Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTB 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGNSKABSLOV FOR KOMMUNERNE NR B 88 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTB 88Betænkning over beslutningsforslagFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet forslaget til folketingsbeslutning i en række

møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra KPMG C.

Jespersen.

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf, ministerens

redegørelse af 13. maj 1993 til Statsrevisoratet vedrørende beretning nr.

8/91 om revision af kommunernes regnskaber m.v. og notat af 11. maj 1993 fra

KPMG C. Jespersen er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) forslaget

til folktingsbeslutning til forkastelse .

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Socialistisk

Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller

forslaget til folktingsbeslutning til vedtagelse uændret .

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) kan stemme for beslutningsforslaget, da mindretallet finder det

rigtigt, at der ikke bør være nogen principiel forskel på revisionen i stat

og kommune. Samtidig lægger mindretallet vægt på, at offentligheden sikres

indsigt i de kommunale revisionsberetninger.

For mindretallet handler moderne revision ikke kun om en efterprøvning af,

om der ved gennemførelsen af beslutningerne og forvaltningen i kommunerne er

taget skyldige økonomiske hensyn. Mindretallet ser revisionen som et blandt

mange redskaber i den løbende kvalitetsudvikling i kommunerne. I den

forbindelse er der en lang række spørgsmål, som må klarlægges, ud over de

rent økonomiske:

- hvorledes harmonerer implementeringen af beslutningerne i

kommunalbestyrelsen med de opstillede mål,

- hvorledes harmonerer kommunens servicetilbud med borgernes og

medarbejdernes krav,

Læs alt

- kan forvaltningens og de kommunale institutioners procedurer forbedres

til gavn for brugere og ansatte,

- hvorledes er arbejdsmiljøet i kommunen, og hvorledes påvirker det

medarbejdernes arbejdsglæde og produktivitet,

- hvorledes oplever borgerne mødet med den kommunale forvaltning og

- hvorledes sikrer man så stor en åbenhed som muligt i den politiske og

administrative proces i kommunen.

Et andet mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) finder, at det under udvalgsbehandlingen er godtgjort, at der vil

være betydelige fordele ved at indføre forvaltningsrevision i kommunerne.

Ved forvaltningsrevision kan det navnlig påses, at regnskabet er

undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud er opfyldt, at

midlerne er anvendt i overensstemmelse med de givne tilladelser, og at der i

øvrigt er taget rimelige økonomiske hensyn med forvaltningen af midlerne.

Mindretallet finder, at en regnskabslov for kommunerne effektivt kan sikre

indførelsen af en sådan forvaltningsrevision, således at der i de enkelte

kommuner dels kan udføres en løbende forvaltningsrevision som en naturlig del

af den finansielle revision, dels på grundlag af en særlig plan en

dyberegående forvaltningsrevision på funktioner, afdelinger, institutioner

eller hele forvaltninger.

Mindretallet mener, at regeringen bør udarbejde lovforslag, der sikrer:

at der ikke bør være principiel forskel mellem den statslige og den

kommunale revision, hvad angår

- revisionens omfang,

- revisionskompetencen,

- rapporteringen til det folkevalgte organ,

- offentlighedens adgang til revisionsberetningerne,

at den kommunale revision skal omfatte kritisk-økonomisk efterprøvning af

gennemførelsen af beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen, og

at revisionen ikke skal omfatte kommunalbestyrelsens politiske

beslutninger, men alene efterprøve, om der ved gennemførelsen af disse

beslutninger og ved forvaltningen er taget skyldige økonomiske hensyn.

Mindretallet finder også på baggrund af de under udvalgsbehandlingen

tilvejebragte oplysninger, at vedtagelsen af beslutningsforslaget vil være et

vigtigt bidrag til at undgå ressourcespild i kommunerne.

Mindretallet afviser det synspunkt, at forvaltningsrevision i kommunerne

begrænser kommunalbestyrelsens ret til at træffe beslutninger. Tværtimod kan

en fornuftig økonomisk-kritisk revision bidrage til at forbedre

beslutningsgrundlaget og skabe større åbenhed, fuldstændig som det er

tilfældet ved revision af erhvervsdrivende virksomheder.

Erling Christensen (S) Grete Schødts (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger

Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Jørn Pedersen (S)

Pernille Frahm (SF) Torben Rechendorff (KF) Kirkegaard (KF) Per Tærsbøl (KF)

Lis Noer Holmberg (V) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Poul Nødgaard

(FP) nfmd. Ebbe Lundgaard (RV) Glønborg (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ingen medlemmer i udvalget.

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål 1:

»Ministeren bedes redegøre for, hvilke problemer der kan være ved

obligatorisk kritisk økonomisk revision i forhold til frivillig kritisk

økonomisk revision.«

Svar:

Hvis økonomisk-kritisk revision, også kaldet forvaltningsrevision, ved

lov skal gøres obligatorisk for kommunerne og amtskommunerne, må der i loven

ske en nærmere afgrænsning heraf.

I beretning om revision nr. 8/91, pkt. 60, om revision af kommunernes

regnskaber m.v. har Rigsrevisionen anført, at forvaltningsrevisionen ikke har

til opgave at vurdere lovlige politiske beslutningers hensigtsmæssighed.

I de frivillige aftaler om økonomisk-kritisk revision er der derimod ikke

gjort undtagelse for de politiske beslutninger, idet kommunalbestyrelserne

selv har truffet beslutning om, at beslutningerne skal være underkastet en

sådan kritik.

Der kan i denne forbindelse også være grund til at pege på, at en sondring

mellem på den ene side de politiske beslutninger og på den anden side

gennemførelsen og forvaltningen af disse beslutninger i praksis ofte vil

kunne give anledning til betydelig tvivl. Dette skyldes, at det kommunale

beslutnings- og ansvarssystem er anderledes end det statslige.

I Kommunernes Revisionsafdelings skrivelse af 15. april 1993 til

Folketingets Kommunaludvalg (alm. del - bilag 79) har revisionsafdelingen

således også anført, at det er revisionsafdelingens opfattelse, at en

overgang til forvaltningsrevision på frivilligt grundlag giver de bedste

resultater. Revisionsafdelingen har herved henvist til, at de kommunale

revisorer undgår diskussioner om grænsen for revisors kompetence, når

kommunalbestyrelsen selv har bedt om forvaltningsrevision.

På denne baggrund finder regeringen, at det som udgangspunkt er bedst, at

forvaltningsrevision i kommunerne og amtskommunerne indføres på frivilligt

grundlag. Det kan herefter i givet fald - og på grundlag af det

udvalgsarbejde, jeg nævnte under 1. behandlingen af beslutningsforslaget -

vurderes, hvordan en eventuel obligatorisk ordning bør udformes.

Spørgsmål 2:

»Ministeren bedes for 5 udvalgte kommuner, som anvender kritisk

økonomisk revision, redegøre for, hvorledes revisionen foretages, og herunder

oplyse det af kommunerne anvendte regelsæt.«

Svar:

Indenrigsministeriet har rettet henvendelse til Karlebo, Søndersø og

Billund Kommuner, der benytter Kommunernes Revisionsafdeling som revision,

samt Stenløse Kommuner og Frederiksborg Amtskommune, der benytter private

revisionsfirmaer.

Søndersø Kommune har oplyst, at kommunen har indført økonomisk-kritisk

revision ved kommunalbestyrelsens vedtagelse den 4. maj 1992. Kommunen har

henvist til kommunens revisionsregulativ, der svarer til det

revisionsregulativ, som Kommunernes Revisionsafdeling med skrivelse af 15.

april 1993 har fremsendt til Kommunaludvalget (alm. del - bilag 79). Efter §

2, stk. 2, i regulativet skal revisionen foretage en vurdering af, hvorvidt

der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og

driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Søndersø Kommune har endvidere oplyst, at de nye principper for revision

for 1992 kun har været anvendt ved revisionen af det sociale område.

Revisionen har bl.a. interviewet medarbejdere om arbejdsgange,

kompetenceforhold m.v. Revisionen har udarbejdet en rapport over gennemgangen

på det sociale område, hvori der er stillet flere forslag om ændring af

arbejdsgange, om forenklinger og om forbedrede kontrolforanstaltninger. En

stor del af forslagene er kommunen indstillet på at gennemføre.

Frederiksborg Amtskommune har oplyst, at amtskommunen har indført

forvaltningsrevision i 1992. Efter amtskommunens revisionsregulativ omfatter

revisionen en lovpligtig og en økonomisk-kritisk revision. Det er herom

nærmere fastsat:

»Ved den økonomiske revision er revisionen berettiget til at gøre

opmærksom på forhold, hvor den finder, at der ikke er taget fornødne

økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de

institutioner, der er omfattet af regnskabet. Det kan ske som led i den

lovpligtige revision eller på baggrund af undersøgelser, der gennemføres i

forståelse med økonomiudvalget.« Rapporter vedrørende disse forhold

forelægges for økonomiudvalget. Der udarbejdes i amtskommunen et årsprogram

for den forvaltningsrevision, som økonomiudvalget ønsker gennemført. Det kan

dreje sig om 5-10 større projekter, hvor det skønnes, at revisionen er bedst

egnet til at løse opgaven. Der er indtil nu modtaget 4 revisionsrapporter for

følgende områder: Amtscentralen, Sygesikringen, Overtidsbetaling og

Arbejdstilrettelæggelse på sociale institutioner. På baggrund af disse

rapporter har der været grundlag for at ændre på arbejdsgange og bemanding

med henblik på en bedre økonomistyring.

Amtskommunen har endvidere oplyst, at der løbende foretages

produktivitetsberegninger på forvaltningsniveau, og at arbejdsdelingen mellem

revisionen og forvaltningens egen analysevirksomhed nærmere overvejes og vil

blive revideret.

Spørgsmål 9:

»Hvilke erfaringer er der indhøstet i de kommuner, der gennem nogle

år har anvendt forvaltningsrevision, for så vidt angår:

a) Forbedring af produktivitetsberegninger, herunder ved registrering af

tidsanvendelse.

b) Konstatering af driftsøkonomiske afvigelser ved tværgående analyser

mellem institutioner eller forvaltninger.

c) Forbedring af systemer til økonomistyring?»

Svar:

Indenrigsministeriet har anmodet Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg Kommuner om kommentarer

til spørgsmålene. Ministeriet har ligeledes anmodet de 5 (amts)kommuner, der

er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 2, om kommentarer til spørgsmålene.

Søndersø Kommune har oplyst, at det er opfattelsen i kommunen, at

indførelsen af forvaltningsrevision er helt naturlig og nødvendig.

Forvaltningsrevisionen betyder blandt andet, at revisionen ved sin gennemgang

af forretningsgange og vurderingen af, om der handles økonomisk fornuftigt,

kan anvende de erfaringer, den opnår ved at se, hvordan der arbejdes og

handles i flere forskellige kommuner. Det er kommunens opfattelse, at denne

form for revision, hvor revisionen bl.a. interviewer medarbejdere om

arbejdsgange, kompetenceforhold m.m., virker mere positiv og giver

udgangspunkt for en bedre dialog med henblik på en forbedring og

effektivisering af arbejdsgange og dermed måske også service. Kommunen har

endelig oplyst, at kommunalbestyrelsen og chefgruppen i dag ser revisionens

arbejde lagt mere som en konsulentfunktion suppleret med kontrolarbejde, hvor

det tidligere næsten alene bestod i kontrolarbejde. Forvaltningsrevisionen

giver derfor efter kommunalbestyrelsens opfattelse et meget mere konstruktivt

samarbejde med den kommunale revision.

Frederiksborg Amtskommune har oplyst, at fordelen ved at anvende

revisionen til at påpege uhensigtsmæssigheder i den daglige drift af

institutioner er, at revisionen har et godt kendskab til institutionsområdet,

da den ofte besøger de enkelte institutioner som led i den almindelige

revisionsopgave. Amtskommunen har endvidere anført, at det endnu er for

tidligt at sige noget afgørende om fordelene ved forvaltningsrevisionen. Som

følge af den omfattende decentralisering, der i de senere år er gennemført i

amtskommunen, er der er behov for en opfølgning på institutionsniveau, som

det skønnes at revisionen er velegnet til. Med hensyn til større

rationaliseringsopgaver vurderes det, at forvaltningerne med større

effektivitet vil kunne løse sådanne opgaver.

Spørgsmål 10:

»Der bedes om en kort gengivelse af de væsentligste argumenter, der

har ført til, at f.eks. norske og svenske kommuner og EF-Kommissionen er

underkastet forvaltningsrevision.«

Svar:

Efter den norske kommunallov skal der være en offentligt ansat revisor,

og der er ikke adgang til at benytte private revisionsfirmaer. Efter loven

kan der etableres distriktsrevision fælles for flere kommuner, og de fleste

kommuner er tilsluttet en fælleskommunal revisionsordning for at styrke

revisionens faglige miljø.

Med den nye norske kommunallov, der trådte i kraft den 1. januar 1993,

blev der for at styrke revisionens uafhængighed indført en obligatorisk

ordning med et politisk valgt kontroludvalg, som har det løbende samarbejde

med kommunerevisionen. I kontroludvalget må der ikke indvælges medlemmer, der

er medlemmer af besluttende organer i kommunestyret eller kommunalt ansat.

Med den nye kommunallov blev forvaltningsrevision, som tidligere havde

været fastlagt i en revisionsinstruks, lovfæstet. Revisionen skal foretage en

systematisk vurdering af anvendelse og forvaltning af de kommunale midler med

udgangspunkt i opgaver, ressourceforbrug og opnåede resultater.

I den til grund liggende betænkning var det bl.a. anført, at der i de

senere år var sket en betydelig udvikling af revisionens rolle i den

forstand, at revisionen i langt højere grad forudsattes at skulle medvirke i

både administrativ udvikling og effektivisering og at skulle fungere som en

rådgiver for den administrative ledelse. Den tekniske udvikling og

udviklingen af moderne systemrevision havde muliggjort, at revisionen kunne

frigøres fra tidkrævende rutinearbejde og i stedet bruge ressourcerne på den

kritiske kontrol af selve virksomheden. Endvidere anførtes det, at

forvaltningsrevisionen til forskel fra den traditionelle regnskabsrevision

retter sig mod målene for forvaltningens virksomhed og de resultater, som

opnås.

Efter den svenske kommunallov er der (mindst 3) politisk valgte revisorer.

Revisorerne skal granske den kommunale virksomhed og bl.a. prøve, om

virksomheden er varetaget på en hensigtsmæssig og økonomisk tilfredsstillende

måde. De politisk valgte revisorer bistås af sagkyndige fra Kommunførbundets

revisionsafdeling, eget revisionskontor eller et privat revisionsforetagende.

Bestemmelsen om forvaltningsrevision blev indført i den svenske kommunallov i

1977.

Om forvaltningens revision inden for EF har Rigsrevisionen over for

Indenrigsministeriet oplyst følgende:

Efter EØF-traktatens art. 206a, stk. 2, efterprøver Revisionsretten

lovligheden og rigtigheden af indtægter og udgifter i de regnskaber, der

aflægges af EF's institutioner, og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning

har været forsvarlig. Revisionen omfatter således også forvaltningsrevision.

(Tilsvarende bestemmelser findes i EKSF- og EURATOM-traktaten).

Revisionsretten blev oprettet ved Budgettraktat II (1975). Indtil da blev

revisionen udført af Kontrolkommissionen bortset fra EKSF's

administrationsregnskab, der blev revideret af en særlig revisor. Revisionens

indhold svarede imidlertid til art. 206a, stk. 2.

Det var således fastsat allerede i de oprindelige traktater fra 1951 og

1957, at revisionen også skulle omfatte forvaltningsrevision. Begrundelsen

synes at have været, at fællesskaberne på grund af deres supranationale

karakter blev betragtet som organisationer på linie med de dengang 6

medlemsstater, hvis revisionsordninger på forskellig måde også omfattede

beføjelse for den overordnede revisionsmyndighed til at udføre

forvaltningsrevision. Hermed kunne medlemsstaterne sikre sig, at opfyldelsen

af de mål, der var opstillet i traktaterne og afledte retsakter for

anvendelse af EF's midler, og som hidrørte fra medlemsstaterne, også blev

efterprøvet af et uafhængigt revisionsorgan.

Spørgsmål 13:

»Ministeren bedes oplyse, hvilket kommissorium det af regeringen

nedsatte udvalg har, og hvornår udvalgsarbejdet afsluttes.«

Svar:

I udvalgets kommissorium er bl.a. fastsat følgende:

»Med udgangspunkt i en belysning af bl.a.:

- Kommunalbestyrelsens planlæggende, koordinerende og styrende opgaver i

en kommunal sektor med større decentralisering og større brugerindflydelse.

Herunder indgår en belysning af metoder til videreudvikling af

decentraliseringen i den kommunale sektor, ligesom erfaringer vedrørende

kommunale udgiftsområder, der egner sig til udbud, også inddrages.

- Metoder til måling og synliggørelse af kvaliteten af de kommunale

serviceydelser med henblik på forbedring af borgernes og myndighedernes

adgang til at måle og vurdere serviceydelserne.

- Kommunernes og amtskommunernes udøvelse af virksomhed med handel,

håndværk og industri og deres muligheder for at indgå i samarbejder med

privat erhvervsvirksomhed.

er det udvalgets opgave at overveje elementerne i en fortsat fornyelse og

effektivisering af den kommunale sektor.«

I kommissoriet for underudvalget om kommunale serviceydelser, jf.

besvarelse af spørgsmål 5, er bl.a. fastsat:

»I vurderingen af de forskellige styringsredskaber inddrages bl.a.

forholdet til de kommunale budget- og regnskabsregler i bred forstand og

revisionens opgaver - herunder spørgsmålet om forvaltningsrevision.«

Udvalgsarbejdet påregnes afsluttet med udgangen af 1993.

Spørgsmål 14:

»Mener ministeren, at det medfører ekstra udgifter for amtskommuner

og kommuner at indføre kritisk-økonomisk revision?»

Svar:

I Kommunernes Revisionsafdelings vejledning om forvaltningsrevision i

kommuner (Alm. del - bilag 98), side 11, er det angivet, at den løbende

forvaltningsrevision udføres som en integreret del af den almindelige

revision og ikke kan adskilles derfra i praksis. Revisionsomkostningerne er

derfor indeholdt i revisionsafdelingens basishonorar.

I vejledningen, side 13, om udvidet (mere dybtgående)

forvaltningsrevision, som forudsætter undersøgelser og analyser, der ikke

udføres som et normalt led i revisionen af årsregnskabet, er det anført, at

udvidet forvaltningsrevision faktureres særskilt.

Afhængigt af omfanget af forvaltningsrevisionen vil forvaltningsrevisionen

således medføre ekstra udgifter for amtskommuner og kommuner.

Spørgsmål 16:

»Er ministeren enig med de 5 (ud af 6) statsrevisorers bemærkninger

om, at kritisk-økonomisk revision ikke svækker det kommunale selvstyre?»

Svar:

Jeg er enig med de 5 statsrevisorers bemærkninger i, at kritisk-økonomisk

revision ikke svækker det kommunale selvstyre. Samtidig mener jeg dog, at det

vil harmonere bedst med det kommunale selvstyre, såfremt (amts)kommunerne

selv indfører forvaltningsrevision.

Bilag 2

INDENRIGSMINISTERIET

Statsrevisoratet

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Med skrivelse af 14. januar 1993 har Statsrevisoratet sendt en beretning

om revision af kommunernes regnskaber, særligt på det sociale område, samt om

offentlig revision på Færøerne og i Grønland (nr. 8/91) til mig med henblik

på afgivelse af en redegørelse i henhold til § 18, stk. 2, i lov om revision

af statens regnskaber m.m.

I forbindelse med den pågældende beretning, som er afgivet af rigsrevisor,

har statsrevisorerne tilkendegivet, at den økonomiske udvikling, herunder de

stadig større bloktilskudsfinanserede områder, og den stigende andel af de

offentlige udgifter, der nu forvaltes af kommunerne og amtskommunerne, gør

det nødvendigt at tage den kommunale revisions kompetence og funktion op til

ny overvejelse.

Statsrevisorerne har endvidere udtalt:

»Denne beretning bestyrker yderligere statsrevisorerne i, at der ikke

bør være forskel mellem den statslige og den kommunale revision, hvad angår

revisionskompetencen, rapporteringen til det folkevalgte organ og

offentlighedens adgang til revisionsberetningerne. Den kommunale revision bør

således også omfatte økonomisk-kritisk kontrol af gennemførelse af

bslutninger truffet af kommunalbestyrelsen. Da økonomisk-kritisk revision,

analogt med rigsrevisorlovens § 3, af kommunernes regnskaber og forvaltning

ikke skal omfatte kommunalbestyrelsens beslutninger, men alene skal

kontrollere og vurdere gennemførelsen og forvaltningen af disse beslutninger,

ser statsrevisorerne ikke grundlag for den eksisterende forskel mellem den

kommunale og den statslige revision, og statsrevisorerne finder heller ikke,

at en sådan revision svækker det kommunale selvstyre.

Statsrevisorerne henstiller derfor til Folketinget at tage dette spørgsmål

op til overvejelse.«

I denne anledning skal jeg udtale følgende:

Der er i beretningen, side 16 f., redegjort for det retlige grundlag for

den kommunale revision. Endvidere er der redegjort for revisionens grundlag,

således som det er fastlagt i § 42, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, der

har følgende ordlyd:

»Revisionen skal omfatte alle under kommunalbetyrelsen henhørende

regnskabsområder. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om

de dispositioner, der er omfattet af regnskabet er rigtigt, og om de

dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlige praksis.«

Herudover er det i styrelseslovens § 45, stk. 2, fastsat, at

kommunalbestyrelsen i et møde skal træffe afgørelse med hensyn til

revisionsbemærkningerne. Efter Indenrigsminsteriets budget- og

regnskabsbekendtgørelse gælder dette for såvel beretningen om revisionen af

årsregnskabet som de delberetninger, der supplerer årsberetningen.

Hensigten med kravet om, at revisionsberetningerne skal behandles på et

møde i kommunalbestyrelsen, er bl.a. at sikre, at den samlede

kommunalbestyrelse tager stilling til revisionens bemærkninger, og at

offentligheden orienteres om revisionens bemærkninger, og

kommunalbestyrelsens stillingtagen hertil.

Efter gældende ret er der ikke noget til hinder for, at en

kommunalbestyrelse kan beslutte, at revisionen skal udøve en

økonomisk-kritisk kontrol eller forvaltningsrevision, som det er blevet mere

almindeligt at kalde det. En beslutning herom kan også omfatte lovlige

politiske beslutningers hensigtsmæssighed.

Jeg skal herved bemærke, at en forvaltningsrevision, der bygger på en

sondring mellem på den ene side de politiske beslutninger og på den anden

side gennemførelsen og forvaltningen af disse beslutninger i praksis ofte vil

kunne give anledning til betydelig tvivl. Dette skyldes, at det kommunale

beslutnings- og ansvarssystem er anderledes end det statslige.

Af Rigsrevisionens beretning fremgår det, at Kommunernes Revisionsafdeling

i 1992 havde indgået aftale med ca. 40 kommuner om udførelse af

forvaltningsrevision. Endvidere havde revisionsafdelingen drøftelser med 125

kommuner om udvidelse af revisionen til også at omfatte forvaltningsrevision.

Det er tillige oplyst, at også de private revisorer, der udfører kommunal

revision, har kunnet mærke en stigende interesse i kommunerne for

forvaltningsrevision.

Siden afgivelsen af rigsrevisors beretning er der sket en meget væsentlig

udvikling på dette område. I skrivelse af 15. april 1993 til Folketingets

Kommunaludvalg har Kommunernes Revisionsafdeling således oplyst, at det

forventes, at der inden årets udgang er ca. 200 kommuner, der har indført

frivillig forvaltningsrevision. Revisionsafdelingen har herved henvist til,

at der blandt de 257 kommuner og amtskommuner, der revideres af

revisionsafdelingen, pr. 1. april 1993 var 118 (amts)kommuner, der har

truffet beslutning om indførelse af forvaltningsrevision. Herudover havde 44

(amts)kommuner efter anmodning fået tilsendt nyt revisionsregulativ

omfattende forvaltningsrevision, mens 58 (amts)kommuner efter anmodning havde

fået tilsendt nærmere information om forvaltningsrevision.

Kommunens Revisionsafdeling har samtidig anført, at en overgang til

forvaltningsrevision på frivilligt grundlag efter revisionsafdelingens

opfattelse giver de bedste resultater i praksis, idet der undgås tidskrævende

diskussioner om grænsen for revisors kompetence, når kommunalbetyrelsen selv

har bedt om forvaltningsrevision.

Kommunernes Revisionsafdeling har i øvrigt oplyst over for

Indenrigsministeriet, at revisionsafdelingen i nær fremtid vil udsende en

orientering om forvaltningsrevision til de kommunale råd.

Jeg er enig med statsrevisorerne i, at der er behov for at tage den

kommunale revisions opgaver op til overvejelse. Jeg er også enig i, at der i

kommunerne bør indføres forvaltningsrevision. Jeg finder imidlertid ikke, at

der for tiden er grundlag for en lovgivning herom.

Jeg kan herved henvise til, at regeringen netop har nedsat et udvalg, der

skal overveje fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor. Arbejdet

skal være afsluttet inden årsskiftet. I den forbindelse skal et underudvalg

bl.a. se på styringsredskaber i kommunerne og herunder overveje og vurdere

kvalitetsmål og revisionens opgaver.

Endvidere kan jeg henvise til den nævnte udvikling i kommunerne, hvor der

på frivilligt grundlag indføres forvaltningsrevision.

På baggrund af det nævnte udvalgsarbejde og de indhøstede erfaringer fra

kommunernes frivilligt indførte forvaltningsrevision vil der kunne skabes et

grundlag for at vurdere revisionens opgaver og behovet for eventuelle

yderligere regler herom i den kommunale styrelseslov, herunder om

forvaltningsrevision.

Den her tilkendegivne opfattelse var også den overvejende opfattelse i

forbindelse med Folketingets 1. behandling den 20. april 1993 af

Fremskridtspartiets beslutningsforslag om regnskabslov for kommunerne. De

fleste ordfører tog således klart afstand fra beslutningsforslaget, hvorefter

der i folketingssamlingen 1993-94 skulle indføres forvaltningsrevision i

kommunerne som en obligatorisk ordning.

Det er positivt, at der er en udvikling i gang på dette område, og det er

positivt, at det er de kommunale råd selv, der tager initiativer til at

indføre forvaltningsrevision. Dette stemmer bedst med det kommunale selvstyre

og vil typisk også give de bedste resultater.

På denne baggrund finder jeg ikke anledning til på nuværende tidspunkt at

træffe yderligere foranstaltninger vedrørende spørgsmålet om indførelse af

forvaltningsrevision i kommunerne og amtskommunerne.

Med venlig hilsen

Birte Weiss

/ Emil le Maire

Bilag 3

KPMG C. Jespersen

Den 11. maj 1993

Notat om forvaltningsrevision

Er det muligt at opnå samme ydelser fra den kommunale sektor med en mindre

skattebetaling, eller kan der opnås større ydelser med uændret skat? Det

forekommer rimeligt at stille disse spørgsmål, når henses til de ganske

betydelige midler, der forvaltes at kommuner og amter for borgernes regning.

En effektiv forvaltningsrevision kan give et vægtigt bidrag til belysning

af spørgsmålet. I nogle situationer vil den endog kunne give et klart svar,

nemlig hvor ressourcespildet kan måles objektivt og er åbenbart.

Der foreligger oplysninger om, at et større antal kommuner frivilligt har

indgået aftaler om udførelse af forvaltningsrevision. Det kunne være

interessant at vide om de kommuner, der har indført forvaltningsrevision,

også har bevilget de nødvendige midler hertil. De oplysninger, der

foreligger, tyder ikke på, at dette er tilfældet. Man kunne vel forestille

sig, at interessen for frivilligt at indføre forvaltningsrevision var mindre,

hvis det samtidig medførte en tillægsbevilling fra den i forvejen trængte

kommunekasse.

Der kan ikke forventes en effekt af en forvaltningsrevision, der ikke

betales for. Den vil være begrænset til at påpege banaliteter som manglende

indhentning af alternative tilbud på større leverancer, udskydelse af

betaling til sidste betalingsdag for at tjene renter og lignende. I

forvaltningsrevisionens teori kaldes det sparsommelighedsaspektet. Det vil

være forhold som iagttages under den ordinære revision, og som sædvanligvis

nævnes af revisorerne over for ledelsen som en serviceydelse i tilknytning

til den ordinære revision, også selv om der ikke er pligt til at udføre

forvaltningsrevision.

Det er en overfladisk »revision«, som ikke når ind til kernen i

opgaven, nemlig at vurdere de grundlæggende strukturer og effektiviteten i

den økonomiske forvaltning.

De tunge og omkostningskrævende elementer i forvaltningsrevisionen er de,

der vedrører kommunens produktivitet og effektivitet. Hvis

forvaltningsrevisionen skal have en effekt, må der indgå en systematisk

gennemgang af kommunens økonomiske forvaltning, område for område. Revisionen

må udføres efter en plan for det enkelte område, og den må afsluttes med en

revisionsberetning. Der er altså tale om egentlig revisionsarbejde, som

strækker sig over flere år, før alle områder er gennemgået.

Forvaltningsrevisionen må indledes med undersøgelse af områder som

kommunens økonomiske situation og udviklingen heri, budgetfunktion og

ressourcestyring samt organisation og ledelsesfunktion. Disse 3 hovedområder

kræver hver for sig et større antal revisortimer på et højt kompetenceniveau,

hvis undersøgelserne skal føre til et konstruktivt og brugbart resultat.

Revisionsberetningen må indeholde en dokumenterende og vægtet beskrivelse

af områdets forvaltning, som giver indsigt i relevante forhold. Beskrivelsen

danner baggrund for revisorernes konklusioner, anbefalinger og eventuel

kritik. Det bør her fremhæves, at revisorerne selvfølgelig ikke kan eller vil

anfægte de politisk fastsatte retningslinier eller målsætning, medmindre de

er i strid med loven. Det, revisorerne bl.a. vil interessere sig for er, om

der er fastsat politiske mål for området, og om de er så klart beskrevet, at

ledelsen har mulighed for at arbejde mod opfyldelse af disse mål.

Den beskrevne dyberegående forvaltningsrevision svarer i princippet til

den, der udføres af Rigsrevisionen af statens administration og forvaltning.

En forvaltningsrevision, der udføres på denne måde, vil have interesse for en

bred kreds, f.eks. kommunens ledelse, kommunalbestyrelsen, borgerne og

tilsynsmyndigheden. Den vil åbne dørene til den kommunale forvaltning på godt

og ondt samt bringe større alvor ind i diskussionen til gavn for den enkelte

kommune og dens borgere.

Ledelse af offentlig virksomhed er grundlæggende ikke væsentlig forskellig

fra det af lede en privat virksomhed. På begge områder er der f.eks. behov

for målesystemer for omkostninger pr. produceret enhed eller pr. aktivitet.

Den offentlige sektor har ikke hidtil haft tradition for sådanne systematiske

målinger, bortset fra de undtagelser, der altid kan findes.

Hvis sådanne målesystemer etableres, vil de, om ikke gøre

forvaltningsrevisionen overflødig så dog bevirke at undersøgelserne ændrer

karakter og bliver mindre ressourcekrævende. Hertil kommer, at effekten af

ledelsens egne initiativer vil være større og mere vedvarende end resultatet

af en enkeltstående økonomiskkritisk gennnemgang af området.

En forvaltningsrevision som den beskrevne, vil givet medvirke til at skabe

øget værditilvækst af de ressourcer, der tilgår den offentlige sektor. Den

kan være en nyttig fødselshjælper til at få struktureret og indført de nævnte

målesystemer.

På længere sigt vil behovet for dyberegående undersøgelser blive reduceret

til fordel for de løbende vurderinger, analyser og efterprøvninger af

ledelsens egne målinger og tiltag.

Biproduktet fra revisionen vil være en række konstruktive forslag til

ledelsen og kommunalbestyrelsen om, hvorledes den økonomiske forvaltning kan

gøres bedre. Det vil på ingen måde berøre kommunalbestyrelsens ret til at

træffe beslutninger. Det vil derimod bidrage til et bedre beslutningsgrundlag

og skabe større åbenhed om den økonomiske forvaltning.

Statsaut. revisor

Jens H. Thomsen

KPMG C. Jespersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter