Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 90 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE. UDDELEGERING TIL KOMMUNERNE AF BEHANDLINGEN AF DEN ENKELTE STØTTESAG M.V.) NR L 90 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 90Betænkning over lovforslagFolketinget9. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og boligministerens svar

herpå optrykkes som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

A og G Consult,

Boligselskabernes Landsforening og

Lejernes Landsorganisation.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom der henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets

medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) ønsker at udtale følgende:

Mindretallet er uanset visse betænkeligheder indstillet på at stemme for

lovforslaget. Såfremt det i løbet af et par år viser sig, at omlægningen af

reglerne for byggeskadefinansiering indebærer en voldsom stigning i

huslejeniveauet, forbeholder man sig dog ret til at tage spørgsmålet op igen

med henblik på at rette op på den skete udvikling.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) udtaler i øvrigt følgende:

Lovforslaget er ikke bare politisk uacceptabelt, men teknisk set det rene

makværk. Socialdemokratiet har under udvalgsbehandlingen forsøgt at få belyst

lovforslagets konsekvenser på en række punkter, men det har været umuligt at

få præcise svar fra boligministeren, hvilket illustrerer lovforslagets

Læs alt

karakter. Tværtimod har man forsøgt at skjule de reelle konsekvenser af

lovforslaget.

Socialdemokratiet vender sig skarpt imod regeringens forslag om beskæring

af rammebeløbet. Trods gentagne opfordringer fra den almennyttige boligsektor

til forhandling om mulighederne for at bygge billigere, som boligministeren

selv fremhævede ved første behandling af lovforslaget, har regeringen

ignoreret dette og blot fastholdt en nedskæring af rammebeløbet med 5 pct.

uden i øvrigt at ændre ved udbudsbetingelser m.v. Det er negativ

boligpolitik, som Socialdemokratiet tager skarpt afstand fra. Resultatet vil

blive dårligere kvalitet, og det er totalt uforståeligt, at regeringen

overhovedet ikke ønsker at forhandle om dette.

Et af de områder, hvor det ikke har været muligt at få klart svar, er den

totale omlægning af byggeskadeudbedringen til Landsbyggefonden.

Socialdemokratiet har klart udtrykt frygt for, at det fører til

huslejestigninger. Stik imod regeringens mange løfter i valgkampen om, at

ingen ejere eller lejere ville opleve stigende huslejer, hverken brutto eller

netto, har det ikke været muligt at få svar på, hvad konsekvenserne bliver,

herunder om resultatet vil være en udskydelse af påtrængende

vedligeholdelsesarbejder. Sandheden er vel, at man udmærket ved, at

resultatet bliver huslejestigninger, men det skal forties.

Et tredje forhold er, at man vil begrænse stigningen i driftsudgifterne

med 2 pct. Argumentet er, at det vil føre til besparelser på boligstøtten.

Det er et direkte og usmageligt indgreb i beboerdemokratiet, og hertil

kommer, at besparelsen på boligstøtten er udokumenteret.

Alt i alt er lovforslaget ubrugeligt. Man kan bl.a. frygte, at

forsøgsbyggeriet, som har givet positive virkninger for byggeeksport m.v.,

vil bortfalde, når den almennyttige boligsektor fremover selv skal finansiere

eventuelle byggeskader m.v.

Socialdemokratiet indbød ved lovforslagets første behandling til

forhandlinger om lovforslaget. Socialdemokratiet har overhovedet ikke været

inddraget. Boligministeren har åbenbart blot ønsket et flertal uanset

størrelse for lovforslaget og ikke ønsket forhandlinger, hverken med den

almennyttige boligsektor eller med andre partier end dem, der blot har

accepteret lovforslaget, som det blev fremsat.

Det fører ikke til den brede enighed om boligpolitikken, som er ønskelig,

og det beklager vi i Socialdemokratiet.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

Ændringsforslag

Af boligministeren, tiltrådt af et mindretal (udvalget med

undtagelse af S, SF og FP):

Til § 1

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »jf. § 41,

stk. 1.« til: »jf. § 38, stk. 1.«»

2) Efter nr. 60 indsættes som nye numre:

»02. I § 73 b, stk. 6, udgår »samt garanti«,

og »§§ 72 b og 72 c« ændres til: »§ 72 c«.

03. I § 73 b indsættes efter stk. 6 som nyt stk. 7:

»Stk. 7. Statsgaranti kan ydes for den del af indekslånet, som på

tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af

ejendommens værdi. Det er en forudsætning for statens garanti, at

kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre staten halvdelen

af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Garantien beregnes

efter reglerne i § 72 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

04. I § 73 b, stk. 7, 9 og 10, der bliver stk. 8, 10

og 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.'

Til § 2

3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 30, stk.

4, udgår i 2. pkt. ordene »og Boligselskabernes

Landsbyggefond«.

4) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 31, stk.

5, udgår i 2. pkt. ordene »og kommunalbestyrelsen«.

5) I den under nr. 8 foreslåede § 32 a udgår i 2.

pkt. ordene »og Byggeskadefonden«.

Til § 4

6) I stk. 2 ændres »1. april« til: »15.

april«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er alene tale om en konsekvensrettelse, idet § 41 er ophævet ved

ikrafttrædelsen af lov nr. 248 af 25. april 1990 og reglen om

Landsbyggefondens indeståelse for tab for afdelingsmidler samtidig er

overført til § 38, stk. 1.

Til nr. 2 og 4

Der er tale om ændringer med det sigte at tilvejebringe fuldstændig

overensstemmelse mellem reglerne for den statslige garanti, og dermed den

kommunale regaranti, i boligbyggeriloven og realkreditloven.

Til nr. 3 og 5

Ændringsforslagene præciserer, at realkreditinstituttet kun skal sikre sig

garanti hos kommunalbestyrelsen inden udbetaling af indekslån til dækning af

byggeskader.

Den indbyrdes fordeling af garantiforpligtelsen mellem kommunen og

Boligselskabernes Landsbyggefond - eller mellem kommunen og Byggeskadefonden

- er uden betydning for realkreditinstituttet og foreslås derfor kun medtaget

i den del af lovforslaget, der angår boligbyggeriloven, jf. lovforslagets §

1, nr. 14 og 33.

Til nr. 6

Ændringsforslaget skyldes, at lovforslaget ikke har kunnet færdigbehandles

inden den 1. april 1991.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn

Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva

Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 3:

Hvilken indflydelse får den foreslåede omlægning af

byggeskadefinansieringen for huslejeniveauet i almennyttige boliger.

Svar:

Finansieringsomlægningen indebærer, at byggeskader finansieres med

indekslån på 100 pct. af omkostningerne. Efter gældende regler yder kommunen

en »grundkapital« på 4 pct. af omkostningerne, mens 96 pct.

finansieres med indekslån.

Omlægningen indebærer alt andet lige en meget begrænset forøgelse af

beboernes løbende ydelser i de bebyggelser, hvor der afhjælpes byggeskader.

Den såkaldte beboerprocent, der angiver beboernes ydelse (i procent af den

regulerede hovedstol) i den termin, hvor første afdrag betales, er således

nedsat fra 1,925 pct. (af 96 pct. af omkostningerne) til 1,915 pct. (af 100

pct. af omkostningerne) svarende til beboerprocenten for nybyggeri. Endvidere

bortfalder statens såkaldte promillegebyr på 4,5 promille.

Samlet betyder disse omlægninger en meget begrænset forhøjelse af

beboernes udgifter til byggeskadeudbedringer af deres boliger.

Byggeskadeudbedringer kan koste alt fra nogle få tusinde kroner til godt

250.000 kr. pr. bolig. En byggeskade på 250.000 kr. vil efter de gældende

regler betyde en månedlig lejestigning på 770 kr. (første termin dagskurs

73). Efter forslaget bliver den tilsvarende månedlige lejestigning 795 kr.,

altså 25 kr. mere.

Boligministeriets skøn over de gennemsnitlige byggeskadeomkostninger i

den dyrere ende ligger dog i intervallet 100.000-250.000 kr. pr. bolig.

Det betyder, at lejestigningerne maksimalt vil blive 10-25 kr. højere pr.

måned pr. bolig end efter de gældende regler.

Med hensyn til de øvrige almennyttige boliger, dvs. de boliger, der ikke

får udbedret byggeskader, er der umiddelbart ingen huslejekonsekvenser af den

foreslåede omlægning.

På det længere sigt afhænger huslejekonsekvenserne af, i hvilket omfang

det bliver nødvendigt for Landsbyggefonden at finansiere støtten ved at

pålægge byggerierne fra 1970 til 1986 indbetalinger og/eller begrænse

trækkene fra afdelingerne på trækningsrettigheden og lånemuligheder til

moderniseringer.

I hvilket omfang dette engang i fremtiden overhovedet bliver nødvendigt

vil først og fremmest afhænge af, hvor mange byggeskader der skal afhjælpes.

I betragtning af, at man siden 1979 har udbedret (og støttet) byggeskader for

over 8 mia. kr., må det påregnes, at langt de fleste af 1960'ernes og

70'ernes byggeskader nu er klaret, og der ventes derfor at være begrænsede

skader tilbage i det byggeri fra 1970 til 1986, som ordningen omfatter, bl.a.

også når der henses til, at der er tale om forholdsmæssigt meget byggeri, der

er opført efter, at indsatsen for at forebygge skader i slutningen af

1970'erne og fremad er blevet kraftigt forøget. I samme retning trækker den

kraftige forøgelse af den andel af byggeriet, der udgøres af tæt-lavt byggeri

med begrænset lejlighedsantal, der for alvor slog igennem i 2. halvdel af

1970'erne, og som har præget det almennyttige byggeri siden. Der er således

gode grunde til at antage, at den foreslåede ordning vil få meget begrænsede

huslejekonsekvenser for almennyttige boliger, ikke blot på det kortere, men

også på det lidt længere sigt, jf. i øvrigt svaret på spørgsmål 6.

Spørgsmål 13:

Efter lovforslaget kan fonden påligne nye pligtbidrag til byggerier fra

perioden 1970-1986. Finder ministeren, at disse årgange almennyttigt byggeri

har et sådant lejeniveau m.v., at ekstraordinære bidrag kan pålignes uden

problemer?

Svar:

Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 3, 6 og 10, skal jeg

igen pointere, at jeg går ud fra, at det ikke bliver nødvendigt for

landsbyggefonden at opkræve bidrag hos lejerne i de nævnte byggerier.

Huslejeniveauet i 1970-1986-byggeriet ligger pr. 1.1.1990 for

hovedstadsområdet på ca. 470 kr./m2 og i det øvrige land på ca. 410 kr./m2

(samlet ca. 435 kr./m2, mens huslejeniveauet for det nyeste almennyttige

byggeri ligger på 550 kr./m2).

Såfremt lejerne pålægges det pligtmæssige bidrag på 14,40 kr., vil

huslejen altså i gennemsnit stige med godt 3 pct.

En sådan lejestigning vil byggeriet efter min opfattelse i påkommende

tilfælde kunne klare uden væsentlige problemer.

Spørgsmål 24:

Vil ministeren indhente oplysninger om størrelsen af licitationstilbud

for et udsnit af konkrete sager i Københavnsområdet inkl. Københavns Kommune,

Århus Kommune og Odense Kommune. Oplysningerne bedes opstillet således, at de

er sammenlignelige med det for den enkelte sag godkendte rammebeløb.

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 8 har Boligministeriet intet

kendskab til licitationstilbuddene i de konkrete sager vedrørende opførelse

af støttet boligbyggeri, og disse vil næppe kunne fremskaffes inden for en

rimelig tidshorisont, blandt andet da det vl være begrænset, hvad de enkelte

kommuner ligger inde med af oplysninger herom.

Spørgsmål 27:

Vil lovforslaget indebære, at der bliver færre midler til rådighed til

afdelinger og selskaber til opretning m.v., og vil dette indebære

ekstraordinære eller højere huslejer end hidtil?

Svar:

I det omfang landsbyggefonden finansierer byggeskadeudbedringer ved

midler fra den fælles moderniseringsfond eller ved en begrænsning af de

enkelte selskabers trækningsret, vil der i princippet blive tilsvarende færre

midler til rådighed til moderniseringer m.v.

Af min besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 25 af 15.3.1991 fremgår det,

at der kan komme indirekte huslejestigninger i det almennyttige byggeri,

såfremt der alligevel gennemføres forbedringsarbejder, der ikke som tidligere

kan opnå tilskud fra landsbyggefonden. I de fleste tilfælde bliver der

formentlig nok tale om, at sådanne arbejder blot udskydes, indtil de kan opnå

tilskud. Jeg finder det derfor fortsat ikke sandsynligt, at der skulle blive

tale om mærkbare huslejestigninger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter