1997 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN(AFTRAPNING AF LEJEVÆRDIEN OVER 2 ÅR)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved lov nr. 452 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 15 E, stk. 1, affattes således:
»Lejeværdien for ejendommen beregnes med en procentsats af den del af
det efter § 15 B eller § 15 C opgjorte beregningsgrundlag, der ikke
overstiger et grundbeløb, som reguleres efter personskattelovens § 20, på
1.200.000 kr., og en anden procentsats af resten. For indkomståret 1998 er
procenterne henholdsvis 1,0 og 3,0, og for indkomståret 1999 og følgende
indkomstår er procenterne 0. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som
efter tilladelse anvendes til helårsbolig, forhøjes procentsatserne for den
del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger grundbeløbet. For
indkomståret 1998 forhøjes procentsatsen til 1,25 pct. For indkomståret 1999
og følgende indkomstår er procentsatsen 0.«
2. § 15 E, stk. 2, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes:
»Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1
nævnte procentsatser for grundbeløbet nedsættes. For indkomståret 1998
nedsættes procentsatsen til 0,5 pct. For indkomståret 1999 og følgende
indkomstår er procentsatsen 0.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af Fremskridtspartiets
lovforslag nr. L 7 fra folketingsåret 1996-97. I det fremsatte lovforslag nr.
L 7 foreslog Fremskridtspartiet lejeværdien aftrappet over 5 år. Ved
vedtagelse af ændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget blev
Læs alt
lovforslaget ændret, således at lejeværdien blev foreslået afviklet over 2
år. Der henvises vedrørende lovforslag nr. L 7 til Folketingstidende, tillæg
A 53 og 57, tillæg B 69 og forhandlingerne 660, 1809 og 1981.
Det kan endvidere nævnes, at Fremskridtspartiet i folketingsåret 1996-97
sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte
beslutningsforslag om neutralisering af den 20. almindelige vurdering og de
seneste års stigninger i ejendomsvurderingerne (beslutningsforslag nr. B 137,
jf. Folketingstidende, tillæg A 5433 og 5435 og forhandlingerne 7544) og
sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og
Dansk Folkeparti under forhandlingen om forespørgsel F 67 om, hvilke
garantier regeringen kunne give boligejerne for at sikre, at deres
boligudgifter holdes i ro, fremsatte et forslag om motiveret dagsorden, som
bl.a. indebar en afvikling af lejeværdien (D 108, jf. Folketingets
forhandlinger, 7497 og 7554).
Ejendomsvurderingen
Fra 1. januar 1996 er indført årlige vurderinger med en særlig
overgangsordning for perioden 1996-98. Overgangsordningen indebærer, at der
foretages en almindelig vurdering af landets faste ejendomme pr. 1. januar
1996; for 1997 vil der blive foretaget en årsregulering, og fra 1998 indføres
der almindelige årlige vurderinger. Vurderingerne er grundlaget for
beregningen af både lejeværdien og den kommunale ejendomsskat.
Ejendomsskatten beregnes af grundværdien for året før.
Årsreguleringen pr. 1. januar 1997
Årsreguleringen pr. 1. januar 1997 skønnes, jf. Skatteministeriets notat
af 22. september 1997 om konsekvenserne for lejeværdi m.v. af årsreguleringen
pr. 1. januar 1997 (skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 3443,
1996-97), at bevirke en stigning i ejendomsværdierne på ca. 7 pct.
Enfamilieshuse er opreguleret med 10 pct. i hovedstadsområdet og omkring
Århus, Odense og Vejle. I andre dele af landet er ejendomsværdierne hævet 5
pct. i forhold til 1996, når der ses bort fra en del af Fyn, Sønderjylland og
Viborg Amt, hvor ejendomsværdien er uændret i forhold til 1996.
Ejerlejligheder er hævet mindre. Kun i København og Århus er
ejendomsvurderingen hævet med 10 pct., mens ejendomsvurderingerne i resten af
landet enten er opreguleret med 5 pct. eller slet ikke reguleret. For
sommerhuse er billedet nogenlunde det samme.
I 1996 skønnes ca. 23.000 at være omfattet af den progressive lejeværdi.
Antallet forventes øget til ca. 35.000 i 1997, svarende til ca. 2 pct. af
alle 1,6 millioner boligejere. Progressionsgrænsen er i 1997 1.544.400 kr.
Provenuet af overskud af ejerboliger (lejeværdi - standardfradrag) skønnes
at stige ca. 0,5 mia. kr. eller ca. 8 pct. fra 1996 til 1997.
Lejeværdi og overskud af ejerbolig 1992-1997.
---------------------------------------------------------------------
Indkomstår Lejeværdi Standard- Overskud Provenu
fradrag af ejerbolig af overskud
af ejerbolig
---------------------------------------------------------------------
Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr.
1992 ........ 16,7 2,7 14,0 7,3
1993 ........ 16,6 2,7 13,9 7,3
1994 ........ 13,6 2,7 10,9 5,4
1995 ........ 14,2 2,6 11,6 5,7
1996 ........ 16,3 3,9 12,4 6,0
1997* ....... 17,4 3,9 13,5 6,5
---------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 0,3 pct. af
befolkningen.
Kilde: Skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 3443, 1996-97.
Gældende lejeværdiprocentsatser
Hovedregel
Lejeværdien for en- og tofamilieshuse, stuehusetil landbrugsejendomme,
skovbrugsejendomme og blandet benyttede ejendomme beregnes som 2 pct. af den
del af ejendomsvurderingen, som ikke overstiger et grundbeløb på 1.200.000
kr. Grundbeløbet reguleres efter reglen i personskattelovens § 20 og udgør
for indkomståret 1997 1.544.400 kr. For den overskydende ejendomsværdi er
procentsatsen 6.
Pensionister
For personer, som selv eller hvis ægtefælle er fyldt 67 år inden udgangen
af indkomståret, er lejeværdien 1,0 pct. for den del af ejendomsværdien, som
ikke overstiger grundbeløbet (1997: 1.544.400 kr.) og 6 pct. af resten.
Fritidsboliger
For fritidsboliger er lejeværdisatsen på henholdsvis 2,5 pct. og 6 pct.
under og over progressionsgrænsen (1997: 1.544.400 kr.). Er ejerne af
fritidsboligen eller ejernes ægtefælle fyldt 67 år inden udgangen af
indkomståret, er lejeværdisatsen 1,0 pct. af fritidsboligens ejendomsværdi,
som ikke overstiger grundbeløbet (1997: 1.544.400 kr.).
Begrænsningsregler
Der er i ligningslovens §§ 15 E og 15 F fastsat grænser for, hvor meget
lejeværdien kan stige fra år til år. Hovedreglen er, at lejeværdien højst kan
stige 3.500 kr., dog altid 20 pct. For pensionister, førtidspensionister og
efterlønsmodtagere gælder, at lejeværdien højst kan stige 1.000 kr., dog
altid 20 pct. minus 2.500 kr.
Forslag om aftrapning af lejeværdien over 2 år
Lovforslaget indebærer, at lejeværdien afskaffes over 2 år ved at halvere
lejeværdisatserne i 1998 og helt afskaffe lejeværdien fra 1999.
Den 20. almindelige vurdering og årsreguleringen pr. 1. januar 1997
betyder nye stigninger i grund- og ejendomsvurderingen og vil således
indebære betydelige skattestigninger for boligejerne.
Boligejere betaler i forvejen en høj grundskyld og lejeværdi, alene fordi
de er boligejere. Derudover vil regeringen med den 20. almindelige vurdering
og årsreguleringen pr. 1. januar 1997 pålægge boligejere yderligere skatter.
Skattestigningerne for boligejere er et klart løftebrud fra regeringens side.
I forbindelse med skattereformen var det et klart løfte, at boligejerne ville
blive holdt skadesløse. Dette har nu vist sig at være rent valgflæsk.
Regeringen har ikke holdt boligejerne skadesløse.
De stigende ejendomspriser de seneste år skyldes et rentefald og en massiv
omlægning af kreditforeningslån fra højt forrentede kontantlån til nye,
lavere forrentede. Konsekvensen havde ellers været, at det antal
tvangsauktioner, som alle politikere anså for uacceptabelt, og som havde
store samfundsskadelige virkninger både økonomisk og menneskeligt, ville have
fortsat, hvis ikke man havde omlagt sine lån.
I forbindelse med regeringens skattereform fik boligejerne ikke fuld
kompensation. Rentefradragsretten blev begrænset, men lejeværdi af egen bolig
blev ikke nedsat, så den svarede til begrænsningen af rentefradragsretten.
Hvis boligejere nu skal betale mere i form af højere ejendomsskatter og
stigende lejeværdi, vil det sige, at man fjerner den kompensation, man gav
dem i forbindelse med skattereformen. Det er et løftebrud fra regeringen.
Den historiske begrundelse for lejeværdi var, at boligejere havde fuldt
fradrag for renter og for vedligeholdelsesudgifter på deres ejendom. Disse
fordele er for længst afskaffet.
Procentsatsen for udgifter til vedligeholdelse med maksimumgrænse på 2000
kr., som blev indført i begyndelsen af tresserne, forblev indtil
finanslovaftalen 1996. Dvs. at i en 30-årig periode er værdien af
standardfradraget hvert år blevet formindsket pga. den løbende prisudvikling.
I forbindelse med finanslovforliget 1996 blev maksimumbeløbet hævet til 3000
kr., men der er stadig problemer. I ordningen forekommer en åbenlys
forskelsbehandling mellem f.eks. ejere af en- og tofamilieshuse og ejere af
ejerlejligheder. Førstnævnte har adgang til standardfradrag, mens sidstnævnte
ikke har det. Begge har udgifter til vedligeholdelse m.v., men kun den ene
gruppe kan opnå fradrag. Fremskridtspartiet fremsatte i folketingsåret
1996-97 et lovforslag om indførelse af standardfradrag for ejerlejligheder
m.v. (lovforslag nr. L 6) for at rette op på denne urimelighed.
Rentefradragsretten er blevet beskåret i to omgange. Ved skattereformen af
1987 blev det bestemt, at rentefradrag skulle have samme værdi for alle
skatteydere, således at fradragene ikke formindskede den skattepligtige
indkomst svarende til skatteprocenten af indtægten. Ved skatteomlægningen i
forbindelse med skattereformen af 1993 blev rentefradragsretten yderligere
begrænset. I forbindelse med den sidste skattereform skete begrænsningen med
den kompensation, at boligejerne ved at omlægge deres lån kunne nedsætte
deres boligudgifter. Det er det, man snart kan se enden på. Det vil sige, at
regeringen tager sig betalt to gange.
Skatteministeren har tidligere påpeget, at de stigende ejendomspriser er
et klart tegn på, at boligejernes situation er forbedret.
Det er naturligvis noget vrøvl. De boligejere, der ikke skal sælge deres
hus (og det er det markante flertal), kan jo ikke leve af denne
papirvurdering. De skal tværtimod betale mere i lejeværdi og flere
ejendomsskatter. Og de boligejere, der vil sælge, skal bagefter ud at købe ny
bolig - en bolig, der også er steget pga. vurderingen. Den sikre vinder er
altså de offentlige kasser.
Derfor er den offentlige ejendomsvurdering og stigningerne i den udtryk
for en pengegalop, som bestemt ikke forbedrer den almindelige boligejers
situation, tværtimod.
Skatteministeren har også været fremme med påstande om, at regeringen har
holdt sine løfter, og at udhulingen i rentefradraget modsvares af
nedsættelserne i lejeværdien. Det er direkte usandt.
I forbindelse med skattereformen sagde regeringen, at hvis boligejerne
blev stillet dårligere end tilsvarende lejere, så kunne de blot benytte den
lave rente til at omlægge deres lån og derved få lavere boligudgifter. Det
gjorde langt de fleste boligejere for ikke at komme ud af skattreformen med
et negativt resultat. Og det er lige præcis den låneomlægning, som
boligejerne dengang foretog, der i dag er hovedårsagen til de stigende
ejendomspriser. Det betyder, at lejeværdi og ejendomsskatter får endnu en tak
opad.
Skatteministeren har tidligere sagt, at lejeværdien er en fornuftig skat,
og at den afspejler, at afkastet i kapital i et sammenhængende skattesystem
skal beskattes, uanset om det er fremkommet i form af rede penge eller som
naturalier.
Nu skal Fremskridtspartiet ikke give skatteministeren gode ideer, dem har
han rigeligt af i forvejen. Men hvis der skal være konsekvens i den
tankegang, hvorfor skal der så ikke også betales skat af at eje campingvogn,
lystbåd, malerier, ægte tæpper eller kunstgenstande?
Tanken kan synes absurd, og det er den også. Den er nemlig lige så absurd
som det, at man betaler skat af at få lov at benytte sin egen bolig.
Regeringen er nødt til at forholde sig til, at boliger i dag sælges pga.
ydelser i højere grad end på grund af tilfældigt ansatte offentlige
vurderinger, som i realiteten ikke er andet end et skattegrundlag. Derfor
burde regeringen også være ærlig nok til at ændre ordene offentlig vurdering
til skattetakst. Det er det, den er, og det er det, den altid har været. Når
nu boligejerne skal betale mere i lejeværdi og flere ejendomsskatter, betyder
det, at man stjæler den kompensation, man gav dem. Det er løftebrud, fordi
det offentlige tager pengene hjem to gange.
Den procentuelle lejeværdi er derfor en misundelsesskat, som indførtes
under »Det røde Kabinet«. S og SF fandt ud af, at her var et nyt
skatteobjekt, man ikke havde udnyttet, og ved hjælp af politisk propaganda
fik man gjort alle landets husejere til en slags småkapitalister og
ligusterfascister.
Kendsgerningerne er naturligvis anderledes. Boligejerne er ganske
almindelige mennesker, der ofte med ganske store omkostninger har valgt at
klare deres eget boligbehov i stedet for at blive serviceret med boligstøtte
i milliardklassen og støtte til alverdens sociale boligbyggerier. Boligejerne
skulle hellere præmieres i stedet for at blive jaget som fredløst vildt af
enhver skatteminister, som har ondt i statskassen.
Allerede i 1974 vedtog et stort flertal i Folketinget ved en dagsorden
(boligforliget 1974), at lejeværdien skulle aftrappes over en årrække. Det
modsatte er sket. Efter Fremskridtspartiets mening skal lejeværdien
afskaffes. Derfor har Fremskridtspartiet fremsat dette forslag i Folketinget
om, at lejeværdibeskatning af egen bolig aftrappes over to år. Hvis
regeringen har problemer med at finde besparelser for de fremover reducerede
indtægter, hjælper Fremskridtspartiet yderst gerne regeringen med at påpege
unødvendige offentlige udgifter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at den almindelige lejeværdisats på 2,0
pct., den progressive lejeværdisats (beløbsgrænse i 1997: 1.544.400 kr.) på
6,0 pct. og lejeværdisatsen for fritidsboliger på 2,5 pct. aftrappes over 2
år fra 1998 til 1999, hvor lejeværdien er helt afskaffet.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring indebærer, at den særlige lejeværdisats på 1,0 pct.
for pensionister aftrappes over 2 år fra 1998 til 1999, hvor lejeværdien er
helt afskaffet.
Til § 2
Det foreslås, at loven får virkning fra og med indkomståret 1998, hvor
aftrapningen af lejeværdien skal påbegyndes.
Skriftlig fremsættelse
Kirsten Jacobsen (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Aftrapning af
lejeværdien over 2 år).
(Lovforslag nr. L 11).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved lov nr. 452 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 15 E, stk. 1, affattes således:
»Lejeværdien for ejendommen beregnes med en procentsats af den del af
det efter § 15 B eller § 15 C opgjorte beregningsgrundlag, der ikke
overstiger et grundbeløb, som reguleres efter personskattelovens § 20, på
1.200.000 kr., og en anden procentsats af resten. For indkomståret 1998 er
procenterne henholdsvis 1,0 og 3,0, og for indkomståret 1999 og følgende
indkomstår er procenterne 0. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som
efter tilladelse anvendes til helårsbolig, forhøjes procentsatserne for den
del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger grundbeløbet. For
indkomståret 1998 forhøjes procentsatsen til 1,25 pct. For indkomståret 1999
og følgende indkomstår er procentsatsen 0.«
2. § 15 E, stk. 2, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes:
»Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1
nævnte procentsatser for grundbeløbet nedsættes. For indkomståret 1998
nedsættes procentsatsen til 0,5 pct. For indkomståret 1999 og følgende
indkomstår er procentsatsen 0.«
§ 15 E. Lejeværdien for ejendommen beregnes som 2,0 pct. af den
del af det efter § 15 B eller § 15 C opgjorte beregningsgrundlag, der ikke
overstiger et grundbeløb på 1.200.000 kr., og 6 pct. af resten. For
fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som
helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt., nævnte 2,0 pct. til 2,5 pct. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i
stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,0 pct. Denne
lejeværdi anvendes, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende
ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (AFTRAPNING AF LEJEVÆRDIEN OVER 5 ÅR) Retsinformation · 28. november 1996
- 1997 LSF 157 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (ÆNDRET PRINCIP FOR REGULERING AF LEJEVÆRDIENS PROGRESSIONSGRÆNSE) Retsinformation · 23. februar 1998
- 1992 LSF 291 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (LEMPELSE AF BESKATNINGEN AF EJERBOLIGER M.V.) Retsinformation · 25. juni 1993
- 1997 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT (EJENDOMSVÆRDISKATTELOVEN) Retsinformation · 2. juli 1998
- Udlejning af tofamilieshus til fritidsbrug Retsinformation · 26. juni 2020
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven Retsinformation · 7. oktober 1999