1991 BTB 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR INDFRIELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 547 MIO. KR. FOR EN RÆKKE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS UBEBYGGEDE GRUNDE NR B 27 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse
heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) forslaget til forkastelse.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
forslaget til vedtagelse uændret.
Mindretallet ønsker at udtale følgende:
Det er fremgået af hele behandlingen af dette forslag, fra 1. behandling
gennem udvalgsarbejdet til betænkningsafgivelsen, at Folketingets øvrige
partier alene har det mål at få sagen ekspederet hurtigst muligt og med
mindst mulig oplysning og indsigt.
Det bemærkelsesværdige er, at havde det været en sag om alle andre emner
til et tilsvarende beløb over en halv milliard kr., var sagen næppe gået så
ubemærket gennem Folketinget.
Fremskridtspartiet mener ganske enkelt, at det er en skændsel, at alle
partier tilsyneladende er fuldstændig uinteresserede i, at skatteyderne nu
kommer til at betale 547 mio. kr. for en politisk fadæse i 1982 og 1983. Man
vælger endda at betale pengene så snedigt, at der ikke er tale om en egentlig
synlig driftsbevilling. Derimod tages pengene fra Statens Bygge- og
Boligfond. At det så har den direkte konsekvens, at statens samlede regnskab
»bare« bliver forringet med en halv milliard, er der nok ingen der
opdager.
Fremskridtspartiet har fremsat dette beslutningsforslag for at få
bevillingen standset, således at boligministeren ikke udsteder checken den
31. december i år. Fremskridtspartiet mener, at en sag af denne størrelse
ikke bare skal ekspederes, men undersøges grundigt i alle hjørner, således at
der kan skabes absolut klarhed om sagsforløb, ansvarsplacering og eventuelle
Læs alt
muligheder for reduktion af statens forpligtelser.
I mange andre sager jagter politikere fra Folketingets øvrige partier
gerne en million eller mindre for at få presseomtale og opmærksomhed. De
selvsamme politikere er foruroligende tavse i denne sag. Hvorfor er der ingen
opponering mod at brænde den halve milliard af? Hvilke ømme tæer og røde ører
hersker der, siden denne sag bare skal presses igennem Folketinget uden en
egentlig grundig behandling?
Der er under udvalgsbehandlingen stillet 36 spørgsmål i sagen, langt
hovedparten er stillet af Fremskridtspartiet. Ministeriet har været særdeles
sparsom med svar, hvorfor? Er det mon, fordi man blot ønsker at få sagen
hurtigst muligt gennem Folketinget og derfor mest opfatter
Fremskridtspartiets spørgsmål og indvendinger som irriterende småsten på den
brede politiske landevej, hvorpå dette projekt gerne skal køre?
Fremskridtspartiet er langtfra tilfreds med de svar, udvalget har fået.
Imidlertid har et flertal i udvalget valgt, at der skal afgives betænkning
den 12. december 1991 kl. 19.00. Det er slut med at stille spørgsmål, og
sagen skal videre.
Fremskridtspartiet mener, at Boligministeriet gennem de seneste 10 år har
været alt for passivt i sit forsøg på at få reduceret statens forpligtelse,
men hvorfor nedbringe garantien, når 3,7 mio. skatteydere bare kan betale?
Også boligselskaberne har haft en behagelig sovepude i form af aktstykket
fra 1983, og den har de blundet på i over 9 år, før der foretages symbolske
tiltag for at holde alibiet i orden. Denne sag viser, hvor dødsensfarligt det
er, at staten giver garantier og kautioner.
Garantier og kautioner giver ansvarsforflygtigelse og manglende økonomisk
bevidsthed.
Men det er dyre lærepenge, at det skal koste over en halv milliard kroner.
Om 10 år eller måske før vil der desværre nok kunne dukke endnu større
skandaler frem, efterhånden som de mange statsejede aktieselskaber går
konkurs og dermed bringer de mange statsgarantier til indfrielse.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn
Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen
(SF) Pelle Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF)
John Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP)
nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 2:
Hvorledes er sagen blevet fulgt op af de skiftende ministre?
De forskellige tiltag bedes opgjort for hver minister.
Svar:
I aktstykke 182 er det anført, at Boligministeriet har til hensigt at
nedsætte en såkaldt statusgruppe for hvert enkelt boligselskab, der har
arealer under garantiordningen, med henblik på at undersøge mulighederne for
de enkelte arealers anvendelse og eventuelle afhændelse. Det fremgår
endvidere af aktstykket, at statusgruppen mindst een gang årligt vil drøfte
de indkomne oplysninger vedrørende ejendomsmarkedet i det pågældende område,
bebyggelsesmuligheder etc.
På baggrund heraf har der efter meddelelsen af de endelige garantitilsagn
i december 1983, første gang i marts 1984, været afholdt 8 statusgruppemøder
med de involverede parter, nemlig banken, boligselskaberne og
Boligselskabernes Landsbyggefond. Det sidste statusgruppemøde blev afholdt i
november 1990. I 1991 har der i forbindelse med overvejelserne omkring
forlængelse af garantiordningen været afholdt en række møder med de
implicerede parter, hvor såvel bebyggelses- som salgsmuligheder har indtaget
en central rolle.
Det har på disse møder først og fremmest været bebyggelsesmulighederne for
almennyttigt byggeri, der har været drøftet. Jeg skal herom henvise til
besvarelsen af spørgsmål 3.
I takt med, at det har stået klart, at andre af arealerne ikke kunne
forventes bebygget inden garantiens udløb, har Bygge- og Boligstyrelsen på
disse møder spurgt Handelsbanken, nu Den Danske Bank, og boligselskaberne, om
man havde kendskab til mulige købere. Det har været styrelsens opfattelse, at
hvis der overhovedet var potentielle købere, der ville give en rimelig pris,
ville disse være kendt af parterne.
Jeg kan endvidere oplyse, at i det omfang der har foreligget konkrete
ansøgninger om salg, er disse - uanset til hvilket formål jorden skulle
anvendes - blevet imødekommet af Bygge- og Boligstyrelsen og
Finansministeriet.
For Torstorps og Kalundborggrundens vedkommende har DAB løbende rettet
henvendelse til potentielle køberemner med henblik på at søge arealerne
afhændet. Der er således afhændet betydelige arealer til forskellige
entreprenørfirmaer med henblik på opførelse af private andelsboliger.
Ligeledes er der afhændet arealer til kommunale formål.
For de øvrige usolgte grunde har KAB sidste år ladet udarbejde
salgsprospekter hos en ejendomsmægler med henblik på salg. Forsøg på at
afhænde yderligere arealer med henblik på opførelse af private andelsboliger
er strandet på grund af manglende efterspørgsel.
Det har således under alle boligministre siden tiltrædelsen af aktstykke
182 løbende været vurderet, om arealerne kunne afhændes med henblik på
bebyggelse af almennyttigt byggeri eller til andre formål.
Spørgsmål 5:
Det ønskes oplyst, hvem der var Boligministeriets grundpriskonsulent, og i
hvilke andre situationer grundpriskonsulenten har været anvendt.
Findes der fortsat en stilling som grundpriskonsulent?
Svar:
Frem til den 1. august 1983 fungerede nu afdøde H. Birch-Jensen ansat i
Statsskattedirektoratet som Boligministeriets grundpriskonsulent, hvorefter
opgaven blev overtaget af Mogens Nielsen, som er ansat ved Told- og
Skatteregion 2, der varetager Told- og Skattestyrelsens praktiske
vurderingsopgaver. Mogens Nielsen fungerer stadig som ministeriets
grundpriskonsulent.
Ud over at bistå Boligministeriet i sagen vedrørende de statsgaranterede
arealer har grundpriskonsulenten løbende været inddraget i Bygge- og
Boligstyrelsens sagsbehandling af støttet boligbyggeri, idet
grundpriskonsulentens udtalelse indhentes i alle sager, hvor der er tale om
kommunalt salg af ejendomme/grunde til bygherrer af støttet boligbyggeri.
Med decentraliseringen til kommunerne af støttesagsbehandlingen for
støttet boligbyggeri efter boligbyggeriloven pr. 1. januar 1992 ophører
ordningen.
Ligeledes har grundpriskonsulenten frem til foråret 1990 været inddraget
ved salg mellem almennyttige afdelinger. Ved lov om ændring af lov om
boligbyggeri m.fl., som vedtoges den 17. april 1990, blev kompetencen til
godkendelse i sådanne sager overdraget til kommunerne.
Endelig har Boligministeriets grundpriskonsulent på tilsvarende måde været
inddraget i fastsættelse af ejendomspriser i forbindelse med overtagelse af
ejendomme til sanering samt opgørelse af sanerede ejendommes værdi efter
saneringens gennemførelse. Denne bistand er stort set ophørt efter den 1.
januar 1990, hvor kompetencen til at afslutte saneringsplaner efter
saneringsloven blev uddelegeret til kommunerne.
Det bemærkes, at salg af ejendomme til ældreboligbyggeri ikke har været
omfattet af ordningen. Al sagsbehandling vedrørende ældreboligbyggeri har fra
ældreboliglovens ikrafttræden den 1. juli 1987 været overladt til de enkelte
kommunalbestyrelser.
Spørgsmål 9:
Der ønskes redegjort for, hvorvidt de berørte lejere ville have været
sikret, ved at man havde udbetalt 135 mio. kr. dengang. Hvad havde
nutidsværdien været af de 135 mio. kr.?
Svar:
I et brev af 22. april 1982 til Folketingets boligudvalg oplyste daværende
boligminister Erling Olsen, at KAB's lejere i tilfælde af moderselskabets
konkurs måtte lade i alt ca. 135 mio. kr. indgå i konkursboet. Af et med
brevet vedlagt notat af samme dato udarbejdet af KAB's økonomiafdeling
vedrørende KAB's forvaltning af almennyttige boligselskabers ledige midler
fremgår det, at beløbet vedrører udlån, som KAB pr. 31. marts 1982 havde ydet
til almennyttige afdelinger.
Såfremt staten havde udbetalt 135 mio. kr. i 1982, måtte beløbet
lånefinansieres ved yderligere udstedelse af statspapirer. Nutidsværdien af
de 135 mio. kr., dvs. lånets hovedstol med tillæg af rentes rente frem til i
dag, ville udgøre et beløb i størrelsesordenen 410 mio. kr., hvis
finansieringen var sket på basis af den årlige, gennemsnitlige effektive
statsobligationsrente, dvs. et variabelt forrentet lån med en årlig
rentetilpasning. Var finansieringen derimod sket med et fastforrentet,
stående lån i 1982-renteniveauet, ville beløbet have været godt 800 mio. kr.
Spørgsmål 14:
Vil Boligselskabernes Landsbyggefond kunne pålægges betaling af en større
del af garantiforpligtelsen end de godt 25 mio. kr.?
Svar:
Det fremgår af aktstykkerne fra 1982 og 1983, at Boligselskabernes
Landsbyggefond ikke kan pålægges at betale mere end 30 mio. kr. i alt. Dette
beløb blev fastlagt på baggrund af en aftale mellem Boligministeriet og
Boligselskabernes Landsbyggefond.
Landsbyggefonden har i forbindelse med de hidtidige garantiudløsninger
godtgjort staten 5.225.094 kr. og vil derfor alene kunne afkræves 24.774.906
kr. i forbindelse med udløsning af de resterende garantiforpligtelser.
Spørgsmål 18:
Hvorfor ønsker regeringen at afhænde de 10 byggegrunde inden for de næste
3 år? Er der ikke udsigt til bedre pris, såfremt man venter?
Svar:
Da staten skal afholde ventetidsomkostninger på grundene i form af skatter
og afgifter i den periode, hvor grundene ligger hen, ønskes grundene afhændet
inden for et kortere tidsrum. Samtidig ønskes grundene solgt under hensyn til
opnåelse af en forsvarlig salgssum. En øjeblikkelig afhændelse af grundene
kunne bevirke, at staten opnår et lavt salgsprovenu. Med henblik på at
reducere statens ventetidsomkostninger samt undgå, at statens provenu ved
salg af grundene bliver for lavt, søges grundene afhændet inden for en
tidshorisont på 3 år.
Staten ønsker naturligvis ikke at ligge inde med grundene længere end
højst nødvendigt, og grundene vil derfor blive tilstræbt afhændet inden for
de næste 3 år og snarest muligt, såfremt staten kan opnå en fordelagtig
salgspris.
Spørgsmål 21:
Hvad vil konsekvensen være, såfremt staten ikke betaler de 547 mio. kr.
den 31. december 1991?
Svar:
Det må påregnes, at boligselskaberne eller de, til hvem fordringerne er
transporteret, i så fald vil anlægge sag mod staten v/Boligministeriet med
henblik på at opnå dom for statens forpligtelse til at betale beløbet. Det er
utvivlsomt, at staten vil blive dømt til at betale.
Spørgsmål 30: Ad svaret på spørgsmål 9 (bilag 6).
Ville udbetaling af 135 mio. kr. dengang have sikret lejerne fuldt ud?
Svar:
Med henvisning til det i besvarelsen af spørgsmål 9 omtalte brev af 22.
april 1982 må det antages, at en udbetaling af 135 mio. kr. dengang antagelig
havde sikret lejerne fuldt ud. Der erindres om, at en sådan udbetaling med
rentes rente i dag ville svare til en statsudgift på mellem 400 og 800 mio.
kr., jf. mit svar på spørgsmål 9.
Spørgsmål 31: Ad svaret på spørgsmål 18 (bilag 6).
Det fremgår, at de såkaldte ventetidsomkostninger af skatter og afgifter
vil kræve, at staten afhænder grundene inden for 3 år.
Hvorledes kan den offentlige sektor få udgifter herved, skatter og
afgifter er jo en offentlig indtægt?
Svar:
Det er korrekt, at statens udgifter til ventetidsomkostninger i form af
skatter og afgifter modsvares af offentlige indtægter. I dette tilfælde
indtægter i de kommuner, hvori grundene er beliggende. Så længe staten ligger
inde med grundene, vil der således være tale om betaling mellem offentlige
myndigheder.
Så snart grundene afhændes, vil de statslige udgifter til
ventetidsomkostninger imidlertid overgå til den ny ejer, som typisk vil være
fra den private sektor, således at de offentlige indtægter opretholdes, mens
de offentlige udgifter bortfalder. Der vil derfor være tale om et samlet
»indtægtstab« for det offentlige i perioden, indtil grundene er
afhændet.
Spørgsmål 32: Ad svaret på spørgsmål 18 (bilag 6).
Hvad regner ministeren med at en fordelagtig salgspris vil være, og
hvordan efterprøves fordelagtigheden?
Svar:
Det fremgår af aktstykke nr. 46, at handelsværdien af de grunde, hvor
staten indtræder som panthaver, med nogen usikkerhed skønnes til 20-25 mio.
kr. ud fra samme vurderingsmæssige kriterier som anført for Torstorparealet.
Vurderingen er nærmere uddybet i besvarelsen af spørgsmål 7.
Når der foreligger et købstilbud, vil dette blive vurderet af
grundpriskonsulenten, og i det omfang han finder, det svarer til værdien i
handel og vandel, vil ansøgning om godkendelse blive forelagt
Finansministeriet, ligesom salget skal godkendes af Boligministeriet (Bygge-
og Boligstyrelsen).
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 109 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM STATENS BYGGE- OG BOLIGFOND NR L 109 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 9. januar 1992
- 1991 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR INDFRIELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 547 MIO. KR. FOR EN RÆKKE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS UBEBYGGEDE GRUNDE Retsinformation · 26. november 1991
- 1990 BTL 90 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE. UDDELEGERING TIL KOMMUNERNE AF BEHANDLINGEN AF DEN ENKELTE STØTTESAG M.V.) NR L 90 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 9. april 1991
- 1991 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM STATENS BYGGE- OG BOLIGFOND Retsinformation · 27. december 1991
- 1992 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. I HELÅRSBOLIGER OG LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (UDVIDEDE TILSKUDSMULIGHEDER) NR L 142 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1989 BTL 91 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (KVOTER FOR 1990, ÆNDRET FINANSIERING AF DET STØTTEDE BOLIGBYGGERI OG AF BYFORNYELSESARBEJDER M.V.) NR L 91 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990