Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 142 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. I HELÅRSBOLIGER OG LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (UDVIDEDE TILSKUDSMULIGHEDER) NR L 142 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 142Betænkning over lovforslagFolketinget18. januar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret såvel

skriftligt som i samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Boligministeren har over for udvalget tilkendegivet, at det følger direkte

af loven, at kun boliger og ikke hotelkomplekser (erhverv) kan opnå tilskud.

Den edb-mæssige styring af ordningen er således bygget op, at den sikrer, at

kommunerne i forbindelse med behandlingen af ansøgningen, i givet fald

automatisk, vil blive gjort opmærksom på, at der på ejendommen er pålagt

hotelpligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Boligforeningernes Landsforening, 5. kreds,

Boligselskabernes Landsforening,

Byggesocietetet,

Byggeriets Arbejdsgivere, Region 3,

Det Kooperative Fællesråd, Århus,

Entreprenørforeningen,

Grubbe, Nielsen & Thomsen, advokatfirma,

Håndværksrådet,

Landsforeningen for Ejere af Udlejningsejendomme,

LO, Århus, og

Aarhus Haandværkerforening.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse uændret .

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) udtaler:

På Socialdemokratiets initiativ vedtog Folketinget i 1991 lov om

statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger (lov nr. 379 af 6.

Læs alt

juni 1991).

Hensigten med loven er såvel at forbedre vores boligmasse som at yde en

håndsrækning til de mange arbejdsløse bygningshåndværkere.

Mindretallet noterer sig med tilfredshed, at loven om statstilskud til

forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger har fungeret efter hensigten, og at

partierne bag finanslovaftalen for 1993 er indstillet på at udvide ordningen

og forhøje det mulige beløb for tilskud fra 7.000 kr. til 10.000 kr.

Der har under udvalgsbehandlingen været rejst spørgsmål i relation til

ejendomme, der som ejerlejligheder eller fritidsboliger indgår i

hotelvirksomhed.

Mindretallet er tilfreds med boligministerens tilkendegivelse vedrørende

dette spørgsmål og de efterfølgende besvarelser af udvalgets spørgsmål, som

er optrykt til betænkningen.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet har ingen som helst sympati for forslaget om at yde

statstilskud til vedligeholdelse af boliger. At man nu også tager

sommerhusene med, gør bestemt ikke forslaget mere spiseligt.

Det er det rene Ebberød Bank først at straffe borgerne med en ekstraskat

på 4 mia. kr., bl.a. som følge af den 19. almindelige vurdering, for derefter

at fordele 1,5 mia. kr. i 1993 til de boligejere og lejere, som er så rige,

at de selv kan finansiere en udgift på ca. 50.000 kr. for at få

statstilskuddet på 10.000 kr.

De penge, der inddrives i ekstraskatter, betales af såvel rige som

fattige, medens tilskuddene uddeles til veletableredes vedligeholdelse af

deres boliger. Den fordelingspolitik tager Fremskridtspartiet afstand fra.

Ved at føre en fordelingspolitik, som er så planøkonomisk som den ovenfor

beskrevne, vil der aldrig blive råd til at give hele befolkningen de

skattelettelser, som den ville kunne få, hvis man hævede bundgrænsen. Ikke

kun ville dette give både rige og fattige samme lettelse, men det ville også

skaffe langt flere arbejdspladser end dette forslag.

Det er efter mindretallets mening totalt forfejlet at føre en

beskæftigelsespolitik, der går ud på at løse arbejdsløshedsproblemet ved

hjælp af statstilskud.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen

(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle

Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John

Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 6:

Ad svaret på spørgsmål 5 (bilag 14)

Ministeren bedes uddybe sin besvarelse for så vidt angår det praktiske

problem, der opstår i forbindelse med, at et samlet renoveringsprojekt løber

hen over et årsskifte, uden at projektet er etapeopdelt.

Svar:

Efter de gældende regler anses et arbejde for påbegyndt ved den fysiske

iværksættelse på ejendommen, hvilket fremgår af den med hjemmel i loven

udstedte bekendtgørelse om tilskud til forbedringsarbejder m.v. i

helårsboliger § 8. Denne bestemmelse vil i forbindelse med lovændringen blive

ændret således, at den får virkning for arbejder påbegyndt efter den 31.

december 1992.

Bestemmelsen indebærer, at flere arbejder, som er et led i et

renoveringsporjekt, kan anses for påbegyndt i det kalenderår, hvori projektet

fysisk sættes i gang. Der stilles ikke i loven krav om, at flere forskellige

arbejder omfattet af et større renoveringsprojekt påbegyndes samtidig. En

naturlig gennemførelsesproces vil ofte indebære en succesiv påbegyndelse,

hvilket ikke findes at give problemer uanset et årsskifte mellem tilsagn og

afslutning af arbejderne.

Spørgsmål 7:

Vil der kunne opnås tilskud efter denne lov til arbejder, der udføres på

et hotelkompleks, som er opdelt i selvstændige lejligheder?

Svar:

Efter den gældende lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i

helårsboliger kan der ydes tilskud til forbedring m.v. af boliger, der

lovligt anvendes til helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med

afløb.

I L 142 foreslås tilskudsordningen udvidet til at omfatte fritidsboliger,

som er forsynet med eget køkken med afløb, uanset at disse ikke anvendes til

helårsbeboelse.

For at undgå eventuelle afgrænsningsproblemer vil det i den

bekendtgørelse, som er fastsat i medfør af lovens § 9, blive præciseret, at

tilskud kun kan ydes til fritidsboliger med eget køkken med afløb, som er

registreret i BBR-registeret, dvs. sommerhuse og kolonihavehuse.

Der vil således kunne ydes tilskud til (tilskudsberettigede) arbejder, der

udføres på et hotelkompleks, som er opdelt i selvstændige lejligheder, hvis

lejligheden er forsynet med eget køkken med afløb og enten bebos som lovlig

helårsbeboelse eller er registreret i BBR-registeret som fritidsbolig.

Spørgsmål 10:

Vil boliger, som indgår helt eller delvist i hotelvirksomhed/-drift, være

udelukket fra at opnå tilskud efter lovforslaget.

Kan ministerens betænkningsbidrag forstås således, at der dermed er

sikkerhed for, at disse boliger, der indgår i hotelvirksomhed/-drift, kan

udelukkes fra at få tilskud?

Svar:

Boliger, som indgår helt i hotelvirksomhed, vil ikke kunne opnå tilskud

efter denne lov, hvilket vil fremgå af en bekendtgørelse fastsat i medfør af

loven.

For så vidt angår boliger, som delvist indgår i hotelvirksomhed, vil der i

bekendtgørelsen blive fastsat bestemmelse om, at sådanne boliger heller ikke

vil kunne opnå tilskud.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Flertallet opfordrer boligministeren til så vidt muligt, og såfremt det

ikke kolliderer med eksisterende regler, at udnytte bemyndigelsen til at

fastsætte regler om lejeberegning således, at huslejestigningen i forbindelse

med kollektive arbejder fastsættes efter gældende regler.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) ønsker at tilkendegive, at resultatet af forhandlingerne om en

forenkling og udvidelse af kollektivordningen efter mindretallets opfattelse

er utilfredsstillende.

Mindretallet har ønsket at finde en fælles løsning, som tilgodeser såvel

lejerne som ejerne, og som sikrer en forenklet, men demokratisk og let

administrerbar ordning.

Mindretallet har lagt vægt på, at lejerne får mulighed for at udnytte

deres tilskud kollektivt til fælles arbejder. Denne demokratiske mulighed har

regeringen vendt sig imod, idet den alene har ønsket at overføre lejernes

tilskud til anvendelse efter udlejerens suveræne beslutning.

Som en logisk følge af forenklingen af positivlisterne, der har haft til

følge, at statstilskuddet kan anvendes ikke blot til forbedringer, men også

til en lang række vedligeholdelsesarbejder, er det mindretallets opfattelse,

at lejerne i det private udlejningsbyggeri burde have været sikret et minimum

af indflydelse.

Det er indtrykket, at det er rene politiske/ideologiske motiver, der har

været en hindring for at finde en løsning, som alle ville være tilfredse med.

På baggrund af ovenstående finder mindretallet det rimeligt at gøre

opmærksom på, at forhandlingsresultatet kun forpligter mindretallet i 1993.

Alternativet til at give tilslutning til forhandlingsresultatet var at

fortsætte med en ordning, som både udlejere og lejere har udtrykt ønske om at

få ændret.

Et andet mindretal inden for flertallet (Det Radikale Venstres medlem af

udvalget) kan efter omstændighederne støtte de af boligministeren stillede

ændringsforslag, men mindretallet ønsker samtidig at understrege, at man

under udvalgsarbejdet har arbejdet for en anden og administrativt mere simpel

løsning af problemet vedrørende anvendelse af tilskudsmidler til

iværksættelse af kollektive arbejder i beboelsesejendomme.

Mindretallet har således foreslået, at det for den enkelte lejlighed

skulle være muligt frit at anvende tilskudsmidler inden for 10.000

kr.-grænsen til såvel individuelle som kollektive arbejder i det enkelte år,

idet kvoten for tilskudsmidler til den pågældende boligtype samtidig

respekteredes. Såfremt der inden for samme år ydedes tilskud til såvel

individuelle som kollektive arbejder, ville den pågældende bolig derefter

være afskåret fra at modtage tilskud det efterfølgende år.

Denne løsning ville lette det administrative arbejde betydeligt for

udlejere og boligselskaber, uden at andre boligtagere ville miste

tilskudsmuligheder, eftersom loven om statstilskud til forbedringsarbejder

m.v. jo nu gøres permanent som et resultat af finanslovaftalen.

Desværre var det ikke muligt at overbevise regeringspartierne om denne

løsnings fordele.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

3. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse .

Ændringsforslag

Til § 1Af boligministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af SF og FP):

1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) ejere af boliger omfattet af nr. 3.«»

2) Nr. 6 affattes således:

»6. § 4 affattes således:

»§ 4. Har en lejer, jf. § 2, nr. 3, ikke senest den 30. juni

ansøgt om hele boligens årlige tilskud, opnår ejeren, jf. § 2, nr. 4, i

perioden fra den 1. juli til den 31. december samme ret som lejeren til at

ansøge om tilskud til denne lejers bolig. Ejeren vil kunne anvende tilskuddet

til gennemførelse af alle typer af tilskudsberettigede arbejder fastsat i

medfør af § 9.

Stk. 2. Ejeren har pligt til senest 8 uger inden ansøgning om

tilskud efter stk. 1 skriftligt at orientere lejerne om de arbejder, hvortil

der søges tilskud.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de i

stk. 1 og 2 nævnte forhold.«»

3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 8, stk. 3 , ændres »6 måneder« til:

»9 måneder«.'

4) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 9 indsættes efter »tilskud,»

ordene: »om, hvorledes tilskuddet skal indgå i

lejeberegningen,».«

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 4 Efter ændringsforslagene har lejere af

beboelseslejligheder i udlejningsejendomme og boligtagere i almennyttige

boligselskaber samt andet byggeri, opført med støtte efter lov om

boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap,

mulighed for at opnå tilskud til egne arbejder eller for at overdrage sit

tilskud til ejeren til fællesarbejder. Denne mulighed er åben for lejeren

hele året.

Ændringsforslagene indebærer, at ejeren af boligen får mulighed for i

perioden 1. juli til 31. december på lige fod med lejeren at ansøge om

tilskud til denne lejers bolig. Ejeren vil således kun kunne ansøge om

tilskud til den enkelte bolig i det omfang, lejeren ikke forinden har

reserveret dette til arbejder, lejeren selv ønsker at gennemføre.

Ejeren vil kunne anvende tilskuddet til gennemførelse af alle typer af

tilskudsberettigede arbejder fastsat i medfør af lovens § 9.

Boligministeren vil i en bekendtgørelse bl.a. fastsætte bestemmelser om

ejerens skriftlige orientering af lejerne, herunder oplysning om arbejdernes

karakter og om, hvorledes tilskuddet skal indgå i lejeberegningen.

Til nr. 3 Det foreslås, at fristen for at ansøge om udbetaling af tilskud

efter meddelelsen af tilsagn forlænges til 9 måneder.

Der vil som efter de hidtil gældende regler fortsat være mulighed for, at

kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan forlænge fristen med indtil 2

måneder, såfremt særlige forhold taler herfor.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen

(S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle

Voigt (SF) Svend Aage Jensen (CD) Pernille Sams (KF) Fischer (KF) John

Vinther (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter