1996 BTB 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN MULTINATIONAL SIKRINGSSTYRKE I ALBANIEN NR B 123 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til udenrigsministeren og
forsvarsministeren, som disse har besvaret skriftligt. Nogle af
udvalgets spørgsmål og ministrenes besvarelse heraf er optrykt som
bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum Demokraternes
medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .
Mindretallet kan principielt tilslutte sig, at det internationale samfund
i ganske særlige tilfælde griber ind i en stats forhold med militære midler
under FN's ledelse eller med FN's godkendelse. Derfor har mindretallet
støttet f.eks. UNPROFOR-, IFOR- og SFOR-operationerne og den FN-militære
tilstedeværelse i Makedonien og dansk deltagelse heri.
I den foreliggende situation kan mindretallet derimod ikke støtte dansk
deltagelse i operationen, fordi mindretallet vurderer, at den er overflødig,
måske farlig og indirekte en håndsrækning til præsident Berisha.
Efter det oplyste er der visse forsyningsvanskeligheder på begrænsede
områder, især i sundhedssektoren og blandt de fattigste familier, men der
foreligger ikke nogen ekstrem eller akut nødsituation i Albanien. De
omfattende uroligheder i begyndelsen af marts har for længst lagt sig, og i
den sidste måned har der slet ikke været uroligheder i et sådant omfang, at
der er behov for massiv militær beskyttelse af de nødforsyninger, der måtte
blive tale om.
Det er derfor helt ude af proportion med det faktiske behov, at der sluses
6.000 soldater udstyret med svære våben og tanks ind i landet. Det gælder så
meget mere, som FN kun har givet styrken mandat til at beskytte
nødforsyninger og de dertil knyttede organisationer. Det er derfor svært at
frigøre sig for mistanken om, at der er skjulte hensigter med hele
Læs alt
operationen.
Man skal huske, at uroen i Albanien skyldes et regulært oprør mod
præsident Berisha, hvis position er baseret på et valg, der af de fleste
iagttagere blev stemplet som svindelagtigt. I første omgang svarede Berisha
med at sætte hårdt mod hårdt, men da hans soldater nægtede at støtte ham,
kunne oprørerne hurtigt tage magten i en række byer i det sydlige Albanien.
Derefter gav Berisha efter. Han gik dog ikke af, som oprørerne ønskede, men
indvilgede i at inddrage oppositionen i regeringen. En tid kunne det se ud,
som om en forsoning var undervejs, og den såkaldte forsoningsregering
accepterede formentlig på den baggrund de udenlandske styrkers
tilstedeværelse. Men efter at disse er begyndt at ankomme, har Berisha
styrket sin position: Han har svigtet givne løfter om reel opløsning af
sikkerhedspolitiet og afsættelse af dets chef og om afskaffelse af
undtagelsestilstanden, og han anlægger på ny en uforsonlig holdning til
oprørerne, hvis magtorganer, kaldet borgerråd, han kategorisk fordømmer og
kræver opløst. Spørgsmålet om hans afgang er udskudt i det uvisse. Der er
helt overhængende fare for, at den internationale styrke bliver en brik i
Berishas spil for at bevare magten.
Krisen i Albanien er politisk. Den skyldes, at en lille klike omkring
Berisha har søgt at genoprette et diktatur. En økonomisk katastrofe, der i
høj grad skyldes Berisha-kliken, udløste opstanden. Der er mange demokratiske
kræfter i Albanien, og det havde været en lykke for landet, om Berisha var
blevet afsat. Det er ikke sket, og det vigtigste er nu, så godt det kan lade
sig gøre, at hjælpe med til at fremme demokrati i Albanien. Det vil sige at
bidrage til, at der holdes frie og retfærdige valg, og at der sikres ægte
presse- og ytringsfrihed. Det betyder også, at de borgerråd, oprørerne har
etableret, må inddrages på lige fod med andre politiske kræfter i den
politiske proces. Men dette er ikke en militær opgave, men en civil og
politisk. Mindretallet kan derfor støtte OSCE's bestræbelser i denne retning
og foreslår, at OSCE arrangerer rundbordssamtaler mellem alle parter
inklusive borgerrådene, eventuelt i udlandet (f.eks. Danmark).
Derimod vender mindretallet sig imod den massive militære indsats, som i
alt væsentligt tjener til at afstive Berishas position. Mens de demokratiske
kræfter inklusive deres repræsentanter i forsoningsregeringen ønsker
borgerrådene anerkendt og inddraget i den politiske proces, er der to, der på
det bestemteste afviser dem. Det er Berisha, og det er den italienske chef
for de multinationale styrker. Berisha pressede OSCE-mægleren til ikke at
forhandle med borgerkomiteerne, og den militære chef har oplyst, at han kun
vil tage kontakt med, hvad han selv betegner som de »legitime
myndigheder«, dvs. dem, der har fået magten via Berishas svindelvalg.
På den baggrund vil mindretallet stemme imod dansk deltagelse i den
multinationale styrke.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .
På baggrund af ministrenes besvarelse af spørgsmål stillet i udvalget
finder mindretallet, at det danske mandskab, som ønskes sendt til Albanien,
vil komme på en særdeles vanskelig post med en næsten umulig struktur for
løsning af opgaven:
De danske soldater og deres befalingsmænd har ikke i væsentlig grad
arbejdet sammen med hverken de franske eller de italienske enheder, hvorfor
de ikke kan tænkes at have indøvet lignende situationer under fredelige
forhold.
Sproget i sig selv vil uvægerligt give problemer. Selv om ministeren
bedyrer, at kommandosproget vil være engelsk, siges det i samme åndedrag, at
der vil blive tilskrevet en fransktalende dansk oberstløjtnant som
forbindelsesofficer samt to fransktalende danske officerer, og at man har
aftalt med Frankrig, at de vil sikre indsat et engelsktalende
forbindelseshold.
Hele mandatet til fredsoperationen i Albanien ligner i forbløffende grad
den situation, der var i Bosnien-Hercegovina, da der blev sendt soldater til
sikring af et udelt land, som blev ændret til sikring af »safe
havens« med katastrofale følger.
Mindretallet indrømmer, at situationen er anderledes i denne sag, men det
er foruroligende, at OSCE og FN helt har lagt deres lod i vægtskålen hos den
albanske præsident Berisha, en præsident, der sidder med et parlament, som
alle er enige om ikke kom ærligt til magten, tilmed en præsident, som er
kendt som den egentlige årsag til opstanden, en præsident, som tror, at han
kan stille krav om borgerkomiteernes opløsning og ikke ønsker at samarbejde
med, hvad der svarer til hele den sydlige halvdel af landet.
At den internationale styrke skal samarbejde tæt med den albanske
regering, giver i denne sammenhæng ingen mening. Hvis OSCE ønsker at bevare
sin neutralitet, burde det navnlig i denne sag agere uden for den albanske
regerings og præsidents rækkevidde.
Mindretallet er pricipielt modstander af at sætte danske soldater ind i en
fredsoperation uden NATO's ledelse. Dog vil mindretallet gerne være med til
rene FN/OSCE-operationer, som denne operation kunne ligne.
Desværre viser svarene fra ministrene, at man har at gøre med en sag, hvor
det nemt kan blive opfattet som partisk stillingstagen i Albanien. At
kommandostrukturen er sløret, og at dansk bistand, hvis man gav det som
humanitær hjælp, sandsynligvis ville hjælpe bedre.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse .
Mindretallet har noteret sig, at det efter flere forsøg er lykkedes at få
den fungerende udenrigsminister til at svare på, hvilke muligheder et nyvalgt
parlament i Albanien har for at afsætte præsidenten. Af svaret fremgår, at
præsidenten kun kan afsættes med 2/3 flertal. Den nuværende præsident, Sali
Berisha, kan altså blive siddende, selv om han måtte få et stort flertal mod
sig.
Det viser Berishas kup den 3. marts 1997, hvor han lod sit parlament, der
blev til ved valgsvindel i maj 1996, udpege sig til præsident for en ny
5-årig periode, et kup, som bl.a. blev kraftigt fordømt af USA, men som
EU-landene lod passere.
Den multinationale styrkes officielle formål er alene at sikre
nødhjælpsforsyningerne, men ved flere lejligheder har centrale aktører som
den italienske statsminister og den øverstkommanderende for de italienske
styrker hævdet et bredere formål for styrken, nemlig genopbygning af det
albanske statsapparat, herunder lokalregeringerne og det albanske politi.
Det viser, at den multinationale styrke kan komme til at bidrage til en
fastfrysning af den politiske situation skabt af svindel ved valget i maj
1996 og af Berishas kup i marts 1997.
Derfor kan mindretallet ikke støtte beslutningsforslaget. Den albanske
befolkning har især i den sydlige del af landet gjort oprør mod et autoritært
styre. Oprøret var en demokratisk landvinding.
En anden af mindretallets bekymringer er, om den multinationale styrke
trods det snævre mandat alligevel vil ende med at virke aktivt for en
afvæbning af oprørskomiteerne. I den forbindelse lægger mindretallet dog
meget vægt på udenrigsministerens udtalelser i Folketingssalen under
førstebehandlingen af beslutningsforslaget: »Det er ikke opgaven for den
multinationale styrke at afvæbne nogen. OSCE derimod har fået den opgave at
bistå de albanske myndigheder med at indsamle våben, men ingen forestiller
sig, at denne opgave med at indsamle våben kan finde sted på nuværende
tidspunkt. Der er ikke en tilstrækkelig tillid til myndighederne til, at man
i den øjeblikkelige situation skal forvente, at oprørere eller andre, eller
heller ikke de banditbander, som findes, det skal man jo ikke lukke øjnene
for, at de vil aflevere deres våben. Det vil først kunne ske efter afholdelse
af valg og efter, at der er etablerede myndigheder, som nyder tillid i
befolkningen.«
Mindretallet bemærker, at dette er i modstrid med anbefalingerne fra
Europarådets parlamentariske forsamling af den 24. april d.å., der på linje
med præsident Berisha ser afviklingen af oprørskomiteerne som en forudsætning
for afholdelse af valg.
Mindretallet må forstå ministeren således, at de danske tropper
øjeblikkeligt trækkes ud af Albanien, hvis den multinationale styrke begynder
at deltage i afvæbning eller på anden måde afvikling af oprørskomiteerne mod
disses vilje.
Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Helen Beim (S) Anna-Marie Hansen (S) Poul
Qvist Jørgensen (S) Per Kaalund (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV)
Søren Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Svend Aage Jensby (V) Knud Enggaard
(V) fmd. Peder Sønderby (V) Anders Mølgaard (V) Jens Jørgensen (KF)
Kaj Ikast (KF) Bendt Bendtsen (KF) Annette Just (FP) Dansk Folkeparti havde
ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Spørgsmål nr. 1, pind 3:
Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete opgaver de danske soldater skal
løse, herunder hvilke kvalifikationer de danske styrker bidrager til styrken
med, som styrken ikke allerede råder over.
Svar:
Den danske styrke vil i givet fald indgå i den franske bataljon i Durras.
På denne baggrund og i overensstemmelse med styrkens mandat vil den danske
enhed blive tildelt følgende opgaver:
- Bevogtning og sikring af havnen i Durras, således at såvel nødhjælp som
andre varer og personer til Albanien uhindret kan passere dette nøglepunkt.
- Eskorte af personer, materiel m.v. ad de to hovedfærdselsårer fra Durres
til Tirana. I den forbindelse vil den danske enhed bidrage til, at disse
ruter kan anvendes af alle.
- Sikring og bevogtning af lejren i Durres; herunder vil den danske enhed
kunne indgå som reserve til løsning af de opgaver, der måtte opstå i den
franske bataljons indsættelsesområde.
Ovennævnte opgaver samt operationens generelle karakter kræver indsættelse
af professionelle, fleksible og rutinerede soldater med det til opgaven
afpassede materiel og køretøjer. Den franske bataljon karakteriseres ved et
højt professionelt niveau, hvorfor den danske enhed kan ses som et i
princippet kvantitativt supplement til løsning af opgaverne.
Hertil kommer betydningen af, at flere lande fra forskellige dele af
Europa bidrager til den multinationale sikringsstyrke.
Spørgsmål nr. 1, pind 4:
Ministeren bedes oplyse, hvilken kommandostruktur og hvilket sprog styrken
skal bruge.
Svar:
Kommandomæssigt er styrken underlagt chefen for den italienske generalstab
i Rom. Denne rapporterer til og får direktiver fra den politiske
styringskomite, hvor de deltagende nationer samt OSCE, EU og FN er
repræsenteret. De landmilitære operationer bliver ledet fra et multinationalt
hovedkrarter i Tirana under ledelse af en italiensk generalløjtnant.
Kommandostrukturen består således af et begrænset antal niveauer, hvilket
giver mulighed for hurtige og effektive beslutninger.
Den mulitnationale sikringsstyrkes procedurer m.v. bygger primært på
NATO's tilsvarende procedurer. Det officielle kommandosprog for styrken er
engelsk, hvilket indebærer, at alle dokumenter og ordrer m.v. udgives på
engelsk. Det er tilladt de enkelte nationale kontingenter at gennemføre den
interne kommunikation, national rapportering m.v. på eget sprog.
Den danske styrke er planlagt til at indgå i den franske bataljon i
Durres. Der er fra fransk side udvist stor imødekommenhed for at få
samarbejdet til at fungere bedst muligt. I det franske hovedkvarter placeres
en fransktalende dansk oberstløjtnant som forbindelsesofficer.
Oberstløjtnanten vil fungere som chef for det danske kontingent i Albanien og
formidle den direkte forbindelse fra det franske hovedkrarter til den danske
enhed på dansk. Til støtte for løsning af denne opgave vil der desuden blive
udsendt to danske fransktalende officerer. I forbindelse med operative
indsættelser er det aftalt med Frankrig, at der vil blive indsat
engelsktalende forbindelseshold, der kan sikre den danske enheds
kommunikation med det franske hovedkvarter.
Spørgsmål nr. 1, pind 5:
Ministeren bedes oplyse, hvorfor styrken skal beskytte udbringelse af
nødhjælp, når de humanitære organisationer, der forestår udbringelsen,
frabeder sig denne beskyttelse.
Svar:
Ifølge mandatet fra FN's Sikkerhedsråd har den multinationale
sikringsstyrke til opgave at lette en sikker og hurtig levering af humanitær
bistand og at bistå med at skabe sikre forhold for de internationale
organisationers arbejde i Albanien. Der er derfor ikke nødvendigvis tale om,
at den multinationale sikringsstyrke direkte skal beskytte eller eskortere de
humanitære organisationer. Det er kun glædeligt, at situationen, som den er i
øjeblikket, ikke synes at nødvendiggøre direkte militær beskyttelse af
nødhjælpsleverancerne.
De humanitære organisationer er ikke underlagt den militære styrke.
Styrken er der for at hjælpe og bistå med at skabe sikre forhold for hele den
civile og humanitære indsats. Skulle der opstå behov for direkte beskyttelse,
er styrken på plads. Styrken skal betragtes som en ekstra sikkerhed, der skal
være med til at forhindre, at krisen forværres.
Der er et begyndende behov for humanitær bistand i Albanien. Samtidig er
store dele af landet hærget af kriminelle bander, der plyndrer og begår
overgreb på uskyldige. En sådan situation kan hurtigt udvikle sig, det er set
før. En hurtig og forebyggende indsats kan være med til at tage krisen i
opløbet.
Den multinationale sikringsstyrke skal sørge for, at nødhjælpen kan
bringes sikkert ind i landet via havne, lufthavne og grænser. Styrken skal
derudover patruljere langs de primære transportruter for at kontrollere, at
nødhjælpen kan bringes hurtigt ud til de rette i alle områder af Albanien.
Spørgsmål nr. 6:
Har et nyvalgt parlament i Albanien nogen formelle rettigheder m.h.t. at
kunne afsætte præsidenten eller udskrive nyvalg til præsidentposten i utide?
Svar:
Præsidenten udpeges af parlamentet.
Spørgsmål nr. 8:
Kan det bekræftes, at præsident Berisha har nægtet at acceptere
regeringens fyring af chefen for de berygtede sikkerhedsstyrker, Agim Shehu,
og hvad kan være præsidentens bevæggrunde til at fastholde en chef for
sikkerhedsstyrker, som hævdes at være opløst?
Svar:
Viceindenrigsminister Agim Shehu, under hvem sikkerhedsstyrkerne bl.a.
henhører, sidder fortsat. Præsident Berisha fastholder, at det ikke ligger
inden for regeringens kompetence at afskedige ham.
Spørgsmål nr. 9:
Kan ministeren oplyse, om Berishas berygtede sikkerhedsstyrker virkelig er
opløst, og i givet fald hvilke styrker det er, som trænes på politiakademiet
i Tirana, og hvem som har kontrollen over disse styrker?
Svar:
Det hemmelige politi, Shik, er efter det oplyste formelt opløst. Der synes
dog at herske tvivl om, hvorvidt dette reelt er sket.
Spørgsmål nr. 12:
Hvad er baggrunden for, at præsident Berisha hele tiden forsøger at give
Europarådet en forrang frem for OSCE, hvad angår forberedelse og afvikling af
det kommende valg, og er der nogen udsigt til, at han får held med sit
forehavende?
Svar:
Præsident Berisha er af den opfattelse, at der er indvendinger at gøre
gældende, for så vidt angår OSCE's upartiskhed. Denne holdning opstod i
forbindelse med parlamentsvalget i maj 1996. Alle nu involverede
internationale organisationer er enige om det tættest mulige samarbejde, idet
der ikke bør gives mulighed for albansk »forum-shopping« og
eventuel splittelse i den internationale indsats til følge. OSCE er tildelt
en koordinerende rolle for den civile internationale indsats.
Spørgsmål nr. 18:
Ministeren bedes oplyse, hvad præsident Berishas holdning har været til
anmodningen fra »The National Committee of Public Salvation« om at
blive inddraget i rundbordssamtalerne om løsning af krisen i landet (jævnfør
komiteens udtalelse fra dens møde den 28. marts 1997 i Vlora).
Svar:
Præsident Berisha har stillet som betingelse, at borgerkomiteerne opløses,
og ønsker ikke at samarbejde med disse.
Spørgsmål nr. 25:
Er ministeren enig i, at en udskydelse af valget i Albanien kan føre til
en tilspidsning af konflikten?
Svar:
Det er regeringens holdning, at en udskydelse af valget ikke tjener til
den ønskede stabilisering af situationen i Albanien.
Spørgsmål nr. 26:
Kan ministeren bekræfte, at præsident Berisha endnu ikke har underskrevet
den amnesti til oppositionspolitikere, der var en del af aftalen mellem de
politiske partier i Albanien, der blev indgået den 9. marts?
Svar:
Præsident Berisha har ifølge det oplyste givet amnesti til den tidligere
leder af socialistpartiet, Fatos Nano.
Spørgsmål nr. 30:
I forlængelse af svaret på spørgsmål 1, jf. bilag 9, bedes OSCE-formanden
oplyse, hvornår han forventer, at hans personlige repræsentant vedrørende
Albanien vil gennnemføre de udsatte møder med lokale repræsentanter for
borgerkomiteer, oprindelig planlagt til den 17. april 1997.
Svar:
Tidspunktet for OSCE-formandens personlige repræsentant i
Albanien-spørgsmålet, dr. Vranitzkys næste rejse til Albanien er endnu ikke
fastlagt. Nye møder med lokale repræsentanter for borgerkomiteerne planlægges
afholdt, så snart det er praktisk muligt, og når sikkerhedssituationen
tillader det.
Spørgsmål nr. 31:
Besvarelsen af spørgsmål 6 bedes uddybet, jf. bilag 10.
Svar:
Præsidenten udpeges af parlamentet, og præsidenten kan afsættes med 2/3
flertal.
Spørgsmål nr. 32:
Anden del af besvarelsen af spørgsmål 8 bedes uddybet, jf. bilag 10.
Svar:
Præsident Berisha fastholder, at det ikke ligger inden for regeringens
kompetence at afskedige viceministeren. Viceminister Shehu har nægtet at
træde tilbage og har indbragt sagen til juridisk prøvelse ved domstolene. Den
albanske regering er på denne baggrund ikke gået videre med afskedigelsen. I
øvrigt kan det oplyses, at viceministeren også har andre opgaver end at være
chef for sikkerhedsstyrkerne.
Spørgsmål nr. 36:
I forlængelse af svar på spørgsmål 16, jf. bilag 10, bedes ministeren
oplyse, hvilke ekstraordinære bidrag - inden for områder som
menneskerettigheder, fri presse, styrkelse af det civile samfund og nødhjælp
- som regeringen overvejer at fremsætte forslag om.
Svar:
Regeringen har ikke taget stilling til ekstraordinære bidrag inden for de
nævnte områder.
Spørgsmål nr. 37:
I forlængelse af svar på spørgmsål 18, jf. bilag 10, bedes ministeren
præcisere, for hvad præsident Berisha har stillet som betingelse, at
borgerkomiteerne opløses.
Svar:
Det forbliver regeringens forståelse, at præsident Berisha ikke ønsker at
deltage i den videre valgproces, såfremt borgerkomiteerne ikke opløses.
Spørgsmål nr. 39:
Besvarelsen af spørgsmål 24 bedes uddybet, jf. bilag 11.
Spørgsmål 24: Støtter ministeren den opfattelse, som kommer til udtryk i
udtalelserne til Associated Press den 23/4 (artikel vedlagt) fra den
øverstkommanderende for de italienske styrker i Albanien, der udtaler, at den
multinationale styrke ikke skal have nogen kontakt med oprørskomiteerne i det
sydlige Albanien, men alene med centralregeringen og eventuelt lokale
myndigheder?
Svar:
I overensstemmelse med resolution 1101 fra FN's Sikkerhedsråd skal styrken
udføre sin opgave på en neutral og upartisk måde. Styrken skal ikke på nogen
måde tage stilling til de albanske indenrigspolitiske forhold eller lade sig
udnytte af de politiske kræfter i Albanien til formål, der falder uden for
dens mandat.
Både OSCE og den italienske regering har forud for indsættelsen af den
multinationale styrke haft kontakt med både den nationale samlingsregering,
lokale myndigheder - valgte såvel som selvbestaltede. Alle sider har erklæret
sig indforstået med indsættelsen af den militære styrke.
Spørgsmål nr. 40:
Besvarelsen af spørgsmål 26 bedes uddybet, jf. bilag 11, idet aftalen af
9. marts ikke specielt omhandler Fatos Nano, men handler om en generel
amnesti.
Svar:
Regeringen har ikke yderligere oplysninger herom. Der er ikke blevet taget
stilling imod en generel amnesti i de samtaler, som repræsentanter for
internationale organisationer har haft med repræsentanter for de politiske
kræfter i Albanien.
Spørgsmål nr. 45:
Vil ministeren følge SF's opfordring til at tage en rundbordssamtale med
alle parter i konflikten for at bidrage til en politisk løsning af denne?
Svar:
OSCE-formandens personlige repræsentant, dr. Vranitzky, har aflagt flere
besøg i Albanien, hvor han har haft kontakt med alle politiske kræfter i
landet. Formålet har været at søge at fremme en dialog og samarbejde mellem
alle politiske kræfter i landet om den videre demokratiske udvikling,
herunder også om modaliteterne for de kommende parlamentsvalg. Det er
regeringens holdning, at det i den nuværende fase er vigtigt fuldt ud at
støtte dr. Vranitzky i hans bestræbelser og samtidig søge at konsolidere
OSCE's indsats i Albanien bedst muligt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 3. juni 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 26. november 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om det danske bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v. Retsinformation · 31. maj 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en NATO-ledet multinational styrke i Albanien Retsinformation · 29. april 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 26. marts 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en videreførelse af et dansk bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v. og til, at danske militære styrker stilles til rådighed for FN's bistandsmission til Irak (UNAMI) Retsinformation · 30. maj 2006