1992 BTB 88 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGNSKABSLOV FOR KOMMUNERNE NR B 88 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet forslaget til folketingsbeslutning i en række
møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra KPMG C.
Jespersen.
Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf, ministerens
redegørelse af 13. maj 1993 til Statsrevisoratet vedrørende beretning nr.
8/91 om revision af kommunernes regnskaber m.v. og notat af 11. maj 1993 fra
KPMG C. Jespersen er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) forslaget
til folktingsbeslutning til forkastelse .
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Socialistisk
Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller
forslaget til folktingsbeslutning til vedtagelse uændret .
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) kan stemme for beslutningsforslaget, da mindretallet finder det
rigtigt, at der ikke bør være nogen principiel forskel på revisionen i stat
og kommune. Samtidig lægger mindretallet vægt på, at offentligheden sikres
indsigt i de kommunale revisionsberetninger.
For mindretallet handler moderne revision ikke kun om en efterprøvning af,
om der ved gennemførelsen af beslutningerne og forvaltningen i kommunerne er
taget skyldige økonomiske hensyn. Mindretallet ser revisionen som et blandt
mange redskaber i den løbende kvalitetsudvikling i kommunerne. I den
forbindelse er der en lang række spørgsmål, som må klarlægges, ud over de
rent økonomiske:
- hvorledes harmonerer implementeringen af beslutningerne i
kommunalbestyrelsen med de opstillede mål,
- hvorledes harmonerer kommunens servicetilbud med borgernes og
medarbejdernes krav,
Læs alt
- kan forvaltningens og de kommunale institutioners procedurer forbedres
til gavn for brugere og ansatte,
- hvorledes er arbejdsmiljøet i kommunen, og hvorledes påvirker det
medarbejdernes arbejdsglæde og produktivitet,
- hvorledes oplever borgerne mødet med den kommunale forvaltning og
- hvorledes sikrer man så stor en åbenhed som muligt i den politiske og
administrative proces i kommunen.
Et andet mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) finder, at det under udvalgsbehandlingen er godtgjort, at der vil
være betydelige fordele ved at indføre forvaltningsrevision i kommunerne.
Ved forvaltningsrevision kan det navnlig påses, at regnskabet er
undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud er opfyldt, at
midlerne er anvendt i overensstemmelse med de givne tilladelser, og at der i
øvrigt er taget rimelige økonomiske hensyn med forvaltningen af midlerne.
Mindretallet finder, at en regnskabslov for kommunerne effektivt kan sikre
indførelsen af en sådan forvaltningsrevision, således at der i de enkelte
kommuner dels kan udføres en løbende forvaltningsrevision som en naturlig del
af den finansielle revision, dels på grundlag af en særlig plan en
dyberegående forvaltningsrevision på funktioner, afdelinger, institutioner
eller hele forvaltninger.
Mindretallet mener, at regeringen bør udarbejde lovforslag, der sikrer:
at der ikke bør være principiel forskel mellem den statslige og den
kommunale revision, hvad angår
- revisionens omfang,
- revisionskompetencen,
- rapporteringen til det folkevalgte organ,
- offentlighedens adgang til revisionsberetningerne,
at den kommunale revision skal omfatte kritisk-økonomisk efterprøvning af
gennemførelsen af beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen, og
at revisionen ikke skal omfatte kommunalbestyrelsens politiske
beslutninger, men alene efterprøve, om der ved gennemførelsen af disse
beslutninger og ved forvaltningen er taget skyldige økonomiske hensyn.
Mindretallet finder også på baggrund af de under udvalgsbehandlingen
tilvejebragte oplysninger, at vedtagelsen af beslutningsforslaget vil være et
vigtigt bidrag til at undgå ressourcespild i kommunerne.
Mindretallet afviser det synspunkt, at forvaltningsrevision i kommunerne
begrænser kommunalbestyrelsens ret til at træffe beslutninger. Tværtimod kan
en fornuftig økonomisk-kritisk revision bidrage til at forbedre
beslutningsgrundlaget og skabe større åbenhed, fuldstændig som det er
tilfældet ved revision af erhvervsdrivende virksomheder.
Erling Christensen (S) Grete Schødts (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger
Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Jørn Pedersen (S)
Pernille Frahm (SF) Torben Rechendorff (KF) Kirkegaard (KF) Per Tærsbøl (KF)
Lis Noer Holmberg (V) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Poul Nødgaard
(FP) nfmd. Ebbe Lundgaard (RV) Glønborg (KRF)
Centrum-Demokraterne havde ingen medlemmer i udvalget.
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 1:
»Ministeren bedes redegøre for, hvilke problemer der kan være ved
obligatorisk kritisk økonomisk revision i forhold til frivillig kritisk
økonomisk revision.«
Svar:
Hvis økonomisk-kritisk revision, også kaldet forvaltningsrevision, ved
lov skal gøres obligatorisk for kommunerne og amtskommunerne, må der i loven
ske en nærmere afgrænsning heraf.
I beretning om revision nr. 8/91, pkt. 60, om revision af kommunernes
regnskaber m.v. har Rigsrevisionen anført, at forvaltningsrevisionen ikke har
til opgave at vurdere lovlige politiske beslutningers hensigtsmæssighed.
I de frivillige aftaler om økonomisk-kritisk revision er der derimod ikke
gjort undtagelse for de politiske beslutninger, idet kommunalbestyrelserne
selv har truffet beslutning om, at beslutningerne skal være underkastet en
sådan kritik.
Der kan i denne forbindelse også være grund til at pege på, at en sondring
mellem på den ene side de politiske beslutninger og på den anden side
gennemførelsen og forvaltningen af disse beslutninger i praksis ofte vil
kunne give anledning til betydelig tvivl. Dette skyldes, at det kommunale
beslutnings- og ansvarssystem er anderledes end det statslige.
I Kommunernes Revisionsafdelings skrivelse af 15. april 1993 til
Folketingets Kommunaludvalg (alm. del - bilag 79) har revisionsafdelingen
således også anført, at det er revisionsafdelingens opfattelse, at en
overgang til forvaltningsrevision på frivilligt grundlag giver de bedste
resultater. Revisionsafdelingen har herved henvist til, at de kommunale
revisorer undgår diskussioner om grænsen for revisors kompetence, når
kommunalbestyrelsen selv har bedt om forvaltningsrevision.
På denne baggrund finder regeringen, at det som udgangspunkt er bedst, at
forvaltningsrevision i kommunerne og amtskommunerne indføres på frivilligt
grundlag. Det kan herefter i givet fald - og på grundlag af det
udvalgsarbejde, jeg nævnte under 1. behandlingen af beslutningsforslaget -
vurderes, hvordan en eventuel obligatorisk ordning bør udformes.
Spørgsmål 2:
»Ministeren bedes for 5 udvalgte kommuner, som anvender kritisk
økonomisk revision, redegøre for, hvorledes revisionen foretages, og herunder
oplyse det af kommunerne anvendte regelsæt.«
Svar:
Indenrigsministeriet har rettet henvendelse til Karlebo, Søndersø og
Billund Kommuner, der benytter Kommunernes Revisionsafdeling som revision,
samt Stenløse Kommuner og Frederiksborg Amtskommune, der benytter private
revisionsfirmaer.
Søndersø Kommune har oplyst, at kommunen har indført økonomisk-kritisk
revision ved kommunalbestyrelsens vedtagelse den 4. maj 1992. Kommunen har
henvist til kommunens revisionsregulativ, der svarer til det
revisionsregulativ, som Kommunernes Revisionsafdeling med skrivelse af 15.
april 1993 har fremsendt til Kommunaludvalget (alm. del - bilag 79). Efter §
2, stk. 2, i regulativet skal revisionen foretage en vurdering af, hvorvidt
der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og
driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.
Søndersø Kommune har endvidere oplyst, at de nye principper for revision
for 1992 kun har været anvendt ved revisionen af det sociale område.
Revisionen har bl.a. interviewet medarbejdere om arbejdsgange,
kompetenceforhold m.v. Revisionen har udarbejdet en rapport over gennemgangen
på det sociale område, hvori der er stillet flere forslag om ændring af
arbejdsgange, om forenklinger og om forbedrede kontrolforanstaltninger. En
stor del af forslagene er kommunen indstillet på at gennemføre.
Frederiksborg Amtskommune har oplyst, at amtskommunen har indført
forvaltningsrevision i 1992. Efter amtskommunens revisionsregulativ omfatter
revisionen en lovpligtig og en økonomisk-kritisk revision. Det er herom
nærmere fastsat:
»Ved den økonomiske revision er revisionen berettiget til at gøre
opmærksom på forhold, hvor den finder, at der ikke er taget fornødne
økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de
institutioner, der er omfattet af regnskabet. Det kan ske som led i den
lovpligtige revision eller på baggrund af undersøgelser, der gennemføres i
forståelse med økonomiudvalget.« Rapporter vedrørende disse forhold
forelægges for økonomiudvalget. Der udarbejdes i amtskommunen et årsprogram
for den forvaltningsrevision, som økonomiudvalget ønsker gennemført. Det kan
dreje sig om 5-10 større projekter, hvor det skønnes, at revisionen er bedst
egnet til at løse opgaven. Der er indtil nu modtaget 4 revisionsrapporter for
følgende områder: Amtscentralen, Sygesikringen, Overtidsbetaling og
Arbejdstilrettelæggelse på sociale institutioner. På baggrund af disse
rapporter har der været grundlag for at ændre på arbejdsgange og bemanding
med henblik på en bedre økonomistyring.
Amtskommunen har endvidere oplyst, at der løbende foretages
produktivitetsberegninger på forvaltningsniveau, og at arbejdsdelingen mellem
revisionen og forvaltningens egen analysevirksomhed nærmere overvejes og vil
blive revideret.
Spørgsmål 9:
»Hvilke erfaringer er der indhøstet i de kommuner, der gennem nogle
år har anvendt forvaltningsrevision, for så vidt angår:
a) Forbedring af produktivitetsberegninger, herunder ved registrering af
tidsanvendelse.
b) Konstatering af driftsøkonomiske afvigelser ved tværgående analyser
mellem institutioner eller forvaltninger.
c) Forbedring af systemer til økonomistyring?»
Svar:
Indenrigsministeriet har anmodet Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg Kommuner om kommentarer
til spørgsmålene. Ministeriet har ligeledes anmodet de 5 (amts)kommuner, der
er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 2, om kommentarer til spørgsmålene.
Søndersø Kommune har oplyst, at det er opfattelsen i kommunen, at
indførelsen af forvaltningsrevision er helt naturlig og nødvendig.
Forvaltningsrevisionen betyder blandt andet, at revisionen ved sin gennemgang
af forretningsgange og vurderingen af, om der handles økonomisk fornuftigt,
kan anvende de erfaringer, den opnår ved at se, hvordan der arbejdes og
handles i flere forskellige kommuner. Det er kommunens opfattelse, at denne
form for revision, hvor revisionen bl.a. interviewer medarbejdere om
arbejdsgange, kompetenceforhold m.m., virker mere positiv og giver
udgangspunkt for en bedre dialog med henblik på en forbedring og
effektivisering af arbejdsgange og dermed måske også service. Kommunen har
endelig oplyst, at kommunalbestyrelsen og chefgruppen i dag ser revisionens
arbejde lagt mere som en konsulentfunktion suppleret med kontrolarbejde, hvor
det tidligere næsten alene bestod i kontrolarbejde. Forvaltningsrevisionen
giver derfor efter kommunalbestyrelsens opfattelse et meget mere konstruktivt
samarbejde med den kommunale revision.
Frederiksborg Amtskommune har oplyst, at fordelen ved at anvende
revisionen til at påpege uhensigtsmæssigheder i den daglige drift af
institutioner er, at revisionen har et godt kendskab til institutionsområdet,
da den ofte besøger de enkelte institutioner som led i den almindelige
revisionsopgave. Amtskommunen har endvidere anført, at det endnu er for
tidligt at sige noget afgørende om fordelene ved forvaltningsrevisionen. Som
følge af den omfattende decentralisering, der i de senere år er gennemført i
amtskommunen, er der er behov for en opfølgning på institutionsniveau, som
det skønnes at revisionen er velegnet til. Med hensyn til større
rationaliseringsopgaver vurderes det, at forvaltningerne med større
effektivitet vil kunne løse sådanne opgaver.
Spørgsmål 10:
»Der bedes om en kort gengivelse af de væsentligste argumenter, der
har ført til, at f.eks. norske og svenske kommuner og EF-Kommissionen er
underkastet forvaltningsrevision.«
Svar:
Efter den norske kommunallov skal der være en offentligt ansat revisor,
og der er ikke adgang til at benytte private revisionsfirmaer. Efter loven
kan der etableres distriktsrevision fælles for flere kommuner, og de fleste
kommuner er tilsluttet en fælleskommunal revisionsordning for at styrke
revisionens faglige miljø.
Med den nye norske kommunallov, der trådte i kraft den 1. januar 1993,
blev der for at styrke revisionens uafhængighed indført en obligatorisk
ordning med et politisk valgt kontroludvalg, som har det løbende samarbejde
med kommunerevisionen. I kontroludvalget må der ikke indvælges medlemmer, der
er medlemmer af besluttende organer i kommunestyret eller kommunalt ansat.
Med den nye kommunallov blev forvaltningsrevision, som tidligere havde
været fastlagt i en revisionsinstruks, lovfæstet. Revisionen skal foretage en
systematisk vurdering af anvendelse og forvaltning af de kommunale midler med
udgangspunkt i opgaver, ressourceforbrug og opnåede resultater.
I den til grund liggende betænkning var det bl.a. anført, at der i de
senere år var sket en betydelig udvikling af revisionens rolle i den
forstand, at revisionen i langt højere grad forudsattes at skulle medvirke i
både administrativ udvikling og effektivisering og at skulle fungere som en
rådgiver for den administrative ledelse. Den tekniske udvikling og
udviklingen af moderne systemrevision havde muliggjort, at revisionen kunne
frigøres fra tidkrævende rutinearbejde og i stedet bruge ressourcerne på den
kritiske kontrol af selve virksomheden. Endvidere anførtes det, at
forvaltningsrevisionen til forskel fra den traditionelle regnskabsrevision
retter sig mod målene for forvaltningens virksomhed og de resultater, som
opnås.
Efter den svenske kommunallov er der (mindst 3) politisk valgte revisorer.
Revisorerne skal granske den kommunale virksomhed og bl.a. prøve, om
virksomheden er varetaget på en hensigtsmæssig og økonomisk tilfredsstillende
måde. De politisk valgte revisorer bistås af sagkyndige fra Kommunførbundets
revisionsafdeling, eget revisionskontor eller et privat revisionsforetagende.
Bestemmelsen om forvaltningsrevision blev indført i den svenske kommunallov i
1977.
Om forvaltningens revision inden for EF har Rigsrevisionen over for
Indenrigsministeriet oplyst følgende:
Efter EØF-traktatens art. 206a, stk. 2, efterprøver Revisionsretten
lovligheden og rigtigheden af indtægter og udgifter i de regnskaber, der
aflægges af EF's institutioner, og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning
har været forsvarlig. Revisionen omfatter således også forvaltningsrevision.
(Tilsvarende bestemmelser findes i EKSF- og EURATOM-traktaten).
Revisionsretten blev oprettet ved Budgettraktat II (1975). Indtil da blev
revisionen udført af Kontrolkommissionen bortset fra EKSF's
administrationsregnskab, der blev revideret af en særlig revisor. Revisionens
indhold svarede imidlertid til art. 206a, stk. 2.
Det var således fastsat allerede i de oprindelige traktater fra 1951 og
1957, at revisionen også skulle omfatte forvaltningsrevision. Begrundelsen
synes at have været, at fællesskaberne på grund af deres supranationale
karakter blev betragtet som organisationer på linie med de dengang 6
medlemsstater, hvis revisionsordninger på forskellig måde også omfattede
beføjelse for den overordnede revisionsmyndighed til at udføre
forvaltningsrevision. Hermed kunne medlemsstaterne sikre sig, at opfyldelsen
af de mål, der var opstillet i traktaterne og afledte retsakter for
anvendelse af EF's midler, og som hidrørte fra medlemsstaterne, også blev
efterprøvet af et uafhængigt revisionsorgan.
Spørgsmål 13:
»Ministeren bedes oplyse, hvilket kommissorium det af regeringen
nedsatte udvalg har, og hvornår udvalgsarbejdet afsluttes.«
Svar:
I udvalgets kommissorium er bl.a. fastsat følgende:
»Med udgangspunkt i en belysning af bl.a.:
- Kommunalbestyrelsens planlæggende, koordinerende og styrende opgaver i
en kommunal sektor med større decentralisering og større brugerindflydelse.
Herunder indgår en belysning af metoder til videreudvikling af
decentraliseringen i den kommunale sektor, ligesom erfaringer vedrørende
kommunale udgiftsområder, der egner sig til udbud, også inddrages.
- Metoder til måling og synliggørelse af kvaliteten af de kommunale
serviceydelser med henblik på forbedring af borgernes og myndighedernes
adgang til at måle og vurdere serviceydelserne.
- Kommunernes og amtskommunernes udøvelse af virksomhed med handel,
håndværk og industri og deres muligheder for at indgå i samarbejder med
privat erhvervsvirksomhed.
er det udvalgets opgave at overveje elementerne i en fortsat fornyelse og
effektivisering af den kommunale sektor.«
I kommissoriet for underudvalget om kommunale serviceydelser, jf.
besvarelse af spørgsmål 5, er bl.a. fastsat:
»I vurderingen af de forskellige styringsredskaber inddrages bl.a.
forholdet til de kommunale budget- og regnskabsregler i bred forstand og
revisionens opgaver - herunder spørgsmålet om forvaltningsrevision.«
Udvalgsarbejdet påregnes afsluttet med udgangen af 1993.
Spørgsmål 14:
»Mener ministeren, at det medfører ekstra udgifter for amtskommuner
og kommuner at indføre kritisk-økonomisk revision?»
Svar:
I Kommunernes Revisionsafdelings vejledning om forvaltningsrevision i
kommuner (Alm. del - bilag 98), side 11, er det angivet, at den løbende
forvaltningsrevision udføres som en integreret del af den almindelige
revision og ikke kan adskilles derfra i praksis. Revisionsomkostningerne er
derfor indeholdt i revisionsafdelingens basishonorar.
I vejledningen, side 13, om udvidet (mere dybtgående)
forvaltningsrevision, som forudsætter undersøgelser og analyser, der ikke
udføres som et normalt led i revisionen af årsregnskabet, er det anført, at
udvidet forvaltningsrevision faktureres særskilt.
Afhængigt af omfanget af forvaltningsrevisionen vil forvaltningsrevisionen
således medføre ekstra udgifter for amtskommuner og kommuner.
Spørgsmål 16:
»Er ministeren enig med de 5 (ud af 6) statsrevisorers bemærkninger
om, at kritisk-økonomisk revision ikke svækker det kommunale selvstyre?»
Svar:
Jeg er enig med de 5 statsrevisorers bemærkninger i, at kritisk-økonomisk
revision ikke svækker det kommunale selvstyre. Samtidig mener jeg dog, at det
vil harmonere bedst med det kommunale selvstyre, såfremt (amts)kommunerne
selv indfører forvaltningsrevision.
Bilag 2
INDENRIGSMINISTERIET
Statsrevisoratet
Prins Jørgens Gård 2
1240 København K
Med skrivelse af 14. januar 1993 har Statsrevisoratet sendt en beretning
om revision af kommunernes regnskaber, særligt på det sociale område, samt om
offentlig revision på Færøerne og i Grønland (nr. 8/91) til mig med henblik
på afgivelse af en redegørelse i henhold til § 18, stk. 2, i lov om revision
af statens regnskaber m.m.
I forbindelse med den pågældende beretning, som er afgivet af rigsrevisor,
har statsrevisorerne tilkendegivet, at den økonomiske udvikling, herunder de
stadig større bloktilskudsfinanserede områder, og den stigende andel af de
offentlige udgifter, der nu forvaltes af kommunerne og amtskommunerne, gør
det nødvendigt at tage den kommunale revisions kompetence og funktion op til
ny overvejelse.
Statsrevisorerne har endvidere udtalt:
»Denne beretning bestyrker yderligere statsrevisorerne i, at der ikke
bør være forskel mellem den statslige og den kommunale revision, hvad angår
revisionskompetencen, rapporteringen til det folkevalgte organ og
offentlighedens adgang til revisionsberetningerne. Den kommunale revision bør
således også omfatte økonomisk-kritisk kontrol af gennemførelse af
bslutninger truffet af kommunalbestyrelsen. Da økonomisk-kritisk revision,
analogt med rigsrevisorlovens § 3, af kommunernes regnskaber og forvaltning
ikke skal omfatte kommunalbestyrelsens beslutninger, men alene skal
kontrollere og vurdere gennemførelsen og forvaltningen af disse beslutninger,
ser statsrevisorerne ikke grundlag for den eksisterende forskel mellem den
kommunale og den statslige revision, og statsrevisorerne finder heller ikke,
at en sådan revision svækker det kommunale selvstyre.
Statsrevisorerne henstiller derfor til Folketinget at tage dette spørgsmål
op til overvejelse.«
I denne anledning skal jeg udtale følgende:
Der er i beretningen, side 16 f., redegjort for det retlige grundlag for
den kommunale revision. Endvidere er der redegjort for revisionens grundlag,
således som det er fastlagt i § 42, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, der
har følgende ordlyd:
»Revisionen skal omfatte alle under kommunalbetyrelsen henhørende
regnskabsområder. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om
de dispositioner, der er omfattet af regnskabet er rigtigt, og om de
dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse
med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlige praksis.«
Herudover er det i styrelseslovens § 45, stk. 2, fastsat, at
kommunalbestyrelsen i et møde skal træffe afgørelse med hensyn til
revisionsbemærkningerne. Efter Indenrigsminsteriets budget- og
regnskabsbekendtgørelse gælder dette for såvel beretningen om revisionen af
årsregnskabet som de delberetninger, der supplerer årsberetningen.
Hensigten med kravet om, at revisionsberetningerne skal behandles på et
møde i kommunalbestyrelsen, er bl.a. at sikre, at den samlede
kommunalbestyrelse tager stilling til revisionens bemærkninger, og at
offentligheden orienteres om revisionens bemærkninger, og
kommunalbestyrelsens stillingtagen hertil.
Efter gældende ret er der ikke noget til hinder for, at en
kommunalbestyrelse kan beslutte, at revisionen skal udøve en
økonomisk-kritisk kontrol eller forvaltningsrevision, som det er blevet mere
almindeligt at kalde det. En beslutning herom kan også omfatte lovlige
politiske beslutningers hensigtsmæssighed.
Jeg skal herved bemærke, at en forvaltningsrevision, der bygger på en
sondring mellem på den ene side de politiske beslutninger og på den anden
side gennemførelsen og forvaltningen af disse beslutninger i praksis ofte vil
kunne give anledning til betydelig tvivl. Dette skyldes, at det kommunale
beslutnings- og ansvarssystem er anderledes end det statslige.
Af Rigsrevisionens beretning fremgår det, at Kommunernes Revisionsafdeling
i 1992 havde indgået aftale med ca. 40 kommuner om udførelse af
forvaltningsrevision. Endvidere havde revisionsafdelingen drøftelser med 125
kommuner om udvidelse af revisionen til også at omfatte forvaltningsrevision.
Det er tillige oplyst, at også de private revisorer, der udfører kommunal
revision, har kunnet mærke en stigende interesse i kommunerne for
forvaltningsrevision.
Siden afgivelsen af rigsrevisors beretning er der sket en meget væsentlig
udvikling på dette område. I skrivelse af 15. april 1993 til Folketingets
Kommunaludvalg har Kommunernes Revisionsafdeling således oplyst, at det
forventes, at der inden årets udgang er ca. 200 kommuner, der har indført
frivillig forvaltningsrevision. Revisionsafdelingen har herved henvist til,
at der blandt de 257 kommuner og amtskommuner, der revideres af
revisionsafdelingen, pr. 1. april 1993 var 118 (amts)kommuner, der har
truffet beslutning om indførelse af forvaltningsrevision. Herudover havde 44
(amts)kommuner efter anmodning fået tilsendt nyt revisionsregulativ
omfattende forvaltningsrevision, mens 58 (amts)kommuner efter anmodning havde
fået tilsendt nærmere information om forvaltningsrevision.
Kommunens Revisionsafdeling har samtidig anført, at en overgang til
forvaltningsrevision på frivilligt grundlag efter revisionsafdelingens
opfattelse giver de bedste resultater i praksis, idet der undgås tidskrævende
diskussioner om grænsen for revisors kompetence, når kommunalbetyrelsen selv
har bedt om forvaltningsrevision.
Kommunernes Revisionsafdeling har i øvrigt oplyst over for
Indenrigsministeriet, at revisionsafdelingen i nær fremtid vil udsende en
orientering om forvaltningsrevision til de kommunale råd.
Jeg er enig med statsrevisorerne i, at der er behov for at tage den
kommunale revisions opgaver op til overvejelse. Jeg er også enig i, at der i
kommunerne bør indføres forvaltningsrevision. Jeg finder imidlertid ikke, at
der for tiden er grundlag for en lovgivning herom.
Jeg kan herved henvise til, at regeringen netop har nedsat et udvalg, der
skal overveje fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor. Arbejdet
skal være afsluttet inden årsskiftet. I den forbindelse skal et underudvalg
bl.a. se på styringsredskaber i kommunerne og herunder overveje og vurdere
kvalitetsmål og revisionens opgaver.
Endvidere kan jeg henvise til den nævnte udvikling i kommunerne, hvor der
på frivilligt grundlag indføres forvaltningsrevision.
På baggrund af det nævnte udvalgsarbejde og de indhøstede erfaringer fra
kommunernes frivilligt indførte forvaltningsrevision vil der kunne skabes et
grundlag for at vurdere revisionens opgaver og behovet for eventuelle
yderligere regler herom i den kommunale styrelseslov, herunder om
forvaltningsrevision.
Den her tilkendegivne opfattelse var også den overvejende opfattelse i
forbindelse med Folketingets 1. behandling den 20. april 1993 af
Fremskridtspartiets beslutningsforslag om regnskabslov for kommunerne. De
fleste ordfører tog således klart afstand fra beslutningsforslaget, hvorefter
der i folketingssamlingen 1993-94 skulle indføres forvaltningsrevision i
kommunerne som en obligatorisk ordning.
Det er positivt, at der er en udvikling i gang på dette område, og det er
positivt, at det er de kommunale råd selv, der tager initiativer til at
indføre forvaltningsrevision. Dette stemmer bedst med det kommunale selvstyre
og vil typisk også give de bedste resultater.
På denne baggrund finder jeg ikke anledning til på nuværende tidspunkt at
træffe yderligere foranstaltninger vedrørende spørgsmålet om indførelse af
forvaltningsrevision i kommunerne og amtskommunerne.
Med venlig hilsen
Birte Weiss
/ Emil le Maire
Bilag 3
KPMG C. Jespersen
Den 11. maj 1993
Notat om forvaltningsrevision
Er det muligt at opnå samme ydelser fra den kommunale sektor med en mindre
skattebetaling, eller kan der opnås større ydelser med uændret skat? Det
forekommer rimeligt at stille disse spørgsmål, når henses til de ganske
betydelige midler, der forvaltes at kommuner og amter for borgernes regning.
En effektiv forvaltningsrevision kan give et vægtigt bidrag til belysning
af spørgsmålet. I nogle situationer vil den endog kunne give et klart svar,
nemlig hvor ressourcespildet kan måles objektivt og er åbenbart.
Der foreligger oplysninger om, at et større antal kommuner frivilligt har
indgået aftaler om udførelse af forvaltningsrevision. Det kunne være
interessant at vide om de kommuner, der har indført forvaltningsrevision,
også har bevilget de nødvendige midler hertil. De oplysninger, der
foreligger, tyder ikke på, at dette er tilfældet. Man kunne vel forestille
sig, at interessen for frivilligt at indføre forvaltningsrevision var mindre,
hvis det samtidig medførte en tillægsbevilling fra den i forvejen trængte
kommunekasse.
Der kan ikke forventes en effekt af en forvaltningsrevision, der ikke
betales for. Den vil være begrænset til at påpege banaliteter som manglende
indhentning af alternative tilbud på større leverancer, udskydelse af
betaling til sidste betalingsdag for at tjene renter og lignende. I
forvaltningsrevisionens teori kaldes det sparsommelighedsaspektet. Det vil
være forhold som iagttages under den ordinære revision, og som sædvanligvis
nævnes af revisorerne over for ledelsen som en serviceydelse i tilknytning
til den ordinære revision, også selv om der ikke er pligt til at udføre
forvaltningsrevision.
Det er en overfladisk »revision«, som ikke når ind til kernen i
opgaven, nemlig at vurdere de grundlæggende strukturer og effektiviteten i
den økonomiske forvaltning.
De tunge og omkostningskrævende elementer i forvaltningsrevisionen er de,
der vedrører kommunens produktivitet og effektivitet. Hvis
forvaltningsrevisionen skal have en effekt, må der indgå en systematisk
gennemgang af kommunens økonomiske forvaltning, område for område. Revisionen
må udføres efter en plan for det enkelte område, og den må afsluttes med en
revisionsberetning. Der er altså tale om egentlig revisionsarbejde, som
strækker sig over flere år, før alle områder er gennemgået.
Forvaltningsrevisionen må indledes med undersøgelse af områder som
kommunens økonomiske situation og udviklingen heri, budgetfunktion og
ressourcestyring samt organisation og ledelsesfunktion. Disse 3 hovedområder
kræver hver for sig et større antal revisortimer på et højt kompetenceniveau,
hvis undersøgelserne skal føre til et konstruktivt og brugbart resultat.
Revisionsberetningen må indeholde en dokumenterende og vægtet beskrivelse
af områdets forvaltning, som giver indsigt i relevante forhold. Beskrivelsen
danner baggrund for revisorernes konklusioner, anbefalinger og eventuel
kritik. Det bør her fremhæves, at revisorerne selvfølgelig ikke kan eller vil
anfægte de politisk fastsatte retningslinier eller målsætning, medmindre de
er i strid med loven. Det, revisorerne bl.a. vil interessere sig for er, om
der er fastsat politiske mål for området, og om de er så klart beskrevet, at
ledelsen har mulighed for at arbejde mod opfyldelse af disse mål.
Den beskrevne dyberegående forvaltningsrevision svarer i princippet til
den, der udføres af Rigsrevisionen af statens administration og forvaltning.
En forvaltningsrevision, der udføres på denne måde, vil have interesse for en
bred kreds, f.eks. kommunens ledelse, kommunalbestyrelsen, borgerne og
tilsynsmyndigheden. Den vil åbne dørene til den kommunale forvaltning på godt
og ondt samt bringe større alvor ind i diskussionen til gavn for den enkelte
kommune og dens borgere.
Ledelse af offentlig virksomhed er grundlæggende ikke væsentlig forskellig
fra det af lede en privat virksomhed. På begge områder er der f.eks. behov
for målesystemer for omkostninger pr. produceret enhed eller pr. aktivitet.
Den offentlige sektor har ikke hidtil haft tradition for sådanne systematiske
målinger, bortset fra de undtagelser, der altid kan findes.
Hvis sådanne målesystemer etableres, vil de, om ikke gøre
forvaltningsrevisionen overflødig så dog bevirke at undersøgelserne ændrer
karakter og bliver mindre ressourcekrævende. Hertil kommer, at effekten af
ledelsens egne initiativer vil være større og mere vedvarende end resultatet
af en enkeltstående økonomiskkritisk gennnemgang af området.
En forvaltningsrevision som den beskrevne, vil givet medvirke til at skabe
øget værditilvækst af de ressourcer, der tilgår den offentlige sektor. Den
kan være en nyttig fødselshjælper til at få struktureret og indført de nævnte
målesystemer.
På længere sigt vil behovet for dyberegående undersøgelser blive reduceret
til fordel for de løbende vurderinger, analyser og efterprøvninger af
ledelsens egne målinger og tiltag.
Biproduktet fra revisionen vil være en række konstruktive forslag til
ledelsen og kommunalbestyrelsen om, hvorledes den økonomiske forvaltning kan
gøres bedre. Det vil på ingen måde berøre kommunalbestyrelsens ret til at
træffe beslutninger. Det vil derimod bidrage til et bedre beslutningsgrundlag
og skabe større åbenhed om den økonomiske forvaltning.
Statsaut. revisor
Jens H. Thomsen
KPMG C. Jespersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatningen) Retsinformation · 29. november 2004
- 1996 BTB 70 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 77 VEDRØRENDE DSB REDERI A/S TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 70 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 12. december 1996
- 1991 BTL 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSBIDRAG OG OM ÆNDRING AF MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) (TILLÆGSMOMS PÅ 3 PCT.) NR L 123 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 21. januar 1992
- 1996 BTB 59 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1994 NR B 59 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 12. november 1996
- C.H.4.1.1 Historisk baggrund Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1992 BTL 61 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER OG LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (FORENKLING OG FREMTIDSTILPASNING) NR L 61 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1993