Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTB 42 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF LEJEVÆRDIBESKATNINGEN NR B 42 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTB 42Betænkning over beslutningsforslagFolketinget26. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til skatteministeren. Nogle af disse

spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag

til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) beslutningsforslaget til

forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

beklager, at Centrum-Demokraterne aktivt har medvirket til gennemførelsen af

de to lovændringer, som er årsagen til, at mange parcelhusejere er ved at

blive drevet fra hus og hjem. Centrum-Demokraterne stemte nemlig i 1986 både

for amputeringen af rentefradragsretten og for indførelsen af

kartoffelafgiften - begge dele i strid med de løfter, som alle partiers folk

gang på gang har givet befolkningen, nemlig at denne trygt ved køb af

parcelhus eller senere belåning kunne disponere overensstemmende med den

hævdvundne, fulde rentefradragsret.

Som enhver vidste ved afstemningen i 1986, ville hundredtusinder af

parcelhusejere komme i meget alvorlige vanskeligheder, når man sådan trak det

økonomiske tæppe væk under familieøkonomien.

Da der her er tale om en særdeles akut fare, som udløses for mange tusinde

parcelhusejeres vedkommende, hver gang vi passerer en termin, er det helt

oplagt, at alle de midler, der kan fremskaffes til skattelettelser for

parcelhusejere, i første omgang må sættes ind på vedtagelse af mest muligt af

det af Fremskridtspartiet fremsatte forslag til folketingsbeslutning om

afværgelse af tvangsauktioner (B 81). Forslaget opfordrer regeringen til at

føre rentefradragsreglerne tilbage til det indhold, de havde før den

skæbnesvangre 1. januar 1987, hvor de af Centrum-Demokraterne støttede angreb

på parcelhusejerne trådte i kraft.

Da de samme penge ikke kan bruges to gange, er det ikke muligt i denne

omgang at fremskaffe midler til nedsættelse af lejeværdibeskatningen.

Læs alt

Centrum-Demokraterne har aldrig oplyst, hvilke skatte- og

afgiftsnedsættelser de vil have gennemført af hensyn til

EF(-harmoniseringer), og hvad der derfor er til rådighed for partiet til

andre skattenedsættelser. Desværre har Centrum-Demokraterne heller aldrig

fremlagt nogen specificeret oversigt over, hvilke offentlige udgifter partiet

ønsker at bevare, og en opgørelse over, med hvilke skatteindtægter man ønsker

at inddække disse udgifter. Så længe sådanne specifikationer savnes i

partiets politik, er det totalt umuligt sagligt at godtage partiets mange

ønsker, såvel om større offentlige udgifter som om skattelettelser. Det hele

får samme karakter som B 43 om fradrag for reparation og vedligholdelse af

ejer- og lejeboliger. Sammenhængen mangler totalt, og partiet er alene

interesseret i at hugge ind på den vælgergruppe, som man tror særlig stærkt

interesserer sig for netop det pågældende enkeltpunkt på finansloven, hvad

enten Centrum-Demokraterne vil forhøje en offentlig udgift eller nedsætte

skatten. Men seriøse forslag må selvsagt være baseret på finanslovsmæssige

indre sammenhænge mellem udgifts- og indtægtssiden.

Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af

udvalget) udtaler, at efter mindretallets opfattelse hører beskatning af

rentefradrag og lejeværdi sammen. Kristeligt Folkeparti vil medvirke til en

samtidig lettelse af beskatningen af lejeværdi og nedsættelse af

rentefradragsretten. Men en sådan ændring skal naturligvis ske over en

årrække, så ingen bliver ramt urimeligt.

Et mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller

beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg

(V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente

Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia

Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 1:

En udførlig analyse og kommentarer udbedes vedrørende forslagets

sandsynlige direkte og afledede provenuvirkninger.

Spørgsmål 2:

Hvilke skøn kan ministeren finde vedrørende det maksimale provenutab som

følge af forslaget?

Svar:

Forslaget går ud på, at beregningsgrundlaget for lejeværdien skal knyttes

til restgælden i stedet for som nu til ejendomsværdien, således at

lejeværdien gradvis nedsættes i takt med den opsparing, der finder sted i

ejerboligen. Såfremt det antages, at forslaget ikke medfører, at

lejeværdisatser og begrænsningsregler ændres, vil beslutningsforslaget

medføre et direkte skatteprovenutab, idet restgælden typisk er lavere end

ejendomsværdien.

Den statistiske belysning af restgælden i ejerboliger er mangelfuld. Med

udgangspunkt i oplysninger om det gennemsnitlige forhold mellem

prioritetsgæld og ejendomsværdi i selvangivelsesundersøgelsen 1985 (seneste

undersøgelse) kan provenutabet skønsmæssigt anslås til 2,5-4 mia. kr. i 1989,

heraf ca. 1,1-1,8 mia. kr. for staten. Provenutabet for de følgende år

skønnes også at blive betydeligt.

Hovedformålet med forslaget er ifølge bemærkningerne at medvirke til at

øge den private opsparing.

Umiddelbart vil forslaget øge forbrugsmulighederne hos boligejerne som

følge af den lavere lejeværdibeskatning, hvilket bl.a. vil belaste

betalingsbalancen. Forslaget vil især gavne ejere med stor friværdi i

boligen, dvs. typisk ældre ejere. Nye ejere vil almindeligvis have et meget

stramt budget og vil kun i ringe grad have mulighed for at reagere på

forslagets opsparingsfremmende incitament.

Forslaget bryder med det grundlæggende princip, at den beregnede lejeværdi

er et udtryk for afkastet af investering i egen bolig. Reglerne om beregning

af lejeværdi tilstræber skattemæssig lighed mellem personer, der anbringer

deres formue i f.eks. værdipapirer, og personer, der anbringer formuen i egen

bolig. Forslaget bryder med disse principper, idet grundlaget for beregning

af lejeværdien fremkommer uden direkte forbindelse med ejendommens værdi.

Beregningsgrundlaget vil desuden afhænge af den enkelte ejers behov for

lånoptagelse, og forslaget medfører således en forvridning i valget mellem

investering i egen bolig og i f.eks. finansielle aktiver.

Lån mod pant i fast ejendom er typisk optaget i forbindelse med

erhvervelse eller forbedring af boligen. Lånet kan dog også være optaget med

henblik på at finansiere erhvervsvirksomhed eller til forbrugsformål.

Forslaget må formodes at mindske interessen for at optage lån mod pant i fast

ejendom, idet sådanne lån vil medføre, at beregningsgrundlaget for

lejeværdien stiger. Lån mod pant i fast ejendom er normalt karakteriseret ved

god sikkerhed, hvilket afspejler sig i rentens størrelse, og forslaget kan

derfor medføre højere låneomkostninger for f.eks. mindre erhvervsdrivende.

Der vil herudover kunne opstå en vis spekulation i omplacering af formue

med henblik på at nedbringe beregningsgrundlaget for lejeværdien. Omplacering

af formue vil øge det ovenfor anførte provenutab, uden at den samlede

opsparing øges.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter