1992 BTL 326 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE NR L 326 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og finansministerens
svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Advokatrådet, Det Danske Advokatsamfund,
Assurandør-Socieetetet,
Byggeriets Arbejdsgivere,
Dansk Familielandbrug,
Dansk Industri,
De Danske Landboforeninger,
Erhvervenes Skattesekretariat,
Finansrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
FTF.
Der er af finansministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en
helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af
regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens
lovforslag uanset, at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,
hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne
ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre sammenhænge.
Læs alt
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Mindretallet stemmer imod regeringens såkaldte arbejdsmarkedsreform, da
der ikke er tale om nogen reform. Det er en videreførelse af en
arbejdsmarkedspolitik, som har bidraget stærkt til at skabe de strukturelle
problemer på det danske arbejdsmarked, der er en medvirkende årsag til, at
ledigheden permanent har været helt uacceptabelt høj i en årrække.
Regeringens udspil trækker i den helt forkerte retning: Dagpengeniveauet
er alt for højt, og varigheden på over 9 år med mulighed for forlængelse er
helt uacceptabel.
Uafhængige eksperter har gentagne gange påpeget, at dagpengeydelserne og
den lange dagpengeperiode skal ændres for at nedbringe strukturledigheden.
Mindretallet er enig med den nye vismand, professor Torben Andersen, der i
Arbejdsgiveren 8. juni 1993 skriver: »På ydelsessiden indebærer de
fremlagte lovforslag så godt som ingen realitetsændringer i forhold til det
hidtil gældende system. Med uændrede dagpengeydelser videreføres således de
impulser, der udgår fra dagpengesystemet til sammenpresning af lønstrukturen.
Dette har negative konsekvenser for beskæftigelsen og for fordelingen af
denne.«
Sådan som bruttoskatten er udformet, er det blevet en generel ekstraskat,
som mindretallet på enhver måde må tage afstand fra.
Mindretallet beklager også, at tanken om en decentral
arbejdsmarkedspolitik reelt er indholdsløs, når op imod 10 af de 12
milliarder kr. bruges centralt.
Selv om regeringen har taget nogle elementer fra KV-regeringens planer til
en reform af arbejdsmarkedet, har den desværre gjort dette ved at sætte dem
ind i en sammenhæng, som ikke skaber den nødvendige dynamik, der er
forudsætningen for varig fremgang i beskæftigelsen. I værste fald kan dens
kortsigtede løsninger stille sig i vejen for den langsigtede forbedring og
dermed gøre ondt værre.
Mindretallet frygter, at flere af regeringens elementer vil bidrage til at
forlænge den eksisterende arbejdsløshedskø.
Mindretallet vil derfor stemme imod regeringens forslag og i stedet
arbejde videre for en egentlig reform af arbejdsmarkedet og fortsat tage de
nødvendige initiativer til en langsigtet forbedring.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet mener ikke, at dette lovforslag er godt. Selve ideen med at
oprette fondene har mindretallet intet imod. Men ser man på, hvordan
fordelingen er, på hvem og hvornår der skal betales til fondene, så siger SF
fra.
Arbejdsgiverne kommer ikke til at betale en krone før tidligst i 1997, og
efter lovforslagets l. behandling er det vel tvivlsomt, om de kommer til at
betale noget overhovedet. Derimod skal arbejdstagerne betale rigeligt.
Statens ansvar for arbejdsløsheden hænger sammen med, at staten skal
medbidrage til dagpengefinansieringen. SF mener, at staten mindst skal
fastholdes på halvdelen af bidragene for at blive fastholdt på dette
medansvar for arbejdsløsheden.
Af ovenstående grunde, samt fordi mindretallet ikke har kunnet få den
fornødne indflydelse på, hvordan pengene til aktivering skal bruges,
indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
På arbejdsmarkedsområdet lægges der nu op til ikke mindre end 3 fonde for
at styre henholdsvis dagpenge, aktivering og sygedagpenge.
At dette vil medføre et nyt overvældende bureaukratisk system nævnes blot
for fuldstændighedens skyld.
Tiden burde efter Fremskridtspartiets opfattelse være inde til en delvis
privatisering af dagpengesystemet f.eks. gennem forsikringsordninger.
Dette lægger lovforslaget på ingen måde op til, men derimod foreslås en
cementering af et offentligt dagpengesystem, hvor bruttoskatten bruges som
forklaring på, at det offentlige gradvis træder ud af bl.a. dagpengesystemet.
Erhvervslivets økonomiske rolle bliver også ganske stor, idet der gradvis
indføres store afgifter på erhvervslivet.
Dette hænger dårligt sammen med regeringens gentagne udtalelser om, at
erhvervslivets konkurrenceevne skal forbedres.
Dette lovforslag lægger op til det stik modsatte, og de øgede omkostninger
for erhvervslivet fører helt givet til flere virksomhedslukninger og dermed
flere arbejdsløse.
ÆndringsforslagAf finansministeren , tiltrådt af et flertal
(S, CD, RV og KRF):
Til § 5 1) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.«
2) I stk. 2, stk. 3 og stk. 4 ændres »stk.
5« til: »stk. 6«.
Til § 6 3) Paragraffen affattes således:
»§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag beregnes een gang om året. Beregningerne optages i
finanslovens anmærkninger til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene. Den
beregnede regulering af satserne indgår i den årlige fastsættelse af
bidragssatserne for det kommende finansår, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på
grundlag af forskellen mellem
a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med det foregående finansårs bidragssatser
tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten
svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden
opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og
b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.
Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4-6:
a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de
selvstændige erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,
hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er
negativt,
b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,
således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og
nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt, og
c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at
overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis
reguleringsbehovet er negativt.
Stk. 4. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen
for lønmodtagernes og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag eller for
arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det
pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke
bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det eller
de øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.
Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen
for arbejdsgiverbidraget til en af fondene skal være større end nul for
finansåret 1995 eller finansåret 1996, sættes arbejdsgiverbidraget til nul
for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund
heraf ikke bliver fordelt, dækkes med halvdelen ved at forhøje lønmodtagernes
og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag og med halvdelen ved at forhøje
statens overførsel.
Stk. 6. For Dagpengefonden kan regulering af bidragssatserne
tidligst ske for det finansår, hvor der i henhold til budgettet ikke er behov
for overførsler fra staten til fonden, og ellers første gang for finansåret
1997. For Aktiveringsfonden og for Sygedagpengefonden kan regulering af
bidragssatserne ske første gang for finansåret 1995.«
Til § 8 4) I stk. 1, litra a, indsættes efter
»penge«: », bortset fra vederlag som nævnt i stk. 2,».
5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord
på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
medregnes ikke til bidragsgrundlaget.«
Til § 9 6) I stk. 1 indsættes efter »§ 8,»:
»stk. 1,».
Til § 10 7) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»I samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til
fradrag i den selvstændige erhvervsdrivendes personlige indkomst efter
personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i
bidragsgrundlaget.«
8) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Hævninger af opsparet overskud i medfør af virksomhedsskattelovens §
13, stk. 1, indgår dog ikke i bidragsgrundlaget som opgjort efter 1. pkt.
Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Til § 11 9) I stk. 1, stk. 5, stk. 6 og
stk. 9, indsættes efter »§ 8,»: »stk. 1,».
10) I stk. 5 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de
statslige told- og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige oplysning
om bidragets størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.«
Til § 12 11) Stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.«
Til § 13 12) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5,
indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den
10. december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder.
Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af
kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag dog med modregning af
de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag
indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår
eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Finansministeren kan
efter forhandling med skatteministeren fastsatte de nærmere regler til
gennemførelse af reglerne i dette stykke.«
Til § 21 13) Efter »oplysningspligt over for de statslige
told- og skattemyndigheder,» indsættes: »de statslige told- og
skattemyndigheders oplysningspligt over for de bidragspligtige,».
Til § 22 14) Stk. 3, 2. pkt. , affattes således:
»For bidragspligtige, hvis indkomstår 1994 er startet før den 1. juli
1993, udgør bidraget dog kun 1/12 af det for indkomståret 1994 beregnede
bidrag for hver måned fra den 1. juli 1993 at regne og indtil indkomstårets
udløb.«
15) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., om fremførsel
af underskud til fradrag i bidragsgrundlag finder anvendelse for underskud,
der opstår i indkomståret 1994 eller senere.«
Til § 23 16) Stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 opkræves efter de hidtil gældende
regler på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1. januar 1994,
som modtages i perioden 23. februar 1994-22. februar 1995.«
17) I stk. 3, 2. pkt., ændres »1. januar« til:
»1. juli«.
18) Stk. 3, sidste pkt. udgår.
19) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:
»Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregning, opkrævning og betaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af
ATP-restancer.
Stk. 5. Hypotekbanken kan med tillæg af påløbne renter og
omkostninger inddrive skyldige beløb efter stk. 3 samt ubetalte arbejdsgiver-
og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler ved
udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne
om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 7. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, der er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 4,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Med ændringsforslaget præciseres, at satserne for de øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag fastsættes med 1 decimal.
Til nr. 2 Den ændrede henvisning er en følge af det stillede
ændringsforslag til § 6.
Til nr. 3 Med ændringsforslaget forenkles reglerne for regulering af
satserne for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere medfører
ændringsforslaget, at arbejdsgiverne tidligst kan komme til at betale bidrag
i 1997.
Forenklingen består i, at beregningsperioden vil være 1-årig for alle tre
fonde efter ændringsforslaget, mens der oprindeligt var foreslået en 2-årig
beregningsperiode for Dagpengefonden og en 1-årig beregningsperiode for
Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden. Den 2-årige beregningsperiode for
Dagpengefonden var begrundet i hensynet til, at satserne skulle være kendt
forud for overenskomstforhandlingerne og skulle gælde i hele
overenskomstperioden. Herved ville der imidlertid gå meget lang tid fra
indgåelsen af overenskomsterne til den følgende regulering af
bidragssatserne, hvilket kunne svække den positive indvirkning på
arbejdsmarkedet af parternes medfinansiering af udgiftsudviklingen.
Hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne sikres i stedet ved, at
arbejdsgiverne tidligst vil kunne betale bidrag fra 1997. Det gælder for alle
tre fonde. I det oprindelige forslag kunne arbejdsgiverne komme til at betale
bidrag til Aktiveringsfonden og til Sygedagpengefonden allerede fra 1995 og
til Dagpengefonden fra det tidspunkt, hvor staten ikke længere bidrog til
fondens finansiering.
Efter ændringsforslaget vil der for 1997 og 1998 kunne ske regulering af
arbejdsgivernes bidragssatser, som i § 5, stk. 2, litra b, er fastsat til 0,3
pct. i 1997 og 0,6 pct. i 1998.
For lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende bevirker
ændringsforslaget, at bidragssatsen til Dagpengefonden kan reguleres allerede
fra 1997, mens den i det oprindelige forslag tidligst kunne reguleres fra det
tidspunkt, hvor staten ikke længere bidrog til finansiering af fonden.
Vedrørende regulering af lønmodtagernes og de selvstændige erhvervsdrivendes
bidragssatser til de to øvrige fonde er der ikke foreslået ændringer.
Tredjedelsreguleringen bevares, men reglerne er præciseret. Arbejdsgiverne
deltager dog først i tredjedelsreguleringen fra 1997. Det er præciseret, at
der skal ske todeling af reguleringsbeløbet, såfremt lønmodtagerne eller
arbejdsgiverne ikke deltager i reguleringen på grund af reglen om, at
negative bidrag ikke kan forekomme. Endvidere er det præciseret, at
beregningerne af reguleringen af bidragssatserne optages på finansloven i
anmærkningerne til arbejdsmarkedsfondene.
Til nr. 4 og 5 I kildeskattelovens § 48 D og ligningslovens § 33 C findes
bestemmelser om skattefrihed for lønindkomst erhvervet ved tjeneste om bord
på et dansk skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
Disse bestemmelser er indsat for at sikre dansk skibsfarts
konkurrenceevne.
Da pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag af indtægt erhvervet om bord
på danske skibe under DIS-ordningen, som påpeget af Danmarks Rederiforening i
en henvendelse af 11. juni 1993, vil kunne svække dansk skibsfarts
konkurrenceevne, foreslås det, at vederlag, der erhverves ved arbejde udført
om bord på et dansk DIS-skib, tilsvarende ikke skal medregnes i
bidragsgrundlaget.
Til nr. 6 og 9 Ændringen er en følge af indsættelsen af nyt stk. 2 i § 8.
Til nr. 7, 8 og 15 Ændringsforslagene går ud på, at der ved opgørelsen af
bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændige
erhvervsdrivende skal tages hensyn til underskud, der efter reglerne i
personskatteloven og virksomhedsskatteloven kan fremføres til fradrag i
personlig indkomst/virksomhedsoverskud.
For selvstændige erhvervsdrivende, der beskattes efter personskattelovens
regler (uden anvendelse af kapitalafkastordning), og for selvstændige
erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, opgøres
bidragsgrundlaget herefter som personlig indkomst vedrørende selvstændig
erhvervsvirksomhed med fradrag af et beløb svarende til negativ personlig
indkomst, der er fremført til fradrag i den selvstændige erhvervsdrivendes
personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 eller stk. 4. Det
gælder såvel personlig indkomst hidrørende fra virksomhedsindkomst som fra
f.eks. lønindkomst. Bidrag, der er indeholdt i lønindkomst, ændres dog ikke.
Fradraget som følge af underskudsfremførslen får derfor alene betydning for
bidragsgrundlaget for selvstændig erhvervsvirksomhed. Bidragsgrundlaget kan
dog ikke nedsættes til mindre end nul. Beløb, der er modregnet i
kapitalindkomst eller hos ægtefællen, kan ikke fradrages i bidragsgrundlaget.
For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen,
opgøres bidragsgrundlaget herefter som summen af de overførsler, der sker fra
virksomheden til den skattepligtiges personlige indkomst med undtagelse af
tvangshævninger efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1. Det vil sige
hævninger af årets overskud og af opsparet overskud. Tvangshævninger som
følge af modregning af underskud i opsparet overskud, jf.
virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, indgår herefter ikke i
bidragsgrundlaget.
Underskud kan kun fremføres til modregning i bidragsgrundlag vedrørende
selvstændig erhvervsvirksomhed. Har den skattepligtige f.eks. lønindkomst ved
siden af sin virksomhed, kan underskuddet fra virksomheden ikke modregnes i
bidragsgrundlaget hidrørende fra lønmodtagerindkomsten.
Forslaget har virkning fra og med indkomståret 1994, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelsens § 22, stk.3.
For selvstændige erhvervsdrivende, der beskattes efter personskattelovens
regler (uden anvendelse af kapitalafkastordning), og for selvstændige
erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, finder reglen om
adgang til fremførsel af underskud i bidragsgrundlaget først anvendelse for
underskud, der opstår i indkomståret 1994 eller senere.
For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, vil
virksomhedsunderskud fra før indkomståret 1994 kunne fremføres i
bidragsgrundlaget. Dette skyldes det forhold, at virksomhedsskattelovens §
13, stk. 4, bestemmer, at resterende underskud fra tidligere år skal
modregnes i årets overskud før beregning af kapitalafkast. Dette modsvares
af, at opsparet overskud fra før 1994 indgår i bidragsgrundlaget, når
overskuddet hæves.
Engangsudgifterne til edb som følge af ændringsforslaget er på i alt 1,1
mio. kr. fordelt med 850.000 kr. i 1993 og 250.000 kr. i 1994.
Driftsudgifterne til edb forøges med 100.000 kr. om året.
Til nr. 10 Efter lovforslagets § 11, stk. 5, skal pensionsinstitutter for
hvert kalenderår give oplysning til den bidragspligtige om bidragenes
størrelse for året.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
at de statslige told- og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige
oplysning om bidragets størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Begrundelsen herfor er, at ATP's omkostninger i forbindelse med
oplysningspligten ikke står i et rimeligt forhold til størrelsen af de beløb,
som ATP skal give oplysning om. Selve ATP-bidraget oplyses i forvejen på
årsopgørelsen.
Til nr. 11 De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag opkræves på samme måde som
opkrævning af B-skatter fra selvstændige erhvervsdrivende og opkræves sammen
med B-skatterne.
Det præciseres med ændringsforslaget, at perioden for acontoopkrævning af
arbejdsmarkedsbidrag også er kalenderåret.
Til nr. 12 Opgaven med at beregne og opkræve arbejdsmarkedsbidrag af
pensionsindbetalinger er en ny opgave, som pålægges pensions- og
forsikringsselskaber.
Som kompensation for det administrative merarbejde, pensionskasser m.v.
herved påføres, foreslås det at ændre opkrævningen, således at denne sker een
gang årligt, idet de pågældende dog den 10. december i kalenderåret skal
foretage en acontoindbetaling af årets forventede bidrag.
Til nr. 13 Skatteministeren bemyndiges efter ændringsforslaget til at
fastsætte regler om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan give den
bidragspligtige oplysning om arbejdsmarkedsbidragets størrelse, herunder om
fordelingen af bidraget på de 3 arbejdsmarkedsfonde.
Til nr. 14 Efter ændringsforslaget skal bidragspligtige, hvis indkomstår
1994 er startet før 1. juli 1993, kun betale en forholdsmæssig del af
bidraget for 1994. Bidraget skal betales for det antal måneder af
indkomståret, der er fra den 1. juli 1993 og frem til udløbet af indkomståret
1994.
Til nr. 16-18 Ændringsforslagene, der er udarbejdet i nært samarbejde med
ATP-huset, præciserer, at lønmodtagerbidrag vedrørende 1994, der er i
restance, beregnes på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1.
januar 1994, som modtages i perioden 23. februar 1994 - 22. februar 1995.
ATP-restancer modtaget efter den 22. februar 1995 vil ikke danne grundlag for
beregning og opkrævning af AUD-bidragsrestancer. Endvidere er det fundet
hensigtsmæssigt at forskyde ATP's overdragelse af restancer til Hypotekbanken
med et halvt år til den 1. juli 1995.
Til nr. 19 Ændringsforslaget betyder, at der skabes hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af restante
AUD-lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer, jf. stk. 3.
Ændringsforslaget indebærer endvidere, at den hidtidige hjemmel i
AUD-lovens § 5, stk. 8-10, til udpantning og lønindeholdelse i forbindelse
med inddrivelsen af skyldige arbejdsgiverbidrag efter de regler, der var
gældende indtil 1. januar 1988, videreføres, uanset loven ophæves. Samtidig
foreslås det, at hjemmelen til tillige at foretage lønindeholdelse for
skyldige lønmodtagerbidrag efter de dagældende regler præciseres.
Inddrivelsen sker hos den arbejdsgiver, der skulle have tilbageholdt og
afregnet lønmodtagerens bidrag ved lønudbetalingen. Disse fordringer udgør
pr. 1. maj 1993 i alt ca. 18 mio. kr., som fortsat søges inddrevet af
Hypotekbanken.
Endvidere tilvejebringes hjemmel for, at Hypotekbanken kan indhente
økonomiske oplysninger om debitorerne hos told- og skattemyndighederne. En
sådan adgang er et væsentligt led i inddrivelsesarbejdet, dels ved
fastsættelse af afviklingsordninger og lign., dels som forudsætning for
udstedelse af pålæg om lønindeholdelse.
Ifølge ændringsforslaget bemyndiges finansministeren til at fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden ved lønindeholdelse. Bemyndigelsen vil blive
udnyttet til at fastsætte regler om bl.a. løbende indbetalinger fra den
indeholdelsespligtige og underretningspligt for såvel den
indeholdelsespligtige som skyldneren om skyldnerens arbejdsmæssige og
økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen.
Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive
berørt af forslaget, og lønindeholdelseskrav vedrørende bidragsydelser vil
også fortsat blive fyldestgjort efter skattekrav, men forud for krav i
henhold til dette forslag.
Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen
Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Klaus Hækkerup (S) Lilli Gyldenkilde
(SF) nfmd. Aage Frandsen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Per Stig Møller
(KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Bertel
Haarder (V) Poul Nødgaard (FP) Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Glønborg
(KRF) Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 3:
»Betaler arbejdsgiverne i dag arbejdsmarkedsafgift til dagpenge ud
over de 3 pct. af momsen, der konteres som arbejdsmarkedsafgift?»
Svar:
Ved omlægningen af arbejdsgiverafgifterne i 1987 bortfaldt arbejdsgivernes
bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og AUD udformet som et beløb pr.
fuldtidsbeskæftiget. Arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen
udgjorde indtil 1987 12 gange dagpengesatsen pr. fuldtidsbeskæftiget. I
stedet er siden overført en andel af statens indtægter fra tillægsmoms og
lønsumsafgift beregnet på en sådan måde, at overførslen svarer til bidragene
opgjort efter principperne fra før 1988.
Det er således ikke hele provenuet af tillægsmomsen på 3 pct., der har
været overført som arbejdsgivernes bidrag, men kun en andel heraf, og dette
princip forudsættes videreført uændret.
Arbejdsgiverne bidrager i dag ikke til dagpengene over finansloven ud over
andelen af tillægsmoms og lønsumsafgift. Arbejdsgiverne medvirker imidlertid
uden for finansloven til finansieringen af dagpengeudgifter, idet de
finansierer udgifterne til den første ledighedsdag og - fra 1. juni 1993 -
også den anden ledighedsdag.
Spørgsmål 13:
»Hvorledes vil regeringen sikre at kunne leve op til garantien om, at
den disponible indkomst efter beskatning af pensionsindkomster på
udbetalingstidspunktet opretholdes?»
Svar:
Skattereformen medfører en kraftig reduktion af beskatningen af
pensionsindkomst. Årsagen er, at indkomstskatten reduceres, hvilket kommer
pensionsindkomster til gode. For erhvervsaktive opvejer
arbejdsmarkedsbidragene delvist dette, men der opkræves ikke
arbejdsmarkedsbidrag til pensionsindkomster.
Der opkræves heller ikke arbejdsmarkedsbidrag af allerede opsparede
pensionskonti, jf. besvarelsen af spørgsmål 7.
Spørgsmål 17:
»Hvor stort et fald i ledigheden skal der ske, før statens bidrag til
dagpengefonden ophører og arbejdsmarkedsbidraget for personer og virksomheder
falder?»
Svar:
Udgifterne til dagpenge skal falde med 26,6 mia. kr. i 1994, såfremt
staten ikke skal bidrage til Dagpengefonden, jf. tabel 1. Dette svarer
til et fald i ledigheden på ca. 200.000 forsikrede.
Tabel 1. Dagpengeudgifter og ledighed uden statslig medfinansiering
til Dagpengefonden
---------------------------------------------------------------------
Mia. kr. i 1994-niveau 1994 1995 1996 1997 1998
---------------------------------------------------------------------
Udgifter i Dagpengefonden i alt 45,5 45,5 45,5 45,5 45,5
Finansiering via tillægsmoms
og kontingenter 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0
Finansieret af arbejds-
markedsbidrag 4,9 10,6 16,2 23,5 25,1
Statens medfinansiering af
Dagpengefonden 26,6 20,9 15,3 8,0 6,4
Nødvendigt fald i ledighed
for ophør af statslig
medfinansiering, 1.000
forsikrede 200 157 115 60 48
---------------------------------------------------------------------
Note: Beregningsteknisk er der forudsat uændrede dagpengeudgifter. I 1998
skal ledigheden reduceres med 48.000 personer, for at Dagpengefondens
udgifter fuldt ud finansieres af lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere.
Der er tale om skøn på samme grundlag som i bemærkningerne til lovforslaget.
Spørgsmål 22:
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til vedlagte artikel i
Berlingske Tidende den 8. juni 1993 omhandlende tilsagnsordningerne, som ved
indførelse af bruttoskatten kommer til at forøge erhvervslivets
pensionsomkostninger. For SAS« vedkommende bliver beløbet 30-40 mio. kr.
ekstra pr. år.
Det ønskes samtidig oplyst, hvor stort det samlede ekstrabeløb for dansk
erhvervsliv skønnes at blive.'
Svar:
I artiklen gøres rede for det forhold, at SAS har afgivet tilsagn til
medarbejdere om, at de som pension vil modtage en vis fast procentdel af
lønnen. Eftersom SAS' indbetalinger til pensionsordningerne belægges med
arbejdsmarkedsbidrag, må indbetalingerne forhøjes, hvis den opsparede kapitel
fortsat skal være tilstrækkelig til at honorere tilsagnene.
Jeg er opmærksom på det problem, der rejses i artiklen. Finansministeren
er selv arbejdsgiver for de statslige tjenestemænd.
Tjenestemandspensionsordningen er en tilsagnsordning, hvor det rejste problem
har foreligget.
På tjenestemandsområdet vil problemet være løst, hvis Folketinget vedtager
lovforslag nr. 312 (lov om ændring af lov om tjenestemandspension m.v.;
ophævelse af regler om samordningsfradrag og tilpasning til skattereform og
arbejdsmarkedsbidrag). I lovforslaget foreslås en tilpasning af
tjenestemandspensionstilsagnet, så der tages hensyn til
arbejdsmarkedsbidraget i en balanceret løsning. Samtidig afskaffes
samordningsfradraget.
Lovforslaget er fremsat efter drøftelser, jeg har haft med
tjenestemændenes organisationer. På lignende måde vil det være muligt for
andre arbejdsgivere med tilsagnsordninger at optage forhandling med de
ansatte. Udgangspunktet for disse forhandlinger må være, at realværdien af
tilsagnet holdes uændret. Eftersom skattereformen har medført en reduktion af
beskatningen af pensionsindkomst, vil det være naturligt, at
pensionstilsagnet reduceres som procentdel af lønnen. Herved vil
arbejdsgivere som SAS undgå den omkostningsforøgelse, som omtales i artiklen.
Det skønnes, at ud af de op mod 1,5 mio. personer, der har eller i
indeværende overenskomstperiode vil få pensionsordninger, hvoraf der skal
indbetales arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. ATP), har godt 20.000 personer
tilsagnsordninger.
Spørgsmål 33:
»Hvad er begrundelsen for, at regeringen ønsker at ødelægge/hæmme
incitamenterne til opsparing til alderdomsforsørgelse?»
Svar:
Forslaget om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsmæssig
indkomst, herunder den del af lønnen, der anvendes til pensionsopsparing,
medfører ikke nogen forringelse af incitamenterne til pensionsopsparing.
Det bidrag, der betales af pensionsindbetalinger nu, modsvares af, at der
ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen af pensionen.
Regeringens forslag sikrer, at den nuværende balance mellem den del af
indkomsten, der umiddelbart er til disposition for lønmodtagerne, og den del
af indkomsten, der anvendes til sikring af alderdommen, er uændret.
Spørgsmål 36:
»Betyder Finansministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
regulering af arbejdsmarkedsbidrag (forslagets paragraf 6, stk. 6), at de i
paragraf 5 angivne procenter på grund af regulering kan være større for
bidrag til Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden allerede i 1995, og at man
derfor i øvrigt kan fastslå, at de i bemærkningerne s. 9 anførte pct.satser
for arbejdsmarkedsbidrag skal forstås som uregulerede og derfor f.eks. kan
være mere end 6,0 i 1995 og meget mere end 8,6 pct. i 1998?»
Svar:
Nej, det har aldrig været hensigten, at finansministeren skulle kunne
ændre satserne uden ny lovgivning, jf. bemærkningerne til lovforslagets
paragraf 5. Den i paragraf 6, stk. 6, indeholdte reguleringshjemmel har alene
været tænkt som en adgang til at ændre rent tekniske beregningsregler.
Jeg agter i øvrigt at fremsætte et ændringsforslag, der fjerner paragraf
6, stk. 6, da den skønnes at være unødvendig.
Spørgsmål 37:
»Hvis Finansministeren får den nævnte hjemmel til at regulere
arbejdsmarkedsbidragene, omend der naturligvis synes visse begrænsninger,
hvordan hænger det så sammen med det i bemærkningerne s. 11 anførte om
grundlovens paragraf 43? Hvis man allerede ved lov har fastsat, hvordan man
regulerer en skat, hvor megen betydning har det så at fremsætte forslag til
reguleringslov?»
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 36.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 295 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM (EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (ÆNDRET BESKATNING AF ERHVERVSEJENDOMME M.V.) NR L 295 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 27. november 2000
- 1996 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE OG KILDESKATTELOVEN (ÆNDRING AF REGLERNE OM OPKRÆVNING M.V. AF ARBEJDSGIVERES EGET BIDRAG, GENOPTAGELSE OG MODREGNING M.V. SAMT ARBEJDSMARKEDSFONDENES FINANSIERING M.V.) NR L 66 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. november 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og lov om investeringsfonds (Udvidelse af etableringskontoordningen m.v.) Retsinformation · 15. juli 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Etablering af én afregningskonto samt ny måde at afregne overskydende selskabsskat på) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven (Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.) Retsinformation · 28. november 2000