Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE OG KILDESKATTELOVEN (ÆNDRING AF REGLERNE OM OPKRÆVNING M.V. AF ARBEJDSGIVERES EGET BIDRAG, GENOPTAGELSE OG MODREGNING M.V. SAMT ARBEJDSMARKEDSFONDENES FINANSIERING M.V.)

1996/1 LSF 66Lovforslag som fremsatFolketinget26. november 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.

september 1995, som ændret ved lov nr. 966 af 15. november 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året

før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«

2. I § 1, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i

året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«

3. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest

den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget

vedrører.«

4. I § 2, stk. 1, ophæves litra c.

Litra d bliver herefter litra c.

5. I § 3, stk. 1, ophæves litra b.

Litra c bliver herefter litra b.

6. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal

jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om

arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel 2 i lov om orlov, lov om

voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v.«

7. § 5, stk. 1, affattes således:

»De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af

de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidig for henholdsvis

lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.«

8. I § 5, stk. 5, ændres i 1. pkt. »provenu fra

Læs alt

de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt

erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og

bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte

bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser

efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,», og i 2. pkt. ændres

»finansloven« til: »finanslovforslaget«.

9. I § 5, stk. 6, ændres i 1. pkt. »provenu fra

de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt

erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og

bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte

bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser

efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,», og i 2. pkt. ændres

»finansloven« til: »finanslovforslaget«.

10. I § 5, stk. 7, affattes 1. og 2. pkt.

således:

»Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med

den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den

fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med

satserne i § 6 A samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag

og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, efter at Aktiveringsfonden og

Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende

bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og

oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.«

11. I § 6, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for

arbejdsmarkedsfondene i finanslovforslaget.«, og 3. pkt. ophæves.

12. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »det

foregående finansårs bidragssatser«: »efter nedsættelse med

satserne i § 6 A«, og », bortset fra overførsler som følge af § 6

A,» udgår.

13. I § 6, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6:»

til: »jf. dog stk. 4 og 5:».

14. I § 6 indsættes efter stk. 5:

»Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de

bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i

procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i

medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5,

stk. 2 og 3, for det år, reguleringen vedrører.«

15. § 7, stk. 1, litra d, affattes således:

»d) personer omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.«

16. I § 8, stk. 1, litra a, indsættes efter »som nævnt

i stk. 3«: »og 4«.

17. § 8, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages

af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i

henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension

eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af

kontanthjælp og revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand og

modtagere af aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om

kommunal aktivering, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i

henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse

i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af

overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.«

18. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1, litra

a-d«: », bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens

§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst«.

19. I § 9 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1

og 2 nævnte vederlag m.v.«

20. § 11, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør

pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,

forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens,

de kommunale dagpenge- og socialmyndigheders, Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens eller arbejdsløshedskassens oplysninger om

bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse.«

21. I § 11, stk. 9, ændres »den ansatte som nævnt i §

8, stk. 1, litra a-d, og« til: »den ansatte m.fl. som nævnt i § 8,

stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens

§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør«.

22. I § 13, stk. 10, indsættes i 1. pkt. efter

»§ 11, stk. 1 og 6,»: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2,

jf. § 11, stk. 9,», og i 2. pkt. ændres »den

indeholdelsespligtige« til: »en indeholdelsespligtig«.

23. I § 13 A, stk. 1, indsættes efter »de

indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige efter § 7, stk.

2,», og efter »for indeholdelserne« indsættes: »og for

bidrag opgjort efter § 11, stk. 9«.

24. I § 13 A, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter

»den indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige«.

25. § 15, stk. 1, affattes således:

»Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller

6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige

efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og

skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1

eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling

af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for

stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens

§§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt eventuelle

tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2,

forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog

ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af

restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk.

3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om

indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om,

at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige

skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som

følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.«

26. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder

skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse

for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og

skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse.

Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §§ 16, 17 og 17 A. En

ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1. pkt. kan, uanset fristreglerne

i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring

af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af

bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter

anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative

klage.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer

bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af

bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for

bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan

regulering.

Stk. 4. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for

bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således at der ikke er betalt bidrag eller

betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7,

stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og

skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales

beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af

sådanne beløb.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

27. I § 15, stk. 2, som bliver stk. 5, indsættes som 2.

pkt.:

»Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det

offentlige for betaling af det indeholdte beløb.«

28. I § 17, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

»Skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

for klager efter 1. pkt.«

29. I § 17 A, stk. 1, indsættes efter »Direktoratet

for Social Sikring og Bistands afgørelser«: », herunder regler om,

at bevilget henstand med skattebetaling efter kildeskattelovens § 73 E

tilsvarende giver henstand med betaling af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle

renter, når den påklagede afgørelse over skatteansættelsen har betydning for

bidragsgrundlaget«.

30. I § 18, stk. 5, ændres i 1. pkt. »uanset at

registrering som indeholdelsespligtig« til: »og som bidragspligtig

efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som

indeholdelsespligtig og bidragspligtig«, og i 2. pkt. ændres

»Den indeholdelsespligtige« til: »En

indeholdelsespligtig«.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder

ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat,

eller«.

2. § 62, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af

personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter

lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«

3. § 62 A, stk. 3, 4. pkt., affattes således:

»Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat

efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne

morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde §

15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«

4. § 62 A, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af

personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter

lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 6 og 12, har virkning for beregningen af

reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1997 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 7 og 14, har virkning for fastsættelse af

bidragssatser for 1998 og senere år.

Stk. 4. § 1, nr. 15, 17, 20, 22 og 30, og § 2, nr. 1, har virkning

fra den 1. januar 1997.

Stk. 5. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs §

1, nr. 25, og § 2, nr. 2-4, har virkning for modregning af uforfalden

restskat, tilbagebetalingspligtige beløb samt uforfaldne bidrag vedrørende

indkomståret 1996 og senere indkomstår.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.

september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 344 af 6. maj 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året

før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

2. I § 1, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i

året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

3. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest

den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget

vedrører.«.

4. I § 2, stk. 1, ophæves litra c.

Litra d bliver herefter litra c.

5. I § 3, stk. 1, ophæves litra b.

Litra c bliver herefter litra b.

6. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal

jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om

arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel II i lov om orlov, lov om

voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse.«.

7. § 5, stk. 1, affattes således:

»De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af

de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt for henholdsvis

lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.«.

8. I § 5, stk. 5, ændres i 1. pkt. »provenu fra

de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt

erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og

bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte

bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser

efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres

»finansloven« til: »finanslovsforslaget«.

9. I § 5, stk. 6, ændres i 1. pkt. »provenu fra

de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt

erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og

bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte

bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser

efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres

»finansloven« til: »finanslovsforslaget«.

10. I § 5, stk. 7, affattes 1. og 2. pkt.

således:

»Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med

den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den

fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med

satserne i § 6 A, samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag

og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende efter at Aktiveringsfonden og

Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende

bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og

oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget.«.

11. I § 6, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for

arbejdsmarkedsfondene i finanslovsforslaget.« og 3. pkt. ophæves.

12. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »det

foregående finansårs bidragssatser«: »efter nedsættelse med

satserne i § 6 A« og », bortset fra overførsler som følge af § 6

A,» udgår.

13. I § 6, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6:»

til: »jf. dog stk. 4 og 5:».

14. I § 6 indsættes efter stk. 5:

»Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de

bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i

procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i

medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5,

stk. 2 og 3, for det år reguleringen vedrører.«.

15. § 7, stk. 1, litra d, affattes således:

»d) personer omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.«.

16. I § 8, stk. 1, litra a, indsættes efter »som nævnt

i stk. 3«: »og 4«.

17. § 8, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages

af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i

henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension

eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af

kontanthjælp og revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand og

modtagere af aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om

kommunal aktivering, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i

henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse

i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af

overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.«.

18. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1, litra

a-d«: », bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens

§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst«.

19. I § 9 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1

og 2 nævnte vederlag m.v.«.

20. § 11, stk. 5, 1. pkt, affattes således:

»For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør

pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,

forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens,

de kommunale dagpenge- og socialmyndigheders, Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens eller arbejdsløshedskassens oplysninger om

bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse.«.

21. I § 11, stk. 9, ændres »den ansatte som nævnt i §

8, stk. 1, litra a-d, og« til: »den ansatte m.fl. som nævnt i § 8,

stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens

§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør«.

22. I § 13, stk. 10, indsættes i 1. pkt. efter

»§ 11, stk. 1 og 6,»: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2,

jf. § 11, stk. 9,» og i 2. pkt. ændres »den

indeholdelsespligtige« til: »en indeholdelsespligtig«.

23. I § 13 A, stk. 1, indsættes efter »de

indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige efter § 7, stk.

2,» og efter »for indeholdelserne« indsættes: »og for

bidrag opgjort efter § 11, stk. 9«.

24. I § 13 A, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter

»den indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige«.

25. § 15, stk. 1, affattes således:

»Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller

6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige

efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og

skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1

eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling

af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for

stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens

§§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt eventuelle

tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2,

forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog

ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af

restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk.

3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om

indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om,

at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige

skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som

følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.«.

26. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder

skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse

for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og

skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse.

Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §§ 16, 17 og 17 A. En

ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1. pkt. kan, uanset fristreglerne

i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring

af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af

bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter

anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative

klage.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer

bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af

bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for

bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan

regulering.

Stk. 4. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for

bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således, at der ikke er betalt bidrag

eller betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter

§ 7, stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og

skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales

beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af

sådanne beløb.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

27. I § 15, stk. 2, som bliver stk. 5, indsættes som 2.

pkt.:

»Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det

offentlige for betaling af det indeholdte beløb.«.

28. I § 17, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

»Skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

for klager efter 1. pkt.«.

29. I § 17 A, stk. 1, indsættes efter »Direktoratet

for Social Sikring og Bistands afgørelser«: », herunder regler om,

at bevilget henstand med skattebetaling efter kildeskattelovens § 73 E

tilsvarende giver henstand med betaling af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle

renter, når den påklagede afgørelse over skatteansættelsen har betydning for

bidragsgrundlaget«.

30. I § 18, stk. 5, ændres i 1. pkt. »uanset at

registrering som indeholdelsespligtig« til: »og som bidragspligtig

efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som

indeholdelsespligtig og bidragspligtig« og i 2. pkt. ændres

»Den indeholdelsespligtige« til: »En

indeholdelsespligtig«.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder

ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat,

eller«.

2. § 62, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af

personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter

lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

3. § 62 A, stk. 3, 4. pkt., affattes således:

»Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat

efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne

morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde §

15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

4. § 62 A, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af

personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter

lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 6 og 12, har virkning for beregningen af

reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1997 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 7 og 14, har virkning for fastsættelse af

bidragssatser for 1998 og senere år.

Stk. 4. § 1, nr. 15, 17, 20, 22 og 30, og § 2, nr. 1, har virkning

fra den 1. januar 1997.

Stk. 5. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs §

1, nr. 25, og § 2, nr. 2-4, har virkning for modregning af uforfalden

restskat, tilbagebetalingspligtige beløb samt uforfaldne bidrag vedrørende

indkomståret 1996 og senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lov om arbejdsmarkedsfonde har nu virket i knap 3 år. Den praktiske

administration af loven i dette tidsrum har i alt væsentligt fungeret

tilfredsstillende henset til, at der er tale om en grundlæggende ny

lovgivning, som berører størsteparten af landets indbyggere og virksomheder.

Som led i den løbende administration af et fundamentalt nyt

lovgivningskompleks vil det ikke kunne undgås, at der viser sig behov for

mindre præciseringer og justeringer af loven i takt med de indhøstede

erfaringer. I den forbindelse har de indkomne henvendelser og forespørgsler

fra bl.a. revisionsfirmaer og andre professionelle rådgivere, arbejdsgivere

og enkeltpersoner, samt arbejdet i den af regeringen nedsatte Følgegruppe til

skattereformen været en værdifuld inspirationskilde i overvejelserne om,

hvilke lovændringer, der må anses for hensigtsmæssige.

Lovforslaget indeholder på denne baggrund forslag om bl.a. at udvide den

eksisterende adgang til at modregne forfaldne restskatter i udbetalinger af

f.eks. overskydende arbejdsmarkedsbidrag til også at omfatte

modregningsadgang for uforfaldne restskatter mv. - og omvendt adgang til at

modregne uforfaldne restbidrag i overskydende indkomstskat. Endvidere

foreslås regler om, at bevilget henstand med betalingen af skyldig

indkomstskat automatisk giver henstand med betaling af skyldigt

arbejdsmarkedsbidrag. Begge de omtalte forslag er forenklende for

bidragspligtige lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Herudover vil det være hensigtsmæssigt at fjerne en række interne

statslige overførsler, som efter gældende regler medfinansierer fondene. Det

skyldes hensynet til den finanspolitiske målsætning om balance på de samlede

offentlige finanser.

Arbejdsmarkedsfondenes økonomi opgøres i anmærkningerne til

finanslovsforslaget. I den forbindelse beregnes også, om der skal ske

nedregulering i henhold til lovens § 5, stk. 4 eller 7. Det var ikke

tilfældet med de forudsætninger, hvorpå finanslovsforslaget for 1997 blev

fremlagt i august. Det blev imidlertid efterfølgende konstateret, at

satsreguleringen for 1996 var fejlberegnet, og at der skulle foretages

konsekvensrettelser i det fremlagte finanslovsforslag.

Niveauet for satsreguleringen nedsættes med 0,7 pct. i 1997 som følge af

fejlretningen. Det medfører mindreudgifter til overførsler, herunder de

overførsler, som finansieres af de 3 arbejdsmarkedsfonde. Det mindre

finansieringsbehov i Aktiveringsfonden og i Sygedagpengefonden bevirker en

større bidragsfinansiering i Dagpengefonden, der bestemmes residualt. Den

større bidragsfinansiering i Dagpengefonden medfører, at delbidraget til

denne fond bliver på 4,0 pct., når det samlede bidrag er på 8,0 pct.

Hermed overskrides det særlige loft på 3,9 pct. i 1997 for lønmodtagernes

m.fl. og selvstændigt erhvervdrivendes delbidrag til Dagpengefonden, jf.

arbejdsmarkedsfondslovens § 5, stk. 7. Overskridelsen skal fjernes ved at

nedsætte den samlede bidragssats med forskellen på 0,1 pct. Herefter bliver

arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt

erhvervsdrivende på 7,9 pct. i 1997.

Den samlede virkning af at nedsætte arbejdsmarkedsbidraget til 7,9 pct. og

forhøje satsreguleringen med 0,2 pct. vil være et mindreprovenu på ca. 600

mill. kr. En lempelse af finanspolitikken i denne størrelsesorden er ikke

forenelig med målsætningen om balance på de samlede offentlige finanser.

Dette skal i øvrigt ses på baggrund af, at der fortsat er et underskud på ca.

3 mia. kr. i de 3 fonde under et.

I fondenes finansiering indgår endvidere en række interne statslige

overførsler. I 1997 overføres der ca. 9 mia. kr. fra skatte- og

afgiftsprovenuet til fondene. Det sker i form af et beregnet

arbejdsgiverbidrag til Dagpengefonden på ca. 6,7 mia. kr., et beregnet

arbejdsgiverbidrag til Aktiveringsfonden på ca. 1,7 mia. kr. og et beregnet

beløb på ca. 0,6 mia. kr. til at dække indtægtstabet i Dagpengefonden som

følge af tilbageførsel af grønne afgifter via satserne for

arbejdsgiverbidraget.

De interne statslige overførsler slører den synliggørelse af

arbejdsmarkedsudgifterne, som var en afgørende begrundelse for indførelsen af

fondene. Arbejdsmarkedsbidragene afspejler ikke fuldt ud udgifterne, når der

bogholderimæssigt tilføres finansiering fra skatte- og afgiftsprovenuet. Det

undervurderes bl.a., hvor store bidragene reelt skal være for at finansiere

udgifterne ved den aktuelle ledighed.

Hertil kommer, at det ud fra et statsfinansielt synspunkt er uholdbart at

begynde at nedregulere bidragssatserne, før fondene fuldt ud er

bidragsfinansierede. Når de interne statslige overførsler indgår i

finansieringen, vil nedregulering af bidragssatserne blive påbegyndt, selv om

der reelt mangler 9 mia. kr., for at fondene balancerer med

bidragsfinansiering.

På grundlag af den seneste økonomiske fremskrivning skønnes det, at

nedregulering af satserne vil ske første gang i 1998, medmindre de

beregningsmæssige bidrag fjernes fra fondenes finansiering. Ved at fjerne

denne fiktive finansieringskilde skønnes nedregulering først at blive aktuel

efter 1999. Endvidere skal der heller ikke ske nedregulering i 1997 for det

særlige loft i Dagpengefonden, således at bidragssatsen på 8,0 pct.

fastholdes. Provenutabet på ca. 600 mill. kr. undgås, og stramheden i

finanspolitikken bevares.

En følgevirkning af at fastholde bidragssatsen på 8,0 pct. er, at

satsreguleringen påvirkes i nedadgående retning, hvilket igen har

konsekvenser for bl.a. reguleringen efter personskattelovens § 20 af

beløbsgrænser m.v. i skattelovgivningen, som er anvendt ved beregningen af

forskudsregistreringen for 1997, jf. endvidere lovforslagets provenu- og

administrative bemærkninger.

Der er endelig konstateret behov for på enkelte punkter at justere de

regler, der har betydning for den praktiske administration af arbejdsgivernes

eget bidrag, der har virkning fra den 1. januar 1997. Der foreslås således en

tydeliggørelse af bidragsgrundlaget for arbejdsgivere, hvorefter bl.a. visse

lønindkomster m.fl., der er B-indkomst, ikke indgår i arbejdsgivernes eget

bidragsgrundlag. De gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget

foreslås tilsvarende at finde anvendelse for arbejdsgivernes eget bidrag, og

pligten til at indgive angivelse for indeholdte arbejdsmarkedsbidrag udvides

til også at omfatte arbejdsgivernes eget bidrag. Endvidere foreslås reglerne

om kreditbegrænsning mv. - forkortet afregning, sikkerhedsstillelse og

registreringsnægtelse - for indeholdelsespligtige arbejdsgiveres manglende

indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag udvidet til også at omfatte

bidragspligtige arbejdsgiveres manglende betaling af eget bidrag. Endelig

foreslås der fastsat regler om, at regulering af arbejdsgivernes

bidragsgrundlag sker ved de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning, når ændringer af bidragsgrundlaget for lønmodtagere m.fl.

tilsvarende har betydning for arbejdsgivernes bidragsgrundlag.

Denne del af lovforslaget indeholder således primært

teknisk-administrative ændringer af loven således, at opkrævning af

arbejdsgivernes eget bidrag vil kunne gennemføres, jf. bemærkningerne til

lovforslag nr. L 215 fra 1995 Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde.

2. Lovforslagets indhold

Som nævnt foran skal arbejdsgivere fra og med 1. januar 1997 betale eget

arbejdsmarkedsbidrag. For 1997 opkræves der arbejdsmarkedsbidrag med 0,19

pct. af bidragsgrundlaget.

En ren ordfortolkning af lov om arbejdsmarkedsfondes regler i § 9 om

arbejdsgivernes bidragsgrundlag kan føre til, at arbejdsgiverne - i modstrid

med det forudsatte og i bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om

arbejdsmarkedsfonde anførte - skal medregne lønindkomster mv., der er gjort

til B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 45, stk. 1, i deres eget

bidragsgrundlag. I betragtning af at arbejdsgivere er særskilt fritaget for

pligten til at opgøre og beregne bidragsgrundlaget og indeholde

arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.fl. af de nævnte B-indkomster, der

bl.a. omfatter løn mv. til privat hushjælp og diæter til valgstyrere og

tilforordnede vælgere, forekommer det unødigt komplicerende og klart

utilsigtet at pålægge arbejdsgivere at opgøre eget bidragsgrundlag mv. af de

pågældende indkomster.

Det foreslås derfor præciseret, at sådanne B-indkomster ikke indgår i

arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag.

Da opgørelse af bidragsgrundlag, indgivelse af angivelse samt opkrævning

vedrørende arbejdsgiveres eget bidrag skal ske samtidig med arbejdsgiverens

indeholdelse af bidrag og A- skat for lønmodtagerne ved anvendelse af de

samme blanketter og med samme forfaldstidspunkter og betalingsfrister,

foreslås de gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget også at

finde anvendelse for arbejdsgivernes eget bidrag. Dvs., at de vederlag i

penge mv., som indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag, skal medregnes

i bidragsgrundlaget i det år, der svarer til det indkomstår, hvori

vederlagene indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

lønmodtagerne m.fl.

Da det som nævnt har været lagt til grund, at arbejdsgiverne af praktiske

grunde skal påføre deres eget arbejdsmarkedsbidrag på den samme angivelse,

som anvendes for indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, foreslås

bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om

indeholdelsespligtige arbejdsgiveres indgivelse af angivelse til de statslige

told- og skattemyndigheder udvidet til også at omfatte bidragspligtige

arbejdsgiveres angivelse af eget bidrag. Tilsvarende foreslås det, at bl.a.

reglen om at for sen indgivelse af angivelse for indeholdte

arbejdsmarkedsbidrag udløser en afgift på 1 pct. af bidragstilsvaret, dog

mindst 500 kr. og højst 1.100 kr., også skal finde anvendelse ved for sen

angivelse af arbejdsgivernes eget bidrag.

De gældende regler om kreditbegrænsning mv. - forkortet afregningsperiode

for indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, sikkerhedsstillelse for

restancer med arbejdsmarkedsbidrag, A-skat og moms samt registreringsnægtelse

som indeholdelsespligtig for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat som følge af

manglende sikkerhedsstillelse - omfatter arbejdsgivere, der er registreret

som indeholdelsespligtige for arbejdsmarkedsbidrag. Der er i kildeskatteloven

og momsloven fastsat tilsvarende kreditbegrænsningsregler for registrerings-

og indeholdelsespligtige i henhold til disse love.

På denne baggrund og for at modvirke eventuelle spekulationer i at

prioritere betalingen af offentlige krav efter graden af sanktioner foreslås

det, at kreditbegrænsningsreglerne også skal omfatte bidragspligtige

arbejdsgiveres eget bidrag.

Bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget bidrag er med enkelte

undtagelser, herunder vederlag, der er B-indkomst i medfør af

kildeskattelovens § 45, stk. 1, og honorarer mv. som nævnt i § 8, stk. 1,

litra e, uanset de er A- eller B-indkomst, identisk med bidragsgrundlaget for

lønmodtagere m.fl. Der kan derfor forudses situationer, hvor efterfølgende

ændringer af bidragsgrundlaget for lønmodtagere i forbindelse med

slutbidragsopgørelsen eller som følge af efterfølgende ændringer i den

skattepligtige indkomst mv. tilsvarende har betydning for arbejdsgivernes

bidragsgrundlag. Bidragspligtige omfattet af arbejdsgiverbidraget er

imidlertid ikke omfattet af det slutbidragssystem, som gælder for

lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende. Dette slutbidragssystem

sikrer, at der automatisk ved de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning dannes en slutbidragsopgørelse for de berørte bidragspligtige

personer med eventuel udbetaling af overskydende arbejdsmarkedsbidrag eller

opkrævning af restbidrag til følge.

Det foreslås derfor, at de statslige told- og skattemyndigheder forestår

regulering af bidragsgrundlaget i de situationer, hvor en

slutbidragsopgørelse eller en efterfølgende ændret opgørelse over

arbejdsmarkedsbidrag for bidragspligtige lønmodtagere m.fl. ændrer

bidragsgrundlaget for bidragspligtige arbejdsgivere. Det foreslås at

bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for den praktiske

tilrettelæggelse af denne regulering overfor arbejdsgiverne, herunder om

hvordan udbetalingen af overskydende arbejdsmarkedsbidrag og opkrævningen af

restbidrag skal håndteres. Der vil blive lagt afgørende vægt på, at sådanne

regler er til mindst mulig gene for arbejdsgiverne således, at arbejdsgiverne

f.eks. ikke ulejliges hver gang der udløses helt bagatelagtige reguleringer,

men at disse kan registreres over en periode og udløse en samlet

efterregulering af arbejdsgiverens bidragsgrundlag.

Det foreslås endvidere, at i de situationer, hvor det konstateres, at en

bidragspligtig arbejdsgiver har indgivet urigtig angivelse og følgelig ikke

har indbetalt eget arbejdsmarkedsbidrag eller dette er sket med et for lavt

beløb, skal arbejdsgiveren indbetale det manglende beløb til de statslige

told- og skattemyndigheder. Har arbejdsgiveren omvendt indbetalt eget bidrag

med et for stort beløb udbetales beløbet til arbejdsgiveren. Det foreslås, at

bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om angivelse,

modregning, tilbagebetaling af manglende bidragsbeløb og udbetaling af for

meget indbetalte bidragsbeløb.

Det foreslås endvidere, at en række beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag

m.v. til fondene ophæves med virkning for fastsættelsen af bidragssatsen for

1997 og senere år. De beregnede arbejdsgiverbidrag m.v. opkræves ikke hos

arbejdsgiverne, men overføres internt på statsbudgettet fra det almindelige

skatte- og afgiftsprovenu til fondene. Tilsammen indebærer forslagene, at

arbejdsmarkedsfondenes økonomi kædes mere direkte sammen med den reelle

bidragsfinansiering, hvilket vil medvirke til at styrke incitamentvirkningen

af arbejdsmarkedsbidragenes øremærkning til finansiering af udgifterne på

arbejdsmarkedet. Hermed fastholdes også den oprindeligt fastsatte

bidragsprocent på 8,0 pct. for 1997.

Herudover indeholder lovforslaget en række justeringer og tilføjelser:

Der foreslås en præcisering af den eksisterende høringsprocedure

vedrørende størrelsen af de udgifter, der finansieres af henholdsvis

Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden.

Det foreslås, at beregningen af reguleringsbehovet for bidragene foretages

på grundlag af oplysningerne i anmærkningerne til finanslovsforslaget, sådan

som dette foreligger i august måned. Det vil sige, at senere tilkomne

ændringsforslag og ændrede skøn ikke indgår i beregningen af bidragssatsen

for det pågældende år. Når bidragssatsen kendes senest ved udgangen af august

måned er det muligt at undgå samspilsproblemer i forbindelse med

fastsættelsen af satsreguleringsprocenten, ligesom bidragssatsen vil være

bekendt inden afviklingen af forskudsregistreringen for det følgende år. I

sammenhæng hermed ophæves den gældende frist den 15. november for

fastsættelse af bidragssatsen for det følgende år.

I henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er det fastsat, at

kommunerne har pligt til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til

ledige dagpengemodtagere inden for eget forvaltningsområde eller i en anden

offentlig eller offentligt støttet institution. Kvoten fastsættes årligt.

I henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner er kommunernes nettoudgifter til jobtræning efter lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien

udgør et beløb, der tillægges eller fradrages statens generelle tilskud til

kommunerne efter lovens § 10 (bloktilskuddet). Budgetgarantien udgør summen

af de kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i

kommunernes reale udgifter til de områder, der er omfattet af

budgetgarantien, herunder jobtræning efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Budgetgarantien indebærer, at staten finansierer kommunernes faktiske

nettoudgiftsændringer til jobtræning fra år til år. Staten vil således over

bloktilskuddet fuldt ud finansiere merudgifterne ved en stigning i antallet

af personer i kommunal jobtræning i forhold til året før, og omvendt vil

staten fuldt ud inddrage besparelsen ved et færre antal personer i jobtræning

i forhold til året før.

For så vidt angår jobtræningsordningen gælder endvidere en særlig ordning

med en mellemkommunal udligning, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

hvorefter der mellem kommunerne sker en omfordeling i forhold til de faktiske

udgifter til jobtræning i den enkelte kommune.

Refusionsprocenten af det statslige tilskud i medfør af lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik §§ 12-15 er ca. 50 pct., mens de resterende ca. 50 pct.

udlignes i henhold til den mellemkommunale udligningsordning med 75 pct.

Samlet er der således tale om en refusionsprocent på ca. 80-85 pct. for den

enkelte kommune svarende nogenlunde til den refusion, som gælder for

puljejob.

Derfor foreslås det præciseret, at udgiften er en del af statens aktive

arbejdsmarkedspolitik, og at udgiften dermed er af en sådan karakter, at den

skal indgå i budgetteringen af Aktiveringsfonden. Denne præcisering sikrer

samtidig, at der skabes overensstemmelse mellem finansiering og

aktivitetsfastsættelse i den statslige fastlæggelse af udgiftsniveauet i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om

arbejdsmarkedsfonde. Forslaget indebærer også, at en ophævelse af

jobtræningskvoten vil reducere Aktiveringsfondens finansieringsbehov med den

samlede offentlige udgift til kommunal jobtræning, mens en forhøjelse omvendt

vil blive fuldt ud finansieret.

Behovet for en tydligere afgrænsning af det område, som Aktiveringsfonden

finansierer, er blevet aktuelt, fordi de fulde udgifter til kommunal

jobtræning for første gang er medtaget på finanslovsforslaget for 1997. Det

har givet anledning til debat i offentligheden om, i hvilket omfang disse

udgifter skal anses for statslige eller kommunale. For at fjerne enhver tvivl

i forhold til arbejdsmarkedsfondene foreslås det derfor præciseret, at alle

udgifter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik finansieres af

Aktiveringsfonden, herunder alle offentlige udgifter til kommunal jobtræning.

Endelig er en række af de love og bestemmelser, der er henvist til under

fondenes finansieringsområder, ophævet eller uaktuelle. Det drejer sig om lov

om forældreorlovsydelse, lov om orlovsydelse til uddannelse og

efterregulering vedrørende AUD-fonden. De nævnte henvisninger foreslås

ophævet.

For at bevare ligestillingen mellem lønmodtagere i arbejde og modtagere af

overførselsindkomster for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension foreslås det at pålægge indbetalinger til ATP for modtagere af

overførselsindkomster arbejdsmarkedsbidrag. Forslaget skal ses i forlængelse

af den lovændring, som Folketinget vedtog i december 1995 (L 1057 af 20.

december 1995) om udvidelse af personkredsen, for hvilken der foretages

ATP-indbetalinger. Lovændringen i L 1057 indeholder bl.a. obligatorisk

ATP-indbetaling for kontanthjælpsmodtagere m.fl. og frivillig ATP-indbetaling

for personer på efterløn, førtidspension mv. fra 1. januar 1997.

Da der i 1993 blev indført obligatorisk ATP-indbetaling for

dagpengemodtagere, blev arbejdsmarkedsfondsloven konsekvensændret således, at

de pågældende også skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af deres

ATP-indbetalinger. Formålet var at sikre, at lønmodtagere ikke blev stillet

ringere end dagpengemodtagere i ATP-ordningen.

Det betyder, at der, såfremt de nuværende regler i

arbejdsmarkedsfondsloven opretholdes, skal betales arbejdsmarkedsbidrag af

indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere og

dagpengemodtagere, men ikke af indbetalinger til ATP for modtagere af

kontanthjælp, førtidspension, efterløn mv. Med det foreliggende

ændringsforslag sikres ligestilling mellem de forskellige grupper af

bidragsydere til ATP-ordningen.

Det foreslås, at der automatisk gives henstand med betalingen af skyldigt

arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når der er bevilget henstand med

betalingen af skyldig indkomstskat i forbindelse med klage over en

skatteansættelse, der har betydning for bidragsopgørelsen. En sådan

bestemmelse vil overflødiggøre, at bidragspligtige personer - lønmodtagere

m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende - er nødsaget til at indgive en

særskilt klage over arbejdsmarkedsbidraget, der i realiteten er uden

selvstændigt materielt indhold, for at opnå henstand med bidragsbetalingen.

Endvidere foreslås der etableret hjemmel i arbejdsmarkedsfondsloven og

kildeskatteloven til, at der forinden udbetaling af henholdsvis overskydende

arbejdsmarkedsbidrag eller overskydende skat - ud over den allerede

eksisterende adgang til at modregne i forfaldne offentlige krav - kan ske

modregning i uforfalden restskat mv. henholdsvis uforfaldne restbidrag.

Forslaget er for så vidt en fravigelse af de normale betingelser om, at

tvungen modregning forudsætter, at der er tale om forfaldne krav.

Begrundelsen for sådan fravigelse er imidlertid først og fremmest af hensyn

til borgerne. Forslaget vil således bl.a. bevirke, at der ikke længere vil

forekomme situationer, hvor en skatte- og bidragsyder i forbindelse med

udsendelse af slutskatte- og slutbidragsopgørelsen får udbetalt overskydende

skat og samtidig modtager giroindbetalingskort for restbidrag. Det foreslås,

at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for

fremgangsmåden ved sådan modregning.

Lov om arbejdsmarkedsfonde indeholder ingen regler om og dermed frister

for henholdsvis bidragspligtige personers og de statslige told- og

skattemyndigheders adgang til at genoptage en bidragsopgørelse. Da

efterfølgende ændringer af en bidragsopgørelse kan have afledet betydning for

skatteansættelsen og omvendt, er det fundet hensigtsmæssigt, at

skattestyrelselseslovens hovedregler om 3-års frist for genoptagelse af

skatteansættelser tilsvarende finder anvendelse for genoptagelse af

bidragsopgørelser. Slutbidragssystemet sikrer, at en eventuel afledet

virkning af en ændret skatteansættelse som følge af genoptagelse efter

skattestyrelseslovens regler automatisk udløser korrektioner af

arbejdsmarkedsbidraget for det indkomstår genoptagelsen vedrører. Derimod er

det fundet nødvendigt at give særskilt hjemmel til, at der uanset

genoptagelsesfristerne for skatteansættelser i skattestyrelseslovens §§ 4 og

35, kan foretages ændringer af en skatteansættelse, når det er en direkte

følge af en ændret bidragsopgørelse.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at indeholdelsespligtige

arbejdsgivere, pensionsinstitutter m.fl. i tilfælde, hvor der er foretaget

korrekt indeholdelse, hæfter overfor de statslige told- og skattemyndigheder

for de indeholdte arbejdsmarkedsbidrag. Den foreslåede bestemmelse svarer i

det hele til kildeskattelovens hæftelsesbestemmelse vedrørende indeholdt

A-skat.

Endelig foreslås der indsat en klagefrist på 3 måneder for klager

vedrørende honorarmodtageres og selvstændigt erhvervsdrivendes bidragspligt,

der indbringes for Landsskatteretten. Dette svarer til fristen for alle andre

klager over spørgsmål i henhold til loven.

3. Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om at fjerne de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag medfører,

at det særlige loft over lønmodtagerbidraget i Dagpengefonden ikke

overskrides i 1997, således at bidragssatsen fastholdes på 8,0 pct. i stedet

for at blive nedsat med 0,1 pct. point til 7,9 pct. Provenuvirkningen heraf

inkl. den afledte virkning på satsreguleringen med en sænkning på 0,2 pct. er

vist i nedenstående oversigt.

Samlet medfører ændringerne, at der undgås et provenutab på ca. 610 mill.

kr. vedrørende indkomståret 1997.

En ændring af arbejdsmarkedsbidraget med 0,1 pct. medfører isoleret set et

bidragsprovenu på ca. 600 mill. kr.

Mindrereguleringen af overførslerne med 0,2 pct. medfører en besparelse på

ca. 360 mill. kr. Dette forudsætter dog ændring af lov om en

satsreguleringsprocent med virkning for satsreguleringen for 1997.

Da arbejdsmarkedsbidraget fragår i indkomsten før skatteberegningen,

medfører det større bidrag, at skattegrundlagene bliver mindre. Herved

fremkommer der et mindreprovenu på 300 mill. kr.

Den lavere satsregulering af overførslerne reducerer skatteprovenuet

herfra med ca. 140 mill. kr. i alt. Den lavere satsregulering medfører

tillige, at beløbsgrænserne i skattesystemet skal reguleres mindre end

ellers. Dette medfører et merprovenu på ca. 90 mill. kr.

Samlet provenuvirkning i 1997.

--------------------------------------------------------------------

Mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

Arbejdsmarkedsbidrag (brutto) fastholdes på 8,0 pct. ...... 600

Mindreudgifter til overførsler ............................ 360

Indkomstskat i alt ........................................ -350

Heraf som følge af højere arbejdsmarkedsbidrag ........... -300

lavere indkomstoverførsler ................................ -140

lavere beløbsgrænser ...................................... 90

---------------------------------------------------------------------

Samlet provenuvirkning .................................... 610

---------------------------------------------------------------------

For finansåret 1997 udgør provenuet ca. 585 mill. kr. som følge af

afregningskreditten på godt en måned for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra

den private sektor og amtskommunerne.

Da kommunerne i 1997 altovervejende har budgetteret skatteindtægterne på

grundlag af finansieringsgarantien eller under forudsætning af en bidragssats

på 8,0 pct., vil kommunernes indtægter stort set ikke berøres af forslaget.

På grund af den lavere satsregulering vil de kommuner, der ikke har

budgetteret hermed, få mindreudgifter til de kommunalt finansierede

overførsler.

Forslaget om at fjerne de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag fra fondene

har i øvrigt ikke umiddelbart statsfinansielle konsekvenser, da der er tale

om interne statslige overførsler fra en del af statens indtægtsbudget til en

anden. På grund af reguleringsreglerne for fondene vil fjernelsen af disse

overførsler fra fondenes finansiering dog på længere sigt kunne få virkning

gennem størrelsen af bidragssatserne under visse forudsætninger.

Hvis fondenes økonomi forbedres med mere end ca. 3 mia. kr. i forhold til

1997-niveauet, vil der med de gældende regler opstå overskud i fondene, og

der skal foretages nedregulering af såvel lønmodtagerbidraget, herunder

bidraget for de selvstændigt erhvervsdrivende, som arbejdsgiverbidraget.

Nedreguleringens størrelse vil afhænge af den samlede forbedring, der kan

opnås gennem fald i udgifterne og merprovenu som følge af vækst i

bidragsgrundlaget. Ved at fjerne de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag skal

økonomien forbedres med yderligere ca. 9 mia. kr., før bidragssatserne skal

nedreguleres.

Hvis fondenes økonomi derimod ikke forbedres med mere end ca. 3 mia. kr.,

der er det skønnede underskud i 1997, vil fjernelsen af de beregningsmæssige

arbejdsgiverbidrag ikke påvirke størrelsen af satserne for

lønmodtagerbidraget og arbejdsgiverbidraget. Det skyldes, at der er loft over

disse satser, så de ikke kan sættes op, selv om finansieringsbehovet øges.

Forslaget om sammenkobling af opkrævningen af restbidrag og udbetaling af

overskydende bidrag til indkomstskattesystemets restskatter og overskydende

skatter indebærer reelt en mindre fremrykning af betalingen af

restskat/-bidrag. Provenuvirkningen udgøres af rentevirkningen heraf og

skønnes at blive beskeden.

Forslaget om at udvide bidragspligten til også at omfatte

ATP-indbetalinger for kontanthjælpsmodtagere m.fl. skønnes at medføre en

forøgelse af bidragsgrundlaget med omkring 150 mill. kr. i 1997 og omkring

250 mill. kr. fra og med 1998, jf. arbejdsministerens lovforslag nr. L 12 af

4. oktober 1995. Denne forøgelse af grundlaget er medregnet ved

budgetteringen af arbejdsmarkedsbidraget på finanslovsforslaget for 1997.

Tilsvarende gælder forslaget om præcisering af, at den kommunale jobtræning

finansieres fuldt ud af Aktiveringsfonden.

Lovforslaget indeholder herudover en række ændringer og præciseringer af

teknisk administrativ karakter vedrørende reglerne for arbejdsgiverbidraget,

der skal opkræves fra og med 1997. Disse ændringer skønnes ikke at have

provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative bemærkninger

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldaSkat på 2,7 mill. kr.

hovedsageligt til edb-tilretninger. Udgifterne forventes ligeligt fordelt

over årene 1997 og 1998.

Med forslaget fastholdes den oprindeligt fastsatte bidragsprocent for 1997

på 8,0 pct.

Forskudsopgørelser og skattekort for 1997 udsendes i løbet af november

måned 1996 med henblik på, at skatteyderne - hvis der er væsentlige nye

oplysninger - kan nå at få rettet forskudsregistreringen og få tilsendt nye

skattekort, der kan afleveres til arbejdsgiveren i december 1996.

Den automatiske forskudsregistrering er på forskellige områder afhængig af

bidragsprocenten for lønmodtagerne m.fl. Bidragsprocenten indvirker dels på

satsreguleringen, der regulerer visse overførselsindkomster, dels på

reguleringen af skatteskalaernes bundbeløb mv., der reguleres efter

personskattelovens § 20.

Forskudsregistreringen er hidtil blevet baseret på en bidragsprocent på

7,9, bortset fra enkelte grænsebeløb, der indirekte er baseret på en

bidragsprocent på 8,0.

De små justeringer i grundlaget for den automatiske forskudsregistrering,

der sker ved gennemførelsen af en bidragsprocent på 8,0 i stedet for 7,9

pct., er så beskedne, at de - isoleret set - ikke kan begrunde ønsker fra de

skattepligtige om ændringer i forskudsregistreringen.

På denne baggrund forventes det, at der ikke som følge af gennemførelsen

af nærværende lovforslag vil blive væsentligt flere anmodninger om ændret

forskudsregistrering for 1997 end i tidligere år.

Under de nævnte forudsætninger skønnes der yderligere engangsudgifter til

information på 2,5 mill. kr. og 0,5 mill. kr. til edb-tilpasninger i

ToldaSkat, hvoraf størstedelen vil skulle afholdes i 1996.

Der kan vise sig behov for andre initiativer med henblik på en

hensigtsmæssig og rettidig afvikling af forskudsregistreringen for 1997 med

deraf følgende merudgifter.

I forhold til gældende lov indebærer nærværende lovforslag i øvrigt ingen

grundlæggende ændringer i de eksisterende regler vedrørende administration af

loven. Lovforslaget medfører alene en række præciseringer mv. af loven

således, at opkrævning mv. af arbejdsgivernes eget bidrag fra og med 1997 kan

gennemføres som forudsat ved lovens vedtagelse i 1993 med de ændringer, der

følger af indførelsen af slutbidragssystemet i 1994. Opkrævning mv. af

arbejdsgivernes eget bidrag vil aktualisere et årligt ressourceforbrug i

ToldaSkat, der skønnes til 7 årsværk.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser og EU-retlige aspekter

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke

EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 3

Det foreslås, at præcisere den eksisterende høringsprocedure vedrørende

størrelsen af de udgifter, der finansieres af henholdsvis Dagpengefonden,

Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden, og som indgår ved fastsættelsen af

bidragssatsen til de respektive fonde. Det foreslås, at de kompetente

organers - Landsarbejdsrådet, Uddannelsesrådet for

Arbejdsmarkedsuddannelserne og Dagpengeudvalget - udtalelser og indstillinger

til ressortministrene skal være afgivet senest den 30. april i året før det

år, som fastsættelsen af bidraget vedrører. Den fremrykkede høringsprocedure

skal ses i sammenhæng med forslaget om, at arbejdsmarkedsbidraget opgøres på

finanslovsforslaget, der fremsættes inden udgangen af august måned. Herved

lovfæstes, at resultatet af høringen af de kompetente organer foreligger på

et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt til at kunne indgå i budgetteringen af

fondenes udgifter på finanslovsforslaget for det kommende finansår.

Udgangspunktet for høringen er budgetoverslagsår 1 i den senest vedtagne

finanslov.

Til nr. 4 og 5

Forslagene indeholder fjernelsen af de beregnede arbejdsgiverbidrag til

Aktiveringsfonden og Dagpengefonden, hvorefter de 2 fonde ikke længere

medfinansieres via interne statslige overførsler fra skatte- og

afgiftsprovenuet. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Med forslaget præciseres, at alle offentlige udgifter efter lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik finansieres af Aktiveringsfonden, herunder alle

offentlige udgifter til kommunal jobtræning. Der henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget.

Det foreslås endvidere, at henvisningerne til lov om forældrelovsydelse og

lov om orlovsydelse til uddannelse under opregningen af de statslige

udgiftsområder, som finansieres af Aktiveringsfonden, fjernes. Baggrunden

herfor er rent redaktionel, idet de pågældende love er ophævet.

Endelig foreslås bestemmelsen om Aktiveringsfondens finansiering af

efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden ophævet, eftersom sådan

efterregulering ikke længere er aktuel.

Til nr. 7

Bestemmelsen om, at de samlede bidragssatser, hvormed bidragene skal

opkræves for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende samt

arbejdsgivere, skal fastsættes ved lov senest den 15. november i året før

bidragssatserne skal finde anvendelse, foreslås ophævet. Forslaget skal dels

ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 14, dels på baggrund af, at

erfaringen har vist, at 15. november-fristen for fastsættelsen af

bidragssatsen ikke harmonerer med de frister, der er gældende for

satsreguleringen og afviklingen af forskudsregistreringen m.v.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen om, at bidragssatserne fastsættes

i procent med 1 decimal er en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen

foreslås indsat i den i § 1, nr. 14, foreslåede § 6, stk. 6. Der henvises til

bemærkningerne til dette forslag.

Til nr. 8-10

Med de foreslåede ændringer i § 5, stk. 5, 6 og 7, vedrørende

Aktiveringsfonden, Sygedagpengefonden og Dagpengefonden tydeliggøres for det

første, at de opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt

erhvervsdrivende er sket med de i § 5, stk. 2, fastsatte bidragssatser eller

- i tilfælde af regulering efter reglerne i § 5, stk. 4 - de fastsatte

bidragssatser i medfør af den foreslåede § 6, stk. 6, jf. § 5, stk. 4.

For det andet foreslås det præciseret, at beregningen af

reguleringsbehovet, jf. den under § 1, nr. 11, foreslåede ændring af § 6,

stk. 1, og beregningen af bidragssatserne til de enkelte fonde foretages på

grundlag af de oplysninger der ligger til grund for og oplyses i

anmærkningerne til finanslovsforslaget, sådan som det fremsættes i august

måned hvert år. Det lovfæstes således, at senere tilkomne ændringsforslag til

finansloven eller ændrede skøn ikke indgår i eller efterfølgende kan påvirke

beregningen af det kommende års bidragssatser med ændringer af satsen til

følge.

Den i § 1, nr. 10, foreslåede ændring vedrørende Dagpengefonden indeholder

yderligere en tilføjelse om, at den beregnede bidragssats for lønmodtagerne

og de selvstændigt erhvervsdrivende oplyses i anmærkningerne til

finanslovsforslaget.

Til nr. 11

Forslaget indeholder en præcisering og lovfæstelse af, at beregningen af

reguleringsbehovet for bidragssatserne sker på grundlag af de oplysninger,

der ligger til grund for og oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget.

Beregningen og fastsættelsen af bidragssatserne for et givet år sker således

en gang for alle umiddelbart inden fremsættelsen af finanslovsforslaget i

august måned i året før det år bidragssatserne vedrører. Efterfølgende

ændrede budgetterings- og beregningsforudsætninger m.v. får således ingen

indvirkning på bidragsfastsættelsen.

Herudover ophæves bestemmelsens sidste punktum om, at den beregnede

regulering af satserne indgår i fastsættelsen af bidragssatserne i konsekvens

af, at bestemmelsen indgår i den under § 1, nr. 14, foreslåede § 6, stk. 6.

Til nr. 12

Med den gældende affattelse af § 5, stk. 3, sammenholdt med § 6 A, som

ikke berøres af nærværende lovforslag, kompenseres arbejdsgiverne for de

grønne afgifter gennem en nedsættelse af bruttoprocenterne, som anført i § 5,

stk. 3, ved opkrævningen med de procentenheder, som fremgår af § 6 A.

Tilbageførselsprocenterne er på 0,11 pct. i 1997, 0,27 pct. i 1998, 0,32 pct.

i 1999 og 0,53 pct. i 2000 og følgende år.

Med den gældende metode for tilbageførslen har den opståede difference

mellem det oprindeligt forudsatte bidrag fra arbejdsgiverne efter § 5, stk.

3, og det reelt opkrævede efter § 6 A ikke påvirket de forudgående

betingelser for, at der kan ske regulering af bidragssatserne. Det manglende

bidragsprovenu fra arbejdsgiverne til arbejdsmarkedsfondene har således været

forudsat at skulle ske ved en intern statslig overførsel af forskelsbeløbet

uden at dette fik betydning for beregningen og fordelingen af

reguleringsbehovet, idet provenutabet fra nedsættelsen af

arbejdsgiverbidraget har været holdt uden for beregningen af

reguleringsbehovet.

Forslaget indebærer sammen med forslagene i § 1, nr. 4 og 5, at

arbejdsmarkedsfondenes økonomi kædes mere direkte sammen med den reelle

bidragsfinansiering, hvilket bl.a. medvirker til at styrke

incitamentvirkningerne af arbejdsmarkedsbidragenes øremærkning til

finansiering af udgifter på arbejdsmarkedet.

Til nr. 13

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 14

I den foreslåede § 6, stk. 6, samles de bestemmelser vedrørende

fastsættelse og offentliggørelse af de samlede bidragssatser, hvormed

opkrævning skal ske, for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende

samt arbejdsgivere m.v., som efter gældende regler findes spredt i § 5, stk.

1 og § 6, stk. 1.

Eftersom bestemmelsen omhandler fastsættelsen af bidragssatserne som følge

af regulering under og efter indfasningen af arbejdsmarkedsbidragene, er det

fundet hensigtsmæssigt at samle reglerne efter beskrivelsen af, hvordan

beregningen og fordelingen af reguleringsbehovet skal ske, jf. § 6, stk. 1-5.

Herudover præciseres, at i tilfælde af at der skal ske nedregulering af

bidragssatserne under indfasningen af arbejdsmarkedsbidragene, dvs. før 1999,

jf. betingelsen herfor i § 5, stk. 4, bortses der fra den oprindeligt

fastsatte bidragssats for det pågældende år.

Bestemmelsen om at bidragssatsen fastsættes med 1 decimal foreslås flyttet

fra § 5, stk. 1.

Endvidere forudsættes, - som hidtil - at de ændrede bidragssatser som

følge af regulering fastsættes ved lov. De beregnede bidragssatser foreligger

inden udgangen af august måned i året før det år, som de fastsatte

bidragssatser vedrører. De beregnede bidragssatser lægges til grund for

satsreguleringen m.v. Herved sikres - i modsætning til efter gældende regler,

jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7, - at tidsterminerne for fastsættelse

satsreguleringen, reguleringen af beløbsgrænser m.v. i skattelovgivningen

efter personskattelovens § 20 og afviklingen af forskudsregistreringen, der

er indbyrdes afhængige, bliver overensstemmende. De regulerede bidragssatser,

der skal finde anvendelse ved opkrævningen i det følgende år, fastsættes

herefter endeligt af Folketinget ved fremsættelse af lovforslag om

bidragssatsernes størrelse for det kommende år straks efter Folketingets

åbning i oktober måned.

Til nr. 15, 17 og 20

Efter § 7, stk. 1, litra d, i gældende affattelse er personer, der

modtager dagpenge ved arbejdsløshed, sygdom eller barsel og AMU-godtgørelse,

arbejdsmarkedsbidragspligtige af indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Fra 1. januar 1997 udvides personkredsen, der obligatorisk er omfattet af

ATP-ordningen, til også at omfatte kontanthjælpsmodtagere, personer, der

modtager revalideringsydelse, personer, der modtager aktiveringsydelse,

beskæftigelsestillæg og oplæringsydelse efter lov om kommunal aktivering og

personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er

over 25 år og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Endvidere udvides personkredsen til at omfatte personer, der modtager

overgangsydelse, efterløn, delefterløn, førtidspension og delpension, for

hvem der fra 1. januar 1997 gives mulighed for frivillig ATP-indbetaling.

Bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra d, foreslås

ændret til en henvisning til ATP-lovens bestemmelser, hvor den nævnte

personkreds er opregnet.

I § 8, stk. 1, litra f, præciseres bidragsgrundlaget som værende

indbetalinger til ATP, der foretages af de kommunale myndigheder,

arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Da

der ikke i lov om arbejdsmarkedsfonde er hjemmel til at bidragspålægge

indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende kontanthjælp,

revalideringsydelse, aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i

lov om kommunal aktivering, uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, samt overgangsydelse, efterløn, delefterløn,

førtidspension og delpension, foreslås hjemmelen tilvejebragt gennem dette

ændringsforslag.

For personer i individuel jobtræning, der modtager aktiveringsydelse,

beskæftigelsestillæg og oplæringsydelse efter § 15, stk. 1, 2 og 4, i lov om

kommunal aktivering, findes hjemmelen til at pålægge ATP-indbetalinger for de

pågældende personer arbejdsmarkedsbidrag i § 8, stk. 1, litra c. Personer,

der modtager disse ydelser, anses for at være i et ansættelsesforhold og er

derfor omfattet af de »almindelige« regler for lønmodtagerbidraget

- dvs., at de er omfattet af bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Selve

aktiveringsydelsen, beskæftigelsestillægget og oplæringsydelsen er undtaget

fra bidragspligten ved § 8, stk. 4.

I den foreslåede § 11, stk. 5, 1. pkt., tilføjes de kommunale sociale

myndigheder og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til den kreds af

indbetalere til ATP, på grundlag af hvis oplysninger om bidragspligtige beløb

ATP opgør bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Endelig skal det bemærkes, at modtagere af de omhandlede ydelser som

hidtil forudsættes fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag af selve

overførselsindkomsten. Der er således alene tale om, at de pågældende

personer skal svare arbejdsmarkedsbidrag af ATP-indbetalingerne.

Om baggrunden for de foreslåede ændringer henvises endvidere til

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Forslaget præciserer, at aktiveringsydelse, beskæftigelsestillæg og

oplæringsydelse efter § 15, stk. 1, 2 og 4, i lov om kommunal aktivering, der

er særskilt fritaget for arbejdsmarkedsbidrag i arbejdsmarkedsfondslovens §

8, stk. 4, følgelig ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget efter § 8, stk.

1, litra a. Der er tale om en redaktionel konsekvensændring uden materiel

betydning.

Til nr. 18 og 21

Det er i bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om

arbejdsmarkedsfonde forudsat, at arbejdsgivernes opgørelse af eget

bidragsgrundlag, foruden indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger

omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven og til firmapensionskasser og

pensionsfonde, alene omfatter vederlag mv. omfattet af lønmodtagerbidraget

efter § 8, stk. 1, litra a-d, for hvilke arbejdsgiveren skal opgøre og

beregne bidragsgrundlaget og indeholde bidrag. Det er dog ikke, som det er

tilfældet for arbejdsgivernes opgørelse af lønmodtagernes m.fl.

bidragsgrundlag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 3, udtrykkeligt

nævnt, at arbejdsgivere ved opgørelsen af deres eget bidragsgrundlag, jf. §

11, stk. 9, ikke skal medtage de vederlag mv., der i medfør af

kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst.

Det foreslås derfor lovfæstet, at de nævnte vederlag mv. ikke indgår i

arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag efter § 9, stk. 1, og at arbejdsgiverne

følgelig heller ikke skal opgøre bidragsgrundlag af disse, jf. § 11, stk. 9.

Ved lov nr. 443 af 1. juni 1994 gennemførtes en ændring af bestemmelserne

i § 7, stk. 1, litra b, og § 8, stk. 1, litra d, vedrørende efterløns- og

pensionslignende ydelser m.fl. således, at bl.a. også pårørende til den

umiddelbart berettigede tidligere ansatte m.fl. er bidragspligtige af sådanne

ydelser fra en tidligere arbejds- eller hvervgiver. Endvidere udvidedes

bidragspligten til at omfatte løbende ydelser af den omhandlede karakter fra

virksomheder til tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. I konsekvens heraf

foreslås det præciseret i § 11, stk. 9, at udbetalingen af de vederlag mv.,

som indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag og som skal opgøres af

arbejdsgiverne, ikke alene sker til »den ansatte«. Foruden

tidligere ansatte kan der som nævnt være tale om tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende - kompagnoner - og personer med tidligere tillidshverv, hvor

der hverken foreligger et egentligt tidligere ansættelsesforhold eller et

forhold, som kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, eller pårørende

til disse personer.

Til nr. 19

Den foreslåede § 9, stk. 3, sikrer, at de gældende periodiseringsregler

for lønmodtagerbidraget også finder anvendelse for arbejdsgiverbidraget. Der

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22 og 30

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 10, bevirker, at også bidragspligtige

arbejdsgivere bliver omfattet af kreditbegrænsningsreglerne i bestemmelsen,

for så vidt angår arbejdsgiverbidraget. Der henvises endvidere til

bemærkningerne til den i § 2, nr. 1, foreslåede ændring af kildeskattelovens

§ 56, stk. 2.

Der foreslås tilsvarende en konsekvensændring af straffebestemmelsen i §

18, stk. 5, således, at bidragspligtige arbejdsgivere, der forsætligt eller

groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed på trods af, at

registrering som bidragspligtig er nægtet som følge af manglende

sikkerhedsstillelse, skal kunne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil

2 år.

Til nr. 23-24

Forslagene indeholder bestemmelsen om, at skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for arbejdsgiveres indgivelse af angivelse for egne

arbejdsmarkedsbidrag og at reglen om forsinkelsesafgift i tilfælde af for sen

indgivelse af angivelse også skal omfatte angivelse af arbejdsgiverbidraget.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Med den ændrede affattelse af § 15, stk. 1, foreslås indsat hjemmel til at

modregne uforfalden restskat efter kildeskattelovens §§ 61, stk. 3-6, og 62

A, stk. 1, 1. pkt., samt tilbagebetalingspligtige beløb efter samme lovs § 62

A, stk. 2, i den bidragspligtiges krav på tilbagebetaling af overskydende

bidrag forinden udbetalingen.

Er der for en skattepligtig foretaget overførsel af restskat således, at

restskatten er indregnet som yderligere foreløbige skatter for det følgende

år, foretages modregning dog ikke. Dette skyldes, at en tilbageførsel af

allerede indregnet restskat ville skulle følges op gennem udstedelse af et

nyt skattekort henholdsvis skattebillet.

Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger og til

bemærkningerne til forslagene i § 2, nr. 2-4, der indsætter tilsvarende

hjemler i kildeskatteloven.

Herudover indeholder forslaget en modifikation af kravet om, at

indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder af manglende

bidragsbeløb skal ske straks. I bekendtgørelse nr. 827 af 20. september 1994

om arbejdsmarkedsbidrag er forfaldstidspunktet for sådanne resterende

bidragsbeløb fastsat til den 1. i den måned, der følger efter den

kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den

bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den

20. i forfaldsmåneden. Fjernelsen af »straksbetalingskravet« skaber

større sammenhæng mellem lovteksten på dette punkt og udmøntningen af hjemlen

til at fastsætte nærmere regler herom, som sket i de omtalte bestemmelser i

bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag.

Endelig indeholder den ændrede affattelse af bestemmelsen en præcisering

af, at reglerne om slutbidragssystemet ikke finder anvendelse for

arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 26

Med den foreslåede § 15, stk. 2, sikres det, at skattestyrelseslovens

hovedregel i § 4, stk. 1, om, at der ikke kan ske genoptagelse af en

skattepligtigs skatteansættelse, hvis der er forløbet mere end 3 år efter

udløbet af det pågældende indkomstår og ligeledes fristen i samme lovs § 35,

stk. 1, for skattemyndighedernes afsendelse af varsel om forhøjelse af en

skatteansættelse, tilsvarende finder anvendelse for bidragspligtige

lønmodtageres m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivendes begæring om

genoptagelse af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og

skattemyndigheders ændring af en bidragsopgørelse. Der henvises endvidere til

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at klage over en ændret bidragsopgørelse eller

over de statslige told- og skattemyndigheders afslag på en

genoptagelsesbegæring, sker efter lovens almindelige klagesystem, dvs. efter

reglerne i §§ 16-17 A.

Hvis der foretages en ændring af en bidragsopgørelse for bidragspligtige

lønmodtagere m.fl. eller selvstændigt erhvervsdrivende, kan dette have en

afledet virkning for den bidragspligtiges skatteansættelse. En sådan

konsekvensændring af en skatteansættelse vil normalt ske samtidig med

ændringen af bidragsopgørelsen, der efter forslaget skal foretages under

iagttagelse af frister svarende til fristerne for forhøjelse og nedsættelse

af skatteansættelser i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1.

Det kan dog undtagelsesvis forekomme, at en sådan konsekvensændring af en

skatteansættelse ikke sker samtidig med ændringen af en bidragsopgørelse

således, at der kan blive tale om, at fristerne i skattestyrelseslovens § 4,

stk. 1, og § 35, stk. 1, overskrides. Da endvidere undtagelsesbestemmelserne

i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, og § 35, stk. 2-5, ikke sikrer, at de

nævnte konsekvensændringer af en skatteansættelse kan foretages efter udløbet

af fristerne i samme lovs § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, foreslås en særlig

hjemmel, der uafhængigt af fristreglerne i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35

gør det muligt at ændre en skatteansættelse, når ændringen er en afledet

virkning af en ændring af en bidragsopgørelse.

Det foreslås tillige, at en konsekvensændring af en skatteansættelse efter

anmodning fra den bidragspligtige kan afvente udfaldet af en eventuel

administrativ klage over ændringen af bidragsopgørelsen.

I den foreslåede § 15, stk. 3, sikres det, at korrektioner i forbindelse

med en eventuel afledet virkning for bidragsgrundlaget for

arbejdsgiverbidraget af en ændret bidragsopgørelse for lønmodtagere m.fl.

sker ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Forslaget

skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiverne som nævnt ikke er omfattet af

slutbidragssystemet efter § 15, stk. 1, og der derfor ikke automatisk

udskrives en slutbidragsopgørelse til arbejdsgiverne vedrørende deres eget

arbejdsmarkedsbidrag. Der foreslås indsat hjemmel til, at skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler for, hvordan sådanne korrektioner og

reguleringer skal foretages.

Med den foreslåede § 15, stk. 4, sikres der hjemmel til at foretage

efteropkrævning hos bidragspligtige arbejdsgivere i de tilfælde, hvor det

konstateres, at der er indgivet urigtig angivelse og følgelig ikke er sket

indbetaling af arbejdsgiverens eget bidrag, eller betaling er sket med et for

lavt beløb. I de situationer, hvor der er indbetalt for meget

arbejdsmarkedsbidrag, gives der hjemmel til, at det overskydende beløb

tilbagebetales til arbejdsgiveren. Det foreslås at bemyndige skatteministeren

til at fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden for sådanne ind- og

udbetalinger mv. Bemyndigelsen vil af administrative grunde bl.a. blive

anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsgiverne kan modregne for meget

indbetalt eget bidrag i den førstkommende indbetaling af

arbejdsmarkedsbidrag.

Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til de gældende regler i lovens § 15,

stk. 1, for tilsvarende reguleringer i forhold bidragspligtige personer

omfattet af slutbidragssystemet og indeholdelsespligtige arbejdsgivere.

Til nr. 27

Forslaget præciserer, at indeholdelsespligtige arbejdsgivere,

pensionsinstitutter m.fl. efter arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 10, der

har foretaget korrekt indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, hæfter over for

de statslige told- og skattemyndigheder for de indeholdte bidragsbeløb.

Bestemmelsen svarer i det hele til kildeskattelovens § 69, stk. 2, vedrørende

indeholdelsespligtiges hæftelse for indeholdt A-skat.

Til nr. 28

For klager over honorarmodtageres og selvstændigt erhvervsdrivendes

bidragspligt, der efter gældende regler skal behandles efter reglerne i

skattestyrelseslovens kapitel 3, dvs. skal indbringes for Landsskatteretten,

er der ved en fejl ikke fastsat klagefrister. Det foreslås, at klagefristen

er på 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen, svarende til fristen for klage

over andre spørgmål efter arbejdsmarkedsfondsloven.

Til nr. 29

Med den foreslåede tilføjelse i § 17 A, stk. 1, gives der hjemmel til at

fastsætte regler om, at der automatisk gives henstand med betaling af

skyldigt arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når der er bevilget

henstand med betalingen af skyldig indkomstskat i forbindelse med klage over

en skatteansættelse efter kildeskattelovens § 73 E, når denne har betydning

for bidragsopgørelsen.

Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger om

baggrunden for forslaget.

Til § 2

Til nr. 1

I § 1, nr. 22, er der foreslået en ændring af arbejdsmarkedsfondlovens §

13, stk. 10, således, at kreditbegrænsningsreglerne mv. i kildeskattelovens §

56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet

afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse

for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, samt

registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering,

udvides til at omfatte bidragspligtige arbejdsgivere i tilfælde af manglende

rettidig indbetaling af eget arbejdmarkedsbidrag mv.

Den foreslåede ændrede affattelse af kildeskattelovens § 56, stk. 2, nr.

1, er en konsekvensændring, der sikrer, at denne bestemmelse også omfatter

tilfælde, hvor en bidragspligtig arbejdsgiver 2 gange inden for de seneste 12

måneder ikke rettidigt har indbetalt eget bidrag.

Til nr. 2

Der foreslås indført hjemmel til at modregne eventuelle uforfaldne bidrag

efter lov om arbejdsmarkedsfonde i skatteyderes krav på overskydende skat.

Til nr. 3

Der foreslås indført hjemmel til at modregne eventuelle uforfaldne bidrag

efter lov om arbejdsmarkedsfonde i skatteyderes krav på beløb, som en

restskat er nedsat med ved en ændret årsopgørelse.

Til nr. 4

Der foreslås indført hjemmel til at modregne eventuelle uforfaldne bidrag

efter lov om arbejdsmarkedsfonde i skatteyderes krav på den del af en

overskydende skat, som er fremkommet ved en ændret årsopgørelse.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at fjernelsen af de beregnede arbejdsgiverbidrag til

Aktiveringsfonden og Dagpengefonden og forslaget om, at det manglende

bidragsprovenu fra arbejdsgiverne til fondene som følge af tilbageførslen af

grønne afgifter skal påvirke beregningen af reguleringsbehovet samt

præciseringen af, at Aktiveringsfonden finansierer offentlige udgifter til

kommunal jobtræning, har virkning for fastsættelsen af bidragssatser for 1997

og senere år.

Til stk. 3

Det foreslås, at ophævelsen af fristen for fastsættelse af kommende års

bidragssatser ophæves med virkning for bidragsfastsættelsen for 1998 og

senere år.

Til stk. 4

Det foreslås, at udvidelsen af kreditbegrænsningsreglen og

konsekvensændringen af straffebestemmelsen samt konsekvensændringen i

kildeskatteloven til at omfatte arbejdsgiveres eget arbejdsmarkedsbidrag har

virkning fra den 1. januar 1997, dvs. samtidig med at opkrævningen af

arbejdsgivernes eget bidrag effektueres i praksis.

Det foreslås endvidere, at pligten for kontanthjælpsmodtagere og andre

overførselsindkomstmodtagere til at betale arbejdsmarkedsbidrag af

ATP-indbetalinger samt Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at opgøre

bidragsgrundlaget, beregne og indeholde arbejdsmarkedsbidrag af

ATP-indbetalinger for de nævnte personer skal have virkning fra den 1. januar

1997. Dette svarer til ikrafttrædelsestidspunktet for de pågældende personers

omfattelse af ATP-ordningen.

Til stk. 5

Forslagene om at give hjemmel i lov om arbejdsmarkedsfonde og

kildeskatteloven til, at der forinden udbetaling af henholdsvis overskydende

arbejdsmarkedsbidrag eller overskydende skat kan ske modregning af uforfalden

restskat henholdsvis uforfaldne restbidrag foreslås af systemtekniske årsager

først at få virkning fra og med indkomståret 1996. Der vil således første

gang kunne ske sådan indbyrdes modregning på grundlag af udskrevne

skatteopgørelser og bidragsopgørelser vedrørende indkomståret 1996.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde og

kildeskatteloven. (Ændring af reglerne om opkrævning m.v. af arbejdsgiveres

eget bidrag, genoptagelse og modregning m.v. samt arbejdsmarkedsfondenes

finansiering m.v.).

(Lovforslag nr. L 66).

Lovforslaget indeholder forslag, der kan opdeles i 3 hovedområder:

Det er for det første fundet hensigtsmæssigt at fjerne en række interne

statslige overførsler fra skatte- og afgiftsprovenuet til

arbejdsmarkedsfondene. Det drejer sig om et beregnet arbejdsgiverbidrag til

Dagpengefonden, et beregnet arbejdsgiverbidrag til Aktiveringsfonden og et

beregnet beløb til dækning af indtægtstabet i Dagpengefonden som følge af

tilbageførslen af grønne afgifter via nedsættelse af bidragssatserne for

arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag. For 1997 drejer det sig om i alt

ca. 9 mia. kr., der tilføres fondene gennem interne statslige overførsler, og

som derfor medfinansierer de øremærkede udgifter på arbejdsmarkedet.

Fjernelsen af disse bogholderimæssige overførsler af statsmidler til

arbejdsmarkedsfondene sker først og fremmest af hensyn til den

finanspolitiske målsætning om balance på de offentlige finanser.

Fjernelsen af de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag medfører endvidere,

at det særlige loft over lønmodtagerbidraget i Dagpengefonden ikke

overskrides i 1997, således at den oprindeligt fastsatte bidragsprocent på

8,0 pct. for 1997 fastholdes.

Endvidere foreslås bl.a. en række præciseringer og justeringer vedrørende

beregningen af reguleringsbehovet for og fastsættelsen af bidragssatserne.

For det andet er der konstateret behov for på enkelte punkter at justere

og præcisere de regler, der har betydning for den praktiske administration af

arbejdsgivernes eget bidrag, der fra 1. januar 1997 skal opkræves med 0,19

pct. af bidragsgrundlaget. Der foreslås således en præcisering af

bidragsgrundlaget for arbejdsgivere, hvorefter bl.a. visse lønindkomster, der

er B-indkomst, ikke indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag. De

gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget foreslås tilsvarende at

finde anvendelse for arbejdsgiverbidraget og pligten til at indgive angivelse

for indeholdte arbejdsmarkedsbidrag (og A-skatter) udvides til også at

omfatte arbejdsgiverbidraget.

Endvidere foreslås bl.a. reglerne om kreditbegrænsning mv. - forkortet

afregning, sikkerhedsstillelse og registreringsnægtelse - for

indeholdelsespligtige arbejdsgiveres manglende indeholdelse af

arbejdsmarkedsbidrag også at omfatte arbejdsgiveres betaling af eget bidrag.

For det tredje indeholder lovforslaget en række mindre justeringer og

tilføjelser, som dels er administrativt hensigtsmæssige, dels forenklende.

Det foreslås bl.a., at der automatisk gives henstand med betalingen af

skyldigt arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når der er bevilget

henstand med betalingen af skyldig indkomstskat i forbindelse med klage over

en skatteansættelse, der har betydning for bidragsopgørelsen. Endvidere

foreslås en udvidelse af den eksisterende adgang til at modregne forfaldne

restskatter i udbetalinger af f.eks. overskydende arbejdsmarkedsbidrag til

også at omfatte modregningsadgang for uforfaldne restskatter - og omvendt

adgang til at modregne uforfaldne restbidrag i overskydende indkomstskat.

I konsekvens af at kontanthjælpsmodtagere m.fl. fra 1. januar 1997 skal

foretage indbetalinger til Arbejdsmarkededets Tillægspension, foreslås

bidragspligten udvidet til at omfatte de omhandlede modtagere af

overførselsindkomster for såvidt angår ATP-indbetalinger. En tilsvarende

konsekvensændring af arbejdsmarkedsfondsloven gennemførtes i 1993, da der

blev indført obligatorisk ATP-indbetaling for dagpengemodtagere. Forslaget

sikrer, at lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster ligestilles for

såvidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg

anbefale det til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.

september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 344 af 6. maj 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året

før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

2. I § 1, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i

året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

3. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest

den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget

vedrører.«.

§ 1. - - -

Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren

om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af

arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden.

Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for

Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om

størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag

til Aktiveringsfonden.

Stk. 5. Dagpengeudvalget afgiver indstilling til socialministeren

og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der

indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Sygedagpengefonden.

4. I § 2, stk. 1, ophæves litra c.

Litra d bliver herefter litra c.

§ 2. - - -

c) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen via tillægsmomsen

og lønsumsafgiften, jf. lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og

ændring af merværdiafgiftsloven samt lov om lønsumsafgift,

5. I § 3, stk. 1, ophæves litra b.

Litra c bliver herefter litra b.

6. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal

jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om

arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel II i lov om orlov, lov om

voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse.«.

§ 3. - - -

b) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelser via tillægsmomsen

og lønsumsafgiften. For 1994 overføres 1,6 mia. kr. For de følgende år

overføres 1,6 mia. kr. reguleret med 2 procent tillagt eller fratrukket

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent,

- - -

Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold

til lov om en aktiv arbejdsmarkedsspolitik, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om forældreorlovsydelse, lov om

orlovsydelse til uddannelse, kapitel II i lov om orlov, lov om

voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse. Endvidere finansierer

Aktiveringsfonden efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden, jf.

§ 23, stk. 1.

7. § 5, stk. 1, affattes således:

»De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af

de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt for henholdsvis

lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.«.

8. I § 5, stk. 5, ændres i 1. pkt. »provenu fra

de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt

erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og

bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte

bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser

efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres

»finansloven« til: »finanslovsforslaget«.

9. I § 5, stk. 6, ændres i 1. pkt. »provenu fra

de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt

erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og

bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte

bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser

efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres

»finansloven« til: »finanslovsforslaget«.

10. I § 5, stk. 7, affattes 1. og 2. pkt.

således:

»Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med

den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den

fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med

satserne i § 6 A, samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag

og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende efter at Aktiveringsfonden og

Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende

bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og

oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget.«.

§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i

finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt

for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgiverne. Senest den 15. november året før fastsættes de satser,

hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1

decimal.

- - -

Stk. 5. Aktiveringsfonden tilføres provenu fra de efter stk. 1 og

2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,

indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten.

Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til

finansloven.

Stk. 6. Sygedagpengefonden tilføres provenu fra de efter stk. 1 og

2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,

indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten.

Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til

finansloven.

Stk. 7. Dagpengefonden tilføres provenu fra arbejdsgiverbidraget

beregnet med satserne efter stk. 3 samt det resterende provenu, der opkræves

ved lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, efter at

Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6.

Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt

erhvervsdrivende beregnes. Hvis denne sats i 1995, 1996, 1997 og 1998

overstiger henholdsvis 1,9 pct., 2,9 pct., 3,9 pct. og 3,9 pct., nedsættes

bidragssatsen efter stk. 2 med forskellen.

11. I § 6, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for

arbejdsmarkedsfondene i finanslovsforslaget.« og 3. pkt. ophæves.

12. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »det

foregående finansårs bidragssatser«: »efter nedsættelse med

satserne i § 6 A« og », bortset fra overførsler som følge af § 6

A,» udgår.

13. I § 6, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6:»

til: »jf. dog stk. 4 og 5:».

§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede

arbejdsmarkedsbidrag beregnes en gang om året. Beregningerne optages i

finanslovens anmærkninger til paragraffen for arbejdsmarkedsfonderne. Den

beregnede regulering af satserne indgår i fastsættelsen af bidragssatserne,

jf. § 5, stk. 1-3.

Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på

grundlag af forskellen mellem:

a) Fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede

arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 5, stk. 2

og 3, eller med det foregående finansårs bidragssatser tillagt fondens andre

indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det

foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, bortset fra

overførsler som følge af § 6 A, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent, og

- - -

Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4-6:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de

selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,

hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er

negativt,

b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,

således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og

nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,

c) en tredjedel ved ændringer af satsens overførsel til fonden, således at

overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt og nedsættes, hvis

reguleringsbehovet er negativt.

14. I § 6 indsættes efter stk. 5:

»Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de

bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og

arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i

procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i

medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5,

stk. 2 og 3, for det år reguleringen vedrører.«.

15. § 7, stk. 1, litra d, affattes således:

»d) personer omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.«

§ 7 - - -

d) personer, der modtager dagpenge ved ledighed, sygdom og fødsel for så

vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk.

1, litra c og f.

16. I § 8, stk. 1, litra a, indsættes efter »som nævnt

i stk. 3«: »og 4«.

17. § 8, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages

af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i

henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension

eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af

kontanthjælp og revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand og

modtagere af aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om

kommunal aktivering, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i

henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse

i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af

overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk.

1, udgør bidragsgrundlaget:

a) Vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 3, samt den

skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i

tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn,

feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende

ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der

med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset

fra fri kost og logi,

- - -

f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de

kommunale dagpengemyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel samt af arbejdsløshedskasserne for modtagere

af dagpenge i henhold til lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. og for modtagere af godtgørelse i henhold til

lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 11, stk. 5.

- - -

18. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1, litra

a-d«: »,bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens §

45, stk. 1, er gjort til B-indkomst«.

19. I § 9 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1

og 2 nævnte vederlag m.v.«.

§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7,

stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, stk.

1, litra a-d.

Stk. 2. Foretager arbejdsgiveren indbetalinger, som ikke kan

henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om

tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter

pensionsbeskatningslovens § 52, opgøres et særskilt bidragsgrundlag.

20. § 11, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør

pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,

forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens,

de kommunale dagpenge- og socialmyndigheders, Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens eller arbejdsløshedskassens oplysninger om

bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets

størrelse.«.

21. I § 11, stk. 9, ændres »den ansatte som nævnt i §

8, stk. 1, litra a-d, og« til: »den ansatte m.fl. som nævnt i § 8,

stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens

§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør«.

§ 11 - - -

Stk. 5. For indbetalinger som nævnt i § 8, stk.1, litra c og f,

opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,

forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens,

den kommunale dagpengemyndigheds eller arbejdsløshedskassens oplysninger om

bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Bidragsgrundlaget udgør de samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver

foretager for en arbejdstager til ordninger, der er omfattet af § 19 i

pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår

oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de statslige told-

og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige oplysning om bidragets

størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

- - -

Stk. 9. Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør

bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte som nævnt i § 8,

stk. 1, litra a-d, og et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et

pensionsinstitut som nævnt i § 9, stk. 2.

- - -

22. I § 13, stk. 10, indsættes i 1. pkt. efter

»§ 11, stk. 1 og 6,»: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2,

jf. § 11, stk. 9,» og i 2. pkt., ændres »den

indeholdelsespligtige« til: »en indeholdelsespligtig«.

§ 13 - - -

Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, der er

registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i kildeskattelovens

§ 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet

afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse

for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt

registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering,

tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan

bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser

efter 1. pkt. samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om

forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den

indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf.

kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør

det påkrævet at indeholde bidrag.

- - -

23. I § 13 A, stk. 1, indsættes efter »de

indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige efter § 7, stk.

2,» og efter »for indeholdelserne« indsættes: »og for

bidrag opgjort efter § 11, stk. 9«.

24. I § 13 A, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter

»den indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige«.

§ 13 A. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de

indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder

indgive angivelse for indeholdelserne.

Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse ikke er indgivet

rettidigt og bidragstilsvaret er positivt, skal den indeholdelsespligtige

betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det beløb, som skal

indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal sammen med afgift efter

§ 57, stk. 2, 2. pkt., i kildeskatteloven dog mindst udgøre 500 kr. og kan

højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor bidragstilsvaret og A-skattetilsvaret

er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500 kr. Der

betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor bidragstilsvaret og

A-skattetilsvaret er nul og der er forløbet mere end 2 år siden en

nulangivelse er indkommet for sent.

25. § 15, stk. 1, affattes således:

»Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller

6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige

efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og

skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1

eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling

af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for

stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens

§§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt eventuelle

tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2,

forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog

ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af

restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk.

3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om

indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om,

at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige

skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som

følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.«.

26. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder

skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse

for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og

skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse.

Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §§ 16, 17 og 17 A. En

ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1. pkt. kan, uanset fristreglerne

i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring

af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af

bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter

anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative

klage.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer

bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af

bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for

bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan

regulering.

Stk. 4. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for

bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således, at der ikke er betalt bidrag

eller betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter

§ 7, stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og

skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales

beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af

sådanne beløb.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

27. I § 15, stk, 2, som bliver stk. 5, indsættes som 2.

pkt :

»Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det

offentlige for betaling af det indeholdte beløb.«.

§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1,

5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den

bidragspligtige straks indbetale det manglende beløb til de statslige told-

og skattemyndigheder. Det samme gælder, såfremt der af anden indkomst er sket

betaling af bidrag med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for

stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne

beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker

efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor

bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde

bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for

de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af

manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist

forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 3. Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse

med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives

tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter

og afgifter m.v. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.

28. I § 17, stk. 7, indsættes som 2. pkt. :

»Skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

for klager efter 1. pkt.«.

§ 17 - - -

Stk. 7. Klager over spørgsmål i henhold til § 7, stk. 1, litra c,

og stk. 3, sker efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3.

29. I § 17 A, stk. 1, indsættes efter »Direktoratet

for Social Sikring og Bistands afgørelser«: », herunder regler om,

at bevilget henstand med skattebetaling efter kildeskattelovens § 73 E

tilsvarende giver henstand med betaling af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle

renter, når den påklagede afgørelse over skatteansættelsen har betydning for

bidragsgrundlaget«.

§ 17 A. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand

med betaling af bidrag i forbindelse med klager over de statslige told- og

skattemyndigheders eller Direktoratet for Social Sikring og Bistands

afgørelser.

- - -

30. I § 18, stk. 5, ændres i 1. pkt. »uanset at

registrering som indeholdelsespligtig« til: »og som bidragspligtig

efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som

indeholdelsespligtig og bidragspligtig« og i 2. pkt. ændres

»Den indeholdelsespligtige« til: »En

indeholdelsespligtig«.

§ 18. - - -

Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der

forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at

være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6,

uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13,

stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den

indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og

kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang

foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2. pkt.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder

ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat,

eller«.

§ 56. - - -

Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der følger af

stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller en uge samt

angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter

afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke

rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, eller

- - -

2. § 62, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af

personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter

lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

§ 62. - - -

Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter

stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori

ligningen foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr.

påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter

denne dato, jf. dog § 62 A, stk. 5. Inden tilbagebetaling finder sted,

modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.

- - -

3. § 62 A, stk. 3, 4. pkt., affattes således:

»Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat

efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne

morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde §

15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

4. § 62 A, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af

personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter

lov om arbejdmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.

§ 62 A. - - -

Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere

beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som

restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den

skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter

udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr.

påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb, jf. dog stk.

5. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten fra den 1.

januar. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat

efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne

morarenter. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten

sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse

efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen

ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter §

61, stk. 3.

Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer

overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet

med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3,

2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter

udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle

restancer af personlig skat og påløbne morarenter.

- - -

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter