1988 BTB 42 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF LEJEVÆRDIBESKATNINGEN NR B 42 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til skatteministeren. Nogle af disse
spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag
til denne betænkning.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) beslutningsforslaget til
forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
beklager, at Centrum-Demokraterne aktivt har medvirket til gennemførelsen af
de to lovændringer, som er årsagen til, at mange parcelhusejere er ved at
blive drevet fra hus og hjem. Centrum-Demokraterne stemte nemlig i 1986 både
for amputeringen af rentefradragsretten og for indførelsen af
kartoffelafgiften - begge dele i strid med de løfter, som alle partiers folk
gang på gang har givet befolkningen, nemlig at denne trygt ved køb af
parcelhus eller senere belåning kunne disponere overensstemmende med den
hævdvundne, fulde rentefradragsret.
Som enhver vidste ved afstemningen i 1986, ville hundredtusinder af
parcelhusejere komme i meget alvorlige vanskeligheder, når man sådan trak det
økonomiske tæppe væk under familieøkonomien.
Da der her er tale om en særdeles akut fare, som udløses for mange tusinde
parcelhusejeres vedkommende, hver gang vi passerer en termin, er det helt
oplagt, at alle de midler, der kan fremskaffes til skattelettelser for
parcelhusejere, i første omgang må sættes ind på vedtagelse af mest muligt af
det af Fremskridtspartiet fremsatte forslag til folketingsbeslutning om
afværgelse af tvangsauktioner (B 81). Forslaget opfordrer regeringen til at
føre rentefradragsreglerne tilbage til det indhold, de havde før den
skæbnesvangre 1. januar 1987, hvor de af Centrum-Demokraterne støttede angreb
på parcelhusejerne trådte i kraft.
Da de samme penge ikke kan bruges to gange, er det ikke muligt i denne
omgang at fremskaffe midler til nedsættelse af lejeværdibeskatningen.
Læs alt
Centrum-Demokraterne har aldrig oplyst, hvilke skatte- og
afgiftsnedsættelser de vil have gennemført af hensyn til
EF(-harmoniseringer), og hvad der derfor er til rådighed for partiet til
andre skattenedsættelser. Desværre har Centrum-Demokraterne heller aldrig
fremlagt nogen specificeret oversigt over, hvilke offentlige udgifter partiet
ønsker at bevare, og en opgørelse over, med hvilke skatteindtægter man ønsker
at inddække disse udgifter. Så længe sådanne specifikationer savnes i
partiets politik, er det totalt umuligt sagligt at godtage partiets mange
ønsker, såvel om større offentlige udgifter som om skattelettelser. Det hele
får samme karakter som B 43 om fradrag for reparation og vedligholdelse af
ejer- og lejeboliger. Sammenhængen mangler totalt, og partiet er alene
interesseret i at hugge ind på den vælgergruppe, som man tror særlig stærkt
interesserer sig for netop det pågældende enkeltpunkt på finansloven, hvad
enten Centrum-Demokraterne vil forhøje en offentlig udgift eller nedsætte
skatten. Men seriøse forslag må selvsagt være baseret på finanslovsmæssige
indre sammenhænge mellem udgifts- og indtægtssiden.
Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) udtaler, at efter mindretallets opfattelse hører beskatning af
rentefradrag og lejeværdi sammen. Kristeligt Folkeparti vil medvirke til en
samtidig lettelse af beskatningen af lejeværdi og nedsættelse af
rentefradragsretten. Men en sådan ændring skal naturligvis ske over en
årrække, så ingen bliver ramt urimeligt.
Et mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg
(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente
Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia
Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.
Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 1:
En udførlig analyse og kommentarer udbedes vedrørende forslagets
sandsynlige direkte og afledede provenuvirkninger.
Spørgsmål 2:
Hvilke skøn kan ministeren finde vedrørende det maksimale provenutab som
følge af forslaget?
Svar:
Forslaget går ud på, at beregningsgrundlaget for lejeværdien skal knyttes
til restgælden i stedet for som nu til ejendomsværdien, således at
lejeværdien gradvis nedsættes i takt med den opsparing, der finder sted i
ejerboligen. Såfremt det antages, at forslaget ikke medfører, at
lejeværdisatser og begrænsningsregler ændres, vil beslutningsforslaget
medføre et direkte skatteprovenutab, idet restgælden typisk er lavere end
ejendomsværdien.
Den statistiske belysning af restgælden i ejerboliger er mangelfuld. Med
udgangspunkt i oplysninger om det gennemsnitlige forhold mellem
prioritetsgæld og ejendomsværdi i selvangivelsesundersøgelsen 1985 (seneste
undersøgelse) kan provenutabet skønsmæssigt anslås til 2,5-4 mia. kr. i 1989,
heraf ca. 1,1-1,8 mia. kr. for staten. Provenutabet for de følgende år
skønnes også at blive betydeligt.
Hovedformålet med forslaget er ifølge bemærkningerne at medvirke til at
øge den private opsparing.
Umiddelbart vil forslaget øge forbrugsmulighederne hos boligejerne som
følge af den lavere lejeværdibeskatning, hvilket bl.a. vil belaste
betalingsbalancen. Forslaget vil især gavne ejere med stor friværdi i
boligen, dvs. typisk ældre ejere. Nye ejere vil almindeligvis have et meget
stramt budget og vil kun i ringe grad have mulighed for at reagere på
forslagets opsparingsfremmende incitament.
Forslaget bryder med det grundlæggende princip, at den beregnede lejeværdi
er et udtryk for afkastet af investering i egen bolig. Reglerne om beregning
af lejeværdi tilstræber skattemæssig lighed mellem personer, der anbringer
deres formue i f.eks. værdipapirer, og personer, der anbringer formuen i egen
bolig. Forslaget bryder med disse principper, idet grundlaget for beregning
af lejeværdien fremkommer uden direkte forbindelse med ejendommens værdi.
Beregningsgrundlaget vil desuden afhænge af den enkelte ejers behov for
lånoptagelse, og forslaget medfører således en forvridning i valget mellem
investering i egen bolig og i f.eks. finansielle aktiver.
Lån mod pant i fast ejendom er typisk optaget i forbindelse med
erhvervelse eller forbedring af boligen. Lånet kan dog også være optaget med
henblik på at finansiere erhvervsvirksomhed eller til forbrugsformål.
Forslaget må formodes at mindske interessen for at optage lån mod pant i fast
ejendom, idet sådanne lån vil medføre, at beregningsgrundlaget for
lejeværdien stiger. Lån mod pant i fast ejendom er normalt karakteriseret ved
god sikkerhed, hvilket afspejler sig i rentens størrelse, og forslaget kan
derfor medføre højere låneomkostninger for f.eks. mindre erhvervsdrivende.
Der vil herudover kunne opstå en vis spekulation i omplacering af formue
med henblik på at nedbringe beregningsgrundlaget for lejeværdien. Omplacering
af formue vil øge det ovenfor anførte provenutab, uden at den samlede
opsparing øges.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 292 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILBAGEBETALING AF AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN M.V. NR L 292 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993
- 1987 BTB 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN NR B 7 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1988
- 1996 BTB 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF LEJEVÆRDIEN NR B 35 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. november 1996
- 1997 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN(AFTRAPNING AF LEJEVÆRDIEN OVER 2 ÅR) Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1988 BTB 45 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRÆMIERING AF OPSPARING NR B 45 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1989
- 1997 BTL 94 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT (EJENDOMSVÆRDISKATTELOVEN) NR L 94 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1998