Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTB 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATE FORSIKRINGER AF LANDBRUGETS AFGRØDER NR B 13 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTB 13Betænkning over beslutningsforslagFolketinget13. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugsministeren og justitsministeren, som disse har

besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse .

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .

Landbruget var i 1992 hårdt ramt af den varmeste sommer i mands minde. For

landbruget, der i mange år været spændt hårdt for, var sommerens varme og de

heraf følgende tab, dråben som fik bægret til at flyde over for mange

bedrifter.

Der rejste sig i sommerens løb krav fra landbrugets organisationer og fra

politisk side om omfattende hjælp til erhvervet. Landbruget ønskede kort sagt

tørkehjælp.

På baggrund af, at landbruget fik hjælp efter ugunstige vejrmæssige

forhold i årene 1975, 1976, 1983 og 1987, begyndte Fremskridtspartiet et

udredningsarbejde med nye alternative forslag, som permanent kunne afhjælpe

de tilbagevendende problemer med ugunstigt vejrlig.

Det karakteristiske ved alle tidligere hjælpeordninger efter usædvanligt

vejrlig har været, at ordningerne kun har været gældende for det pågældende

år, og at ordningerne ikke havde noget fremadrettet perspektiv. Alle

ordningerne bestod af lån.

Det spørgsmål, der står tilbage, nemlig hvad vil man gøre næste gang, der

bliver tørke, står stadig åbent og ubesvaret.

Det er et reelt spørgsmål at stille, og alle partier må erkende, at ingen

ved, hvornår der næste gang bliver tørke, og alle må erkende, at der ikke

findes løsninger for næste gang, landbruget bliver ramt af tørke.

Med beslutningsforslaget har mindretallet ønsket at tage hul på den debat,

der burde være en naturlig forlængelse af hjælpen til landbruget, nemlig:

Hvordan kan vi forhindre, at en tilsvarende situation opstår igen, og at

Læs alt

Folketinget nok engang bliver anmodet om hjælp?

Under udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget har justitsministeren

som svar på spørgsmål 1 og 2 oplyst, at der ikke med den nuværende lovgivning

er noget til hinder for, at private forsikringsselskaber kan udbyde private

forsikringer for landmænd eller andre til dækning af tab efter tørke.

Justitsministeren oplyser endvidere, at stormflodsordningen, der er

fastsat ved lov nr. 340 af 6. juni 1991 om erstatning for stormflodsskader,

ikke umiddelbart kan anvendes til en forsikring efter tørke, fordi

stormflodsordningen bygger på tvungne afgifter og derfor ikke kan opfattes

som en forsikringsordning, mens beslutningsforslaget bygger på frivillighed.

Justitsministeren bemærker, at hvis en ordning om høstforsikringer

gennemføres i Danmark, vil en sådan lovgivning efter Justitsministeriets

opfattelse ikke være i strid med folkeretlige eller EF-retlige forpligtelser.

Fremskridtspartiets bemærkninger hertil er, som det også klart fremgår af

beslutningsforslaget, at erfaringer fra andre lande skal indhentes, danske

forsikringsselskaber skal inddrages i hele arbejdet med udformingen af

ordningen, og at forslagsstillerne i øvrigt er åbne over for, hvordan de

nærmere forsikringsbetingelser skal udarbejdes. Hele meningen med et

beslutningsforslag er jo, at Folketinget kan vedtage de principper, som så på

et senere tidspunkt udformes i et lovforslag.

Udvalget har bedt landbrugsministeren spørge Assurandør-Societetet om,

hvorvidt det rent teknisk og praktisk kan lade sig gøre at udforme en

forsikringsordning som skitseret i forslaget. Assurandør-Societetet svarer på

spørgsmål 5 bl.a.: »Det er societetets umiddelbare vurdering, at det

rent teknisk og praktisk vil kunne lade sig gøre at udforme en

forsikringsordning mod høsttab som følge af usædvanligt vejrlig«.

Societetet bemærker, at der i dag ikke er nogen forsikringsselskaber, der har

vurderet, at høsttabsforsikringer kunne være et relevant forretningsområde.

»Dette skyldes efter societetets opfattelse primært, at der fra

landbrugets side ikke har været udtrykt ønske om sådanne forsikringer, og at

der i Danmark generelt ikke er tradition for at tegne tingsforsikringer mod

driftsmæssige risici«. Videre hedder det i svaret:

»Assurandør-Societetet står naturligvis til rådighed for eventuelle

indledende drøftelser med landbrugets organisationer«.

I svarene fra justitsministeren (svar på spørgsmål 1 og 2) og fra

Assurandør-Societetet (svar på spørgsmål 5) hedder det, at

stormflodslovgivningen ikke kan sammenlignes med en egentlig

forsikringsordning, da der er tale om en tvungen afgift på 10,00 kr. årligt

på alle forsikringspolicer, der dækker brand i fast ejendom eller løsøre. Der

kan derfor tænkes problemer i forbindelse med en frivillig ordning.

Fremskridtspartiets ide med at bruge stormflodsloven er primært at bruge

den samme model, som denne lov er bygget op omkring, nemlig med stormflodsråd

og stormflodsfond. For så vidt angår høstforsikringer ville organisationen

kunne varetages af et Høstforsikringsråd og ressourcerne kunne indgå i en

fond under rådet, Høstforsikringsfonden. Det daglige arbejde kunne foregå på

nogenlunde samme måde, som arbejdet foregår i dag i forbindelse med

administrationen af stormflodsloven.

Fremskridtspartiet har ved 1. behandlingen meddelt, at de i

beslutningsforslaget foreslåede finansieringsordninger kunne suppleres med

lettelser på en lang række af de omkostninger som landbruget har. Skatten på

produktionsjord kunne afskaffes eller i det mindste lettes.

Fremskridtspartiet har derfor gennem udvalget stillet spørgsmål 6 lydende:

»Ministeren bedes give en vurdering af, om det er teknisk muligt at

nedsætte de såkaldte jordskatter med et beløb svarende til den skønnede

præmie ved tegning af en privat høstforsikring, således at nettoudgiften for

landmanden bliver nogenlunde neutral?». Hertil svarer ministeren bl.a.:

»Det vil i princippet være teknisk muligt at nedsætte ejendomsskatten

med et beløb, der modsvarer forsikringspræmiens størrelse, hvis

forsikringspræmien ikke overstiger ejendomsskatten« (forsikringspræmiens

størrelse kendes p.t. ikke). Videre i svaret hedder det: »Dette kan

gøres enten ved en nedsættelse af grundskyldpromillen eller ved fradrag af et

fast kronebeløb. Det skal bemærkes, at en sådan nedsættelse vil betyde, at

ordningen tilføres offentlige midler. Jeg kan oplyse, at regeringen ikke har

planer herom«.

Fremskridtspartiets opfattelse i forbindelse med fremlæggelsen af dette

beslutningsforslag har været, at landbruget må bringes i en position, hvor

erhvervet har de bedste muligheder for at klare sig selv. Det er klart, at

hvis landbruget selv skal til at forsikre sig mod ugunstigt vejrlig, stiger

landmandens omkostninger. Folketinget kunne derfor afvikle en række af de

omkostninger, som landbruget har. Folketinget ville også efter princippet

»noget for noget« slippe for fremover at skulle tage stilling til

hjælp efter ugunstigt vejrlig til landbruget.

Fremskridtspartiets hovedformål med beslutningsforslaget er, at kommende

situationer med usædvanligt vejrlig kan løses uden om Folketinget.

Dette beslutningsforslag kunne være begyndelsen på vejen til en permanent

løsning, og efter Fremskridtspartiets opfattelse kunne Danmark være

foregangsland med vedtagelsen af dette beslutningsforslag.

Fremskridtspartiet har været inspireret af en rapport fra EF's økonomiske

og sociale udvalg, der den 20. januar 1992 har udgivet en informationsrapport

om EF-ordninger for afgrødeforsikringer i landbruget. Selv om rapporten ikke

indeholder en færdigstrikket løsning, der direkte kan overføres til danske

forhold, så er det alligevel Fremskridtspartiets indtryk, at den nævnte

rapport med fordel kan bruges som inspiration i det kommende arbejde med en

dansk løsning.

Landbrugsministeren oplyser da også som svar på spørgsmål 4, at nævnte

rapport ikke umiddelbart kan overføres til en dansk ordning, men efter

Fremskridtspartiets opfattelse kunne rapporten sagtens bruges til en nærmere

udredning af problemerne på området, og i samarbejde med

Assurandør-Societetet, som aktivt var med i udarbejdelsen af modellen for

stormflodsforsikringerne, kunne der opstilles en ny og fremsynet

forsikringsmodel på området.

Fremskridtspartiet havde i forbindelse med fremlæggelsen af

beslutningsforslaget håbet, at alle partier i Folketinget positivt ville

støtte forslaget i erkendelsen af, at der nu må etableres permanente

ordninger på dette tilbagevendende problem.

Fremskridtspartiet har igennem udvalget også bedt landbrugets

organisationer om at kommentere beslutningsforslaget (jf. spørgsmål 7).

Danmarks Landboungdom har bl.a. svaret: »Vi ser det derfor som en

fornuftig løsning, at der bliver mulighed for at indgå frivillige

forsikringer mellem den enkelte landmand og forsikringsselskaberne«.

Videre i svaret hedder det: »Ordningen skal dog også følges op af en

ændring af skattelovgivningen. Vi ser, at den bedste løsning for at imødegå

et enkelt års høsttab er at lave en skattemæssig udligning over en fire- til

seksårig periode«. Fremskridtspartiet er enig heri. Som nævnt ovenfor er

vi parate til at lette landbrugserhvervet for nogle af alle de byrder, som

erhvervet slæber rundt på, mod at erhvervet forsikrer sig selv. Noget for

noget er et godt gammelt handelsprincip.

De danske Landboforeninger, Dansk Erhvervsjordbrug, Landbrugsraadet og

Dansk Familielandbrug svarer samlet bl.a.: »Det er vores opfattelse, at

forsikringsselskaberne er yderst tilbageholdende med at tegne forsikringer,

der dækker naturkatastrofer«. Fremskridtspartiet skal som svar herpå

blot henvise til svaret fra Assurandør-Societetet nævnt ovenfor. Videre

ønskes der forbedrede muligheder for konsolidering, hvilket

Fremskridtspartiet da heller ikke er fremmed over for, blot

landbrugserhvervet bringes i en position, hvor erhvervet kan klare sig selv,

selv efter ugunstigt vejrlig, som der jo har været en del tilfælde af siden

1975. Fremskridtspartiet vil også gerne være med til at ændre

skattelovgivningen, så der kan blive bedre muligheder for at henlægge en del

af årets overskud til fremtidige investeringer og imødegåelse af driftstab,

blot skal en sådan ændring gælde for alle erhvervsdrivende.

Afslutningsvis vil Fremskridtspartiet bemærke, at hvor der er en vilje, er

der også en vej. Hvis Folketingets partier slutter op omkring

beslutningsforslaget, kan en fremsynet forsikringsordning etableres. Dette

står klart efter de svar, som er afgivet under udvalgsbehandlingen. Derfor

vil det ikke være klogt at afvise beslutningsforslaget, men derimod seriøst

at arbejde videre med forslaget, så Danmark i det mindste kunne blive

foregangsland med denne type forsikringer. Foråret så sagte kommer, det gør

forståelsen for dette beslutningsforslag også. På et eller andet tidspunkt

vil private forsikringstyper vinde indpas, også på landbrugsområdet. Det er

kun et spørgsmål om tid, før intentionerne i dette beslutningsforslag

vedtages.

Erling Christensen (S) Thomas Thors (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Dam

Kristensen (S) Svend Aage Jensen (CD) Henning Nielsen (S) nfmd. Henning

Gjellerod (S) Birthe Hansen (SF) Aage Frandsen (SF) Rønholt (KF) Grove (KF)

Mejdahl (V) Sønderby (V) fmd. Tørnæs (V) Niels Højland (FP) Hans

Larsen-Ledet (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter