Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om det danske bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v.

2006/1 BTB 162Betænkning over beslutningsforslagFolketinget31. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 30. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om det danske

bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v.

[af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. maj 2007 og var til 1.

behandling den 15. maj 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til udenrigsministeren og

forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i

udvalget (V, S, DF, KF, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse

uændret.

Socialdemokraterne og

Det Radikale Venstre

kan

støtte beslutningen om hjemtagning af den danske bataljon fra det sydlige

Irak.

Socialdemokraterne og

Det Radikale Venstre

Læs alt

har

gentagne gange siden 2004 foreslået, at regeringen skulle udarbejde en

exitstrategi – en plan for hjemtagelse af de danske styrker.

Socialdemokraterne

og

Det Radikale Venstre

har samtidig fremlagt en plan for dansk bistand og indsats i forbindelse med

genopbygningen af Irak. Regeringen har ikke været lydhør. S og RV blev

konstant

mødt med argumenter om, at Danmark skulle blive i Irak, til arbejdet var

gjort

færdigt, at Danmark ikke måtte lade irakerne i stikken, at S og RV gik

terroristernes ærinde og at man ikke på forhånd kunne udmelde en dato osv.,

samtidig med, at vi var vidne til, at det ene land efter det andet reducerede

sine

styrker eller trak dem hjem – bortset fra Danmark.

Socialdemokraterne og

Det Radikale Venstre

er

selvfølgelig enige i beslutningen om hjemtagning af bataljonen, men vi undrer

os naturligvis over, at der foregår etnisk/religiøse udrensninger m.v., set i

lyset af regeringens hidtidige standpunkter og set i lyset af Forsvarets

Efterretningstjenestes trusselvurdering, hvoraf det fremgår, at der er

borgerkrig i Irak. Regeringen siger, at planerne er overholdt, at der er

blevet

sikrere og bedre, men virkeligheden er, at præsident Bushs plan var forfejlet

fra starten, og at Danmark gik med på den.

Socialdemokraterne og

Det Radikale Venstre

stemte i

2003 imod Danmarks deltagelse i Irakkrigen, fordi der ikke forelå et

FN-mandat.

De fleste vesteuropæiske lande, herunder Sverige, Norge og Finland, ville

heller ikke deltage. Efterfølgende viste det sig også, at flere af

begrundelserne for Irakkrigen ikke var til stede. Der var ingen

masseødelæggelsesvåben, der var intet atomprogram, der var ingen

Al-Qaeda-forbindelse,

og der var ingen plan for tiden efter krigen. Efterfølgende har FN’s

daværende

generalsekretær Kofi Annan også betegnet krigen som ulovlig.

De danske soldater og andet udsendt personel har udført et stort

arbejde, ofte under særdeles vanskelige forhold, og der forestår nu et stort

genopbygningsarbejde i Irak, der også vil kræve dansk deltagelse. Vi har

noteret, at der efter forslag fra Socialdemokraterne afsættes to gange 100

mio.

kr. til støtte for de næsten 4 millioner flygtninge og internt fordrevne

irakere.

Det er Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres håb, at der

med vedtagelse af dette beslutningsforslag er banet vej for genskabelse af

bred

enighed om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Socialdemokraterne og

Det Radikale Venstre

noterer

sig, at der i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget er opnået

en

forståelse med regeringen om, at de irakiske tolke skal hjælpes.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget, fordi Danmark stadigvæk

vil være en del af præsident Bushs koalition med dette beslutningsforslag,

fordi man stadigvæk vil have fire helikoptere i Irak, og der vil være 55 mand

til at betjene disse fire helikoptere.

Enhedslisten støtter, at den danske bataljon i Irak trækkes

hjem. Det er en sejr for fredsbevægelsen, det er en sejr for

krigsmodstanderne,

det er en sejr for det flertal i befolkningen, som har ønsket, at tropperne

skal trækkes hjem. Men det er en sejr med en bismag, for regeringen

fortsætter

på lavere niveau den samme politik, som har ført til kaos og borgerkrig i

Irak,

og som har kostet formentlig hundredtusinder af mennesker livet.

Danmark gør fortsat en negativ forskel

i Irak. Vi har været med til at ødelægge landet siden marts 2003. Vi har del

i

ansvaret for, at Irak i dag er kastet ud i borgerkrig med daglige

selvmordsbombninger,

likvideringer, voldtægter og social og økonomisk nedtur.

Hvis vi skal gøre en positiv forskel,

så har Danmark en forpligtelse til at arbejde for, at alle udenlandske

tropper

trækkes ud og kampene erstattes med en fredsproces, samt en forpligtelse til

at

påtage sig et medansvar for genopbygningen af Irak.

Vi skal bidrage til økonomisk

genopbygning, vi skal bidrage til en politisk forsoning på den måde, som

irakerne ønsker det, og vi skal tage os af de irakiske flygtninge. Men r

egeringen

tager ingen initiativer, som kan igangsætte en fredsproces i landet i stil

med

f.eks. Enhedslistens forslag til en freds- og forsoningsproces for Irak

(beslutningsforslag nr. B 155).

Et

andet mindretal

i

udvalget (

Naser

Khader

(UFG))

vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. (sidste )

behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Gitte Lillelund Bech (V)

Jens Hald Madsen (V)

nfmd.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Karsten Nonbo (V)

Marion Pedersen (V)

Hans Kristian Skibby (DF)

Peter Skaarup (DF)

Allan Niebuhr (KF)

fmd.

Tom Behnke (KF)

Per Kaalund (S)

Naser Khader (UFG)

Poul Andersen (S)

Bjarne Laustsen (S)

John Dyrby Paulsen (S)

Morten Helveg Petersen (RV)

Holger K. Nielsen (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 162

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

2

Situations- og trusselvurdering for Irak, fra

forsvarsministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 162

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om udviklingen fra januar 2006 i landenes deltagelse

i NATO’s træningsmission i Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

2

Spm. om udviklingen fra januar 2006 i landenes deltagelse

i den multinationale sikringsstyrkes militære træningsenhed, til

udenrigsministeren

og forsvarsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

3

Spm. om udviklingen fra januar 2006 i landenes deltagelse

i den multinationale sikringsstyrke, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren,

og udenrigsministerens svar herpå

4

Spm. tilbagetaget

Lignende dokumenter