Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN(AFTRAPNING AF LEJEVÆRDIEN OVER 2 ÅR)

1997/1 LSF 11Lovforslag som fremsatFolketinget9. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

senest ændret ved lov nr. 452 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 15 E, stk. 1, affattes således:

»Lejeværdien for ejendommen beregnes med en procentsats af den del af

det efter § 15 B eller § 15 C opgjorte beregningsgrundlag, der ikke

overstiger et grundbeløb, som reguleres efter personskattelovens § 20, på

1.200.000 kr., og en anden procentsats af resten. For indkomståret 1998 er

procenterne henholdsvis 1,0 og 3,0, og for indkomståret 1999 og følgende

indkomstår er procenterne 0. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som

efter tilladelse anvendes til helårsbolig, forhøjes procentsatserne for den

del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger grundbeløbet. For

indkomståret 1998 forhøjes procentsatsen til 1,25 pct. For indkomståret 1999

og følgende indkomstår er procentsatsen 0.«

2. § 15 E, stk. 2, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes:

»Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1

nævnte procentsatser for grundbeløbet nedsættes. For indkomståret 1998

nedsættes procentsatsen til 0,5 pct. For indkomståret 1999 og følgende

indkomstår er procentsatsen 0.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af Fremskridtspartiets

lovforslag nr. L 7 fra folketingsåret 1996-97. I det fremsatte lovforslag nr.

L 7 foreslog Fremskridtspartiet lejeværdien aftrappet over 5 år. Ved

vedtagelse af ændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget blev

Læs alt

lovforslaget ændret, således at lejeværdien blev foreslået afviklet over 2

år. Der henvises vedrørende lovforslag nr. L 7 til Folketingstidende, tillæg

A 53 og 57, tillæg B 69 og forhandlingerne 660, 1809 og 1981.

Det kan endvidere nævnes, at Fremskridtspartiet i folketingsåret 1996-97

sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte

beslutningsforslag om neutralisering af den 20. almindelige vurdering og de

seneste års stigninger i ejendomsvurderingerne (beslutningsforslag nr. B 137,

jf. Folketingstidende, tillæg A 5433 og 5435 og forhandlingerne 7544) og

sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og

Dansk Folkeparti under forhandlingen om forespørgsel F 67 om, hvilke

garantier regeringen kunne give boligejerne for at sikre, at deres

boligudgifter holdes i ro, fremsatte et forslag om motiveret dagsorden, som

bl.a. indebar en afvikling af lejeværdien (D 108, jf. Folketingets

forhandlinger, 7497 og 7554).

Ejendomsvurderingen

Fra 1. januar 1996 er indført årlige vurderinger med en særlig

overgangsordning for perioden 1996-98. Overgangsordningen indebærer, at der

foretages en almindelig vurdering af landets faste ejendomme pr. 1. januar

1996; for 1997 vil der blive foretaget en årsregulering, og fra 1998 indføres

der almindelige årlige vurderinger. Vurderingerne er grundlaget for

beregningen af både lejeværdien og den kommunale ejendomsskat.

Ejendomsskatten beregnes af grundværdien for året før.

Årsreguleringen pr. 1. januar 1997

Årsreguleringen pr. 1. januar 1997 skønnes, jf. Skatteministeriets notat

af 22. september 1997 om konsekvenserne for lejeværdi m.v. af årsreguleringen

pr. 1. januar 1997 (skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 3443,

1996-97), at bevirke en stigning i ejendomsværdierne på ca. 7 pct.

Enfamilieshuse er opreguleret med 10 pct. i hovedstadsområdet og omkring

Århus, Odense og Vejle. I andre dele af landet er ejendomsværdierne hævet 5

pct. i forhold til 1996, når der ses bort fra en del af Fyn, Sønderjylland og

Viborg Amt, hvor ejendomsværdien er uændret i forhold til 1996.

Ejerlejligheder er hævet mindre. Kun i København og Århus er

ejendomsvurderingen hævet med 10 pct., mens ejendomsvurderingerne i resten af

landet enten er opreguleret med 5 pct. eller slet ikke reguleret. For

sommerhuse er billedet nogenlunde det samme.

I 1996 skønnes ca. 23.000 at være omfattet af den progressive lejeværdi.

Antallet forventes øget til ca. 35.000 i 1997, svarende til ca. 2 pct. af

alle 1,6 millioner boligejere. Progressionsgrænsen er i 1997 1.544.400 kr.

