Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en videreførelse af et dansk bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v. og til, at danske militære styrker stilles til rådighed for FN's bistandsmission til Irak (UNAMI)

2005/1 BTB 139Betænkning over beslutningsforslagFolketinget30. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 24. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om en

videreførelse af et dansk bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke

m.v. og til, at danske militære styrker stilles til rådighed for FN’s

bistandsmission til Irak (UNAMI)

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. maj 2006 og var til 1.

behandling den 18. maj 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 40 spørgsmål til forsvarsministeren og

udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget

til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti kan

støtte beslutningsforslaget. Den samlede anbefaling skal ses i lyset af bl.a.

den

fremlagte Situations- og Trusselsvurdering af 10. maj 2006 fra Forsvarets

Efterretningstjeneste og regeringens Irak-analyse fremlagt i maj måned 2006.

DF

støtter ligeledes det ændrede personel- og materielbidrag, der samtidig

Læs alt

lægges

op til efter anmodning fra FN. Ligeledes noterer Dansk Folkeparti sig, at der

i

bemærkningerne til beslutningsforslaget lægges op til, at irakiske styrker i

en

glidende overgang skal overtage den fulde myndighedsrolle begyndende i de

sydlige

provinser Al Muthanna og Maysan.

Endelig ser Dansk

Folkeparti positivt på, at det danske bidrag løbende ændres og tilpasses i

takt

med, at overdragelserne til irakisk myndighedskontrol gennemføres og det

danske

bidrag i tilsvarende grad overgår til en koordinerende og uddannende

funktion.

Et

mindretal

i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller

beslutningsforslaget til

forkastelse

ved 2. (sidste) behandling.

Socialdemokraterne og Det

Radikale Venstre stemte imod dansk deltagelse i det amerikansk ledede felttog

i

Irak i marts 2003, da der manglede FN-mandat og legitimitet. Således ville

kun

fire af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer bakke op om en krig. Vi mente ligesom

FN’s våbeninspektører, at påstanden om ulovlige masseødelæggelsesvåben

skulle

efterforskes færdig og ikke kortsluttes af en krig på daværende tidspunkt, og

vi var bekymrede over, at der ikke var nogen plan for at vinde freden under

fremmed militær besættelse. Vi gjorde det også, fordi vi slet ikke så nogen

plan for at vinde freden, når man først havde slået det svage irakiske

forsvar

omkuld. Situationen i Irak nu efter tre år viser desværre, at vi havde ret i

vore bekymringer.

I lyset af den danske

regerings medansvar for freden accepterede Socialdemokraterne, at Danmark

skulle bidrage til stabiliteten i Irak. Således blev der i sommeren 2003

sendt

en bataljon på knap 500 danske soldater af sted som en del af den amerikansk

ledede koalition. De danske soldater fik base i Basra-regionen i Sydirak

sammen

med en større britisk styrke. I 2004, før valgene i Irak i 2005, accepterede

Det Radikale Venstre fortsat tilstedeværelse af danske soldater i Irak i

særdeleshed på grund af FN’s resolution 1546, der opfordrer FN’s

medlemslande

til at yde militære og civile bidrag til stabiliseringen

af Irak og fastslår, at der skal holdes valg senest den 31. januar 2005.

Valgene var afgørende for Iraks fremtid, og det var derfor radikal

opfattelse,

at det ikke ville være rigtigt at trække sig ud i en sådan situation, idet

det

kunne forværre sikkerhedssituationen.

Der skal ikke herske tvivl

om, at den danske styrke har gjort en fornem indsats for at løse en uhyre

besværlig opgave. Men Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre tror ikke,

at

fortsat tilstedeværelse for Den Danske Bataljon er den rigtige måde for

Danmark

at hjælpe på. Den etniske og religiøse uro og truende borgerkrig kan kun

standses af irakerne selv – og kun hvis alle parter faktisk har viljen

til det.

Den stigende fjendtlighed mod koalitionen – og efter Muhammed-krisen

specielt

mod Danmark – betyder, at en uforholdsmæssig stor del af kræfterne skal

bruges

på selvbeskyttelse.

Socialdemokraterne og Det

Radikale Venstre har besluttet, at vi ikke stemmer for forlængelse af Den

Danske Bataljons tilstedeværelse i Irak efter 1. juli 2006. Koalitionen er

blevet stadig smallere, fordi en række lande, der hjalp i starten, har

trukket

styrkerne hjem. Således vil bl.a. Italien hjemsende sine 3.000 soldater i

løbet

af året, ligesom Storbritannien har beskåret sit bidrag med 800 soldater,

eller

halvanden gang den danske bataljon.

Vi vil gerne fortsat –

også med danske soldater og sammen med andre NATO-lande – hjælpe den

irakiske

regering med at træne officerer og politifolk, så den hurtigt selv kan

overtage

ansvaret for landets sikkerhed og varetage den med større respekt for

grundlæggende menneskerettigheder. Vi vil gerne hjælpe med til, at FN kan

være

til stede, og vi vil gerne støtte det plagede irakiske folk med nødhjælp og

civil genopbygning.

I stedet for at fortsætte

som en del af koalitionen efter 1. juli 2006, vil Socialdemokraterne og Det

Radikale Venstre derfor erstatte bevogtning med genopbygning. Derfor har vi

fremlagt et Irakisk Initiativ, der konkret, konstruktivt og ambitiøst

beskriver

en anden vej for Danmarks bidrag til genopbygning af Irak. Vi vil afsætte

yderligere 250 mio. kr. over en fireårig periode fra 2007 til 2010 til dette

Irakiske Initiativ. Initiativet skal bygge på danske kompetencer og derfor

fokusere på at styrke Iraks demokrati, energiforsyning og miljø, landbrug,

retsvæsen og menneskerettighedsbeskyttelse. Danmark skal fortsætte med at

træne

og uddanne Iraks sikkerhedsstyrker, under demokratisk kontrol.

Socialdemokraterne og Det

Radikale Venstre har siden november 2004 foreslået regeringen, at der blev

udarbejdet

en strategi for tilbagetrækning af den danske bataljon fra det sydlige Irak.

Vi

foreslog endda, at der blev sendt flere soldater til træning af irakiske

sikkerhedsstyrker. Regeringen har desværre afvist ethvert forsøg på

nytænkning

og synes blot at køre videre med fortsatte forlængelser og uden at fastlægge

succeskriterier for indsatsen. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre

frygter, at koalitionen og tilstedeværelsen af udenlandske soldater er en del

af problemet i Irak frem for en del af løsningen. Danmark kan bidrage bedre

til

at genopbygge Irak.

Der er derfor behov for en

ny dansk Irak-politik. Der er behov for genopbygning af Irak. Derfor foreslår

Socialdemokraterne

og Det Radikale Venstre et ambitiøst dansk bidrag til genopbygning af Irak.

Danmark bidrager bedst ved at tilbyde hjælp og assistance til den langsigtede

genopbygning af Irak frem for patruljering i ørkensandet i det sydlige Irak.

Danmark skal hjælpe med til at opbygge Iraks demokrati, retssamfund og

sikkerhedsstyrker.

Demokrati indebærer

ansvar, og kun irakiske soldater og politi kan sikre den legitimitet, der er

forudsætningen for sikkerhed og langtidsholdbare løsninger. Derfor kan danske

soldater måske holde uroen nede, hvor de er stationeret, men aldrig skabe

varig

fred. Soldaterne har gjort en flot indsats under ekstremt vanskelige forhold.

Nu er det så på tide at overlade ansvaret til irakerne selv. Et ansvar Iraks

første fuldt demokratisk valgte ministerpræsident nu ønsker at tage hurtigst

muligt.

Socialdemokraterne og Det

Radikale Venstre kan ikke medvirke til at meddele samtykke til en

videreførelse

af et dansk militært bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke.

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre støtter FN’s aktiviteter i

Irak,

herunder også at tilbyde FN landtransportstøtte i form af et C-130

transportfly

med jordpersonel. Ligeledes støtter Socialdemokraterne og Det Radikale

Venstre

NATO’s træningsmission i Irak.

Enhedslisten betragter koalitionsstyrkernes tilstedeværelse i

Irak som en besættelse. Enhedslisten er grundlæggende modstander af dansk

deltagelse i besættelsen af Irak.

Besættelsen er en politisk katastrofe for verdenssamfundet samt

for Irak som stat og en humanitær katastrofe for irakerne.

Det er en humanitær katastrofe, fordi mindst 38.000 er blevet

dræbt, ifølge Iraq Body Count, på baggrund af den militære invasion. Alene i

april måned i år er over 1.000 irakere blevet dræbt. Det svarer til over 30

om

dagen.

Det er en humanitær katastrofe, fordi mere end 100.000 irakere

har måttet flygte fra deres hjem de seneste par måneder. Dette tal dækker kun

over registrerede interne flygtninge. Tallet er formentlig meget højere.

Det er en humanitær katastrofe, fordi antallet af underernærede

børn fortsat stiger og ikke kun er højere, men langt højere end i 2003. Af

svaret på spørgsmål 13 fremgår det, at ca. 33 pct. af børnene i de såkaldt

fødevareusikre husholdninger er kronisk fejlernærede.

Det er en politisk, økonomisk og i sidste instans humanitær

katastrofe, fordi det har medført en udlicitering af irakiske værdier til

udenlandske virksomheder og dermed reelt gjort irakerne fattigere.

Det er en politisk katastrofe, fordi besættelsen blev indledt på

et groft manipuleret og folkeretsstridigt grundlag.

Det er en politisk katastrofe, fordi terrorangrebene bl.a. er et

resultat af Vestens militære tilstedeværelse i Irak.

Det er en politisk katastrofe, fordi det har medført voldsomme

regionale, etniske og religiøse konflikter i Irak.

I dag er virkeligheden, at oprøret har bredt sig, og der er en

voksende modstand mod besættelsestroppernes tilstedeværelse. Således viser en

meningsmåling foretaget af World Public Opinion i januar 2006, at 47 pct. af

befolkningen i større eller mindre grad bifalder angreb mod

koalitionsstyrkerne.

Og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at »udlændinge udgør under 1/20

af oprørerne i Irak«, jf. svar på spørgsmål 19.

Enhedslistens konklusion er derfor, at besættelsen af Irak har

ført til en humanitær og økonomisk katastrofe. Den har ført til et land i

opløsning og truer med en borgerkrig. Og den har ikke mindst ført til, at

fundamentalistiske religiøse kræfter står stærkere end længe også

internationalt.

Det er derfor, at kravet om tilbagetrækning af de danske

militære styrker fra Irak fortsat er så vigtigt og nødvendigt. En

tilbagetrækning vil være til gavn for den irakiske befolkning, den vil være

til

gavn for danskerne. Og den ville tillige være et vigtigt element i kampen mod

den internationale terrorisme.

Enhedslisten kan og vil ikke støtte fortsættelsen af en grufuld

og ulovlig krig.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen

Gitte Lillelund Bech (V)

nfmd.

Jens Hald Madsen (V)

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Karsten Nonbo (V)

Marion Pedersen (V)

Hans Kristian Skibby (DF)

Peter Skaarup (DF)

Allan Niebuhr (KF)

fmd.

Tom Behnke (KF)

Per Kaalund (S)

Mette Gjerskov (S)

Jeppe Kofod (S)

Bjarne Laustsen (S)

Anne-Marie Meldgaard (S)

Morten Helveg Petersen (RV)

Holger K. Nielsen (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 139

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

2

Forsvarets Efterretningstjenestes situations- og

trusselsvurdering for Irak

3

Regeringens Irak-analyse, Danmarks engagement i Irak, maj

2006

4

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

5

Forsvarsministeriets notat om sammensætningen af det

danske styrkebidrag og genopbygningsprojekter faciliteret af den danske

bataljon

i Irak

6

Forsvarsministeriets skrivelse af 11. maj 2006 - i

forlængelse af skrivelse af 26. april 2006 (Forsvarsministeriets notat om

sammensætning af det danske styrkebidrag og genopbygningsprojekter

faciliteret af den danske bataljon i Irak)

7

Artikel

fra The New York Times den 19. maj 2006 - As Death Stalks Iraq, Middle-class

Exodus Begins

8

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 139

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om deltagerlande i den multinationale styrke, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

2

Spm. om voksende modstand i befolkningen, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

3

Spm. om FN’s Sikkerhedsråds mandat, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

4

Spm. om Danmarks ansvar for fanger, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

5

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag vedr.

tilfangetagne, til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og

forsvarsministerens svar herpå

6

Spm. om oversigt over landenes bidrag til

koalitionsstyrker, til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og

udenrigsministerens svar herpå

7

Spm. om oversigt over landenes bidrag til NATO- og andre

styrker, til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens

svar herpå

8

Spm. om antallet af dræbte, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

9

Spm. om antallet af bortførelser, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

10

Spm. om udvikling i olieproduktion og elektricitet, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

11

Spm. om omfanget af korruption, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

12

Spm. om USA’s samlede udgifter, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

13

Spm. om UNICEF-rapport, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

14

Spm. om negative tendenser i Irak, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

15

Spm. om den voksende modstand i befolkningen, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

16

Spm. om FN’s »Human Rights Report«, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

17

Spm. om ansvar for menneskerettigheder, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

18

Spm. om den økonomiske udvikling, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

19

Spm. om modstandsangreb, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

20

Spm. om Den Internationale Valutafond, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

21

Spm. om økonomisk og social tilbagegang i Irak, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

22

Spm. om tilbagetrækning af de amerikanske tropper fra

Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og forsvarsministerens

svar herpå

23

Spm. om plan for tilbagetrækning af amerikanske tropper

samt koalitionsstyrker fra Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren,

og udenrigsministerens svar herpå

24

Spm. om amerikansk tilstedeværelse i Irak i fremtiden,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar

herpå

25

Spm. om tilbagetrækning af koalitionsstyrkerne, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

26

Spm. om reduktion af britiske og amerikanske styrker, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

27

Spm. om beskyttelse af udsendte danske eksperter og

delegationer, til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og

udenrigsministerens svar herpå

28

Spm. om aftaler med den irakiske regering om beskyttelse

af udsendte danske eksperter og delegationer, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

29

Spm. om udvandring fra Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

30

Spm. om internt fordrevne og flygtninge i Irak, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

31

Spm. om underernærede børn, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

32

Spm. om reduktioner i de nationale subsidier til olie og

fødevarer, til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og

udenrigsministerens

svar herpå

33

Spm. om forskellen mellem rig og fattig i Irak, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

34

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

35

Spm. om Abu Ghraib, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

36

Spm. om udlevering af fanger til irakiske myndigheder,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og forsvarsministerens svar

herpå

37

Spm. om tilbagetrækning af danske og amerikanske styrker

fra Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og

udenrigsministerens

svar herpå

38

Spm. om udtalelser fra Brzezinski, Odom og Zinni, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

39

Spm. om antallet af udlændinge i oprøret og et nationalt

oprør, til udenrigsministeren og forsvarsministeren, og forsvarsministerens

svar herpå

40

Spm. om politiske løsninger på et nationalt oprør, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

Lignende dokumenter