1996 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE OG KILDESKATTELOVEN (ÆNDRING AF REGLERNE OM OPKRÆVNING M.V. AF ARBEJDSGIVERES EGET BIDRAG, GENOPTAGELSE OG MODREGNING M.V. SAMT ARBEJDSMARKEDSFONDENES FINANSIERING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.
september 1995, som ændret ved lov nr. 966 af 15. november 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året
før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«
2. I § 1, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i
året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«
3. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest
den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget
vedrører.«
4. I § 2, stk. 1, ophæves litra c.
Litra d bliver herefter litra c.
5. I § 3, stk. 1, ophæves litra b.
Litra c bliver herefter litra b.
6. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i
henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal
jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel 2 i lov om orlov, lov om
voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v.«
7. § 5, stk. 1, affattes således:
»De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af
de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidig for henholdsvis
lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.«
8. I § 5, stk. 5, ændres i 1. pkt. »provenu fra
Læs alt
de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og
bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte
bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser
efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,», og i 2. pkt. ændres
»finansloven« til: »finanslovforslaget«.
9. I § 5, stk. 6, ændres i 1. pkt. »provenu fra
de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og
bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte
bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser
efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,», og i 2. pkt. ændres
»finansloven« til: »finanslovforslaget«.
10. I § 5, stk. 7, affattes 1. og 2. pkt.
således:
»Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med
den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den
fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med
satserne i § 6 A samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag
og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, efter at Aktiveringsfonden og
Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende
bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og
oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.«
11. I § 6, stk. 1, affattes 2. pkt. således:
»Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for
arbejdsmarkedsfondene i finanslovforslaget.«, og 3. pkt. ophæves.
12. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »det
foregående finansårs bidragssatser«: »efter nedsættelse med
satserne i § 6 A«, og », bortset fra overførsler som følge af § 6
A,» udgår.
13. I § 6, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6:»
til: »jf. dog stk. 4 og 5:».
14. I § 6 indsættes efter stk. 5:
»Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de
bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i
procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i
medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5,
stk. 2 og 3, for det år, reguleringen vedrører.«
15. § 7, stk. 1, litra d, affattes således:
»d) personer omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.«
16. I § 8, stk. 1, litra a, indsættes efter »som nævnt
i stk. 3«: »og 4«.
17. § 8, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages
af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i
henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension
eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af
kontanthjælp og revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand og
modtagere af aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om
kommunal aktivering, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i
henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse
i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af
overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i
henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.«
18. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1, litra
a-d«: », bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens
§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst«.
19. I § 9 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1
og 2 nævnte vederlag m.v.«
20. § 11, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør
pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,
forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens,
de kommunale dagpenge- og socialmyndigheders, Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens eller arbejdsløshedskassens oplysninger om
bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse.«
21. I § 11, stk. 9, ændres »den ansatte som nævnt i §
8, stk. 1, litra a-d, og« til: »den ansatte m.fl. som nævnt i § 8,
stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens
§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør«.
22. I § 13, stk. 10, indsættes i 1. pkt. efter
»§ 11, stk. 1 og 6,»: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2,
jf. § 11, stk. 9,», og i 2. pkt. ændres »den
indeholdelsespligtige« til: »en indeholdelsespligtig«.
23. I § 13 A, stk. 1, indsættes efter »de
indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige efter § 7, stk.
2,», og efter »for indeholdelserne« indsættes: »og for
bidrag opgjort efter § 11, stk. 9«.
24. I § 13 A, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter
»den indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige«.
25. § 15, stk. 1, affattes således:
»Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller
6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige
efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og
skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1
eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling
af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for
stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens
§§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt eventuelle
tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2,
forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog
ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af
restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk.
3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om
indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om,
at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige
skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som
følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.«
26. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder
skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse
for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og
skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse.
Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §§ 16, 17 og 17 A. En
ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1. pkt. kan, uanset fristreglerne
i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring
af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af
bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter
anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative
klage.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer
bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af
bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for
bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan
regulering.
Stk. 4. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for
bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således at der ikke er betalt bidrag eller
betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7,
stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og
skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales
beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af
sådanne beløb.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
27. I § 15, stk. 2, som bliver stk. 5, indsættes som 2.
pkt.:
»Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det
offentlige for betaling af det indeholdte beløb.«
28. I § 17, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
for klager efter 1. pkt.«
29. I § 17 A, stk. 1, indsættes efter »Direktoratet
for Social Sikring og Bistands afgørelser«: », herunder regler om,
at bevilget henstand med skattebetaling efter kildeskattelovens § 73 E
tilsvarende giver henstand med betaling af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle
renter, når den påklagede afgørelse over skatteansættelsen har betydning for
bidragsgrundlaget«.
30. I § 18, stk. 5, ændres i 1. pkt. »uanset at
registrering som indeholdelsespligtig« til: »og som bidragspligtig
efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som
indeholdelsespligtig og bidragspligtig«, og i 2. pkt. ændres
»Den indeholdelsespligtige« til: »En
indeholdelsespligtig«.
§ 2
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 56, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder
ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat,
eller«.
2. § 62, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af
personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter
lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«
3. § 62 A, stk. 3, 4. pkt., affattes således:
»Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat
efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne
morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde §
15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«
4. § 62 A, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af
personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter
lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 6 og 12, har virkning for beregningen af
reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1997 og senere år.
Stk. 3. § 1, nr. 7 og 14, har virkning for fastsættelse af
bidragssatser for 1998 og senere år.
Stk. 4. § 1, nr. 15, 17, 20, 22 og 30, og § 2, nr. 1, har virkning
fra den 1. januar 1997.
Stk. 5. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs §
1, nr. 25, og § 2, nr. 2-4, har virkning for modregning af uforfalden
restskat, tilbagebetalingspligtige beløb samt uforfaldne bidrag vedrørende
indkomståret 1996 og senere indkomstår.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.
september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 344 af 6. maj 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året
før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.
2. I § 1, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i
året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.
3. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest
den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget
vedrører.«.
4. I § 2, stk. 1, ophæves litra c.
Litra d bliver herefter litra c.
5. I § 3, stk. 1, ophæves litra b.
Litra c bliver herefter litra b.
6. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i
henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal
jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel II i lov om orlov, lov om
voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse.«.
7. § 5, stk. 1, affattes således:
»De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af
de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt for henholdsvis
lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.«.
8. I § 5, stk. 5, ændres i 1. pkt. »provenu fra
de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og
bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte
bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser
efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres
»finansloven« til: »finanslovsforslaget«.
9. I § 5, stk. 6, ændres i 1. pkt. »provenu fra
de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og
bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte
bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser
efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres
»finansloven« til: »finanslovsforslaget«.
10. I § 5, stk. 7, affattes 1. og 2. pkt.
således:
»Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med
den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den
fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med
satserne i § 6 A, samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag
og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende efter at Aktiveringsfonden og
Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende
bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og
oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget.«.
11. I § 6, stk. 1, affattes 2. pkt. således:
»Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for
arbejdsmarkedsfondene i finanslovsforslaget.« og 3. pkt. ophæves.
12. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »det
foregående finansårs bidragssatser«: »efter nedsættelse med
satserne i § 6 A« og », bortset fra overførsler som følge af § 6
A,» udgår.
13. I § 6, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6:»
til: »jf. dog stk. 4 og 5:».
14. I § 6 indsættes efter stk. 5:
»Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de
bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i
procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i
medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5,
stk. 2 og 3, for det år reguleringen vedrører.«.
15. § 7, stk. 1, litra d, affattes således:
»d) personer omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.«.
16. I § 8, stk. 1, litra a, indsættes efter »som nævnt
i stk. 3«: »og 4«.
17. § 8, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages
af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i
henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension
eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af
kontanthjælp og revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand og
modtagere af aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om
kommunal aktivering, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i
henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse
i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af
overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i
henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.«.
18. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1, litra
a-d«: », bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens
§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst«.
19. I § 9 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1
og 2 nævnte vederlag m.v.«.
20. § 11, stk. 5, 1. pkt, affattes således:
»For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør
pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,
forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens,
de kommunale dagpenge- og socialmyndigheders, Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens eller arbejdsløshedskassens oplysninger om
bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse.«.
21. I § 11, stk. 9, ændres »den ansatte som nævnt i §
8, stk. 1, litra a-d, og« til: »den ansatte m.fl. som nævnt i § 8,
stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens
§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør«.
22. I § 13, stk. 10, indsættes i 1. pkt. efter
»§ 11, stk. 1 og 6,»: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2,
jf. § 11, stk. 9,» og i 2. pkt. ændres »den
indeholdelsespligtige« til: »en indeholdelsespligtig«.
23. I § 13 A, stk. 1, indsættes efter »de
indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige efter § 7, stk.
2,» og efter »for indeholdelserne« indsættes: »og for
bidrag opgjort efter § 11, stk. 9«.
24. I § 13 A, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter
»den indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige«.
25. § 15, stk. 1, affattes således:
»Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller
6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige
efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og
skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1
eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling
af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for
stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens
§§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt eventuelle
tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2,
forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog
ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af
restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk.
3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om
indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om,
at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige
skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som
følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.«.
26. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder
skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse
for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og
skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse.
Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §§ 16, 17 og 17 A. En
ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1. pkt. kan, uanset fristreglerne
i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring
af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af
bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter
anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative
klage.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer
bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af
bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for
bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan
regulering.
Stk. 4. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for
bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således, at der ikke er betalt bidrag
eller betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter
§ 7, stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og
skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales
beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af
sådanne beløb.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
27. I § 15, stk. 2, som bliver stk. 5, indsættes som 2.
pkt.:
»Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det
offentlige for betaling af det indeholdte beløb.«.
28. I § 17, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
for klager efter 1. pkt.«.
29. I § 17 A, stk. 1, indsættes efter »Direktoratet
for Social Sikring og Bistands afgørelser«: », herunder regler om,
at bevilget henstand med skattebetaling efter kildeskattelovens § 73 E
tilsvarende giver henstand med betaling af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle
renter, når den påklagede afgørelse over skatteansættelsen har betydning for
bidragsgrundlaget«.
30. I § 18, stk. 5, ændres i 1. pkt. »uanset at
registrering som indeholdelsespligtig« til: »og som bidragspligtig
efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som
indeholdelsespligtig og bidragspligtig« og i 2. pkt. ændres
»Den indeholdelsespligtige« til: »En
indeholdelsespligtig«.
§ 2
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 56, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder
ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat,
eller«.
2. § 62, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af
personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter
lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.
3. § 62 A, stk. 3, 4. pkt., affattes således:
»Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat
efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne
morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde §
15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.
4. § 62 A, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af
personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter
lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 6 og 12, har virkning for beregningen af
reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1997 og senere år.
Stk. 3. § 1, nr. 7 og 14, har virkning for fastsættelse af
bidragssatser for 1998 og senere år.
Stk. 4. § 1, nr. 15, 17, 20, 22 og 30, og § 2, nr. 1, har virkning
fra den 1. januar 1997.
Stk. 5. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs §
1, nr. 25, og § 2, nr. 2-4, har virkning for modregning af uforfalden
restskat, tilbagebetalingspligtige beløb samt uforfaldne bidrag vedrørende
indkomståret 1996 og senere indkomstår.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål
Lov om arbejdsmarkedsfonde har nu virket i knap 3 år. Den praktiske
administration af loven i dette tidsrum har i alt væsentligt fungeret
tilfredsstillende henset til, at der er tale om en grundlæggende ny
lovgivning, som berører størsteparten af landets indbyggere og virksomheder.
Som led i den løbende administration af et fundamentalt nyt
lovgivningskompleks vil det ikke kunne undgås, at der viser sig behov for
mindre præciseringer og justeringer af loven i takt med de indhøstede
erfaringer. I den forbindelse har de indkomne henvendelser og forespørgsler
fra bl.a. revisionsfirmaer og andre professionelle rådgivere, arbejdsgivere
og enkeltpersoner, samt arbejdet i den af regeringen nedsatte Følgegruppe til
skattereformen været en værdifuld inspirationskilde i overvejelserne om,
hvilke lovændringer, der må anses for hensigtsmæssige.
Lovforslaget indeholder på denne baggrund forslag om bl.a. at udvide den
eksisterende adgang til at modregne forfaldne restskatter i udbetalinger af
f.eks. overskydende arbejdsmarkedsbidrag til også at omfatte
modregningsadgang for uforfaldne restskatter mv. - og omvendt adgang til at
modregne uforfaldne restbidrag i overskydende indkomstskat. Endvidere
foreslås regler om, at bevilget henstand med betalingen af skyldig
indkomstskat automatisk giver henstand med betaling af skyldigt
arbejdsmarkedsbidrag. Begge de omtalte forslag er forenklende for
bidragspligtige lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Herudover vil det være hensigtsmæssigt at fjerne en række interne
statslige overførsler, som efter gældende regler medfinansierer fondene. Det
skyldes hensynet til den finanspolitiske målsætning om balance på de samlede
offentlige finanser.
Arbejdsmarkedsfondenes økonomi opgøres i anmærkningerne til
finanslovsforslaget. I den forbindelse beregnes også, om der skal ske
nedregulering i henhold til lovens § 5, stk. 4 eller 7. Det var ikke
tilfældet med de forudsætninger, hvorpå finanslovsforslaget for 1997 blev
fremlagt i august. Det blev imidlertid efterfølgende konstateret, at
satsreguleringen for 1996 var fejlberegnet, og at der skulle foretages
konsekvensrettelser i det fremlagte finanslovsforslag.
Niveauet for satsreguleringen nedsættes med 0,7 pct. i 1997 som følge af
fejlretningen. Det medfører mindreudgifter til overførsler, herunder de
overførsler, som finansieres af de 3 arbejdsmarkedsfonde. Det mindre
finansieringsbehov i Aktiveringsfonden og i Sygedagpengefonden bevirker en
større bidragsfinansiering i Dagpengefonden, der bestemmes residualt. Den
større bidragsfinansiering i Dagpengefonden medfører, at delbidraget til
denne fond bliver på 4,0 pct., når det samlede bidrag er på 8,0 pct.
Hermed overskrides det særlige loft på 3,9 pct. i 1997 for lønmodtagernes
m.fl. og selvstændigt erhvervdrivendes delbidrag til Dagpengefonden, jf.
arbejdsmarkedsfondslovens § 5, stk. 7. Overskridelsen skal fjernes ved at
nedsætte den samlede bidragssats med forskellen på 0,1 pct. Herefter bliver
arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt
erhvervsdrivende på 7,9 pct. i 1997.
Den samlede virkning af at nedsætte arbejdsmarkedsbidraget til 7,9 pct. og
forhøje satsreguleringen med 0,2 pct. vil være et mindreprovenu på ca. 600
mill. kr. En lempelse af finanspolitikken i denne størrelsesorden er ikke
forenelig med målsætningen om balance på de samlede offentlige finanser.
Dette skal i øvrigt ses på baggrund af, at der fortsat er et underskud på ca.
3 mia. kr. i de 3 fonde under et.
I fondenes finansiering indgår endvidere en række interne statslige
overførsler. I 1997 overføres der ca. 9 mia. kr. fra skatte- og
afgiftsprovenuet til fondene. Det sker i form af et beregnet
arbejdsgiverbidrag til Dagpengefonden på ca. 6,7 mia. kr., et beregnet
arbejdsgiverbidrag til Aktiveringsfonden på ca. 1,7 mia. kr. og et beregnet
beløb på ca. 0,6 mia. kr. til at dække indtægtstabet i Dagpengefonden som
følge af tilbageførsel af grønne afgifter via satserne for
arbejdsgiverbidraget.
De interne statslige overførsler slører den synliggørelse af
arbejdsmarkedsudgifterne, som var en afgørende begrundelse for indførelsen af
fondene. Arbejdsmarkedsbidragene afspejler ikke fuldt ud udgifterne, når der
bogholderimæssigt tilføres finansiering fra skatte- og afgiftsprovenuet. Det
undervurderes bl.a., hvor store bidragene reelt skal være for at finansiere
udgifterne ved den aktuelle ledighed.
Hertil kommer, at det ud fra et statsfinansielt synspunkt er uholdbart at
begynde at nedregulere bidragssatserne, før fondene fuldt ud er
bidragsfinansierede. Når de interne statslige overførsler indgår i
finansieringen, vil nedregulering af bidragssatserne blive påbegyndt, selv om
der reelt mangler 9 mia. kr., for at fondene balancerer med
bidragsfinansiering.
På grundlag af den seneste økonomiske fremskrivning skønnes det, at
nedregulering af satserne vil ske første gang i 1998, medmindre de
beregningsmæssige bidrag fjernes fra fondenes finansiering. Ved at fjerne
denne fiktive finansieringskilde skønnes nedregulering først at blive aktuel
efter 1999. Endvidere skal der heller ikke ske nedregulering i 1997 for det
særlige loft i Dagpengefonden, således at bidragssatsen på 8,0 pct.
fastholdes. Provenutabet på ca. 600 mill. kr. undgås, og stramheden i
finanspolitikken bevares.
En følgevirkning af at fastholde bidragssatsen på 8,0 pct. er, at
satsreguleringen påvirkes i nedadgående retning, hvilket igen har
konsekvenser for bl.a. reguleringen efter personskattelovens § 20 af
beløbsgrænser m.v. i skattelovgivningen, som er anvendt ved beregningen af
forskudsregistreringen for 1997, jf. endvidere lovforslagets provenu- og
administrative bemærkninger.
Der er endelig konstateret behov for på enkelte punkter at justere de
regler, der har betydning for den praktiske administration af arbejdsgivernes
eget bidrag, der har virkning fra den 1. januar 1997. Der foreslås således en
tydeliggørelse af bidragsgrundlaget for arbejdsgivere, hvorefter bl.a. visse
lønindkomster m.fl., der er B-indkomst, ikke indgår i arbejdsgivernes eget
bidragsgrundlag. De gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget
foreslås tilsvarende at finde anvendelse for arbejdsgivernes eget bidrag, og
pligten til at indgive angivelse for indeholdte arbejdsmarkedsbidrag udvides
til også at omfatte arbejdsgivernes eget bidrag. Endvidere foreslås reglerne
om kreditbegrænsning mv. - forkortet afregning, sikkerhedsstillelse og
registreringsnægtelse - for indeholdelsespligtige arbejdsgiveres manglende
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag udvidet til også at omfatte
bidragspligtige arbejdsgiveres manglende betaling af eget bidrag. Endelig
foreslås der fastsat regler om, at regulering af arbejdsgivernes
bidragsgrundlag sker ved de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning, når ændringer af bidragsgrundlaget for lønmodtagere m.fl.
tilsvarende har betydning for arbejdsgivernes bidragsgrundlag.
Denne del af lovforslaget indeholder således primært
teknisk-administrative ændringer af loven således, at opkrævning af
arbejdsgivernes eget bidrag vil kunne gennemføres, jf. bemærkningerne til
lovforslag nr. L 215 fra 1995 Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde.
2. Lovforslagets indhold
Som nævnt foran skal arbejdsgivere fra og med 1. januar 1997 betale eget
arbejdsmarkedsbidrag. For 1997 opkræves der arbejdsmarkedsbidrag med 0,19
pct. af bidragsgrundlaget.
En ren ordfortolkning af lov om arbejdsmarkedsfondes regler i § 9 om
arbejdsgivernes bidragsgrundlag kan føre til, at arbejdsgiverne - i modstrid
med det forudsatte og i bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om
arbejdsmarkedsfonde anførte - skal medregne lønindkomster mv., der er gjort
til B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 45, stk. 1, i deres eget
bidragsgrundlag. I betragtning af at arbejdsgivere er særskilt fritaget for
pligten til at opgøre og beregne bidragsgrundlaget og indeholde
arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.fl. af de nævnte B-indkomster, der
bl.a. omfatter løn mv. til privat hushjælp og diæter til valgstyrere og
tilforordnede vælgere, forekommer det unødigt komplicerende og klart
utilsigtet at pålægge arbejdsgivere at opgøre eget bidragsgrundlag mv. af de
pågældende indkomster.
Det foreslås derfor præciseret, at sådanne B-indkomster ikke indgår i
arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag.
Da opgørelse af bidragsgrundlag, indgivelse af angivelse samt opkrævning
vedrørende arbejdsgiveres eget bidrag skal ske samtidig med arbejdsgiverens
indeholdelse af bidrag og A- skat for lønmodtagerne ved anvendelse af de
samme blanketter og med samme forfaldstidspunkter og betalingsfrister,
foreslås de gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget også at
finde anvendelse for arbejdsgivernes eget bidrag. Dvs., at de vederlag i
penge mv., som indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag, skal medregnes
i bidragsgrundlaget i det år, der svarer til det indkomstår, hvori
vederlagene indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
lønmodtagerne m.fl.
Da det som nævnt har været lagt til grund, at arbejdsgiverne af praktiske
grunde skal påføre deres eget arbejdsmarkedsbidrag på den samme angivelse,
som anvendes for indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, foreslås
bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om
indeholdelsespligtige arbejdsgiveres indgivelse af angivelse til de statslige
told- og skattemyndigheder udvidet til også at omfatte bidragspligtige
arbejdsgiveres angivelse af eget bidrag. Tilsvarende foreslås det, at bl.a.
reglen om at for sen indgivelse af angivelse for indeholdte
arbejdsmarkedsbidrag udløser en afgift på 1 pct. af bidragstilsvaret, dog
mindst 500 kr. og højst 1.100 kr., også skal finde anvendelse ved for sen
angivelse af arbejdsgivernes eget bidrag.
De gældende regler om kreditbegrænsning mv. - forkortet afregningsperiode
for indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, sikkerhedsstillelse for
restancer med arbejdsmarkedsbidrag, A-skat og moms samt registreringsnægtelse
som indeholdelsespligtig for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat som følge af
manglende sikkerhedsstillelse - omfatter arbejdsgivere, der er registreret
som indeholdelsespligtige for arbejdsmarkedsbidrag. Der er i kildeskatteloven
og momsloven fastsat tilsvarende kreditbegrænsningsregler for registrerings-
og indeholdelsespligtige i henhold til disse love.
På denne baggrund og for at modvirke eventuelle spekulationer i at
prioritere betalingen af offentlige krav efter graden af sanktioner foreslås
det, at kreditbegrænsningsreglerne også skal omfatte bidragspligtige
arbejdsgiveres eget bidrag.
Bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget bidrag er med enkelte
undtagelser, herunder vederlag, der er B-indkomst i medfør af
kildeskattelovens § 45, stk. 1, og honorarer mv. som nævnt i § 8, stk. 1,
litra e, uanset de er A- eller B-indkomst, identisk med bidragsgrundlaget for
lønmodtagere m.fl. Der kan derfor forudses situationer, hvor efterfølgende
ændringer af bidragsgrundlaget for lønmodtagere i forbindelse med
slutbidragsopgørelsen eller som følge af efterfølgende ændringer i den
skattepligtige indkomst mv. tilsvarende har betydning for arbejdsgivernes
bidragsgrundlag. Bidragspligtige omfattet af arbejdsgiverbidraget er
imidlertid ikke omfattet af det slutbidragssystem, som gælder for
lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende. Dette slutbidragssystem
sikrer, at der automatisk ved de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning dannes en slutbidragsopgørelse for de berørte bidragspligtige
personer med eventuel udbetaling af overskydende arbejdsmarkedsbidrag eller
opkrævning af restbidrag til følge.
Det foreslås derfor, at de statslige told- og skattemyndigheder forestår
regulering af bidragsgrundlaget i de situationer, hvor en
slutbidragsopgørelse eller en efterfølgende ændret opgørelse over
arbejdsmarkedsbidrag for bidragspligtige lønmodtagere m.fl. ændrer
bidragsgrundlaget for bidragspligtige arbejdsgivere. Det foreslås at
bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for den praktiske
tilrettelæggelse af denne regulering overfor arbejdsgiverne, herunder om
hvordan udbetalingen af overskydende arbejdsmarkedsbidrag og opkrævningen af
restbidrag skal håndteres. Der vil blive lagt afgørende vægt på, at sådanne
regler er til mindst mulig gene for arbejdsgiverne således, at arbejdsgiverne
f.eks. ikke ulejliges hver gang der udløses helt bagatelagtige reguleringer,
men at disse kan registreres over en periode og udløse en samlet
efterregulering af arbejdsgiverens bidragsgrundlag.
Det foreslås endvidere, at i de situationer, hvor det konstateres, at en
bidragspligtig arbejdsgiver har indgivet urigtig angivelse og følgelig ikke
har indbetalt eget arbejdsmarkedsbidrag eller dette er sket med et for lavt
beløb, skal arbejdsgiveren indbetale det manglende beløb til de statslige
told- og skattemyndigheder. Har arbejdsgiveren omvendt indbetalt eget bidrag
med et for stort beløb udbetales beløbet til arbejdsgiveren. Det foreslås, at
bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om angivelse,
modregning, tilbagebetaling af manglende bidragsbeløb og udbetaling af for
meget indbetalte bidragsbeløb.
Det foreslås endvidere, at en række beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag
m.v. til fondene ophæves med virkning for fastsættelsen af bidragssatsen for
1997 og senere år. De beregnede arbejdsgiverbidrag m.v. opkræves ikke hos
arbejdsgiverne, men overføres internt på statsbudgettet fra det almindelige
skatte- og afgiftsprovenu til fondene. Tilsammen indebærer forslagene, at
arbejdsmarkedsfondenes økonomi kædes mere direkte sammen med den reelle
bidragsfinansiering, hvilket vil medvirke til at styrke incitamentvirkningen
af arbejdsmarkedsbidragenes øremærkning til finansiering af udgifterne på
arbejdsmarkedet. Hermed fastholdes også den oprindeligt fastsatte
bidragsprocent på 8,0 pct. for 1997.
Herudover indeholder lovforslaget en række justeringer og tilføjelser:
Der foreslås en præcisering af den eksisterende høringsprocedure
vedrørende størrelsen af de udgifter, der finansieres af henholdsvis
Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden.
Det foreslås, at beregningen af reguleringsbehovet for bidragene foretages
på grundlag af oplysningerne i anmærkningerne til finanslovsforslaget, sådan
som dette foreligger i august måned. Det vil sige, at senere tilkomne
ændringsforslag og ændrede skøn ikke indgår i beregningen af bidragssatsen
for det pågældende år. Når bidragssatsen kendes senest ved udgangen af august
måned er det muligt at undgå samspilsproblemer i forbindelse med
fastsættelsen af satsreguleringsprocenten, ligesom bidragssatsen vil være
bekendt inden afviklingen af forskudsregistreringen for det følgende år. I
sammenhæng hermed ophæves den gældende frist den 15. november for
fastsættelse af bidragssatsen for det følgende år.
I henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er det fastsat, at
kommunerne har pligt til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til
ledige dagpengemodtagere inden for eget forvaltningsområde eller i en anden
offentlig eller offentligt støttet institution. Kvoten fastsættes årligt.
I henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner er kommunernes nettoudgifter til jobtræning efter lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien
udgør et beløb, der tillægges eller fradrages statens generelle tilskud til
kommunerne efter lovens § 10 (bloktilskuddet). Budgetgarantien udgør summen
af de kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til de områder, der er omfattet af
budgetgarantien, herunder jobtræning efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Budgetgarantien indebærer, at staten finansierer kommunernes faktiske
nettoudgiftsændringer til jobtræning fra år til år. Staten vil således over
bloktilskuddet fuldt ud finansiere merudgifterne ved en stigning i antallet
af personer i kommunal jobtræning i forhold til året før, og omvendt vil
staten fuldt ud inddrage besparelsen ved et færre antal personer i jobtræning
i forhold til året før.
For så vidt angår jobtræningsordningen gælder endvidere en særlig ordning
med en mellemkommunal udligning, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
hvorefter der mellem kommunerne sker en omfordeling i forhold til de faktiske
udgifter til jobtræning i den enkelte kommune.
Refusionsprocenten af det statslige tilskud i medfør af lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik §§ 12-15 er ca. 50 pct., mens de resterende ca. 50 pct.
udlignes i henhold til den mellemkommunale udligningsordning med 75 pct.
Samlet er der således tale om en refusionsprocent på ca. 80-85 pct. for den
enkelte kommune svarende nogenlunde til den refusion, som gælder for
puljejob.
Derfor foreslås det præciseret, at udgiften er en del af statens aktive
arbejdsmarkedspolitik, og at udgiften dermed er af en sådan karakter, at den
skal indgå i budgetteringen af Aktiveringsfonden. Denne præcisering sikrer
samtidig, at der skabes overensstemmelse mellem finansiering og
aktivitetsfastsættelse i den statslige fastlæggelse af udgiftsniveauet i
henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om
arbejdsmarkedsfonde. Forslaget indebærer også, at en ophævelse af
jobtræningskvoten vil reducere Aktiveringsfondens finansieringsbehov med den
samlede offentlige udgift til kommunal jobtræning, mens en forhøjelse omvendt
vil blive fuldt ud finansieret.
Behovet for en tydligere afgrænsning af det område, som Aktiveringsfonden
finansierer, er blevet aktuelt, fordi de fulde udgifter til kommunal
jobtræning for første gang er medtaget på finanslovsforslaget for 1997. Det
har givet anledning til debat i offentligheden om, i hvilket omfang disse
udgifter skal anses for statslige eller kommunale. For at fjerne enhver tvivl
i forhold til arbejdsmarkedsfondene foreslås det derfor præciseret, at alle
udgifter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik finansieres af
Aktiveringsfonden, herunder alle offentlige udgifter til kommunal jobtræning.
Endelig er en række af de love og bestemmelser, der er henvist til under
fondenes finansieringsområder, ophævet eller uaktuelle. Det drejer sig om lov
om forældreorlovsydelse, lov om orlovsydelse til uddannelse og
efterregulering vedrørende AUD-fonden. De nævnte henvisninger foreslås
ophævet.
For at bevare ligestillingen mellem lønmodtagere i arbejde og modtagere af
overførselsindkomster for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension foreslås det at pålægge indbetalinger til ATP for modtagere af
overførselsindkomster arbejdsmarkedsbidrag. Forslaget skal ses i forlængelse
af den lovændring, som Folketinget vedtog i december 1995 (L 1057 af 20.
december 1995) om udvidelse af personkredsen, for hvilken der foretages
ATP-indbetalinger. Lovændringen i L 1057 indeholder bl.a. obligatorisk
ATP-indbetaling for kontanthjælpsmodtagere m.fl. og frivillig ATP-indbetaling
for personer på efterløn, førtidspension mv. fra 1. januar 1997.
Da der i 1993 blev indført obligatorisk ATP-indbetaling for
dagpengemodtagere, blev arbejdsmarkedsfondsloven konsekvensændret således, at
de pågældende også skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af deres
ATP-indbetalinger. Formålet var at sikre, at lønmodtagere ikke blev stillet
ringere end dagpengemodtagere i ATP-ordningen.
Det betyder, at der, såfremt de nuværende regler i
arbejdsmarkedsfondsloven opretholdes, skal betales arbejdsmarkedsbidrag af
indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere og
dagpengemodtagere, men ikke af indbetalinger til ATP for modtagere af
kontanthjælp, førtidspension, efterløn mv. Med det foreliggende
ændringsforslag sikres ligestilling mellem de forskellige grupper af
bidragsydere til ATP-ordningen.
Det foreslås, at der automatisk gives henstand med betalingen af skyldigt
arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når der er bevilget henstand med
betalingen af skyldig indkomstskat i forbindelse med klage over en
skatteansættelse, der har betydning for bidragsopgørelsen. En sådan
bestemmelse vil overflødiggøre, at bidragspligtige personer - lønmodtagere
m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende - er nødsaget til at indgive en
særskilt klage over arbejdsmarkedsbidraget, der i realiteten er uden
selvstændigt materielt indhold, for at opnå henstand med bidragsbetalingen.
Endvidere foreslås der etableret hjemmel i arbejdsmarkedsfondsloven og
kildeskatteloven til, at der forinden udbetaling af henholdsvis overskydende
arbejdsmarkedsbidrag eller overskydende skat - ud over den allerede
eksisterende adgang til at modregne i forfaldne offentlige krav - kan ske
modregning i uforfalden restskat mv. henholdsvis uforfaldne restbidrag.
Forslaget er for så vidt en fravigelse af de normale betingelser om, at
tvungen modregning forudsætter, at der er tale om forfaldne krav.
Begrundelsen for sådan fravigelse er imidlertid først og fremmest af hensyn
til borgerne. Forslaget vil således bl.a. bevirke, at der ikke længere vil
forekomme situationer, hvor en skatte- og bidragsyder i forbindelse med
udsendelse af slutskatte- og slutbidragsopgørelsen får udbetalt overskydende
skat og samtidig modtager giroindbetalingskort for restbidrag. Det foreslås,
at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
fremgangsmåden ved sådan modregning.
Lov om arbejdsmarkedsfonde indeholder ingen regler om og dermed frister
for henholdsvis bidragspligtige personers og de statslige told- og
skattemyndigheders adgang til at genoptage en bidragsopgørelse. Da
efterfølgende ændringer af en bidragsopgørelse kan have afledet betydning for
skatteansættelsen og omvendt, er det fundet hensigtsmæssigt, at
skattestyrelselseslovens hovedregler om 3-års frist for genoptagelse af
skatteansættelser tilsvarende finder anvendelse for genoptagelse af
bidragsopgørelser. Slutbidragssystemet sikrer, at en eventuel afledet
virkning af en ændret skatteansættelse som følge af genoptagelse efter
skattestyrelseslovens regler automatisk udløser korrektioner af
arbejdsmarkedsbidraget for det indkomstår genoptagelsen vedrører. Derimod er
det fundet nødvendigt at give særskilt hjemmel til, at der uanset
genoptagelsesfristerne for skatteansættelser i skattestyrelseslovens §§ 4 og
35, kan foretages ændringer af en skatteansættelse, når det er en direkte
følge af en ændret bidragsopgørelse.
Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at indeholdelsespligtige
arbejdsgivere, pensionsinstitutter m.fl. i tilfælde, hvor der er foretaget
korrekt indeholdelse, hæfter overfor de statslige told- og skattemyndigheder
for de indeholdte arbejdsmarkedsbidrag. Den foreslåede bestemmelse svarer i
det hele til kildeskattelovens hæftelsesbestemmelse vedrørende indeholdt
A-skat.
Endelig foreslås der indsat en klagefrist på 3 måneder for klager
vedrørende honorarmodtageres og selvstændigt erhvervsdrivendes bidragspligt,
der indbringes for Landsskatteretten. Dette svarer til fristen for alle andre
klager over spørgsmål i henhold til loven.
3. Provenumæssige konsekvenser
Forslaget om at fjerne de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag medfører,
at det særlige loft over lønmodtagerbidraget i Dagpengefonden ikke
overskrides i 1997, således at bidragssatsen fastholdes på 8,0 pct. i stedet
for at blive nedsat med 0,1 pct. point til 7,9 pct. Provenuvirkningen heraf
inkl. den afledte virkning på satsreguleringen med en sænkning på 0,2 pct. er
vist i nedenstående oversigt.
Samlet medfører ændringerne, at der undgås et provenutab på ca. 610 mill.
kr. vedrørende indkomståret 1997.
En ændring af arbejdsmarkedsbidraget med 0,1 pct. medfører isoleret set et
bidragsprovenu på ca. 600 mill. kr.
Mindrereguleringen af overførslerne med 0,2 pct. medfører en besparelse på
ca. 360 mill. kr. Dette forudsætter dog ændring af lov om en
satsreguleringsprocent med virkning for satsreguleringen for 1997.
Da arbejdsmarkedsbidraget fragår i indkomsten før skatteberegningen,
medfører det større bidrag, at skattegrundlagene bliver mindre. Herved
fremkommer der et mindreprovenu på 300 mill. kr.
Den lavere satsregulering af overførslerne reducerer skatteprovenuet
herfra med ca. 140 mill. kr. i alt. Den lavere satsregulering medfører
tillige, at beløbsgrænserne i skattesystemet skal reguleres mindre end
ellers. Dette medfører et merprovenu på ca. 90 mill. kr.
Samlet provenuvirkning i 1997.
--------------------------------------------------------------------
Mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
Arbejdsmarkedsbidrag (brutto) fastholdes på 8,0 pct. ...... 600
Mindreudgifter til overførsler ............................ 360
Indkomstskat i alt ........................................ -350
Heraf som følge af højere arbejdsmarkedsbidrag ........... -300
lavere indkomstoverførsler ................................ -140
lavere beløbsgrænser ...................................... 90
---------------------------------------------------------------------
Samlet provenuvirkning .................................... 610
---------------------------------------------------------------------
For finansåret 1997 udgør provenuet ca. 585 mill. kr. som følge af
afregningskreditten på godt en måned for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra
den private sektor og amtskommunerne.
Da kommunerne i 1997 altovervejende har budgetteret skatteindtægterne på
grundlag af finansieringsgarantien eller under forudsætning af en bidragssats
på 8,0 pct., vil kommunernes indtægter stort set ikke berøres af forslaget.
På grund af den lavere satsregulering vil de kommuner, der ikke har
budgetteret hermed, få mindreudgifter til de kommunalt finansierede
overførsler.
Forslaget om at fjerne de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag fra fondene
har i øvrigt ikke umiddelbart statsfinansielle konsekvenser, da der er tale
om interne statslige overførsler fra en del af statens indtægtsbudget til en
anden. På grund af reguleringsreglerne for fondene vil fjernelsen af disse
overførsler fra fondenes finansiering dog på længere sigt kunne få virkning
gennem størrelsen af bidragssatserne under visse forudsætninger.
Hvis fondenes økonomi forbedres med mere end ca. 3 mia. kr. i forhold til
1997-niveauet, vil der med de gældende regler opstå overskud i fondene, og
der skal foretages nedregulering af såvel lønmodtagerbidraget, herunder
bidraget for de selvstændigt erhvervsdrivende, som arbejdsgiverbidraget.
Nedreguleringens størrelse vil afhænge af den samlede forbedring, der kan
opnås gennem fald i udgifterne og merprovenu som følge af vækst i
bidragsgrundlaget. Ved at fjerne de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag skal
økonomien forbedres med yderligere ca. 9 mia. kr., før bidragssatserne skal
nedreguleres.
Hvis fondenes økonomi derimod ikke forbedres med mere end ca. 3 mia. kr.,
der er det skønnede underskud i 1997, vil fjernelsen af de beregningsmæssige
arbejdsgiverbidrag ikke påvirke størrelsen af satserne for
lønmodtagerbidraget og arbejdsgiverbidraget. Det skyldes, at der er loft over
disse satser, så de ikke kan sættes op, selv om finansieringsbehovet øges.
Forslaget om sammenkobling af opkrævningen af restbidrag og udbetaling af
overskydende bidrag til indkomstskattesystemets restskatter og overskydende
skatter indebærer reelt en mindre fremrykning af betalingen af
restskat/-bidrag. Provenuvirkningen udgøres af rentevirkningen heraf og
skønnes at blive beskeden.
Forslaget om at udvide bidragspligten til også at omfatte
ATP-indbetalinger for kontanthjælpsmodtagere m.fl. skønnes at medføre en
forøgelse af bidragsgrundlaget med omkring 150 mill. kr. i 1997 og omkring
250 mill. kr. fra og med 1998, jf. arbejdsministerens lovforslag nr. L 12 af
4. oktober 1995. Denne forøgelse af grundlaget er medregnet ved
budgetteringen af arbejdsmarkedsbidraget på finanslovsforslaget for 1997.
Tilsvarende gælder forslaget om præcisering af, at den kommunale jobtræning
finansieres fuldt ud af Aktiveringsfonden.
Lovforslaget indeholder herudover en række ændringer og præciseringer af
teknisk administrativ karakter vedrørende reglerne for arbejdsgiverbidraget,
der skal opkræves fra og med 1997. Disse ændringer skønnes ikke at have
provenumæssige konsekvenser.
4. Administrative bemærkninger
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldaSkat på 2,7 mill. kr.
hovedsageligt til edb-tilretninger. Udgifterne forventes ligeligt fordelt
over årene 1997 og 1998.
Med forslaget fastholdes den oprindeligt fastsatte bidragsprocent for 1997
på 8,0 pct.
Forskudsopgørelser og skattekort for 1997 udsendes i løbet af november
måned 1996 med henblik på, at skatteyderne - hvis der er væsentlige nye
oplysninger - kan nå at få rettet forskudsregistreringen og få tilsendt nye
skattekort, der kan afleveres til arbejdsgiveren i december 1996.
Den automatiske forskudsregistrering er på forskellige områder afhængig af
bidragsprocenten for lønmodtagerne m.fl. Bidragsprocenten indvirker dels på
satsreguleringen, der regulerer visse overførselsindkomster, dels på
reguleringen af skatteskalaernes bundbeløb mv., der reguleres efter
personskattelovens § 20.
Forskudsregistreringen er hidtil blevet baseret på en bidragsprocent på
7,9, bortset fra enkelte grænsebeløb, der indirekte er baseret på en
bidragsprocent på 8,0.
De små justeringer i grundlaget for den automatiske forskudsregistrering,
der sker ved gennemførelsen af en bidragsprocent på 8,0 i stedet for 7,9
pct., er så beskedne, at de - isoleret set - ikke kan begrunde ønsker fra de
skattepligtige om ændringer i forskudsregistreringen.
På denne baggrund forventes det, at der ikke som følge af gennemførelsen
af nærværende lovforslag vil blive væsentligt flere anmodninger om ændret
forskudsregistrering for 1997 end i tidligere år.
Under de nævnte forudsætninger skønnes der yderligere engangsudgifter til
information på 2,5 mill. kr. og 0,5 mill. kr. til edb-tilpasninger i
ToldaSkat, hvoraf størstedelen vil skulle afholdes i 1996.
Der kan vise sig behov for andre initiativer med henblik på en
hensigtsmæssig og rettidig afvikling af forskudsregistreringen for 1997 med
deraf følgende merudgifter.
I forhold til gældende lov indebærer nærværende lovforslag i øvrigt ingen
grundlæggende ændringer i de eksisterende regler vedrørende administration af
loven. Lovforslaget medfører alene en række præciseringer mv. af loven
således, at opkrævning mv. af arbejdsgivernes eget bidrag fra og med 1997 kan
gennemføres som forudsat ved lovens vedtagelse i 1993 med de ændringer, der
følger af indførelsen af slutbidragssystemet i 1994. Opkrævning mv. af
arbejdsgivernes eget bidrag vil aktualisere et årligt ressourceforbrug i
ToldaSkat, der skønnes til 7 årsværk.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
6. Miljømæssige konsekvenser og EU-retlige aspekter
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2 og 3
Det foreslås, at præcisere den eksisterende høringsprocedure vedrørende
størrelsen af de udgifter, der finansieres af henholdsvis Dagpengefonden,
Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden, og som indgår ved fastsættelsen af
bidragssatsen til de respektive fonde. Det foreslås, at de kompetente
organers - Landsarbejdsrådet, Uddannelsesrådet for
Arbejdsmarkedsuddannelserne og Dagpengeudvalget - udtalelser og indstillinger
til ressortministrene skal være afgivet senest den 30. april i året før det
år, som fastsættelsen af bidraget vedrører. Den fremrykkede høringsprocedure
skal ses i sammenhæng med forslaget om, at arbejdsmarkedsbidraget opgøres på
finanslovsforslaget, der fremsættes inden udgangen af august måned. Herved
lovfæstes, at resultatet af høringen af de kompetente organer foreligger på
et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt til at kunne indgå i budgetteringen af
fondenes udgifter på finanslovsforslaget for det kommende finansår.
Udgangspunktet for høringen er budgetoverslagsår 1 i den senest vedtagne
finanslov.
Til nr. 4 og 5
Forslagene indeholder fjernelsen af de beregnede arbejdsgiverbidrag til
Aktiveringsfonden og Dagpengefonden, hvorefter de 2 fonde ikke længere
medfinansieres via interne statslige overførsler fra skatte- og
afgiftsprovenuet. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Med forslaget præciseres, at alle offentlige udgifter efter lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik finansieres af Aktiveringsfonden, herunder alle
offentlige udgifter til kommunal jobtræning. Der henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget.
Det foreslås endvidere, at henvisningerne til lov om forældrelovsydelse og
lov om orlovsydelse til uddannelse under opregningen af de statslige
udgiftsområder, som finansieres af Aktiveringsfonden, fjernes. Baggrunden
herfor er rent redaktionel, idet de pågældende love er ophævet.
Endelig foreslås bestemmelsen om Aktiveringsfondens finansiering af
efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden ophævet, eftersom sådan
efterregulering ikke længere er aktuel.
Til nr. 7
Bestemmelsen om, at de samlede bidragssatser, hvormed bidragene skal
opkræves for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende samt
arbejdsgivere, skal fastsættes ved lov senest den 15. november i året før
bidragssatserne skal finde anvendelse, foreslås ophævet. Forslaget skal dels
ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 14, dels på baggrund af, at
erfaringen har vist, at 15. november-fristen for fastsættelsen af
bidragssatsen ikke harmonerer med de frister, der er gældende for
satsreguleringen og afviklingen af forskudsregistreringen m.v.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen om, at bidragssatserne fastsættes
i procent med 1 decimal er en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen
foreslås indsat i den i § 1, nr. 14, foreslåede § 6, stk. 6. Der henvises til
bemærkningerne til dette forslag.
Til nr. 8-10
Med de foreslåede ændringer i § 5, stk. 5, 6 og 7, vedrørende
Aktiveringsfonden, Sygedagpengefonden og Dagpengefonden tydeliggøres for det
første, at de opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende er sket med de i § 5, stk. 2, fastsatte bidragssatser eller
- i tilfælde af regulering efter reglerne i § 5, stk. 4 - de fastsatte
bidragssatser i medfør af den foreslåede § 6, stk. 6, jf. § 5, stk. 4.
For det andet foreslås det præciseret, at beregningen af
reguleringsbehovet, jf. den under § 1, nr. 11, foreslåede ændring af § 6,
stk. 1, og beregningen af bidragssatserne til de enkelte fonde foretages på
grundlag af de oplysninger der ligger til grund for og oplyses i
anmærkningerne til finanslovsforslaget, sådan som det fremsættes i august
måned hvert år. Det lovfæstes således, at senere tilkomne ændringsforslag til
finansloven eller ændrede skøn ikke indgår i eller efterfølgende kan påvirke
beregningen af det kommende års bidragssatser med ændringer af satsen til
følge.
Den i § 1, nr. 10, foreslåede ændring vedrørende Dagpengefonden indeholder
yderligere en tilføjelse om, at den beregnede bidragssats for lønmodtagerne
og de selvstændigt erhvervsdrivende oplyses i anmærkningerne til
finanslovsforslaget.
Til nr. 11
Forslaget indeholder en præcisering og lovfæstelse af, at beregningen af
reguleringsbehovet for bidragssatserne sker på grundlag af de oplysninger,
der ligger til grund for og oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget.
Beregningen og fastsættelsen af bidragssatserne for et givet år sker således
en gang for alle umiddelbart inden fremsættelsen af finanslovsforslaget i
august måned i året før det år bidragssatserne vedrører. Efterfølgende
ændrede budgetterings- og beregningsforudsætninger m.v. får således ingen
indvirkning på bidragsfastsættelsen.
Herudover ophæves bestemmelsens sidste punktum om, at den beregnede
regulering af satserne indgår i fastsættelsen af bidragssatserne i konsekvens
af, at bestemmelsen indgår i den under § 1, nr. 14, foreslåede § 6, stk. 6.
Til nr. 12
Med den gældende affattelse af § 5, stk. 3, sammenholdt med § 6 A, som
ikke berøres af nærværende lovforslag, kompenseres arbejdsgiverne for de
grønne afgifter gennem en nedsættelse af bruttoprocenterne, som anført i § 5,
stk. 3, ved opkrævningen med de procentenheder, som fremgår af § 6 A.
Tilbageførselsprocenterne er på 0,11 pct. i 1997, 0,27 pct. i 1998, 0,32 pct.
i 1999 og 0,53 pct. i 2000 og følgende år.
Med den gældende metode for tilbageførslen har den opståede difference
mellem det oprindeligt forudsatte bidrag fra arbejdsgiverne efter § 5, stk.
3, og det reelt opkrævede efter § 6 A ikke påvirket de forudgående
betingelser for, at der kan ske regulering af bidragssatserne. Det manglende
bidragsprovenu fra arbejdsgiverne til arbejdsmarkedsfondene har således været
forudsat at skulle ske ved en intern statslig overførsel af forskelsbeløbet
uden at dette fik betydning for beregningen og fordelingen af
reguleringsbehovet, idet provenutabet fra nedsættelsen af
arbejdsgiverbidraget har været holdt uden for beregningen af
reguleringsbehovet.
Forslaget indebærer sammen med forslagene i § 1, nr. 4 og 5, at
arbejdsmarkedsfondenes økonomi kædes mere direkte sammen med den reelle
bidragsfinansiering, hvilket bl.a. medvirker til at styrke
incitamentvirkningerne af arbejdsmarkedsbidragenes øremærkning til
finansiering af udgifter på arbejdsmarkedet.
Til nr. 13
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 14
I den foreslåede § 6, stk. 6, samles de bestemmelser vedrørende
fastsættelse og offentliggørelse af de samlede bidragssatser, hvormed
opkrævning skal ske, for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende
samt arbejdsgivere m.v., som efter gældende regler findes spredt i § 5, stk.
1 og § 6, stk. 1.
Eftersom bestemmelsen omhandler fastsættelsen af bidragssatserne som følge
af regulering under og efter indfasningen af arbejdsmarkedsbidragene, er det
fundet hensigtsmæssigt at samle reglerne efter beskrivelsen af, hvordan
beregningen og fordelingen af reguleringsbehovet skal ske, jf. § 6, stk. 1-5.
Herudover præciseres, at i tilfælde af at der skal ske nedregulering af
bidragssatserne under indfasningen af arbejdsmarkedsbidragene, dvs. før 1999,
jf. betingelsen herfor i § 5, stk. 4, bortses der fra den oprindeligt
fastsatte bidragssats for det pågældende år.
Bestemmelsen om at bidragssatsen fastsættes med 1 decimal foreslås flyttet
fra § 5, stk. 1.
Endvidere forudsættes, - som hidtil - at de ændrede bidragssatser som
følge af regulering fastsættes ved lov. De beregnede bidragssatser foreligger
inden udgangen af august måned i året før det år, som de fastsatte
bidragssatser vedrører. De beregnede bidragssatser lægges til grund for
satsreguleringen m.v. Herved sikres - i modsætning til efter gældende regler,
jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7, - at tidsterminerne for fastsættelse
satsreguleringen, reguleringen af beløbsgrænser m.v. i skattelovgivningen
efter personskattelovens § 20 og afviklingen af forskudsregistreringen, der
er indbyrdes afhængige, bliver overensstemmende. De regulerede bidragssatser,
der skal finde anvendelse ved opkrævningen i det følgende år, fastsættes
herefter endeligt af Folketinget ved fremsættelse af lovforslag om
bidragssatsernes størrelse for det kommende år straks efter Folketingets
åbning i oktober måned.
Til nr. 15, 17 og 20
Efter § 7, stk. 1, litra d, i gældende affattelse er personer, der
modtager dagpenge ved arbejdsløshed, sygdom eller barsel og AMU-godtgørelse,
arbejdsmarkedsbidragspligtige af indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Fra 1. januar 1997 udvides personkredsen, der obligatorisk er omfattet af
ATP-ordningen, til også at omfatte kontanthjælpsmodtagere, personer, der
modtager revalideringsydelse, personer, der modtager aktiveringsydelse,
beskæftigelsestillæg og oplæringsydelse efter lov om kommunal aktivering og
personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er
over 25 år og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Endvidere udvides personkredsen til at omfatte personer, der modtager
overgangsydelse, efterløn, delefterløn, førtidspension og delpension, for
hvem der fra 1. januar 1997 gives mulighed for frivillig ATP-indbetaling.
Bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra d, foreslås
ændret til en henvisning til ATP-lovens bestemmelser, hvor den nævnte
personkreds er opregnet.
I § 8, stk. 1, litra f, præciseres bidragsgrundlaget som værende
indbetalinger til ATP, der foretages af de kommunale myndigheder,
arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Da
der ikke i lov om arbejdsmarkedsfonde er hjemmel til at bidragspålægge
indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende kontanthjælp,
revalideringsydelse, aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i
lov om kommunal aktivering, uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, samt overgangsydelse, efterløn, delefterløn,
førtidspension og delpension, foreslås hjemmelen tilvejebragt gennem dette
ændringsforslag.
For personer i individuel jobtræning, der modtager aktiveringsydelse,
beskæftigelsestillæg og oplæringsydelse efter § 15, stk. 1, 2 og 4, i lov om
kommunal aktivering, findes hjemmelen til at pålægge ATP-indbetalinger for de
pågældende personer arbejdsmarkedsbidrag i § 8, stk. 1, litra c. Personer,
der modtager disse ydelser, anses for at være i et ansættelsesforhold og er
derfor omfattet af de »almindelige« regler for lønmodtagerbidraget
- dvs., at de er omfattet af bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Selve
aktiveringsydelsen, beskæftigelsestillægget og oplæringsydelsen er undtaget
fra bidragspligten ved § 8, stk. 4.
I den foreslåede § 11, stk. 5, 1. pkt., tilføjes de kommunale sociale
myndigheder og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til den kreds af
indbetalere til ATP, på grundlag af hvis oplysninger om bidragspligtige beløb
ATP opgør bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.
Endelig skal det bemærkes, at modtagere af de omhandlede ydelser som
hidtil forudsættes fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag af selve
overførselsindkomsten. Der er således alene tale om, at de pågældende
personer skal svare arbejdsmarkedsbidrag af ATP-indbetalingerne.
Om baggrunden for de foreslåede ændringer henvises endvidere til
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Forslaget præciserer, at aktiveringsydelse, beskæftigelsestillæg og
oplæringsydelse efter § 15, stk. 1, 2 og 4, i lov om kommunal aktivering, der
er særskilt fritaget for arbejdsmarkedsbidrag i arbejdsmarkedsfondslovens §
8, stk. 4, følgelig ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget efter § 8, stk.
1, litra a. Der er tale om en redaktionel konsekvensændring uden materiel
betydning.
Til nr. 18 og 21
Det er i bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om
arbejdsmarkedsfonde forudsat, at arbejdsgivernes opgørelse af eget
bidragsgrundlag, foruden indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger
omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven og til firmapensionskasser og
pensionsfonde, alene omfatter vederlag mv. omfattet af lønmodtagerbidraget
efter § 8, stk. 1, litra a-d, for hvilke arbejdsgiveren skal opgøre og
beregne bidragsgrundlaget og indeholde bidrag. Det er dog ikke, som det er
tilfældet for arbejdsgivernes opgørelse af lønmodtagernes m.fl.
bidragsgrundlag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 3, udtrykkeligt
nævnt, at arbejdsgivere ved opgørelsen af deres eget bidragsgrundlag, jf. §
11, stk. 9, ikke skal medtage de vederlag mv., der i medfør af
kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst.
Det foreslås derfor lovfæstet, at de nævnte vederlag mv. ikke indgår i
arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag efter § 9, stk. 1, og at arbejdsgiverne
følgelig heller ikke skal opgøre bidragsgrundlag af disse, jf. § 11, stk. 9.
Ved lov nr. 443 af 1. juni 1994 gennemførtes en ændring af bestemmelserne
i § 7, stk. 1, litra b, og § 8, stk. 1, litra d, vedrørende efterløns- og
pensionslignende ydelser m.fl. således, at bl.a. også pårørende til den
umiddelbart berettigede tidligere ansatte m.fl. er bidragspligtige af sådanne
ydelser fra en tidligere arbejds- eller hvervgiver. Endvidere udvidedes
bidragspligten til at omfatte løbende ydelser af den omhandlede karakter fra
virksomheder til tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. I konsekvens heraf
foreslås det præciseret i § 11, stk. 9, at udbetalingen af de vederlag mv.,
som indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag og som skal opgøres af
arbejdsgiverne, ikke alene sker til »den ansatte«. Foruden
tidligere ansatte kan der som nævnt være tale om tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende - kompagnoner - og personer med tidligere tillidshverv, hvor
der hverken foreligger et egentligt tidligere ansættelsesforhold eller et
forhold, som kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, eller pårørende
til disse personer.
Til nr. 19
Den foreslåede § 9, stk. 3, sikrer, at de gældende periodiseringsregler
for lønmodtagerbidraget også finder anvendelse for arbejdsgiverbidraget. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22 og 30
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 10, bevirker, at også bidragspligtige
arbejdsgivere bliver omfattet af kreditbegrænsningsreglerne i bestemmelsen,
for så vidt angår arbejdsgiverbidraget. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til den i § 2, nr. 1, foreslåede ændring af kildeskattelovens
§ 56, stk. 2.
Der foreslås tilsvarende en konsekvensændring af straffebestemmelsen i §
18, stk. 5, således, at bidragspligtige arbejdsgivere, der forsætligt eller
groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed på trods af, at
registrering som bidragspligtig er nægtet som følge af manglende
sikkerhedsstillelse, skal kunne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil
2 år.
Til nr. 23-24
Forslagene indeholder bestemmelsen om, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for arbejdsgiveres indgivelse af angivelse for egne
arbejdsmarkedsbidrag og at reglen om forsinkelsesafgift i tilfælde af for sen
indgivelse af angivelse også skal omfatte angivelse af arbejdsgiverbidraget.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Med den ændrede affattelse af § 15, stk. 1, foreslås indsat hjemmel til at
modregne uforfalden restskat efter kildeskattelovens §§ 61, stk. 3-6, og 62
A, stk. 1, 1. pkt., samt tilbagebetalingspligtige beløb efter samme lovs § 62
A, stk. 2, i den bidragspligtiges krav på tilbagebetaling af overskydende
bidrag forinden udbetalingen.
Er der for en skattepligtig foretaget overførsel af restskat således, at
restskatten er indregnet som yderligere foreløbige skatter for det følgende
år, foretages modregning dog ikke. Dette skyldes, at en tilbageførsel af
allerede indregnet restskat ville skulle følges op gennem udstedelse af et
nyt skattekort henholdsvis skattebillet.
Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger og til
bemærkningerne til forslagene i § 2, nr. 2-4, der indsætter tilsvarende
hjemler i kildeskatteloven.
Herudover indeholder forslaget en modifikation af kravet om, at
indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder af manglende
bidragsbeløb skal ske straks. I bekendtgørelse nr. 827 af 20. september 1994
om arbejdsmarkedsbidrag er forfaldstidspunktet for sådanne resterende
bidragsbeløb fastsat til den 1. i den måned, der følger efter den
kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den
bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den
20. i forfaldsmåneden. Fjernelsen af »straksbetalingskravet« skaber
større sammenhæng mellem lovteksten på dette punkt og udmøntningen af hjemlen
til at fastsætte nærmere regler herom, som sket i de omtalte bestemmelser i
bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag.
Endelig indeholder den ændrede affattelse af bestemmelsen en præcisering
af, at reglerne om slutbidragssystemet ikke finder anvendelse for
arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag.
Til nr. 26
Med den foreslåede § 15, stk. 2, sikres det, at skattestyrelseslovens
hovedregel i § 4, stk. 1, om, at der ikke kan ske genoptagelse af en
skattepligtigs skatteansættelse, hvis der er forløbet mere end 3 år efter
udløbet af det pågældende indkomstår og ligeledes fristen i samme lovs § 35,
stk. 1, for skattemyndighedernes afsendelse af varsel om forhøjelse af en
skatteansættelse, tilsvarende finder anvendelse for bidragspligtige
lønmodtageres m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivendes begæring om
genoptagelse af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og
skattemyndigheders ændring af en bidragsopgørelse. Der henvises endvidere til
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at klage over en ændret bidragsopgørelse eller
over de statslige told- og skattemyndigheders afslag på en
genoptagelsesbegæring, sker efter lovens almindelige klagesystem, dvs. efter
reglerne i §§ 16-17 A.
Hvis der foretages en ændring af en bidragsopgørelse for bidragspligtige
lønmodtagere m.fl. eller selvstændigt erhvervsdrivende, kan dette have en
afledet virkning for den bidragspligtiges skatteansættelse. En sådan
konsekvensændring af en skatteansættelse vil normalt ske samtidig med
ændringen af bidragsopgørelsen, der efter forslaget skal foretages under
iagttagelse af frister svarende til fristerne for forhøjelse og nedsættelse
af skatteansættelser i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1.
Det kan dog undtagelsesvis forekomme, at en sådan konsekvensændring af en
skatteansættelse ikke sker samtidig med ændringen af en bidragsopgørelse
således, at der kan blive tale om, at fristerne i skattestyrelseslovens § 4,
stk. 1, og § 35, stk. 1, overskrides. Da endvidere undtagelsesbestemmelserne
i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, og § 35, stk. 2-5, ikke sikrer, at de
nævnte konsekvensændringer af en skatteansættelse kan foretages efter udløbet
af fristerne i samme lovs § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, foreslås en særlig
hjemmel, der uafhængigt af fristreglerne i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35
gør det muligt at ændre en skatteansættelse, når ændringen er en afledet
virkning af en ændring af en bidragsopgørelse.
Det foreslås tillige, at en konsekvensændring af en skatteansættelse efter
anmodning fra den bidragspligtige kan afvente udfaldet af en eventuel
administrativ klage over ændringen af bidragsopgørelsen.
I den foreslåede § 15, stk. 3, sikres det, at korrektioner i forbindelse
med en eventuel afledet virkning for bidragsgrundlaget for
arbejdsgiverbidraget af en ændret bidragsopgørelse for lønmodtagere m.fl.
sker ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Forslaget
skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiverne som nævnt ikke er omfattet af
slutbidragssystemet efter § 15, stk. 1, og der derfor ikke automatisk
udskrives en slutbidragsopgørelse til arbejdsgiverne vedrørende deres eget
arbejdsmarkedsbidrag. Der foreslås indsat hjemmel til, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for, hvordan sådanne korrektioner og
reguleringer skal foretages.
Med den foreslåede § 15, stk. 4, sikres der hjemmel til at foretage
efteropkrævning hos bidragspligtige arbejdsgivere i de tilfælde, hvor det
konstateres, at der er indgivet urigtig angivelse og følgelig ikke er sket
indbetaling af arbejdsgiverens eget bidrag, eller betaling er sket med et for
lavt beløb. I de situationer, hvor der er indbetalt for meget
arbejdsmarkedsbidrag, gives der hjemmel til, at det overskydende beløb
tilbagebetales til arbejdsgiveren. Det foreslås at bemyndige skatteministeren
til at fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden for sådanne ind- og
udbetalinger mv. Bemyndigelsen vil af administrative grunde bl.a. blive
anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsgiverne kan modregne for meget
indbetalt eget bidrag i den førstkommende indbetaling af
arbejdsmarkedsbidrag.
Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til de gældende regler i lovens § 15,
stk. 1, for tilsvarende reguleringer i forhold bidragspligtige personer
omfattet af slutbidragssystemet og indeholdelsespligtige arbejdsgivere.
Til nr. 27
Forslaget præciserer, at indeholdelsespligtige arbejdsgivere,
pensionsinstitutter m.fl. efter arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 10, der
har foretaget korrekt indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, hæfter over for
de statslige told- og skattemyndigheder for de indeholdte bidragsbeløb.
Bestemmelsen svarer i det hele til kildeskattelovens § 69, stk. 2, vedrørende
indeholdelsespligtiges hæftelse for indeholdt A-skat.
Til nr. 28
For klager over honorarmodtageres og selvstændigt erhvervsdrivendes
bidragspligt, der efter gældende regler skal behandles efter reglerne i
skattestyrelseslovens kapitel 3, dvs. skal indbringes for Landsskatteretten,
er der ved en fejl ikke fastsat klagefrister. Det foreslås, at klagefristen
er på 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen, svarende til fristen for klage
over andre spørgmål efter arbejdsmarkedsfondsloven.
Til nr. 29
Med den foreslåede tilføjelse i § 17 A, stk. 1, gives der hjemmel til at
fastsætte regler om, at der automatisk gives henstand med betaling af
skyldigt arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når der er bevilget
henstand med betalingen af skyldig indkomstskat i forbindelse med klage over
en skatteansættelse efter kildeskattelovens § 73 E, når denne har betydning
for bidragsopgørelsen.
Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger om
baggrunden for forslaget.
Til § 2
Til nr. 1
I § 1, nr. 22, er der foreslået en ændring af arbejdsmarkedsfondlovens §
13, stk. 10, således, at kreditbegrænsningsreglerne mv. i kildeskattelovens §
56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet
afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse
for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, samt
registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af
indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering,
udvides til at omfatte bidragspligtige arbejdsgivere i tilfælde af manglende
rettidig indbetaling af eget arbejdmarkedsbidrag mv.
Den foreslåede ændrede affattelse af kildeskattelovens § 56, stk. 2, nr.
1, er en konsekvensændring, der sikrer, at denne bestemmelse også omfatter
tilfælde, hvor en bidragspligtig arbejdsgiver 2 gange inden for de seneste 12
måneder ikke rettidigt har indbetalt eget bidrag.
Til nr. 2
Der foreslås indført hjemmel til at modregne eventuelle uforfaldne bidrag
efter lov om arbejdsmarkedsfonde i skatteyderes krav på overskydende skat.
Til nr. 3
Der foreslås indført hjemmel til at modregne eventuelle uforfaldne bidrag
efter lov om arbejdsmarkedsfonde i skatteyderes krav på beløb, som en
restskat er nedsat med ved en ændret årsopgørelse.
Til nr. 4
Der foreslås indført hjemmel til at modregne eventuelle uforfaldne bidrag
efter lov om arbejdsmarkedsfonde i skatteyderes krav på den del af en
overskydende skat, som er fremkommet ved en ændret årsopgørelse.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at fjernelsen af de beregnede arbejdsgiverbidrag til
Aktiveringsfonden og Dagpengefonden og forslaget om, at det manglende
bidragsprovenu fra arbejdsgiverne til fondene som følge af tilbageførslen af
grønne afgifter skal påvirke beregningen af reguleringsbehovet samt
præciseringen af, at Aktiveringsfonden finansierer offentlige udgifter til
kommunal jobtræning, har virkning for fastsættelsen af bidragssatser for 1997
og senere år.
Til stk. 3
Det foreslås, at ophævelsen af fristen for fastsættelse af kommende års
bidragssatser ophæves med virkning for bidragsfastsættelsen for 1998 og
senere år.
Til stk. 4
Det foreslås, at udvidelsen af kreditbegrænsningsreglen og
konsekvensændringen af straffebestemmelsen samt konsekvensændringen i
kildeskatteloven til at omfatte arbejdsgiveres eget arbejdsmarkedsbidrag har
virkning fra den 1. januar 1997, dvs. samtidig med at opkrævningen af
arbejdsgivernes eget bidrag effektueres i praksis.
Det foreslås endvidere, at pligten for kontanthjælpsmodtagere og andre
overførselsindkomstmodtagere til at betale arbejdsmarkedsbidrag af
ATP-indbetalinger samt Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at opgøre
bidragsgrundlaget, beregne og indeholde arbejdsmarkedsbidrag af
ATP-indbetalinger for de nævnte personer skal have virkning fra den 1. januar
1997. Dette svarer til ikrafttrædelsestidspunktet for de pågældende personers
omfattelse af ATP-ordningen.
Til stk. 5
Forslagene om at give hjemmel i lov om arbejdsmarkedsfonde og
kildeskatteloven til, at der forinden udbetaling af henholdsvis overskydende
arbejdsmarkedsbidrag eller overskydende skat kan ske modregning af uforfalden
restskat henholdsvis uforfaldne restbidrag foreslås af systemtekniske årsager
først at få virkning fra og med indkomståret 1996. Der vil således første
gang kunne ske sådan indbyrdes modregning på grundlag af udskrevne
skatteopgørelser og bidragsopgørelser vedrørende indkomståret 1996.
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde og
kildeskatteloven. (Ændring af reglerne om opkrævning m.v. af arbejdsgiveres
eget bidrag, genoptagelse og modregning m.v. samt arbejdsmarkedsfondenes
finansiering m.v.).
(Lovforslag nr. L 66).
Lovforslaget indeholder forslag, der kan opdeles i 3 hovedområder:
Det er for det første fundet hensigtsmæssigt at fjerne en række interne
statslige overførsler fra skatte- og afgiftsprovenuet til
arbejdsmarkedsfondene. Det drejer sig om et beregnet arbejdsgiverbidrag til
Dagpengefonden, et beregnet arbejdsgiverbidrag til Aktiveringsfonden og et
beregnet beløb til dækning af indtægtstabet i Dagpengefonden som følge af
tilbageførslen af grønne afgifter via nedsættelse af bidragssatserne for
arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag. For 1997 drejer det sig om i alt
ca. 9 mia. kr., der tilføres fondene gennem interne statslige overførsler, og
som derfor medfinansierer de øremærkede udgifter på arbejdsmarkedet.
Fjernelsen af disse bogholderimæssige overførsler af statsmidler til
arbejdsmarkedsfondene sker først og fremmest af hensyn til den
finanspolitiske målsætning om balance på de offentlige finanser.
Fjernelsen af de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag medfører endvidere,
at det særlige loft over lønmodtagerbidraget i Dagpengefonden ikke
overskrides i 1997, således at den oprindeligt fastsatte bidragsprocent på
8,0 pct. for 1997 fastholdes.
Endvidere foreslås bl.a. en række præciseringer og justeringer vedrørende
beregningen af reguleringsbehovet for og fastsættelsen af bidragssatserne.
For det andet er der konstateret behov for på enkelte punkter at justere
og præcisere de regler, der har betydning for den praktiske administration af
arbejdsgivernes eget bidrag, der fra 1. januar 1997 skal opkræves med 0,19
pct. af bidragsgrundlaget. Der foreslås således en præcisering af
bidragsgrundlaget for arbejdsgivere, hvorefter bl.a. visse lønindkomster, der
er B-indkomst, ikke indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag. De
gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget foreslås tilsvarende at
finde anvendelse for arbejdsgiverbidraget og pligten til at indgive angivelse
for indeholdte arbejdsmarkedsbidrag (og A-skatter) udvides til også at
omfatte arbejdsgiverbidraget.
Endvidere foreslås bl.a. reglerne om kreditbegrænsning mv. - forkortet
afregning, sikkerhedsstillelse og registreringsnægtelse - for
indeholdelsespligtige arbejdsgiveres manglende indeholdelse af
arbejdsmarkedsbidrag også at omfatte arbejdsgiveres betaling af eget bidrag.
For det tredje indeholder lovforslaget en række mindre justeringer og
tilføjelser, som dels er administrativt hensigtsmæssige, dels forenklende.
Det foreslås bl.a., at der automatisk gives henstand med betalingen af
skyldigt arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når der er bevilget
henstand med betalingen af skyldig indkomstskat i forbindelse med klage over
en skatteansættelse, der har betydning for bidragsopgørelsen. Endvidere
foreslås en udvidelse af den eksisterende adgang til at modregne forfaldne
restskatter i udbetalinger af f.eks. overskydende arbejdsmarkedsbidrag til
også at omfatte modregningsadgang for uforfaldne restskatter - og omvendt
adgang til at modregne uforfaldne restbidrag i overskydende indkomstskat.
I konsekvens af at kontanthjælpsmodtagere m.fl. fra 1. januar 1997 skal
foretage indbetalinger til Arbejdsmarkededets Tillægspension, foreslås
bidragspligten udvidet til at omfatte de omhandlede modtagere af
overførselsindkomster for såvidt angår ATP-indbetalinger. En tilsvarende
konsekvensændring af arbejdsmarkedsfondsloven gennemførtes i 1993, da der
blev indført obligatorisk ATP-indbetaling for dagpengemodtagere. Forslaget
sikrer, at lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster ligestilles for
såvidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg
anbefale det til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9.
september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 344 af 6. maj 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året
før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.
2. I § 1, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i
året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.
3. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest
den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget
vedrører.«.
§ 1. - - -
Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren
om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af
arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden.
Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for
Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om
størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag
til Aktiveringsfonden.
Stk. 5. Dagpengeudvalget afgiver indstilling til socialministeren
og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der
indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Sygedagpengefonden.
4. I § 2, stk. 1, ophæves litra c.
Litra d bliver herefter litra c.
§ 2. - - -
c) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen via tillægsmomsen
og lønsumsafgiften, jf. lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og
ændring af merværdiafgiftsloven samt lov om lønsumsafgift,
5. I § 3, stk. 1, ophæves litra b.
Litra c bliver herefter litra b.
6. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i
henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal
jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel II i lov om orlov, lov om
voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse.«.
§ 3. - - -
b) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelser via tillægsmomsen
og lønsumsafgiften. For 1994 overføres 1,6 mia. kr. For de følgende år
overføres 1,6 mia. kr. reguleret med 2 procent tillagt eller fratrukket
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent,
- - -
Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold
til lov om en aktiv arbejdsmarkedsspolitik, lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om forældreorlovsydelse, lov om
orlovsydelse til uddannelse, kapitel II i lov om orlov, lov om
voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse. Endvidere finansierer
Aktiveringsfonden efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden, jf.
§ 23, stk. 1.
7. § 5, stk. 1, affattes således:
»De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af
de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt for henholdsvis
lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.«.
8. I § 5, stk. 5, ændres i 1. pkt. »provenu fra
de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og
bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte
bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser
efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres
»finansloven« til: »finanslovsforslaget«.
9. I § 5, stk. 6, ændres i 1. pkt. »provenu fra
de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og
bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte
bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser
efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres
»finansloven« til: »finanslovsforslaget«.
10. I § 5, stk. 7, affattes 1. og 2. pkt.
således:
»Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med
den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den
fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med
satserne i § 6 A, samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag
og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende efter at Aktiveringsfonden og
Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende
bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og
oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget.«.
§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i
finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt
for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgiverne. Senest den 15. november året før fastsættes de satser,
hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1
decimal.
- - -
Stk. 5. Aktiveringsfonden tilføres provenu fra de efter stk. 1 og
2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,
indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten.
Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til
finansloven.
Stk. 6. Sygedagpengefonden tilføres provenu fra de efter stk. 1 og
2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,
indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten.
Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til
finansloven.
Stk. 7. Dagpengefonden tilføres provenu fra arbejdsgiverbidraget
beregnet med satserne efter stk. 3 samt det resterende provenu, der opkræves
ved lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, efter at
Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6.
Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt
erhvervsdrivende beregnes. Hvis denne sats i 1995, 1996, 1997 og 1998
overstiger henholdsvis 1,9 pct., 2,9 pct., 3,9 pct. og 3,9 pct., nedsættes
bidragssatsen efter stk. 2 med forskellen.
11. I § 6, stk. 1, affattes 2. pkt. således:
»Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for
arbejdsmarkedsfondene i finanslovsforslaget.« og 3. pkt. ophæves.
12. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »det
foregående finansårs bidragssatser«: »efter nedsættelse med
satserne i § 6 A« og », bortset fra overførsler som følge af § 6
A,» udgår.
13. I § 6, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6:»
til: »jf. dog stk. 4 og 5:».
§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag beregnes en gang om året. Beregningerne optages i
finanslovens anmærkninger til paragraffen for arbejdsmarkedsfonderne. Den
beregnede regulering af satserne indgår i fastsættelsen af bidragssatserne,
jf. § 5, stk. 1-3.
Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på
grundlag af forskellen mellem:
a) Fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede
arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 5, stk. 2
og 3, eller med det foregående finansårs bidragssatser tillagt fondens andre
indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det
foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, bortset fra
overførsler som følge af § 6 A, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og
- - -
Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4-6:
a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de
selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes,
hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er
negativt,
b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget,
således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og
nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,
c) en tredjedel ved ændringer af satsens overførsel til fonden, således at
overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt og nedsættes, hvis
reguleringsbehovet er negativt.
14. I § 6 indsættes efter stk. 5:
»Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de
bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i
procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i
medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5,
stk. 2 og 3, for det år reguleringen vedrører.«.
15. § 7, stk. 1, litra d, affattes således:
»d) personer omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.«
§ 7 - - -
d) personer, der modtager dagpenge ved ledighed, sygdom og fødsel for så
vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk.
1, litra c og f.
16. I § 8, stk. 1, litra a, indsættes efter »som nævnt
i stk. 3«: »og 4«.
17. § 8, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages
af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i
henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension
eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af
kontanthjælp og revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand og
modtagere af aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om
kommunal aktivering, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i
henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse
i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af
overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i
henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.
§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk.
1, udgør bidragsgrundlaget:
a) Vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 3, samt den
skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i
tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn,
feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende
ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der
med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset
fra fri kost og logi,
- - -
f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de
kommunale dagpengemyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel samt af arbejdsløshedskasserne for modtagere
af dagpenge i henhold til lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. og for modtagere af godtgørelse i henhold til
lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 11, stk. 5.
- - -
18. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1, litra
a-d«: »,bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens §
45, stk. 1, er gjort til B-indkomst«.
19. I § 9 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1
og 2 nævnte vederlag m.v.«.
§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7,
stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, stk.
1, litra a-d.
Stk. 2. Foretager arbejdsgiveren indbetalinger, som ikke kan
henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om
tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 52, opgøres et særskilt bidragsgrundlag.
20. § 11, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør
pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,
forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens,
de kommunale dagpenge- og socialmyndigheders, Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens eller arbejdsløshedskassens oplysninger om
bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse.«.
21. I § 11, stk. 9, ændres »den ansatte som nævnt i §
8, stk. 1, litra a-d, og« til: »den ansatte m.fl. som nævnt i § 8,
stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens
§ 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør«.
§ 11 - - -
Stk. 5. For indbetalinger som nævnt i § 8, stk.1, litra c og f,
opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension,
forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens,
den kommunale dagpengemyndigheds eller arbejdsløshedskassens oplysninger om
bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.
Bidragsgrundlaget udgør de samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver
foretager for en arbejdstager til ordninger, der er omfattet af § 19 i
pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår
oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de statslige told-
og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige oplysning om bidragets
størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
- - -
Stk. 9. Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør
bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte som nævnt i § 8,
stk. 1, litra a-d, og et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et
pensionsinstitut som nævnt i § 9, stk. 2.
- - -
22. I § 13, stk. 10, indsættes i 1. pkt. efter
»§ 11, stk. 1 og 6,»: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2,
jf. § 11, stk. 9,» og i 2. pkt., ændres »den
indeholdelsespligtige« til: »en indeholdelsespligtig«.
§ 13 - - -
Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, der er
registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i kildeskattelovens
§ 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet
afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse
for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt
registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af
indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering,
tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan
bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser
efter 1. pkt. samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om
forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den
indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf.
kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør
det påkrævet at indeholde bidrag.
- - -
23. I § 13 A, stk. 1, indsættes efter »de
indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige efter § 7, stk.
2,» og efter »for indeholdelserne« indsættes: »og for
bidrag opgjort efter § 11, stk. 9«.
24. I § 13 A, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter
»den indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige«.
§ 13 A. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de
indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder
indgive angivelse for indeholdelserne.
Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse ikke er indgivet
rettidigt og bidragstilsvaret er positivt, skal den indeholdelsespligtige
betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det beløb, som skal
indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal sammen med afgift efter
§ 57, stk. 2, 2. pkt., i kildeskatteloven dog mindst udgøre 500 kr. og kan
højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor bidragstilsvaret og A-skattetilsvaret
er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500 kr. Der
betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor bidragstilsvaret og
A-skattetilsvaret er nul og der er forløbet mere end 2 år siden en
nulangivelse er indkommet for sent.
25. § 15, stk. 1, affattes således:
»Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller
6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige
efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og
skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1
eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling
af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for
stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens
§§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt eventuelle
tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2,
forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog
ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af
restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk.
3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om
indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om,
at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige
skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som
følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.«.
26. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder
skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse
for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og
skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse.
Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §§ 16, 17 og 17 A. En
ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1. pkt. kan, uanset fristreglerne
i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring
af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af
bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter
anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative
klage.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer
bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af
bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for
bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan
regulering.
Stk. 4. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for
bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således, at der ikke er betalt bidrag
eller betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter
§ 7, stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og
skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales
beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af
sådanne beløb.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
27. I § 15, stk, 2, som bliver stk. 5, indsættes som 2.
pkt :
»Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det
offentlige for betaling af det indeholdte beløb.«.
§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1,
5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den
bidragspligtige straks indbetale det manglende beløb til de statslige told-
og skattemyndigheder. Det samme gælder, såfremt der af anden indkomst er sket
betaling af bidrag med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for
stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne
beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker
efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor
bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde
bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for
de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af
manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist
forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 3. Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse
med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 4. Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives
tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter
og afgifter m.v. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.
28. I § 17, stk. 7, indsættes som 2. pkt. :
»Skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
for klager efter 1. pkt.«.
§ 17 - - -
Stk. 7. Klager over spørgsmål i henhold til § 7, stk. 1, litra c,
og stk. 3, sker efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3.
29. I § 17 A, stk. 1, indsættes efter »Direktoratet
for Social Sikring og Bistands afgørelser«: », herunder regler om,
at bevilget henstand med skattebetaling efter kildeskattelovens § 73 E
tilsvarende giver henstand med betaling af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle
renter, når den påklagede afgørelse over skatteansættelsen har betydning for
bidragsgrundlaget«.
§ 17 A. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand
med betaling af bidrag i forbindelse med klager over de statslige told- og
skattemyndigheders eller Direktoratet for Social Sikring og Bistands
afgørelser.
- - -
30. I § 18, stk. 5, ændres i 1. pkt. »uanset at
registrering som indeholdelsespligtig« til: »og som bidragspligtig
efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som
indeholdelsespligtig og bidragspligtig« og i 2. pkt. ændres
»Den indeholdelsespligtige« til: »En
indeholdelsespligtig«.
§ 18. - - -
Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der
forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at
være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6,
uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13,
stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den
indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og
kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang
foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2. pkt.
§ 2
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 56, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder
ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat,
eller«.
§ 56. - - -
Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der følger af
stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller en uge samt
angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter
afregningsperiodens udløb, når
1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke
rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, eller
- - -
2. § 62, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af
personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter
lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.
§ 62. - - -
Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter
stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori
ligningen foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr.
påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter
denne dato, jf. dog § 62 A, stk. 5. Inden tilbagebetaling finder sted,
modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.
- - -
3. § 62 A, stk. 3, 4. pkt., affattes således:
»Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat
efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne
morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde §
15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.
4. § 62 A, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:
»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af
personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter
lov om arbejdmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.
§ 62 A. - - -
Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere
beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som
restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den
skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter
udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb, jf. dog stk.
5. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten fra den 1.
januar. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat
efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne
morarenter. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten
sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen
ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter §
61, stk. 3.
Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer
overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet
med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3,
2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter
udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle
restancer af personlig skat og påløbne morarenter.
- - -
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- 1996 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (UDSKYDELSE AF FRISTEN FOR FASTSÆTTELSE AF BIDRAGSSATSERNE FOR 1997) Retsinformation · 15. november 1996
- Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.) Retsinformation · 28. december 1996
- 1997 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION MED FLERE LOVE (SÆRLIG PENSIONSOPSPARING) Retsinformation · 3. juli 1998
- 1997 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION MED FLERE LOVE (MIDLERTIDIG PENSIONSOPSPARING) Retsinformation · 29. oktober 1997
- 1997 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE MED FLERE LOVE (SAMMENLÆGNING AF ARBEJDSMARKEDSFONDENE M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998