1990 BTL 90 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE. UDDELEGERING TIL KOMMUNERNE AF BEHANDLINGEN AF DEN ENKELTE STØTTESAG M.V.) NR L 90 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og boligministerens svar
herpå optrykkes som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
A og G Consult,
Boligselskabernes Landsforening og
Lejernes Landsorganisation.
Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom der henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets
medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) ønsker at udtale følgende:
Mindretallet er uanset visse betænkeligheder indstillet på at stemme for
lovforslaget. Såfremt det i løbet af et par år viser sig, at omlægningen af
reglerne for byggeskadefinansiering indebærer en voldsom stigning i
huslejeniveauet, forbeholder man sig dog ret til at tage spørgsmålet op igen
med henblik på at rette op på den skete udvikling.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) udtaler i øvrigt følgende:
Lovforslaget er ikke bare politisk uacceptabelt, men teknisk set det rene
makværk. Socialdemokratiet har under udvalgsbehandlingen forsøgt at få belyst
lovforslagets konsekvenser på en række punkter, men det har været umuligt at
få præcise svar fra boligministeren, hvilket illustrerer lovforslagets
Læs alt
karakter. Tværtimod har man forsøgt at skjule de reelle konsekvenser af
lovforslaget.
Socialdemokratiet vender sig skarpt imod regeringens forslag om beskæring
af rammebeløbet. Trods gentagne opfordringer fra den almennyttige boligsektor
til forhandling om mulighederne for at bygge billigere, som boligministeren
selv fremhævede ved første behandling af lovforslaget, har regeringen
ignoreret dette og blot fastholdt en nedskæring af rammebeløbet med 5 pct.
uden i øvrigt at ændre ved udbudsbetingelser m.v. Det er negativ
boligpolitik, som Socialdemokratiet tager skarpt afstand fra. Resultatet vil
blive dårligere kvalitet, og det er totalt uforståeligt, at regeringen
overhovedet ikke ønsker at forhandle om dette.
Et af de områder, hvor det ikke har været muligt at få klart svar, er den
totale omlægning af byggeskadeudbedringen til Landsbyggefonden.
Socialdemokratiet har klart udtrykt frygt for, at det fører til
huslejestigninger. Stik imod regeringens mange løfter i valgkampen om, at
ingen ejere eller lejere ville opleve stigende huslejer, hverken brutto eller
netto, har det ikke været muligt at få svar på, hvad konsekvenserne bliver,
herunder om resultatet vil være en udskydelse af påtrængende
vedligeholdelsesarbejder. Sandheden er vel, at man udmærket ved, at
resultatet bliver huslejestigninger, men det skal forties.
Et tredje forhold er, at man vil begrænse stigningen i driftsudgifterne
med 2 pct. Argumentet er, at det vil føre til besparelser på boligstøtten.
Det er et direkte og usmageligt indgreb i beboerdemokratiet, og hertil
kommer, at besparelsen på boligstøtten er udokumenteret.
Alt i alt er lovforslaget ubrugeligt. Man kan bl.a. frygte, at
forsøgsbyggeriet, som har givet positive virkninger for byggeeksport m.v.,
vil bortfalde, når den almennyttige boligsektor fremover selv skal finansiere
eventuelle byggeskader m.v.
Socialdemokratiet indbød ved lovforslagets første behandling til
forhandlinger om lovforslaget. Socialdemokratiet har overhovedet ikke været
inddraget. Boligministeren har åbenbart blot ønsket et flertal uanset
størrelse for lovforslaget og ikke ønsket forhandlinger, hverken med den
almennyttige boligsektor eller med andre partier end dem, der blot har
accepteret lovforslaget, som det blev fremsat.
Det fører ikke til den brede enighed om boligpolitikken, som er ønskelig,
og det beklager vi i Socialdemokratiet.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Ændringsforslag
Af boligministeren, tiltrådt af et mindretal (udvalget med
undtagelse af S, SF og FP):
Til § 1
1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »jf. § 41,
stk. 1.« til: »jf. § 38, stk. 1.«»
2) Efter nr. 60 indsættes som nye numre:
»02. I § 73 b, stk. 6, udgår »samt garanti«,
og »§§ 72 b og 72 c« ændres til: »§ 72 c«.
03. I § 73 b indsættes efter stk. 6 som nyt stk. 7:
»Stk. 7. Statsgaranti kan ydes for den del af indekslånet, som på
tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af
ejendommens værdi. Det er en forudsætning for statens garanti, at
kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre staten halvdelen
af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Garantien beregnes
efter reglerne i § 72 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.«
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.
04. I § 73 b, stk. 7, 9 og 10, der bliver stk. 8, 10
og 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.'
Til § 2
3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 30, stk.
4, udgår i 2. pkt. ordene »og Boligselskabernes
Landsbyggefond«.
4) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 31, stk.
5, udgår i 2. pkt. ordene »og kommunalbestyrelsen«.
5) I den under nr. 8 foreslåede § 32 a udgår i 2.
pkt. ordene »og Byggeskadefonden«.
Til § 4
6) I stk. 2 ændres »1. april« til: »15.
april«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er alene tale om en konsekvensrettelse, idet § 41 er ophævet ved
ikrafttrædelsen af lov nr. 248 af 25. april 1990 og reglen om
Landsbyggefondens indeståelse for tab for afdelingsmidler samtidig er
overført til § 38, stk. 1.
Til nr. 2 og 4
Der er tale om ændringer med det sigte at tilvejebringe fuldstændig
overensstemmelse mellem reglerne for den statslige garanti, og dermed den
kommunale regaranti, i boligbyggeriloven og realkreditloven.
Til nr. 3 og 5
Ændringsforslagene præciserer, at realkreditinstituttet kun skal sikre sig
garanti hos kommunalbestyrelsen inden udbetaling af indekslån til dækning af
byggeskader.
Den indbyrdes fordeling af garantiforpligtelsen mellem kommunen og
Boligselskabernes Landsbyggefond - eller mellem kommunen og Byggeskadefonden
- er uden betydning for realkreditinstituttet og foreslås derfor kun medtaget
i den del af lovforslaget, der angår boligbyggeriloven, jf. lovforslagets §
1, nr. 14 og 33.
Til nr. 6
Ændringsforslaget skyldes, at lovforslaget ikke har kunnet færdigbehandles
inden den 1. april 1991.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn
Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen
(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva
Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 3:
Hvilken indflydelse får den foreslåede omlægning af
byggeskadefinansieringen for huslejeniveauet i almennyttige boliger.
Svar:
Finansieringsomlægningen indebærer, at byggeskader finansieres med
indekslån på 100 pct. af omkostningerne. Efter gældende regler yder kommunen
en »grundkapital« på 4 pct. af omkostningerne, mens 96 pct.
finansieres med indekslån.
Omlægningen indebærer alt andet lige en meget begrænset forøgelse af
beboernes løbende ydelser i de bebyggelser, hvor der afhjælpes byggeskader.
Den såkaldte beboerprocent, der angiver beboernes ydelse (i procent af den
regulerede hovedstol) i den termin, hvor første afdrag betales, er således
nedsat fra 1,925 pct. (af 96 pct. af omkostningerne) til 1,915 pct. (af 100
pct. af omkostningerne) svarende til beboerprocenten for nybyggeri. Endvidere
bortfalder statens såkaldte promillegebyr på 4,5 promille.
Samlet betyder disse omlægninger en meget begrænset forhøjelse af
beboernes udgifter til byggeskadeudbedringer af deres boliger.
Byggeskadeudbedringer kan koste alt fra nogle få tusinde kroner til godt
250.000 kr. pr. bolig. En byggeskade på 250.000 kr. vil efter de gældende
regler betyde en månedlig lejestigning på 770 kr. (første termin dagskurs
73). Efter forslaget bliver den tilsvarende månedlige lejestigning 795 kr.,
altså 25 kr. mere.
Boligministeriets skøn over de gennemsnitlige byggeskadeomkostninger i
den dyrere ende ligger dog i intervallet 100.000-250.000 kr. pr. bolig.
Det betyder, at lejestigningerne maksimalt vil blive 10-25 kr. højere pr.
måned pr. bolig end efter de gældende regler.
Med hensyn til de øvrige almennyttige boliger, dvs. de boliger, der ikke
får udbedret byggeskader, er der umiddelbart ingen huslejekonsekvenser af den
foreslåede omlægning.
På det længere sigt afhænger huslejekonsekvenserne af, i hvilket omfang
det bliver nødvendigt for Landsbyggefonden at finansiere støtten ved at
pålægge byggerierne fra 1970 til 1986 indbetalinger og/eller begrænse
trækkene fra afdelingerne på trækningsrettigheden og lånemuligheder til
moderniseringer.
I hvilket omfang dette engang i fremtiden overhovedet bliver nødvendigt
vil først og fremmest afhænge af, hvor mange byggeskader der skal afhjælpes.
I betragtning af, at man siden 1979 har udbedret (og støttet) byggeskader for
over 8 mia. kr., må det påregnes, at langt de fleste af 1960'ernes og
70'ernes byggeskader nu er klaret, og der ventes derfor at være begrænsede
skader tilbage i det byggeri fra 1970 til 1986, som ordningen omfatter, bl.a.
også når der henses til, at der er tale om forholdsmæssigt meget byggeri, der
er opført efter, at indsatsen for at forebygge skader i slutningen af
1970'erne og fremad er blevet kraftigt forøget. I samme retning trækker den
kraftige forøgelse af den andel af byggeriet, der udgøres af tæt-lavt byggeri
med begrænset lejlighedsantal, der for alvor slog igennem i 2. halvdel af
1970'erne, og som har præget det almennyttige byggeri siden. Der er således
gode grunde til at antage, at den foreslåede ordning vil få meget begrænsede
huslejekonsekvenser for almennyttige boliger, ikke blot på det kortere, men
også på det lidt længere sigt, jf. i øvrigt svaret på spørgsmål 6.
Spørgsmål 13:
Efter lovforslaget kan fonden påligne nye pligtbidrag til byggerier fra
perioden 1970-1986. Finder ministeren, at disse årgange almennyttigt byggeri
har et sådant lejeniveau m.v., at ekstraordinære bidrag kan pålignes uden
problemer?
Svar:
Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 3, 6 og 10, skal jeg
igen pointere, at jeg går ud fra, at det ikke bliver nødvendigt for
landsbyggefonden at opkræve bidrag hos lejerne i de nævnte byggerier.
Huslejeniveauet i 1970-1986-byggeriet ligger pr. 1.1.1990 for
hovedstadsområdet på ca. 470 kr./m2 og i det øvrige land på ca. 410 kr./m2
(samlet ca. 435 kr./m2, mens huslejeniveauet for det nyeste almennyttige
byggeri ligger på 550 kr./m2).
Såfremt lejerne pålægges det pligtmæssige bidrag på 14,40 kr., vil
huslejen altså i gennemsnit stige med godt 3 pct.
En sådan lejestigning vil byggeriet efter min opfattelse i påkommende
tilfælde kunne klare uden væsentlige problemer.
Spørgsmål 24:
Vil ministeren indhente oplysninger om størrelsen af licitationstilbud
for et udsnit af konkrete sager i Københavnsområdet inkl. Københavns Kommune,
Århus Kommune og Odense Kommune. Oplysningerne bedes opstillet således, at de
er sammenlignelige med det for den enkelte sag godkendte rammebeløb.
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 8 har Boligministeriet intet
kendskab til licitationstilbuddene i de konkrete sager vedrørende opførelse
af støttet boligbyggeri, og disse vil næppe kunne fremskaffes inden for en
rimelig tidshorisont, blandt andet da det vl være begrænset, hvad de enkelte
kommuner ligger inde med af oplysninger herom.
Spørgsmål 27:
Vil lovforslaget indebære, at der bliver færre midler til rådighed til
afdelinger og selskaber til opretning m.v., og vil dette indebære
ekstraordinære eller højere huslejer end hidtil?
Svar:
I det omfang landsbyggefonden finansierer byggeskadeudbedringer ved
midler fra den fælles moderniseringsfond eller ved en begrænsning af de
enkelte selskabers trækningsret, vil der i princippet blive tilsvarende færre
midler til rådighed til moderniseringer m.v.
Af min besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 25 af 15.3.1991 fremgår det,
at der kan komme indirekte huslejestigninger i det almennyttige byggeri,
såfremt der alligevel gennemføres forbedringsarbejder, der ikke som tidligere
kan opnå tilskud fra landsbyggefonden. I de fleste tilfælde bliver der
formentlig nok tale om, at sådanne arbejder blot udskydes, indtil de kan opnå
tilskud. Jeg finder det derfor fortsat ikke sandsynligt, at der skulle blive
tale om mærkbare huslejestigninger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE. UDDELEGERING TIL KOMMUNERNE AF BEHANDLINGEN AF DEN ENKELTE STØTTESAG M.V.) Retsinformation · 16. april 1991
- 1990 LSF 47 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE M.V.) Retsinformation · 24. oktober 1990
- 1988 BTL 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1989, ÆNDRET FINANSIERING AF PRIVAT ANDELSBOLIGBYGGERI OG BYGGESKADER I ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, GODKENDELSE AF NYE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABER) NR L 104 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1992 LSF 150 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (ETABLERING AF ALMENNYTTIGE BOLIGER VED ERHVERVELSE OG EFTERFØLGENDE OMBYGNING SAMT VED PÅ- OG TILBYGNING. BOLIGSELSKABERS EGENKAPITALFORHOLD. DRIFTEN AF UNGDOMSBOLIGINSTITUTIONER. UDDELEGERING AF SAGSBEHANDLINGEN VEDRØRENDE STØTTE TIL RENOVERINGSARBEJDER I UNGDOMSBOLIGER M.V.) Retsinformation · 14. april 1993
- 1986 BTL 101 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1987, VEDLIGEHOLDELSE I BOPERIODEN OG ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, ÆNDRET FINANSIERING AF ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, UNGDOMSBOLIGER SAMT BYGGESKADER OG RENOVERINGSARBEJDER I KOLLEGIER M.V.) NR L 101 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 338 Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Retsinformation · 18. januar 1999