Provenuet af overskud af ejerboliger (lejeværdi - standardfradrag) skønnes

at stige ca. 0,5 mia. kr. eller ca. 8 pct. fra 1996 til 1997.

Lejeværdi og overskud af ejerbolig 1992-1997.

---------------------------------------------------------------------

Indkomstår Lejeværdi Standard- Overskud Provenu

fradrag af ejerbolig af overskud

af ejerbolig

---------------------------------------------------------------------

Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr.

1992 ........ 16,7 2,7 14,0 7,3

1993 ........ 16,6 2,7 13,9 7,3

1994 ........ 13,6 2,7 10,9 5,4

1995 ........ 14,2 2,6 11,6 5,7

1996 ........ 16,3 3,9 12,4 6,0

1997* ....... 17,4 3,9 13,5 6,5

---------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 0,3 pct. af

befolkningen.

Kilde: Skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 3443, 1996-97.

Gældende lejeværdiprocentsatser

Hovedregel

Lejeværdien for en- og tofamilieshuse, stuehusetil landbrugsejendomme,

skovbrugsejendomme og blandet benyttede ejendomme beregnes som 2 pct. af den

del af ejendomsvurderingen, som ikke overstiger et grundbeløb på 1.200.000

kr. Grundbeløbet reguleres efter reglen i personskattelovens § 20 og udgør

for indkomståret 1997 1.544.400 kr. For den overskydende ejendomsværdi er

procentsatsen 6.

Pensionister

For personer, som selv eller hvis ægtefælle er fyldt 67 år inden udgangen

af indkomståret, er lejeværdien 1,0 pct. for den del af ejendomsværdien, som

ikke overstiger grundbeløbet (1997: 1.544.400 kr.) og 6 pct. af resten.

Fritidsboliger

For fritidsboliger er lejeværdisatsen på henholdsvis 2,5 pct. og 6 pct.

under og over progressionsgrænsen (1997: 1.544.400 kr.). Er ejerne af

fritidsboligen eller ejernes ægtefælle fyldt 67 år inden udgangen af

indkomståret, er lejeværdisatsen 1,0 pct. af fritidsboligens ejendomsværdi,

som ikke overstiger grundbeløbet (1997: 1.544.400 kr.).

Begrænsningsregler

Der er i ligningslovens §§ 15 E og 15 F fastsat grænser for, hvor meget

lejeværdien kan stige fra år til år. Hovedreglen er, at lejeværdien højst kan

stige 3.500 kr., dog altid 20 pct. For pensionister, førtidspensionister og

efterlønsmodtagere gælder, at lejeværdien højst kan stige 1.000 kr., dog

altid 20 pct. minus 2.500 kr.

Forslag om aftrapning af lejeværdien over 2 år

Lovforslaget indebærer, at lejeværdien afskaffes over 2 år ved at halvere

lejeværdisatserne i 1998 og helt afskaffe lejeværdien fra 1999.

Den 20. almindelige vurdering og årsreguleringen pr. 1. januar 1997

betyder nye stigninger i grund- og ejendomsvurderingen og vil således

indebære betydelige skattestigninger for boligejerne.

Boligejere betaler i forvejen en høj grundskyld og lejeværdi, alene fordi

de er boligejere. Derudover vil regeringen med den 20. almindelige vurdering

og årsreguleringen pr. 1. januar 1997 pålægge boligejere yderligere skatter.

Skattestigningerne for boligejere er et klart løftebrud fra regeringens side.

I forbindelse med skattereformen var det et klart løfte, at boligejerne ville

blive holdt skadesløse. Dette har nu vist sig at være rent valgflæsk.

Regeringen har ikke holdt boligejerne skadesløse.

De stigende ejendomspriser de seneste år skyldes et rentefald og en massiv

omlægning af kreditforeningslån fra højt forrentede kontantlån til nye,

lavere forrentede. Konsekvensen havde ellers været, at det antal

tvangsauktioner, som alle politikere anså for uacceptabelt, og som havde

store samfundsskadelige virkninger både økonomisk og menneskeligt, ville have

fortsat, hvis ikke man havde omlagt sine lån.

I forbindelse med regeringens skattereform fik boligejerne ikke fuld

kompensation. Rentefradragsretten blev begrænset, men lejeværdi af egen bolig

blev ikke nedsat, så den svarede til begrænsningen af rentefradragsretten.

Hvis boligejere nu skal betale mere i form af højere ejendomsskatter og

stigende lejeværdi, vil det sige, at man fjerner den kompensation, man gav

dem i forbindelse med skattereformen. Det er et løftebrud fra regeringen.

Den historiske begrundelse for lejeværdi var, at boligejere havde fuldt

fradrag for renter og for vedligeholdelsesudgifter på deres ejendom. Disse

fordele er for længst afskaffet.

Procentsatsen for udgifter til vedligeholdelse med maksimumgrænse på 2000

kr., som blev indført i begyndelsen af tresserne, forblev indtil

finanslovaftalen 1996. Dvs. at i en 30-årig periode er værdien af

standardfradraget hvert år blevet formindsket pga. den løbende prisudvikling.

I forbindelse med finanslovforliget 1996 blev maksimumbeløbet hævet til 3000

kr., men der er stadig problemer. I ordningen forekommer en åbenlys

forskelsbehandling mellem f.eks. ejere af en- og tofamilieshuse og ejere af

ejerlejligheder. Førstnævnte har adgang til standardfradrag, mens sidstnævnte

ikke har det. Begge har udgifter til vedligeholdelse m.v., men kun den ene

gruppe kan opnå fradrag. Fremskridtspartiet fremsatte i folketingsåret

1996-97 et lovforslag om indførelse af standardfradrag for ejerlejligheder

m.v. (lovforslag nr. L 6) for at rette op på denne urimelighed.

Rentefradragsretten er blevet beskåret i to omgange. Ved skattereformen af

1987 blev det bestemt, at rentefradrag skulle have samme værdi for alle

skatteydere, således at fradragene ikke formindskede den skattepligtige

indkomst svarende til skatteprocenten af indtægten. Ved skatteomlægningen i

forbindelse med skattereformen af 1993 blev rentefradragsretten yderligere

begrænset. I forbindelse med den sidste skattereform skete begrænsningen med

den kompensation, at boligejerne ved at omlægge deres lån kunne nedsætte

deres boligudgifter. Det er det, man snart kan se enden på. Det vil sige, at

regeringen tager sig betalt to gange.

Skatteministeren har tidligere påpeget, at de stigende ejendomspriser er

et klart tegn på, at boligejernes situation er forbedret.

Det er naturligvis noget vrøvl. De boligejere, der ikke skal sælge deres

hus (og det er det markante flertal), kan jo ikke leve af denne

papirvurdering. De skal tværtimod betale mere i lejeværdi og flere

ejendomsskatter. Og de boligejere, der vil sælge, skal bagefter ud at købe ny

bolig - en bolig, der også er steget pga. vurderingen. Den sikre vinder er

altså de offentlige kasser.

Derfor er den offentlige ejendomsvurdering og stigningerne i den udtryk

for en pengegalop, som bestemt ikke forbedrer den almindelige boligejers

situation, tværtimod.

Skatteministeren har også været fremme med påstande om, at regeringen har

holdt sine løfter, og at udhulingen i rentefradraget modsvares af

nedsættelserne i lejeværdien. Det er direkte usandt.

I forbindelse med skattereformen sagde regeringen, at hvis boligejerne

blev stillet dårligere end tilsvarende lejere, så kunne de blot benytte den

lave rente til at omlægge deres lån og derved få lavere boligudgifter. Det

gjorde langt de fleste boligejere for ikke at komme ud af skattreformen med

et negativt resultat. Og det er lige præcis den låneomlægning, som

boligejerne dengang foretog, der i dag er hovedårsagen til de stigende

ejendomspriser. Det betyder, at lejeværdi og ejendomsskatter får endnu en tak

opad.

Skatteministeren har tidligere sagt, at lejeværdien er en fornuftig skat,

og at den afspejler, at afkastet i kapital i et sammenhængende skattesystem

skal beskattes, uanset om det er fremkommet i form af rede penge eller som

naturalier.

Nu skal Fremskridtspartiet ikke give skatteministeren gode ideer, dem har

han rigeligt af i forvejen. Men hvis der skal være konsekvens i den

tankegang, hvorfor skal der så ikke også betales skat af at eje campingvogn,

lystbåd, malerier, ægte tæpper eller kunstgenstande?

Tanken kan synes absurd, og det er den også. Den er nemlig lige så absurd

som det, at man betaler skat af at få lov at benytte sin egen bolig.

Regeringen er nødt til at forholde sig til, at boliger i dag sælges pga.

ydelser i højere grad end på grund af tilfældigt ansatte offentlige

vurderinger, som i realiteten ikke er andet end et skattegrundlag. Derfor

burde regeringen også være ærlig nok til at ændre ordene offentlig vurdering

til skattetakst. Det er det, den er, og det er det, den altid har været. Når

nu boligejerne skal betale mere i lejeværdi og flere ejendomsskatter, betyder

det, at man stjæler den kompensation, man gav dem. Det er løftebrud, fordi

det offentlige tager pengene hjem to gange.

Den procentuelle lejeværdi er derfor en misundelsesskat, som indførtes

under »Det røde Kabinet«. S og SF fandt ud af, at her var et nyt

skatteobjekt, man ikke havde udnyttet, og ved hjælp af politisk propaganda

fik man gjort alle landets husejere til en slags småkapitalister og

ligusterfascister.

Kendsgerningerne er naturligvis anderledes. Boligejerne er ganske

almindelige mennesker, der ofte med ganske store omkostninger har valgt at

klare deres eget boligbehov i stedet for at blive serviceret med boligstøtte

i milliardklassen og støtte til alverdens sociale boligbyggerier. Boligejerne

skulle hellere præmieres i stedet for at blive jaget som fredløst vildt af

enhver skatteminister, som har ondt i statskassen.

Allerede i 1974 vedtog et stort flertal i Folketinget ved en dagsorden

(boligforliget 1974), at lejeværdien skulle aftrappes over en årrække. Det

modsatte er sket. Efter Fremskridtspartiets mening skal lejeværdien

afskaffes. Derfor har Fremskridtspartiet fremsat dette forslag i Folketinget

om, at lejeværdibeskatning af egen bolig aftrappes over to år. Hvis

regeringen har problemer med at finde besparelser for de fremover reducerede

indtægter, hjælper Fremskridtspartiet yderst gerne regeringen med at påpege

unødvendige offentlige udgifter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring indebærer, at den almindelige lejeværdisats på 2,0

pct., den progressive lejeværdisats (beløbsgrænse i 1997: 1.544.400 kr.) på

6,0 pct. og lejeværdisatsen for fritidsboliger på 2,5 pct. aftrappes over 2

år fra 1998 til 1999, hvor lejeværdien er helt afskaffet.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring indebærer, at den særlige lejeværdisats på 1,0 pct.

for pensionister aftrappes over 2 år fra 1998 til 1999, hvor lejeværdien er

helt afskaffet.

Til § 2

Det foreslås, at loven får virkning fra og med indkomståret 1998, hvor

aftrapningen af lejeværdien skal påbegyndes.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Jacobsen (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Aftrapning af

lejeværdien over 2 år).

(Lovforslag nr. L 11).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

senest ændret ved lov nr. 452 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 15 E, stk. 1, affattes således:

»Lejeværdien for ejendommen beregnes med en procentsats af den del af

det efter § 15 B eller § 15 C opgjorte beregningsgrundlag, der ikke

overstiger et grundbeløb, som reguleres efter personskattelovens § 20, på

1.200.000 kr., og en anden procentsats af resten. For indkomståret 1998 er

procenterne henholdsvis 1,0 og 3,0, og for indkomståret 1999 og følgende

indkomstår er procenterne 0. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som

efter tilladelse anvendes til helårsbolig, forhøjes procentsatserne for den

del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger grundbeløbet. For

indkomståret 1998 forhøjes procentsatsen til 1,25 pct. For indkomståret 1999

og følgende indkomstår er procentsatsen 0.«

2. § 15 E, stk. 2, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes:

»Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1

nævnte procentsatser for grundbeløbet nedsættes. For indkomståret 1998

nedsættes procentsatsen til 0,5 pct. For indkomståret 1999 og følgende

indkomstår er procentsatsen 0.«

§ 15 E. Lejeværdien for ejendommen beregnes som 2,0 pct. af den

del af det efter § 15 B eller § 15 C opgjorte beregningsgrundlag, der ikke

overstiger et grundbeløb på 1.200.000 kr., og 6 pct. af resten. For

fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som

helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt., nævnte 2,0 pct. til 2,5 pct. Grundbeløbet

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i

stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,0 pct. Denne

lejeværdi anvendes, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende

ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter