Spring til indhold

Retsinformation

1991 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR INDFRIELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 547 MIO. KR. FOR EN RÆKKE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS UBEBYGGEDE GRUNDE

1991/1 BSF 27Beslutningsforslag som fremsatFolketinget26. november 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer boligministeren til at trække aktstykke nr. 46

i folketingsåret 1991-92 tilbage fra Finansudvalget.

I aktstykket søger ministeren om tilslutning til at anvende 547 mio. kr.

til indfrielse af en statsgaranti for en række almennyttige boligselskaber.

Ministerens ansøgning er afledt af afgivne garantiforpligtelser i henholdsvis

1982 og 1983, hvor et flertal i Folketingets Finansudvalg vedtog aktstykkerne

nr. 295 og nr. 182. Den samlede statslige garantisum skal indfries pr. 31.

december 1991. Værdien af de byggegrunde, der er stillet garanti for, er

opgjort til en nutidsværdi af 26,3 mio. kr.

Bemærkninger til forslaget

Den 26. april 1982 søgte den daværende socialdemokratiske boligminister

Erling Olsen med aktstykke nr. 295 Folketingets Finansudvalg om hjemmel til

at yde garanti for tab på grundsummer for 21 grundarealer, der er erhvervet

af almennyttige boligselskaber. Den samlede garantisum var på 510.036.800 kr.

For ansøgningen stemte S, SF, CD og VS. Imod stemte KF, V, FP, RV og KRF.

Forud for vedtagelsen i Finansudvalget havde Folketinget oplevet den

utraditionelle fremgangsmåde, at boligministeren fremsatte et

beslutningsforslag, nr. B 8 af 29. april 1982 (forslag til

folketingsbeslutning om opfordring til at opretholde aktstykke nr. 295 til

Finansudvalget vedrørende garantier for grundkøbesummen), hvis indhold var en

opfordring til, at samme boligminister skulle opretholde sit aktstykke i

Finansudvalget.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget hed det:

»Formålet med den foreslåede garantiordning er, at man vil søge at

hjælpe de boligselskaber, der i slutningen af 1960'erne erhvervede

byggegrunde med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri, men som på

grund af den dem uforskyldte almindelige afmatning i nybyggeriet i de seneste

år har måttet se i øjnene, at grundudgifterne på de endnu ubebyggede grunde i

den forløbne ventetid som følge af det høje renteniveau er steget og for hver

dag stiger i et sådant omfang, at der er opstået risiko for, at det ikke på

Læs alt

længere sigt vil være økonomisk muligt at bygge på grundene.«

Når boligministeren valgte at fremsætte et beslutningsforslag om at

opretholde sit eget aktstykke, skyldtes det, at de pågældende almennyttige

boligselskaber var ved at gå konkurs. Det var en regulær politisk bestemt

redningsaktion for en række boligselskaber med tætte tilknytninger til

Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen.

Problemet var imidlertid, at grundene overhovedet ikke var det værd, som

boligselskaberne stod og manglede i kapital. Grundene var vurderet ved 17.

almindelige vurdering til i alt at være 139.151.600 kr. værd. Da

boligselskaberne havde brug for langt større beløb, blev en af

Boligministeriets grundpriskonsulenter sendt på inspektion af byggegrundene.

Derefter blev de vurderet til at være 512.609.900 kr. værd. De blev dog

bogført til en værdi af 598.437.342 kr. - altså en stigning på 430 pct.!

Det er dog en gennemsnitsvurdering. Flere af opskrivningerne var langt

større. Afd. Gammelsø i Høje-Tåstrup fik en opskrivning fra 10,3 mio. kr. til

113,6 mio. kr., Karlstrup Boligselskab fik en opskrivning fra 2,7 mio. kr.

til 24,5 mio. kr., og Arbejdernes Andelsboligforening, Århus, fik en

opskrivning fra 244.800 kr. til 12,6 mio. kr.

I dag ved vi, at staten kommer til at overtage de 10 byggegrunde, og den

nuværende boligminister Svend Erik Hovmand (V) vurderer, at man over 3 år kan

sælge grundene for 20-25 mio. kr.

Der er næppe tvivl om, at den anvendte fremgangsmåde er dybt kritisabel.

Al samfundsøkonomi vil bryde sammen, hvis virksomheder i økonomiske problemer

kan henvende sig til staten og få en kommissær til at lave en opskrevet

vurdering af tilfældige aktiver.

Havde en privat virksomhed brugt samme fremgangsmåde, ville både

bagmandspoliti, Told og Skat og alt, hvad der kan kravle og gå af

socialister, udnævne det til fup og kapitalistisk svindel. Strafferammen for

en sådan privat fidusmager vil være betydelig. Nu var det imidlertid ikke en

privat virksomhed, men derimod en af »familien«. De

socialdemokratisk dominerede boligselskaber er en del af den højtbesungne

»arbejderbevægelse« og har som sådan gennem årene tiltaget sig

mangen en særstatus. Intet var således lettere end at få et andet

»familiemedlem«, en socialdemokratisk boligminister, til at

gennemføre denne totalt fiktive bogføring.

Efter udskiftning på ministerrækken blev det firkløverregeringens første

boligminister, Niels Bollmann (CD), som med et aktstykke, nr. 182 af 18.

februar 1983, skulle rette aftalen med boligselskaberne til. Det blev nu

præciseret, at garantien vil komme til udbetaling den 31. december 1991 for

så vidt angår de byggegrunde, der til den tid endnu ikke er bebygget. Og at

det nu ikke var 22 grunde, men 15 grunde. Arealerne havde nu ikke længere en

værdi på 512.609.900 kr., men derimod 440.463.100 kr.

Dog blev det fastholdt, at der gennem årene ville påløbe

»venteomkostninger«, hvorved statens garanti kan komme højere op.

Vi ved nu fra det aktuelle aktstykke, at det, staten skal indfri, er en sum

på 547 mio. kr.

Aktstykke nr. 182 fra 1983 blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg med

undtagelse af FP og RV, der begge stemte imod.

Sagen er langt mere alvorlig, end de 550 mio. kr. umiddelbart giver udtryk

for. Allerede under behandlingen af beslutningsforslag nr. B 8, fremsat den

29. april 1982, fremkom der mange interessante betragtninger om rækkevidden

af garantiordningen. Alle nedenstående omtaler af indlæg er hentet fra

Folketingets forhandlinger 1981-82 (2. samling), spalte 6485 til 6530 og 6954

til 6982.

Albertsen (S) gjorde det klart, at det er demokratiets pligt at gribe ind

med støtte, når grupper i samfundet bliver udsat for katastrofer. Albertsen

mente, at det fortrinsvis er en ordning, som skal hjælpe beboerne i de

almennyttige selskaber. Dertil må siges, at definitionen af

»katastrofe« er særdeles vidtløftig. Ingen af beboerne smides jo på

gaden. Hvis boligselskaberne går konkurs som følge af økonomisk

misforvaltning, betyder det jo blot, at en ny ejer overtager ejendommene. Den

nye ejer vil selvfølgelig lade lejemålene løbe videre, eftersom den nye ejer

er interesseret i fortsatte lejeindtægter.

Lejerne vil aldrig blive udsat for en »katastrofe«. Lejerne

ville maksimalt komme til at miste deres indskud og eventuelt forudbetalt

leje. Det havde man en opgørelse over omfanget af. Såfremt man valgte at

varetage lejernes interesser, var statens udgift på maksimalt 135 mio. kr. I

stedet gav man en garanti på næsten 600 mio. kr., der nu er kommet til

udbetaling med 550 mio. kr. Man ville altså tjene helt andre formål. For det

første ville det jo være et stort prestigetab for arbejderbevægelsen, om 10

eller flere boligselskaber gik konkurs. For det andet ville man redde den

daværende Handelsbank.

Men banken havde jo blot handlet dybt uansvarligt i sin overbelåning af de

tomme byggegrunde. Den havde med andre ord selv ansvaret for eventuelle tab.

Og siden hvornår er det blevet en folketingsopgave at bruge skatteyderpenge

på at redde banker, som dummer sig?

Palle Simonsen (KF) gjorde opmærksom på, at ingen kender konsekvenserne af

garantiordningen. Han fastslog, at staten i yderste nødstilfælde kan komme

til at skulle betale 250-300 mio. kr. Vi ved nu i dag, at statsgarantien blev

på det dobbelte, nemlig 550 mio. kr. De konservative kunne ikke støtte

ordningen.

Fogh Rasmussen (V) gjorde opmærksom på, at en del af grundarealerne aldrig

vil blive udnyttet til almennyttig bebyggelse. Venstre kunne ikke støtte

ordningen. Venstre advarede direkte mod ordningen med særdeles

velargumenterede begrundelser.

Dræbye (RV) gjorde opmærksom på det aldeles uforståelige i, at man yder

garantier på op til 8 gange så store summer som værdiansættelsen ved 17.

almindelige vurdering.

Mimi Stilling Jakobsen (CD) sagde bl.a.: »Men i dag er der ikke andre

muligheder for at udtrykke sin gode vilje end ved at stemme for

beslutningsforslaget og for aktstykket og for at sige: vi har taget både

seler og livrem på« og videre ». . . at vi selvfølgelig heller ikke

ønsker at kaste gode penge efter dårlige. Vi ønsker ikke bare at fylde penge

i et hul og det så viser sig, at det ikke kan køre alligevel.« Mimi

Jakobsen beklagede, at der ikke er andre muligheder end statsgarantien, hvis

lejerne skal sikres. Men det var der, nemlig løsningen med de 135 mio. kr.

Boligministeren (Erling Olsen (S)) oplyste, at boligselskaberne er

insolvente og alene garantien kan gøre dem solvente igen. Man indføjede dog

en bestemmelse om, at man kun vil yde garanti til selskaber, der minimum

opnår solvens, når garantien ydes.

Ministeren oplyste også, at ved en eventuel betalingsstandsning i

boligselskaberne ». . . er det da rigtigt, at der juridisk ikke sker så

meget«, men det er for ikke at skabe utryghed hos beboerne, man vil lade

staten indgå i garantiforpligtelsen. Der er med andre ord ikke belæg for

påstanden om, at beboerne vil ryge ud. Det er alene for at undgå en dårlig

stemning omkring de socialdemokratiske boligselskaber.

Fogh Rasmussen (V) gjorde opmærksom på, at SV-regeringen i forbindelse med

en eksportgaranti for B & W havde fået klar besked om, at en regering og

ministrene kunne gøres personligt ansvarlige for hæftelser pålagt staten,

såfremt selskaberne allerede er insolvente på det tidspunkt, hvor garantien

ydes.

Og her har vi en af mulighederne for, hvordan de 550 mio. kr. skal

udredes. De pågældende ministre - eller måske mere retfærdigt - politikerne

bag flertallet for statsgarantien skal gøres personligt ansvarlige for de 550

mio. kr.

Boligministeren oplyste, at garantien ikke »behøver« at koste

staten een øre. Og at det blot gælder om, at boligselskaberne kommer i gang

på arealerne, så vil »dette ikke koste staten een øre«. Hvorimod en

konkurs af ministeren opgjordes til at ville koste staten 150 mio. kr.

indirekte i form af tabte skatteindtægter. Sammenlignet med det aktuelle krav

på 550 mio. kr. havde det været bedre købmandskab at slippe med 150 mio. kr.

Men sådan vurderede ministeren det ikke, for, som han afslutter et indlæg

». . . det behøver overhovedet ikke at koste staten nogen penge. Det er

sagen.«

Boligministeren fastslog, at »man (boligselskaberne) rent faktisk vil

anvende de pågældende områder til bebyggelse.« Her er den anden mulighed

for, at staten ikke skal hæfte for sin forpligtelse.

Boligselskaberne har gennem de 10 år ikke foretaget sig tilstrækkeligt for

at få grundene udnyttet. Hvorfor skulle man det, når man havde en

statsgaranti med automatisk udbetaling 31. december 1991? Staten kan ikke

have pligt til ensidigt at skulle overholde aftalen. Som absolut minimum må

der forhandles om en fordeling af de 550 mio. kr., således at alle parter med

ansvar for den opståede situation - det vil sige det politiske flertal og

boligselskaberne - må udrede tabet. Det kan aldrig være skatteydernes pligt.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at boligselskaberne nok hæfter for 25

pct., men at hæftelsen er begrænset til 30 mio. kr., set i lyset af, hvilke

milliardformuer boligselskaberne har opsamlet f.eks. i Boligselskabernes

Landsbyggefond. Boligselskaberne må vise solidaritet og vise ansvarlighed i

forhold til at dække dumheder i egne rækker.

Boligministeren sluttede med følgende flotte formulering: ». . . vi

ved i hvert fald, at lige for øjeblikket er der ikke tale om statsudgifter,

fordi det er en garantiordning.« Med andre ord, var man mere optaget af

egen politisk bekvemmelighed i 1982 end af udsigten til, at skatteyderne i

1991 kom til at hæfte for denne katastrofale garanti.

Bilag

46

Boligministeriet. København, den 12. november 1991.

a. Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at indfri

statsgarantien for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde,

der var erhvervet før 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt

boligbyggeri.

Den statslige garantiordning blev etableret i henhold til Akt 295 6/5 82

og Akt 182 18/2 83 og kom til at omfatte 14 grunde med en garantiperiode fra

1. april 1981 til 31. december 1991. Pr. 31. december 1991 omfatter

garantiordningen 10 arealer, da statsgarantien som følge af frasalg og

bebyggelser er blevet udløst for fire af arealerne. Statsgarantien blev ydet

inden for en samlet værdi af arealerne pr. 1. april 1981 på knap 400 mio.

kr., og ordningen indebærer, at det samlede garantibeløb pr. 31. december

1991 andrager ca. 598 mio. kr., jf. bilag I.

Samtidig anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at garantien for de

ubebyggede dele af to af arealerne (Torstorp og Lærkehegnet) forlænges i en

periode på 5 år, dvs. indtil udgangen af 1996, da disse arealer forventes

bebygget inden for en kortere årrække. Garantien søges forlænget på baggrund

af en ny vurdering af de ubebyggede arealer. Værdien pr. 31. december 1991

skønnes at udgøre 26,3 mio. kr., og efter forhandling med långiverne

videreføres vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye

grundkredit til enhver tid forrentes med Nationalbankens diskonto minus 1

procentpoint. For KAB Bygge- og Boligadministrations vedkommende vil

forvaltningen af de administrerede selskabers midler dog fremover kunne ske

efter de regler, der i medfør af lov om boligbyggeri er fastsat for

almennyttige boligselskaber.

Den samlede statslige garantisum, som kommer til udbetaling pr. 31.

december 1991, andrager herefter ca. 547 mio. kr., svarende til den samlede

statslige garantiforpligtelse for de 10 arealer minus værdien af de grunde på

Torstorp og Lærkehegnet, hvor garantien forlænges.

Skæringsdatoen for udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt

til den 31. december 1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan

ske efter 31. december 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til

1-måneds-CIBOR-satsen. (1-måneds-CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991

9,77 pct.).

Udgifterne i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de

grunde, hvorpå garantien forlænges, vil blive optaget på forslag til lov om

tillægsbevilling, senest ved udgangen af garantiperioden i 1996.

Ved indfrielsen af garantierne pr. 31. december 1991 indtræder staten i de

nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthavere for

garantibeløbene. Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyn

til opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker

senest inden for 3 år. Provenuet herved tilfalder staten, og salg af de

enkelte grunde vil blive forelagt Finansudvalget efter de gældende regler.

Der anmodes endelig om Finansudvalgets tilslutning til, at staten afholder

diverse ventetidsomkostninger, herunder ejendomsskatter, forsikringer og

afgifter samt lejeindtægter, i perioden indtil grundene er solgt.

Ventetidsomkostningerne vil blive optaget på forslag til lov om

tillægsbevilling i løbet af de næste 3 år.

b. Baggrunden for garantiordningen

I årene 1981-83 blev der gennem to aktstykker (Akt 295 6/5 82 og Akt 182

18/2 83) etableret en særlig statsgaranti for en række almennyttige

boligselskabers ubebyggede grunde. Statsgarantien blev etableret for at

hjælpe nogle boligselskaber, som var kommet i økonomiske vanskeligheder.

Selskaberne havde i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne

opkøbt et antal større arealer med henblik på opførelse af almennyttigt

byggeri, men som følge af væsentligt ændrede forhold på byggeområdet og for

flere af arealernes vedkommende tillige ændrede udbygningsplaner i kommunerne

kunne arealerne ikke påregnes bebygget inden for de forudsatte tidsrum.

Statsgarantien blev ydet for tab på grundkøbesummer for 14 grundarealer,

der var erhvervet af almennyttige boligselskaber inden den 1. april 1975 med

henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Garantien omfattede oprindelig 22 grundarealer, men muligheden for at yde

garanti blev kun aktuel for de 14 arealers vedkommende.

De 14 grunde, som blev omfattet af statsgarantien, var beliggende i

kommunerne Høje-Tåstrup, Greve, Solrød, Ølstykke, Kalundborg og Århus.

Der henvises til oversigten i bilag I, hvori bl.a. er anført oplysninger

om arealernes ejerforhold, beliggenhed, størrelse samt garantisum pr. 1.

april 1981. Endvidere er angivet skøn over den samlede garantisum pr. 31.

december 1991 som følge af de ventetidsomkostninger, der er påløbet i

garantiperioden.

Garantiens omfang

Statsgarantiordningen indebærer, at staten dækker eventuelle tab ved, at

det enkelte grundareals skønnede værdi pr. 1. april 1981 med tillæg af

ventetidsomkostninger efter denne dato ikke fuldt ud vil kunne medregnes som

sædvanlig og rimelig grundkøbesum ved arealernes bebyggelse med støttet

almennyttigt boligbyggeri, eller tab, der skyldes, at den salgssum, der opnås

ved arealets afhændelse, er lavere end den skønnede værdi pr. 1. april 1981.

Garantien udløses først for hvert enkelt af de 14 arealer, når hele det

areal, hvortil der er meddelt garanti, er bebygget eller solgt til formål

uden for den almennyttige sektor.

Staten og Boligselskabernes Landsbyggefond hæfter for tab efter

garantiforpligtelsen med henholdsvis 75 pct. og 25 pct., idet

Boligselskabernes Landsbyggefonds hæftelse dog ikke kan overstige 30 mio. kr.

Garantiens udformning og betingelser for garantitilsagn

Garantien for de 14 arealer blev ydet inden for en samlet værdi pr. 1.

april 1981 på 396.323.713 kr. Den samlede skønnede værdi udgjorde oprindelig

437.890.000 kr., men i overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler i

garantiordningen blev garantien alene ydet på grundlag af det ovennævnte

beløb på knap 400 mio. kr. Garantiperioden udgør tidsrummet fra garantiens

meddelelse pr. 1. april 1981 til 31. december 1991. Garantibeløbet forfalder

således til udbetaling senest den 31. december 1991.

For at give staten mulighed for at varetage sine interesser i forbindelse

med garantiens ophør har de enkelte långivere forpligtet sig til ved statens

indfrielse af garantien at lade Boligministeriet indtræde i deres rettigheder

i egenskab af panthavere for garantibeløbene. I forhold til

afdelingen/boligselskabet indtræder ministeriet således i de oprindelige

långiveres krav, herunder i adgangen til at forlange fordringen indfriet.

Ministeriet vil herefter i tilfælde af manglende indfrielse kunne forlange

arealet afhændet. Provenuet herved tilfalder staten. Statens krav som følge

af indfrielsen anses for fuldt og endeligt fyldestgjort ved indbetalingen af

dette beløb.

Der er i aktstykkerne åbnet mulighed for en forlængelse af garantien,

såfremt det skønnes, at et eller flere af arealerne vil blive bebygget eller

solgt inden for et kortere tidsrum og senest den 31. december 1993. En

eventuel forlængelse af garantien forudsætter dog, at der kan opnås enighed

med de enkelte långivere herom.

Garantiordningen blev på baggrund af de to aktstykker etableret på en

række nærmere angivne vilkår og under hensyn til de långivererklæringer, som

blev afgivet af de enkelte långivere forud for garantiordningens etablering.

En af betingelserne for statens og Boligselskabernes Landsbyggefonds

garantitilsagn var, at långiverne gav tilsagn om, at de ydede grundkreditter

forblev indestående i garantiperioden, og at rentesatsen for grundkreditten

med virkning fra den 1. april 1981 ikke oversteg Nationalbankens til enhver

tid gældende diskonto minus 1 procentpoint.

Herudover blev der bl.a. stillet krav om arealernes nyttiggørelse i

garantiperioden samt ret for kommunen til at overtage den enkelte grund til

den garanterede grundkøbesum på overtagelsestidspunktet. Ingen af de

involverede kommuner har dog ønsket at benytte sig af denne adgang.

Grundlaget for fastsættelsen af den skønnede grundværdi pr. 1. april

1981

Den skønnede værdi af den enkelte grund, som danner udgangspunkt for

garantien, blev beregnet på baggrund af en vurdering foretaget af

Boligministeriets grundpriskonsulent fra Statsskattedirektoratet. Værdien

blev opgjort på kontantbasis pr. 1. april 1981.

Arealernes værdi blev fastsat således, at den svarede til den kontante

pris, der skønnedes at kunne være opnået pr. 1. april 1981 ved et almindeligt

frit salg under forudsætning af, at en køber straks kunne bebygge arealerne

med en bebyggelsesprocent, der svarede til den, selskaberne lagde til grund

ved arealernes erhvervelse.

Ved værdiskønnene blev der desuden bl.a taget hensyn til den planlagte

bebyggelsesform, arealernes beliggenhed i forhold til overordnede vejanlæg og

offentlige transportmuligheder samt omfanget af den forventede byggemodning.

Som ovenfor nævnt blev garantien for de 14 arealer ydet inden for en

samlet skønnet grundværdi pr. 1. april 1981 på knap 400 mio. kr. Til

sammenligning udgjorde den samlede vurderingssum for de 14 arealer ved den

17. almindelige vurdering, som lå forud for den i aktstykkerne pr. 1. april

1981 beregnede skønnede grundværdi, ca. 110 mio. kr.

Bebyggede og/eller frasolgte arealer i garantiperioden

I garantiperioden er statsgarantien alene blevet udløst for 4 af de 14

arealer, i hvilken forbindelse der er udbetalt et samlet garantibeløb på

20.900.375 kr. Boligselskabernes Landsbyggefonds andel af det udbetalte

garantibeløb udgør 5.225.094 kr. De 4 arealer, for hvilke garantien er blevet

udløst, er dels et areal beliggende i Århus Kommune, som blev afhændet i

1985, dels 3 arealer beliggende i Ølstykke Kommune, som blev bebygget/solgt i

perioden 1981-1987. Der henvises i øvrigt til bilag I, hvori er anført

oplysninger om udbetalte garantibeløb i garantiperioden.

Herudover er to arealer beliggende i Greve Kommune (Blågårdsvej-arealet og

Rækkehus-arealet) frasolgt i henholdsvis 1984 og 1987. Garantien for disse to

grunde er sammen med garantien for tre andre grunde beliggende i Greve

Kommune ydet under eet, idet grundene ved garantiordningens etablering

tilhørte et enkelt boligselskab. Garantien for disse to grunde har derfor

ikke kunnet gøres op i løbet af garantiperioden, da garantien som ovenfor

nævnt først udløses, når hele det areal, hvortil der er meddelt garanti, er

bebygget eller solgt. Dette har indebåret, at der i perioden siden grundenes

afhændelse er påløbet yderligere ventetidsomkostninger på den del af

grundkreditten for de to arealer, som oversteg salgssummen.

For så vidt angår de resterende otte arealer er der for syv af arealernes

vedkommende frasolgt dele heraf i garantiperioden.

Om disse forhold henvises nærmere til den vedlagte oversigt over grundene

(bilag I), i hvilken er anført oplysninger om frasalg i garantiperioden og de

i forbindelse hermed opnåede salgspriser.

Forlængelse af garantiordningen

Som ovenfor anført er der i aktstykkerne indføjet en klausul om

genforhandling af garantiordningen. På baggrund heraf har der været ført

forhandlinger med långiverne (Den Danske Bank og KAB Bygge- og

Boligadministration) om en forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af

to af arealerne, som forventes færdigbygget inden for en kortere årrække og

senest ved udgangen af 1996. Det drejer sig om Brogårdsarealet i Greve

Kommune (nu kaldet Lærkehegnet) og Torstorp i Høje-Tåstrup Kommune.

På baggrund af disse forhandlinger er der opnået enighed mellem staten og

långiverne om forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af disse to

arealer i en periode på fem år, dvs. til udgangen af 1996, på grundlag af en

ny vurdering af de ubebyggede (mindre) dele af disse arealer.

Værdien af arealerne pr. 31. december 1991 skønnes at udgøre 26,3 mio. kr.

Skønnet bygger på en vurdering af en række konkrete forhold på de enkelte

grunde. Ved vurderingen er der bl.a. taget højde for grundprisniveauet i

området, grundenes størrelse og beliggenhed samt især tidshorisonten for

færdiggørelsen af byggeriet, jf. nedenfor. Kvm-værdien på de grunde, hvorpå

garantien søges forlænget, er dermed nedvurderet betydeligt i forhold til

kvm-værdien af grundene, der var udgangspunkt for den oprindelige

garantiforpligtelse pr. 1. april 1981. Ifølge aftale med långiverne

videreføres vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye

grundkredit, som er omfattet af garantien, forrentes med Nationalbankens til

enhver tid gældende diskonto minus 1 procentpoint. For KAB Bygge- og

Boligadministrations vedkommende vil forvaltningen af de administrerede

selskabers midler dog fremover kunne ske efter de regler, der i medfør af lov

om boligbyggeri er fastsat for almennyttige boligselskaber.

Det er endelig aftalt, at der under forudsætning af enighed mellem

parterne vil være mulighed for at udbetale garantien inden 1996, hvis det

ikke skønnes muligt at bebygge arealerne.

Bebyggelsesmuligheder på Lærkehegnet i Greve Kommune

Den ubebyggede del af Lærkehegnet, som videreføres under garantien, udgør

et areal på i alt 79.996 m2.

På baggrund af kommunens udbygningsplaner for den ubebyggede del af

Lærkehegnet må det forventes, at arealet vil kunne færdigudbygges med

almennyttigt byggeri inden udgangen af 1996. Der er således planlagt

opførelse af 72 almennyttige boliger i 1992. Herudover var oprindelig

planlagt opførelse af 50 boliger i 1992 og 85 boliger i 1993, men af hensyn

til kommunens økonomi, udlejningssituationen og byggerytmen kan det

formentlig blive nødvendigt at foretage mindre forskydninger i disse

byggerier, således at disse først kan forventes igangsat i 1994. Fra statens

side er det tilkendegivet, at man vil være indstillet på at tildele kommunen

den nødvendige kvote til færdigudbygning af arealet. Værdien af den

ubebyggede del af Lærkehegnet skønnes at udgøre 9,6 mio. kr.

Bebyggelsesmuligheder i Torstorp i Høje-Tåstrup Kommune

Den ubebyggede del af Torstorp, som videreføres under garantien, udgør et

areal på i alt ca. 300.000 m2.

På en del af arealet er planlagt opførelse af 175 almennyttige boliger,

hvoraf de 75 er optaget på Boligministeriets bevillingsprogram for 1991. De

resterende 100 boliger er optaget på bevillingsprogrammet for 1992. Den del

af arealet, som er udlagt til almennyttigt byggeri, vil herefter være

færdigudbygget.

For restarealet, som er udlagt til privat byggeri, herunder private

andelsboliger, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvornår og

i hvilken udstrækning salg kan finde sted. Det må dog påregnes, at

restarealet tidligst vil blive solgt i løbet af 2-3 år. I det omfang arealet

ønskes bebygget med private andelsboliger, er man indstillet på at tildele

kommunen den nødvendige kvote hertil.

Værdien af den ubebyggede del af Torstorp skønnes at udgøre 16,7 mio. kr.

for råjorden (eksklusive modningsudgifter afholdt af Den Danske Bank).

Udløsning af statsgarantien pr. 31. december 1991

For arealerne i Lærkehegnet og Torstorp vil garantien blive opgjort pr.

31. december 1991, og der vil blive udbetalt et beløb svarende til den

samlede garantiforpligtelse minus værdien af de grunde, for hvilke garantien

forlænges. Endvidere vil garantien for de resterende ubebyggede arealer, som

er omfattet af statsgarantien, skulle udbetales pr. 31. december 1991, idet

disse arealer ikke kan forventes færdigbebygget på denne side af år 2000.

Den samlede garantiforpligtelse for arealerne udgjorde pr. 1. januar 1991

554.914.032 kr. Dette beløb vil ved udgangen af 1991 være forøget med ca. 43

mio. kr. til i alt 597,8 mio. kr. som følge af påløbne ventetidsomkostninger.

Garantibeløbet fordelt på långiverne Den Danske Bank, KAB Bygge- og

Boligadministration og DAB udgør henholdsvis ca. 488,5 mio. kr., ca. 99,6

mio. kr. og ca. 9,9 mio. kr.

Der henvises i øvrigt til bilag I, hvori er anført oplysninger om

størrelsen af ventetidsomkostninger for det enkelte areal.

Boligselskabernes Landsbyggefond vil skulle betale i alt 24.774.906 kr. af

den samlede garantiforpligtelse, idet fonden allerede i forbindelse med

udløsningen af garantierne for de ovennævnte fire arealer har udbetalt

5.225.094 kr. Statens samlede garantiforpligtelse forventes således at udgøre

ca. 573 mio. kr. pr. 31. december 1991.

Som følge af forhandlingsresultatet vedrørende forlængelse af garantien

for de ubebyggede dele af to af arealerne skønnes statens

garantiforpligtelse, som kommer til udbetaling pr. 31. december 1991, at

udgøre ca. 546,7 mio. kr.

Finansiering af statens garantiforpligtelse for de ubebyggede grunde

Statens garantiforpligtelse for de ubebyggede grunde påtænkes finansieret

via nedlæggelse af Statens Bygge- og Boligfond gennem en ophævelse af loven

herom. Den obligationsbeholdning, som fonden råder over, overgår ved fondens

nedlæggelse til staten. En del af fondens midler påtænkes i forbindelse

hermed anvendt til indfrielse af garantierne for de grunde, hvor garantien

skal opgøres og udbetales pr. 31. december 1991. Skæringsdatoen for

udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt til den 31. december

1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan ske efter 31.

december 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til

1-måneds-CIBOR-satsen. (1-måneds-CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991

9,77 pct.).

Udgifterne i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de

grunde, hvorpå garantien søges forlænget, vil blive optaget på forslag til

lov om tillægsbevilling, senest ved udgangen af garantiperioden i 1996.

Da staten ved indfrielse af garantierne som ovenfor anført indtræder i de

nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthaver for

garantibeløbene, herunder i retten til at forlange fordringerne indfriet, vil

der endvidere på forslag til lov om tillægsbevilling blive søgt et beløb til

dækning af de ventetidsomkostninger, som er forbundet med, at grundene ligger

hen, dvs. udgifter til ejendomsskatter, afgifter, forsikringer m.v. samt

lejeindtægter i perioden, indtil grundene sælges.

Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyntagen til

opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker senest

inden for 3 år. Provenuet herved vil tilfalde staten. Salg af de enkelte

grunde vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg efter de gældende regler,

og salgsprovenuet vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling

for det pågældende år, hvori salget finder sted. Det kan oplyses, at

handelsværdien af grundene, hvor staten indtræder som panthaver, med nogen

usikkerhed skønnes til 20-25 mio. kr., opgjort ud fra de samme

vurderingsmæssige kriterier som beskrevet ovenfor vedrørende Torstorp og

Lærkehegnet.

Da statens indtræden i de enkelte långiveres rettigheder også omfatter

overtagelse af de for de indfriede krav stillede sikkerheder, vil de

pantebreve, som er stillet som sikkerhed for den af långiverne ydede

grundkredit, skulle overgives til staten i forbindelse med garantiens

indfrielse.

Forvaltningen af de pantebreve, som overføres til staten i forbindelse med

indfrielse af garantien, vil blive varetaget af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning.

c. Aktstykket forelægges for Finansudvalget, da statsgarantien for de

ubebyggede grunde udløber pr. 31. december 1991.

d. Værdiansættelsen af den forlængede garanti for de ubebyggede grunde på

Torstorp og Lærkehegnet er foretaget af Boligministeriets grundpriskonsulent

i Told- og Skattestyrelsen.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at indfri

statsgarantien pr. 31. december 1991 for en række almennyttige

boligselskabers ubebyggede grunde. Garantiordningen omfatter ti arealer, og

ordningen har medført, at det samlede garantibeløb pr. 31. december 1991

andrager 597,8 mio. kr.

Samtidig anmodes om tilslutning til, at garantien for de ubebyggede dele

af to af arealerne (Torstorp og Lærkehegnet) forlænges i en periode på fem

år, dvs. indtil udgangen af 1996, da disse arealer forventes bebygget inden

for en kortere årrække. Garantien søges forlænget på baggrund af en ny

vurdering af de ubebyggede arealer. Værdien pr. 31. december 1991 skønnes at

udgøre 26,3 mio. kr., og efter forhandling med långiverne videreføres

vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye grundkredit

til enhver tid forrentes med Nationalbankens diskonto minus 1 procentpoint.

For KAB Bygge- og Boligadministrations vedkommende vil forvaltningen af de

administrerede selskabers midler dog fremover kunne ske efter de regler, der

i medfør af lov om boligbyggeri er fastsat for almennyttige boligselskaber.

Den samlede statslige garantisum, som kommer til udbetaling pr. 31.

december 1991, andrager herefter ca. 546,7 mio. kr., svarende til den samlede

garantiforpligtelse af de ti arealer på 597,8 mio. kr. minus værdien af de

grunde på Torstorp og Lærkehegnet, hvor garantien forlænges (26,3 mio. kr.)

samt Boligselskabernes Landsbyggefonds betaling af knap 24,8 mio. kr. af

garantiforpligtelsen.

Skæringsdatoen for udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt

til den 31. december 1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan

ske efter 31. december 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til

1-måneds-CIBOR-satsen. (1-måneds-CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991

9,77 pct.).

Udgifterne i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de

grunde, hvorpå garantien forlænges, vil blive optaget på forslag til lov om

tillægsbevilling, senest ved udgangen af garantiperioden i 1996.

Ved indfrielse af garantierne pr. 31. december 1991 indtræder staten i de

nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthavere for

garantibeløbene. Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyn

til opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker

senest inden for tre år. Provenuet herved tilfalder staten, og salg af de

enkelte grunde vil blive forelagt Finansudvalget efter de gældende regler.

Der anmodes endelig om tilslutning til, at staten afholder diverse

ventetidsomkostninger, herunder ejendomsskatter, forsikringer og afgifter

samt lejeindtægter, i perioden indtil grundene er solgt.

Ventetidsomkostningerne vil blive optaget på forslag til lov om

tillægsbevilling i løbet af de næste tre år.

På forslag til lov om tillægsbevilling for 1991 opføres herefter følgende:

§ 14.31. (Ny konto) Indfrielse af statsgarantien vedrørende ubebyggede

grunde 546,7 mio. kr.

Svend Erik Hovmand

/ Mogens Hansen

Bilag I

Oversigt over statsgaranterede arealer pr. 31. december 1991

Boligs./ Opr. areal Garantisum Salgspris

afd. 1.4.81 m2 pr. 1.4.81 Salg i m2 kr.

kr.

Høje-Tåstrup

km.s bs., afd.

Gammelsø 589.070 82.460.000 6.646 155.884

Tåstrup Almenn.

bs., afd. Torstorp 785.695 130.980.000 485.382 66.775.474

GAB, i alt 734.134 115.070.984 356.308 76.233.075

Karlstrup bs.,

afd. Jernvejsgd. 268.563 23.102.223 13.808 825.997

Karlstrup bs.,

afd.

Carlsenlænge 77.728 8.321.680 - -

Kalundborg

Almenn. bs. 63.852 8.100.000 38.929 5.883.291

Stenløse-Ølstyk-

ke Abf., Stengd.

II 111.763 12.875.000 111.763 11.889.600

Stenløse-Ølstyk-

ke Abf., Stengd.

III 42.486 4.885.000 42.486 4.428.011

Stenløse-Ølstyk-

ke Abf.,

Kildeholm 17.202 1.975.000 17.202 1.593.093

AAB, Århus 173.966 8.553.826 173.966 2.510.000

I alt 2.864.459 396.323.713 1.246.490 170.294.425

---------------------------------------------------------------------

Boligs./ Garantisum Udbet.

afd. Ventetids- pr. garantisum

omk. i alt kr. 31.12.91 (stat +

kr. BLF)

Høje-Tåstrup

km.s bs., afd.

Gammelsø 95.448.019 177.752.135

Tåstrup Almenn.

bs., afd. Torstorp 140.603.073 204.807.599

GAB, i alt 100.645.270 139.783.949

Karlstrup bs.,

afd. Jernvejsgd. 25.531.341 47.807.567

Karlstrup bs.,

afd.

Carlsenlænge 9.457.984 17.779.609

Kalundborg

Almenn. bs. 7.644.698 9.909.181

Stenløse-Ølstyk-

ke Abf., Stengd.

II 6.828.848 - 7.291.975

Stenløse-Ølstyk-

ke Abf., Stengd.

III 2.986.480 - 3.443.469

Stenløse-Ølstyk-

ke Abf.,

Kildeholm 1.305.683 - 1.662.419

AAB, Århus 2.561.314 - 8.502.512

I alt 393.012.710 597.840.040 20.900.375

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter