Spring til indhold

Retsinformation

1990 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LAVERE MEDICINPRISER M.V.

1990/1 BSF 27Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen inden 1. februar 1991 at træffe

foranstaltninger og herunder at fremsætte nødvendige lovforslag med

henblik på at opnå besparelser på lægemiddelområdet efter følgende

retningslinjer:

1. Der etableres en prisgodkendelsesordning for lægemidler, der ønskes

markedsført i Danmark.

2. Der indføres adgang til, at den enkelte læge kan bestemme, at et

ordineret præparat af apoteket kan erstattes med et ligevirkende præparat,

der er billigere (generisk ordination).

3. Der indføres en omlægning af reglerne for apotekeravancer.

4. Der gennemføres administrative foranstaltninger med henblik på at

begrænse medicinforbruget og sikre en mere korrekt og prisbevidst anvendelse

af medicin.

5. Der gennemføres en liberalisering af reglerne om sygehusapoteker og

-filialer.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Lægemiddelområdet i Danmark er karakteriseret ved et relativt lavt

forbrug, ligesom forbruget kun er steget ganske svagt gennem 1980'erne (det

relative medicinforbrug pr. indbygger er angivet i tabellen i bilag 1).

Årsagerne til det relativt lave forbrug er vanskelige at indkredse, men

det spiller uden tvivl en væsentlig rolle, at der er opbygget et meget

sikkert distributionssystem. En stor del af lægemidlerne kan kun fås ved

lægeordination, og alle lægemidler (receptpligtige og håndkøbslægemidler)

forhandles gennem et bevilllingsstyret og stærkt reguleret apotekervæsen.

Forslagsstillerne lægger afgørende vægt på, at alle lægemidler, hvortil

der er knyttet betydende bivirkninger, og som virker uheldigt sammen med

anden medicin, alene kan erhverves efter lægeordination.

Et bevillingsstyret apotekervæsen bør opretholdes, således at såvel

receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin alene distribueres til forbrugerne

Læs alt

gennem apoteket. Det forudsættes, at apotekervæsenet fortsat skal have en

forbrugervenlig geografisk spredning og et højt fagligt niveau i

rådgivningen.

Apotekernes samlede indtjening skal fortsat fastlægges gennem et

bruttoavancesystem suppleret med en udligningsordning.

Medicinpriserne er meget høje i Danmark (jf. bilag 2).

Det skyldes i meget høj grad,

at der er fri prisfastsættelse for lægemidler ab fabrik/importør, og

at apotekernes samlede bruttoavance er relativt høj - primært på grund af

ønsket om let adgang til medicin i alle dele af landet, sikkerhed og kvalitet

i forsyningen og information på et højt fagligt niveau ved salg af medicin

til forbrugerne.

Beslutningsforslaget indeholder absolut virkningsfulde foranstaltninger

til nedbringelse af medicinpriserne.

Samtidig med at de danske medicinpriser er meget høje, er de offentlige

tilskudsregler dårlige set i forhold til tilskudsniveauet i andre lande.

Patientens egenbetaling er meget høj (jf. bilag 3).

Forslagsstillerne afviser ethvert forsøg på at nedbringe

sygesikringsudgifterne til medicin ved blot at påføre den enkelte patient

øgede udgifter. Forslagsstillerne går ind for,

at tilskud ydes med de gældende faste procentdele (henholdsvis 50 og 75

procent) af lægemidlets faktiske pris,

at tildelingen af tilskud til medicin sker ud fra en vurdering af

lægemidlets egenskaber og kvalitet uafhængigt af, om lægemidlet skal benyttes

til behandling af en forbigående eller en kronisk sygdom, og uafhængigt af

patientens økonomiske forhold og størrelsen af patientens forbrug.

En gennemførelse af beslutningsforslaget i sin helhed skønnes at give en

besparelse i de offentlige udgifter til medicin på 500-600 mio. kr. på

årsbasis. Samtidig vil patienternes udgifter til medicin blive nedbragt.

Forslagsstillerne vil finde det rigtigt, at halvdelen af besparelsesbeløbet i

1991 godskrives amtskommunerne, jf. aftalen af 9. maj 1990 mellem regeringen

og Amtsrådsforeningen om amtskommunernes økonomi.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Som nævnt i de almindelige bemærkninger er medicinpriserne i Danmark

særdeles høje. Det skyldes i første række, at der i realiteten er fri

prisfastsættelse for producenter og importører ved salg af medicin i Danmark.

Med henblik på at nedbringe medicinpriserne foreslås etableret en

prisgodkendelse for præparater, som ønskes markedsført i Danmark. Der skal

være tale om en egentlig kontrol med producentens og importørens priser. Det

foreslås, at særlige regler om prisfastsættelse på medicin i det væsentlige

baseres på det nuværende svenske system, som indebærer, at priserne

fastsættes med udgangspunkt i priserne i en række andre lande (en

prissammenligning af en række danske og svenske præparater er angivet i bilag

4).

Prisfastsættelsen, der foretages af en offentlig myndighed efter

forhandling med producent/importør, bør ske under behørig hensyntagen til

lægemiddelforskningen og udvikling af nye lægemidler her i landet.

Forslagsstillerne er indstillet på at yde den forskende medicinalindustri

en reel beskyttelsesperiode for originalpræparater på 10 år.

En sådan prisfastsættelse indebærer en nedbringelse af udgifterne for

såvel sygesikringen som patienterne.

Ad 2

Det skal understreges, at det er den enkelte læge selv, der afgør, om

ordinationen skal gives til et bestemt lægemiddelfabrikat eller et generisk.

Lægens frie ordinationsret anfægtes således ikke af forslaget.

Det forudsættes, at apoteket i tilfælde af generisk ordination skal

tilbyde patienten det billigste blandt ligeværdige præparater.

Ad 3

Bruttoavanceaftalerne mellem Sundhedsministeriet og Danmarks

Apotekerforening skal indeholde et naturligt incitament til rationaliseringer

og effektiviseringer på det enkelte apotek.

Der bør yderligere gennemføres en omlægning af apotekernes avanceskala,

således at skalaen bliver mere degressiv. Virkningen vil være, at prisen på

den lægeordinerede medicin - ofte til behandling af kroniske lidelser - vil

blive reduceret.

Dette indebærer en nedbringelse af sygesikringsudgifterne og samtidig en

mindre udgift til medicin for kronisk syge.

Ad 4

Der kan gennemføres betydelige administrative foranstaltninger med

henblik på at begrænse medicinforbruget og samtidig sikre en fornuftig

prisbevidst anvendelse af medicin.

I samarbejde med Amtsrådsforeningen træffes foranstaltninger til

at forstærke informationen til læger og patienter om lægemidlers virkning

og bivirkninger, ligesom overskuelige prissammenligninger for synonyme

præparater gøres lettere tilgængelige,

at intensivere lægemiddelkomitearbejdet med henblik på at kvalificere

lægemiddelordinationen og holde antallet af ordinationer på et lavt niveau.

Den mundtlige information til forbrugeren hos lægen og på apoteket om et

lægemiddels virkninger, bivirkninger m.v. bør suppleres af en overskuelig

skriftlig information, som kan udleveres til patienten sammen med medicinen.

Medicinforbruget kan yderligere begrænses ved, at pakningsstørrelser for

de enkelte præparater gennemgås og revideres, således at den konkrete

ordination og det konkrete håndkøbssalg i videst muligt omfang kan afpasses

efter behovet hos den enkelte patient. Sundhedsministeren bør tage

initiativer til at forhandle dette spørgsmål med medicinindustrien.

Forslagsstillerne er åbne over for at drøfte andre administrative

foranstaltninger, som kan nedbringe medicinforbruget og sikre en mere korrekt

anvendelse af medicin.

Ad 5

En liberalisering af reglerne om sygehusapoteker og -filialer skal

omfatte,

at sygehuskommuner frit kan oprette og nedlægge sygehusapoteker,

at sygehusapoteker skal kunne levere til andre sygehuse,

at sygehusapoteker skal kunne levere til hjemmeboende patienter, der er i

fortsat behandling i sygehusregi, og

at begrænsningen af sygehusapotekernes adgang til at producere og levere

sygehusspecifikke lægemidler ophæves.

Bilag 1

Medicinforbruget pr. indbygger i europæiske lande, 1988

--------------------------------------------------------------------~

Forbrug pr.

indbygger

Lande opgjort i ab

fabrik-priser

(ECU)

--------------------------------------------------------------------~

Vesttyskland 135

Frankrig 134

Italien 122

Schweiz 121(* 1)

Belgien 103

Finland 99

Østrig 86

Storbritannien 81

Sverige 80(* 1)

Danmark 75

Norge 63

Holland 60

Spanien 54

Portugal 51

Irland 46

Grækenland 36

--------------------------------------------------------------------~

Kilde: European Federation of Pharmaceutical Industries Associations

(EFPIA).

(* 1) 1987.

Bilag 2

Europæiske medicinpriser. Forbrugerpriser ifølge BEUC

--------------------------------------------------------------------~

Medicinpriser

EF-gennemsnit

= 100

--------------------------------------------------------------------~

Portugal 61

Frankrig 68

Spanien 69

Grækenland 71

Italien 78

Belgien 85

Luxembourg 95

England 110

Irland 128

Holland 131

Danmark 141

Vesttyskland 146

--------------------------------------------------------------------~

Kilde: Drug Prices and Drug Legislation in Europe - En analyse af

situationen i de 12 medlemslande af EF. BEUC/112/89.

Gengivet i »Budgetanalyse af medicinområdet« tabel 2.4.1. juni

1990.

Bilag 3

Gennemsnitlig andel for patientbetaling i forhold til medicinens

pris:

--------------------------------------------------------------------~

Vesttyskland 12,4

Holland 13,2

Luxembourg 18,8

Grækenland 26,6

Portugal 32,0

Italien 33,1

Spanien 34,9

Belgien 42,2

Frankrig 43,4

Storbritannien 51,6

Danmark 56,2

--------------------------------------------------------------------~

EF-gennemsnit 33,1

--------------------------------------------------------------------~

Kilde: Drug Prices and Drug legislation in Europe - En analyse af

situationen i de 12 medlemslande af EF. BEUC/112/89.

Bilag 4

Prissammenligning af en række danske og svenske præparater

Apotekets indkøbspris (AIP)

--------------------------------------------------------------------~

Danmark Sverige

(kurs 105)

--------------------------------------------------------------------~

danske kroner

Anafranil tabl. 25 mg. 100 stk. 136,80 71,75

(antidepression)

Capoten tabl. 25 mg. 100 stk. 290,20 228,93

(hjertepræparat)

Lomudal nasalspray 2x26 ml (allergi) 213,00 149,37

Losec kaps. 20 mg. 28 stk. (mavesår) 555,89 582,12

Parlodel/pravide(S) 25 g. 100 stk. 493,00 267,46

(parkinsonisme)

Pondocillin tabl. 500 mg. 20 stk. 96,10 72,12

(antibiotica)

Salazopyrin entero 500 mg. 100 stk. 167,99 110,53

(tarmpræparat)

Sandimmun kaps. 100 mg. 50 stk. 2.099,00 1.621,20

(immunosuppresivum)

Vepesid inj. 20 mg./ml. 10x5 ml. 4.461,99 1.921,72

(kemoterapeutika)

Zovirax tabl. 200 mg. 25 stk. 266,00 233,55

(antiviral middel)

--------------------------------------------------------------------~

Kilde: Budgetanalyse af medicinområdet, tabel 2.4.3. juni 1990.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter