1991 BR 5 BERETNING OM EN BÆREDYGTIG LANDBRUGSUDVIKLING (MILJØINITIATIVER) NR 5 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indledning
Folketinget vedtog den 21. marts 1991 at nedsætte et udvalg på 17
medlemmer og et antal stedfortrædere til at behandle emner vedrørende en
bæredygtig landbrugsudvikling.
Udvalget har behandlet landbrugsministerens redegørelse nr. R 5 af 9.
april 1991 om handlingsplan for en bæredygtig udvikling af landbruget.
Redegørelsen blev behandlet i Folketinget den 17. april 1991, jf.
Folketingstidende 1990-91 (2. samling), forhandlingerne sp. 4748.
Udvalget fik i folketingsåret 1990-91 (2. samling) henvist et af
Socialistisk Folkeparti fremsat beslutningsforslag nr. B 68 om forbedret
anvendelse af husdyrgødning og formindsket forbrug af handelsgødning og af
bekæmpelsesmidler.
Udvalget har besluttet at afgive et antal delberetninger over de emner,
som er behandlet i handlingsplanen.
Denne beretning vedrører miljøinitiativerne.
Udvalget har afholdt 20 møder, herunder 1 heldagsmøde med oplæg fra 9
indbudte eksperter. Udvalget har modtaget mundtlige og/eller skriftlige
henvendelser fra:
Branchekoordineringsudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug,
Brancheudvalget for Frø,
Danmarks Landboungdom,
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Agrokemisk Forening,
Dansk Teknologisk Institut,
Danske Husmandsforeninger,
De Danske Landboforeninger,
Foreningen for Praktisk Økologi,
Fællesudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug,
Greenpeace,
Det Grønne Kontaktudvalg,
Læs alt
Henrik Storm Hansen,
Ulrich Kern-Hansen,
Kommunernes Landsforening,
Landbrugsraadet,
Landsforeningen af Danske Svineproducenter,
Landsforeningen Økologisk Jordbrug,
Landsudvalget for Vikarordninger,
NOAH,
Helle Schultz og Niels Stokholm,
Sydfyns Landbocenter,
Hans Otto Sørensen,
Tolvmandsforeningerne,
Vestsjællands Landboforening,
Vor Fælles Fremtid og
WUS, Solidaritet og Bistand.
Udvalget har stillet en række spørgsmål til henholdsvis
landbrugsministeren og miljøministeren, som har besvaret disse skriftligt og
i samråd.
Herudover har udvalget (sammen med Landbrugs- og Fiskeriudvalget) været
inviteret af Fællesudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug til et
studiebesøg om økologisk landbrug. Udvalget har også besøgt Høng
Landbrugsskole, hvor man bl.a. så demonstreret udstyr til gylleudbringning.
Dette besøg var tilrettelagt af De Danske Landboforeninger og Danske
Husmandsforeninger. Endelig har udvalget været på en studietur til Holland.
I Gødningshåndtering
1) Gødningsplan og -regnskab
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
finder, at der skal udarbejdes gødningsplaner på baggrund af udnyttelsesgrad
for husdyrgødning, kvælstofnormer, som justeres efter jordbundsforhold,
forfrugt og den årlige kvælstofprognose. Der angives areal og
afgrødesammensætning.
Et flertal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler følgende:
a) Gødningsplan og -regnskab skal udfærdiges på skema udarbejdet af eller
godkendt af Landbrugsministeriet. Der udarbejdes endvidere af
Landbrugsministeriet et nøgletalsskema.
b) Alle jordbrugere skal indsende et nøgletalsskema til Plantedirektoratet
een gang årligt.
Plantedirektoratet registrerer identifikation af bedrift og ejer samt
bedriftstype og nøgletal.
c) Plan og regnskab skal redegøre for bedriftens gødningsbehov og
-anvendelse.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) finder, at en gødningsplan og et gødningsregnskab efter de anviste
retningslinier er et nødvendigt redskab for opbygningen af et
kvote-/afgiftsforslag som foreslået i det af SF den 11. april 1991 fremsatte
beslutningsforslag nr. B 68, forslag til folketingsbeslutning om forbedret
anvendelse af husdyrgødning og formindsket forbrug af handelsgødning og af
bekæmpelsesmidler. Et sådant system vil medføre en ændring af den økonomisk
optimale N-norm til en økologisk norm, der således indebærer, at det ikke kan
betale sig at tilføre de sidste 20 pct. handelsgødning. Det forbedrer
endvidere »skyggeprisen« på husdyrgødning, hvilket vil give et
væsentligt incitament til bedre udnyttelse. Det vil give en sikker reduktion
af handelsgødningsforbruget. SF's forslag bygger således på et
»skelet« med gødningsplan og regnskab sammenkoblet med en styrende
afgift. Nødvendige miljøfremskridt sikres kun, dersom et sådant skelet og
kvoteberegning kobles sammen med SF's afgiftsforslag.
2) Tidspunkt for udarbejdelse af gødningsregnskab
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) udtaler følgende:
Gødningsregnskabet skal udarbejdes for året 1. august til 31. juli, og
nøgletalsskemaer skal være indsendt inden den 31. december, første gang for
året 1. august 1993 til 31. juli 1994 inden den 31. december 1994.
3) Gødningsbehov
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) finder endvidere, at gødningsbehovet opgøres på
grundlag af
- normtal (økonomisk optimum) udarbejdet af Landskontoret for Planteavl og
godkendt af Statens Planteavlsforsøg,
- normtallene korrigeres for udbytteniveau,
- normtallene korrigeres for årlige kvælstofprognoser, som udarbejdes om
foråret under hensyn til vinterens nedbørs- og temperaturforhold,
- normtal kan korrigeres på grundlag af individuelle forhold på bedriften.
Dette kræver begrundet konsulenterklæring.
Mindretallet finder, at der ved undladelse af at udarbejde gødningsplan
eller -regnskab eller af at indsende nøgletalsskema, forbrug af gødning ud
over behov efter fradrag af mindste husdyrgødningsudnyttelse kan iværksættes
sanktioner. Der foretages stikprøvekontrol på stedet.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
finder, at gødningsregnskabet allerede skal føres fra den 1. august 1992.
Mindretallet kan ikke acceptere opgørelsen over gødningsbehovet og henviser
til flertallets generelle betragtninger om gødningsplan og -regnskab, som SF
finder fuldt ud egnet.
4) Adfærdsafgift
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) udtaler, at der indføres en adfærdsregulerende afgift
på kvælstof i handelsgødning af en størrelsesorden, der vil sikre opnåelse af
anbefalingen fra konsensuskonferencens hovedkonklusion, der fastslår, at det
nuværende handelsgødningskvælstofforbrug skal nedsættes med 80.000-100.000
tons N. En afgift på 3 kr. pr. kg N vil sikre dette mål og samtidig sikre, at
de anbefalede normer og rutiner overholdes, så en bureaukratisk
kontrolordning kan undgås.
Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) foreslår, at provenuet ved den adfærdsregulerende afgift
tilbageføres fuldt ud. Tilbageførsel kan dels ske ved suspension af
ejendomsskatter på produktionsjord, dels som et ha-tilskud eller efter anden
metode fastsat efter forhandling med landbrugsorganisationer. Tilbageførsel
skal gå direkte til den enkelte landmand.
Beløbet svarende til promillepengene overføres fortsat til brug for den
animalske produktion. Amternes økonomi holdes uændreet.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) henviser igen til det af SF fremsatte beslutningsforslag nr. B 68
og lægger især vægt på, at denne styringsmodel med en kombination af
kvoteberegning og en styrende afgift giver færrest problemer med skævvridning
inden for landbrugserhvervet. SF kan dog også, som det fremgår af
ovenstående, tilslutte sig en helt generel afgift som foreslået af
Socialdemokratiet, dog forudsat at hele beløbet føres tilbage til den enkelte
landmand som et arealtilskud.
5) Udnyttelsesgrader og udbringningsregler
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
finder, at N-indholdet opgøres som dyreenheder gange standard N-indhold.
Landmanden kan vælge at bruge repræsentative analyser af N-indholdet.
Udnyttelsesgrad for gylle fastsættes således:
Fra 1. august 1993 - svinegylle 45 pct.,
- andet 40 pct.,
Fra 1. august 1997 - svinegylle 50 pct.,
- andet 45 pct.
derefter stigende, efter hvad der er teknisk muligt.
Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) finder, at der i plan og regnskab indregnes
husdyrgødningen ab lager (mødding) med de anførte udnyttelsesgrader.
Udbringningsregler
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
finder, at fast husdyrgødning ikke må udbringes om efteråret før 20. oktober
på arealer uden efterfølgende grøn mark, og fast husdyrgødning skal nedpløjes
umiddelbart efter udbringning.
Flertallet finder, at flydende husdyrgødning af miljømæssige og
kontrolmæssige grunde på længere sigt bør udbringes om foråret. Der foretages
senest i foråret 1997 en vurdering heraf.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at flydende husdyrgødning ikke må
udbringes fra:
1. juli 1993 - fra høst til 1. marts med undtagelse af vinterraps og
overvintrende græs i september. Dog kan der åbnes mulighed for, at der i
undtagelsestilfælde ved såning udbringes inden 1. marts.
Et andet mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at udbringning af flydende
husdyrgødning kan ske fra 1. februar (fortsat forbud mod udbringning på
frossen jord) til høst. Muligheden for udbringning til raps og græs i
september bevares.
6) Ammoniakfordampning
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
finder, at regeringen skal udarbejde en redegørelse til Folketinget om
fordampning fra stald og lager. Redegørelsen skal fremsendes inden den 1.
september 1992.
7) Harmoniregler
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
finder, at uanset om husdyrbruget reguleres efter bekendtgørelsen om
godkendelsespligtige virksomheder eller efter bekendtgørelse om
erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage, er forudsætningen, at
der er egnede arealer til opfyldelse af harmonikravene.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker, at de gældende regler i kapitel 5
i miljøbeskyttelsesloven (godkendelse af erhvervsmæssigt dyrehold på mere end
120 dyreenheder) opretholdes.
8) Besætningsstørrelse
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
opfordrer regeringen til i henhold til handlingsplanen senest den 1. maj 1992
at fremlægge en redegørelse for Folketinget om besætningsstørrelse på den
enkelte bedrift begrundet i miljømæssige og veterinære hensyn.
9) Tilskud til opbevaringskapacitet m.v.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
har noteret sig, at regeringen har fremsat forslag til forlængelse af
miljøstøtteloven, og at der her åbnes mulighed for tilskud til fællesanlæg og
biogasanlæg, i det omfang sådanne anlæg kan etableres veterinært forsvarligt.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) er for så
vidt angår gødning af den holdning, at hverken landmænd, private eller
kommuner og amter på deres jordarealer bør gødske jorden mere, end de
afgrøder og planter, der vokser på de pågældende arealer, kan omsætte,
hvilket medfører, at så meget som muligt af de næringsstoffer, der tilføres,
går til vækst af afgrøder og ikke til fordampning eller nedsivning.
Efter Fremskridtspartiets opfattelse har så godt som alle, der har med
jordbrug at gøre, denne holdning og målsætning, for det er jo også den mest
rentable.
Inden for landbrug og gartneri har de fleste udøvende været på grundskoler
eller har forbindelse med landbrugsorganisationer og landbrugskonsulenter. De
læser diverse fagblade og tidsskrifter, således at de er ret godt inde i
problemstillingerne, og er i dag disponeret for at afpasse mængden af tilført
gødning til afgrødens udnyttelsesgrad. Her tænkes på både fast og flydende
husdyrgødning og sammenblandingen, kaldet gylle, samt kunstgødning.
Fremskridtspartiet er imod, at landmænd skal udfylde diverse skemaer til
indsendelse i forbindelse med forskellige godkendelsesprocedurer. Vi er imod,
at der via lovgivningen opstilles tidsplaner for udkørsel af
næringsstofferne, og dette begrunder vi med (som det ovenfor er anført), at
landmænd af i dag har erhvervet sig så stor en viden, at de nøje følger, hvad
der (også økonomisk) er mest rentabelt. Hvad der er økonomisk bedst for
landmændene, er også det, der rent miljømæssigt er bedst, nemlig at kvælstof
og fosfor optages i planterne.
Endvidere er kravet om udfyldelse af bestemte skemaer til godkendelse i
direkte modstrid med regeringens målsætning om færre offentligt ansatte, idet
denne procedure ville kræve en forøget ansættelse af personer til at
kontrollere både skemaerne og landmændenes overholdelse af angivelserne på
disse.
Angående tidspunkterne for udbringning, kan eet tidspunkt være rigtigt det
ene år og et andet det næste afhængigt vejrforholdene (frost, nedbør, sol og
blæst) og af, hvilke afgrøder landmanden har på de forskellige marker, samt
af bundforholdene. Det vil altså sige, at ud over at der vil være forskel på
gødskningsforholdene fra år til år, vil der også være en kæmpedivergens fra
landsdel til landsdel på grund af forskellige jordbundsforhold og alt efter,
om der satses på planteavl eller på husdyr.
Alle disse forskellige forhold, som gælder for landbruget såvel som for
den øvrige befolkning, mener vi den danske landmand gennem generationer selv
har klaret på fortrinlig vis, og hans viden er i dag større, end den nogen
sinde har været. Landmandens bevidsthed herom samt hans tilskyndelse til at
være nænsom mod naturen er vidt fremskreden.
Fremskridtspartiet mener, at dette ikke er et område, der skal lovgives
om, idet landmanden ikke ubegrundet ville optage det som »formynderi og
bedreviden fra anden side«. Derfor går vi imod både tvungen
gødningsplan, tvungne udkørselstidspunkter og gødningsafgifter. Vi stoler på,
at landmanden selv laver sine planer og beregninger samt selv sørger for at
foretage gylleudkørsel i de mest gunstige perioder. Men naturligvis vil vi
ikke modsætte os, at en landmand frivilligt får udvirket gødningsplaner og
skemaer af sin konsulent, som netop mange landmænd i dag bruger det. Men vi
understreger, at dette skal ske på frivillig basis.
II Sprøjtemidler
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
indstiller, at forbruget af bekæmpelsesmidler skal reduceres i henhold til
handlingsplanen fra 1986.
Det er fortsat målet at reducere behandlingshyppigheden, og bortfald af
målsætningen om en halvering af behandlingshyppigheden forudsætter
udarbejdelse af mere miljørigtige og sikrere målekriterier. Der er behov for
en effektiv og hurtig indsats, herunder en skærpelse af kravene til
bekæmpelsesmidlernes miljøpåvirkning. Udvalget er i øvrigt bekendt med alm.
del - bilag 28, pkt. 13.
Regeringen opfordres til senest den 1. juli 1992 at fremlægge en
redegørelse for mulighederne for at fastlægge sådanne målkriterier og for
gennem en fremskyndelse af den igangværende revurdering at opnå en hurtigere
virkning af de skærpede krav til bekæmpelsesmidler.
Flertallet opfordrer til, at den frivillige undervisning efter
bekendtgørelse om undervisning af erhvervsmæssige brugere af
bekæmpelsesmidler gøres obligatorisk, jf. miljøministerens svar på spørgsmål
28. Flertallet peger på muligheden for finansiering af denne undervisning via
det provenu, der kommer gennem opkrævningen af afgiften på bekæmpelsesmidler.
Flertallet noterer sig, at regeringen vil tage kemikalieloven op til
revison blandt andet med henblik på udvidelse af kriterierne for
anvendelsesmuligheder af afgift på bekæmpelsesmidlerne.
Flertallet ønsker endvidere at pege på, at kriteriet
»væsentlighed« i kemikalieloven tages op til revision.
Flertallet opfordrer regeringen til at fremsætte de nødvendige forslag om
revision af kemikalieloven senest oktober 1992.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler, at
de holdninger, Fremskridtspartiet har givet udtryk for om gødningsforhold,
kan mindretallet overføre til anvendelse af sprøjtemidler. Mindretallet ved,
at landmændene på grund af lovgivningen allerede nu har sørget for at have
mange flere grønne marker end før i den hensigt at kunne holde på
kvælstoffet. Dette forhindrer til gengæld, at man som før i tiden kan harve
markerne lige efter høst, mens jorden er tør, så ukrudtet på denne måde
fjernes. Med de mange flere grønne marker og vinterafgrøder optrappes behovet
for at sprøjte uønskede vækstarter bort.
Mindretallet nærer ikke bekymring for, at der bliver sprøjtet uhæmmet, som
det måske var tendensen for 5-10 år siden, hvor kendskabet til
sprøjtemidlerne ikke var så udbredt. Men også her har landmænd og gartnere i
dag, både via deres konsulenter og via fabrikanter af ukrudts- og
insektbekæmpelsesmidler, fået relevante oplysninger om eksakte behov.
Endvidere vil landmanden, da han er prisbevidst, normalt kun bruge det
kvantum af midlerne, der er behov for, samt gøre det på de korrekte
tidspunkter. Ligeledes her mener vi, at den mængde råd og vejledning, der er
påkrævet, allerede forefindes. Hvis der skal vedtages reguleringsinitiativer
på disse områder, må det ske på ensartede vilkår for alle EF-lande, for i det
tilfælde, at Danmark ensidigt pålægger sit landbrug (som i forvejen er EF's
mest forgældede) yderligere restriktioner, bliver dansk landbrugs
konkurrencedygtighed endnu en gang svækket.
III Beskyttelse af grundvand i særligt følsomme områder og anden
naturbeskyttelse
Et flertal (udvalget med undtagelse Fremskridtspartiets medlem)
indstiller, jf. handlingsplanen, at ca. 50.000 ha miljøfølsomme områder i
Nordjyllands, Viborg og Århus Amter undtages med henblik på at reducere
gødskning og sprøjtning tilstrækkeligt til at opnå den påkrævede reduktion i
udvaskningen fra rodzonen. Landbrugsministeren orienterer udvalget om,
hvordan og hvornår indsatsen påbegyndes og forventes gennemført.
Der arbejdes på, at landmændene kan få tilskud til etablering af 6-rækkede
løvfældende læhegn.
Der opfordres til, at der iværksættes pilotprojekter om denitrifikation i
engarealer, og at regeringen orienterer udvalget om, hvornår og hvordan disse
projekter påbegyndes, og hvorledes resultaterne kan videreudvikles.
Endelig opfordres regeringen til at arbejde for, at EF's fremtidige
landbrugs-/miljøordninger og ekstensiveringsordninger kan anvendes til
omlægning, fremme af økologisk landbrug, udtagning af miljøfølsomme områder
og til etablering af læhegn.
IV Økologi
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
indstiller, at forskning i økologisk jordbrug styrkes i 1992.
Regeringen fremlægger for Folketinget en 3-årig plan indeholdende de
overordnede retningslinier for forskning i økologisk jordbrug senest 1.
oktober 1992.
Landbrugsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at det forventes,
at alle ansøgninger om omlægning til økologisk drift imødekommes.
Udvalget forudsætter, at for de områder, der ikke direkte er omtalt i
denne beretning, fastholdes regeringens plan for en bæredygtig udvikling af
landbruget og vandmiljøplanens målsætninger for reduktioner.
P.u.v.
Bjørn Westh
formand
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 59 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF ET FOLKETINGSUDVALG VEDRØRENDE EN BÆREDYGTIG LANDBRUGSUDVIKLING Retsinformation · 21. marts 1991
- 1991 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL MILJØFORBEDRENDE INVESTERINGER I MINDRE LANDBRUG M.V. NR L 142 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 5. maj 1992
- 1995 BSF 121 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORMINDSKELSE AF KVÆLSTOFUDVASKNINGEN FRA LANDBRUGET Retsinformation · 29. marts 1996
- Service, reparation og vedligeholdelse af blødgøringsanlæg ikke omfattet af BoligJobordningen SKM-databasen · 28. maj 2026
- 1992 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LÆHEGN SAMT OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN Retsinformation · 2. juli 1993
- Landsrettens dom stadfæstes Domsdatabasen · 4. juni 2019