Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 137 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEUTRALISERING AF DEN 20. ALMINDELIGE VURDERING OG DE SENESTE ÅRS STIGNINGER I EJENDOMSVURDERINGERNE

1996/1 BSF 137Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. april 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som

neutraliserer eller begrænser virkningen af den 20. almindelige

vurdering for boligejerne pr. 1. januar 1996 og senest

årsreguleringen pr. 1. januar 1997.

Bemærkninger til forslaget

Den 20. almindelige vurdering betød en stigning i grund- og

ejendomsvurderingerne. Med årsreguleringen pr. 1. januar 1997 ser det ud til,

at boligejerne endnu en gang vil opleve nye stigninger i grund- og

ejendomsvurderingerne. Vurderingerne er grundlaget for beregning af såvel

lejeværdi af egen bolig som ejendomsskatten. Stigningen i vurderingerne vil

indebære betydelige skattestigninger for boligejerne.

Nærværende forslag er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 46

fra folketingsåret 1995-96, jf. Folketingstidende, tillæg A sp. 2060, tillæg

B sp. 728 og forhandlingerne sp. 922, 1621 og 6367. Der er i forbindelse med

fremsættelsen af forslaget foretaget en ajourføring af dette.

Skattestigningerne for boligejerne er et klart løftebrud fra regeringens

side. Hvis ikke dette beslutningsforslag kan få regeringens støtte, er det en

kendsgerning, at alle løfterne om, at landets boligejere blev holdt

skadesløse i forbindelse med skattereformen, ikke holder.

De stigende ejendomspriser de seneste år skyldes et rentefald og en massiv

omlægning af realkreditlån fra højtforrentede kontantlån til nye, lavere

forrentede. Konsekvensen havde ellers været, at antallet af tvangsauktioner,

som alle politikere anså for uacceptabelt, og som havde store

samfundsskadelige virkninger både økonomisk og menneskeligt, ville have

fortsat med at stige, hvis ikke man havde omlagt sine lån.

Boliger sælges i dag i højere grad på grund af de ydelser, som skal

betales løbende, end på grund af offentlige vurderinger af fast ejendom.

I forbindelse med regeringens skattereform fik boligejerne ikke fuld

kompensation. Rentefradragsretten blev begrænset, men lejeværdi af egen bolig

blev ikke nedsat, så den svarede til den stramning, der var sket i

Læs alt

forbindelse med begrænsningen af rentefradragsretten. Hvis boligejerne nu

skal betale i form af højere ejendomsskatter og stigende lejeværdi, vil det

sige, at man fjerner den kompensation, man gav dem i forbindelse med

skattereformen. Det er et løftebrud fra regeringens side.

Den historiske begrundelse for lejeværdien var, at boligejere havde fuldt

fradrag for renter og for vedligeholdelsesudgifter på deres ejendom. Disse

fordele er for længst afskaffet. Fradragsretten for udgifter til

vedligeholdelse er i dag på maksimalt 3.000 kroner, og selv med hjemmeservice

eller tilsvarende foranstaltninger kan man ikke vedligeholde et parcelhus for

det beløb. Rentefradragsretten er blevet beskåret i to omgange og i

forbindelse med den sidste skattereform med den kompensation, at boligejerne

ved at omlægge deres lån kunne nedsætte deres boligudgifter. Det er det, man

snart kan se enden på. Det vil sige, at regeringen tager sig betalt to gange.

Hertil kommer, at de offentlige vurderinger, som er grundlaget for

beregningen af både lejeværdien og ejendomsskatten, ofte er urealistiske. Der

henvises i den forbindelse til, at Fremskridtspartiet den 2. november 1995

fremsatte forslag til folketingsbeslutning om et nyt vurderingssystem (B 35).

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om bl.a. en

forbedret fastsættelse af ejendomsværdien ved at fjerne det politiske

lægelement i vurderingsorganisationen til fordel for en mere professionel,

sagkyndig og uafhængig vurdering. Formålet hermed er at sikre, at vurderingen

af den faste ejendom foretages på baggrund af værdien i handel og vandel, jf.

vurderingslovens § 6.

De offentlige vurderinger er i realiteten ikke andet end et

skattegrundlag, hvilket man burde vedstå. Det af Fremskridtspartiet den 2.

november 1995 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om et nyt

vurderingssystem (B 35) indebar således bl.a., at den årlige

ejendomsvurdering skulle afskaffes til fordel for en basisvurdering på

baggrund af en fysisk besigtigelse, og at regeringen hvert år skulle

fremsætte lovforslag i Folketinget om op- eller nedskrivning af

basisvurderingen. Denne fremgangsmåde ville tydeliggøre, at der er tale om en

skat, som pålægges ejendomme, og at det er politikerne i Folketinget, der er

bestemmende for beskatningsniveauet, akkurat som det er tilfældet med andre

skatter og afgifter.

Det lovforslag, som beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte,

skal, hvis der skal ske en fuldstændig neutralisering, sikre, at lejeværdien

og ejendomsskatter beregnes på baggrund af de hidtidige vurderinger i stedet

for den 20. almindelige vurdering og seneste vurderinger.

Som en væsentlig mindre omfattende ændring, som dog kan begrænse

virkningen af den 20. almindelige vurdering og de seneste vurderinger, kan

peges på ligningslovens § 15 E, stk. 3. Det fremgår af denne bestemmelse, at

hvis lejeværdien er steget med mere end 3.500 kr. i forhold til det

forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb, dog

således at nedsættelsen højst kan ske til et beløb svarende til lejeværdien

for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. En lovændring kunne sænke

20 pct.-satsen, hvorved eventuelle store stigninger i ejendomsværdien med

hensyn til lejeværdien vil være flere år om at slå helt igennem.

Som et andet eksempel kan peges på ligningslovens § 15 E, stk. 1. Det

fremgår af denne bestemmelse, at lejeværdien beregnes som 2,0 pct. af den del

af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 1,2 mio. kr.,

og 6 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og

udgør for 1997 1.544.400 kr. Filosofien på hele parcelhusområdet har

historisk set været den, at almindelige parcelhuse, uanset at de lå i et dyrt

distrikt, skulle behandles med den lave lejeværditakst, dvs. 2 pct.

Grundbeløbet blev ikke i forbindelse med skattereformen hævet med de

stigninger, der var ved den forrige vurdering, og det varer ikke ret mange

år, før de fleste almindelige parcelhusejere med huse beliggende i de store

byer og i de gode boligdistrikter vil være i en situation, hvor der skal

betales lejeværdi efter 6 pct.-taksten. En lovændring kunne enten forhøje

grundbeløbet, fjerne regulering af grundbeløbet for nogle år eller nedsætte 6

pct.-satsen.

Det er endvidere et spørgsmål, hvordan pensionisterne skal kunne klare

stigninger i ejendomsskatter og lejeværdi af den størrelse, der her er tale

om, for selv om pensionisterne har en lavere lejeværdiprocent, vil stigningen

procentuelt være den samme. Det kunne derfor overvejes at lempe

ligningslovens regler vedrørende lejeværdien for pensionister m.v.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne principielt helst

så en snarlig afvikling af lejeværdibeskatningen over en toårig periode.

Der henvises til, at overgangen til årlige vurderinger blev gennemført ved

lov nr. 378 af 18. maj 1994. Der henvises vedrørende Folketingets behandling

til forslag til lov om ændring af vurderingsloven og af forskellige skatte-

og afgiftslove. (Ny vurderingsorganisation og årlige vurderinger) (L 139),

folketingsåret 1993-94. Loven indførte årlige vurderinger fra 1. januar 1996

med en særlig overgangsordning for perioden 1996 til 1998. Overgangsordningen

indebærer, at der foretages en almindelig vurdering af landets faste

ejendomme den 1. januar 1996. For 1997 vil der blive foretaget en

årsregulering, og fra 1998 indføres der almindelige årlige vurderinger.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Jacobsen (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om neutralisering af den 20.

almindelige vurdering og de seneste års stigninger i

ejendomsvurderingerne.

(Beslutningsforslag nr. B 137).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter