1992 BTB 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATE FORSIKRINGER AF LANDBRUGETS AFGRØDER NR B 13 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til landbrugsministeren og justitsministeren, som disse har
besvaret skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse .
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .
Landbruget var i 1992 hårdt ramt af den varmeste sommer i mands minde. For
landbruget, der i mange år været spændt hårdt for, var sommerens varme og de
heraf følgende tab, dråben som fik bægret til at flyde over for mange
bedrifter.
Der rejste sig i sommerens løb krav fra landbrugets organisationer og fra
politisk side om omfattende hjælp til erhvervet. Landbruget ønskede kort sagt
tørkehjælp.
På baggrund af, at landbruget fik hjælp efter ugunstige vejrmæssige
forhold i årene 1975, 1976, 1983 og 1987, begyndte Fremskridtspartiet et
udredningsarbejde med nye alternative forslag, som permanent kunne afhjælpe
de tilbagevendende problemer med ugunstigt vejrlig.
Det karakteristiske ved alle tidligere hjælpeordninger efter usædvanligt
vejrlig har været, at ordningerne kun har været gældende for det pågældende
år, og at ordningerne ikke havde noget fremadrettet perspektiv. Alle
ordningerne bestod af lån.
Det spørgsmål, der står tilbage, nemlig hvad vil man gøre næste gang, der
bliver tørke, står stadig åbent og ubesvaret.
Det er et reelt spørgsmål at stille, og alle partier må erkende, at ingen
ved, hvornår der næste gang bliver tørke, og alle må erkende, at der ikke
findes løsninger for næste gang, landbruget bliver ramt af tørke.
Med beslutningsforslaget har mindretallet ønsket at tage hul på den debat,
der burde være en naturlig forlængelse af hjælpen til landbruget, nemlig:
Hvordan kan vi forhindre, at en tilsvarende situation opstår igen, og at
Læs alt
Folketinget nok engang bliver anmodet om hjælp?
Under udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget har justitsministeren
som svar på spørgsmål 1 og 2 oplyst, at der ikke med den nuværende lovgivning
er noget til hinder for, at private forsikringsselskaber kan udbyde private
forsikringer for landmænd eller andre til dækning af tab efter tørke.
Justitsministeren oplyser endvidere, at stormflodsordningen, der er
fastsat ved lov nr. 340 af 6. juni 1991 om erstatning for stormflodsskader,
ikke umiddelbart kan anvendes til en forsikring efter tørke, fordi
stormflodsordningen bygger på tvungne afgifter og derfor ikke kan opfattes
som en forsikringsordning, mens beslutningsforslaget bygger på frivillighed.
Justitsministeren bemærker, at hvis en ordning om høstforsikringer
gennemføres i Danmark, vil en sådan lovgivning efter Justitsministeriets
opfattelse ikke være i strid med folkeretlige eller EF-retlige forpligtelser.
Fremskridtspartiets bemærkninger hertil er, som det også klart fremgår af
beslutningsforslaget, at erfaringer fra andre lande skal indhentes, danske
forsikringsselskaber skal inddrages i hele arbejdet med udformingen af
ordningen, og at forslagsstillerne i øvrigt er åbne over for, hvordan de
nærmere forsikringsbetingelser skal udarbejdes. Hele meningen med et
beslutningsforslag er jo, at Folketinget kan vedtage de principper, som så på
et senere tidspunkt udformes i et lovforslag.
Udvalget har bedt landbrugsministeren spørge Assurandør-Societetet om,
hvorvidt det rent teknisk og praktisk kan lade sig gøre at udforme en
forsikringsordning som skitseret i forslaget. Assurandør-Societetet svarer på
spørgsmål 5 bl.a.: »Det er societetets umiddelbare vurdering, at det
rent teknisk og praktisk vil kunne lade sig gøre at udforme en
forsikringsordning mod høsttab som følge af usædvanligt vejrlig«.
Societetet bemærker, at der i dag ikke er nogen forsikringsselskaber, der har
vurderet, at høsttabsforsikringer kunne være et relevant forretningsområde.
»Dette skyldes efter societetets opfattelse primært, at der fra
landbrugets side ikke har været udtrykt ønske om sådanne forsikringer, og at
der i Danmark generelt ikke er tradition for at tegne tingsforsikringer mod
driftsmæssige risici«. Videre hedder det i svaret:
»Assurandør-Societetet står naturligvis til rådighed for eventuelle
indledende drøftelser med landbrugets organisationer«.
I svarene fra justitsministeren (svar på spørgsmål 1 og 2) og fra
Assurandør-Societetet (svar på spørgsmål 5) hedder det, at
stormflodslovgivningen ikke kan sammenlignes med en egentlig
forsikringsordning, da der er tale om en tvungen afgift på 10,00 kr. årligt
på alle forsikringspolicer, der dækker brand i fast ejendom eller løsøre. Der
kan derfor tænkes problemer i forbindelse med en frivillig ordning.
Fremskridtspartiets ide med at bruge stormflodsloven er primært at bruge
den samme model, som denne lov er bygget op omkring, nemlig med stormflodsråd
og stormflodsfond. For så vidt angår høstforsikringer ville organisationen
kunne varetages af et Høstforsikringsråd og ressourcerne kunne indgå i en
fond under rådet, Høstforsikringsfonden. Det daglige arbejde kunne foregå på
nogenlunde samme måde, som arbejdet foregår i dag i forbindelse med
administrationen af stormflodsloven.
Fremskridtspartiet har ved 1. behandlingen meddelt, at de i
beslutningsforslaget foreslåede finansieringsordninger kunne suppleres med
lettelser på en lang række af de omkostninger som landbruget har. Skatten på
produktionsjord kunne afskaffes eller i det mindste lettes.
Fremskridtspartiet har derfor gennem udvalget stillet spørgsmål 6 lydende:
»Ministeren bedes give en vurdering af, om det er teknisk muligt at
nedsætte de såkaldte jordskatter med et beløb svarende til den skønnede
præmie ved tegning af en privat høstforsikring, således at nettoudgiften for
landmanden bliver nogenlunde neutral?». Hertil svarer ministeren bl.a.:
»Det vil i princippet være teknisk muligt at nedsætte ejendomsskatten
med et beløb, der modsvarer forsikringspræmiens størrelse, hvis
forsikringspræmien ikke overstiger ejendomsskatten« (forsikringspræmiens
størrelse kendes p.t. ikke). Videre i svaret hedder det: »Dette kan
gøres enten ved en nedsættelse af grundskyldpromillen eller ved fradrag af et
fast kronebeløb. Det skal bemærkes, at en sådan nedsættelse vil betyde, at
ordningen tilføres offentlige midler. Jeg kan oplyse, at regeringen ikke har
planer herom«.
Fremskridtspartiets opfattelse i forbindelse med fremlæggelsen af dette
beslutningsforslag har været, at landbruget må bringes i en position, hvor
erhvervet har de bedste muligheder for at klare sig selv. Det er klart, at
hvis landbruget selv skal til at forsikre sig mod ugunstigt vejrlig, stiger
landmandens omkostninger. Folketinget kunne derfor afvikle en række af de
omkostninger, som landbruget har. Folketinget ville også efter princippet
»noget for noget« slippe for fremover at skulle tage stilling til
hjælp efter ugunstigt vejrlig til landbruget.
Fremskridtspartiets hovedformål med beslutningsforslaget er, at kommende
situationer med usædvanligt vejrlig kan løses uden om Folketinget.
Dette beslutningsforslag kunne være begyndelsen på vejen til en permanent
løsning, og efter Fremskridtspartiets opfattelse kunne Danmark være
foregangsland med vedtagelsen af dette beslutningsforslag.
Fremskridtspartiet har været inspireret af en rapport fra EF's økonomiske
og sociale udvalg, der den 20. januar 1992 har udgivet en informationsrapport
om EF-ordninger for afgrødeforsikringer i landbruget. Selv om rapporten ikke
indeholder en færdigstrikket løsning, der direkte kan overføres til danske
forhold, så er det alligevel Fremskridtspartiets indtryk, at den nævnte
rapport med fordel kan bruges som inspiration i det kommende arbejde med en
dansk løsning.
Landbrugsministeren oplyser da også som svar på spørgsmål 4, at nævnte
rapport ikke umiddelbart kan overføres til en dansk ordning, men efter
Fremskridtspartiets opfattelse kunne rapporten sagtens bruges til en nærmere
udredning af problemerne på området, og i samarbejde med
Assurandør-Societetet, som aktivt var med i udarbejdelsen af modellen for
stormflodsforsikringerne, kunne der opstilles en ny og fremsynet
forsikringsmodel på området.
Fremskridtspartiet havde i forbindelse med fremlæggelsen af
beslutningsforslaget håbet, at alle partier i Folketinget positivt ville
støtte forslaget i erkendelsen af, at der nu må etableres permanente
ordninger på dette tilbagevendende problem.
Fremskridtspartiet har igennem udvalget også bedt landbrugets
organisationer om at kommentere beslutningsforslaget (jf. spørgsmål 7).
Danmarks Landboungdom har bl.a. svaret: »Vi ser det derfor som en
fornuftig løsning, at der bliver mulighed for at indgå frivillige
forsikringer mellem den enkelte landmand og forsikringsselskaberne«.
Videre i svaret hedder det: »Ordningen skal dog også følges op af en
ændring af skattelovgivningen. Vi ser, at den bedste løsning for at imødegå
et enkelt års høsttab er at lave en skattemæssig udligning over en fire- til
seksårig periode«. Fremskridtspartiet er enig heri. Som nævnt ovenfor er
vi parate til at lette landbrugserhvervet for nogle af alle de byrder, som
erhvervet slæber rundt på, mod at erhvervet forsikrer sig selv. Noget for
noget er et godt gammelt handelsprincip.
De danske Landboforeninger, Dansk Erhvervsjordbrug, Landbrugsraadet og
Dansk Familielandbrug svarer samlet bl.a.: »Det er vores opfattelse, at
forsikringsselskaberne er yderst tilbageholdende med at tegne forsikringer,
der dækker naturkatastrofer«. Fremskridtspartiet skal som svar herpå
blot henvise til svaret fra Assurandør-Societetet nævnt ovenfor. Videre
ønskes der forbedrede muligheder for konsolidering, hvilket
Fremskridtspartiet da heller ikke er fremmed over for, blot
landbrugserhvervet bringes i en position, hvor erhvervet kan klare sig selv,
selv efter ugunstigt vejrlig, som der jo har været en del tilfælde af siden
1975. Fremskridtspartiet vil også gerne være med til at ændre
skattelovgivningen, så der kan blive bedre muligheder for at henlægge en del
af årets overskud til fremtidige investeringer og imødegåelse af driftstab,
blot skal en sådan ændring gælde for alle erhvervsdrivende.
Afslutningsvis vil Fremskridtspartiet bemærke, at hvor der er en vilje, er
der også en vej. Hvis Folketingets partier slutter op omkring
beslutningsforslaget, kan en fremsynet forsikringsordning etableres. Dette
står klart efter de svar, som er afgivet under udvalgsbehandlingen. Derfor
vil det ikke være klogt at afvise beslutningsforslaget, men derimod seriøst
at arbejde videre med forslaget, så Danmark i det mindste kunne blive
foregangsland med denne type forsikringer. Foråret så sagte kommer, det gør
forståelsen for dette beslutningsforslag også. På et eller andet tidspunkt
vil private forsikringstyper vinde indpas, også på landbrugsområdet. Det er
kun et spørgsmål om tid, før intentionerne i dette beslutningsforslag
vedtages.
Erling Christensen (S) Thomas Thors (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Dam
Kristensen (S) Svend Aage Jensen (CD) Henning Nielsen (S) nfmd. Henning
Gjellerod (S) Birthe Hansen (SF) Aage Frandsen (SF) Rønholt (KF) Grove (KF)
Mejdahl (V) Sønderby (V) fmd. Tørnæs (V) Niels Højland (FP) Hans
Larsen-Ledet (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 38 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VEDRØRENDE HØSTTABSLÅN TIL TØRKERAMTE JORDBRUGERE II. FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSTØTTE TIL LANDBRUGERE NR L 38 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 19. november 1992
- 1991 BR 5 BERETNING OM EN BÆREDYGTIG LANDBRUGSUDVIKLING (MILJØINITIATIVER) NR 5 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 24. januar 1992
- 1992 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATE FORSIKRINGER AF LANDBRUGETS AFGRØDER Retsinformation · 5. maj 1993
- 1987 BTL 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME NR L 27 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1988
- 1991 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL MILJØFORBEDRENDE INVESTERINGER I MINDRE LANDBRUG M.V. NR L 142 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 5. maj 1992
- 1992 BTL 190 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION OG LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER NR L 190 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 2. juli 1993