Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTB 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT HÆVE STRAFFERAMMEN FOR OVERTRÆDELSE AF DE MILDE NARKOBESTEMMELSER OG AT UDVISE UDENLANDSKE STATSBORGERE, DER ER DØMT FOR NARKOKRIMINALITET NR B 62 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTB 62Betænkning over beslutningsforslagFolketinget15. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og

justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres

og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til de

stramninger af sanktionerne, som beslutningsforslaget er et udtryk for, idet

det er flertallets opfattelse, at der allerede dels er en tilstrækkelig vid

strafferamme og dels en rimelig praksis, således som det fremgår af

justitsministerens svar på spørgsmål nr. 1-4, der er optrykt som bilag til

betænkningen.

Flertallet gør i øvrigt opmærksom på, at der løbende foregår overvejelser

om hele området vedrørende såvel de egentlige narkohandlere (større fisk) som

de såkaldte småpushere.

Ligeledes er der overvejelser om skærpelse af reaktioner i forhold til

især udlændinge, der helt øjensynligt søger at udnytte den relativt liberale

kurs, det danske samfund og retssystem anlægger specielt over for småpushere.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget

til vedtagelse uændret. Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S)

Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF)

nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink

(CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V)

Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF)

Tom Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Læs alt

Spørgsmål:

»1. Hvad er retspraksis for straffe ved handel med narkotika på

gadeplan i gentagelsestilfælde?

2. Hvilken straf er maksimalt idømt for handel med narkotika på gadeplan,

og hvorfor er strafferammen ikke bedre udnyttet?

3. Vil ministeren være indstillet på at indføre en bestemmelse, hvorefter

gentagelsestilfælde skal straffes f.eks. dobbelt så hårdt som første gang, på

samme måde som det er sket med voldskriminalitet?

4. Vil ministeren være indstillet på at indføre en minimumsstraf for

handel med narkotika på gadeplan, således at domstolene bliver tvunget til at

straffe hårdene, end de gør i dag?»

Svar:

Ad spørgsmål 1 og 2:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålene indhentet

en udtalelse fra Københavns Politi og Rigsadvokaten.

Strafferammen i lov om euforiserende stoffer er bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år. Sanktionsfastsættelsen sker efter retspraksis først og fremmest

efter stoffets art og mængde. Lovens strafferamme udnyttes som udgangspunkt

til udmåling af straffe på fængsel op til 7-10 måneder, når det drejer sig om

hash (salg af hash op til ca. 10 kg), og ca. 4-6 måneder, når det drejer sig

om heroin og kokain (salg af heroin og kokain op til ca. 25 gram). Herefter

benyttes i retspraksis straffelovens § 191, der giver mulighed for fængsel i

op til 6 år, under skærpende omstændigheder fængsel op til 10 år. Det skal

dog i den forbindelse tilføjes, at andre konkrete forhold end stoffets art og

mængde vil kunne medføre, at forholdet kan være omfattet af straffelovens §

191. Blandt de andre særligt skærpende omstændigheder kan for eksempel være

udbredelse af heroin eller lignende stoffer til børn.

I forbindelse med handel med narkotika på gadeplan skal der ved

strafudmålingen tages stilling til, om der er tale om narkotika bestemt til

eget forbrug eller til videresalg. I praksis er det ofte vanskeligt at

afgøre, om besiddelse af små mængder narkotika er bestemt til eget forbrug

eller videresalg. Kommer stofmængden op på mere end 2-3 gram heroin eller

kokain, vil der dog som regel være en formodning om, at i alt fald en del af

stoffet er til videresalg. Domstolene vil i de fleste tilfælde ved deres

sanktionsvalg lægge denne formodning til grund.

Såfremt det lægges til grund, at stoffet er beregnet til videresalg, vil

selv overdragelse af små mængder stof udløse en frihedsstraf. Når bortses fra

sagerne mod de gambianske narkotikahandlere, kan det på grundlag af en række

domme afsagt i tiden fra 1992 til 1995 konstateres, at straffen for

overdragelse af heroin og kokain i størrelsesordenen 1-5 gram ligger på hæfte

fra 10 dage og fængsel indtil 60 dage. I gentagelsestilfælde vil straffen

blive skærpet, men det er ikke muligt generelt at sige hvor meget. Hvis der

forekommer salg på gadeplan af større mængder stoffer (mere end ca. 5 gram),

kan straffen stige betydeligt.

Ad spørgsmål 3:

Narkotikakriminalitet begås ud fra meget forskellige motiver. Overtrædelse

af narkotikalovgivningen begås således både af personer, der alene søger at

opnå en økonomisk gevinst ved salg af narkotika, og af stofmisbrugere, der

køber eller besidder stof til eget forbrug eller sælger små mængder stof for

at finansiere eget forbrug.

De vidt forskellige personlige baggrunde og forskellene i

lovovertrædelsernes objektive grovhed gør, at der også fremover må gives

domstolene en vid mulighed for at tage de individuelle hensyn til

forbrydelsens grovhed og gerningsmandens person m.v., således som blandt

andet straffelovens § 80 forudsætter.

Det bemærkes i den forbindelse, at domstolene ved strafudmålingen fortsat

lægger vægt på, om der foreligger gentagen kriminalitet.

På denne baggrund er det min opfattelse, at der ikke bør indføres en

bestemmelse som foreslået.

Ad spørgsmål 4:

Handel med stoffer på gadeplan foretages som ovenfor nævnt både af

professionelle forhandlere og af stofmisbrugere, der alene besidder eller

sælger små mængder stof for at finansiere eget forbrug.

Da indførelse af en minimumsstraf vil være af begrænset præventiv værdi

især over for de forhandlere, der selv er misbrugere, og da man i højere grad

bør sætte ind med behandling over for denne persongruppe, er det min

opfattelse, at der ikke bør ændres på domstolenes mulighed for at idømme

bødestraf.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter