Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om afgrænsning af søterritoriet

1998/1 LSF 12Lovforslag som fremsatUdenrigsministeriet12. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 1998 af

udenrigsminister (Niels Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om afgrænsning af

søterritoriet

§ 1.

Danmarks søterritorium udgøres af ydre og

indre territorialt farvand.

§ 2.

Det ydre territoriale farvand omfatter de områder

af havet, som indadtil er begrænset af de i stk. 3 nævnte

til enhver tid gældende basislinjer og udadtil er begrænset af

linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse

linjer til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil

(22.224 m).

Stk. 2.

Ydergrænsen for det ydre territoriale farvand

kan i mangel af anden aftale i forhold til fremmede stater, hvis kyster

ligger over for det danske riges kyster i en afstand, der er mindre end 24

sømil, eller som grænser op til Danmark, ikke overskride den

midtlinje, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste

punkter på de basislinjer, hvorfra bredden af de to landes

søterritorier måles, medmindre særlige

omstændigheder nødvendiggør en anden

linjeføring.

Stk. 3.

Udenrigsministeren fastlægger og

bekendtgør det ydre territorialfarvands ydergrænser samt de

basislinjer, som i henhold til stk. 1 lægges til grund ved

Læs alt

beregningen heraf.

Stk. 4.

I farvande, hvor særlige forhold gør sig

gældende, kan udenrigsministeren bestemme, at ydergrænsen for det

ydre territoriale farvand fastlægges i en kortere afstand fra

basislinjerne end 12 sømil.

§ 3.

Det indre territoriale farvand omfatter de

vandområder såsom havne, havneindløb, rede, bugter,

fjorde, sunde og bælter, som er beliggende inden for de i § 2,

stk. 3, nævnte basislinjer.

§ 4.

Den bestående ret for fremmede skibe til passage

gennem de dele af det indre territoriale farvand i Lillebælt,

Storebælt og Øresund, der normalt anvendes til sådan

passage, opretholdes uændret.

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Pligten til at anvende lods i medfør af

lodslovens § 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989,

i den del af det ydre territoriale farvand, som før den 1. januar 1999

ikke var territorialt farvand, indtræder først den 1. januar

2001.

Stk. 3.

Den 1. januar 1999 ophæves anordning nr. 437 af

21. december 1966 om afgrænsningen af søterritoriet.

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2.

For Grønlands vedkommende kan ydergrænsen

for det ydre territoriale farvand fastlægges i en kortere afstand fra

basislinjerne end 12 sømil.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Under de langstrakte forhandlinger i 1970'erne og

1980'erne om FN's nye Havretskonvention var der bred tilslutning til

anerkendelse af et søterritorium på 12 sømil. Dette

synspunkt fandt da også udtryk i den endelige Havretskonvention, der

blev vedtaget i 1982, og som trådte i kraft den 16. november 1994. I

konventionens art. 3 hedder det således: »Enhver stat har ret til at fastsætte bredden af sit

søterritorium op til en grænse på højst 12

sømil målt fra de i overensstemmelse med denne konvention

fastsatte basislinier. «

Allerede ved konventionens vedtagelse havde over 100 lande

udvidet deres søterritorium til 12 sømil. Af Danmarks nabolande

udvidede Polen i 1978, Sverige i 1979, det tidligere DDR i 1985 og UK i 1987.

Senest har Tyskland udvidet søterritoriet med virkning fra 1. januar

1995. Norge overvejer at udvide.

Retten til at udvide søterritoriet til 12

sømil har således længe været almindeligt anerkendt

i folkeretten.

En udvidelse af Danmarks søterritorium fra de

nuværende 3 til 12 sømil, der således kan ske, uanset

Danmark endnu ikke har ratificeret Havretskonventionen, indebærer en

geografisk udstrækning af Danmarks højhedsret

(suverænitet). Dette åbner mulighed for at fastsætte og

håndhæve danske regler - både offentligretlige

regelsæt, herunder straffeloven, og privatretlige regelsæt - i et

bredere bælte af farvandene omkring Danmark.

En sådan udvidelse af Danmarks søterritorium

er navnlig forbundet med fordele i henseende til bekæmpelse af

overtrædelser af bl.a. straffeloven, lov om euforiserende stoffer,

udlændingelovgivningen og natur- og

miljøbeskyttelseslovgivningen. Hertil kommer forsvarsmæssige

fordele.

Hvad angår bekæmpelsen af overtrædelser

af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og

udlændingelovgivningen, vil udvidelse af søterritoriet bl.a.

betyde øgede muligheder for at gribe ind over for narkotikasmugling og

organiseret menneskesmugling ad søvejen.

En stat har en noget videre adgang til ensidigt at

fastsætte og håndhæve miljøregler inden for

søterritoriet end inden for en eksklusiv økonomisk zone, som

Danmark oprettede den 1. juli 1996, jf. lov nr. 411 af 22. maj 1996 om

eksklusive økonomiske zoner. En udvidelse af søterritoriet vil

derfor principielt give Danmark mulighed for yderligere at styrke såvel

den forebyggende som den genoprettende indsats over for miljøfarer og

forurening.

Som en langsigtet sikkerheds- og forsvarsmæssig

foranstaltning må det anses for naturligt for Danmark at foretage en

udvidelse af søterritoriet i overensstemmelse med folkeretten.

Udvidelsen vil således indebære en geografisk indskrænkning

af fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers

bevægelsesfrihed i og over farvandene omkring Danmark.

En udvidelse af søterritoriet vil som udgangspunkt

kunne forbedre sejladssikkerheden med hensyn til transport af særligt

farlige laster, eftersom skibe, der er omfattet af lodspligt ved besejling af

danske havne, vil være forpligtet til at have dansk lods ombord under

en større del af sejladsen end tilfældet er i dag. I visse

farvandsområder vil en udvidelse af området for lodspligt i

realiteten ikke medføre forbedring af sejladssikkerheden, ligesom en

flytning af de eksisterende på- og afsætningssteder for lods ud

til 12 sømil fra kysten ud fra sejladssikkerhedsmæssige hensyn i

visse tilfælde vil være uforsvarlig. Forsvarsministeren har

derfor til hensigt at fritage disse farvande for lodspligt, jf. lodslovens

§ 8, stk. 4, hvorefter forsvarsministeren under særlige

omstændigheder kan fritage for lodspligt i visse farvande.

2. I visse tilfælde vil det ikke være

hensigtsmæssigt at udvide til de fulde 12 sømil eller, hvor der

ikke er 2 x 12 sømil mellem Danmark og nabostaterne, helt ud til

midtlinjen.

En fuld udvidelse ville i visse områder i Kattegat

og Østersøen indebære, at farvande, der hidtil har

været åbent hav, ville blive helt dækket af dansk,

respektive svensk eller tysk territorialfarvand. Der ville herved opstå

nye internationale stræder i Havretskonventionens forstand. Ved et

internationalt stræde forstås et stræde, som benyttes i

international sejlads fra en del af det åbne hav eller en eksklusiv

økonomisk zone til en anden del af det åbne hav eller en

eksklusiv økonomisk zone. Sådanne nye stræder vil blive

underlagt Havretskonventionens regler om transitpassage, der er mere liberale

for skibsfarten end reglerne om uskadelig passage i territorialfarvandet,

bl.a. derigennem at alle skibe, incl. neddykkede ubåde, har ret til

uhindret passage i hele det internationale strædes bredde helt ind til

kysten under forudsætning af hurtig og uafbrudt transit. Endvidere har

luftfartøjer ret til overflyvning uden tilladelse. En sådan

transitpassage i et internationalt stræde kan i modsætning til

den såkaldt uskadelige passage gennem territorialfarvandet ikke

midlertidigt suspenderes.

Disse situationer vil imidlertid kunne undgås, hvis

udvidelsen af søterritoriet i havområder af den ovennævnte

art begrænses, således at der bevares en korridor af åbent

hav, der er tilstrækkelig bred til at tilgodese skibsfartens behov. En

løsning af denne art er allerede forudset i forbindelse med den

svenske udvidelse af søterritoriet i 1979 ved aftale af 25. juni 1979

med Sverige om begrænsning af territorialfarvandene mellem Danmark og

Sverige. En lignende korridorløsning er forudset i

Østersøen som resultat af en dansk-tysk forståelse fra

1994 om at opretholde en korridor af åbent hav omkring sejlruterne i

Østersøen, særlig den af Den Internationale Maritime

Organisation (IMO) godkendte storskibsrute (rute T). Såvel Sverige som

Tyskland har i overensstemmelse hermed begrænset udvidelsen af deres

søterritorium i de berørte områder.

De danske stræder - Lillebælt, Storebælt

og den danske del af Øresund - er i dag dansk territorialfarvand

bortset fra en snæver tragt i den nordlige del af Storebælt og

enkelte mindre områder i Øresund. Stræderne er omfattet af

et særligt stræderegime, der er baseret på

København-traktaten fra 1857 om Sund- og Bælttoldens

afløsning og nærmere fastlagt i Anordning nr. 73 af 27. februar

1976 om fremmede orlogsfartøjers og militære

luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold.

Forsvarsministeren vil i tilknytning til udvidelsen af søterritoriet

tilpasse anordningen i det omfang, folkeretten tilsiger, uden at

stræderegimet berøres heraf. Dette historiske stræderegime

giver Danmark særlige muligheder for at kontrollere de gennemsejlende

orlogsfartøjer, byggende på de folkeretlige regler om uskadelig

passage.

Havretskonventionens strædebestemmelser, herunder

transitpassageregimet, finder ifølge Konventionens art. 35 c ikke

anvendelse på "stræder", i hvilke passage er reguleret helt eller

delvis af mangeårige internationale konventioner, som stadig er i

kraft. Danmark har under FN's havretskonference uimodsagt givet udtryk for,

at de danske bælter og Sundet er omfattet af denne

undtagelsesbestemmelse på grundlag af København-traktaten fra

1857, der stadig er i kraft. Sverige har for så vidt angår

Øresunds svenske del ved sin undertegnelse/ratifikation af FN's

Havretskonvention afgivet erklæring af tilsvarende indhold.

Ved at begrænse udvidelsen af søterritoriet

noget nord og syd for Storebælt, således at der opretholdes en

korridor af åbent hav ind til det farvand, hvor det historiske

stræderegime begynder og tilsvarende syd for Lillebælt og nord og

syd for Øresund understreges det yderligere, at der ikke er tale om

dannelse af nye stræder, men om opretholdelse af de eksisterende.

3. I forbindelse med en udvidelse af søterritoriet

er det hensigten at gennemføre en moderat revision af de eksisterende

basislinjer. Det drejer sig om at etablere en kontinuerlig basislinje langs

Jyllands vestkyst ved Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord og eventuelt en

ny basislinje mellem Als og Ærø. Samtidig tilstræbes at

gennemføre en generel teknisk ajourføring af

basislinjesystemet. Man vil i videst mulig udstrækning gå over

til koordinatsætning ved hjælp af satellitpositioneringsmetoder

og digital kortlægning.

4. Lovforslagets gennemførelse medfører

ingen direkte statsfinansielle eller administrative konsekvenser.

Lovforslaget indebærer, at overvågning og

suverænitetshævdelse må varetages for et større

område. Langs Jyllands vestkyst er overvågningen i dag

primært baseret på visuel overvågning fra kysten. Hvis

territoriet ud til 12 sømil her skal kunne dækkes som i

øvrige danske farvandsområder, må den visuelle

overvågning suppleres med radarovervågning og en vis udvidet

sø- og luftbåren tilstedeværelse. Regeringen vil

nærmere vurdere nødvendigheden heraf.

Lovforslaget har ikke direkte miljømæssige

konsekvenser, men, som anført i bemærkningerne ovenfor, skaber

det mulighed for i overensstemmelse med folkeretten på et større

geografisk område at fastsætte og håndhæve

miljøbeskyttelsesregler i videre omfang, end det er muligt i den

eksklusive økonomiske zone.

Under forudsætning af, at udvidelsen af lodspligten

begrænses, jf. ovenfor under pkt. 1, sidste afsnit, vurderes de

yderligere driftsudgifter til Lodsvæsenet at andrage godt 4 mio. kr.

årligt, og hertil må forudses investeringer over forventelig 2-3

år, som vurderes til ca. 20 mio.kr. Såfremt der ikke fritages for

lodspligt i de farvande, hvor det er uden betydning for sejladssikkerheden,

vil driftsudgifterne blive ca. 1 mio. kr. højere og investeringerne

ca. 25 mio.kr. højere. De anførte skøn over udgifterne

er behæftet med nogen usikkerhed.

Da Lodsvæsenet er selvbærende og

selvfinansierende, vil udgifterne i forbindelse med en udvidelse af

søterritoriet blive pålagt skibsfartserhvervet. For

Lodsvæsenets vedkommende svarer dette under de angivne

forudsætninger om lempelse af lodspligten således til en stigning

i lodstaksterne på ca. 3%.

For så vidt angår Lodsvæsenet må

investeringsomkostningerne finansieres ved en midlertidig forøgelse af

Lodsreguleringsfondens mellemregningsgæld til staten, (kontonr.

12.31.12. Lodsreguleringsfondens mellemregningsgæld).

Såfremt der sker havarier eller hændelser med

udenlandsk registreret fly i det udvidede søterritorium, vil forslaget

indebære udgifter for Havarikommissionen for Civil Luftfart til

undersøgelsen af havariet eller hændelsen.

5. Rådets forordning 2913/92/EØF om

indførelse af en EF-toldkodeks fastlægger, at

Fællesskabets toldområde omfatter (bl.a.) Danmarks område,

med undtagelse af Færøerne og Grønland. Forordningen

fastlægger endvidere, at Fællesskabets toldområde ligeledes

omfatter (bl.a.) Danmarks søterritorium, indre farvande og luftrum,

med undtagelse af Færøerne og Grønland. I henhold til

toldloven omfatter det danske toldområde de danske landområder,

de indre territoriale farvande, de ydre territoriale farvande i en afstand af

4 sømil (7.408 m) fra kystlinjen eller sådanne rette

basislinjer, som er eller bliver fastsat, og luftrummet over de nævnte

områder.

Udvidelsen af søterritoriet fra 3 til 12

sømil indebærer, at det danske toldområde samtidig skal

udvides fra 4 til 12 sømil. Dette vil ske ved en ændring af

toldloven. Tilsvarende skal der ske en ændring af

merværdiafgiftsloven (momsloven), idet det danske afgiftsområde

skal udvides svarende til toldområdet. Bestemmelsen om det danske

afgiftsområde svarer til bestemmelsen om det danske toldområde.

Skatteministeren vil fremsætte forslag om ændring af toldloven og

merværdiafgiftsloven med henblik på at udvide toldområdet

og afgiftsområdet. Udvidelsen af toldområdet og

afgiftsområdet vil ske samtidig med udvidelsen af

søterritoriet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre

Skibe, Rederiforeningen af 1895, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks

Fiskeriforening, Fiskernes Forbund, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets

Arbejdsgiverforening, Scandlines, Dansk Navigatørforening, Metal

Søfart, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Specialarbejderforbundet i

Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark- Hanstholm afdeling,

Sømændenes Forbund i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Dansk

Sørestaurationsforening, Restaurations- og Bryggeriforbundet i

Danmark, Danmarks Skibsmæglerforening, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Erhvervenes

Transportudvalg, Foreningen af Danske Privathavne, Sammenslutningen af Danske

Havne, Københavns Havnevæsen, Københavns Kommune,

Århus Havn, Aalborg Havn, Statshavneadministrationen i Esbjerg,

Statshavneadministrationen i Frederikshavn, Kystinspektoratet,

Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,

Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet,

Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Socialministeriet,

Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet,

Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Skibs- og

Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Foreningen af Skibs- og

Bådebyggere i Danmark, Søtransportens Brancheforening, Det

Norske Veritas, Lloyd's Register of Shipping, ABS Europe Ltd, Bureau Veritas,

Germanischer Lloyd, Nippon Kaiji Kyokai, Assurandør-Sociétetet,

Assurandørernes Hus, Assuranceforeningen SKULD, Foreningen af Danske

Søassurandører, Skibsbevaringsfonden, Sø- og

Handelsretten, Advokatrådet, Danmarks Fiskeriundersøgelser,

Dansk Ornitologisk Forening, Danske Vognmænd, Forbrugerrådet,

Friluftsrådet, Kort- og Matrikelstyrelsen, Mærsk Olie & Gas

A/S, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Sejlunion, Farvandsvæsenet,

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Greenpeace Danmark,

Miljøklagenævnet, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Rigsombudsmanden i Grønland,

Danmarks Sportsfiskerforbund, Færøernes Landsstyre,

Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Grønlands Hjemmestyre, Verdensnaturfonden,

Dansk Industri, Entreprenørforeningen,

Ingeniørsammenslutningen, Sundhedsstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen,

Skov- og Naturstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Foreningen af danske

Eksportvognmænd, Dansk Speditørforening, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Erhvervenes Transportudvalg, Det Danske

Handelskammer, Told- og Skattestyrelsen, Landbrugsraadet, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Politidirektøren, Rigspolitichefen,

Politimesterforeningen, Rigsadvokaten, Danske Lodser, Sammenslutningen af

mindre Erhvervsfartøjer, Dansk Vandski Forbund, Dansk Kano og Kajak

Forbund, Danske Fritidssejlere, DMU, Dansk Forening for Rosport, Danmarks

Jægerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Sportsdykker

Forbund, Danmarks Tursejlerforening, Foreningen til Langturssejladsens Fremme

og Falcks Redningskorps A/S.

Skibsfartens erhvervsorganisationer har i deres

høringssvar tilkendegivet ønske om, at udvidelsen af

lodspligten til sin tid begrænses til de tilfælde, hvor det er

rimeligt begrundet, og gerne mest muligt under hensyn til de betydelige

merudgifter, der vil blive tale om for erhvervet. Bl.a. har Danmarks

Rederiforening således foreslået, at lodslovens § 8

ændres, så den generelle lodspligt kun gælder inden for 3

sømil, men således at der i konkrete tilfælde, hvor dette

findes påkrævet, kan pålægges lodspligt på det

udvidede søterritorium. Forsvarsministeren vil til sin tid tage

stilling hertil.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen opregner bestanddelene af Danmarks

søterritorium, som er nærmere defineret i henholdsvis § 2,

stk. 1 og § 3.

Til § 2

Ved bestemmelsen udvides Danmarks ydre territoriale

farvand til en bredde af 12 sømil med virkning fra lovens

ikrafttræden. For Færøerne og Grønland skaber loven

i § 6 hjemmel for, at en tilsvarende udvidelse senere kan ske ved

kongelig anordning. Bestemmelsen om søterritoriets udstrækning

er udformet i overensstemmelse med folkeretlig praksis, som nu er

nedfældet i FN's Havretskonvention af 1982. Det ydre

territorialfarvands bredde må herefter ikke strække sig ud over

12 sømil fra de fastlagte basislinjer.

Bestemmelsen i stk. 2 bygger på det

folkeretlige princip, hvorefter ydergrænsen for det ydre

territorialfarvand mellem stater, hvis kyster ligger over for eller

grænser op til hinanden, ikke må strække sig ud over

midtlinjen, medmindre der foreligger en anden aftale, eller hvor

særlige omstændigheder gør sig gældende.

Bestemmelsen er relevant for de havområder, hvor der ikke er plads til

fuld udstrækning af det ydre territorialfarvand samt ved den

dansk-tyske grænse i Lister Dyb og Flensborg Fjord.

Afgrænsningen af Danmarks søterritorium i

forhold til Sverige og Tyskland er reguleret ved:

Deklaration af 30. januar 1932 mellem Danmark og Sverige

angående grænseforholdene i Sundet med senere ændringer,

jf. bekendtgørelse nr. 41 af 22. februar 1932 som ændret ved

bekendtgørelse nr. 117 af 5. oktober 1995, Lovtidende C.

Protokol af 3. september 1921 vedrørende afstikningen af

grænsen mellem Danmark og Tyskland (optrykt i Danmarks Traktater,

Årgang 1921, nr. 15), jf. hertil bekendtgørelse nr. 497 af 21.

december 1923 angående grænsen mellem Danmark og Tyskland

således som denne er fastsat af den i henhold til bestemmelsen i

Versaillestraktatens art. 111 nedsatte

grænseafstikningskommission.

Den dansk-tyske grænse i Lister Dyb og i Flensborg

Fjord er baseret på ovennævnte protokol fra 1921.

Hvor der ikke er indgået aftaler med nabostaterne om

afgrænsningen af søterritoriet, men er indgået aftaler om

afgrænsningen af kontinentalsoklen og fiskerizonen i de berørte

områder, vil ydergrænsen for det ydre territorialfarvand

følge de herved fastlagte grænselinjer, medmindre særlige

forhold gør sig gældende, jf. stk. 4.

For Danmarks vedkommende er følgende aftaler

relevante:

Overenskomst af 9. november 1984 med Sverige vedrørende

afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne mellem Danmark og

Sverige.

Overenskomst af 9. juni 1965 med Forbundsrepublikken Tyskland om

afgrænsning af den kontinentale sokkel i Nordsøen i

kystområdet med tilhørende protokol af samme dato om

Østersøen.

Traktat af 14. september 1988 med Den Tyske Demokratiske Republik om

afgrænsningen af kontinentalsoklen og fiskerizonerne.

(Forbundsrepublikken Tyskland har succederet i traktaten ved genforeningen

med DDR fra og med den 3. oktober 1990.)

Hvor der ikke er indgået nogen aftale om

afgrænsning af søterritoriet, og hvor der heller ikke er

fastlagt nogen sokkel- og fiskerigrænse, vil afgrænsningen

følge midtlinjen, medmindre særlige forhold gør sig

gældende, jf. stk. 4. Dette gælder dele af grænselinjen

mellem Danmark og Tyskland i Østersøen.

Bestemmelsen i stk. 2 åbner mulighed for

indgåelse af aftaler, hvorved grænsens endelige forløb kan

komme til at afvige fra midtlinjen. Dette vil efter omstændighederne

kunne komme på tale i relation til Lister Dyb og Flensborg Fjord, hvor

grænselinjens forløb i øjeblikket er genstand for

drøftelser mellem Danmark og Tyskland.

Bestemmelsen i stk. 3 bemyndiger udenrigsministeren

til at fastlægge og udstede bekendtgørelser om

ydergrænserne for det ydre territorialfarvand samt om basislinjerne og

revision af disse, jf. stk. 1, med angivelse af geodætisk datum og

koordinater. Udvidelsen som sådan, jf. bemærkningerne til

stk. 1, sker direkte ved loven. For Færøernes og

Grønlands vedkommende vil udvidelsen kunne ske ved kongelig anordning

i medfør af lovens § 6.

Ved stk. 4 bemyndiges udenrigsministeren til at

bestemme, at ydergrænsen for det ydre territorialfarvand, hvor

særlige forhold gør sig gældende, fastlægges i en

kortere afstand fra basislinjerne end 12 sømil. Om de »særlige forhold«, der motiverer denne bemyndigelse,

henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor. Bestemmelsen i

stk. 4 åbner også mulighed for i andre situationer,

såsom i farvande omfattet af forhandlinger med nabostater om

afgrænsningen af søterritoriet, midlertidigt at fastholde

ydergrænser for det territoriale farvand i overensstemmelse med hidtil

gældende grænser. En sådan situation foreligger i relation

til Tyskland, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Til § 3

De indre farvande berøres ikke af udvidelsen.

Bestemmelsen svarer til § 2 i Anordning nr. 437 af 21. december 1966 om

afgrænsningen af søterritoriet. En revision af basislinjerne vil

dog medføre en tilsvarende forskydning af grænsen mellem indre

og ydre territorialfarvand.

Til § 4

Bestemmelsen modsvarer § 3 i Anordning nr. 437 af 21.

december 1966 om afgrænsningen af søterritoriet og omhandler den

traditionelle adgang til uskadelig passage under stræderegimet.

Til § 5

Lovens ikrafttrædelse er i stk. 1 fastsat til

den 1. januar 1999. Bestemmelsen i stk. 2 giver imidlertid

Farvandsvæsenet mulighed for at anskaffe nødvendige

lodsfartøjer og at uddanne ekstra bådmænd og lodser, inden

det geografiske område for lodspligten udvides. Ved bestemmelsen i

stk. 3 ophæves den hidtil gældende anordning om

afgrænsningen af søterritoriet med virkning fra lovens

ikrafttræden.

Til § 6

Bestemmelsen er en sædvanlig

ikrafttrædelsesbestemmelse for Færøernes og

Grønlands vedkommende. Bestemmelsen sikrer, at loven ved kongelig

anordning senere efter forelæggelse for det færøske og det

grønlandske hjemmestyre kan sættes i kraft for disse dele af

Riget samtidig eller hver for sig. Bestemmelsen giver tillige adgang til

sådanne afvigelser, som de særlige færøske og

grønlandske forhold tilsiger. Ved stk. 2 skabes hjemmel for, at

der for Grønlands vedkommende eventuelt bliver tale om en udvidelse af

søterritoriet helt eller delvis til mindre end 12 sømil.

Lignende dokumenter