1995 BTB 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT HÆVE STRAFFERAMMEN FOR OVERTRÆDELSE AF DE MILDE NARKOBESTEMMELSER OG AT UDVISE UDENLANDSKE STATSBORGERE, DER ER DØMT FOR NARKOKRIMINALITET NR B 62 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har
besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og
justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres
og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til de
stramninger af sanktionerne, som beslutningsforslaget er et udtryk for, idet
det er flertallets opfattelse, at der allerede dels er en tilstrækkelig vid
strafferamme og dels en rimelig praksis, således som det fremgår af
justitsministerens svar på spørgsmål nr. 1-4, der er optrykt som bilag til
betænkningen.
Flertallet gør i øvrigt opmærksom på, at der løbende foregår overvejelser
om hele området vedrørende såvel de egentlige narkohandlere (større fisk) som
de såkaldte småpushere.
Ligeledes er der overvejelser om skærpelse af reaktioner i forhold til
især udlændinge, der helt øjensynligt søger at udnytte den relativt liberale
kurs, det danske samfund og retssystem anlægger specielt over for småpushere.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget
til vedtagelse uændret. Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S)
Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF)
nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink
(CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V)
Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF)
Tom Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Læs alt
Spørgsmål:
»1. Hvad er retspraksis for straffe ved handel med narkotika på
gadeplan i gentagelsestilfælde?
2. Hvilken straf er maksimalt idømt for handel med narkotika på gadeplan,
og hvorfor er strafferammen ikke bedre udnyttet?
3. Vil ministeren være indstillet på at indføre en bestemmelse, hvorefter
gentagelsestilfælde skal straffes f.eks. dobbelt så hårdt som første gang, på
samme måde som det er sket med voldskriminalitet?
4. Vil ministeren være indstillet på at indføre en minimumsstraf for
handel med narkotika på gadeplan, således at domstolene bliver tvunget til at
straffe hårdene, end de gør i dag?»
Svar:
Ad spørgsmål 1 og 2:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålene indhentet
en udtalelse fra Københavns Politi og Rigsadvokaten.
Strafferammen i lov om euforiserende stoffer er bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år. Sanktionsfastsættelsen sker efter retspraksis først og fremmest
efter stoffets art og mængde. Lovens strafferamme udnyttes som udgangspunkt
til udmåling af straffe på fængsel op til 7-10 måneder, når det drejer sig om
hash (salg af hash op til ca. 10 kg), og ca. 4-6 måneder, når det drejer sig
om heroin og kokain (salg af heroin og kokain op til ca. 25 gram). Herefter
benyttes i retspraksis straffelovens § 191, der giver mulighed for fængsel i
op til 6 år, under skærpende omstændigheder fængsel op til 10 år. Det skal
dog i den forbindelse tilføjes, at andre konkrete forhold end stoffets art og
mængde vil kunne medføre, at forholdet kan være omfattet af straffelovens §
191. Blandt de andre særligt skærpende omstændigheder kan for eksempel være
udbredelse af heroin eller lignende stoffer til børn.
I forbindelse med handel med narkotika på gadeplan skal der ved
strafudmålingen tages stilling til, om der er tale om narkotika bestemt til
eget forbrug eller til videresalg. I praksis er det ofte vanskeligt at
afgøre, om besiddelse af små mængder narkotika er bestemt til eget forbrug
eller videresalg. Kommer stofmængden op på mere end 2-3 gram heroin eller
kokain, vil der dog som regel være en formodning om, at i alt fald en del af
stoffet er til videresalg. Domstolene vil i de fleste tilfælde ved deres
sanktionsvalg lægge denne formodning til grund.
Såfremt det lægges til grund, at stoffet er beregnet til videresalg, vil
selv overdragelse af små mængder stof udløse en frihedsstraf. Når bortses fra
sagerne mod de gambianske narkotikahandlere, kan det på grundlag af en række
domme afsagt i tiden fra 1992 til 1995 konstateres, at straffen for
overdragelse af heroin og kokain i størrelsesordenen 1-5 gram ligger på hæfte
fra 10 dage og fængsel indtil 60 dage. I gentagelsestilfælde vil straffen
blive skærpet, men det er ikke muligt generelt at sige hvor meget. Hvis der
forekommer salg på gadeplan af større mængder stoffer (mere end ca. 5 gram),
kan straffen stige betydeligt.
Ad spørgsmål 3:
Narkotikakriminalitet begås ud fra meget forskellige motiver. Overtrædelse
af narkotikalovgivningen begås således både af personer, der alene søger at
opnå en økonomisk gevinst ved salg af narkotika, og af stofmisbrugere, der
køber eller besidder stof til eget forbrug eller sælger små mængder stof for
at finansiere eget forbrug.
De vidt forskellige personlige baggrunde og forskellene i
lovovertrædelsernes objektive grovhed gør, at der også fremover må gives
domstolene en vid mulighed for at tage de individuelle hensyn til
forbrydelsens grovhed og gerningsmandens person m.v., således som blandt
andet straffelovens § 80 forudsætter.
Det bemærkes i den forbindelse, at domstolene ved strafudmålingen fortsat
lægger vægt på, om der foreligger gentagen kriminalitet.
På denne baggrund er det min opfattelse, at der ikke bør indføres en
bestemmelse som foreslået.
Ad spørgsmål 4:
Handel med stoffer på gadeplan foretages som ovenfor nævnt både af
professionelle forhandlere og af stofmisbrugere, der alene besidder eller
sælger små mængder stof for at finansiere eget forbrug.
Da indførelse af en minimumsstraf vil være af begrænset præventiv værdi
især over for de forhandlere, der selv er misbrugere, og da man i højere grad
bør sætte ind med behandling over for denne persongruppe, er det min
opfattelse, at der ikke bør ændres på domstolenes mulighed for at idømme
bødestraf.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTB 103 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET OG ROCKERKRIMINALITET NR B 103 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 14. maj 1996
- 1989 BTB 3 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OFFENTLIGHED I EF-ANLIGGENDER NR B 3 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1990
- 1996 BTB 11 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE EFFEKTIV AFSONING I FÆNGSLER OG ARRESTHUSE OG OPRETTELSE AF FÆNGSLER FOR STÆRKE FANGER NR B 11 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 16. oktober 1996
- 1989 BTL 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN M.V. (FORENKLING OG MODERNISERING INDEN FOR JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE) NR L 23 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juli 1990
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) Retsinformation · 25. februar 2004
- 1990 BTB 22 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF FN-KONVENTIONEN AF 20. NOVEMBER 1989 OM BARNETS RETTIGHEDER NR B 22 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991