Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTB 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN MULTINATIONAL SIKRINGSSTYRKE I ALBANIEN NR B 123 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTB 123Betænkning over beslutningsforslagFolketinget14. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, som disse har besvaret skriftligt. Nogle af

udvalgets spørgsmål og ministrenes besvarelse heraf er optrykt som

bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum Demokraternes

medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

Mindretallet kan principielt tilslutte sig, at det internationale samfund

i ganske særlige tilfælde griber ind i en stats forhold med militære midler

under FN's ledelse eller med FN's godkendelse. Derfor har mindretallet

støttet f.eks. UNPROFOR-, IFOR- og SFOR-operationerne og den FN-militære

tilstedeværelse i Makedonien og dansk deltagelse heri.

I den foreliggende situation kan mindretallet derimod ikke støtte dansk

deltagelse i operationen, fordi mindretallet vurderer, at den er overflødig,

måske farlig og indirekte en håndsrækning til præsident Berisha.

Efter det oplyste er der visse forsyningsvanskeligheder på begrænsede

områder, især i sundhedssektoren og blandt de fattigste familier, men der

foreligger ikke nogen ekstrem eller akut nødsituation i Albanien. De

omfattende uroligheder i begyndelsen af marts har for længst lagt sig, og i

den sidste måned har der slet ikke været uroligheder i et sådant omfang, at

der er behov for massiv militær beskyttelse af de nødforsyninger, der måtte

blive tale om.

Det er derfor helt ude af proportion med det faktiske behov, at der sluses

6.000 soldater udstyret med svære våben og tanks ind i landet. Det gælder så

meget mere, som FN kun har givet styrken mandat til at beskytte

nødforsyninger og de dertil knyttede organisationer. Det er derfor svært at

frigøre sig for mistanken om, at der er skjulte hensigter med hele

Læs alt

operationen.

Man skal huske, at uroen i Albanien skyldes et regulært oprør mod

præsident Berisha, hvis position er baseret på et valg, der af de fleste

iagttagere blev stemplet som svindelagtigt. I første omgang svarede Berisha

med at sætte hårdt mod hårdt, men da hans soldater nægtede at støtte ham,

kunne oprørerne hurtigt tage magten i en række byer i det sydlige Albanien.

Derefter gav Berisha efter. Han gik dog ikke af, som oprørerne ønskede, men

indvilgede i at inddrage oppositionen i regeringen. En tid kunne det se ud,

som om en forsoning var undervejs, og den såkaldte forsoningsregering

accepterede formentlig på den baggrund de udenlandske styrkers

tilstedeværelse. Men efter at disse er begyndt at ankomme, har Berisha

styrket sin position: Han har svigtet givne løfter om reel opløsning af

sikkerhedspolitiet og afsættelse af dets chef og om afskaffelse af

undtagelsestilstanden, og han anlægger på ny en uforsonlig holdning til

oprørerne, hvis magtorganer, kaldet borgerråd, han kategorisk fordømmer og

kræver opløst. Spørgsmålet om hans afgang er udskudt i det uvisse. Der er

helt overhængende fare for, at den internationale styrke bliver en brik i

Berishas spil for at bevare magten.

Krisen i Albanien er politisk. Den skyldes, at en lille klike omkring

Berisha har søgt at genoprette et diktatur. En økonomisk katastrofe, der i

høj grad skyldes Berisha-kliken, udløste opstanden. Der er mange demokratiske

kræfter i Albanien, og det havde været en lykke for landet, om Berisha var

blevet afsat. Det er ikke sket, og det vigtigste er nu, så godt det kan lade

sig gøre, at hjælpe med til at fremme demokrati i Albanien. Det vil sige at

bidrage til, at der holdes frie og retfærdige valg, og at der sikres ægte

presse- og ytringsfrihed. Det betyder også, at de borgerråd, oprørerne har

etableret, må inddrages på lige fod med andre politiske kræfter i den

politiske proces. Men dette er ikke en militær opgave, men en civil og

politisk. Mindretallet kan derfor støtte OSCE's bestræbelser i denne retning

og foreslår, at OSCE arrangerer rundbordssamtaler mellem alle parter

inklusive borgerrådene, eventuelt i udlandet (f.eks. Danmark).

Derimod vender mindretallet sig imod den massive militære indsats, som i

alt væsentligt tjener til at afstive Berishas position. Mens de demokratiske

kræfter inklusive deres repræsentanter i forsoningsregeringen ønsker

borgerrådene anerkendt og inddraget i den politiske proces, er der to, der på

det bestemteste afviser dem. Det er Berisha, og det er den italienske chef

for de multinationale styrker. Berisha pressede OSCE-mægleren til ikke at

forhandle med borgerkomiteerne, og den militære chef har oplyst, at han kun

vil tage kontakt med, hvad han selv betegner som de »legitime

myndigheder«, dvs. dem, der har fået magten via Berishas svindelvalg.

På den baggrund vil mindretallet stemme imod dansk deltagelse i den

multinationale styrke.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

På baggrund af ministrenes besvarelse af spørgsmål stillet i udvalget

finder mindretallet, at det danske mandskab, som ønskes sendt til Albanien,

vil komme på en særdeles vanskelig post med en næsten umulig struktur for

løsning af opgaven:

De danske soldater og deres befalingsmænd har ikke i væsentlig grad

arbejdet sammen med hverken de franske eller de italienske enheder, hvorfor

de ikke kan tænkes at have indøvet lignende situationer under fredelige

forhold.

Sproget i sig selv vil uvægerligt give problemer. Selv om ministeren

bedyrer, at kommandosproget vil være engelsk, siges det i samme åndedrag, at

der vil blive tilskrevet en fransktalende dansk oberstløjtnant som

forbindelsesofficer samt to fransktalende danske officerer, og at man har

aftalt med Frankrig, at de vil sikre indsat et engelsktalende

forbindelseshold.

Hele mandatet til fredsoperationen i Albanien ligner i forbløffende grad

den situation, der var i Bosnien-Hercegovina, da der blev sendt soldater til

sikring af et udelt land, som blev ændret til sikring af »safe

havens« med katastrofale følger.

Mindretallet indrømmer, at situationen er anderledes i denne sag, men det

er foruroligende, at OSCE og FN helt har lagt deres lod i vægtskålen hos den

albanske præsident Berisha, en præsident, der sidder med et parlament, som

alle er enige om ikke kom ærligt til magten, tilmed en præsident, som er

kendt som den egentlige årsag til opstanden, en præsident, som tror, at han

kan stille krav om borgerkomiteernes opløsning og ikke ønsker at samarbejde

med, hvad der svarer til hele den sydlige halvdel af landet.

At den internationale styrke skal samarbejde tæt med den albanske

regering, giver i denne sammenhæng ingen mening. Hvis OSCE ønsker at bevare

sin neutralitet, burde det navnlig i denne sag agere uden for den albanske

regerings og præsidents rækkevidde.

Mindretallet er pricipielt modstander af at sætte danske soldater ind i en

fredsoperation uden NATO's ledelse. Dog vil mindretallet gerne være med til

rene FN/OSCE-operationer, som denne operation kunne ligne.

Desværre viser svarene fra ministrene, at man har at gøre med en sag, hvor

det nemt kan blive opfattet som partisk stillingstagen i Albanien. At

kommandostrukturen er sløret, og at dansk bistand, hvis man gav det som

humanitær hjælp, sandsynligvis ville hjælpe bedre.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

beslutningsforslaget til forkastelse .

Mindretallet har noteret sig, at det efter flere forsøg er lykkedes at få

den fungerende udenrigsminister til at svare på, hvilke muligheder et nyvalgt

parlament i Albanien har for at afsætte præsidenten. Af svaret fremgår, at

præsidenten kun kan afsættes med 2/3 flertal. Den nuværende præsident, Sali

Berisha, kan altså blive siddende, selv om han måtte få et stort flertal mod

sig.

Det viser Berishas kup den 3. marts 1997, hvor han lod sit parlament, der

blev til ved valgsvindel i maj 1996, udpege sig til præsident for en ny

5-årig periode, et kup, som bl.a. blev kraftigt fordømt af USA, men som

EU-landene lod passere.

Den multinationale styrkes officielle formål er alene at sikre

nødhjælpsforsyningerne, men ved flere lejligheder har centrale aktører som

den italienske statsminister og den øverstkommanderende for de italienske

styrker hævdet et bredere formål for styrken, nemlig genopbygning af det

albanske statsapparat, herunder lokalregeringerne og det albanske politi.

Det viser, at den multinationale styrke kan komme til at bidrage til en

fastfrysning af den politiske situation skabt af svindel ved valget i maj

1996 og af Berishas kup i marts 1997.

Derfor kan mindretallet ikke støtte beslutningsforslaget. Den albanske

befolkning har især i den sydlige del af landet gjort oprør mod et autoritært

styre. Oprøret var en demokratisk landvinding.

En anden af mindretallets bekymringer er, om den multinationale styrke

trods det snævre mandat alligevel vil ende med at virke aktivt for en

afvæbning af oprørskomiteerne. I den forbindelse lægger mindretallet dog

meget vægt på udenrigsministerens udtalelser i Folketingssalen under

førstebehandlingen af beslutningsforslaget: »Det er ikke opgaven for den

multinationale styrke at afvæbne nogen. OSCE derimod har fået den opgave at

bistå de albanske myndigheder med at indsamle våben, men ingen forestiller

sig, at denne opgave med at indsamle våben kan finde sted på nuværende

tidspunkt. Der er ikke en tilstrækkelig tillid til myndighederne til, at man

i den øjeblikkelige situation skal forvente, at oprørere eller andre, eller

heller ikke de banditbander, som findes, det skal man jo ikke lukke øjnene

for, at de vil aflevere deres våben. Det vil først kunne ske efter afholdelse

af valg og efter, at der er etablerede myndigheder, som nyder tillid i

befolkningen.«

Mindretallet bemærker, at dette er i modstrid med anbefalingerne fra

Europarådets parlamentariske forsamling af den 24. april d.å., der på linje

med præsident Berisha ser afviklingen af oprørskomiteerne som en forudsætning

for afholdelse af valg.

Mindretallet må forstå ministeren således, at de danske tropper

øjeblikkeligt trækkes ud af Albanien, hvis den multinationale styrke begynder

at deltage i afvæbning eller på anden måde afvikling af oprørskomiteerne mod

disses vilje.

Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Helen Beim (S) Anna-Marie Hansen (S) Poul

Qvist Jørgensen (S) Per Kaalund (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV)

Søren Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Svend Aage Jensby (V) Knud Enggaard

(V) fmd. Peder Sønderby (V) Anders Mølgaard (V) Jens Jørgensen (KF)

Kaj Ikast (KF) Bendt Bendtsen (KF) Annette Just (FP) Dansk Folkeparti havde

ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Spørgsmål nr. 1, pind 3:

Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete opgaver de danske soldater skal

løse, herunder hvilke kvalifikationer de danske styrker bidrager til styrken

med, som styrken ikke allerede råder over.

Svar:

Den danske styrke vil i givet fald indgå i den franske bataljon i Durras.

På denne baggrund og i overensstemmelse med styrkens mandat vil den danske

enhed blive tildelt følgende opgaver:

- Bevogtning og sikring af havnen i Durras, således at såvel nødhjælp som

andre varer og personer til Albanien uhindret kan passere dette nøglepunkt.

- Eskorte af personer, materiel m.v. ad de to hovedfærdselsårer fra Durres

til Tirana. I den forbindelse vil den danske enhed bidrage til, at disse

ruter kan anvendes af alle.

- Sikring og bevogtning af lejren i Durres; herunder vil den danske enhed

kunne indgå som reserve til løsning af de opgaver, der måtte opstå i den

franske bataljons indsættelsesområde.

Ovennævnte opgaver samt operationens generelle karakter kræver indsættelse

af professionelle, fleksible og rutinerede soldater med det til opgaven

afpassede materiel og køretøjer. Den franske bataljon karakteriseres ved et

højt professionelt niveau, hvorfor den danske enhed kan ses som et i

princippet kvantitativt supplement til løsning af opgaverne.

Hertil kommer betydningen af, at flere lande fra forskellige dele af

Europa bidrager til den multinationale sikringsstyrke.

Spørgsmål nr. 1, pind 4:

Ministeren bedes oplyse, hvilken kommandostruktur og hvilket sprog styrken

skal bruge.

Svar:

Kommandomæssigt er styrken underlagt chefen for den italienske generalstab

i Rom. Denne rapporterer til og får direktiver fra den politiske

styringskomite, hvor de deltagende nationer samt OSCE, EU og FN er

repræsenteret. De landmilitære operationer bliver ledet fra et multinationalt

hovedkrarter i Tirana under ledelse af en italiensk generalløjtnant.

Kommandostrukturen består således af et begrænset antal niveauer, hvilket

giver mulighed for hurtige og effektive beslutninger.

Den mulitnationale sikringsstyrkes procedurer m.v. bygger primært på

NATO's tilsvarende procedurer. Det officielle kommandosprog for styrken er

engelsk, hvilket indebærer, at alle dokumenter og ordrer m.v. udgives på

engelsk. Det er tilladt de enkelte nationale kontingenter at gennemføre den

interne kommunikation, national rapportering m.v. på eget sprog.

Den danske styrke er planlagt til at indgå i den franske bataljon i

Durres. Der er fra fransk side udvist stor imødekommenhed for at få

samarbejdet til at fungere bedst muligt. I det franske hovedkvarter placeres

en fransktalende dansk oberstløjtnant som forbindelsesofficer.

Oberstløjtnanten vil fungere som chef for det danske kontingent i Albanien og

formidle den direkte forbindelse fra det franske hovedkrarter til den danske

enhed på dansk. Til støtte for løsning af denne opgave vil der desuden blive

udsendt to danske fransktalende officerer. I forbindelse med operative

indsættelser er det aftalt med Frankrig, at der vil blive indsat

engelsktalende forbindelseshold, der kan sikre den danske enheds

kommunikation med det franske hovedkvarter.

Spørgsmål nr. 1, pind 5:

Ministeren bedes oplyse, hvorfor styrken skal beskytte udbringelse af

nødhjælp, når de humanitære organisationer, der forestår udbringelsen,

frabeder sig denne beskyttelse.

Svar:

Ifølge mandatet fra FN's Sikkerhedsråd har den multinationale

sikringsstyrke til opgave at lette en sikker og hurtig levering af humanitær

bistand og at bistå med at skabe sikre forhold for de internationale

organisationers arbejde i Albanien. Der er derfor ikke nødvendigvis tale om,

at den multinationale sikringsstyrke direkte skal beskytte eller eskortere de

humanitære organisationer. Det er kun glædeligt, at situationen, som den er i

øjeblikket, ikke synes at nødvendiggøre direkte militær beskyttelse af

nødhjælpsleverancerne.

De humanitære organisationer er ikke underlagt den militære styrke.

Styrken er der for at hjælpe og bistå med at skabe sikre forhold for hele den

civile og humanitære indsats. Skulle der opstå behov for direkte beskyttelse,

er styrken på plads. Styrken skal betragtes som en ekstra sikkerhed, der skal

være med til at forhindre, at krisen forværres.

Der er et begyndende behov for humanitær bistand i Albanien. Samtidig er

store dele af landet hærget af kriminelle bander, der plyndrer og begår

overgreb på uskyldige. En sådan situation kan hurtigt udvikle sig, det er set

før. En hurtig og forebyggende indsats kan være med til at tage krisen i

opløbet.

Den multinationale sikringsstyrke skal sørge for, at nødhjælpen kan

bringes sikkert ind i landet via havne, lufthavne og grænser. Styrken skal

derudover patruljere langs de primære transportruter for at kontrollere, at

nødhjælpen kan bringes hurtigt ud til de rette i alle områder af Albanien.

Spørgsmål nr. 6:

Har et nyvalgt parlament i Albanien nogen formelle rettigheder m.h.t. at

kunne afsætte præsidenten eller udskrive nyvalg til præsidentposten i utide?

Svar:

Præsidenten udpeges af parlamentet.

Spørgsmål nr. 8:

Kan det bekræftes, at præsident Berisha har nægtet at acceptere

regeringens fyring af chefen for de berygtede sikkerhedsstyrker, Agim Shehu,

og hvad kan være præsidentens bevæggrunde til at fastholde en chef for

sikkerhedsstyrker, som hævdes at være opløst?

Svar:

Viceindenrigsminister Agim Shehu, under hvem sikkerhedsstyrkerne bl.a.

henhører, sidder fortsat. Præsident Berisha fastholder, at det ikke ligger

inden for regeringens kompetence at afskedige ham.

Spørgsmål nr. 9:

Kan ministeren oplyse, om Berishas berygtede sikkerhedsstyrker virkelig er

opløst, og i givet fald hvilke styrker det er, som trænes på politiakademiet

i Tirana, og hvem som har kontrollen over disse styrker?

Svar:

Det hemmelige politi, Shik, er efter det oplyste formelt opløst. Der synes

dog at herske tvivl om, hvorvidt dette reelt er sket.

Spørgsmål nr. 12:

Hvad er baggrunden for, at præsident Berisha hele tiden forsøger at give

Europarådet en forrang frem for OSCE, hvad angår forberedelse og afvikling af

det kommende valg, og er der nogen udsigt til, at han får held med sit

forehavende?

Svar:

Præsident Berisha er af den opfattelse, at der er indvendinger at gøre

gældende, for så vidt angår OSCE's upartiskhed. Denne holdning opstod i

forbindelse med parlamentsvalget i maj 1996. Alle nu involverede

internationale organisationer er enige om det tættest mulige samarbejde, idet

der ikke bør gives mulighed for albansk »forum-shopping« og

eventuel splittelse i den internationale indsats til følge. OSCE er tildelt

en koordinerende rolle for den civile internationale indsats.

Spørgsmål nr. 18:

Ministeren bedes oplyse, hvad præsident Berishas holdning har været til

anmodningen fra »The National Committee of Public Salvation« om at

blive inddraget i rundbordssamtalerne om løsning af krisen i landet (jævnfør

komiteens udtalelse fra dens møde den 28. marts 1997 i Vlora).

Svar:

Præsident Berisha har stillet som betingelse, at borgerkomiteerne opløses,

og ønsker ikke at samarbejde med disse.

Spørgsmål nr. 25:

Er ministeren enig i, at en udskydelse af valget i Albanien kan føre til

en tilspidsning af konflikten?

Svar:

Det er regeringens holdning, at en udskydelse af valget ikke tjener til

den ønskede stabilisering af situationen i Albanien.

Spørgsmål nr. 26:

Kan ministeren bekræfte, at præsident Berisha endnu ikke har underskrevet

den amnesti til oppositionspolitikere, der var en del af aftalen mellem de

politiske partier i Albanien, der blev indgået den 9. marts?

Svar:

Præsident Berisha har ifølge det oplyste givet amnesti til den tidligere

leder af socialistpartiet, Fatos Nano.

Spørgsmål nr. 30:

I forlængelse af svaret på spørgsmål 1, jf. bilag 9, bedes OSCE-formanden

oplyse, hvornår han forventer, at hans personlige repræsentant vedrørende

Albanien vil gennnemføre de udsatte møder med lokale repræsentanter for

borgerkomiteer, oprindelig planlagt til den 17. april 1997.

Svar:

Tidspunktet for OSCE-formandens personlige repræsentant i

Albanien-spørgsmålet, dr. Vranitzkys næste rejse til Albanien er endnu ikke

fastlagt. Nye møder med lokale repræsentanter for borgerkomiteerne planlægges

afholdt, så snart det er praktisk muligt, og når sikkerhedssituationen

tillader det.

Spørgsmål nr. 31:

Besvarelsen af spørgsmål 6 bedes uddybet, jf. bilag 10.

Svar:

Præsidenten udpeges af parlamentet, og præsidenten kan afsættes med 2/3

flertal.

Spørgsmål nr. 32:

Anden del af besvarelsen af spørgsmål 8 bedes uddybet, jf. bilag 10.

Svar:

Præsident Berisha fastholder, at det ikke ligger inden for regeringens

kompetence at afskedige viceministeren. Viceminister Shehu har nægtet at

træde tilbage og har indbragt sagen til juridisk prøvelse ved domstolene. Den

albanske regering er på denne baggrund ikke gået videre med afskedigelsen. I

øvrigt kan det oplyses, at viceministeren også har andre opgaver end at være

chef for sikkerhedsstyrkerne.

Spørgsmål nr. 36:

I forlængelse af svar på spørgsmål 16, jf. bilag 10, bedes ministeren

oplyse, hvilke ekstraordinære bidrag - inden for områder som

menneskerettigheder, fri presse, styrkelse af det civile samfund og nødhjælp

- som regeringen overvejer at fremsætte forslag om.

Svar:

Regeringen har ikke taget stilling til ekstraordinære bidrag inden for de

nævnte områder.

Spørgsmål nr. 37:

I forlængelse af svar på spørgmsål 18, jf. bilag 10, bedes ministeren

præcisere, for hvad præsident Berisha har stillet som betingelse, at

borgerkomiteerne opløses.

Svar:

Det forbliver regeringens forståelse, at præsident Berisha ikke ønsker at

deltage i den videre valgproces, såfremt borgerkomiteerne ikke opløses.

Spørgsmål nr. 39:

Besvarelsen af spørgsmål 24 bedes uddybet, jf. bilag 11.

Spørgsmål 24: Støtter ministeren den opfattelse, som kommer til udtryk i

udtalelserne til Associated Press den 23/4 (artikel vedlagt) fra den

øverstkommanderende for de italienske styrker i Albanien, der udtaler, at den

multinationale styrke ikke skal have nogen kontakt med oprørskomiteerne i det

sydlige Albanien, men alene med centralregeringen og eventuelt lokale

myndigheder?

Svar:

I overensstemmelse med resolution 1101 fra FN's Sikkerhedsråd skal styrken

udføre sin opgave på en neutral og upartisk måde. Styrken skal ikke på nogen

måde tage stilling til de albanske indenrigspolitiske forhold eller lade sig

udnytte af de politiske kræfter i Albanien til formål, der falder uden for

dens mandat.

Både OSCE og den italienske regering har forud for indsættelsen af den

multinationale styrke haft kontakt med både den nationale samlingsregering,

lokale myndigheder - valgte såvel som selvbestaltede. Alle sider har erklæret

sig indforstået med indsættelsen af den militære styrke.

Spørgsmål nr. 40:

Besvarelsen af spørgsmål 26 bedes uddybet, jf. bilag 11, idet aftalen af

9. marts ikke specielt omhandler Fatos Nano, men handler om en generel

amnesti.

Svar:

Regeringen har ikke yderligere oplysninger herom. Der er ikke blevet taget

stilling imod en generel amnesti i de samtaler, som repræsentanter for

internationale organisationer har haft med repræsentanter for de politiske

kræfter i Albanien.

Spørgsmål nr. 45:

Vil ministeren følge SF's opfordring til at tage en rundbordssamtale med

alle parter i konflikten for at bidrage til en politisk løsning af denne?

Svar:

OSCE-formandens personlige repræsentant, dr. Vranitzky, har aflagt flere

besøg i Albanien, hvor han har haft kontakt med alle politiske kræfter i

landet. Formålet har været at søge at fremme en dialog og samarbejde mellem

alle politiske kræfter i landet om den videre demokratiske udvikling,

herunder også om modaliteterne for de kommende parlamentsvalg. Det er

regeringens holdning, at det i den nuværende fase er vigtigt fuldt ud at

støtte dr. Vranitzky i hans bestræbelser og samtidig søge at konsolidere

OSCE's indsats i Albanien bedst muligt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter