1994 BSF 56 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LAVERE MEDICINPRISER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Idet Folketinget konstaterer, at medicinpriserne i Danmark ligger
langt over de gennemsnitlige priser i Europa, opfordres regeringen
til at fremsætte lovforslag, der
1) indfører fastsættelse af maksimalpriser i forbindelse med godkendelse
og markedsføring af nye lægemidler,
2) indbærer, at fabriks- og importpriserne på eksisterende lægemidler
nedsættes med 20 pct. i forhold til en referencepris; for lægemidler omfattet
af den gældende aftale om medicinpriser bruges den heri fastsatte
maksimalpris som referencepris, for andre lægemidler bruges prisen fra en
nærmere fastsat dato eller periode i 1994,
3) omlægger medicintilskuddene, således at forøget brug af medicin i
videst muligt omfang undgås og nødvendig, dyr medicin gøres relativt
billigere.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Medicinpriserne i Danmark er urimelig høje sammenlignet med priserne i
resten af Europa. Det kan koste syge mennesker tusinder af kroner i
ekstraudgift til medicin, og det koster det offentlige over 1/2 mia. kr.
ekstra i medicintilskud, medicinkort etc.
Ud over forskelle i momssats skyldes de høje priser dels, at Danmark har
et dyrt apotekervæsen, dels at prisen fra fabrik eller importør er meget
højere end i andre lande. Dette beslutningsforslag angriber det sidste
problem.
Sagen er, at markedsmekanismen ikke fungerer på medicinmarkedet (jf.
»Udviklingen i medicinudgifterne«, Finansministeriet, december
1994, s. 61). Markedet er uigennemskueligt og præget af monopoldannelse og
formelle og uformelle prisaftaler m.v. Det har man indset i de fleste lande i
Vesteuropa, og derfor regulerer man medicinpriserne, typisk ved at fastsætte
maksimumspriser.
I Danmark og i vid udstrækning også i andre lande svækkes konkurrencen
Læs alt
yderligere af en række forhold, der i øvrigt kan være velbegrundede:
- et produkt koster det samme overalt i landet
- det er ofte lægen, der afgør produktvalget, selv om han eller hun ingen
omkostningsmæssig interesse har i at vælge et billigere produkt
- som følge af enprissystemet har apotekerne som gruppe stort set ingen
interesse i at købe billigt ind.
Der er således mange gode grunde til at lave en kraftig styring af
medicinpriserne. Danmark er traditionelt gået den modsatte vej, idet en
undtagelsesbestemmelse i konkurrenceloven har til formål at sikre
medicinalindustrien en lempeligere priskontrol, og der er ikke siden 1983
sket indgreb fra konkurrencemyndighedernes side (ibid. s. 45-46).
Begrundelsen har angiveligt været, at de høje danske medicinpriser er
nødvendige for at støtte forskningsindsatsen i dansk medicinalindustri. Det
er imidlertid et dårligt argument. Ønsker man at støtte den private
forskning, må man forbedre de forskellige direkte støtteordninger, der findes
i forvejen. Den nuværende skjulte »støtte« går i meget vidt omfang
til udlandet via høje importpriser - ca. 2/3 af medicinforbruget dækkes af
import - eller til danske medicinproducenter uden selvstændig forskning.
Hertil kommer, at et indirekte støttebeløb - fra forbrugere og det offentlige
- på 800-900 mio. kr. årligt er temmelig meget i forhold til, at
medicinalindustrien beskæftiger ca. 9.000 personer. Det er op mod 100.000
kr./år/person. (Indregner man beskæftigelsen hos danske underleverandører, er
tallene 15.000 personer og ca. 60.000 kr./år/person).
Den frem til den 1. april 1995 gældende aftale om et stop for stigningen i
medicinpriserne var et beskedent skridt i den rigtige retning. Men nu må der
lavere priser til, hvilket også anbefales i ovennævnte rapport. Den anfører
en række eksempler på, at man i andre vesteuropæiske lande har gennemført
prisnedsættelser ved lov. Den højeste prisnedsættelse har været på 10 pct.,
men i betragtning af de ekstraordinært høje danske priser mener SF, at en
nedsættelse af danske priser med 20 pct. er et moderat krav.
Samfundsøkonomisk er der klart positive konsekvenser af forslaget:
- Det offentlige opnår en besparelse på 600-700 mio. kr. ved et prisfald
på 20 pct. regnet ekskl. moms; hertil kommer en mindre besparelse på indkøb
af sygehusmedicin. Fordelingen af den samlede besparelse mellem staten og
sygehuskommunerne skal forhandles mellem disse.
- Forbrugerne af medicin - som ofte er presset på deres økonomi af sygdom
etc. - opnår en besparelse på i alt ca. 200 mio. kr., hvilket i øvrigt giver
et om end beskedent bidrag til at dæmpe inflationen.
- Der spares skønsmæssigt 500 mio. kr. på medicinimporten.
- Danske forbrugere får øget købekraft, hvilket giver en vis positiv
beskæftigelseseffekt.
I disse beregninger er det forudsat, at apotekeravancen opgjort i
millioner kroner bevares uændret. SF mener, at apotekeravancen bør reduceres,
men det indgår ikke i nærværende forslag.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Det foreslås som udgangspunkt, at maksimalpriserne baseres på
prissammenligninger med andre lande.
Ad 2
Det vil være en tidkrævende proces at fastsætte en maksimalpris på alle de
lægemidler, der allerede er godkendt på det danske marked. Derfor foreslås i
stedet, at maksimalprisen sættes til 80 pct. af gældende priser. For de
lægemidler, der er omfattet af den gældende frivillige aftale om
medicinpriser, sættes en ny maksimalpris til 80 pct. af den i aftalen
gældende pris.
Dette forslag er yderst realitisk, når det tages i betragtning, at
EU-landenes medicinpriser i gennemsnit ligger ca. 25 pct. under de danske
(efter korrektion for forskelle med hensyn til moms). Det samme gælder de
svenske medicinpriser.
Der bør i loven være en dispensationsmulighed, der giver mulighed for
højere priser i de ganske få tilfælde, hvor et nødvendigt lægemiddel ellers
vil forsvinde fra markedet.
Ad 3
Lavere medicinpriser har en mulig ulempe, nemlig et stigende forbrug af
unødvendig eller direkte skadelig medicin. Det ses f.eks. i nogle af de
lande, der har meget lave medicinpriser. For at undgå disse problemer bør den
danske medicintilskudsordning lægges om. Tilskuddene bør udmåles på basis af
følgende kriterier:
- tilskud på områder, hvor der skønnes at være fare for misbrug - f.eks.
visse former for nervemedicin - sættes relativt lavt,
- tilskud på områder, hvor der er tale om særlig dyr og nødvendig medicin
uden fare for misbrug - f.eks. kemoterapipræparater - sættes højt. Det vil
lette økonomien for grupper, der er hårdt ramt af sygdom. Som en sidegevinst
opnås, at man minimerer antallet af hospitalsindlæggelser, som måtte blive
foretaget blot for at få mulighed for at give folk gratis medicin,
- eventuelt bortfald af tilskud på områder, hvor der højst er tale om
lejlighedsvis brug af billig medicin (f.eks. visse typer øjendråber). Det kan
formentlig give en administrativ besparelse.
Konkret kunne tænkes en ordning med f.eks. 3-4 tilskudskategorier. Det vil
komme til at minde om de principper, som gælder i f.eks. Norge og Belgien,
hvor der bl.a. tages særligt hensyn til f.eks. kronisk og langvarigt syge
(ibid. s. 53 hhv. 55). Selve tilskudsomlægningen bør som udgangspunkt være
provenuneutral. Samtidig skal principperne for fastkronetilskud, generisk
ordination etc. videreføres eller udbygges.
Indplacering i disse kategorier skal ske samtidig med lægemidlets
godkendelse og fastsættelse af maksimalpris. For eksisterende produkter skal
der foretages en indplacering i forbindelse med den nye ordnings etablering.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG SYGESIKRING (OMLÆGNING AF MEDICINTILSKUD TIL VISSE LÆGEMIDLER) NR L 115 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1990 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BESPARELSER PÅ LÆGEMIDDELOMRÅDET Retsinformation · 6. november 1990
- 1990 BSF 6 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LAVERE MEDICINPRISER M.V. Retsinformation · 12. februar 1991
- 1990 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LAVERE MEDICINPRISER M.V. Retsinformation · 20. november 1990
- 1996 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM MIDLERTIDIGT PRISSTOP FOR LÆGEMIDLER M.V. Retsinformation · 26. marts 1997
- 1996 BTL 196 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MIDLERTIDIGT PRISSTOP FOR LÆGEMIDLER M.V. NR L 196 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1997