Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MASKERINGSFORBUD) NR B 51 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 51Betænkning over lovforslagFolketinget31. august 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af spørgsmålene er optrykt som bilag til

betænkningen sammen med ministerens besvarelser heraf.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer) lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det

stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (KRF):

Til § 1

1) Den foreslåede § 134 b affattes således:

»§ 134 b. Den, der i forening med andre personer færdes på

offentligt sted med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske,

bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre

identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for tildækning af ansigtet,

der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet

anerkendelsesværdigt formål.«

Bemærkninger

Til nr. 1

På baggrund af den kritik, der blev fremsat ved 1. behandling af

lovforslaget, er formuleringen ændret i overensstemmelse med det forslag til

formulering, som justitsministeren har givet som svar på to af udvalgets

spørgsmål.

Det forudsættes, at f.eks. karneval, fastelavn og roligans vil blive

Læs alt

betragtet som anerkendelsesværdige formål.

Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller

(KF) Bjørn Elmquist (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Knud Lind (FP) Kirsten Lee

(RV) Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling Christensen

(S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S)

Carsten Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd.

Bilag

Nogle af udvalget stillede spørgsmål til justitsministeren og dennes

besvarelser heraf

Spørgsmål:

1. Udvalget udbeder sig ministerens juridiske kommentarer til forslagets

lovtekst med henblik på en eventuel omredigering, således at formålet med

lovforslaget tilgodeses mest muligt.

2. Udvalget udbeder sig specielt udtalelse fra ministeren om, hvorvidt

sætningen »der er egnet til og efter omstændighederne bestemt til«

rent bevismæssigt svækker forslaget.

3. Hvilke ændringer i lovteksten ville ministeren foreslå til lovteksten,

som ville gøre det bedre egnet til vedtagelse?

Svar:

1. Efter den foreslåede affattelse af § 134 b gælder maskeringsforbudet

for personer, »der deltager i eller er på vej til en offentlig

forsamling under åben himmel, optog, opløb eller lignende offentlig

foreteelse«.

Den stedlige afgrænsning af anvendelsesområdet for maskeringsforbudet kan

med den anførte formulering give anledning til en vis tvivl.

Udtrykket »under åben himmel« indebærer, at det må anses for

meget usikkert, om forbudet f.eks. vil kunne finde anvendelse i forbindelse

med aktioner i butikscentre, offentlige kontorer, forlystelsessteder m.v.,

hvortil der i åbningstiden er almindelig adgang.

Også udtrykket »offentlig« kan give anledning til

fortolkningstvivl. Hvis der hermed menes »på offentligt sted«,

forekommer betingelsen »under åben himmel« både overflødig og

misvisende. Et offentligt sted behøver ikke nødvendigvis at være under åben

himmel, og omvendt er det langtfra alle steder, der befinder sig under åben

himmel, der kan betegnes som et offentligt sted.

Hvis udtrykket »offentlig« sigter til, at maskeringsforbudet kun

skal gælde i tilfælde, hvor der er adgang for enhver til at deltage i

forsamlingen, optoget m.v., vil formålet med maskeringsforbudet næppe kunne

opnås.

2. Situationsbeskrivelsen »deltager i eller er på vej til«

indebærer formentlig, at forbudet ikke vil kunne anvendes på maskerede

personer på vej bort fra en forsamling m.v.

3. Med hensyn til udtrykket »efter omstændighederne bestemt til«

kan der rejses spørgsmål om, hvilken selvstændig betydning dette krav har ved

siden af kravet om, at maskeringen skal være egnet til at hindre

identifikation. Formuleringen »efter omstændighederne bestemt til«

kunne muligvis forstås således, at det ikke er tilstrækkeligt, at maskeringen

ud fra en objektiv bedømmelse er egnet til at hindre identifikation, men at

der herudover kræves bevis for, at hindring af identifikation har været det

tilsigtede formål med maskeringen.

4. Den foreslåede bestemmelse i § 134 b, stk. 2, kriminaliserer visse

forhold, der kan betragtes som forsøgshandlinger i relation til § 134 b, stk.

1. Bestemmelsen indebærer, at de angivne handlinger skal bedømmes som

fuldbyrdede forhold med den virkning, at bestemmelsen i straffelovens § 22 om

strafophør på grund af frivillig tilbagetræden fra forsøg ikke vil kunne

komme i betragtning. Når bortses fra denne afskæring af frivillig

tilbagetræden, som i denne forbindelse næppe vil have nogen praktisk

betydning, forekommer bestemmelsen overflødig ved siden af straffelovens

almindelige bestemmelse i § 21 om forsøg.

5. Hvad endelig angår den foreslåede bestemmelse i § 134 b, stk. 3,

hvorefter politiet kan tillade undtagelse fra maskeringsforbudet, når der

ikke foreligger fare for den offentlige orden og sikkerhed, bemærkes, at

formuleringen af flere grunde forekommer uheldig.

For det første fører en naturlig læsning af bestemmelsen til, at

tilladelse skal indhentes fra politiet forud for maskeringen. I så fald ville

man påføre både borgere og politi et unødvendigt bureaukrati.

Bestemmelsen kunne imidlertid også forstås på den måde, at det i det

enkelte tilfælde vil være overladt til den pågældende polititjenestemand på

stedet at tage stilling til, om en konstateret maskering eller forsøg herpå

kan tillades.

Uanset hvilken forståelse der lægges til grund, synes bestemmelsen at

overlade det til politiets frie skøn at afgøre, om en maskering kan tillades

som lovlig eller ikke. Det bemærkes herved, at politiet efter bestemmelsen

kan tillade undtagelse, når der ikke foreligger fare for den

offentlige orden og sikkerhed. Politiet kan således også nægte at meddele

tilladelse, selv om der ikke foreligger nogen fare.

Det må af retstekniske grunde anses for uheldigt at lade lovligheden af

maskeringer m.v., der tjener et legitimt formål, bero på en sådan

tilladelsesordning.

Spørgsmål 4:

På baggrund af kritikken ved 1. behandling af formuleringen af det

foreslåede § 134 b, stk. 3, udbeder udvalget sig ministerens forslag til en

omformulering af bestemmelsen i relation til grundlovens bestemmelser om

demonstrationsfrihed.

Spørgsmål 5:

Hvorledes skal den foreslåede § 134 b efter ministerens opfattelse

udformes, hvis den skal være anvendelig i praksis?

Svar:

Efter Justitsministeriets opfattelse kunne en bestemmelse om et

maskeringsforbud f.eks. udformes på følgende måde:

»§ 134 b. Den, der i forening med andre personer færdes på

offentligt sted med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske,

bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre

identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for tildækning af ansigtet,

der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet

anerkendelsesværdigt formål.«

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter