Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM MIDLERTIDIGT PRISSTOP FOR LÆGEMIDLER M.V.

1996/1 LSF 196Lovforslag som fremsatFolketinget26. marts 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. I tiden indtil den 1. marts 1998 kan virksomheder ikke til

Lægemiddelstyrelsen anmelde priser, der overskrider de pr. 24. marts

1997 gældende apoteksindkøbspriser (AIP) for apoteksforbeholdte

farmaceutiske specialiteter, som er godkendt til human anvendelse.

§ 2. For apoteksforbeholdte farmaceutiske specialiteter, som er

godkendt til human anvendelse, og som markedsføres første gang efter den 1.

april 1997, kan virksomheder ikke i perioden indtil den 1. marts 1998 til

Lægemiddelstyrelsen anmelde priser, der overskrider den apoteksindkøbspris,

der ved første markedsføring anmeldes til Lægemiddelstyrelsen for den

pågældende farmaceutiske specialitet.

§ 3. Lægemiddelstyrelsen kan ikke i tiden indtil den 1. marts 1998

underrette apotekerne om priser, der er anmeldt til Lægemiddelstyrelsen i

strid med §§ 1 og 2.

§ 4. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til et lægemiddel

kan undtagelsesvis ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at anmelde

priser, der overskrider de i henhold til §§ 1 og 2 fastsatte grænser, hvis

særlige grunde taler derfor. Ansøgningen skal angive de særlige grunde,

hvorpå den indgives.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen behandler en ansøgning efter stk. 1

inden 90 dage efter indgivelse af ansøgningen. Lægemiddelstyrelsen kan kræve,

at ansøgeren supplerer ansøgningen med yderligere oplysninger. I så tilfælde

suspenderes fristen i 1. pkt., indtil de krævede oplysninger er modtaget.

§ 5. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for anmeldelser af apoteksindkøbspriser, der indgives til

Lægemiddelstyrelsen den 13. marts 1997 eller senere.

§ 6. I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af

28. juli 1995, som ændret ved § 31 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 1 i lov

nr. 1228 af 27. december 1996, indsættes i § 42, stk. 1, 1. pkt.,

efter »apotekers udlevering«: », substitution m.v.«

§ 7. I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 77

Læs alt

af 31. januar 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, §

24 i lov nr. 1120 af 20. december 1995 og § 3 i lov nr. 1228 af 27. december

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Sundhedsministeren kan efter forhandling med

Lægemiddelstyrelsen undlade at optage et lægemiddel på de i stk. 1-3 og § 6 a

nævnte fortegnelser, hvis prisen på lægemidlet ikke står i et rimeligt

forhold til lægemidlets behandlingsmæssige værdi.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

2. I § 7, stk. 5 , der bliver stk. 6, affattes 1

pkt. således:

»For lægemidler, som anvendes på samme indikationer, og som har en

behandlingsmæssigt set sammenlignelig virkning, kan sundhedsministeren

fastsætte tilskuddet efter stk. 1-3 og § 6 a til et fast beløb svarende til

henholdsvis 74,7 pct., 49,8 pct. eller 100 pct. af et gennemsnit af udgiften

til de to billigste af disse lægemidler.«

3. I § 7, stk. 6 , der bliver stk. 7, ændres »stk.

5« til: »stk. 6«.

4. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til en

farmaceutisk specialitet, som er godkendt til human anvendelse, og som

markedsføres i Danmark første gang efter den 1. april 1997, underretter i

forbindelse med ansøgning om sygesikringstilskud til lægemidlet

Lægemiddelstyrelsen om den pris, til hvilken samme lægemiddel af samme

virksomhed eller af virksomheder i samme koncern er markedsført første gang i

andre EU-lande, og om datoen for denne første markedsføring. Ved en ny

farmaceutisk specialitet forstås et lægemiddel, der ved udstedelse af

markedsføringstilladelsen tildeles et nyt dansk specialitetsnummer.

Stk. 2. For nye apoteksforbeholdte farmaceutiske specialiteter,

der er godkendt til human anvendelse, og som markedsføres i Danmark første

gang efter den 1. april 1997, beregnes tilskuddet efter § 7, stk. 1-3, og § 6

a som henholdsvis 74,7 pct., 49,8 pct. eller 100 pct. på grundlag af

gennemsnittet af de apoteksindkøbspriser ekskl. moms, som samme farmaceutiske

specialitet er markedsført første gang til i andre EU-lande, jf. stk. 3. Ved

beregningen af gennemsnittet benyttes Danmarks Nationalbanks officielle

notering på det pågældende lands valuta på dagen for introduktionen i det

pågældende land. Der kan ikke ydes tilskud til mere end 74,7 pct., 49,8 pct.

eller 100 pct. af udgiften til det pågældende lægemiddel.

Stk. 3. Indehaveren af den danske markedsføringstilladelse til en

farmaceutisk specialitet, som er godkendt til human anvendelse, og som

markedsføres i Danmark første gang efter den 1. april 1997, eller indehaveren

af en af Det Europæiske Fællesskab udstedt markedsføringstilladelse til en

sådan farmaceutisk specialitet underretter Lægemiddelstyrelsen om, at

gennemsnittet er ændret, hvis den i stk. 2 nævnte gennemsnitspris

efterfølgende falder som følge af virksomhedens eller virksomheder i samme

koncerns markedsføring af samme farmaceutiske specialitet i andre EU-lande.

Stk. 4. Den beregnede gennemsnitspris indgår i beregningen af

tilskud efter § 7, stk. 6, hvis den er lavere end den danske pris.«

5. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at give oplysninger efter § 7 a,

2) afgiver vildledende eller urigtige oplysninger efter § 7 a.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. I tiden indtil den 1. marts 1998 kan virksomheder ikke til

Lægemiddelstyrelsen anmelde priser, der overskrider de pr. 24. marts 1997

gældende apoteksindkøbspriser (AIP) for apoteksforbeholdte farmaceutiske

specialiteter, som er godkendt til human anvendelse.

§ 2. For apoteksforbeholdte farmaceutiske specialiteter, som er

godkendt til human anvendelse, og som markedsføres første gang efter den 1.

april 1997, kan virksomheder ikke i perioden indtil 1. marts 1998 til

Lægemiddelstyrelsen anmelde priser, der overskrider den apoteksindkøbspris,

der ved første markedsføring anmeldes til Lægemiddelstyrelsen for den

pågældende farmaceutiske specialitet.

§ 3. Lægemiddelstyrelsen kan ikke i tiden indtil den 1. marts 1998

underrette apotekerne om priser, der er anmeldt til Lægemiddelstyrelsen i

strid med §§ 1 og 2.

§ 4. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til et lægemiddel

kan undtagelsesvis ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at anmelde

priser, der overskrider de i henhold til §§ 1 og 2, fastsatte grænser, hvis

særlige grunde taler derfor. Ansøgningen skal angive de særlige grunde,

hvorpå den indgives.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen behandler en ansøgning efter stk. 1,

inden 90 dage efter indgivelse af ansøgningen. Lægemiddelstyrelsen kan kræve,

at ansøgeren supplerer ansøgningen med yderligere oplysninger. I så tilfælde

suspenderes fristen i 1. pkt., indtil de krævede oplysninger er modtaget.

§ 5. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for anmeldelser af apoteksindkøbspriser, der indgives til

Lægemiddelstyrelsen den 13. marts 1997 eller senere.

§ 6. I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af

28. juli 1995, som ændret ved § 31 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og lov nr.

1228 af 27. december 1996, indsættes i § 42, stk. 1, 1. punktum efter

»apotekers udlevering«: », substitution mv.«.

§ 7. I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 77

af 31. januar 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, §

24 i lov nr. 1120 af 20. december 1995 og § 3 i lov nr. 1228 af 27. december

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Sundhedsministeren kan efter forhandling med

Lægemiddelstyrelsen undlade at optage et lægemiddel på de i stk. 1-3, og § 6

a, nævnte fortegnelser, hvis prisen på lægemidlet ikke står i et rimeligt

forhold til lægemidlets behandlingsmæssige værdi.«

Stk. 4-9, bliver herefter stk. 5-10.

2. I § 7, stk. 5 , der bliver stk. 6, affattes 1 punktum

således:

»For lægemidler, som anvendes på samme indikationer, og som har en

behandlingsmæssigt set sammenlignelig virkning, kan sundhedsministeren

fastsætte tilskuddet efter stk. 1-3 og § 6 a til et fast beløb svarende til

henholdsvis 74,7 pct., 49,8 pct. eller 100 pct. af et gennemsnit af udgiften

til de to billigste af disse lægemidler.«

3. I § 7, stk. 6 , der bliver stk. 7, ændres »stk.

5« til: »stk. 6«.

4. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til en

farmaceutisk specialitet, som er godkendt til human anvendelse, og som

markedsføres i Danmark første gang efter den 1. april 1997, underretter i

forbindelse med ansøgning om sygesikringstilskud til lægemidlet

Lægemiddelstyrelsen om den pris, til hvilken samme lægemiddel af samme

virksomhed eller af virksomheder i samme koncern er markedsført første gang i

andre EU-lande og om datoen for denne første markedsføring. Ved en ny

farmaceutisk specialitet forstås et lægemiddel, der ved udstedelse af

markedsføringstilladelsen tildeles et nyt dansk specialitetsnummer.

Stk. 2. For nye apoteksforbeholdte farmaceutiske specialiteter,

der er godkendt til human anvendelse, og som markedsføres i Danmark første

gang efter den 1. april 1997, beregnes tilskuddet efter § 7, stk. 1-3, og § 6

a, som henholdsvis 74,7 pct., 49,8 pct. eller 100 pct. på grundlag af

gennemsnittet af de apoteksindkøbspriser ekskl. moms, som samme farmaceutiske

specialitet er markedsført første gang til i andre EU-lande, jf. stk. 3. Ved

beregningen af gennemsnittet benyttes Danmarks Nationalbanks officielle

notering på det pågældende lands valuta på dagen for introduktionen i det

pågældende land. Der kan ikke ydes tilskud til mere end 74,7 pct., 49,8 pct.

eller 100 pct. af udgiften til det pågældende lægemiddel.

Stk. 3. Indehaveren af den danske markedsføringstilladelse til en

farmaceutisk specialitet, som er godkendt til human anvendelse, og som

markedsføres i Danmark første gang efter den 1. april 1997, eller indehaveren

af en af Det Europæiske Fællesskab udstedt markedsføringstilladelse til en

sådan farmaceutisk specialitet, underretter Lægemiddelstyrelsen om, at

gennemsnittet er ændret, hvis den i stk. 2 nævnte gennemsnitspris

efterfølgende falder som følge af virksomhedens eller virksomheder i samme

koncerns markedsføring af samme farmaceutiske specialitet i andre EU-lande.

Stk. 4. Den beregnede gennemsnitspris indgår i beregningen af

tilskud efter § 7, stk. 6, hvis den er lavere end den danske pris.

5. Efter § 30 indsættes:

» § 30 a. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der:

1) Undlader at give oplysninger efter § 7 a.

2) Afgiver vildledende eller urigtige oplysninger efter § 7 a.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger I forbindelse med vedtagelsen af

Finansloven for 1997 blev det besluttet, at sundhedsministeren skulle søge at

indgå en aftale med medicinindustrien om nedsættelse af medicinpriserne.

Aftalen skulle sikre en reduktion i sygesikringens udgifter til

medicintilskud på 150 mio.kr. i 1997 og 200 mio. kr. i 1998 og fremefter.

På denne baggrund har Sundhedsministeriet ført forhandlinger med

medicinindustriens brancheforeninger, MEFA (de danske producenter), MEDIF (de

udenlandske producenter), BFID (de generiske producenter i Danmark) og PAL

(parallelimportørerne af lægemidler).

Det har ikke været muligt at opnå enighed om en aftale, der på den ene

side sikrer den offentlige besparelse, og på den anden side ikke på længere

sigt risikerer at svække konkurrencen på lægemiddelmarkedet. Regeringen har

under forhandlingerne lagt vægt på, at de prisnedsættelser, der kunne

aftales, for størstedelens vedkommende skulle være generelle og jævnt fordelt

over det samlede sortiment. Regeringen har ikke ønsket at medvirke til en

aftale om prisnedsættelser, der kunne fordeles frit af den enkelte virksomhed

efter en konkret vurdering af konkurrencesituationen for det enkelte

præparat. Det er regeringens vurdering, at en sådan aftale nok kunne give en

øjeblikkelig besparelse, men at den på længere sigt ville være til skade for

konkurrencen på lægemiddelmarkedet og dermed for bestræbelserne på at dæmpe

væksten i de offentlige medicinudgifter.

Det kan opgøres, at det lægemiddelsortiment, der blev solgt i 1994, blev

ca. 480 mio.kr. billigere i aftaleperioden. Forklaringen er dels prisaftalen

dels de konkurrencebetingede prisnedsættelser. Det er Sundhedsministeriet

vurdering, at størstedelen af prisfaldet skyldes øget konkurrence fra

parallelimport og kopipræparater.

Sygesikringens udgifter er alligevel steget i aftaleperioden, om end

væksten i udgifterne er aftaget i forhold til tidligere år. Udgifterne steg

ca. 5,2 pct. i 1995 og ca. 2,5 pct. i 1996, hvor udgifterne blev godt 3,7

mia.kr. Grunden til, at udgiftsvæksten er aftaget, er dels de faldende priser

dels de nedsættelser af tilskudssatserne, der er gennemført bl.a. for

antibiotika. Hvis ikke tilskuddet til antibiotika var blevet sat ned den 1.

januar 1996, ville udgifterne i 1996 være steget med omkring 5 pct.

Årsagen til, at sygesikringens udgifter fortsat stiger trods faldende

priser, skal findes i et voksende forbrug af tilskudsberettigede lægemidler

og især af nye og dyrere lægemidler. Dette behandlingsskift har betydet, at

den gennemsnitlige behandlingspris pr. DDD (Defineret Døgn Dosis) er steget

trods det generelle prisfald. Selvom det lægemiddelsortiment, der blev omsat

i 1994, kunne købes billigere i 1996, stiger udgifterne som følge af

forbrugsforskydninger mod dyrere præparater.

Københavns Universitet har for Sundhedsministeriet, MEFA og MEDIF

gennemført en undersøgelse af de danske lægemiddelpriser i en international

sammenhæng. I undersøgelsen opgøres prisen på et medicinforbrug som det

danske i en række andre europæiske lande.

Undersøgelsen konkluderer bl.a., »at det danske prisniveau er i den

høje ende af den europæiske skala, således som denne er belyst ved det givne

udvalg af lande. Dette var vel også forventet, og det bekræfter indtrykket

fra tidligere undersøgelser såvel som de mere intuitive fornemmelser af

sammenhængene. Den væsentlige nye information, der kan afledes af vor

undersøgelse, er imidlertid den forholdsvis beskedne spredning af

tallene.«

Den prisaftale, Sundhedsministeren og medicinindustrien indgik i 1995,

udløber den 1. april 1997. Fra den dag bortfalder derfor det aftalte loft

over de danske medicinpriser. Det vil utvivlsomt føre til betydelige

prisstigninger på de præparater, der bl.a. som følge af fortsat

patentbeskyttelse ikke er udsat for konkurrence. Det er derfor regeringens

opfattelse, at det af hensyn til det offentliges og patienternes

medicinudgifter vil være uforsvarligt at give priserne fri fra den første

april 1997. Regeringen havde foretrukket en ny aftale til afløsning af den

gældende. Da det ikke var muligt at indgå en for regeringen tilfredsstillende

aftale, finder regeringen det påkrævet at fremsætte et lovforslag om et

midlertidigt prisstop for lægemidler.

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om en nedsættelse af

lægemiddelpriserne, men indebærer alene, at priserne ikke kan sættes op. Ved

forslaget lægges herudover et loft over den pris, der benyttes til beregning

af tilskuddet til nye lægemidler. Lovforslaget indeholder herudover

forskellige elementer, der skal styrke konkurrencen på lægemiddelmarkedet.

Da det ikke lykkedes at nå til enighed med industriens

brancheorganisationer om at nedsætte lægemiddelpriserne, foreslår regeringen

i stedet nogle ændringer af de regler, der er afgørende for det offentliges

muligheder for at påvirke medicinudgifterne. Regeringen foreslår i den

forbindelse bl.a., at priskonkurrencen fremmes ved en udvidet adgang for

apotekerne til at vælge mellem forskellige præparater ved ekspedition af en

recept. Forslaget tilvejebringer således den fornødne hjemmel til at indføre

en såkaldt omvendt G-ordning, analog substitution og original substitution.

Forslaget udvider endvidere beregningsgrundlaget for den referencepris,

der ligger til grund for fastkroneordningen i sygesikringsloven. Hidtil er

alene synonyme præparater indgået i beregningsgrundlaget. Efter forslaget

udvides beregningsgrundlaget med analoge lægemidler, således at der sikres en

sammenhæng til forlaget om indførelse af analog substitution.

Ved en omvendt G-ordning opnår apoteket mulighed for ved udleveringen at

vælge mellem synonyme lægemidler, med mindre lægen ved påtegning af recepten

direkte har modsat sig det. Efter gældende regler kan apoteket substituere,

hvis lægen ved påtegning af recepten har givet sin tilslutning hertil.

Synonyme lægemidler er præparater med et kemisk identisk indholdsstof.

Ved analog substitution forstås en adgang for apoteket til - under

forudsætning af, at lægen ikke ved påtegning af recepten modsætter sig det -

at vælge mellem præparater, som er beregnet på samme indikation, og som har

en behandlingsmæssigt set sammenlignelig virkning. Dette giver apoteket

mulighed for at vælge mellem et bredere sortiment af lægemidler end under

G-ordningen, som alene omfatter synonyme lægemidler.

Ved original substitution forstås en generel adgang for apoteket til ved

udleveringen at vælge mellem ens præparater med forskellige navne fra samme

producent.

Økonomiske og administrative konsekvenser Det er ikke muligt at

beregne de økonomiske konsekvenser af forslaget om et midlertidigt prisstop

for lægemidler, fordi de prisstigninger, der ville finde sted, hvis priserne

blev givet fri ved udløbet af den nuværende prisaftale den 1. april 1997,

ikke kendes. Prisstigningerne vil afhænge af konkurrencesituationen for det

enkelte produkt og variere fra præparat til præparat.

Hvis det som et regneeksempel forudsættes, at prisstigninger samlet set

ville give anledning til en stigning i prisniveauet på f.eks. 3 pct. årligt

målt i apoteksudsalgspriser, ville sygesikringens udgifter på årsbasis stige

med godt 100 mio.kr. Patienterne ville få en tilsvarende udgiftsforøgelse. Da

der er tale om en videreførelse af det prisniveau, som er et resultat af den

seneste prisaftale og den almindelige konkurrence, bringer forslaget om et

midlertidigt prisstop ikke umiddelbart nye offentlige besparelser, men

forslaget dæmper væksten i de offentlige medicinudgifter i forhold til en

situation uden et prisstop.

De økonomiske konsekvenser af forslaget om at lægge et loft over den pris,

der benyttes ved tilskudsberegningen for nye lægemidler, vil afhænge dels af,

hvor mange nye lægemidler, der markedsføres, dels af i hvilket omfang de

markedsføres til højere priser i Danmark end i andre lande. Sammenligningen

af den danske pris på nye produkter med priserne i andre EU-lande vil

indebære, at det danske prisniveau på sigt nærmer sig et europæisk

gennemsnit.

Forslaget om en omvendt G-ordning medfører ikke umiddelbart en offentlig

besparelse, da det sortiment, der er omfattet af G-ordningen, for langt

hovedpartens vedkommende også er omfattet af fastkroneordningen i

tilskudsreglerne. Derfor ydes der i forvejen offentligt tilskud beregnet på

baggrund af de to billigste præparater i hver gruppe af ligeværdige

lægemidler. I de tilfælde, hvor forslaget medfører, at det billigste præparat

i en gruppe udleveres i stedet for et dyrere, falder de offentlige udgifter

imidlertid tilsvarende. Betydningen for de offentlige udgifter af en omvendt

G-ordning ligger først og fremmest i den skærpede priskonkurrence, forslaget

vil medføre. For patienterne vil forslaget indebære, at de udgår enten en

unødig høj egenbetaling eller at rette fornyet henvendelse til lægen, hvis

denne har ordineret et lægemiddel, der er dyrere end referenceprisen.

Det er vanskeligt at forudsige de økonomiske konsekvenser af forslaget om

analog substitution og original substitution. Virkningen af forslaget om

analog substitution afhænger af, hvor mange lægemidler, der efter en faglig

vurdering vil blive omfattet af analog substitution og af den indbydes

prisforskel mellem disse præparater. Endvidere vil den økonomiske effekt

afhænge af, hvordan de forskellige virksomheder reagerer prismæssigt på de

ændrede konkurrencevilkår.

De ændrede substitutionsregler vil på længere sigt have en dynamisk effekt

i form af den øgede priskonkurrence, de giver anledning til. Dette vil føre

til lavere lægemiddelpriser til gavn for både patienternes og det offentliges

udgifter.

Der er besparelsesmæssigt set en vis overlapning i konsekvenserne af de

forskellige forslag. Besparelsen for det offentlige ved forslaget om analog

substitution er tæt relateret til besparelsen ved at udvide

beregningsgrundlaget for referenceprisen i fastkroneordningen med analoge

lægemidler. Udvidelsen af fast kroneordningen vil i takt med gennemførelsen

af forslaget føre til en umiddelbar offentlig besparelse, da tilskuddet til

de lægemidler, der har en pris over referenceprisen, nedsættes. En opgørelse

af besparelsen ved den ændrede fastkroneordning må afvente

Lægemiddelstyrelsens faglige gennemgang af lægemiddelsortimentet.

Den offentlige sygesikrings besparelse ved nærværende lovforslag modregnes

i bloktilskuddene til amtskommunerne, når besparelsen kan opgøres.

Det forventes ikke, at kommunerne vil få merudgifter af betydning til

ydelser efter bistandsloven og pensionsloven som følge af ændringerne i

referenceprissystemet.

Udvidelsen af referenceprissystemet i tilskudsordningen nødvendiggør en

løbende og tæt overvågning af lægemiddelmarkedet. Den statslige

administration af ordningen vil have et omfang svarende til 3 årsværk.

Forslagene om kontrol af prisen på nye lægemidler, om behandling af

ansøgninger om fritagelse fra prisstoppet, og om at inddrage økonomiske

vurderinger i tilskudsvurderingen antages tilsammen at få et omfang af 5

årsværk. Forslaget om øget lægemiddelinformation til lægerne med henblik på

hensigtsmæssig ordination under de ændrede udleverings- og tilskudsregler vil

få et omfang af ca. 2 årsværk.

Samlet set bliver de administrative konsekvenser i størrelsesordenen 10

årsværk i Lægemiddelstyrelsen med tilhørende overheadomkostninger. De samlede

statslige omkostninger på 4 mio.kr. vil blive tilført ved en udvidelse af

Lægemiddelstyrelsens nettotal på Finansloven.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser for

virksomhederne af forslaget om et midlertidigt prisstop for lægemidler vil

variere fra virksomhed til virksomhed. Det er først og fremmest virksomheder

med produkter, som ikke er udsat for priskonkurrence, der vil blive berørt af

forslaget. Det kan f.eks. være præparater, der stadigt er patentbeskyttede,

og som dermed ikke konkurrerer med generiske produkter, eller præparater som

ikke parallelimporteres fra lande, hvor samme præparater sælges billigere.

Forslagene om ændrede udleveringsregler og om en udvidelse af det

sortiment, der er omfattet af sygesikringslovens bestemmelser om fast

kronetilskud, vil skærpe priskonkurrencen. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

af disse forslag vil afhænge af, hvordan virksomhederne reagerer på de nye

konkurrencevilkår.

Den danske industri består af virksomheder, der overvejende eksporterer

deres produkter og af virksomheder, der helt overvejende sælger på det danske

marked. De virksomheder, der overvejende eksporterer deres produkter, og som

driver en omfattende forsknings- og udviklingsvirksomhed, opnår den største

del af deres indtjeningsbidrag fra eksporten. På mange eksportmarkeder

godkendes priserne af myndighederne efter forskellige kriterier, hvoraf den

danske pris kan være en parameter. Lovforslaget vurderes ikke at have en

væsentlig indflydelse på de danske virksomheders fremtidige forskning og

udvikling. De danske virksomheder, der overvejende sælger på det danske

marked, vil ikke blive berørt af forslaget om godkendelsen af prisen på nye

lægemidler efter en sammenligning af den danske pris med udenlandske priser.

Da det danske marked skønnes at udgøre under 1 - 2 pct. af det samlede

marked for en stor del af den udenlandske industris produkter, er det

vurderingen, at forslaget ikke vil få nogen væsentlig indflydelse på den

udenlandske industris indtjening og dermed for mulighederne for forskning og

udvikling af nye præparater.

Samlet set er det vurderingen, at der ingen erhvervsbelastning er af

forslaget om omlægning af referenceprissystemet. Prisloftet vil ikke have

nogen negativ effekt på konkurrenceevnen, da det gælder både danske og

udenlandske produkter og ikke omfatter eksportpriserne. Virksomhedernes

bruttofortjeneste vil særligt blive påvirket for virksomheder, der sælger

præparater, som bl.a. som følge af patentbeskyttelse er udsat for ringe

konkurrence.

Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten Lovforslagets enkelte elementer er baseret

på objektive og gennemsigtige kriterier og dermed i overensstemmelse med

EU-retten.

I de Europæiske Fællesskabers direktiv 89/105/EØF om gennemsigtighed i

prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers

inddragelse under de nationale sygesikringsordninger er det i artikel 4, nr.

1, bestemt, at myndighederne i forbindelse med indførelse af et prisstop for

lægemidler mindst en gang årligt skal undersøge, om de nationaløkonomiske

forhold gør det berettiget at opretholde prisstoppet uændret. Da prisstoppet

varer under 1 år, er dette krav ikke implementeret i forslaget.

I henhold til samme direktivs artikel 4, punkt 2, skal der i forbindelse

med indførelse af et prisstop åbnes mulighed for, at indehaveren af en

markedsføringstilladelse til et lægemiddel undtagelsesvist kan ansøge om

fritagelse fra prisstoppet. Denne mulighed gives med forslagets § 4,

hvorefter en sådan ansøgning kan indgives til Lægemiddelstyrelsen. I

forslagets § 4, stk. 2, implementeres direktivets tidsfrist for afgørelsen af

en sådan ansøgning, som er på 90 dage, fra Lægemiddelstyrelsen har modtaget

de nødvendige oplysninger.

Udtalelser over lovforslaget På grund af den stramme tidsfrist har

lovforslaget ikke være til høring hos berørte organisationer og myndigheder.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 og 2 Med forslaget lægges et loft over lægemiddelpriserne. De

priser, der er anmeldt til Lægemiddelstyrelsen, og som er gældende den 24.

marts 1997 kan ikke overskrides i tiden frem til 1. marts 1998. Priserne

låses ikke fast. Konkurrencen kan fortsætte under det fastlagte loft på samme

måde, som det er sket under den eksisterede prisaftale mellem

Sundhedsministeriet og MEDIF og MEFA.

Den pris, nye præparater markedsføres til efter den 1. april 1997, kan

ikke overskrides i tiden frem til 1. marts 1998. Dette er en videreførelse af

de principper, parterne bag den eksisterende prisaftale har været enige om.

På den måde lægger forslaget et loft over priserne for både allerede

markedsførte præparater og for lægemidler, der markedsføres i perioden mellem

1. april 1997 og 1. marts 1998.

Til § 3 Den foreslåede bestemmelse forhindrer, at lægemidler

sælges til priser, der er anmeldt i strid med prisloftet.

Til § 4 Forslaget implementerer de Europæiske Fællesskabers

direktiv 89/105/EØF om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler

til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale

sygesikringsordninger. Der henvises herom yderligere til bemærkningerne under

overskriften Forholdet til EU-retten .

Det er regeringens hensigt, at ansøgninger om fritagelse fra prisstoppet,

jf. forslagets § 4, stk. 2, kun rent undtagelsesvist skal i mødekommes. Det

kan f.eks. ske, hvis virksomheden dokumenterer en meget beskeden omsætning,

som kun vanskeligt kan give et tilstrækkeligt dækningsbidrag, hvis

virksomheden kan dokumentere væsentlige stigninger i råvareprisen, som

virksomheden selv er uden indflydelse på, eller hvis virksomheden

dokumenterer, at den danske pris ligger betydeligt under et europæiske

gennemsnit.

Hvis ansøgningen om fritagelse fra prisstoppet i mødekommes, optages den

nye pris, som virksomheden skal anmelde til Lægemiddelstyrelsen på sædvanlig

vis, hurtigst muligt i Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst.

Til § 5 Den foreslåede bestemmelse har til formål at undgå

omgåelser af det foreslåede prisstop.

Til § 6 Det er regeringens vurdering, at den eksisterende hjemmel

i apotekerloven til fastsættelse af udleveringsregler for apoteker næppe er

tilstrækkelig tydelig til at indføre en såkaldt omvendt G-ordning, analog

substitution og original substitution. Derfor præciseres denne hjemmel ved

forslaget om en ændring af bemyndigelsen i apotekerlovens § 42, stk. 1.

Forslagene gennemføres i praksis af Lægemiddelstyrelsen gennem udstedelse af

administrative forskrifter herom.

Begreberne omvendt G-ordning, analog substitution og original substitution

er beskrevet under de almindelige bemærkninger.

Gennemførelse af analog substitution forudsætter en faglig gennemgang af

de markedsførte lægemidler med henblik på at inddele præparaterne i grupper

af lægemidler med en behandlingsmæssigt set sammenlignelig virkning. Der

henvises herom yderligere til bemærkningerne til § 7, nr. 2.

Ikke alle ens lægemidler fra samme producent markedsføres under samme navn

i alle EU-lande. Når sådanne lægemidler parallelimporteres til Danmark, kan

apoteket kun lovligt udlevere det parallelimporterede præparat, som oftest er

billigst, hvis lægen enten har skrevet navnet på det parallelimporterede

lægemiddel eller G-mærket recepten. Det er regeringens opfattelse, at det

forhold, at en producent vælger at tildele samme produkt forskellige navne i

forskellige lande, ikke skal være til hinder for, at det billigste af to

produkter fra samme producent udleveres, når de bortset fra navnet kun har

helt ubetydelige forskelle. Derfor foreslår regeringen adgang til såkaldt

original substitution.

I forbindelse med gennemførelsen af en udvidet adgang til substitution er

det regeringens hensigt at forbedre informationen til de praktiserende læger

om lægemidler, herunder om bl.a. lægemiddelpriser og substitutionsmuligheder.

Dette skal sikre, at lægen allerede ved ordinationen har de oplysninger, der

er nødvendige for at træffe et behandlingsmæssigt og for både patient og

sygesikring økonomisk hensigtsmæssigt valg mellem flere præparater, som kan

anvendes mod samme lidelse.

I henhold til lægemiddellovens § 32, kan sundhedsministeren pålægge

Lægemiddelstyrelsen at informere læger og eventuelt andre medicinalpersoner

om lægemidler efter nærmere fastsatte regler. Det er regeringens hensigt at

udnytte denne adgang for at sikre, at lægerne får den information, der er

nødvendig for en hensigtsmæssig og rationel ordinationsadfærd. Regeringen har

ikke på forhånd lagt sig fast på, om Lægemiddelstyrelsen alene eller i et

samarbejde med andre skal stå for denne information.

Til § 7, nr. 1 Med forslagets § 7, nr. 1, opnår sundhedsministeren

mulighed for at afslå tilskud til lægemidler, som er markedsført til en pris,

der ikke står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. En

række nye, såkaldt innovative lægemidler markedsføres til indikationer og

priser, der tilsammen medfører endog meget betydelige omkostninger for den

offentlige sygesikring. Sygesikringslovens regler giver ikke

sundhedsministeren mulighed for at afslå at yde tilskud til lægemidler alene

med en økonomisk begrundelse, hvis lægemidlet i øvrigt opfylder kriterierne

for at opnå tilskud. Det er regeringens opfattelse, at sundhedsministeren

skal have mulighed for at inddrage økonomiske hensyn i tilskudsvurderingen,

således at en ansøgning om tilskud kan afslås alene med en økonomisk

begrundelse. Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis en samfundsøkonomisk analyse

viser, at den samfundsøkonomiske fordel ved et nyt lægemiddel ikke står i et

rimeligt forhold til omkostningerne ved behandlingen med lægemidlet, eller

hvis der i øvrigt er diskrepans mellem prisen på et lægemiddel og det

terapeutiske fremskridt, lægemidlet indebærer.

Til § 7, nr. 2 Efter sygesikringslovens § 6a og § 7 stk. 1 og 2

yder den offentlige sygesikring tilskud med enten 100 pct. (insulin), 74,7

pct. eller 49,8 pct. til lægeordinerede lægemidler, der er optaget på en af

sundhedsministeren udstedt fortegnelse. Tilskud til lægemidler ydes

uafhængigt af patientens økonomiske situation eller andre forhold hos

patienten. Fortegnelsen over tilskudsberettigede lægemidler revideres

løbende. Efter sygesikringslovens § 7, stk. 3, yder den offentlige

sygesikring endvidere 49,8 pct. eller 74,7 pct. tilskud til visse

håndkøbsmidler, der af en læge ordineres til pensionister eller kronisk syge.

I ganske særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen på grundlag af en konkret

ansøgning bestemme, at enten 49,8 pct. eller 74,7 pct. af udgiften til

ikketilskudsberettigede lægemidler, der ordineres af lægen til en bestemt

patient, skal afholdes af sygesikringen. Dette er kendt som

enkelttilskudsordningen.

Med det formål at dæmpe udgiftsudviklingen og skærpe priskonkurrencen

yderligere blev medicintilskudsordningen ændret med virkning fra 21. juni

1993, således at tilskud til synonyme lægemidler, som er lægemidler med samme

virksomme stof, ydes i form af et fast kronetilskud i stedet for som

tidligere et procenttilskud. Dette er kendt som fastkroneordningen eller

referenceprissystemet. Ordningen indebærer, at tilskuddet gives som

henholdsvis 49,8 pct., 74,7 pct. eller 100 pct. af den såkaldte

referencepris. Denne beregnes som gennemsnittet af prisen på de to billigste

lægemidler inden for en given gruppe af synonyme lægemidler.

Baggrunden for indførelse af en ordning med referencepriser var bl.a., at

priserne på synonyme lægemidler kunne variere betydeligt. Disse prisforskelle

var ikke udtryk for forskelle i lægemidlernes behandlingsmæssige effekt.

Siden juni 1993, hvor fast kronetilskudsordningen trådte i kraft, har den

skærpede konkurrence medført et betydeligt antal prisfald på det sortiment,

der ligger inden for ordningen.

For at begrænse det offentliges udgifter til medicin yderligere, foreslås

at udvide ordningen om fast krontilskud til også at omfatte analoge

lægemidler. Ved analoge lægemidler forstås lægemidler, som inden for samme

terapeutiske gruppe kan anvendes på samme indikationer, men som ikke er

kemisk identiske (indeholder samme virksomme stof). Der er således tale om

lægemidler, som anvendes på samme indikationer, og som har en

behandlingsmæssigt set sammenlignelig virkning.

Forslaget betyder, at det bliver muligt at omlægge og begrænse tilskuddene

til analogpræparater til et fast kronebeløb, der beregnes som gennemsnittet

af prisen på de to billigste lægemidler (referenceprisen) inden for en given

gruppe af analoge lægemidler med den tilskudssats, der gælder for den

pågældende gruppe.

Forslaget skal motivere lægerne til - også af hensyn til patientens

egenbetaling - at ordinere det billigste af præparater med en

behandlingsmæssigt set sammenlignelig virkning. Derfor vil forslaget ikke

medføre merudgifter af betydning for den enkelte forbruger, med mindre

forbrugeren modsætter sig at få udleveret et billigere lægemiddel. I en række

tilfælde vil patientens udgift falde, fordi lægen ordinerer et billigere

præparat mod samme lidelse.

Ordningen vil endvidere lægge op til øget priskonkurrence, idet

fabrikanter og importører af dyrere lægemidler får vanskeligere ved at

fastholde deres hidtidige markedsandele, med mindre prisen sættes ned.

Forslaget vil dermed begrænse både de offentlige udgifter til lægemidler og

patienternes egenbetaling.

I den nuværende sygesikringslovs § 7 stk. 6, fremgår det, at

Lægemiddelstyrelsen i ganske særlige tilfælde kan bestemme, at tilskuddet til

et lægemiddel, der er ordineret til en bestemt patient, skal udgøre

henholdsvis 100 pct., 74,7 pct. eller 49,8 pct. af udgiften til lægemidlet,

selv om tilskuddet derved overstiger det tilskud, som beregnes på baggrund af

referenceprisen. Hensigten hermed er at sikre de ganske få patienter, for

hvilke der vurderes at være medicinsk-farmaceutiske grunde til, at det dyrere

præparat foretrækkes frem for det billigste synonympræparat. Dette kan

eksempelvis skyldes, at to i øvrigt synonyme lægemidler indeholder

forskellige hjælpestoffer. Denne bestemmelse må formodes at få større

betydning, når sortimentet i ordningen udvides til at omfatte analoge

lægemidler. Derfor videreføres bestemmelsen uændret, hvorved den tillige vil

komme til at omfatte analoge lægemidler.

Analogpræparater findes lige som synonyme lægemidler i forskellige

pakningsstørrelser og dispenseringsformer (f.eks. tabletter, salver og

injektionsvæsker), og de varierer i styrke. Det er derfor nødvendigt, at

sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte tilskudsbeløbets størrelse for

hver enkelt lægemiddel, således at det bliver muligt at tage højde for de

forskellige former, hvori de pågældende lægemidler forhandles.

De enkelte tilskud forventes fastsat mindst en gang årligt efter

forhandling med Lægemiddelstyrelsen. Hvis gennemsnittet af udgiften til de to

billigste lægemidler afviger fra det gennemsnit, der ligger til grund for

fastsættelsen af tilskuddet, eller hvis markedsføringen af et af de

lægemidler, som indgår i beregningen af gennemsnittet standses, fastsætter

sundhedsministeren nye faste tilskud for lægemidlerne i den pågældende

lægemiddelgruppe. Lægemiddelstyrelsen kan i det omfang det måtte være

hensigtsmæssigt rådføre sig med det under styrelsen nedsatte

medicintilskudsnævn.

Ordningen med fast kronetilskud for analoge præparater forudsætter en

nøje, faglig gennemgang af sortimentet af analoge lægemidler. Denne

gennemgang, som er ganske omfattende, kan ikke være afsluttet, inden

nærværende lovforslag træder i kraft. Ordningen med fast kronetilskud for

analoge præparater kan derfor ikke få virkning allerede fra lovens

ikrafttrædelse. Det er imidlertid hensigten at fremskynde gennemgangen af

sortimentet mest muligt, således at ordningen får virkning successivt for de

forskellige lægemiddelgrupper. Ordningen forventes at være gennemført i

foråret 1998.

Til § 7, nr. 3 Konsekvensændring

Til § 7, nr. 4 Med forslaget lægges et loft over den pris, der anvendes

ved beregningen af tilskud til nye lægemidler. Hensigten med forslaget er at

sikre imod, at virksomheder kan kompensere for virkningerne af prisloftet ved

at markedsføre nye produkter til priser, der er højere end de priser, samme

lægemidler markedsføres til i andre EU-lande.

Ved nye produkter forstås her lægemidler, der ved markedsføringen tildeles

et nyt specialitetsnummer. Bestemmelsen omfatter derfor ikke

parallelimporterede lægemidler, som får tildelt samme specialitetsnummer som

det direkte forhandlede. Bestemmelsen omfatter som følge af sin udformning

kun produkter, som også markedsføres i andre lande. Derved undgås en

international prissammenligning for f.eks. kopiprodukter, der alene er

beregnet på det danske marked. Da både de parallelimporterede lægemidler og

kopiprodukterne som kun vil kunne opnå en markedsandel, hvis de sælges

billigere end det direkte forhandlede respektive det originale lægemiddel,

har det ingen økonomisk betydning at foretage en international

prissammenligning ved tildeling af tilskud til disse lægemidler.

Loftet (sammenligningsgrundlaget) fastlægges som gennemsnittet af den

pris, samme produkt er markedsført til i andre EU-lande. Med den foreslåede

formulering tæller hvert lands pris lige meget i sammenligningsgrundlaget.

Danmark vil formentlig ind imellem være blandt de første lande, et nyt

produkt markedsføres i. Det kan gøre sammenligningsgrundlaget forholdsvis

spinkelt i starten. Derfor er det foreslået, at sammenligningsgrundlaget

justeres, efterhånden som lægemidlet efterfølgende markedsføres i flere

EU-lande.

Sammenligningsgrundlaget beregnes i alle tilfælde ud fra

introduktionsprisen målt i de gældende apoteksindkøbspriser AIP ekskl. moms i

hvert land. Prisen omregnes til danske kroner med kursen på det pågældende

lands valuta på introduktionstidspunktet. Sammenligningsgrundlaget skal

derfor ikke justeres som følge af efterfølgende prisændringer eller

valutakursjusteringer i lande, som allerede er inddraget i

beregningsgrundlaget.

Forslaget tillægger indehaveren af markedsføringstilladelsen for de

omhandlede produkter en initiativforpligtelse. Det er præciseret, at det er

indehaveren af den danske markedsføringstilladelse eller, hvis der er tale om

et lægemiddel, der er godkendt efter den såkaldte centrale

godkendelsesprocedure i EU, den virksomhed, der har en

markedsføringstilladelse udstedt af Det Europæiske Fællesskab, som har denne

initiativforpligtelse. Den pågældende virksomhed skal uopfordret underrette

Lægemiddelstyrelsen hurtigst muligt, hvis sammenligningsgrundlaget falder som

følge af, at virksomheden - eller en virksomhed i samme koncern som

virksomheden - markedsfører produktet i flere EU-lande.

Myndighederne råder ikke over de nødvendige oplysninger til en kontrol af,

om virksomhederne overholder de restriktioner, der efter forslaget lægges på

nye produkters pris. Myndighedernes kontrol af bestemmelsens overholdelse må

derfor baseres på de oplysninger, virksomhederne leverer, eventuelt

efterfulgt af en stikprøvekontrol. Det er på den baggrund regeringens

opfattelse, at det bør være forbundet med sanktioner at give utilstrækkelige

eller forsinkede oplysninger om prisen i andre lande, jf. § 7, nr. 5.

Skriftlig fremsættelse (13. marts 1997)

Sundhedsministeren (Birte Weiss):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om midlertidigt prisstop for lægemidler m.v.

(Lovforslag nr. L 196).

I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 1997 blev det besluttet,

at sundhedsministeren skulle søge at indgå en aftale med medicinindustrien om

nedsættelse af medicinpriserne. Hvis det ikke var muligt at indgå en sådan

aftale, skulle i stedet tages andre initiativer, som kunne styrke

priskonkurrencen og bidrage til lavere medicinudgifter i samme omfang som en

aftale.

Sundhedsministeriet har ført forhandlinger med medicinindustriens

brancheforeninger. Det har ikke været muligt at opnå enighed om en aftale,

der på den ene side sikrer den offentlige besparelse, og på den anden side

ikke på længere sigt svækker konkurrencen på lægemiddelmarkedet. Det har

samlet set ikke varet muligt at opnå en aftale med et indhold, der modsvarer,

at regeringen og Folketinget i en toårig periode begrænser sine muligheder

for at tage initiativer, der kan dæmpe væksten i de offentlige

medicinudgifter.

Prisaftalen fra 1995 udløber den 1. april 1997. Hvis ikke andet sættes i

stedet, vil priserne stige kraftigt på en række lægemidler efter 1. april

1997. Det nødvendiggør efter regeringens vurdering et lovindgreb, som

midlertidigt i knap 1 år lægger et loft over priserne på lægemidler.

I denne midlertidige periode kan myndighederne gennemføre nogle ændringer,

der er afgørende for det offentliges muligheder for at påvirke

medicinudgifterne, og myndighederne kan som forudsat i finansloven gennemføre

nogle konkurrencefremmende strukturelle ændringer, som kan afløse

prisstoppet.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

- et midlertidigt prisstop for lægemidler,

- et loft - svarende til den gennemsnitlige pris i EU - over den pris,

tilskuddet til nye lægemidler beregnes efter,

- konkurrencefremmende elementer som analog substitution, omvendt

G-ordning og udvidet referenceprissystem,

- en udvidet adgang til at tage økonomiske hensyn i vurderingen af om et

lægemiddel skal have generelt tilskud,

- bedre lægemiddelinformation til de ordinerende læger.

Da forslaget bør træde i kraft ved udløbet af prisaftalen den 1. april

1997, beder jeg om Tingets forståelse for, at lovforslaget hastebehandles.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter