUD-lovens § 5, stk. 8-10, til udpantning og lønindeholdelse i forbindelse

med inddrivelsen af skyldige arbejdsgiverbidrag efter de regler, der var

gældende indtil 1. januar 1988, videreføres, uanset loven ophæves. Samtidig

foreslås det, at hjemmelen til tillige at foretage lønindeholdelse for

skyldige lønmodtagerbidrag efter de dagældende regler præciseres.

Inddrivelsen sker hos den arbejdsgiver, der skulle have tilbageholdt og

afregnet lønmodtagerens bidrag ved lønudbetalingen. Disse fordringer udgør

pr. 1. maj 1993 i alt ca. 18 mio. kr., som fortsat søges inddrevet af

Hypotekbanken.

Endvidere tilvejebringes hjemmel for, at Hypotekbanken kan indhente

økonomiske oplysninger om debitorerne hos told- og skattemyndighederne. En

sådan adgang er et væsentligt led i inddrivelsesarbejdet, dels ved

fastsættelse af afviklingsordninger og lign., dels som forudsætning for

udstedelse af pålæg om lønindeholdelse.

Ifølge ændringsforslaget bemyndiges finansministeren til at fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved lønindeholdelse. Bemyndigelsen vil blive

udnyttet til at fastsætte regler om bl.a. løbende indbetalinger fra den

indeholdelsespligtige og underretningspligt for såvel den

indeholdelsespligtige som skyldneren om skyldnerens arbejdsmæssige og

økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen.

Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive

berørt af forslaget, og lønindeholdelseskrav vedrørende bidragsydelser vil

også fortsat blive fyldestgjort efter skattekrav, men forud for krav i

henhold til dette forslag.

Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen

Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Klaus Hækkerup (S) Lilli Gyldenkilde

(SF) nfmd. Aage Frandsen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Per Stig Møller

(KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Bertel

Haarder (V) Poul Nødgaard (FP) Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Glønborg

(KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 3:

»Betaler arbejdsgiverne i dag arbejdsmarkedsafgift til dagpenge ud

over de 3 pct. af momsen, der konteres som arbejdsmarkedsafgift?»

Svar:

Ved omlægningen af arbejdsgiverafgifterne i 1987 bortfaldt arbejdsgivernes

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og AUD udformet som et beløb pr.

fuldtidsbeskæftiget. Arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen

udgjorde indtil 1987 12 gange dagpengesatsen pr. fuldtidsbeskæftiget. I

stedet er siden overført en andel af statens indtægter fra tillægsmoms og

lønsumsafgift beregnet på en sådan måde, at overførslen svarer til bidragene

opgjort efter principperne fra før 1988.

Det er således ikke hele provenuet af tillægsmomsen på 3 pct., der har

været overført som arbejdsgivernes bidrag, men kun en andel heraf, og dette

princip forudsættes videreført uændret.

Arbejdsgiverne bidrager i dag ikke til dagpengene over finansloven ud over

andelen af tillægsmoms og lønsumsafgift. Arbejdsgiverne medvirker imidlertid

uden for finansloven til finansieringen af dagpengeudgifter, idet de

finansierer udgifterne til den første ledighedsdag og - fra 1. juni 1993 -

også den anden ledighedsdag.

Spørgsmål 13:

»Hvorledes vil regeringen sikre at kunne leve op til garantien om, at

den disponible indkomst efter beskatning af pensionsindkomster på

udbetalingstidspunktet opretholdes?»

Svar:

Skattereformen medfører en kraftig reduktion af beskatningen af

pensionsindkomst. Årsagen er, at indkomstskatten reduceres, hvilket kommer

pensionsindkomster til gode. For erhvervsaktive opvejer

arbejdsmarkedsbidragene delvist dette, men der opkræves ikke

arbejdsmarkedsbidrag til pensionsindkomster.

Der opkræves heller ikke arbejdsmarkedsbidrag af allerede opsparede

pensionskonti, jf. besvarelsen af spørgsmål 7.

Spørgsmål 17:

»Hvor stort et fald i ledigheden skal der ske, før statens bidrag til

dagpengefonden ophører og arbejdsmarkedsbidraget for personer og virksomheder

falder?»

Svar:

Udgifterne til dagpenge skal falde med 26,6 mia. kr. i 1994, såfremt

staten ikke skal bidrage til Dagpengefonden, jf. tabel 1. Dette svarer

til et fald i ledigheden på ca. 200.000 forsikrede.

Tabel 1. Dagpengeudgifter og ledighed uden statslig medfinansiering

til Dagpengefonden

---------------------------------------------------------------------

Mia. kr. i 1994-niveau 1994 1995 1996 1997 1998

---------------------------------------------------------------------

Udgifter i Dagpengefonden i alt 45,5 45,5 45,5 45,5 45,5

Finansiering via tillægsmoms

og kontingenter 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0

Finansieret af arbejds-

markedsbidrag 4,9 10,6 16,2 23,5 25,1

Statens medfinansiering af

Dagpengefonden 26,6 20,9 15,3 8,0 6,4

Nødvendigt fald i ledighed

for ophør af statslig

medfinansiering, 1.000

forsikrede 200 157 115 60 48

---------------------------------------------------------------------

Note: Beregningsteknisk er der forudsat uændrede dagpengeudgifter. I 1998

skal ledigheden reduceres med 48.000 personer, for at Dagpengefondens

udgifter fuldt ud finansieres af lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere.

Der er tale om skøn på samme grundlag som i bemærkningerne til lovforslaget.

Spørgsmål 22:

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til vedlagte artikel i

Berlingske Tidende den 8. juni 1993 omhandlende tilsagnsordningerne, som ved

indførelse af bruttoskatten kommer til at forøge erhvervslivets

pensionsomkostninger. For SAS« vedkommende bliver beløbet 30-40 mio. kr.

ekstra pr. år.

Det ønskes samtidig oplyst, hvor stort det samlede ekstrabeløb for dansk

erhvervsliv skønnes at blive.'

Svar:

I artiklen gøres rede for det forhold, at SAS har afgivet tilsagn til

medarbejdere om, at de som pension vil modtage en vis fast procentdel af

lønnen. Eftersom SAS' indbetalinger til pensionsordningerne belægges med

arbejdsmarkedsbidrag, må indbetalingerne forhøjes, hvis den opsparede kapitel

fortsat skal være tilstrækkelig til at honorere tilsagnene.

Jeg er opmærksom på det problem, der rejses i artiklen. Finansministeren

er selv arbejdsgiver for de statslige tjenestemænd.

Tjenestemandspensionsordningen er en tilsagnsordning, hvor det rejste problem

har foreligget.

På tjenestemandsområdet vil problemet være løst, hvis Folketinget vedtager

lovforslag nr. 312 (lov om ændring af lov om tjenestemandspension m.v.;

ophævelse af regler om samordningsfradrag og tilpasning til skattereform og

arbejdsmarkedsbidrag). I lovforslaget foreslås en tilpasning af

tjenestemandspensionstilsagnet, så der tages hensyn til

arbejdsmarkedsbidraget i en balanceret løsning. Samtidig afskaffes

samordningsfradraget.

Lovforslaget er fremsat efter drøftelser, jeg har haft med

tjenestemændenes organisationer. På lignende måde vil det være muligt for

andre arbejdsgivere med tilsagnsordninger at optage forhandling med de

ansatte. Udgangspunktet for disse forhandlinger må være, at realværdien af

tilsagnet holdes uændret. Eftersom skattereformen har medført en reduktion af

beskatningen af pensionsindkomst, vil det være naturligt, at

pensionstilsagnet reduceres som procentdel af lønnen. Herved vil

arbejdsgivere som SAS undgå den omkostningsforøgelse, som omtales i artiklen.

Det skønnes, at ud af de op mod 1,5 mio. personer, der har eller i

indeværende overenskomstperiode vil få pensionsordninger, hvoraf der skal

indbetales arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. ATP), har godt 20.000 personer

tilsagnsordninger.

Spørgsmål 33:

»Hvad er begrundelsen for, at regeringen ønsker at ødelægge/hæmme

incitamenterne til opsparing til alderdomsforsørgelse?»

Svar:

Forslaget om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsmæssig

indkomst, herunder den del af lønnen, der anvendes til pensionsopsparing,

medfører ikke nogen forringelse af incitamenterne til pensionsopsparing.

Det bidrag, der betales af pensionsindbetalinger nu, modsvares af, at der

ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen af pensionen.

Regeringens forslag sikrer, at den nuværende balance mellem den del af

indkomsten, der umiddelbart er til disposition for lønmodtagerne, og den del

af indkomsten, der anvendes til sikring af alderdommen, er uændret.

Spørgsmål 36:

»Betyder Finansministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

regulering af arbejdsmarkedsbidrag (forslagets paragraf 6, stk. 6), at de i

paragraf 5 angivne procenter på grund af regulering kan være større for

bidrag til Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden allerede i 1995, og at man

derfor i øvrigt kan fastslå, at de i bemærkningerne s. 9 anførte pct.satser

for arbejdsmarkedsbidrag skal forstås som uregulerede og derfor f.eks. kan

være mere end 6,0 i 1995 og meget mere end 8,6 pct. i 1998?»

Svar:

Nej, det har aldrig været hensigten, at finansministeren skulle kunne

ændre satserne uden ny lovgivning, jf. bemærkningerne til lovforslagets

paragraf 5. Den i paragraf 6, stk. 6, indeholdte reguleringshjemmel har alene

været tænkt som en adgang til at ændre rent tekniske beregningsregler.

Jeg agter i øvrigt at fremsætte et ændringsforslag, der fjerner paragraf

6, stk. 6, da den skønnes at være unødvendig.

Spørgsmål 37:

»Hvis Finansministeren får den nævnte hjemmel til at regulere

arbejdsmarkedsbidragene, omend der naturligvis synes visse begrænsninger,

hvordan hænger det så sammen med det i bemærkningerne s. 11 anførte om

grundlovens paragraf 43? Hvis man allerede ved lov har fastsat, hvordan man

regulerer en skat, hvor megen betydning har det så at fremsætte forslag til

reguleringslov?»

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 36.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter