Forslag til Lov om afgrænsning af søterritoriet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 1998 af
udenrigsminister (Niels Helveg Petersen)
Forslag
til
Lov om afgrænsning af
søterritoriet
§ 1.
Danmarks søterritorium udgøres af ydre og
indre territorialt farvand.
§ 2.
Det ydre territoriale farvand omfatter de områder
af havet, som indadtil er begrænset af de i stk. 3 nævnte
til enhver tid gældende basislinjer og udadtil er begrænset af
linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse
linjer til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil
(22.224 m).
Stk. 2.
Ydergrænsen for det ydre territoriale farvand
kan i mangel af anden aftale i forhold til fremmede stater, hvis kyster
ligger over for det danske riges kyster i en afstand, der er mindre end 24
sømil, eller som grænser op til Danmark, ikke overskride den
midtlinje, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste
punkter på de basislinjer, hvorfra bredden af de to landes
søterritorier måles, medmindre særlige
omstændigheder nødvendiggør en anden
linjeføring.
Stk. 3.
Udenrigsministeren fastlægger og
bekendtgør det ydre territorialfarvands ydergrænser samt de
basislinjer, som i henhold til stk. 1 lægges til grund ved
Læs alt
beregningen heraf.
Stk. 4.
I farvande, hvor særlige forhold gør sig
gældende, kan udenrigsministeren bestemme, at ydergrænsen for det
ydre territoriale farvand fastlægges i en kortere afstand fra
basislinjerne end 12 sømil.
§ 3.
Det indre territoriale farvand omfatter de
vandområder såsom havne, havneindløb, rede, bugter,
fjorde, sunde og bælter, som er beliggende inden for de i § 2,
stk. 3, nævnte basislinjer.
§ 4.
Den bestående ret for fremmede skibe til passage
gennem de dele af det indre territoriale farvand i Lillebælt,
Storebælt og Øresund, der normalt anvendes til sådan
passage, opretholdes uændret.
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Pligten til at anvende lods i medfør af
lodslovens § 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989,
i den del af det ydre territoriale farvand, som før den 1. januar 1999
ikke var territorialt farvand, indtræder først den 1. januar
2001.
Stk. 3.
Den 1. januar 1999 ophæves anordning nr. 437 af
21. december 1966 om afgrænsningen af søterritoriet.
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2.
For Grønlands vedkommende kan ydergrænsen
for det ydre territoriale farvand fastlægges i en kortere afstand fra
basislinjerne end 12 sømil.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Under de langstrakte forhandlinger i 1970'erne og
1980'erne om FN's nye Havretskonvention var der bred tilslutning til
anerkendelse af et søterritorium på 12 sømil. Dette
synspunkt fandt da også udtryk i den endelige Havretskonvention, der
blev vedtaget i 1982, og som trådte i kraft den 16. november 1994. I
konventionens art. 3 hedder det således: »Enhver stat har ret til at fastsætte bredden af sit
søterritorium op til en grænse på højst 12
sømil målt fra de i overensstemmelse med denne konvention
fastsatte basislinier. «
Allerede ved konventionens vedtagelse havde over 100 lande
udvidet deres søterritorium til 12 sømil. Af Danmarks nabolande
udvidede Polen i 1978, Sverige i 1979, det tidligere DDR i 1985 og UK i 1987.
Senest har Tyskland udvidet søterritoriet med virkning fra 1. januar
1995. Norge overvejer at udvide.
Retten til at udvide søterritoriet til 12
sømil har således længe været almindeligt anerkendt
i folkeretten.
En udvidelse af Danmarks søterritorium fra de
nuværende 3 til 12 sømil, der således kan ske, uanset
Danmark endnu ikke har ratificeret Havretskonventionen, indebærer en
geografisk udstrækning af Danmarks højhedsret
(suverænitet). Dette åbner mulighed for at fastsætte og
håndhæve danske regler - både offentligretlige
regelsæt, herunder straffeloven, og privatretlige regelsæt - i et
bredere bælte af farvandene omkring Danmark.
En sådan udvidelse af Danmarks søterritorium
er navnlig forbundet med fordele i henseende til bekæmpelse af
overtrædelser af bl.a. straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
udlændingelovgivningen og natur- og
miljøbeskyttelseslovgivningen. Hertil kommer forsvarsmæssige
fordele.
Hvad angår bekæmpelsen af overtrædelser
af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og
udlændingelovgivningen, vil udvidelse af søterritoriet bl.a.
betyde øgede muligheder for at gribe ind over for narkotikasmugling og
organiseret menneskesmugling ad søvejen.
En stat har en noget videre adgang til ensidigt at
fastsætte og håndhæve miljøregler inden for
søterritoriet end inden for en eksklusiv økonomisk zone, som
Danmark oprettede den 1. juli 1996, jf. lov nr. 411 af 22. maj 1996 om
eksklusive økonomiske zoner. En udvidelse af søterritoriet vil
derfor principielt give Danmark mulighed for yderligere at styrke såvel
den forebyggende som den genoprettende indsats over for miljøfarer og
forurening.
Som en langsigtet sikkerheds- og forsvarsmæssig
foranstaltning må det anses for naturligt for Danmark at foretage en
udvidelse af søterritoriet i overensstemmelse med folkeretten.
Udvidelsen vil således indebære en geografisk indskrænkning
af fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers
bevægelsesfrihed i og over farvandene omkring Danmark.
En udvidelse af søterritoriet vil som udgangspunkt
kunne forbedre sejladssikkerheden med hensyn til transport af særligt
farlige laster, eftersom skibe, der er omfattet af lodspligt ved besejling af
danske havne, vil være forpligtet til at have dansk lods ombord under
en større del af sejladsen end tilfældet er i dag. I visse
farvandsområder vil en udvidelse af området for lodspligt i
realiteten ikke medføre forbedring af sejladssikkerheden, ligesom en
flytning af de eksisterende på- og afsætningssteder for lods ud
til 12 sømil fra kysten ud fra sejladssikkerhedsmæssige hensyn i
visse tilfælde vil være uforsvarlig. Forsvarsministeren har
derfor til hensigt at fritage disse farvande for lodspligt, jf. lodslovens
§ 8, stk. 4, hvorefter forsvarsministeren under særlige
omstændigheder kan fritage for lodspligt i visse farvande.
2. I visse tilfælde vil det ikke være
hensigtsmæssigt at udvide til de fulde 12 sømil eller, hvor der
ikke er 2 x 12 sømil mellem Danmark og nabostaterne, helt ud til
midtlinjen.
En fuld udvidelse ville i visse områder i Kattegat
og Østersøen indebære, at farvande, der hidtil har
været åbent hav, ville blive helt dækket af dansk,
respektive svensk eller tysk territorialfarvand. Der ville herved opstå
nye internationale stræder i Havretskonventionens forstand. Ved et
internationalt stræde forstås et stræde, som benyttes i
international sejlads fra en del af det åbne hav eller en eksklusiv
økonomisk zone til en anden del af det åbne hav eller en
eksklusiv økonomisk zone. Sådanne nye stræder vil blive
underlagt Havretskonventionens regler om transitpassage, der er mere liberale
for skibsfarten end reglerne om uskadelig passage i territorialfarvandet,
bl.a. derigennem at alle skibe, incl. neddykkede ubåde, har ret til
uhindret passage i hele det internationale strædes bredde helt ind til
kysten under forudsætning af hurtig og uafbrudt transit. Endvidere har
luftfartøjer ret til overflyvning uden tilladelse. En sådan
transitpassage i et internationalt stræde kan i modsætning til
den såkaldt uskadelige passage gennem territorialfarvandet ikke
midlertidigt suspenderes.
Disse situationer vil imidlertid kunne undgås, hvis
udvidelsen af søterritoriet i havområder af den ovennævnte
art begrænses, således at der bevares en korridor af åbent
hav, der er tilstrækkelig bred til at tilgodese skibsfartens behov. En
løsning af denne art er allerede forudset i forbindelse med den
svenske udvidelse af søterritoriet i 1979 ved aftale af 25. juni 1979
med Sverige om begrænsning af territorialfarvandene mellem Danmark og
Sverige. En lignende korridorløsning er forudset i
Østersøen som resultat af en dansk-tysk forståelse fra
1994 om at opretholde en korridor af åbent hav omkring sejlruterne i
Østersøen, særlig den af Den Internationale Maritime
Organisation (IMO) godkendte storskibsrute (rute T). Såvel Sverige som
Tyskland har i overensstemmelse hermed begrænset udvidelsen af deres
søterritorium i de berørte områder.
De danske stræder - Lillebælt, Storebælt
og den danske del af Øresund - er i dag dansk territorialfarvand
bortset fra en snæver tragt i den nordlige del af Storebælt og
enkelte mindre områder i Øresund. Stræderne er omfattet af
et særligt stræderegime, der er baseret på
København-traktaten fra 1857 om Sund- og Bælttoldens
afløsning og nærmere fastlagt i Anordning nr. 73 af 27. februar
1976 om fremmede orlogsfartøjers og militære
luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold.
Forsvarsministeren vil i tilknytning til udvidelsen af søterritoriet
tilpasse anordningen i det omfang, folkeretten tilsiger, uden at
stræderegimet berøres heraf. Dette historiske stræderegime
giver Danmark særlige muligheder for at kontrollere de gennemsejlende
orlogsfartøjer, byggende på de folkeretlige regler om uskadelig
passage.
Havretskonventionens strædebestemmelser, herunder
transitpassageregimet, finder ifølge Konventionens art. 35 c ikke
anvendelse på "stræder", i hvilke passage er reguleret helt eller
delvis af mangeårige internationale konventioner, som stadig er i
kraft. Danmark har under FN's havretskonference uimodsagt givet udtryk for,
at de danske bælter og Sundet er omfattet af denne
undtagelsesbestemmelse på grundlag af København-traktaten fra
1857, der stadig er i kraft. Sverige har for så vidt angår
Øresunds svenske del ved sin undertegnelse/ratifikation af FN's
Havretskonvention afgivet erklæring af tilsvarende indhold.
Ved at begrænse udvidelsen af søterritoriet
noget nord og syd for Storebælt, således at der opretholdes en
korridor af åbent hav ind til det farvand, hvor det historiske
stræderegime begynder og tilsvarende syd for Lillebælt og nord og
syd for Øresund understreges det yderligere, at der ikke er tale om
dannelse af nye stræder, men om opretholdelse af de eksisterende.
3. I forbindelse med en udvidelse af søterritoriet
er det hensigten at gennemføre en moderat revision af de eksisterende
basislinjer. Det drejer sig om at etablere en kontinuerlig basislinje langs
Jyllands vestkyst ved Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord og eventuelt en
ny basislinje mellem Als og Ærø. Samtidig tilstræbes at
gennemføre en generel teknisk ajourføring af
basislinjesystemet. Man vil i videst mulig udstrækning gå over
til koordinatsætning ved hjælp af satellitpositioneringsmetoder
og digital kortlægning.
4. Lovforslagets gennemførelse medfører
ingen direkte statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Lovforslaget indebærer, at overvågning og
suverænitetshævdelse må varetages for et større
område. Langs Jyllands vestkyst er overvågningen i dag
primært baseret på visuel overvågning fra kysten. Hvis
territoriet ud til 12 sømil her skal kunne dækkes som i
øvrige danske farvandsområder, må den visuelle
overvågning suppleres med radarovervågning og en vis udvidet
sø- og luftbåren tilstedeværelse. Regeringen vil
nærmere vurdere nødvendigheden heraf.
Lovforslaget har ikke direkte miljømæssige
konsekvenser, men, som anført i bemærkningerne ovenfor, skaber
det mulighed for i overensstemmelse med folkeretten på et større
geografisk område at fastsætte og håndhæve
miljøbeskyttelsesregler i videre omfang, end det er muligt i den
eksklusive økonomiske zone.
Under forudsætning af, at udvidelsen af lodspligten
begrænses, jf. ovenfor under pkt. 1, sidste afsnit, vurderes de
yderligere driftsudgifter til Lodsvæsenet at andrage godt 4 mio. kr.
årligt, og hertil må forudses investeringer over forventelig 2-3
år, som vurderes til ca. 20 mio.kr. Såfremt der ikke fritages for
lodspligt i de farvande, hvor det er uden betydning for sejladssikkerheden,
vil driftsudgifterne blive ca. 1 mio. kr. højere og investeringerne
ca. 25 mio.kr. højere. De anførte skøn over udgifterne
er behæftet med nogen usikkerhed.
Da Lodsvæsenet er selvbærende og
selvfinansierende, vil udgifterne i forbindelse med en udvidelse af
søterritoriet blive pålagt skibsfartserhvervet. For
Lodsvæsenets vedkommende svarer dette under de angivne
forudsætninger om lempelse af lodspligten således til en stigning
i lodstaksterne på ca. 3%.
For så vidt angår Lodsvæsenet må
investeringsomkostningerne finansieres ved en midlertidig forøgelse af
Lodsreguleringsfondens mellemregningsgæld til staten, (kontonr.
12.31.12. Lodsreguleringsfondens mellemregningsgæld).
Såfremt der sker havarier eller hændelser med
udenlandsk registreret fly i det udvidede søterritorium, vil forslaget
indebære udgifter for Havarikommissionen for Civil Luftfart til
undersøgelsen af havariet eller hændelsen.
5. Rådets forordning 2913/92/EØF om
indførelse af en EF-toldkodeks fastlægger, at
Fællesskabets toldområde omfatter (bl.a.) Danmarks område,
med undtagelse af Færøerne og Grønland. Forordningen
fastlægger endvidere, at Fællesskabets toldområde ligeledes
omfatter (bl.a.) Danmarks søterritorium, indre farvande og luftrum,
med undtagelse af Færøerne og Grønland. I henhold til
toldloven omfatter det danske toldområde de danske landområder,
de indre territoriale farvande, de ydre territoriale farvande i en afstand af
4 sømil (7.408 m) fra kystlinjen eller sådanne rette
basislinjer, som er eller bliver fastsat, og luftrummet over de nævnte
områder.
Udvidelsen af søterritoriet fra 3 til 12
sømil indebærer, at det danske toldområde samtidig skal
udvides fra 4 til 12 sømil. Dette vil ske ved en ændring af
toldloven. Tilsvarende skal der ske en ændring af
merværdiafgiftsloven (momsloven), idet det danske afgiftsområde
skal udvides svarende til toldområdet. Bestemmelsen om det danske
afgiftsområde svarer til bestemmelsen om det danske toldområde.
Skatteministeren vil fremsætte forslag om ændring af toldloven og
merværdiafgiftsloven med henblik på at udvide toldområdet
og afgiftsområdet. Udvidelsen af toldområdet og
afgiftsområdet vil ske samtidig med udvidelsen af
søterritoriet.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre
Skibe, Rederiforeningen af 1895, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks
Fiskeriforening, Fiskernes Forbund, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets
Arbejdsgiverforening, Scandlines, Dansk Navigatørforening, Metal
Søfart, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Specialarbejderforbundet i
Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark- Hanstholm afdeling,
Sømændenes Forbund i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Dansk
Sørestaurationsforening, Restaurations- og Bryggeriforbundet i
Danmark, Danmarks Skibsmæglerforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Erhvervenes
Transportudvalg, Foreningen af Danske Privathavne, Sammenslutningen af Danske
Havne, Københavns Havnevæsen, Københavns Kommune,
Århus Havn, Aalborg Havn, Statshavneadministrationen i Esbjerg,
Statshavneadministrationen i Frederikshavn, Kystinspektoratet,
Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Socialministeriet,
Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet,
Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Skibs- og
Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Foreningen af Skibs- og
Bådebyggere i Danmark, Søtransportens Brancheforening, Det
Norske Veritas, Lloyd's Register of Shipping, ABS Europe Ltd, Bureau Veritas,
Germanischer Lloyd, Nippon Kaiji Kyokai, Assurandør-Sociétetet,
Assurandørernes Hus, Assuranceforeningen SKULD, Foreningen af Danske
Søassurandører, Skibsbevaringsfonden, Sø- og
Handelsretten, Advokatrådet, Danmarks Fiskeriundersøgelser,
Dansk Ornitologisk Forening, Danske Vognmænd, Forbrugerrådet,
Friluftsrådet, Kort- og Matrikelstyrelsen, Mærsk Olie & Gas
A/S, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Sejlunion, Farvandsvæsenet,
Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Greenpeace Danmark,
Miljøklagenævnet, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Rigsombudsmanden i Grønland,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Færøernes Landsstyre,
Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Grønlands Hjemmestyre, Verdensnaturfonden,
Dansk Industri, Entreprenørforeningen,
Ingeniørsammenslutningen, Sundhedsstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen,
Skov- og Naturstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Foreningen af danske
Eksportvognmænd, Dansk Speditørforening, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Erhvervenes Transportudvalg, Det Danske
Handelskammer, Told- og Skattestyrelsen, Landbrugsraadet, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Politidirektøren, Rigspolitichefen,
Politimesterforeningen, Rigsadvokaten, Danske Lodser, Sammenslutningen af
mindre Erhvervsfartøjer, Dansk Vandski Forbund, Dansk Kano og Kajak
Forbund, Danske Fritidssejlere, DMU, Dansk Forening for Rosport, Danmarks
Jægerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Sportsdykker
Forbund, Danmarks Tursejlerforening, Foreningen til Langturssejladsens Fremme
og Falcks Redningskorps A/S.
Skibsfartens erhvervsorganisationer har i deres
høringssvar tilkendegivet ønske om, at udvidelsen af
lodspligten til sin tid begrænses til de tilfælde, hvor det er
rimeligt begrundet, og gerne mest muligt under hensyn til de betydelige
merudgifter, der vil blive tale om for erhvervet. Bl.a. har Danmarks
Rederiforening således foreslået, at lodslovens § 8
ændres, så den generelle lodspligt kun gælder inden for 3
sømil, men således at der i konkrete tilfælde, hvor dette
findes påkrævet, kan pålægges lodspligt på det
udvidede søterritorium. Forsvarsministeren vil til sin tid tage
stilling hertil.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen opregner bestanddelene af Danmarks
søterritorium, som er nærmere defineret i henholdsvis § 2,
stk. 1 og § 3.
Til § 2
Ved bestemmelsen udvides Danmarks ydre territoriale
farvand til en bredde af 12 sømil med virkning fra lovens
ikrafttræden. For Færøerne og Grønland skaber loven
i § 6 hjemmel for, at en tilsvarende udvidelse senere kan ske ved
kongelig anordning. Bestemmelsen om søterritoriets udstrækning
er udformet i overensstemmelse med folkeretlig praksis, som nu er
nedfældet i FN's Havretskonvention af 1982. Det ydre
territorialfarvands bredde må herefter ikke strække sig ud over
12 sømil fra de fastlagte basislinjer.
Bestemmelsen i stk. 2 bygger på det
folkeretlige princip, hvorefter ydergrænsen for det ydre
territorialfarvand mellem stater, hvis kyster ligger over for eller
grænser op til hinanden, ikke må strække sig ud over
midtlinjen, medmindre der foreligger en anden aftale, eller hvor
særlige omstændigheder gør sig gældende.
Bestemmelsen er relevant for de havområder, hvor der ikke er plads til
fuld udstrækning af det ydre territorialfarvand samt ved den
dansk-tyske grænse i Lister Dyb og Flensborg Fjord.
Afgrænsningen af Danmarks søterritorium i
forhold til Sverige og Tyskland er reguleret ved:
Deklaration af 30. januar 1932 mellem Danmark og Sverige
angående grænseforholdene i Sundet med senere ændringer,
jf. bekendtgørelse nr. 41 af 22. februar 1932 som ændret ved
bekendtgørelse nr. 117 af 5. oktober 1995, Lovtidende C.
Protokol af 3. september 1921 vedrørende afstikningen af
grænsen mellem Danmark og Tyskland (optrykt i Danmarks Traktater,
Årgang 1921, nr. 15), jf. hertil bekendtgørelse nr. 497 af 21.
december 1923 angående grænsen mellem Danmark og Tyskland
således som denne er fastsat af den i henhold til bestemmelsen i
Versaillestraktatens art. 111 nedsatte
grænseafstikningskommission.
Den dansk-tyske grænse i Lister Dyb og i Flensborg
Fjord er baseret på ovennævnte protokol fra 1921.
Hvor der ikke er indgået aftaler med nabostaterne om
afgrænsningen af søterritoriet, men er indgået aftaler om
afgrænsningen af kontinentalsoklen og fiskerizonen i de berørte
områder, vil ydergrænsen for det ydre territorialfarvand
følge de herved fastlagte grænselinjer, medmindre særlige
forhold gør sig gældende, jf. stk. 4.
For Danmarks vedkommende er følgende aftaler
relevante:
Overenskomst af 9. november 1984 med Sverige vedrørende
afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne mellem Danmark og
Sverige.
Overenskomst af 9. juni 1965 med Forbundsrepublikken Tyskland om
afgrænsning af den kontinentale sokkel i Nordsøen i
kystområdet med tilhørende protokol af samme dato om
Østersøen.
Traktat af 14. september 1988 med Den Tyske Demokratiske Republik om
afgrænsningen af kontinentalsoklen og fiskerizonerne.
(Forbundsrepublikken Tyskland har succederet i traktaten ved genforeningen
med DDR fra og med den 3. oktober 1990.)
Hvor der ikke er indgået nogen aftale om
afgrænsning af søterritoriet, og hvor der heller ikke er
fastlagt nogen sokkel- og fiskerigrænse, vil afgrænsningen
følge midtlinjen, medmindre særlige forhold gør sig
gældende, jf. stk. 4. Dette gælder dele af grænselinjen
mellem Danmark og Tyskland i Østersøen.
Bestemmelsen i stk. 2 åbner mulighed for
indgåelse af aftaler, hvorved grænsens endelige forløb kan
komme til at afvige fra midtlinjen. Dette vil efter omstændighederne
kunne komme på tale i relation til Lister Dyb og Flensborg Fjord, hvor
grænselinjens forløb i øjeblikket er genstand for
drøftelser mellem Danmark og Tyskland.
Bestemmelsen i stk. 3 bemyndiger udenrigsministeren
til at fastlægge og udstede bekendtgørelser om
ydergrænserne for det ydre territorialfarvand samt om basislinjerne og
revision af disse, jf. stk. 1, med angivelse af geodætisk datum og
koordinater. Udvidelsen som sådan, jf. bemærkningerne til
stk. 1, sker direkte ved loven. For Færøernes og
Grønlands vedkommende vil udvidelsen kunne ske ved kongelig anordning
i medfør af lovens § 6.
Ved stk. 4 bemyndiges udenrigsministeren til at
bestemme, at ydergrænsen for det ydre territorialfarvand, hvor
særlige forhold gør sig gældende, fastlægges i en
kortere afstand fra basislinjerne end 12 sømil. Om de »særlige forhold«, der motiverer denne bemyndigelse,
henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor. Bestemmelsen i
stk. 4 åbner også mulighed for i andre situationer,
såsom i farvande omfattet af forhandlinger med nabostater om
afgrænsningen af søterritoriet, midlertidigt at fastholde
ydergrænser for det territoriale farvand i overensstemmelse med hidtil
gældende grænser. En sådan situation foreligger i relation
til Tyskland, jf. bemærkningerne til stk. 2.
Til § 3
De indre farvande berøres ikke af udvidelsen.
Bestemmelsen svarer til § 2 i Anordning nr. 437 af 21. december 1966 om
afgrænsningen af søterritoriet. En revision af basislinjerne vil
dog medføre en tilsvarende forskydning af grænsen mellem indre
og ydre territorialfarvand.
Til § 4
Bestemmelsen modsvarer § 3 i Anordning nr. 437 af 21.
december 1966 om afgrænsningen af søterritoriet og omhandler den
traditionelle adgang til uskadelig passage under stræderegimet.
Til § 5
Lovens ikrafttrædelse er i stk. 1 fastsat til
den 1. januar 1999. Bestemmelsen i stk. 2 giver imidlertid
Farvandsvæsenet mulighed for at anskaffe nødvendige
lodsfartøjer og at uddanne ekstra bådmænd og lodser, inden
det geografiske område for lodspligten udvides. Ved bestemmelsen i
stk. 3 ophæves den hidtil gældende anordning om
afgrænsningen af søterritoriet med virkning fra lovens
ikrafttræden.
Til § 6
Bestemmelsen er en sædvanlig
ikrafttrædelsesbestemmelse for Færøernes og
Grønlands vedkommende. Bestemmelsen sikrer, at loven ved kongelig
anordning senere efter forelæggelse for det færøske og det
grønlandske hjemmestyre kan sættes i kraft for disse dele af
Riget samtidig eller hver for sig. Bestemmelsen giver tillige adgang til
sådanne afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger. Ved stk. 2 skabes hjemmel for, at
der for Grønlands vedkommende eventuelt bliver tale om en udvidelse af
søterritoriet helt eller delvis til mindre end 12 sømil.
Lignende dokumenter
- Lov om afgrænsning af søterritoriet Retsinformation · 9. april 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, straffeloven og lov om ændring af en række love på miljøområdet (Præcisering af reglerne om retsforfølgning af udenlandske skibe, skærpelse af straffe for miljøkriminalitet m.v.) Retsinformation · 30. maj 2006
- Råstofafgift – Afgiftspligt – Registreringspligt – Opsugning af sand og grus fra kontinentalsoklen (dansk havbund) SKM-databasen · 15. september 2023
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 14. december 2006
- Forslag til Lov om tilstødende zone Retsinformation · 6. april 2005
- Råstofafgift - Afgiftspligt - Registreringspligt - Opsugning af sand og grus fra kontinentalsoklen (dansk havbund) SKM-databasen · 23. februar 2021