1997 BTL 94 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT (EJENDOMSVÆRDISKATTELOVEN) NR L 94 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Clausen, Ejnar, Vanløse,
Poulsen, Ole og J.M., Frederiksberg og
Ældre Sagen.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til
forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende
indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og
virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest
mulige flertal.
Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget
og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for
et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således
ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre
meninger var udtryk for »grædekonementalitet«.
Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske
gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk
erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske
nøgletal.
Læs alt
Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i
Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det
offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er
vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er
derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.
Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter
i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft
fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med
hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at
uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens
højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i
arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse
til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer
pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et
arbejde frem for at være på dagpenge.
Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig
den målsætning, men er uenig i, hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt
efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske
importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er
holdt ude af regeringens indgreb.
Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken
lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det
svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele,
og eksporten svækkes.
Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af
forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens
forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af
selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan
forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men
regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet
nye byrder og omkostninger.
Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte.
Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen
af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på
pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op
- tværtimod.
Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken
tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af
benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye
ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er
med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må
forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere
insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil
reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter
og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af
boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om
de må indkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne
er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det
skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der
tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er
boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig
stigning i boligpriserne er derfor forkert.
Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter
regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig
venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det
brede samarbejde i de kommende år.
Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet tilslutter sig det af Venstre og Det Konservative Folkeparti
afgivne betænkningsbidrag.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med
Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det
økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå
overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af
økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i
anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som
Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.
For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens
omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt
andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt
erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.
Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller
lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige
udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil
forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for
boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som
boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for
sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere
for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde
og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.
For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer
persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin
og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene,
der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i
landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende
faktor i dagligdagen.
For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den
straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er
mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der
er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for
belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner
incitamentet til at spare op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke
længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne
er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst)
og en stigning i realrenteafgiften.
For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for
skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at
gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling.
Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver
skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i,
at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det
bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv
på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og
ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de
laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes
skyld - i hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene
blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at
det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere
marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til
følge.
For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af
arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på
arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser
lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen
ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle
medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.
For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige
pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan
heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset
hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige
pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og
misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.
For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at
gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte
selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det
danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen,
der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En
forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af
betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige
forværringer for bolig- og bilejerne.
Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes
opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for
regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.
Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.
Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk
politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for
tryghed og stabilitet i det danske samfund.
Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Fremskridtspartiet har gennem de seneste 10 år kontinuerligt stillet
lovforslag om at få den komplet urimelige lejeværdibeskatning fjernet. Forud
for sidste folketingsvalg den 11. marts 1998 var der 98 mandater i
Folketinget bag dette ønske. Imidlertid valgte vælgerne at afgive deres
stemmer, således at vi ikke fik 90 mandaters flertal bag dette synspunkt. Til
gengæld gav vælgerne mandat til en fortsat socialdemokratisk styret regering.
Den har erkendt, at lejeværdibeskatningen teknisk og argumentationsmæssigt
ikke var værd at samle på længere. Derfor ophæves lejeværdibeskatningen, men
til gengæld indføres der en ny ejendomsværdiskat. For at gøre ondt værre så
vil den nye skat give et højere provenu til de offentlige kasser, og de
offentlige myndigheder vil fremover have en ny skatteskrue over for
befolkningen.
Lejeværdien skulle have været afskaffet over en årrække, og det manglende
provenu skulle findes gennem besparelser. Boligejerne i Danmark betaler i
forvejen urimeligt meget i skat. Med nærværende lovforslag bliver det endnu
mere kostbart at være boligejer. Vi håber i Fremskridtspartiet, at mange af
dem, der afgav stemme på liste A, vil få røde ører, når de på girokortet
oplever konsekvensen af deres stemmeafgivelse.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Lovforslaget er en del af den samlede pinsepakke, som Kristeligt
Folkeparti stemmer imod.
Kristeligt Folkeparti kan ikke gå ind for, at beskatningen af kommende
ejere skærpes ved indførelse af en kommunal ejendomsværdiskat.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at boligejerne desuden rammes
uforholdsmæssigt hårdt af en reduktion af rentefradraget.
Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag,
idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og FP):
Til § 7
1) I 2. pkt. ændres »ejendom« til:
»selvstændig lejlighed«.
Til § 15
2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Afgår en person ved døden, anses foreløbige
betalinger af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige
for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Er der ikke
sket betaling af foreløbig ejendomsværdiskat efter 1. pkt., finder reglerne
om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende
anvendelse. For krav vedrørende skyldig ejendomsværdiskat for indkomstår, der
ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, finder
reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk.
1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.«
Til § 16
3) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»I tilfælde omfattet af § 15, stk. 2, finder 1. og 2. pkt.
tilsvarende anvendelse.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1-3
Provenumæssige konsekvenser
Ændringsforslagene skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Ændringsforslagene har ingen nævneværdige administrative konsekvenser.
Ad nr. 1
De ejendomstyper, der udløser nedslag efter § 7, er de samme
ejendomstyper, der i dag giver adgang til standardfradrag efter
ligningslovens § 15 J. Det præciseres derfor, at nedslag maksimalt kan udgøre
1.200 kr. pr. selvstændig lejlighed, således at familier i tofamilieshuse får
hver sit nedslag, ligesom standardfradraget i dag gives pr. selvstændig
lejlighed i tofamilieshuse.
Ad nr. 2
Dødsboskattelovens regler for beskatning af dødsboer regulerer ikke
behandlingen af ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskatten, ved ejerens
dødsfald.
Der foreslås derfor en regel, hvorefter afdødes foreløbige betalinger af
ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, anses for endelige for det
indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Der foretages således i ingen
situationer en afsluttende ansættelse af ejendomsværdiskatten for dødsåret.
Denne løsning har afgørende administrative fordele.
Såfremt der skulle ske en afsluttende ansættelse af ejendomsværdiskatten,
ville man i mange tilfælde, hvor der i øvrigt efter dødsboskattelovens regler
ikke sker en afsluttende ansættelse af afdødes indkomst, alligevel skulle
foretage en sådan ansættelse. Dette ville være tilfældet, hvor afdøde var
fyldt 67 år, og hvor der derfor skulle gives et indkomstafhængigt nedslag i
ejendomsværdiskatten. Skattemyndighedernes administrative ressourceanvendelse
ved udarbejdelsen af den endelige ansættelse ville ikke stå mål med de meget
beskedne - om overhovedet nogen - reguleringer af ejendomsværdiskatten, som
en sådan ville give anledning til. Dødsboskatteloven minimerer de
situationer, hvor der er behov for en afsluttende ansættelse for afdøde. En
endelighedsbestemmelse, for så vidt angår ejendomsværdiskatten, betyder, at
denne forenkling ikke fortabes.
For dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, foretages en
afsluttende skatteansættelse af indkomsten i hele bobeskatningsperioden.
Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under eet for perioden
fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med
skæringsdagen i boopgørelsen. En afsluttende ansættelse af
ejendomsværdiskatten forudsætter imidlertid en særskilt, periodiseret
opgørelse af afdødes indkomst i de tilfælde, hvor afdøde var fyldt 67 år -
idet der i disse tilfælde gives et indkomstafhængigt nedslag i
ejendomsværdiskatten. Der betales kun ejendomsværdiskat indtil dødsfaldet,
hvorfor den relevante indkomst ved beregningen af nedslag kun er afdødes
indkomst. Denne indkomst opgøres imidlertid som nævnt ikke særskilt i
dødsboer, der beskattes, hvorfor en endelig ejendomsværdiskat i princippet
ikke vil kunne beregnes. Ved endelighedsbestemmelsen undgås dette problem.
Er der ikke sket betaling af foreløbig ejendomsværdiskat, der er forfalden
før dødsfaldet, foreslås det, at der hæftes for denne skat efter
dødsboskattelovens regler om hæftelse. I bestemmelsens 2. punktum henvises
derfor til hæftelsesreglerne i dødsboskattelovens § 88.
Bestemmelsens sidste punktum finder anvendelse, hvis det konstateres, at
afdøde har betalt for lidt i ejendomsværdiskat i det indkomstår, der ligger
forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Det foreslås, at
efterbetaling og hæftelse i disse tilfælde sker efter reglerne herom i
dødsboskattelovens §§ 87 og 88.
Dette betyder, at såfremt dødsfaldet finder sted, inden der er foretaget
en ansættelse af ejendomsværdiskatten eller en eventuel efterfølgende ændret
ansættelse heraf og fremsat eventuelt krav om efterbetaling, opgøres
efterbetalingskravet efter de almindelige regler for fremsættelse af krav
vedrørende personlige skatter i dødsboskattelovens § 87.
Efterbetalingskravet skal være fremsat over for den eller dem, der hæfter
for krav mod afdøde, senest tre måneder efter, at skattemyndighederne har
modtaget en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen. I boer,
der er udleveret til den efterlevende ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22
(»150.000 kr.s-reglen«), og hvor der derfor ikke foreligger en
opgørelse over afdødes aktiver og passiver ved dødsfaldet, regnes fristen på
tre måneder dog fra meddelelsen herom.
Skattemyndighederne kan anmode om yderligere oplysninger vedrørende
afdødes aktiver og passiver, og såfremt boet m.v. ikke er fremkommet med
oplysningerne inden for en nærmere fastsat frist, udskydes 3-måneders-fristen
således, at den først udløber 2 måneder efter, at skattemyndighederne har
modtaget oplysningerne. Reglerne i skattekontrollovens § 6 B, hvorefter
skattemyndighederne kan anmode om yderligere oplysninger, anses for
tilstrækkelige for at beregne den endelige ejendomsværdiskat, og der foreslås
derfor ikke fastsat særskilte regler herom i ejendomsværdiskatteloven.
Reglerne om udstedelse af proklama i dødsboer i dødsboskifteloven finder ikke
anvendelse over for skattekrav, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet
for proklamaets udstedelse, jf. dødsboskattelovens § 87, stk. 5. Denne
bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på ejendomsværdiskat.
For skyldig ejendomsværdiskat foreslås det, at der hæftes efter reglerne
om hæftelse for personlige skatter i dødsboskattelovens § 88.
Dette betyder, at såfremt boet er undergivet skifte, hæfter boet for den
skyldige ejendomsværdiskat. Såfremt arvingerne har delt boet uden at sikre
sig, at boets gældsposter er afviklet, hæfter arvingerne personligt og
solidarisk for gælden.
Er boet uskiftet, påhviler betalingen af afdødes ejendomsværdiskat den
efterlevende ægtefælle. Hvis afdøde ud over fællesboet også efterlod sig et
særbo, som er skiftet, hæfter særboet og den efterlevende ægtefælle
solidarisk for afdødes ejendomsværdiskat. Hvis et uskiftet bo skiftes i den
efterlevende ægtefælles levende live, hæfter boet og den efterlevende
ægtefælle solidarisk for eventuelle krav på ejendomsværdiskat mod afdøde.
Hvis boet er under insolvensbehandling, fritages afdødes efterlevende
ægtefælle og arvinger for hæftelsen for skyldig ejendomsværdiskat.
Ad nr. 3
Provenuet fra ejendomsværdiskatten fordeles til kommuner og amtskommuner i
forholdet 2/3 henholdsvis 1/3, jf. § 16. Det præciseres derfor, at den
foreløbigt betalte ejendomsværdiskat, der bliver endelig efter § 15, stk. 2,
afregnes på tilsvarende måde i samme forhold.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen
(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink
(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd
. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen
(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Kim Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG CANADA NR L 113 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 3. februar 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven Retsinformation · 8. oktober 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Retsinformation · 9. december 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven Retsinformation · 7. maj 1999
- 1997 BTL 16 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN OG LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD (LEMPELSE AF REGLERNE FOR TILBAGEBETALING OG EFTERGIVELSE AF STATSGARANTEREDE STUDIELÅN M.V.) NR L 16 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 15. januar 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.) Retsinformation · 17. december 2020