Bekendtgørelse af Lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Lov om folkekirkens
lønningsvæsen m.m.
Herved bekendtgøres lov nr. 294 af 18. juni 1969 om folkekirkens
lønningsvæsen m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 26. juni 1970, med de
ændringer, der følger af lov nr. 167 af 29. marts 1974, § 6 i lov nr. 329 af
26. juni 1975 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
omlægningen af det kommunale regnskabsår til kalenderåret, lov nr. 165 af 27.
april 1977, lov nr. 200 af 3. maj 1978 og lov nr. 200 af 27. maj 1980. Den
bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldtud fra den 1. januar 1982, jfr. § 2
i loven af 27. maj 1980, der gengives i bekendtgørelsens slutning.
1. del
Folkekirkens lønningsudgifter m.v.
Kapitel 1. Statskassen m.v.
§ 1. Af folkekirkens udgifter afholder statskasssen:
1) Lønninger, pensioner og andre ydelser til biskopperne. 2) Biskoppernes og
stiftsøvrighedernes kontorholdsudgifter. 3) Lønninger, pensioner og andre
ydelser til præsterne for de døves menigheder og for de tunghøre, honorarer
til disse præsters medhjælpere samt dagpenge og rejsegodtgørelser. 4) 60 pct.
af lønninger og andre lønydelser samt af pensioner til domprovster, provster
og tjenestemandsansatte præster bortset fra dem, der er nævnt i nr. 3. 5)
Enkepensioner samt børnepension og børnepensionstillæg til pensionister i
samme forhold som egenpensioner. 6) Provsters og domprovsters udgifter på
tjenesterejser, som ikke vederlægges på anden måde, og til anskaffelse af
protokoller, papir til tjenstlige skrivelser m. v. Repræsentationstillæg til
domprovster. 7) Flytte- og rejsegodtgørelse til præsterne på Færøerne. 8)
Udgifterne til den kirkelige betjening af Christiansø. 9) Udgifter i henhold
til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 23, jfr. § 44.
10) Udgifterne til honorarer og rejsegodtgørelser til de af
kirkeministeriet ansatte konsulenter for præstegårdene samt til syn over
præstegårdsskovene.
Læs alt
Stk. 2. Lønforskud i henhold til § 56 i lov om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken til folkekirkens
tjenestemænd, bortset fra kirkefunktionærer og tjenestemænd på
stiftskassererkontorerne, udredes af statskassen.
§ 2. For så vidt angår sognepræster, til hvis
stilling der er knyttet virksomhed som lærer i folkeskolen, udredes halvdelen
af den del af lønningen, der ikke dækkes gennem tilskud af statskassen, som
lærerløn efter de for folkeskolens lærere fastsatte regler.
Kapitel 2. Folkekirkens lønningsmidler
§ 3. Udgifter til køb og opførelse af præstegårde og
præsteboliger samt til drift og vedligeholdelse heraf afholdes af
præstelønningskassen. Det samme gælder efter kirkeministerens bestemmelse
udgifter til huslejetilskud, telefongodtgørelser og en del af udgifterne til
opvarmning af præstegårde. Udgifter til drift og vedligeholdelse af lokaler
til konfirmandundervisning afholdes af præstelønningskassen i tilfælde, hvor
udgifterne hertil ikke afholdes af kirkekassen.
Stk. 2. I det omfang præstelønningskassens udgifter
ikke kan dækkes af kassens øvrige indtægter, tilvejebringes det fornødne
beløb ved ligning på kommunens til folkekirken hørende beboere efter reglerne
i § 7.
Stk. 3. Kirkeministeren kan bestemme, at en nærmere
fastsat del af udgifterne ved større hovedistandsættelser eller nybygninger
ved præstegårdene overtages af fællesfonden, jfr. § 8.
§ 4. Udgifterne vedrørende kirkebetjeningen afholdes
ved selvejende kirker af kirkekassen, jfr. lov om kirkers bestyrelse m. m. §
13, og ved andre kirker af menighedsrådskassen, jfr. lov om menighedsråd §
27, stk. 4. Dog afholdes tjenestemandspensioner og understøttelser efter §
32, stk. 5, af fællesfonden, jfr. kap. 4, afsnit B, efter nærmere af
kirkeministeren fastsatte bestemmelser.
§ 5. Er det samlede kirkelige ligningsbeløb i en
kommune særlig stort i forhold til den skattepligtige indkomst for
folkekirkens medlemmer i kommunen, kan kirkeministeren bestemme, at der ydes
et tilskud af fællesfonden til nedsættelse af ligningsbeløbet. Det samlede
beløb, der anvendes på denne måde, må ikke noget år overstige 4 pct. af
landskirkeskatten for det år, for hvilket tilskud ydes.
§ 6. Hvor andet ikke er særligt bestemt, afholdes
folkekirkens lønnings- og pensionsudgifter gennem en landskirkeskat.
Stk. 2. Landskirkeskattens størrelse fastsættes af
kirkeministeren, der tillige fastsætter det skattebeløb, der skal betales fra
hver enkelt kommune.
Stk. 3. Landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne
sker på grundlag af de skattepligtige indtægter i kommunerne for det på
fordelingstidspunktet nærmest forudgående indkomstår for de i lov om
opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. § 1 omhandlede
skattepligtige personer, således som disse indtægter er opgjort med henblik
på beregning af slutskat. Forinden fordelingen foretages, fradrages i de
samlede indtægter for kommunerne sådanne indkomster, som vedrører medlemmer
af en valgmenighed, Skt. Petri tyske menighed og beboere, der ikke hører til
folkekirken.
Kapitel 3. Den kirkelige ligning
§ 7. Landskirkeskat og andre kirkelige afgifter
pålignes folkekirkens medlemmer under eet efter samme regler, hvorefter
kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune. Bestemmelserne i lov om
kommunal indkomstskat §§ 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på kirkelige
afgifter.
Stk. 2. Påligning af kirkelige afgifter sker under eet
for kommunen, uanset om denne omfatter flere sogne.
Stk. 3. Ved ligningen bortses fra medlemmer af
valgmenigheder og af Skt. Petri tyske menighed.
Stk. 4. Omfatter et sogn flere kommuner eller dele af
forskellige kommuner, deles samtlige kirkelige afgifter imellem dem i samme
forhold som det, hvori de svarer landskirkeskat, medmindre andet fastsættes
af kirkeministeren. Omfatter et pastorat flere kommuner eller dele af
forskellige kommuner, finder bestemmelsen i 1. pkt. tilsvarende anvendelse
ved fordelingen af underskuddet vedrørende præstelønningskassen.
Stk. 5. Landskirkeskatten udbetales til
stiftsøvrigheden, medens det øvrige ligningsbeløb udbetales til vedkommende
menighedsråd.
Stk. 6. Overstiger det ved ligning tilvejebragte beløb
i en kommune de godkendte ligningsbeløb, kan det overskydende beløb med
provstiudvalgets godkendelse anvendes til forhøjelse af ligningsbeløbet til
en eller flere af de kirkelige kasser. Kommunalbestyrelsen kan med
provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd forskud på ligningsbeløbet
for det nærmest følgende regnskabsår.
Stk. 7. Hvis den en skatteyder påhvilende kommunale
indkomstskat bevillingsmæssigt nedsættes eller eftergives, nedsættes eller
eftergives kirkelige skatter og afgifter, der er pålignet skatteyderen,
tilsvarende.
2. del
Lønningsmidlernes bestyrelse
Kapitel 4. Præsteembedernes lønningsmidler
§ 8. De til præsternes lønning henlagte midler
bestyres dels som hjemmemidler, dels som stiftsmidler under navn af
præsteembedernes fællesfond.
Stk. 2. Ejendomsforholdet til præsteembedernes
kapitaler og ejendomme berøres ikke af denne lov.
Stk. 3. I retssager kan menighedsrådet optræde på
præsteembedets vegne.
A. Præsteembedernes hjemmemidler
§ 9. Som hjemmemidler bestyres præsteembedernes faste
ejendomme, præsternes boligbidrag, uafløste penge- og kornafgifter og
lignende ydelser, samt hvad der lignes til præstelønningskassen.
§ 10. Hjemmemidlerne bestyres af menighedsrådet under
provstiudvalgets tilsyn.
Stk. 2. Er der flere menighedsråd i et pastorat, er de
fælles om bestyrelsen. Denne kan udøves af et fællesudvalg i det omfang, det
fastsættes af menighedsrådene.
§ 11. Bestyrelsen af hjemmemidlerne udøves gennem
præstelønningskassen, hvis kasserer vælges af menighedsrådet. Valg af en
kasserer, der ikke er medlem af menighedsrådet, skal godkendes af
provstiudvalget. Provstiudvalget kan forlange, at kasserere stiller sikkerhed
for betroede midler.
Stk. 2. Flere præsteembeder i et pastorat har samme
præstelønningskasse.
Stk. 3. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
bestyrelsen.
§ 12. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom,
opførelse af bygninger samt optagelse af lån på præsteembedets vegne kan kun
ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren
eller efter dennes bemyndigelse stiftsøvrigheden.
§ 13. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme m.
v., om forsikring af disse samt om afholdelse af syn over dem. Vederlag for
brugen af tjenestebolig fastsættes dog ved aftale i medfør af § 45 i lov om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 2. Såfremt der ikke i forbindelse med kirken eller
præsteboligen er lokaler beregnet til konfirmandundervisning, stiller
menighedsrådet et andet passende, af provsten godkendt lokale til rådighed
hertil.
Stk. 3. Findes der ved et præsteembede ikke
tjenestebolig, kan menighedsrådet efter regler, der fastsættes af
kirkeministeren, stille passende lejet bolig til rådighed for præsten.
Præstens vederlag for brug af boligen fastsættes af kirkeministeren under
hensyn til boligens størrelse, alder og kvalitet.
§ 14. Egner et præsteembedes jorder sig til
landbrugsmæssig drift som selvstændigt brug, finder de i lov om
landbrugsejendomme indeholdte bestemmelser om landbrugsejendommes
opretholdelse og drift anvendelse. Kirkeministeren kan dog gøre undtagelse
herfra.
Stk. 2. Forpagtningskontrakter godkendes af
provstiudvalget.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
udlejning og drift af præsteembedernes jorder samt om tilsyn hermed.
§ 15. I præsteembedernes skove må kun hugges eller
plantes efter anvisning af statens tilsynsførende med de private skove, for
plantagernes vedkommende eventuelt Det danske Hedeselskab.
Stk. 2. Dersom hugsten efter skovens eller plantagens
beskaffenhed i perioder er særlig betydelig, kan kirkeministeren efter
indhentet udtalelse fra den tilsynsførende skovrider eller Hedeselskabet
bestemme, at en nærmere fastsat del af driftsindtægten skal oplægges blandt
stiftsmidlerne. Af det således oplagte beløb kan med ministerens tilladelse
udbetaling finde sted til hjælp til dækning af udgifter i perioder, hvor
hugsten er ringe eller kultiveringsudgifterne ekstraordinært store.
§ 16. Kirkeministeren fastsætter under hensyn til
udbyttet af præsteembedernes faste ejendomme og brugen af dem, hvad der skal
tilsvares heraf til fællesfonden. For landbrugsjorders og mosers vedkommende
sker ansættelsen efter indhentet erklæring fra menighedsrådet og
præstegårdskonsulenten, for skovenes vedkommende efter indhentet erklæring
fra menighedsrådet og statens tilsynsførende med de private skove eller for
plantagers vedkommende Det danske Hedeselskab.
Stk. 2. Ny ansættelse finder sted ved køb eller salg og
under andre særlige omstændigheder. Tilsvaret af skov og plantage fastsættes
kun for 5 år ad gangen eller, hvor særlige forhold skønnes at gøre sig
gældende, for kortere tidsrum efter ministerens nærmere bestemmelse.
§ 17. Menighedsrådet udarbejder årligt et foreløbigt
og et endeligt overslag for præstelønningskassen for det kommende
regnskabsår, der følger kalenderåret. Det foreløbige overslag, der danner
grundlag for det i § 29 nævnte budgetsamråd, indsendes til provstiudvalget
inden 1. april. Det endelige overslag indsendes inden 1. juli til
provstiudvalget til godkendelse.
Stk. 2. Har driften af præsteembedets faste ejendomme
givet overskud, henlægges dette overskud til dækning af fremtidige underskud
ved driften, til dækning af udgifter ved bygningernes vedligeholdelse,
eventuelt med provstiudvalgets samtykke til støtte for kirkelige formål inden
for menigheden.
Stk. 3. Inden den nærmeste 1. april efter
regnskabsårets udløb indsendes regnskab for præstelønningskassen til
provstiudvalget til revision og godkendelse. Provstiudvalgets antegnelser til
regnskabet kan af menighedsrådet indbringes for stiftsøvrigheden.
Stk. 4. Provstiudvalget kan tillade og under særlige
omstændigheder pålægge et menighedsråd at antage regnskabskyndig bistand til
tilrettelæggelse og aflæggelse af præstelønningskassens regnskab samt til
foretagelse af kasseeftersyn.
B. Præsteembedernes fællesfond
§ 18. Under fællesfonden bestyres præsteembedernes
kapitaler, for så vidt de ikke er omfattet af §§ 9-17, de beløb, som efter §
16 skal svares til fonden, samt landskirkeskatten.
§ 19. Fællesfonden bestyres af stiftsøvrighederne.
Stk. 2. I fællesfonden har hvert embede sin konto,
hvorunder embedets aktiver og passiver blandt stiftsmidlerne opføres.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fællesfondens bestyrelse.
Stk. 3. Kirkeministeren kan fastsætte regler om
henlæggelse af en del af fællesfondens indtægter til en reservefond og om
denne fonds anvendelse. De årlige henlæggelser må ikke overstige 1 pct. af
den del af fællesfondens kapital, der tilhører de enkelte præsteembeder. Hvor
økonomisk støtte efter kirkeministerens skøn er særlig påkrævet, kan han
anvende indtil 160.000 kr. af denne fond til kirkelige formål uden for de
tilfælde, der omfattes af de i øvrigt fastsatte bestemmelser.
§ 20. Hvert år inden 15. april indsender
stiftsøvrighederne hver for sit stifts vedkommende til kirkeministeriet et
overslag over fællesfondens indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår.
Et stifts overskud kan efter kirkeministerens bestemmelse overføres til
dækning af underskud i andre stifter.
Stk. 2. Regnskab, indeholdende et kapital- og
kasseregnskab, aflægges til kirkeministeriet. Regnskabet revideres og
godkendes af vedkommende revisionsdepartement.
Kapitel 5. Kirkebetjeningens lønningsmidler
§§ 21-22. (Ophævet).
3. del
Kapitel 6. Særlige bestemmelser for København og Frederiksberg
§§ 23-26. (Ophævet).
4. del
Provstiudvalg
Kapitel 7. Provstiudvalgenes sammensætning og valg
§ 27. I hvert provsti vælges et provstiudvalg.
Stk. 2. Provstiudvalget består af provsten og 2-4 læge
medlemmer efter kirkeministerens bestemmelse. De læge medlemmer vælges af
medlemmerne af provstiets menighedsråd efter regler, der fastsættes af
kirkeministeren. En præst, der er medlem af mere end eet menighedsråd, kan
kun i eet af disse deltage i valget af medlemmer til provstiudvalget.
Stk. 3. Provstiudvalget vælger af sin midte en formand
og en næstformand. Valget sker ved skriftlig afstemning på udvalgets
konstituerende møde, hvortil indkaldes af provsten. Valget gælder for
udvalgets valgperiode. Medlemmerne af udvalget er pligtige at modtage valg
som formand og næstformand. Provsten virker som udvalgets forretningsførende
medlem og drager omsorg for udførelsen af udvalgets beslutninger.
Stk. 4. Kirkeministeren kan bestemme, at der for en
kommune med flere provstier eller dele af flere provstier kun skal vælges eet
provstiudvalg eller oprettes eet budgetudvalg. Kirkeministeren beskikker i så
fald en af provsterne i kommunen til forretningsførende medlem af udvalget.
Provstiudvalgets eller budgetudvalgets formand vælges af udvalgets midte.
Nærmere regler for budgetudvalgs sammensætning, valg og virksomhed fastsættes
af kirkeministeren.
Stk. 5. Ordinært valg til provstiudvalg foretages inden
4 måneder efter hvert ordinært valg til menighedsråd. Valget gælder fra 1.
april.
Kapitel 8. Provstiudvalgenes virksomhed
§ 28. I det omfang der ikke er fastsat regler herom i
den øvrige lovgivning, bestemmer kirkeministeren, hvilke sager der skal
afgøres af provstiudvalget eller forelægges dette til udtalelse.
§ 29. Provstiudvalgene fastsætter selv deres
forretningsorden. I tvivlstilfælde kan spørgsmål om forretningsgangen
forelægges stiftsøvrigheden til afgørelse.
Stk. 2. Efter modtagelsen af foreløbige overslag for de
kirkelige kasser bør provstiudvalget indkalde en eller to repræsentanter for
hvert menighedsråd i områder med fælles ligning til budgetsamråd, der
afholdes senest 1. juni.
Stk. 3. I budgetsamrådet forhandles de enkelte
bevillingsforslag og deres prioritering. Budgetsamrådet har ikke besluttende
myndighed.
Stk. 4. Menighedsrådene har pligt til at lade sig
repræsentere under de i stk. 2 nævnte budgetsamråd.
§ 30. Udgifterne til valg af prostiudvalgene og til
disses møder, herunder befordringsgodtgørelse og diæter til de valgte
medlemmer samt udvalgenes udgifter til medhjælp, kontorartikler m. v. udredes
af fællesfonden efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.
§ 31. (Ophævet).
5. del
Forskellige bestemmelser
Kapitel 9. Kirkebetjeningens forhold
§ 32. Menighedsrådet træffer afgørelse om
kirkebetjeningens ordning i henhold til bestemmelser herom fastsat af
kirkeministeren.
Stk. 2. Løn- og ansættelsesvilkår for de ved kirker og
kirkegårde ansatte personalegrupper fastsættes af finansministeren 1). Dog
fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansat personale og
personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, i henhold til
bestemmelserne i §§ 45-48 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og
folkekirken.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter efter forhandling
med menighedsrådet og den faglige organisation, i hvilke stillinger
tjenestemandsansættelse skal finde sted.
Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
indretning, brug og vedligeholdelse af samt syn over tjenesteboliger for
kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på
tjenestemandslignende vilkår.
Stk. 5. Kirkeministeren kan efter indhentet erklæring
fra menighedsrådet tillægge afgåede kirkefunktionærer eller disses
efterlevende ægtefæller understøttelse efter de for ydelse af understøttelse
til løst ansat personale i statens tjeneste gældende regler.
Stk. 6. De i § 49 i lov om tjenestemænd i staten,
folkeskolen og folkekirken nævnte organisationer har forhandlingsret over for
alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende
kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på
tjenestemandslignende vilkår.
§ 33. (Ophævet).
Kapitel 10. Hjælpepræster m.v.
§ 34. Kirkeministeren kan ansætte midlertidige
hjælpepræster til hjælp ved betjeningen af et fast præsteembede eller en
menighed, såfremt arbejdets omfang, sygdomstilfælde eller andre særlige
forhold begrunder dette.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter lønning og andre
ansættelsesvilkår for midlertidige hjælpepræster.
Stk. 3. Efter indstilling fra en præst og vedkommende
menighedsråd kan biskoppen tillade, at der antages medhjælp ved
konfirmandundervisningen. Udgifterne hertil afholdes af præstelønningskassen.
6. del
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 35. Loven træder i kraft den 1. juli 1969.
Bestemmelserne i §§ 6-7 og §§ 24-25 træder dog først i kraft den 1. januar
1970.
Stk. 2. Lov nr. 155 af 7. juni 1958 om folkekirkens
lønningsvæsen m. v. ophæves. Bestemmelserne i § 68, 2. pkt., og i §§ 76, 91
og 92 i den nævnte lov bevarer dog deres gyldighed indtil 1. januar 1970.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 60, stk. 2-4, i lov om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder tilsvarende
anvendelse, dog således at ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen
fastsætter, i hvilket omfang de hidtil gældende regler forbliver i kraft.
§ 36. Inden for rammerne af de ved lov om
tjenstemandslønninger m. m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i
staten, folkeskolen og folkekirken fastsatte regler træffer kirkeministeren
bestemmelse om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkekirken.
§ 37. (Overgangsbestemmelse. Udelades).
§ 38. Præster, som i henhold til § 65 i lov nr. 155
af 7. juni 1958 har overtaget en præstegårds avling, skov eller mose i
selvdrift, kan fortsætte selvdriften indtil den 31. marts 1974.
Kirkeministeren kan, hvor særlige forhold taler derfor, tillade, at
selvdriften fortsætter i indtil 6 år ud over den nævnte dato.
§ 39. (Overgangsbestemmelse. Udelades).
§ 40. Lov af 14. april 1904 om ligning af præste-,
degne- og klokkerpenge i København ophæves fra den 1. januar 1970 at regne.
§ 41. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Loven kan dog ved bekendtgørelse sættes i kraft på Færøerne med de
fravigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
----------
I loven af 27. maj 1980 fastsættes i § 2, at § 4, 2. pkt., først har
virkning fra den 1. januar 1982.
Kirkeministeriet, den 25. august 1980
Jørgen Peder Hansen
/ K. Bagger
1) Bestående kollektive overenskomster, som er indgået af menighedsråd
eller kirkegårdsbestyrelser, kan opsiges af finansministeren med det i
overenskomsterne angivne varsel, jfr. lov nr. 165 af 27. april 1977 § 2.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Datasammenskrivning af lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. Retsinformation · 25. september 1997
- Forenede forslag til afgørelse fra generaladvokat VerLoren van Themaat fremsat den 3. december 1985. — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod kongeriget danmark. EU-domme · 3. december 1985
- Lov om ændring af lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. Retsinformation · 14. maj 1982
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Revision af kirkernes og præsteembedernes kapitaler) Retsinformation · 31. oktober 2020
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om Danmarks foranstaltninger (C 2/03) for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2011) 2612) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/839/EU) EU-lovgivning · 20. april 2011