1994 BSF 99 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGNSKABSLOV FOR KOMMUNERNE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Det pålægges indenrigsministeren senest i folketingssamlingen
1995-96 at fremsætte lovforslag, der styrker regnskabsaflæggelsen og
revisionen i kommunerne efter følgende retningslinjer:
1. Der bør ikke være principiel forskel mellem den statslige og den
kommunale revision, hvad angår
- revisionens omfang,
- revisionskompetencen,
- rapporteringen til det folkevalgte organ,
- offentlighedens adgang til revisionsberetningerne.
2. Den kommunale revision skal omfatte kritisk-økonomisk efterprøvning af
gennemførelsen af beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen. Revisionen
skal ikke omfatte kommunalbestyrelsens politiske beslutninger, men skal alene
efterprøve, om der ved gennemførelsen af disse beslutninger og ved
forvaltningen er taget skyldige økonomiske hensyn.
3. Lovforslaget skal i videst muligt omfang tage hensyn til beretning 8/91
om revision af kommunernes regnskaber m.v., der er afgivet i 1993 af de af
Folketinget valgte statsrevisorer.
Bemærkninger til forslaget
1. Hovedsynspunkter
Formålet med dette forslag er at sikre ændringer i den kommunale revision,
således at der i fremtiden udøves forvaltningsrevision (kritisk-økonomisk
revision) ved efterprøvningen af den kommunale forvaltning.
Den økonomiske udvikling, herunder såvel de mange bloktilskudsfinansierede
områder som den stadigt stigende andel af de offentlige udgifter, der
forvaltes af kommuner og amtskommuner, gør det efter forslagsstillernes
mening både rigtigt og nødvendigt, at der gennemføres en modernisering og
styrkelse af den kommunale revisions kompetence og funktioner.
Primærkommunernes finansieringsstruktur er i årene 1980-90 væsentligt
ændret. De statslige midlers andel af finansieringen (bloktilskud og
refusioner) har vist en faldende tendens over årene, mens kommunernes
Læs alt
indtægter i form af skatter og afgifter samt nettolåneoptagelser er
væsentligt forøget (Tabel 1).
En tilsvarende udvikling kan ses, for så vidt angår amtskommunernes
finansieringsstruktur (Tabel 2).
Tabel 1. Primærkommunernes finansieringsstruktur 1980-90
--------------------------------------------------------------------
Bloktil- Refusio- Øvrige Indtægter i alt
skud ner(* 1) indt.(* 2) ---------------------------
Pct. Pct. Pct. Pct. Beløb (mia. kr.)
--------------------------------------------------------------------
1980 12,5 18,8 68,7 100,0 64,2
1981 13,0 19,2 67,8 100,0 71,7
1982 13,1 19,8 67,1 100,0 82,4
1983 11,5 20,9 67,6 100,0 89,9
1984 11,3 20,3 68,4 100,0 95,1
1985 5,9 20,9 73,2 100,0 99,0
1986 3,6 21,3 75,1 100,0 103,2
1987 11,1 10,4 78,5 100,0 114,9
1988 10,3 10,6 79,1 100,0 128,4
1989 10,6 11,1 78,3 100,0 134,0
1990 11,3 11,9 76,8 100,0 137,1
--------------------------------------------------------------------
(* 1) Ekskl. offentlige pensioner og familieydelse.
(* 2) Omfatter drifts- og anlægsindtægter, skatter og afgifter samt
nettolåneoptagelse.
Tabel 2. Amtskommunernes finansieringsstruktur 1980-90
--------------------------------------------------------------------
Bloktil- Refusio- Øvrige Indtægter i alt
skud ner indt.(* 1) ---------------------------
Pct. Pct. Pct. Pct. Beløb (mia. kr.)
--------------------------------------------------------------------
1980 29,9 1,3 68,8 100,0 26,5
1981 30,2 1,3 68,5 100,0 30,1
1982 30,2 1,4 68,4 100,0 34,2
1983 28,7 2,1 69,2 100,0 38,3
1984 27,6 2,0 70,4 100,0 41,1
1985 24,3 1,6 74,1 100,0 41,8
1986 21,0 1,6 77,4 100,0 42,6
1987 20,3 0,6 79,1 100,0 47,8
1988 18,6 0,5 80,9 100,0 52,4
1989 18,1 0,5 81,4 100,0 54,4
1990 20,3 0,5 79,2 100,0 57,0
--------------------------------------------------------------------
(* 1) Omfatter drifts- og anlægsindtægter, skatter og afgifter samt
nettolåneoptagelse.
Tabel 1 og 2. Kildehenvisning: Statsrevisorernes beretning 8/91, side
14-15.
I absolutte tal udgjorde primærkommunernes budgetterede indtægter i 1994
156,3 mia. kr. og amtskommunernes indtægter 67,0 mia. kr., altså tilsammen
223,3 mia. kr. Med et samlet antal husstande her i landet på omkring 2,2 mio.
svarer primær- og amtskommunernes samlede årlige indtægter således til over
100.000 kr. pr. husstand.
Som udgangspunkt er der meget, der kan tale for, at der i den kommunale
revision indarbejdes både materielle regler og formelle procedurer, der
svarer til, hvad der gælder for den statslige revision. Der henvises her
navnlig til § 3 i lov om revision af statens regnskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991.
Selv om der er principielle forskelligheder mellem det offentlige og
erhvervslivet, mener forslagsstillerne dog, at det kan være relevant at
begrunde en skærpet revisionsindsats ved at sammenligne med regnskabs- og
revisionskravene i årsregnskabsloven. Dels er det så betydelige midler, der
forvaltes i kommunerne, at kritisk efterprøvning allerede af denne grund
ville være en selvfølge, hvis der var tale om private virksomheder i
selskabsform. Dels er behovet for en kritisk-økonomisk revision særlig
markant i kommunerne, hvor forkert eller uhensigtsmæssig gennemførelse af i
alt fald en del af de politiske beslutninger - f.eks. etablering af
institutioner, kommunale byggerier, tjenestemandsansættelser m.v. - kan få
økonomiske konsekvenser i en meget lang årrække.
Endelig opleves det som unaturligt, hvis kravene til revisionsindsats er
markant mere lemfældig over for anvendelsen af offentlige midler end over for
anvendelsen af risikovillig kapital i private selskaber. Med de senere års
stadigt større krav om åbenhed i den offentlige sektor vil det være
naturligt, at det offentlige i alt fald i et vist omfang udnytter
erhvervslivets erfaringer om betydningen af efterprøvning af dispositioner.
2. Det nuværende lovgrundlag
Lovgrundlaget for den kommunale revision er yderst spinkelt, når henses
til de kommunale aktiviteters omfang. Der er derfor ikke en fornuftig balance
mellem rækkevidden af de økonomiske og politiske beslutninger, der kan
træffes i kommunerne, og den efterfølgende opfølgning fra den eksterne
revision.
Som bilag 1 er optrykt kapitel V (Kommunernes økonomiske forvaltning) i
lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993,
som ændret ved § 1 i lov nr. 286 af 27. april 1994, hvoraf §§ 42-46 angår
regnskabsaflæggelse og revision.
Disse regler fremstår ikke som et fornuftigt og tilstrækkeligt grundlag
for en tidssvarende revisionsindsats.
Det er således meget vanskeligt at begrunde, at der skal gælde principielt
forskellige regler for den statslige og den kommunale revisions stilling og
kompetence. Det virker ikke logisk, at man stiller et sæt af revisionsmæssige
krav vedrørende den del af det offentliges penge, der administreres af
staten, og et andet sæt - meget lempelige - krav vedrørende de penge, der
administereres af kommunerne. Særlig ejendommeligt er dette set i lyset af,
at en stor del af kommunernes midler kommer fra staten i form af bloktilskud.
I den statslige revision indgår det, at der sker offentliggørelse af
beretninger fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. Disse beretninger
besvares af den pågældende minister, hvis svar med Rigsrevisors og
Statsrevisorernes kommentarer ligeledes offentliggøres. I kommunerne afgives
revisionsberetningerne alene til økonomiudvalgene og i nogle tilfælde
byrådene, og der er intet lovkrav om offentliggørelse af
revisionsberetninger.
3. Behovet for lovændringer
I en offentlig økonomi, der næsten udelukkende hviler på tvangsudskrevne
skatter og afgifter, er det helt nødvendigt at anvende de ressourcer, der er
til rådighed, med omtanke og omhu.
Nogle kommunalbestyrelsesflertal bestræber sig herfor, men der er gennem
årene mange eksempler på, at kommuner i deres gennemførelse af lokale
politiske beslutninger har foretrukket »forkromede« og unødigt
kostbare løsninger frem for sparsommelige løsninger. Der er i talrige
tilfælde truffet kostbare dispositioner, som kunne være undgået, hvis
beslutningstagerne og de, der skulle udføre beslutningerne, havde været meget
opmærksomme på den efterkritik, som kritisk revision kan medføre.
Det er imidlertid et vildspor, når nogle hævder, at kritisk-økonomisk
revision vil medføre begrænsninger i det kommunale selvstyre. Formålet med
nye regler skal være at sikre en uvildig og fagligt korrekt revisionsindsats.
Revisionen skal ikke omfatte kommunalbestyrelsens beslutninger, men derimod
den revisionsmæssige kontrol af gennemførelsen og forvaltningen af
kommunalbestyrelsens beslutninger. Dette er udtrykkeligt fremhævet i
forslagets tekst.
Med den foreslåede lovgivning opnås således, at amter og kommuner ikke kun
er underlagt en ren bilagsrevision, men at revisionen rent faktisk kan
fremdrage og kritisere uhensigtsmæssige eller fejlagtige dispositioner.
Som bilag er optrykt en artikel af tidligere statsrevisor Henrik Warburg
(FP) i bladet Fremskridt, februar 1993, side 19-20.
4. Udformningen af lovgivning
Forslagsstillerne finder det mest naturligt, at regeringen fremsætter et
forslag til regnskabslov for kommunerne, der indeholder de detaljerede regler
for kritisk revision i kommunerne.
Forslagsstillerne anbefaler, at der ved udformningen af lovforslaget ikke
kun lyttes til kommunernes egne synspunkter, men at et eller flere af de
ledende private revisionsfirmaer inddrages i opgaven. Herved opnås mere
afbalancerede forslag og et bedre samlet overblik over problemerne og deres
løsning.
Uanset om nærværende forslag umiddelbart kan samle et politisk flertal, er
næppe mange i tvivl om, at tiden arbejder for en lovgivning, der i store træk
følger hovedpunkterne i forslaget. Det er i høj grad af betydning, at så
mange faglige og saglige synspunkter som muligt kan indgå i Folketingets
Kommunaludvalgs behandling af dette forslag.
Det vil f.eks. under udvalgsbehandlingen af dette forslag være nærliggende
at inddrage i drøftelserne, om - og i bekræftende fald i hvilket omfang - en
kritisk-økonomisk forvaltningsrevision også skal omfatte fælleskommunale
selskaber. Det er et væsentligt spørgsmål, om bestyrelserne i f.eks. de
kommunale eller regionale forsyningsvirksomheder og andre fælleskommunale
virksomheder i dag får forelagt fyldestgørende og kritisk efterprøvning af de
økonomiske handlinger med henblik på at kunne leve op til bestyrelsesansvaret
på betryggende måde.
Der kan desuden under udvalgsarbejdet være grund til at drøfte mere
konkret, hvordan informationen om de forskellige revisionshandlinger, der vil
finde sted efter indførelsen af en kommunal forvaltningsrevision, bedst kan
indgå i de kommunalpolitiske organers arbejde. I denne forbindelse bør det
overvejes, om revisionsprotokollater m.v., der tilgår kommunalbestyrelsen -
enten fra revisionen eller fra et kommunalbestyrelsesmedlem - skal kunne
kræves fremlagt i et åbent kommunalbestyrelsesmøde, om protokollaterne må
offentliggøres, om de kan kræves fremsendt til tilsynsmyndigheden m.v.
Forslagsstillerne vil opfordre til, at repræsentanter for den kommunale
forvaltning og for revisionsbranchen under udvalgsbehandlingen af forslaget
indsender konkrete kommentarer og kritik til folketingsudvalget, bl.a. til
belysning af de her rejste og andre tilsvarende spørgsmål.
5. Tidligere fremsatte forslag
Nærværende forslag er en genfremsættelse af B 88 fra folketingssamlingen
1992-93, fremsat den 30. marts 1993. (Se Folketingstidende 1992-93,
forhandlingerne sp. 7327, 8296 og 10546, tillæg A sp. 8585 og tillæg B sp.
1661.
Ved den lejlighed stemte - ud over Fremskridtspartiet - SF og Det
Konservative Folkeparti for forslaget. Det er forslagsstillernes håb, at
sager som eksempelvis diætsagen fra Fyns Amt har gødet jorden for en
yderligere kritisk revision af primær- og amtskommunernes beslutninger og
disses konsekvenser, således at der nu kan vise sig et flertal i Folketinget
for gennemførelse af dette beslutningsforslag.
6. Bilag til forslaget og kildehenvisninger
Som bilag 1 er optrykt kapitel V (Kommunernes økonomiske forvaltning) i
lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993,
som ændret ved § 1 i lov nr. 286 af 27. april 1994, hvoraf §§ 42-46 angår
regnskabsaflæggelse og revision.
Som bilag 2 er optrykt en artikel af tidligere statsrevisor Henrik Warburg
(FP) i bladet Fremskridt, februar 1993, side 19-20.
Emnet er i øvrigt behandlet bl.a. følgende steder:
- Kommunernes Landsforenings blad DK nr. 39, 10. december 1992.
- Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, kronik i Jyllands-Posten 19.
februar 1993.
- Direktør Peter G. Hansen, KL, Jyllands-Postens debatsider 13. februar
1993.
- Tidligere statsrevisor Henrik Warburg, Jyllands-Postens debatsider 23.
februar 1993.
Bilag 1
Kapitel V i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af
22. juni 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 286 af 27. april 1994 Kapitel V
Kommunernes økonomiske forvaltning
§ 36. Kommunernes regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31.
december.
§ 37. Forslag til kommunernes årsbudget for det kommende
regnskabsår udarbejdes af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en af
indenrigsministeren fastsat frist.
Stk. 2. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig
periode, hvis længde fastsættes af indenrigsministeren.
§ 38. Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige
budgetoverslag skal undergives i behandlinger i kommunalbestyrelsen med
mindst 3 ugers mellemrum.
Stk. 2. Ved 2. behandling undergives forslaget til årsbudget og
flerårige budgetoverslag kommunalbestyrelsens drøftelse og beslutning.
Indenrigsministeren fastsætter fristen for 2. behandling og kan herunder
fastsætte forskellige frister for nærmere angivne poster på årsbudgettet og
de flerårige budgetoverslag. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved
årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.
§ 39. Det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige
budgetoverslag skla være tilgængelige for kommunernes beboere.
Stk. 2. En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og
budgetoverslagene skal inden det kommende regnskabsårs begyndelse udsendes
til kommunens beboere eller indrykkes i den lokale presse efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse.
§ 40. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er
vedtaget af kommunalbestyrelsen, den bindende regel for størrelsen af næste
års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil
kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig
stilling, jf. § 38, stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for næste års
kommunale forvaltning.
Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen.
Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er
bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes,
før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan
foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift,
om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men
bevilling må da indhentes snarest nuligt. Endvidere kan kommunalbestyrelsen
bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor
beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden
drifts- eller anlægsbevilling.
Stk. 3. Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den
bevilgede udgift skal dækkes.
§ 41. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af
garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet,
træffes af kommunalbestyrelsen.
§ 41 a. Beslutning om fastsættelse af betaling fra borgerne for
ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale
institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger skal træffes af
kommunalbestyrelsen.
§ 42. Enhver kommune skal have en sagkyndig revision, der skal
godkendes af tilsynsmyndigheden. Kommunalbestyrelsens afskedigelse af
revisionen kræver tilsynsmyndighedens samtykke.
Stk. 2. Revisionen skal omfatte alle under kommunalbestyrelsen
henhørende regnskabsområder. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er
rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er
i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Stk. 3. Det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en
kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed
etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er
betryggende.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skla tilvejebringe og meddele de
oplysninger, der er fornødne for revisionsne virksomhed.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for
indretning af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori den
tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og
regnskabsvæsen. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tilige
skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.
§ 43. Kommunens bogføring skal kunne give oversigt over, hvorledes
kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse med
årsbudgettet og kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger.
§ 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal
foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut elelr på postgirokonto
eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke
fondes midler kan anbringes.
§ 45. Kommunens årsregnskab aflægges af økonomiudvalget til
kommunalbestyrelsen inden en af indenrigsministeren fastsat frist. Regnskabet
skal ledsages af en fortegnelse over kommunens kautions- og
garantiforpligtelser. Herudover skal regnskabet i fornødent omfang være
ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem
bevillings- og regnskabsbeløb.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgiver regnskabet til revisionen.
Efter at revisionens bemærkninger til årsregnskabet har været meddelt
økonomiudvalget og - for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart
angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget - tillige den
pågældende kommunale myndighed til besvarelse, træffer kommunalbestyrelsen i
et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger.
Stk. 3. Det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for
kommunens beboere.
§ 46. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bestyrelsen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen, om aflæggelse af
årsregnskabet, om revision og om afgørelse af bemærkninger.
Bilag 2
Artikel af tidligere statsrevisor Henrik Warburg (FP) i bladet Fremskridt,
februar 1993, side 19-20
Nødvendigt med bedre kommunal revision
Af Henrik Warburg, statsrevisor, Fremskridtspartiet.
Det skal gå ordentligt til, når man håndterer det offentliges penge. Det
er alle enige om; bogholderi og kasse skal være i orden, og revisionen skal
være effektiv og forsvarlig.
For statens vedkommende udtrykkes dette på bedste jurist-dansk i lov om
revisionen af statens regnskaber. Oversat til mere jævnt sprog betyder det,
at revisionen skal undersøge følgende fire forhold:
1) Stemmer debet og kredit? Er der bilag? Er de ægte? Er der pillet ved
kassen? - Disse spørgsmål hedder regnskabsrevision.
2) Er der bevilling til de udgifter, man har haft? Har
universitetsrektoren sådan uden videre ladet et nyt laboratorium opføre? Den
går ikke, selv om der er momsgyldigt bilag og alt er korrekt bogført. Eller
har man opkrævet gebyrer uden bevilling? - Denne undersøgelse kaldes
bevillingskontrol.
3) Er love og andre regler fulgt? Har postmesteren undladt at trække
kildeskat for at få juleposten ud til tiden? - Sådan spørges ved
legalitetskontrol.
4) Har man i øvrigt båret sig fornuftigt ad i økonomisk henseende? Har
politiet benyttet sin bevilling til indkøb af to tjenestebiler på den måde,
at man har købt en Ellert til at jage narkoforbrydere med og en Rolls Royce
til at flytte fanger fra arresten til retten? Har man ved sine indkøb valgt
det billigste, som opfylder de krav, man må stille, eller har man købt dyrere
eller specificeret unødvendigt store krav? Loven siger, at det skal vurderes,
om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning og drift. Dette
benævnes kritisk-økonomisk revision eller forvaltningsrevision.
Af større forvaltningsmæssige revisionsundersøgelser kan nævnes
beretningerne om »Ask« og »Urd«, Det Kongelige Teater og
lidt længere tilbage: Det Kongelige Bibliotek og Postterminalen.
Kommunerne og deres selvstyre er fastlagt i grundloven, hvor det hedder:
Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres
anliggender ordnes ved lov. Denne bestemmelse er så udmøntet i forskellige
love, navnlig den kommunale valglov og den kommunale styrelseslov, hvor man
fastlægger forskellige færdselsregler for den daglige trafik i kommunerne,
f.eks. hvordan man vælger en kommunalbestyrelse, hvordan borgmesteren
udpeges, hvilke udvalg, der i så fald skal være, osv, osv.
Der er også regler om, at kommunen skal have en revision, og hvad den
mindst skal bestå i. Revisionen skal foretage regnskabsrevision,
bevillingskontrol og legalitetskontrol.
Derimod er forvaltningsrevision ikke obligatorisk. Af landets 275 kommuner
og 14 amtsråd har 5-10 pct. dog af egen drift indført den, mens ca. 30 pct.
overvejer at gøre det.
Det virker ulogisk, at man stiller et sæt af revisionsmæssige krav til den
del af det offentliges penge, der administreres af staten, og et andet sæt
krav til de penge, der administreres af kommunerne. En del af de penge,
kommunerne forvalter, kommer endog fra staten i form af bloktilskud.
Det er også værd at bemærke, at f.eks. svenske og norske kommuner såvel
som EF-Kommissionen er underkastet forvaltningsrevision.
Nu kunne man naturligvis harmonisere kommunal og statslig revision ved at
sløjfe forvaltningsrevisionen i staten. Hvorfor er den der overhovedet? Og
hvad gør det private erhvervsliv?
Her bør man lægge mærke til tre væsentlige forhold: For det første
vilkårene profit eller fallit. For det andet afstanden mellem den
besluttende, den udførende og den, der bærer den økonomiske risiko. For det
tredje lederudvælgelsen.
Privat erhverv er underkastet konkurrence, som bevirker, at ineffektive og
dårligt ledede virksomheder før eller siden elimineres i en slags
darwinistisk økonomisk økologi. Som privat virksomhed ville P&T
formentlig være gået fallit i halvfjerdserne. Men da virksomheden er
offentlig, blokkede man i stedet skatteyderne for at dække ineffektiviteten.
Staten lider også under en skarp tredeling af dem, der beslutter
(politikerne), dem, der udfører beslutningerne (embedsværket) og dem, der
bærer den økonomiske risiko for beslutninger og udførelse (skatteyderne).
I et enkeltmandsfirma er de tre funktioner samlet i en og samme person,
der derfor er økonomisk ansvarlig for beslutninger og handlinger. I større
aktieselskaber er funktionerne mere adskilt, men trods alt fyres en direktør,
der ikke opnår resultater, og generalforsamlinger vælger også nye
bestyrelser.
Der er også forskel på lederudvælgelsen. Den private leder vurderes på
sine resultater, mens tjenestemanden som regel beholder sit job, så længe han
ikke begår formelle tjenstlige forseelser uanset resultaterne.
Forvaltningsrevision i det offentlige er en modvægt mod denne indbyggede
svaghed i offentligt virke.
Nå, men lad os forlade de private græsgange og gå tilbage til det
offentlige.
Beretningerne fra rigsrevisionen og statsrevisorerne offentliggøres
konsekvent. De skal ifølge loven besvares af ministrene, og ministersvarene
med rigsrevisors og statsrevisorernes kommentarer hertil offentliggøres også.
Anderledes stiller det sig i kommunerne; her afgives revisionsberetningerne
til økonomiudvalget, der ikke er tvunget til offentliggørelse.
I staten er beslutningstageren (Folketinget) adskilt fra de udførende
myndigheder (regeringen). I kommunen er lederen af det politisk besluttende
organ (kommunalbestyrelsen) og lederen af forvaltningen forenet i en og samme
person, nemlig borgmesteren.
Hvorfor dette skulle tale imod en forvaltningsrevision er svært at få øje
på. En forvaltningsrevision bør lige så lidt gælde kommunalbestyrelsens
beslutninger, som den statslige revision gælder Folketingets
beslutninger, man bør i kommunernes revision udelukkende beskæftige
sig med, hvordan disse beslutninger udføres, ikke hvorfor de
blev truffet.
Hvordan dette skulle være et indgreb i det kommunale selvstyre, er svært
at se. Selvfølgelig kan man også på dette område have kommunale
færdselsregler, som man f.eks. har det for, hvordan borgmesteren skal vælges.
I det daglige samarbejde mellem staten og kommunerne, er der en masse
praktiske spørgsmål, som skal afklares, og her er det praktisk, at staten kan
diskutere med en interesseorganisation for kommunerne i stedet for at skulle
have fat i de knap 300 kommuner enkeltvis. Kommunernes Landsforening er en
sådan interesseorganisation, som desuden virker som et serviceorgan for den
enkelte kommune. F.eks. kan man foretage revision for kommunerne, og gør det
i vidt omfang - både med og uden forvaltningsrevision, som man nu aftaler det
med den enkelte kommune. Imidlertid får en så væsentlig og stærk organisation
som Kommunernes Landsforening også en vis magtposition, og den benytter man
til at udtale, at man er varm tilhænger af forvaltningsrevision, men
modstander af at gøre den obligatorisk.
Folketingskandidater opstilles af lokale vælgerforeninger på kreds- og
kommunebasis, og i disse har borgmestrene som en slags holdkaptajn for de
politiske græsrødder et ret så stort ord. Hvilken folketingsmand bryder sig
om at komme i modsætning til det bagland, der skal sikre hans genopstilling?
Også derfor er den kommunale lobby så stærk i dansk politik.
Nogle borgmestre foretrækker maksimale løsninger frem for optimale. De
foretrækker det forkromede frem for det økonomiske, og det ville afdækkes i
en forvaltningsrevision.
Nogle borgmestre må formodes ikke at ønske det efterprøvet, om de og deres
forvaltninger også har taget skyldige økonomiske hensyn ved gennemførelsen af
de beslutninger, der er truffet i kommunalbestyrelsen og på Christiansborg.
Anden forklaring kan der ikke være på, at stat og kommune har så vidt
forskellige krav til revisionsformerne.
Ret beset er forvaltningsrevision ikke en svækkelse af det kommunale
selvstyre. Den er derimod en styrkelse af nærdemokratiet.
Den logiske og enkle vej til indførelse af forvaltningsrevision i
kommunerne ville være en tilføjelse til den kommunnale styrelseslov, men i
betragtning af strukturen i den kommunale virkelighed er en mere pragmatisk
metode måske, at staten og Kommunernes Landsforening aftaler dens indførelse.
Gode gerninger bliver jo ikke ringere af at være gjort frivilligt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BSF 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGNSKABSLOV FOR KOMMUNERNE Retsinformation · 1. april 1993
- 1992 BTB 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGNSKABSLOV FOR KOMMUNERNE NR B 88 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 2. juli 1993
- 1996 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE (FORVALTNINGSREVISION M.V.) Retsinformation · 15. maj 1997
- 1992 BSF 92 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DIREKTE DEMOKRATI (INDFØRELSE AF REGIONALE VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNINGER VED VÆLGERINITIATIV) Retsinformation · 5. april 1993
- 1992 BSF 74 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DIREKTE DEMOKRATI (VEJLEDENDE, LANDSDÆKKENDE FOLKEAFSTEMNINGER VED VÆLGERINITIATIV) Retsinformation · 16. marts 1993
- 1991 BSF 7 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DIREKTE DEMOKRATI (VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNINGER VED VÆLGERINITIATIV) Retsinformation · 22. oktober 1991