Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m.

Gældende LBK nr 384 af 25/08/1980LovbekendtgørelseBy-, Land- og Kirkeministeriet30. august 1980

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Lov om folkekirkens

lønningsvæsen m.m.

Herved bekendtgøres lov nr. 294 af 18. juni 1969 om folkekirkens

lønningsvæsen m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 26. juni 1970, med de

ændringer, der følger af lov nr. 167 af 29. marts 1974, § 6 i lov nr. 329 af

26. juni 1975 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af

omlægningen af det kommunale regnskabsår til kalenderåret, lov nr. 165 af 27.

april 1977, lov nr. 200 af 3. maj 1978 og lov nr. 200 af 27. maj 1980. Den

bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldtud fra den 1. januar 1982, jfr. § 2

i loven af 27. maj 1980, der gengives i bekendtgørelsens slutning.

1. del

Folkekirkens lønningsudgifter m.v.

Kapitel 1. Statskassen m.v.

§ 1. Af folkekirkens udgifter afholder statskasssen:

1) Lønninger, pensioner og andre ydelser til biskopperne. 2) Biskoppernes og

stiftsøvrighedernes kontorholdsudgifter. 3) Lønninger, pensioner og andre

ydelser til præsterne for de døves menigheder og for de tunghøre, honorarer

til disse præsters medhjælpere samt dagpenge og rejsegodtgørelser. 4) 60 pct.

af lønninger og andre lønydelser samt af pensioner til domprovster, provster

og tjenestemandsansatte præster bortset fra dem, der er nævnt i nr. 3. 5)

Enkepensioner samt børnepension og børnepensionstillæg til pensionister i

samme forhold som egenpensioner. 6) Provsters og domprovsters udgifter på

tjenesterejser, som ikke vederlægges på anden måde, og til anskaffelse af

protokoller, papir til tjenstlige skrivelser m. v. Repræsentationstillæg til

domprovster. 7) Flytte- og rejsegodtgørelse til præsterne på Færøerne. 8)

Udgifterne til den kirkelige betjening af Christiansø. 9) Udgifter i henhold

til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 23, jfr. § 44.

10) Udgifterne til honorarer og rejsegodtgørelser til de af

kirkeministeriet ansatte konsulenter for præstegårdene samt til syn over

præstegårdsskovene.

Læs alt

Stk. 2. Lønforskud i henhold til § 56 i lov om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken til folkekirkens

tjenestemænd, bortset fra kirkefunktionærer og tjenestemænd på

stiftskassererkontorerne, udredes af statskassen.

§ 2. For så vidt angår sognepræster, til hvis

stilling der er knyttet virksomhed som lærer i folkeskolen, udredes halvdelen

af den del af lønningen, der ikke dækkes gennem tilskud af statskassen, som

lærerløn efter de for folkeskolens lærere fastsatte regler.

Kapitel 2. Folkekirkens lønningsmidler

§ 3. Udgifter til køb og opførelse af præstegårde og

præsteboliger samt til drift og vedligeholdelse heraf afholdes af

præstelønningskassen. Det samme gælder efter kirkeministerens bestemmelse

udgifter til huslejetilskud, telefongodtgørelser og en del af udgifterne til

opvarmning af præstegårde. Udgifter til drift og vedligeholdelse af lokaler

til konfirmandundervisning afholdes af præstelønningskassen i tilfælde, hvor

udgifterne hertil ikke afholdes af kirkekassen.

Stk. 2. I det omfang præstelønningskassens udgifter

ikke kan dækkes af kassens øvrige indtægter, tilvejebringes det fornødne

beløb ved ligning på kommunens til folkekirken hørende beboere efter reglerne

i § 7.

Stk. 3. Kirkeministeren kan bestemme, at en nærmere

fastsat del af udgifterne ved større hovedistandsættelser eller nybygninger

ved præstegårdene overtages af fællesfonden, jfr. § 8.

§ 4. Udgifterne vedrørende kirkebetjeningen afholdes

ved selvejende kirker af kirkekassen, jfr. lov om kirkers bestyrelse m. m. §

13, og ved andre kirker af menighedsrådskassen, jfr. lov om menighedsråd §

27, stk. 4. Dog afholdes tjenestemandspensioner og understøttelser efter §

32, stk. 5, af fællesfonden, jfr. kap. 4, afsnit B, efter nærmere af

kirkeministeren fastsatte bestemmelser.

§ 5. Er det samlede kirkelige ligningsbeløb i en

kommune særlig stort i forhold til den skattepligtige indkomst for

folkekirkens medlemmer i kommunen, kan kirkeministeren bestemme, at der ydes

et tilskud af fællesfonden til nedsættelse af ligningsbeløbet. Det samlede

beløb, der anvendes på denne måde, må ikke noget år overstige 4 pct. af

landskirkeskatten for det år, for hvilket tilskud ydes.

§ 6. Hvor andet ikke er særligt bestemt, afholdes

folkekirkens lønnings- og pensionsudgifter gennem en landskirkeskat.

Stk. 2. Landskirkeskattens størrelse fastsættes af

kirkeministeren, der tillige fastsætter det skattebeløb, der skal betales fra

hver enkelt kommune.

Stk. 3. Landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne

sker på grundlag af de skattepligtige indtægter i kommunerne for det på

fordelingstidspunktet nærmest forudgående indkomstår for de i lov om

opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. § 1 omhandlede

skattepligtige personer, således som disse indtægter er opgjort med henblik

på beregning af slutskat. Forinden fordelingen foretages, fradrages i de

samlede indtægter for kommunerne sådanne indkomster, som vedrører medlemmer

af en valgmenighed, Skt. Petri tyske menighed og beboere, der ikke hører til

folkekirken.

Kapitel 3. Den kirkelige ligning

§ 7. Landskirkeskat og andre kirkelige afgifter

pålignes folkekirkens medlemmer under eet efter samme regler, hvorefter

kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune. Bestemmelserne i lov om

kommunal indkomstskat §§ 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på kirkelige

afgifter.

Stk. 2. Påligning af kirkelige afgifter sker under eet

for kommunen, uanset om denne omfatter flere sogne.

Stk. 3. Ved ligningen bortses fra medlemmer af

valgmenigheder og af Skt. Petri tyske menighed.

Stk. 4. Omfatter et sogn flere kommuner eller dele af

forskellige kommuner, deles samtlige kirkelige afgifter imellem dem i samme

forhold som det, hvori de svarer landskirkeskat, medmindre andet fastsættes

af kirkeministeren. Omfatter et pastorat flere kommuner eller dele af

forskellige kommuner, finder bestemmelsen i 1. pkt. tilsvarende anvendelse

ved fordelingen af underskuddet vedrørende præstelønningskassen.

Stk. 5. Landskirkeskatten udbetales til

stiftsøvrigheden, medens det øvrige ligningsbeløb udbetales til vedkommende

menighedsråd.

Stk. 6. Overstiger det ved ligning tilvejebragte beløb

i en kommune de godkendte ligningsbeløb, kan det overskydende beløb med

provstiudvalgets godkendelse anvendes til forhøjelse af ligningsbeløbet til

en eller flere af de kirkelige kasser. Kommunalbestyrelsen kan med

provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd forskud på ligningsbeløbet

for det nærmest følgende regnskabsår.

Stk. 7. Hvis den en skatteyder påhvilende kommunale

indkomstskat bevillingsmæssigt nedsættes eller eftergives, nedsættes eller

eftergives kirkelige skatter og afgifter, der er pålignet skatteyderen,

tilsvarende.

2. del

Lønningsmidlernes bestyrelse

Kapitel 4. Præsteembedernes lønningsmidler

§ 8. De til præsternes lønning henlagte midler

bestyres dels som hjemmemidler, dels som stiftsmidler under navn af

præsteembedernes fællesfond.

Stk. 2. Ejendomsforholdet til præsteembedernes

kapitaler og ejendomme berøres ikke af denne lov.

Stk. 3. I retssager kan menighedsrådet optræde på

præsteembedets vegne.

A. Præsteembedernes hjemmemidler

§ 9. Som hjemmemidler bestyres præsteembedernes faste

ejendomme, præsternes boligbidrag, uafløste penge- og kornafgifter og

lignende ydelser, samt hvad der lignes til præstelønningskassen.

§ 10. Hjemmemidlerne bestyres af menighedsrådet under

provstiudvalgets tilsyn.

Stk. 2. Er der flere menighedsråd i et pastorat, er de

fælles om bestyrelsen. Denne kan udøves af et fællesudvalg i det omfang, det

fastsættes af menighedsrådene.

§ 11. Bestyrelsen af hjemmemidlerne udøves gennem

præstelønningskassen, hvis kasserer vælges af menighedsrådet. Valg af en

kasserer, der ikke er medlem af menighedsrådet, skal godkendes af

provstiudvalget. Provstiudvalget kan forlange, at kasserere stiller sikkerhed

for betroede midler.

Stk. 2. Flere præsteembeder i et pastorat har samme

præstelønningskasse.

Stk. 3. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om

bestyrelsen.

§ 12. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom,

opførelse af bygninger samt optagelse af lån på præsteembedets vegne kan kun

ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren

eller efter dennes bemyndigelse stiftsøvrigheden.

§ 13. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om

brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme m.

v., om forsikring af disse samt om afholdelse af syn over dem. Vederlag for

brugen af tjenestebolig fastsættes dog ved aftale i medfør af § 45 i lov om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Såfremt der ikke i forbindelse med kirken eller

præsteboligen er lokaler beregnet til konfirmandundervisning, stiller

menighedsrådet et andet passende, af provsten godkendt lokale til rådighed

hertil.

Stk. 3. Findes der ved et præsteembede ikke

tjenestebolig, kan menighedsrådet efter regler, der fastsættes af

kirkeministeren, stille passende lejet bolig til rådighed for præsten.

Præstens vederlag for brug af boligen fastsættes af kirkeministeren under

hensyn til boligens størrelse, alder og kvalitet.

§ 14. Egner et præsteembedes jorder sig til

landbrugsmæssig drift som selvstændigt brug, finder de i lov om

landbrugsejendomme indeholdte bestemmelser om landbrugsejendommes

opretholdelse og drift anvendelse. Kirkeministeren kan dog gøre undtagelse

herfra.

Stk. 2. Forpagtningskontrakter godkendes af

provstiudvalget.

Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om

udlejning og drift af præsteembedernes jorder samt om tilsyn hermed.

§ 15. I præsteembedernes skove må kun hugges eller

plantes efter anvisning af statens tilsynsførende med de private skove, for

plantagernes vedkommende eventuelt Det danske Hedeselskab.

Stk. 2. Dersom hugsten efter skovens eller plantagens

beskaffenhed i perioder er særlig betydelig, kan kirkeministeren efter

indhentet udtalelse fra den tilsynsførende skovrider eller Hedeselskabet

bestemme, at en nærmere fastsat del af driftsindtægten skal oplægges blandt

stiftsmidlerne. Af det således oplagte beløb kan med ministerens tilladelse

udbetaling finde sted til hjælp til dækning af udgifter i perioder, hvor

hugsten er ringe eller kultiveringsudgifterne ekstraordinært store.

§ 16. Kirkeministeren fastsætter under hensyn til

udbyttet af præsteembedernes faste ejendomme og brugen af dem, hvad der skal

tilsvares heraf til fællesfonden. For landbrugsjorders og mosers vedkommende

sker ansættelsen efter indhentet erklæring fra menighedsrådet og

præstegårdskonsulenten, for skovenes vedkommende efter indhentet erklæring

fra menighedsrådet og statens tilsynsførende med de private skove eller for

plantagers vedkommende Det danske Hedeselskab.

Stk. 2. Ny ansættelse finder sted ved køb eller salg og

under andre særlige omstændigheder. Tilsvaret af skov og plantage fastsættes

kun for 5 år ad gangen eller, hvor særlige forhold skønnes at gøre sig

gældende, for kortere tidsrum efter ministerens nærmere bestemmelse.

§ 17. Menighedsrådet udarbejder årligt et foreløbigt

og et endeligt overslag for præstelønningskassen for det kommende

regnskabsår, der følger kalenderåret. Det foreløbige overslag, der danner

grundlag for det i § 29 nævnte budgetsamråd, indsendes til provstiudvalget

inden 1. april. Det endelige overslag indsendes inden 1. juli til

provstiudvalget til godkendelse.

Stk. 2. Har driften af præsteembedets faste ejendomme

givet overskud, henlægges dette overskud til dækning af fremtidige underskud

ved driften, til dækning af udgifter ved bygningernes vedligeholdelse,

eventuelt med provstiudvalgets samtykke til støtte for kirkelige formål inden

for menigheden.

Stk. 3. Inden den nærmeste 1. april efter

regnskabsårets udløb indsendes regnskab for præstelønningskassen til

provstiudvalget til revision og godkendelse. Provstiudvalgets antegnelser til

regnskabet kan af menighedsrådet indbringes for stiftsøvrigheden.

Stk. 4. Provstiudvalget kan tillade og under særlige

omstændigheder pålægge et menighedsråd at antage regnskabskyndig bistand til

tilrettelæggelse og aflæggelse af præstelønningskassens regnskab samt til

foretagelse af kasseeftersyn.

B. Præsteembedernes fællesfond

§ 18. Under fællesfonden bestyres præsteembedernes

kapitaler, for så vidt de ikke er omfattet af §§ 9-17, de beløb, som efter §

16 skal svares til fonden, samt landskirkeskatten.

§ 19. Fællesfonden bestyres af stiftsøvrighederne.

Stk. 2. I fællesfonden har hvert embede sin konto,

hvorunder embedets aktiver og passiver blandt stiftsmidlerne opføres.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fællesfondens bestyrelse.

Stk. 3. Kirkeministeren kan fastsætte regler om

henlæggelse af en del af fællesfondens indtægter til en reservefond og om

denne fonds anvendelse. De årlige henlæggelser må ikke overstige 1 pct. af

den del af fællesfondens kapital, der tilhører de enkelte præsteembeder. Hvor

økonomisk støtte efter kirkeministerens skøn er særlig påkrævet, kan han

anvende indtil 160.000 kr. af denne fond til kirkelige formål uden for de

tilfælde, der omfattes af de i øvrigt fastsatte bestemmelser.

§ 20. Hvert år inden 15. april indsender

stiftsøvrighederne hver for sit stifts vedkommende til kirkeministeriet et

overslag over fællesfondens indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår.

Et stifts overskud kan efter kirkeministerens bestemmelse overføres til

dækning af underskud i andre stifter.

Stk. 2. Regnskab, indeholdende et kapital- og

kasseregnskab, aflægges til kirkeministeriet. Regnskabet revideres og

godkendes af vedkommende revisionsdepartement.

Kapitel 5. Kirkebetjeningens lønningsmidler

§§ 21-22. (Ophævet).

3. del

Kapitel 6. Særlige bestemmelser for København og Frederiksberg

§§ 23-26. (Ophævet).

4. del

Provstiudvalg

Kapitel 7. Provstiudvalgenes sammensætning og valg

§ 27. I hvert provsti vælges et provstiudvalg.

Stk. 2. Provstiudvalget består af provsten og 2-4 læge

medlemmer efter kirkeministerens bestemmelse. De læge medlemmer vælges af

medlemmerne af provstiets menighedsråd efter regler, der fastsættes af

kirkeministeren. En præst, der er medlem af mere end eet menighedsråd, kan

kun i eet af disse deltage i valget af medlemmer til provstiudvalget.

Stk. 3. Provstiudvalget vælger af sin midte en formand

og en næstformand. Valget sker ved skriftlig afstemning på udvalgets

konstituerende møde, hvortil indkaldes af provsten. Valget gælder for

udvalgets valgperiode. Medlemmerne af udvalget er pligtige at modtage valg

som formand og næstformand. Provsten virker som udvalgets forretningsførende

medlem og drager omsorg for udførelsen af udvalgets beslutninger.

Stk. 4. Kirkeministeren kan bestemme, at der for en

kommune med flere provstier eller dele af flere provstier kun skal vælges eet

provstiudvalg eller oprettes eet budgetudvalg. Kirkeministeren beskikker i så

fald en af provsterne i kommunen til forretningsførende medlem af udvalget.

Provstiudvalgets eller budgetudvalgets formand vælges af udvalgets midte.

Nærmere regler for budgetudvalgs sammensætning, valg og virksomhed fastsættes

af kirkeministeren.

Stk. 5. Ordinært valg til provstiudvalg foretages inden

4 måneder efter hvert ordinært valg til menighedsråd. Valget gælder fra 1.

april.

Kapitel 8. Provstiudvalgenes virksomhed

§ 28. I det omfang der ikke er fastsat regler herom i

den øvrige lovgivning, bestemmer kirkeministeren, hvilke sager der skal

afgøres af provstiudvalget eller forelægges dette til udtalelse.

§ 29. Provstiudvalgene fastsætter selv deres

forretningsorden. I tvivlstilfælde kan spørgsmål om forretningsgangen

forelægges stiftsøvrigheden til afgørelse.

Stk. 2. Efter modtagelsen af foreløbige overslag for de

kirkelige kasser bør provstiudvalget indkalde en eller to repræsentanter for

hvert menighedsråd i områder med fælles ligning til budgetsamråd, der

afholdes senest 1. juni.

Stk. 3. I budgetsamrådet forhandles de enkelte

bevillingsforslag og deres prioritering. Budgetsamrådet har ikke besluttende

myndighed.

Stk. 4. Menighedsrådene har pligt til at lade sig

repræsentere under de i stk. 2 nævnte budgetsamråd.

§ 30. Udgifterne til valg af prostiudvalgene og til

disses møder, herunder befordringsgodtgørelse og diæter til de valgte

medlemmer samt udvalgenes udgifter til medhjælp, kontorartikler m. v. udredes

af fællesfonden efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.

§ 31. (Ophævet).

5. del

Forskellige bestemmelser

Kapitel 9. Kirkebetjeningens forhold

§ 32. Menighedsrådet træffer afgørelse om

kirkebetjeningens ordning i henhold til bestemmelser herom fastsat af

kirkeministeren.

Stk. 2. Løn- og ansættelsesvilkår for de ved kirker og

kirkegårde ansatte personalegrupper fastsættes af finansministeren 1). Dog

fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansat personale og

personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, i henhold til

bestemmelserne i §§ 45-48 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og

folkekirken.

Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter efter forhandling

med menighedsrådet og den faglige organisation, i hvilke stillinger

tjenestemandsansættelse skal finde sted.

Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om

indretning, brug og vedligeholdelse af samt syn over tjenesteboliger for

kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på

tjenestemandslignende vilkår.

Stk. 5. Kirkeministeren kan efter indhentet erklæring

fra menighedsrådet tillægge afgåede kirkefunktionærer eller disses

efterlevende ægtefæller understøttelse efter de for ydelse af understøttelse

til løst ansat personale i statens tjeneste gældende regler.

Stk. 6. De i § 49 i lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken nævnte organisationer har forhandlingsret over for

alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende

kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på

tjenestemandslignende vilkår.

§ 33. (Ophævet).

Kapitel 10. Hjælpepræster m.v.

§ 34. Kirkeministeren kan ansætte midlertidige

hjælpepræster til hjælp ved betjeningen af et fast præsteembede eller en

menighed, såfremt arbejdets omfang, sygdomstilfælde eller andre særlige

forhold begrunder dette.

Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter lønning og andre

ansættelsesvilkår for midlertidige hjælpepræster.

Stk. 3. Efter indstilling fra en præst og vedkommende

menighedsråd kan biskoppen tillade, at der antages medhjælp ved

konfirmandundervisningen. Udgifterne hertil afholdes af præstelønningskassen.

6. del

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 35. Loven træder i kraft den 1. juli 1969.

Bestemmelserne i §§ 6-7 og §§ 24-25 træder dog først i kraft den 1. januar

1970.

Stk. 2. Lov nr. 155 af 7. juni 1958 om folkekirkens

lønningsvæsen m. v. ophæves. Bestemmelserne i § 68, 2. pkt., og i §§ 76, 91

og 92 i den nævnte lov bevarer dog deres gyldighed indtil 1. januar 1970.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 60, stk. 2-4, i lov om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder tilsvarende

anvendelse, dog således at ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen

fastsætter, i hvilket omfang de hidtil gældende regler forbliver i kraft.

§ 36. Inden for rammerne af de ved lov om

tjenstemandslønninger m. m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i

staten, folkeskolen og folkekirken fastsatte regler træffer kirkeministeren

bestemmelse om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkekirken.

§ 37. (Overgangsbestemmelse. Udelades).

§ 38. Præster, som i henhold til § 65 i lov nr. 155

af 7. juni 1958 har overtaget en præstegårds avling, skov eller mose i

selvdrift, kan fortsætte selvdriften indtil den 31. marts 1974.

Kirkeministeren kan, hvor særlige forhold taler derfor, tillade, at

selvdriften fortsætter i indtil 6 år ud over den nævnte dato.

§ 39. (Overgangsbestemmelse. Udelades).

§ 40. Lov af 14. april 1904 om ligning af præste-,

degne- og klokkerpenge i København ophæves fra den 1. januar 1970 at regne.

§ 41. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Loven kan dog ved bekendtgørelse sættes i kraft på Færøerne med de

fravigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

----------

I loven af 27. maj 1980 fastsættes i § 2, at § 4, 2. pkt., først har

virkning fra den 1. januar 1982.

Kirkeministeriet, den 25. august 1980

Jørgen Peder Hansen

/ K. Bagger

1) Bestående kollektive overenskomster, som er indgået af menighedsråd

eller kirkegårdsbestyrelser, kan opsiges af finansministeren med det i

overenskomsterne angivne varsel, jfr. lov nr. 165 af 27. april 1977 § 2.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter