1991 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR INDFRIELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 547 MIO. KR. FOR EN RÆKKE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS UBEBYGGEDE GRUNDE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer boligministeren til at trække aktstykke nr. 46
i folketingsåret 1991-92 tilbage fra Finansudvalget.
I aktstykket søger ministeren om tilslutning til at anvende 547 mio. kr.
til indfrielse af en statsgaranti for en række almennyttige boligselskaber.
Ministerens ansøgning er afledt af afgivne garantiforpligtelser i henholdsvis
1982 og 1983, hvor et flertal i Folketingets Finansudvalg vedtog aktstykkerne
nr. 295 og nr. 182. Den samlede statslige garantisum skal indfries pr. 31.
december 1991. Værdien af de byggegrunde, der er stillet garanti for, er
opgjort til en nutidsværdi af 26,3 mio. kr.
Bemærkninger til forslaget
Den 26. april 1982 søgte den daværende socialdemokratiske boligminister
Erling Olsen med aktstykke nr. 295 Folketingets Finansudvalg om hjemmel til
at yde garanti for tab på grundsummer for 21 grundarealer, der er erhvervet
af almennyttige boligselskaber. Den samlede garantisum var på 510.036.800 kr.
For ansøgningen stemte S, SF, CD og VS. Imod stemte KF, V, FP, RV og KRF.
Forud for vedtagelsen i Finansudvalget havde Folketinget oplevet den
utraditionelle fremgangsmåde, at boligministeren fremsatte et
beslutningsforslag, nr. B 8 af 29. april 1982 (forslag til
folketingsbeslutning om opfordring til at opretholde aktstykke nr. 295 til
Finansudvalget vedrørende garantier for grundkøbesummen), hvis indhold var en
opfordring til, at samme boligminister skulle opretholde sit aktstykke i
Finansudvalget.
I bemærkningerne til beslutningsforslaget hed det:
»Formålet med den foreslåede garantiordning er, at man vil søge at
hjælpe de boligselskaber, der i slutningen af 1960'erne erhvervede
byggegrunde med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri, men som på
grund af den dem uforskyldte almindelige afmatning i nybyggeriet i de seneste
år har måttet se i øjnene, at grundudgifterne på de endnu ubebyggede grunde i
den forløbne ventetid som følge af det høje renteniveau er steget og for hver
dag stiger i et sådant omfang, at der er opstået risiko for, at det ikke på
Læs alt
længere sigt vil være økonomisk muligt at bygge på grundene.«
Når boligministeren valgte at fremsætte et beslutningsforslag om at
opretholde sit eget aktstykke, skyldtes det, at de pågældende almennyttige
boligselskaber var ved at gå konkurs. Det var en regulær politisk bestemt
redningsaktion for en række boligselskaber med tætte tilknytninger til
Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen.
Problemet var imidlertid, at grundene overhovedet ikke var det værd, som
boligselskaberne stod og manglede i kapital. Grundene var vurderet ved 17.
almindelige vurdering til i alt at være 139.151.600 kr. værd. Da
boligselskaberne havde brug for langt større beløb, blev en af
Boligministeriets grundpriskonsulenter sendt på inspektion af byggegrundene.
Derefter blev de vurderet til at være 512.609.900 kr. værd. De blev dog
bogført til en værdi af 598.437.342 kr. - altså en stigning på 430 pct.!
Det er dog en gennemsnitsvurdering. Flere af opskrivningerne var langt
større. Afd. Gammelsø i Høje-Tåstrup fik en opskrivning fra 10,3 mio. kr. til
113,6 mio. kr., Karlstrup Boligselskab fik en opskrivning fra 2,7 mio. kr.
til 24,5 mio. kr., og Arbejdernes Andelsboligforening, Århus, fik en
opskrivning fra 244.800 kr. til 12,6 mio. kr.
I dag ved vi, at staten kommer til at overtage de 10 byggegrunde, og den
nuværende boligminister Svend Erik Hovmand (V) vurderer, at man over 3 år kan
sælge grundene for 20-25 mio. kr.
Der er næppe tvivl om, at den anvendte fremgangsmåde er dybt kritisabel.
Al samfundsøkonomi vil bryde sammen, hvis virksomheder i økonomiske problemer
kan henvende sig til staten og få en kommissær til at lave en opskrevet
vurdering af tilfældige aktiver.
Havde en privat virksomhed brugt samme fremgangsmåde, ville både
bagmandspoliti, Told og Skat og alt, hvad der kan kravle og gå af
socialister, udnævne det til fup og kapitalistisk svindel. Strafferammen for
en sådan privat fidusmager vil være betydelig. Nu var det imidlertid ikke en
privat virksomhed, men derimod en af »familien«. De
socialdemokratisk dominerede boligselskaber er en del af den højtbesungne
»arbejderbevægelse« og har som sådan gennem årene tiltaget sig
mangen en særstatus. Intet var således lettere end at få et andet
»familiemedlem«, en socialdemokratisk boligminister, til at
gennemføre denne totalt fiktive bogføring.
Efter udskiftning på ministerrækken blev det firkløverregeringens første
boligminister, Niels Bollmann (CD), som med et aktstykke, nr. 182 af 18.
februar 1983, skulle rette aftalen med boligselskaberne til. Det blev nu
præciseret, at garantien vil komme til udbetaling den 31. december 1991 for
så vidt angår de byggegrunde, der til den tid endnu ikke er bebygget. Og at
det nu ikke var 22 grunde, men 15 grunde. Arealerne havde nu ikke længere en
værdi på 512.609.900 kr., men derimod 440.463.100 kr.
Dog blev det fastholdt, at der gennem årene ville påløbe
»venteomkostninger«, hvorved statens garanti kan komme højere op.
Vi ved nu fra det aktuelle aktstykke, at det, staten skal indfri, er en sum
på 547 mio. kr.
Aktstykke nr. 182 fra 1983 blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg med
undtagelse af FP og RV, der begge stemte imod.
Sagen er langt mere alvorlig, end de 550 mio. kr. umiddelbart giver udtryk
for. Allerede under behandlingen af beslutningsforslag nr. B 8, fremsat den
29. april 1982, fremkom der mange interessante betragtninger om rækkevidden
af garantiordningen. Alle nedenstående omtaler af indlæg er hentet fra
Folketingets forhandlinger 1981-82 (2. samling), spalte 6485 til 6530 og 6954
til 6982.
Albertsen (S) gjorde det klart, at det er demokratiets pligt at gribe ind
med støtte, når grupper i samfundet bliver udsat for katastrofer. Albertsen
mente, at det fortrinsvis er en ordning, som skal hjælpe beboerne i de
almennyttige selskaber. Dertil må siges, at definitionen af
»katastrofe« er særdeles vidtløftig. Ingen af beboerne smides jo på
gaden. Hvis boligselskaberne går konkurs som følge af økonomisk
misforvaltning, betyder det jo blot, at en ny ejer overtager ejendommene. Den
nye ejer vil selvfølgelig lade lejemålene løbe videre, eftersom den nye ejer
er interesseret i fortsatte lejeindtægter.
Lejerne vil aldrig blive udsat for en »katastrofe«. Lejerne
ville maksimalt komme til at miste deres indskud og eventuelt forudbetalt
leje. Det havde man en opgørelse over omfanget af. Såfremt man valgte at
varetage lejernes interesser, var statens udgift på maksimalt 135 mio. kr. I
stedet gav man en garanti på næsten 600 mio. kr., der nu er kommet til
udbetaling med 550 mio. kr. Man ville altså tjene helt andre formål. For det
første ville det jo være et stort prestigetab for arbejderbevægelsen, om 10
eller flere boligselskaber gik konkurs. For det andet ville man redde den
daværende Handelsbank.
Men banken havde jo blot handlet dybt uansvarligt i sin overbelåning af de
tomme byggegrunde. Den havde med andre ord selv ansvaret for eventuelle tab.
Og siden hvornår er det blevet en folketingsopgave at bruge skatteyderpenge
på at redde banker, som dummer sig?
Palle Simonsen (KF) gjorde opmærksom på, at ingen kender konsekvenserne af
garantiordningen. Han fastslog, at staten i yderste nødstilfælde kan komme
til at skulle betale 250-300 mio. kr. Vi ved nu i dag, at statsgarantien blev
på det dobbelte, nemlig 550 mio. kr. De konservative kunne ikke støtte
ordningen.
Fogh Rasmussen (V) gjorde opmærksom på, at en del af grundarealerne aldrig
vil blive udnyttet til almennyttig bebyggelse. Venstre kunne ikke støtte
ordningen. Venstre advarede direkte mod ordningen med særdeles
velargumenterede begrundelser.
Dræbye (RV) gjorde opmærksom på det aldeles uforståelige i, at man yder
garantier på op til 8 gange så store summer som værdiansættelsen ved 17.
almindelige vurdering.
Mimi Stilling Jakobsen (CD) sagde bl.a.: »Men i dag er der ikke andre
muligheder for at udtrykke sin gode vilje end ved at stemme for
beslutningsforslaget og for aktstykket og for at sige: vi har taget både
seler og livrem på« og videre ». . . at vi selvfølgelig heller ikke
ønsker at kaste gode penge efter dårlige. Vi ønsker ikke bare at fylde penge
i et hul og det så viser sig, at det ikke kan køre alligevel.« Mimi
Jakobsen beklagede, at der ikke er andre muligheder end statsgarantien, hvis
lejerne skal sikres. Men det var der, nemlig løsningen med de 135 mio. kr.
Boligministeren (Erling Olsen (S)) oplyste, at boligselskaberne er
insolvente og alene garantien kan gøre dem solvente igen. Man indføjede dog
en bestemmelse om, at man kun vil yde garanti til selskaber, der minimum
opnår solvens, når garantien ydes.
Ministeren oplyste også, at ved en eventuel betalingsstandsning i
boligselskaberne ». . . er det da rigtigt, at der juridisk ikke sker så
meget«, men det er for ikke at skabe utryghed hos beboerne, man vil lade
staten indgå i garantiforpligtelsen. Der er med andre ord ikke belæg for
påstanden om, at beboerne vil ryge ud. Det er alene for at undgå en dårlig
stemning omkring de socialdemokratiske boligselskaber.
Fogh Rasmussen (V) gjorde opmærksom på, at SV-regeringen i forbindelse med
en eksportgaranti for B & W havde fået klar besked om, at en regering og
ministrene kunne gøres personligt ansvarlige for hæftelser pålagt staten,
såfremt selskaberne allerede er insolvente på det tidspunkt, hvor garantien
ydes.
Og her har vi en af mulighederne for, hvordan de 550 mio. kr. skal
udredes. De pågældende ministre - eller måske mere retfærdigt - politikerne
bag flertallet for statsgarantien skal gøres personligt ansvarlige for de 550
mio. kr.
Boligministeren oplyste, at garantien ikke »behøver« at koste
staten een øre. Og at det blot gælder om, at boligselskaberne kommer i gang
på arealerne, så vil »dette ikke koste staten een øre«. Hvorimod en
konkurs af ministeren opgjordes til at ville koste staten 150 mio. kr.
indirekte i form af tabte skatteindtægter. Sammenlignet med det aktuelle krav
på 550 mio. kr. havde det været bedre købmandskab at slippe med 150 mio. kr.
Men sådan vurderede ministeren det ikke, for, som han afslutter et indlæg
». . . det behøver overhovedet ikke at koste staten nogen penge. Det er
sagen.«
Boligministeren fastslog, at »man (boligselskaberne) rent faktisk vil
anvende de pågældende områder til bebyggelse.« Her er den anden mulighed
for, at staten ikke skal hæfte for sin forpligtelse.
Boligselskaberne har gennem de 10 år ikke foretaget sig tilstrækkeligt for
at få grundene udnyttet. Hvorfor skulle man det, når man havde en
statsgaranti med automatisk udbetaling 31. december 1991? Staten kan ikke
have pligt til ensidigt at skulle overholde aftalen. Som absolut minimum må
der forhandles om en fordeling af de 550 mio. kr., således at alle parter med
ansvar for den opståede situation - det vil sige det politiske flertal og
boligselskaberne - må udrede tabet. Det kan aldrig være skatteydernes pligt.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at boligselskaberne nok hæfter for 25
pct., men at hæftelsen er begrænset til 30 mio. kr., set i lyset af, hvilke
milliardformuer boligselskaberne har opsamlet f.eks. i Boligselskabernes
Landsbyggefond. Boligselskaberne må vise solidaritet og vise ansvarlighed i
forhold til at dække dumheder i egne rækker.
Boligministeren sluttede med følgende flotte formulering: ». . . vi
ved i hvert fald, at lige for øjeblikket er der ikke tale om statsudgifter,
fordi det er en garantiordning.« Med andre ord, var man mere optaget af
egen politisk bekvemmelighed i 1982 end af udsigten til, at skatteyderne i
1991 kom til at hæfte for denne katastrofale garanti.
Bilag
46
Boligministeriet. København, den 12. november 1991.
a. Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at indfri
statsgarantien for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde,
der var erhvervet før 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt
boligbyggeri.
Den statslige garantiordning blev etableret i henhold til Akt 295 6/5 82
og Akt 182 18/2 83 og kom til at omfatte 14 grunde med en garantiperiode fra
1. april 1981 til 31. december 1991. Pr. 31. december 1991 omfatter
garantiordningen 10 arealer, da statsgarantien som følge af frasalg og
bebyggelser er blevet udløst for fire af arealerne. Statsgarantien blev ydet
inden for en samlet værdi af arealerne pr. 1. april 1981 på knap 400 mio.
kr., og ordningen indebærer, at det samlede garantibeløb pr. 31. december
1991 andrager ca. 598 mio. kr., jf. bilag I.
Samtidig anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at garantien for de
ubebyggede dele af to af arealerne (Torstorp og Lærkehegnet) forlænges i en
periode på 5 år, dvs. indtil udgangen af 1996, da disse arealer forventes
bebygget inden for en kortere årrække. Garantien søges forlænget på baggrund
af en ny vurdering af de ubebyggede arealer. Værdien pr. 31. december 1991
skønnes at udgøre 26,3 mio. kr., og efter forhandling med långiverne
videreføres vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye
grundkredit til enhver tid forrentes med Nationalbankens diskonto minus 1
procentpoint. For KAB Bygge- og Boligadministrations vedkommende vil
forvaltningen af de administrerede selskabers midler dog fremover kunne ske
efter de regler, der i medfør af lov om boligbyggeri er fastsat for
almennyttige boligselskaber.
Den samlede statslige garantisum, som kommer til udbetaling pr. 31.
december 1991, andrager herefter ca. 547 mio. kr., svarende til den samlede
statslige garantiforpligtelse for de 10 arealer minus værdien af de grunde på
Torstorp og Lærkehegnet, hvor garantien forlænges.
Skæringsdatoen for udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt
til den 31. december 1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan
ske efter 31. december 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til
1-måneds-CIBOR-satsen. (1-måneds-CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991
9,77 pct.).
Udgifterne i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de
grunde, hvorpå garantien forlænges, vil blive optaget på forslag til lov om
tillægsbevilling, senest ved udgangen af garantiperioden i 1996.
Ved indfrielsen af garantierne pr. 31. december 1991 indtræder staten i de
nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthavere for
garantibeløbene. Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyn
til opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker
senest inden for 3 år. Provenuet herved tilfalder staten, og salg af de
enkelte grunde vil blive forelagt Finansudvalget efter de gældende regler.
Der anmodes endelig om Finansudvalgets tilslutning til, at staten afholder
diverse ventetidsomkostninger, herunder ejendomsskatter, forsikringer og
afgifter samt lejeindtægter, i perioden indtil grundene er solgt.
Ventetidsomkostningerne vil blive optaget på forslag til lov om
tillægsbevilling i løbet af de næste 3 år.
b. Baggrunden for garantiordningen
I årene 1981-83 blev der gennem to aktstykker (Akt 295 6/5 82 og Akt 182
18/2 83) etableret en særlig statsgaranti for en række almennyttige
boligselskabers ubebyggede grunde. Statsgarantien blev etableret for at
hjælpe nogle boligselskaber, som var kommet i økonomiske vanskeligheder.
Selskaberne havde i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne
opkøbt et antal større arealer med henblik på opførelse af almennyttigt
byggeri, men som følge af væsentligt ændrede forhold på byggeområdet og for
flere af arealernes vedkommende tillige ændrede udbygningsplaner i kommunerne
kunne arealerne ikke påregnes bebygget inden for de forudsatte tidsrum.
Statsgarantien blev ydet for tab på grundkøbesummer for 14 grundarealer,
der var erhvervet af almennyttige boligselskaber inden den 1. april 1975 med
henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.
Garantien omfattede oprindelig 22 grundarealer, men muligheden for at yde
garanti blev kun aktuel for de 14 arealers vedkommende.
De 14 grunde, som blev omfattet af statsgarantien, var beliggende i
kommunerne Høje-Tåstrup, Greve, Solrød, Ølstykke, Kalundborg og Århus.
Der henvises til oversigten i bilag I, hvori bl.a. er anført oplysninger
om arealernes ejerforhold, beliggenhed, størrelse samt garantisum pr. 1.
april 1981. Endvidere er angivet skøn over den samlede garantisum pr. 31.
december 1991 som følge af de ventetidsomkostninger, der er påløbet i
garantiperioden.
Garantiens omfang
Statsgarantiordningen indebærer, at staten dækker eventuelle tab ved, at
det enkelte grundareals skønnede værdi pr. 1. april 1981 med tillæg af
ventetidsomkostninger efter denne dato ikke fuldt ud vil kunne medregnes som
sædvanlig og rimelig grundkøbesum ved arealernes bebyggelse med støttet
almennyttigt boligbyggeri, eller tab, der skyldes, at den salgssum, der opnås
ved arealets afhændelse, er lavere end den skønnede værdi pr. 1. april 1981.
Garantien udløses først for hvert enkelt af de 14 arealer, når hele det
areal, hvortil der er meddelt garanti, er bebygget eller solgt til formål
uden for den almennyttige sektor.
Staten og Boligselskabernes Landsbyggefond hæfter for tab efter
garantiforpligtelsen med henholdsvis 75 pct. og 25 pct., idet
Boligselskabernes Landsbyggefonds hæftelse dog ikke kan overstige 30 mio. kr.
Garantiens udformning og betingelser for garantitilsagn
Garantien for de 14 arealer blev ydet inden for en samlet værdi pr. 1.
april 1981 på 396.323.713 kr. Den samlede skønnede værdi udgjorde oprindelig
437.890.000 kr., men i overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler i
garantiordningen blev garantien alene ydet på grundlag af det ovennævnte
beløb på knap 400 mio. kr. Garantiperioden udgør tidsrummet fra garantiens
meddelelse pr. 1. april 1981 til 31. december 1991. Garantibeløbet forfalder
således til udbetaling senest den 31. december 1991.
For at give staten mulighed for at varetage sine interesser i forbindelse
med garantiens ophør har de enkelte långivere forpligtet sig til ved statens
indfrielse af garantien at lade Boligministeriet indtræde i deres rettigheder
i egenskab af panthavere for garantibeløbene. I forhold til
afdelingen/boligselskabet indtræder ministeriet således i de oprindelige
långiveres krav, herunder i adgangen til at forlange fordringen indfriet.
Ministeriet vil herefter i tilfælde af manglende indfrielse kunne forlange
arealet afhændet. Provenuet herved tilfalder staten. Statens krav som følge
af indfrielsen anses for fuldt og endeligt fyldestgjort ved indbetalingen af
dette beløb.
Der er i aktstykkerne åbnet mulighed for en forlængelse af garantien,
såfremt det skønnes, at et eller flere af arealerne vil blive bebygget eller
solgt inden for et kortere tidsrum og senest den 31. december 1993. En
eventuel forlængelse af garantien forudsætter dog, at der kan opnås enighed
med de enkelte långivere herom.
Garantiordningen blev på baggrund af de to aktstykker etableret på en
række nærmere angivne vilkår og under hensyn til de långivererklæringer, som
blev afgivet af de enkelte långivere forud for garantiordningens etablering.
En af betingelserne for statens og Boligselskabernes Landsbyggefonds
garantitilsagn var, at långiverne gav tilsagn om, at de ydede grundkreditter
forblev indestående i garantiperioden, og at rentesatsen for grundkreditten
med virkning fra den 1. april 1981 ikke oversteg Nationalbankens til enhver
tid gældende diskonto minus 1 procentpoint.
Herudover blev der bl.a. stillet krav om arealernes nyttiggørelse i
garantiperioden samt ret for kommunen til at overtage den enkelte grund til
den garanterede grundkøbesum på overtagelsestidspunktet. Ingen af de
involverede kommuner har dog ønsket at benytte sig af denne adgang.
Grundlaget for fastsættelsen af den skønnede grundværdi pr. 1. april
1981
Den skønnede værdi af den enkelte grund, som danner udgangspunkt for
garantien, blev beregnet på baggrund af en vurdering foretaget af
Boligministeriets grundpriskonsulent fra Statsskattedirektoratet. Værdien
blev opgjort på kontantbasis pr. 1. april 1981.
Arealernes værdi blev fastsat således, at den svarede til den kontante
pris, der skønnedes at kunne være opnået pr. 1. april 1981 ved et almindeligt
frit salg under forudsætning af, at en køber straks kunne bebygge arealerne
med en bebyggelsesprocent, der svarede til den, selskaberne lagde til grund
ved arealernes erhvervelse.
Ved værdiskønnene blev der desuden bl.a taget hensyn til den planlagte
bebyggelsesform, arealernes beliggenhed i forhold til overordnede vejanlæg og
offentlige transportmuligheder samt omfanget af den forventede byggemodning.
Som ovenfor nævnt blev garantien for de 14 arealer ydet inden for en
samlet skønnet grundværdi pr. 1. april 1981 på knap 400 mio. kr. Til
sammenligning udgjorde den samlede vurderingssum for de 14 arealer ved den
17. almindelige vurdering, som lå forud for den i aktstykkerne pr. 1. april
1981 beregnede skønnede grundværdi, ca. 110 mio. kr.
Bebyggede og/eller frasolgte arealer i garantiperioden
I garantiperioden er statsgarantien alene blevet udløst for 4 af de 14
arealer, i hvilken forbindelse der er udbetalt et samlet garantibeløb på
20.900.375 kr. Boligselskabernes Landsbyggefonds andel af det udbetalte
garantibeløb udgør 5.225.094 kr. De 4 arealer, for hvilke garantien er blevet
udløst, er dels et areal beliggende i Århus Kommune, som blev afhændet i
1985, dels 3 arealer beliggende i Ølstykke Kommune, som blev bebygget/solgt i
perioden 1981-1987. Der henvises i øvrigt til bilag I, hvori er anført
oplysninger om udbetalte garantibeløb i garantiperioden.
Herudover er to arealer beliggende i Greve Kommune (Blågårdsvej-arealet og
Rækkehus-arealet) frasolgt i henholdsvis 1984 og 1987. Garantien for disse to
grunde er sammen med garantien for tre andre grunde beliggende i Greve
Kommune ydet under eet, idet grundene ved garantiordningens etablering
tilhørte et enkelt boligselskab. Garantien for disse to grunde har derfor
ikke kunnet gøres op i løbet af garantiperioden, da garantien som ovenfor
nævnt først udløses, når hele det areal, hvortil der er meddelt garanti, er
bebygget eller solgt. Dette har indebåret, at der i perioden siden grundenes
afhændelse er påløbet yderligere ventetidsomkostninger på den del af
grundkreditten for de to arealer, som oversteg salgssummen.
For så vidt angår de resterende otte arealer er der for syv af arealernes
vedkommende frasolgt dele heraf i garantiperioden.
Om disse forhold henvises nærmere til den vedlagte oversigt over grundene
(bilag I), i hvilken er anført oplysninger om frasalg i garantiperioden og de
i forbindelse hermed opnåede salgspriser.
Forlængelse af garantiordningen
Som ovenfor anført er der i aktstykkerne indføjet en klausul om
genforhandling af garantiordningen. På baggrund heraf har der været ført
forhandlinger med långiverne (Den Danske Bank og KAB Bygge- og
Boligadministration) om en forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af
to af arealerne, som forventes færdigbygget inden for en kortere årrække og
senest ved udgangen af 1996. Det drejer sig om Brogårdsarealet i Greve
Kommune (nu kaldet Lærkehegnet) og Torstorp i Høje-Tåstrup Kommune.
På baggrund af disse forhandlinger er der opnået enighed mellem staten og
långiverne om forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af disse to
arealer i en periode på fem år, dvs. til udgangen af 1996, på grundlag af en
ny vurdering af de ubebyggede (mindre) dele af disse arealer.
Værdien af arealerne pr. 31. december 1991 skønnes at udgøre 26,3 mio. kr.
Skønnet bygger på en vurdering af en række konkrete forhold på de enkelte
grunde. Ved vurderingen er der bl.a. taget højde for grundprisniveauet i
området, grundenes størrelse og beliggenhed samt især tidshorisonten for
færdiggørelsen af byggeriet, jf. nedenfor. Kvm-værdien på de grunde, hvorpå
garantien søges forlænget, er dermed nedvurderet betydeligt i forhold til
kvm-værdien af grundene, der var udgangspunkt for den oprindelige
garantiforpligtelse pr. 1. april 1981. Ifølge aftale med långiverne
videreføres vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye
grundkredit, som er omfattet af garantien, forrentes med Nationalbankens til
enhver tid gældende diskonto minus 1 procentpoint. For KAB Bygge- og
Boligadministrations vedkommende vil forvaltningen af de administrerede
selskabers midler dog fremover kunne ske efter de regler, der i medfør af lov
om boligbyggeri er fastsat for almennyttige boligselskaber.
Det er endelig aftalt, at der under forudsætning af enighed mellem
parterne vil være mulighed for at udbetale garantien inden 1996, hvis det
ikke skønnes muligt at bebygge arealerne.
Bebyggelsesmuligheder på Lærkehegnet i Greve Kommune
Den ubebyggede del af Lærkehegnet, som videreføres under garantien, udgør
et areal på i alt 79.996 m2.
På baggrund af kommunens udbygningsplaner for den ubebyggede del af
Lærkehegnet må det forventes, at arealet vil kunne færdigudbygges med
almennyttigt byggeri inden udgangen af 1996. Der er således planlagt
opførelse af 72 almennyttige boliger i 1992. Herudover var oprindelig
planlagt opførelse af 50 boliger i 1992 og 85 boliger i 1993, men af hensyn
til kommunens økonomi, udlejningssituationen og byggerytmen kan det
formentlig blive nødvendigt at foretage mindre forskydninger i disse
byggerier, således at disse først kan forventes igangsat i 1994. Fra statens
side er det tilkendegivet, at man vil være indstillet på at tildele kommunen
den nødvendige kvote til færdigudbygning af arealet. Værdien af den
ubebyggede del af Lærkehegnet skønnes at udgøre 9,6 mio. kr.
Bebyggelsesmuligheder i Torstorp i Høje-Tåstrup Kommune
Den ubebyggede del af Torstorp, som videreføres under garantien, udgør et
areal på i alt ca. 300.000 m2.
På en del af arealet er planlagt opførelse af 175 almennyttige boliger,
hvoraf de 75 er optaget på Boligministeriets bevillingsprogram for 1991. De
resterende 100 boliger er optaget på bevillingsprogrammet for 1992. Den del
af arealet, som er udlagt til almennyttigt byggeri, vil herefter være
færdigudbygget.
For restarealet, som er udlagt til privat byggeri, herunder private
andelsboliger, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvornår og
i hvilken udstrækning salg kan finde sted. Det må dog påregnes, at
restarealet tidligst vil blive solgt i løbet af 2-3 år. I det omfang arealet
ønskes bebygget med private andelsboliger, er man indstillet på at tildele
kommunen den nødvendige kvote hertil.
Værdien af den ubebyggede del af Torstorp skønnes at udgøre 16,7 mio. kr.
for råjorden (eksklusive modningsudgifter afholdt af Den Danske Bank).
Udløsning af statsgarantien pr. 31. december 1991
For arealerne i Lærkehegnet og Torstorp vil garantien blive opgjort pr.
31. december 1991, og der vil blive udbetalt et beløb svarende til den
samlede garantiforpligtelse minus værdien af de grunde, for hvilke garantien
forlænges. Endvidere vil garantien for de resterende ubebyggede arealer, som
er omfattet af statsgarantien, skulle udbetales pr. 31. december 1991, idet
disse arealer ikke kan forventes færdigbebygget på denne side af år 2000.
Den samlede garantiforpligtelse for arealerne udgjorde pr. 1. januar 1991
554.914.032 kr. Dette beløb vil ved udgangen af 1991 være forøget med ca. 43
mio. kr. til i alt 597,8 mio. kr. som følge af påløbne ventetidsomkostninger.
Garantibeløbet fordelt på långiverne Den Danske Bank, KAB Bygge- og
Boligadministration og DAB udgør henholdsvis ca. 488,5 mio. kr., ca. 99,6
mio. kr. og ca. 9,9 mio. kr.
Der henvises i øvrigt til bilag I, hvori er anført oplysninger om
størrelsen af ventetidsomkostninger for det enkelte areal.
Boligselskabernes Landsbyggefond vil skulle betale i alt 24.774.906 kr. af
den samlede garantiforpligtelse, idet fonden allerede i forbindelse med
udløsningen af garantierne for de ovennævnte fire arealer har udbetalt
5.225.094 kr. Statens samlede garantiforpligtelse forventes således at udgøre
ca. 573 mio. kr. pr. 31. december 1991.
Som følge af forhandlingsresultatet vedrørende forlængelse af garantien
for de ubebyggede dele af to af arealerne skønnes statens
garantiforpligtelse, som kommer til udbetaling pr. 31. december 1991, at
udgøre ca. 546,7 mio. kr.
Finansiering af statens garantiforpligtelse for de ubebyggede grunde
Statens garantiforpligtelse for de ubebyggede grunde påtænkes finansieret
via nedlæggelse af Statens Bygge- og Boligfond gennem en ophævelse af loven
herom. Den obligationsbeholdning, som fonden råder over, overgår ved fondens
nedlæggelse til staten. En del af fondens midler påtænkes i forbindelse
hermed anvendt til indfrielse af garantierne for de grunde, hvor garantien
skal opgøres og udbetales pr. 31. december 1991. Skæringsdatoen for
udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt til den 31. december
1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan ske efter 31.
december 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til
1-måneds-CIBOR-satsen. (1-måneds-CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991
9,77 pct.).
Udgifterne i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de
grunde, hvorpå garantien søges forlænget, vil blive optaget på forslag til
lov om tillægsbevilling, senest ved udgangen af garantiperioden i 1996.
Da staten ved indfrielse af garantierne som ovenfor anført indtræder i de
nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthaver for
garantibeløbene, herunder i retten til at forlange fordringerne indfriet, vil
der endvidere på forslag til lov om tillægsbevilling blive søgt et beløb til
dækning af de ventetidsomkostninger, som er forbundet med, at grundene ligger
hen, dvs. udgifter til ejendomsskatter, afgifter, forsikringer m.v. samt
lejeindtægter i perioden, indtil grundene sælges.
Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyntagen til
opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker senest
inden for 3 år. Provenuet herved vil tilfalde staten. Salg af de enkelte
grunde vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg efter de gældende regler,
og salgsprovenuet vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling
for det pågældende år, hvori salget finder sted. Det kan oplyses, at
handelsværdien af grundene, hvor staten indtræder som panthaver, med nogen
usikkerhed skønnes til 20-25 mio. kr., opgjort ud fra de samme
vurderingsmæssige kriterier som beskrevet ovenfor vedrørende Torstorp og
Lærkehegnet.
Da statens indtræden i de enkelte långiveres rettigheder også omfatter
overtagelse af de for de indfriede krav stillede sikkerheder, vil de
pantebreve, som er stillet som sikkerhed for den af långiverne ydede
grundkredit, skulle overgives til staten i forbindelse med garantiens
indfrielse.
Forvaltningen af de pantebreve, som overføres til staten i forbindelse med
indfrielse af garantien, vil blive varetaget af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning.
c. Aktstykket forelægges for Finansudvalget, da statsgarantien for de
ubebyggede grunde udløber pr. 31. december 1991.
d. Værdiansættelsen af den forlængede garanti for de ubebyggede grunde på
Torstorp og Lærkehegnet er foretaget af Boligministeriets grundpriskonsulent
i Told- og Skattestyrelsen.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at indfri
statsgarantien pr. 31. december 1991 for en række almennyttige
boligselskabers ubebyggede grunde. Garantiordningen omfatter ti arealer, og
ordningen har medført, at det samlede garantibeløb pr. 31. december 1991
andrager 597,8 mio. kr.
Samtidig anmodes om tilslutning til, at garantien for de ubebyggede dele
af to af arealerne (Torstorp og Lærkehegnet) forlænges i en periode på fem
år, dvs. indtil udgangen af 1996, da disse arealer forventes bebygget inden
for en kortere årrække. Garantien søges forlænget på baggrund af en ny
vurdering af de ubebyggede arealer. Værdien pr. 31. december 1991 skønnes at
udgøre 26,3 mio. kr., og efter forhandling med långiverne videreføres
vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye grundkredit
til enhver tid forrentes med Nationalbankens diskonto minus 1 procentpoint.
For KAB Bygge- og Boligadministrations vedkommende vil forvaltningen af de
administrerede selskabers midler dog fremover kunne ske efter de regler, der
i medfør af lov om boligbyggeri er fastsat for almennyttige boligselskaber.
Den samlede statslige garantisum, som kommer til udbetaling pr. 31.
december 1991, andrager herefter ca. 546,7 mio. kr., svarende til den samlede
garantiforpligtelse af de ti arealer på 597,8 mio. kr. minus værdien af de
grunde på Torstorp og Lærkehegnet, hvor garantien forlænges (26,3 mio. kr.)
samt Boligselskabernes Landsbyggefonds betaling af knap 24,8 mio. kr. af
garantiforpligtelsen.
Skæringsdatoen for udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt
til den 31. december 1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan
ske efter 31. december 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til
1-måneds-CIBOR-satsen. (1-måneds-CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991
9,77 pct.).
Udgifterne i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de
grunde, hvorpå garantien forlænges, vil blive optaget på forslag til lov om
tillægsbevilling, senest ved udgangen af garantiperioden i 1996.
Ved indfrielse af garantierne pr. 31. december 1991 indtræder staten i de
nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthavere for
garantibeløbene. Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyn
til opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker
senest inden for tre år. Provenuet herved tilfalder staten, og salg af de
enkelte grunde vil blive forelagt Finansudvalget efter de gældende regler.
Der anmodes endelig om tilslutning til, at staten afholder diverse
ventetidsomkostninger, herunder ejendomsskatter, forsikringer og afgifter
samt lejeindtægter, i perioden indtil grundene er solgt.
Ventetidsomkostningerne vil blive optaget på forslag til lov om
tillægsbevilling i løbet af de næste tre år.
På forslag til lov om tillægsbevilling for 1991 opføres herefter følgende:
§ 14.31. (Ny konto) Indfrielse af statsgarantien vedrørende ubebyggede
grunde 546,7 mio. kr.
Svend Erik Hovmand
/ Mogens Hansen
Bilag I
Oversigt over statsgaranterede arealer pr. 31. december 1991
Boligs./ Opr. areal Garantisum Salgspris
afd. 1.4.81 m2 pr. 1.4.81 Salg i m2 kr.
kr.
Høje-Tåstrup
km.s bs., afd.
Gammelsø 589.070 82.460.000 6.646 155.884
Tåstrup Almenn.
bs., afd. Torstorp 785.695 130.980.000 485.382 66.775.474
GAB, i alt 734.134 115.070.984 356.308 76.233.075
Karlstrup bs.,
afd. Jernvejsgd. 268.563 23.102.223 13.808 825.997
Karlstrup bs.,
afd.
Carlsenlænge 77.728 8.321.680 - -
Kalundborg
Almenn. bs. 63.852 8.100.000 38.929 5.883.291
Stenløse-Ølstyk-
ke Abf., Stengd.
II 111.763 12.875.000 111.763 11.889.600
Stenløse-Ølstyk-
ke Abf., Stengd.
III 42.486 4.885.000 42.486 4.428.011
Stenløse-Ølstyk-
ke Abf.,
Kildeholm 17.202 1.975.000 17.202 1.593.093
AAB, Århus 173.966 8.553.826 173.966 2.510.000
I alt 2.864.459 396.323.713 1.246.490 170.294.425
---------------------------------------------------------------------
Boligs./ Garantisum Udbet.
afd. Ventetids- pr. garantisum
omk. i alt kr. 31.12.91 (stat +
kr. BLF)
Høje-Tåstrup
km.s bs., afd.
Gammelsø 95.448.019 177.752.135
Tåstrup Almenn.
bs., afd. Torstorp 140.603.073 204.807.599
GAB, i alt 100.645.270 139.783.949
Karlstrup bs.,
afd. Jernvejsgd. 25.531.341 47.807.567
Karlstrup bs.,
afd.
Carlsenlænge 9.457.984 17.779.609
Kalundborg
Almenn. bs. 7.644.698 9.909.181
Stenløse-Ølstyk-
ke Abf., Stengd.
II 6.828.848 - 7.291.975
Stenløse-Ølstyk-
ke Abf., Stengd.
III 2.986.480 - 3.443.469
Stenløse-Ølstyk-
ke Abf.,
Kildeholm 1.305.683 - 1.662.419
AAB, Århus 2.561.314 - 8.502.512
I alt 393.012.710 597.840.040 20.900.375
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM STATENS BYGGE- OG BOLIGFOND Retsinformation · 27. december 1991
- 1991 BTB 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR INDFRIELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 547 MIO. KR. FOR EN RÆKKE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS UBEBYGGEDE GRUNDE NR B 27 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 16. januar 1992
- 1992 BSF 10 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 22 OM YDELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 500 MIO. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET Retsinformation · 5. maj 1993
- 1991 BTL 109 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM STATENS BYGGE- OG BOLIGFOND NR L 109 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 9. januar 1992
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- 1992 LSF 150 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (ETABLERING AF ALMENNYTTIGE BOLIGER VED ERHVERVELSE OG EFTERFØLGENDE OMBYGNING SAMT VED PÅ- OG TILBYGNING. BOLIGSELSKABERS EGENKAPITALFORHOLD. DRIFTEN AF UNGDOMSBOLIGINSTITUTIONER. UDDELEGERING AF SAGSBEHANDLINGEN VEDRØRENDE STØTTE TIL RENOVERINGSARBEJDER I UNGDOMSBOLIGER M.V.) Retsinformation · 14. april 1993