Spring til indhold

Retsinformation

1994 BSF 99 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGNSKABSLOV FOR KOMMUNERNE

1994/1 BSF 99Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. marts 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Det pålægges indenrigsministeren senest i folketingssamlingen

1995-96 at fremsætte lovforslag, der styrker regnskabsaflæggelsen og

revisionen i kommunerne efter følgende retningslinjer:

1. Der bør ikke være principiel forskel mellem den statslige og den

kommunale revision, hvad angår

- revisionens omfang,

- revisionskompetencen,

- rapporteringen til det folkevalgte organ,

- offentlighedens adgang til revisionsberetningerne.

2. Den kommunale revision skal omfatte kritisk-økonomisk efterprøvning af

gennemførelsen af beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen. Revisionen

skal ikke omfatte kommunalbestyrelsens politiske beslutninger, men skal alene

efterprøve, om der ved gennemførelsen af disse beslutninger og ved

forvaltningen er taget skyldige økonomiske hensyn.

3. Lovforslaget skal i videst muligt omfang tage hensyn til beretning 8/91

om revision af kommunernes regnskaber m.v., der er afgivet i 1993 af de af

Folketinget valgte statsrevisorer.

Bemærkninger til forslaget

1. Hovedsynspunkter

Formålet med dette forslag er at sikre ændringer i den kommunale revision,

således at der i fremtiden udøves forvaltningsrevision (kritisk-økonomisk

revision) ved efterprøvningen af den kommunale forvaltning.

Den økonomiske udvikling, herunder såvel de mange bloktilskudsfinansierede

områder som den stadigt stigende andel af de offentlige udgifter, der

forvaltes af kommuner og amtskommuner, gør det efter forslagsstillernes

mening både rigtigt og nødvendigt, at der gennemføres en modernisering og

styrkelse af den kommunale revisions kompetence og funktioner.

Primærkommunernes finansieringsstruktur er i årene 1980-90 væsentligt

ændret. De statslige midlers andel af finansieringen (bloktilskud og

refusioner) har vist en faldende tendens over årene, mens kommunernes

Læs alt

indtægter i form af skatter og afgifter samt nettolåneoptagelser er

væsentligt forøget (Tabel 1).

En tilsvarende udvikling kan ses, for så vidt angår amtskommunernes

finansieringsstruktur (Tabel 2).

Tabel 1. Primærkommunernes finansieringsstruktur 1980-90

--------------------------------------------------------------------

Bloktil- Refusio- Øvrige Indtægter i alt

skud ner(* 1) indt.(* 2) ---------------------------

Pct. Pct. Pct. Pct. Beløb (mia. kr.)

--------------------------------------------------------------------

1980 12,5 18,8 68,7 100,0 64,2

1981 13,0 19,2 67,8 100,0 71,7

1982 13,1 19,8 67,1 100,0 82,4

1983 11,5 20,9 67,6 100,0 89,9

1984 11,3 20,3 68,4 100,0 95,1

1985 5,9 20,9 73,2 100,0 99,0

1986 3,6 21,3 75,1 100,0 103,2

1987 11,1 10,4 78,5 100,0 114,9

1988 10,3 10,6 79,1 100,0 128,4

1989 10,6 11,1 78,3 100,0 134,0

1990 11,3 11,9 76,8 100,0 137,1

--------------------------------------------------------------------

(* 1) Ekskl. offentlige pensioner og familieydelse.

(* 2) Omfatter drifts- og anlægsindtægter, skatter og afgifter samt

nettolåneoptagelse.

Tabel 2. Amtskommunernes finansieringsstruktur 1980-90

--------------------------------------------------------------------

Bloktil- Refusio- Øvrige Indtægter i alt

skud ner indt.(* 1) ---------------------------

Pct. Pct. Pct. Pct. Beløb (mia. kr.)

--------------------------------------------------------------------

1980 29,9 1,3 68,8 100,0 26,5

1981 30,2 1,3 68,5 100,0 30,1

1982 30,2 1,4 68,4 100,0 34,2

1983 28,7 2,1 69,2 100,0 38,3

1984 27,6 2,0 70,4 100,0 41,1

1985 24,3 1,6 74,1 100,0 41,8

1986 21,0 1,6 77,4 100,0 42,6

1987 20,3 0,6 79,1 100,0 47,8

1988 18,6 0,5 80,9 100,0 52,4

1989 18,1 0,5 81,4 100,0 54,4

1990 20,3 0,5 79,2 100,0 57,0

--------------------------------------------------------------------

(* 1) Omfatter drifts- og anlægsindtægter, skatter og afgifter samt

nettolåneoptagelse.

Tabel 1 og 2. Kildehenvisning: Statsrevisorernes beretning 8/91, side

14-15.

I absolutte tal udgjorde primærkommunernes budgetterede indtægter i 1994

156,3 mia. kr. og amtskommunernes indtægter 67,0 mia. kr., altså tilsammen

223,3 mia. kr. Med et samlet antal husstande her i landet på omkring 2,2 mio.

svarer primær- og amtskommunernes samlede årlige indtægter således til over

100.000 kr. pr. husstand.

Som udgangspunkt er der meget, der kan tale for, at der i den kommunale

revision indarbejdes både materielle regler og formelle procedurer, der

svarer til, hvad der gælder for den statslige revision. Der henvises her

navnlig til § 3 i lov om revision af statens regnskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991.

Selv om der er principielle forskelligheder mellem det offentlige og

erhvervslivet, mener forslagsstillerne dog, at det kan være relevant at

begrunde en skærpet revisionsindsats ved at sammenligne med regnskabs- og

revisionskravene i årsregnskabsloven. Dels er det så betydelige midler, der

forvaltes i kommunerne, at kritisk efterprøvning allerede af denne grund

ville være en selvfølge, hvis der var tale om private virksomheder i

selskabsform. Dels er behovet for en kritisk-økonomisk revision særlig

markant i kommunerne, hvor forkert eller uhensigtsmæssig gennemførelse af i

alt fald en del af de politiske beslutninger - f.eks. etablering af

institutioner, kommunale byggerier, tjenestemandsansættelser m.v. - kan få

økonomiske konsekvenser i en meget lang årrække.

Endelig opleves det som unaturligt, hvis kravene til revisionsindsats er

markant mere lemfældig over for anvendelsen af offentlige midler end over for

anvendelsen af risikovillig kapital i private selskaber. Med de senere års

stadigt større krav om åbenhed i den offentlige sektor vil det være

naturligt, at det offentlige i alt fald i et vist omfang udnytter

erhvervslivets erfaringer om betydningen af efterprøvning af dispositioner.

2. Det nuværende lovgrundlag

Lovgrundlaget for den kommunale revision er yderst spinkelt, når henses

til de kommunale aktiviteters omfang. Der er derfor ikke en fornuftig balance

mellem rækkevidden af de økonomiske og politiske beslutninger, der kan

træffes i kommunerne, og den efterfølgende opfølgning fra den eksterne

revision.

Som bilag 1 er optrykt kapitel V (Kommunernes økonomiske forvaltning) i

lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993,

som ændret ved § 1 i lov nr. 286 af 27. april 1994, hvoraf §§ 42-46 angår

regnskabsaflæggelse og revision.

Disse regler fremstår ikke som et fornuftigt og tilstrækkeligt grundlag

for en tidssvarende revisionsindsats.

Det er således meget vanskeligt at begrunde, at der skal gælde principielt

forskellige regler for den statslige og den kommunale revisions stilling og

kompetence. Det virker ikke logisk, at man stiller et sæt af revisionsmæssige

krav vedrørende den del af det offentliges penge, der administreres af

staten, og et andet sæt - meget lempelige - krav vedrørende de penge, der

administereres af kommunerne. Særlig ejendommeligt er dette set i lyset af,

at en stor del af kommunernes midler kommer fra staten i form af bloktilskud.

I den statslige revision indgår det, at der sker offentliggørelse af

beretninger fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. Disse beretninger

besvares af den pågældende minister, hvis svar med Rigsrevisors og

Statsrevisorernes kommentarer ligeledes offentliggøres. I kommunerne afgives

revisionsberetningerne alene til økonomiudvalgene og i nogle tilfælde

byrådene, og der er intet lovkrav om offentliggørelse af

revisionsberetninger.

3. Behovet for lovændringer

I en offentlig økonomi, der næsten udelukkende hviler på tvangsudskrevne

skatter og afgifter, er det helt nødvendigt at anvende de ressourcer, der er

til rådighed, med omtanke og omhu.

Nogle kommunalbestyrelsesflertal bestræber sig herfor, men der er gennem

årene mange eksempler på, at kommuner i deres gennemførelse af lokale

politiske beslutninger har foretrukket »forkromede« og unødigt

kostbare løsninger frem for sparsommelige løsninger. Der er i talrige

tilfælde truffet kostbare dispositioner, som kunne være undgået, hvis

beslutningstagerne og de, der skulle udføre beslutningerne, havde været meget

opmærksomme på den efterkritik, som kritisk revision kan medføre.

Det er imidlertid et vildspor, når nogle hævder, at kritisk-økonomisk

revision vil medføre begrænsninger i det kommunale selvstyre. Formålet med

nye regler skal være at sikre en uvildig og fagligt korrekt revisionsindsats.

Revisionen skal ikke omfatte kommunalbestyrelsens beslutninger, men derimod

den revisionsmæssige kontrol af gennemførelsen og forvaltningen af

kommunalbestyrelsens beslutninger. Dette er udtrykkeligt fremhævet i

forslagets tekst.

Med den foreslåede lovgivning opnås således, at amter og kommuner ikke kun

er underlagt en ren bilagsrevision, men at revisionen rent faktisk kan

fremdrage og kritisere uhensigtsmæssige eller fejlagtige dispositioner.

Som bilag er optrykt en artikel af tidligere statsrevisor Henrik Warburg

(FP) i bladet Fremskridt, februar 1993, side 19-20.

4. Udformningen af lovgivning

Forslagsstillerne finder det mest naturligt, at regeringen fremsætter et

forslag til regnskabslov for kommunerne, der indeholder de detaljerede regler

for kritisk revision i kommunerne.

Forslagsstillerne anbefaler, at der ved udformningen af lovforslaget ikke

kun lyttes til kommunernes egne synspunkter, men at et eller flere af de

ledende private revisionsfirmaer inddrages i opgaven. Herved opnås mere

afbalancerede forslag og et bedre samlet overblik over problemerne og deres

løsning.

Uanset om nærværende forslag umiddelbart kan samle et politisk flertal, er

næppe mange i tvivl om, at tiden arbejder for en lovgivning, der i store træk

følger hovedpunkterne i forslaget. Det er i høj grad af betydning, at så

mange faglige og saglige synspunkter som muligt kan indgå i Folketingets

Kommunaludvalgs behandling af dette forslag.

Det vil f.eks. under udvalgsbehandlingen af dette forslag være nærliggende

at inddrage i drøftelserne, om - og i bekræftende fald i hvilket omfang - en

kritisk-økonomisk forvaltningsrevision også skal omfatte fælleskommunale

selskaber. Det er et væsentligt spørgsmål, om bestyrelserne i f.eks. de

kommunale eller regionale forsyningsvirksomheder og andre fælleskommunale

virksomheder i dag får forelagt fyldestgørende og kritisk efterprøvning af de

økonomiske handlinger med henblik på at kunne leve op til bestyrelsesansvaret

på betryggende måde.

Der kan desuden under udvalgsarbejdet være grund til at drøfte mere

konkret, hvordan informationen om de forskellige revisionshandlinger, der vil

finde sted efter indførelsen af en kommunal forvaltningsrevision, bedst kan

indgå i de kommunalpolitiske organers arbejde. I denne forbindelse bør det

overvejes, om revisionsprotokollater m.v., der tilgår kommunalbestyrelsen -

enten fra revisionen eller fra et kommunalbestyrelsesmedlem - skal kunne

kræves fremlagt i et åbent kommunalbestyrelsesmøde, om protokollaterne må

offentliggøres, om de kan kræves fremsendt til tilsynsmyndigheden m.v.

Forslagsstillerne vil opfordre til, at repræsentanter for den kommunale

forvaltning og for revisionsbranchen under udvalgsbehandlingen af forslaget

indsender konkrete kommentarer og kritik til folketingsudvalget, bl.a. til

belysning af de her rejste og andre tilsvarende spørgsmål.

5. Tidligere fremsatte forslag

Nærværende forslag er en genfremsættelse af B 88 fra folketingssamlingen

1992-93, fremsat den 30. marts 1993. (Se Folketingstidende 1992-93,

forhandlingerne sp. 7327, 8296 og 10546, tillæg A sp. 8585 og tillæg B sp.

1661.

Ved den lejlighed stemte - ud over Fremskridtspartiet - SF og Det

Konservative Folkeparti for forslaget. Det er forslagsstillernes håb, at

sager som eksempelvis diætsagen fra Fyns Amt har gødet jorden for en

yderligere kritisk revision af primær- og amtskommunernes beslutninger og

disses konsekvenser, således at der nu kan vise sig et flertal i Folketinget

for gennemførelse af dette beslutningsforslag.

6. Bilag til forslaget og kildehenvisninger

Som bilag 1 er optrykt kapitel V (Kommunernes økonomiske forvaltning) i

lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993,

som ændret ved § 1 i lov nr. 286 af 27. april 1994, hvoraf §§ 42-46 angår

regnskabsaflæggelse og revision.

Som bilag 2 er optrykt en artikel af tidligere statsrevisor Henrik Warburg

(FP) i bladet Fremskridt, februar 1993, side 19-20.

Emnet er i øvrigt behandlet bl.a. følgende steder:

- Kommunernes Landsforenings blad DK nr. 39, 10. december 1992.

- Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, kronik i Jyllands-Posten 19.

februar 1993.

- Direktør Peter G. Hansen, KL, Jyllands-Postens debatsider 13. februar

1993.

- Tidligere statsrevisor Henrik Warburg, Jyllands-Postens debatsider 23.

februar 1993.

Bilag 1

Kapitel V i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af

22. juni 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 286 af 27. april 1994 Kapitel V

Kommunernes økonomiske forvaltning

§ 36. Kommunernes regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31.

december.

§ 37. Forslag til kommunernes årsbudget for det kommende

regnskabsår udarbejdes af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en af

indenrigsministeren fastsat frist.

Stk. 2. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig

periode, hvis længde fastsættes af indenrigsministeren.

§ 38. Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige

budgetoverslag skal undergives i behandlinger i kommunalbestyrelsen med

mindst 3 ugers mellemrum.

Stk. 2. Ved 2. behandling undergives forslaget til årsbudget og

flerårige budgetoverslag kommunalbestyrelsens drøftelse og beslutning.

Indenrigsministeren fastsætter fristen for 2. behandling og kan herunder

fastsætte forskellige frister for nærmere angivne poster på årsbudgettet og

de flerårige budgetoverslag. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved

årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.

§ 39. Det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige

budgetoverslag skla være tilgængelige for kommunernes beboere.

Stk. 2. En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og

budgetoverslagene skal inden det kommende regnskabsårs begyndelse udsendes

til kommunens beboere eller indrykkes i den lokale presse efter

kommunalbestyrelsens bestemmelse.

§ 40. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er

vedtaget af kommunalbestyrelsen, den bindende regel for størrelsen af næste

års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil

kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig

stilling, jf. § 38, stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for næste års

kommunale forvaltning.

Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen.

Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er

bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes,

før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan

foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift,

om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men

bevilling må da indhentes snarest nuligt. Endvidere kan kommunalbestyrelsen

bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor

beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden

drifts- eller anlægsbevilling.

Stk. 3. Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den

bevilgede udgift skal dækkes.

§ 41. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af

garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet,

træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 41 a. Beslutning om fastsættelse af betaling fra borgerne for

ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale

institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger skal træffes af

kommunalbestyrelsen.

§ 42. Enhver kommune skal have en sagkyndig revision, der skal

godkendes af tilsynsmyndigheden. Kommunalbestyrelsens afskedigelse af

revisionen kræver tilsynsmyndighedens samtykke.

Stk. 2. Revisionen skal omfatte alle under kommunalbestyrelsen

henhørende regnskabsområder. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er

rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er

i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Stk. 3. Det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en

kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed

etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er

betryggende.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skla tilvejebringe og meddele de

oplysninger, der er fornødne for revisionsne virksomhed.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for

indretning af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori den

tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og

regnskabsvæsen. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tilige

skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.

§ 43. Kommunens bogføring skal kunne give oversigt over, hvorledes

kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse med

årsbudgettet og kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger.

§ 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal

foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut elelr på postgirokonto

eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke

fondes midler kan anbringes.

§ 45. Kommunens årsregnskab aflægges af økonomiudvalget til

kommunalbestyrelsen inden en af indenrigsministeren fastsat frist. Regnskabet

skal ledsages af en fortegnelse over kommunens kautions- og

garantiforpligtelser. Herudover skal regnskabet i fornødent omfang være

ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem

bevillings- og regnskabsbeløb.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgiver regnskabet til revisionen.

Efter at revisionens bemærkninger til årsregnskabet har været meddelt

økonomiudvalget og - for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart

angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget - tillige den

pågældende kommunale myndighed til besvarelse, træffer kommunalbestyrelsen i

et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger.

Stk. 3. Det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for

kommunens beboere.

§ 46. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

bestyrelsen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen, om aflæggelse af

årsregnskabet, om revision og om afgørelse af bemærkninger.

Bilag 2

Artikel af tidligere statsrevisor Henrik Warburg (FP) i bladet Fremskridt,

februar 1993, side 19-20

Nødvendigt med bedre kommunal revision

Af Henrik Warburg, statsrevisor, Fremskridtspartiet.

Det skal gå ordentligt til, når man håndterer det offentliges penge. Det

er alle enige om; bogholderi og kasse skal være i orden, og revisionen skal

være effektiv og forsvarlig.

For statens vedkommende udtrykkes dette på bedste jurist-dansk i lov om

revisionen af statens regnskaber. Oversat til mere jævnt sprog betyder det,

at revisionen skal undersøge følgende fire forhold:

1) Stemmer debet og kredit? Er der bilag? Er de ægte? Er der pillet ved

kassen? - Disse spørgsmål hedder regnskabsrevision.

2) Er der bevilling til de udgifter, man har haft? Har

universitetsrektoren sådan uden videre ladet et nyt laboratorium opføre? Den

går ikke, selv om der er momsgyldigt bilag og alt er korrekt bogført. Eller

har man opkrævet gebyrer uden bevilling? - Denne undersøgelse kaldes

bevillingskontrol.

3) Er love og andre regler fulgt? Har postmesteren undladt at trække

kildeskat for at få juleposten ud til tiden? - Sådan spørges ved

legalitetskontrol.

4) Har man i øvrigt båret sig fornuftigt ad i økonomisk henseende? Har

politiet benyttet sin bevilling til indkøb af to tjenestebiler på den måde,

at man har købt en Ellert til at jage narkoforbrydere med og en Rolls Royce

til at flytte fanger fra arresten til retten? Har man ved sine indkøb valgt

det billigste, som opfylder de krav, man må stille, eller har man købt dyrere

eller specificeret unødvendigt store krav? Loven siger, at det skal vurderes,

om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning og drift. Dette

benævnes kritisk-økonomisk revision eller forvaltningsrevision.

Af større forvaltningsmæssige revisionsundersøgelser kan nævnes

beretningerne om »Ask« og »Urd«, Det Kongelige Teater og

lidt længere tilbage: Det Kongelige Bibliotek og Postterminalen.

Kommunerne og deres selvstyre er fastlagt i grundloven, hvor det hedder:

Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres

anliggender ordnes ved lov. Denne bestemmelse er så udmøntet i forskellige

love, navnlig den kommunale valglov og den kommunale styrelseslov, hvor man

fastlægger forskellige færdselsregler for den daglige trafik i kommunerne,

f.eks. hvordan man vælger en kommunalbestyrelse, hvordan borgmesteren

udpeges, hvilke udvalg, der i så fald skal være, osv, osv.

Der er også regler om, at kommunen skal have en revision, og hvad den

mindst skal bestå i. Revisionen skal foretage regnskabsrevision,

bevillingskontrol og legalitetskontrol.

Derimod er forvaltningsrevision ikke obligatorisk. Af landets 275 kommuner

og 14 amtsråd har 5-10 pct. dog af egen drift indført den, mens ca. 30 pct.

overvejer at gøre det.

Det virker ulogisk, at man stiller et sæt af revisionsmæssige krav til den

del af det offentliges penge, der administreres af staten, og et andet sæt

krav til de penge, der administreres af kommunerne. En del af de penge,

kommunerne forvalter, kommer endog fra staten i form af bloktilskud.

Det er også værd at bemærke, at f.eks. svenske og norske kommuner såvel

som EF-Kommissionen er underkastet forvaltningsrevision.

Nu kunne man naturligvis harmonisere kommunal og statslig revision ved at

sløjfe forvaltningsrevisionen i staten. Hvorfor er den der overhovedet? Og

hvad gør det private erhvervsliv?

Her bør man lægge mærke til tre væsentlige forhold: For det første

vilkårene profit eller fallit. For det andet afstanden mellem den

besluttende, den udførende og den, der bærer den økonomiske risiko. For det

tredje lederudvælgelsen.

Privat erhverv er underkastet konkurrence, som bevirker, at ineffektive og

dårligt ledede virksomheder før eller siden elimineres i en slags

darwinistisk økonomisk økologi. Som privat virksomhed ville P&T

formentlig være gået fallit i halvfjerdserne. Men da virksomheden er

offentlig, blokkede man i stedet skatteyderne for at dække ineffektiviteten.

Staten lider også under en skarp tredeling af dem, der beslutter

(politikerne), dem, der udfører beslutningerne (embedsværket) og dem, der

bærer den økonomiske risiko for beslutninger og udførelse (skatteyderne).

I et enkeltmandsfirma er de tre funktioner samlet i en og samme person,

der derfor er økonomisk ansvarlig for beslutninger og handlinger. I større

aktieselskaber er funktionerne mere adskilt, men trods alt fyres en direktør,

der ikke opnår resultater, og generalforsamlinger vælger også nye

bestyrelser.

Der er også forskel på lederudvælgelsen. Den private leder vurderes på

sine resultater, mens tjenestemanden som regel beholder sit job, så længe han

ikke begår formelle tjenstlige forseelser uanset resultaterne.

Forvaltningsrevision i det offentlige er en modvægt mod denne indbyggede

svaghed i offentligt virke.

Nå, men lad os forlade de private græsgange og gå tilbage til det

offentlige.

Beretningerne fra rigsrevisionen og statsrevisorerne offentliggøres

konsekvent. De skal ifølge loven besvares af ministrene, og ministersvarene

med rigsrevisors og statsrevisorernes kommentarer hertil offentliggøres også.

Anderledes stiller det sig i kommunerne; her afgives revisionsberetningerne

til økonomiudvalget, der ikke er tvunget til offentliggørelse.

I staten er beslutningstageren (Folketinget) adskilt fra de udførende

myndigheder (regeringen). I kommunen er lederen af det politisk besluttende

organ (kommunalbestyrelsen) og lederen af forvaltningen forenet i en og samme

person, nemlig borgmesteren.

Hvorfor dette skulle tale imod en forvaltningsrevision er svært at få øje

på. En forvaltningsrevision bør lige så lidt gælde kommunalbestyrelsens

beslutninger, som den statslige revision gælder Folketingets

beslutninger, man bør i kommunernes revision udelukkende beskæftige

sig med, hvordan disse beslutninger udføres, ikke hvorfor de

blev truffet.

Hvordan dette skulle være et indgreb i det kommunale selvstyre, er svært

at se. Selvfølgelig kan man også på dette område have kommunale

færdselsregler, som man f.eks. har det for, hvordan borgmesteren skal vælges.

I det daglige samarbejde mellem staten og kommunerne, er der en masse

praktiske spørgsmål, som skal afklares, og her er det praktisk, at staten kan

diskutere med en interesseorganisation for kommunerne i stedet for at skulle

have fat i de knap 300 kommuner enkeltvis. Kommunernes Landsforening er en

sådan interesseorganisation, som desuden virker som et serviceorgan for den

enkelte kommune. F.eks. kan man foretage revision for kommunerne, og gør det

i vidt omfang - både med og uden forvaltningsrevision, som man nu aftaler det

med den enkelte kommune. Imidlertid får en så væsentlig og stærk organisation

som Kommunernes Landsforening også en vis magtposition, og den benytter man

til at udtale, at man er varm tilhænger af forvaltningsrevision, men

modstander af at gøre den obligatorisk.

Folketingskandidater opstilles af lokale vælgerforeninger på kreds- og

kommunebasis, og i disse har borgmestrene som en slags holdkaptajn for de

politiske græsrødder et ret så stort ord. Hvilken folketingsmand bryder sig

om at komme i modsætning til det bagland, der skal sikre hans genopstilling?

Også derfor er den kommunale lobby så stærk i dansk politik.

Nogle borgmestre foretrækker maksimale løsninger frem for optimale. De

foretrækker det forkromede frem for det økonomiske, og det ville afdækkes i

en forvaltningsrevision.

Nogle borgmestre må formodes ikke at ønske det efterprøvet, om de og deres

forvaltninger også har taget skyldige økonomiske hensyn ved gennemførelsen af

de beslutninger, der er truffet i kommunalbestyrelsen og på Christiansborg.

Anden forklaring kan der ikke være på, at stat og kommune har så vidt

forskellige krav til revisionsformerne.

Ret beset er forvaltningsrevision ikke en svækkelse af det kommunale

selvstyre. Den er derimod en styrkelse af nærdemokratiet.

Den logiske og enkle vej til indførelse af forvaltningsrevision i

kommunerne ville være en tilføjelse til den kommunnale styrelseslov, men i

betragtning af strukturen i den kommunale virkelighed er en mere pragmatisk

metode måske, at staten og Kommunernes Landsforening aftaler dens indførelse.

Gode gerninger bliver jo ikke ringere af at være gjort frivilligt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter