1996 BSF 137 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEUTRALISERING AF DEN 20. ALMINDELIGE VURDERING OG DE SENESTE ÅRS STIGNINGER I EJENDOMSVURDERINGERNE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som
neutraliserer eller begrænser virkningen af den 20. almindelige
vurdering for boligejerne pr. 1. januar 1996 og senest
årsreguleringen pr. 1. januar 1997.
Bemærkninger til forslaget
Den 20. almindelige vurdering betød en stigning i grund- og
ejendomsvurderingerne. Med årsreguleringen pr. 1. januar 1997 ser det ud til,
at boligejerne endnu en gang vil opleve nye stigninger i grund- og
ejendomsvurderingerne. Vurderingerne er grundlaget for beregning af såvel
lejeværdi af egen bolig som ejendomsskatten. Stigningen i vurderingerne vil
indebære betydelige skattestigninger for boligejerne.
Nærværende forslag er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 46
fra folketingsåret 1995-96, jf. Folketingstidende, tillæg A sp. 2060, tillæg
B sp. 728 og forhandlingerne sp. 922, 1621 og 6367. Der er i forbindelse med
fremsættelsen af forslaget foretaget en ajourføring af dette.
Skattestigningerne for boligejerne er et klart løftebrud fra regeringens
side. Hvis ikke dette beslutningsforslag kan få regeringens støtte, er det en
kendsgerning, at alle løfterne om, at landets boligejere blev holdt
skadesløse i forbindelse med skattereformen, ikke holder.
De stigende ejendomspriser de seneste år skyldes et rentefald og en massiv
omlægning af realkreditlån fra højtforrentede kontantlån til nye, lavere
forrentede. Konsekvensen havde ellers været, at antallet af tvangsauktioner,
som alle politikere anså for uacceptabelt, og som havde store
samfundsskadelige virkninger både økonomisk og menneskeligt, ville have
fortsat med at stige, hvis ikke man havde omlagt sine lån.
Boliger sælges i dag i højere grad på grund af de ydelser, som skal
betales løbende, end på grund af offentlige vurderinger af fast ejendom.
I forbindelse med regeringens skattereform fik boligejerne ikke fuld
kompensation. Rentefradragsretten blev begrænset, men lejeværdi af egen bolig
blev ikke nedsat, så den svarede til den stramning, der var sket i
Læs alt
forbindelse med begrænsningen af rentefradragsretten. Hvis boligejerne nu
skal betale i form af højere ejendomsskatter og stigende lejeværdi, vil det
sige, at man fjerner den kompensation, man gav dem i forbindelse med
skattereformen. Det er et løftebrud fra regeringens side.
Den historiske begrundelse for lejeværdien var, at boligejere havde fuldt
fradrag for renter og for vedligeholdelsesudgifter på deres ejendom. Disse
fordele er for længst afskaffet. Fradragsretten for udgifter til
vedligeholdelse er i dag på maksimalt 3.000 kroner, og selv med hjemmeservice
eller tilsvarende foranstaltninger kan man ikke vedligeholde et parcelhus for
det beløb. Rentefradragsretten er blevet beskåret i to omgange og i
forbindelse med den sidste skattereform med den kompensation, at boligejerne
ved at omlægge deres lån kunne nedsætte deres boligudgifter. Det er det, man
snart kan se enden på. Det vil sige, at regeringen tager sig betalt to gange.
Hertil kommer, at de offentlige vurderinger, som er grundlaget for
beregningen af både lejeværdien og ejendomsskatten, ofte er urealistiske. Der
henvises i den forbindelse til, at Fremskridtspartiet den 2. november 1995
fremsatte forslag til folketingsbeslutning om et nyt vurderingssystem (B 35).
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om bl.a. en
forbedret fastsættelse af ejendomsværdien ved at fjerne det politiske
lægelement i vurderingsorganisationen til fordel for en mere professionel,
sagkyndig og uafhængig vurdering. Formålet hermed er at sikre, at vurderingen
af den faste ejendom foretages på baggrund af værdien i handel og vandel, jf.
vurderingslovens § 6.
De offentlige vurderinger er i realiteten ikke andet end et
skattegrundlag, hvilket man burde vedstå. Det af Fremskridtspartiet den 2.
november 1995 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om et nyt
vurderingssystem (B 35) indebar således bl.a., at den årlige
ejendomsvurdering skulle afskaffes til fordel for en basisvurdering på
baggrund af en fysisk besigtigelse, og at regeringen hvert år skulle
fremsætte lovforslag i Folketinget om op- eller nedskrivning af
basisvurderingen. Denne fremgangsmåde ville tydeliggøre, at der er tale om en
skat, som pålægges ejendomme, og at det er politikerne i Folketinget, der er
bestemmende for beskatningsniveauet, akkurat som det er tilfældet med andre
skatter og afgifter.
Det lovforslag, som beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte,
skal, hvis der skal ske en fuldstændig neutralisering, sikre, at lejeværdien
og ejendomsskatter beregnes på baggrund af de hidtidige vurderinger i stedet
for den 20. almindelige vurdering og seneste vurderinger.
Som en væsentlig mindre omfattende ændring, som dog kan begrænse
virkningen af den 20. almindelige vurdering og de seneste vurderinger, kan
peges på ligningslovens § 15 E, stk. 3. Det fremgår af denne bestemmelse, at
hvis lejeværdien er steget med mere end 3.500 kr. i forhold til det
forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb, dog
således at nedsættelsen højst kan ske til et beløb svarende til lejeværdien
for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. En lovændring kunne sænke
20 pct.-satsen, hvorved eventuelle store stigninger i ejendomsværdien med
hensyn til lejeværdien vil være flere år om at slå helt igennem.
Som et andet eksempel kan peges på ligningslovens § 15 E, stk. 1. Det
fremgår af denne bestemmelse, at lejeværdien beregnes som 2,0 pct. af den del
af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 1,2 mio. kr.,
og 6 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og
udgør for 1997 1.544.400 kr. Filosofien på hele parcelhusområdet har
historisk set været den, at almindelige parcelhuse, uanset at de lå i et dyrt
distrikt, skulle behandles med den lave lejeværditakst, dvs. 2 pct.
Grundbeløbet blev ikke i forbindelse med skattereformen hævet med de
stigninger, der var ved den forrige vurdering, og det varer ikke ret mange
år, før de fleste almindelige parcelhusejere med huse beliggende i de store
byer og i de gode boligdistrikter vil være i en situation, hvor der skal
betales lejeværdi efter 6 pct.-taksten. En lovændring kunne enten forhøje
grundbeløbet, fjerne regulering af grundbeløbet for nogle år eller nedsætte 6
pct.-satsen.
Det er endvidere et spørgsmål, hvordan pensionisterne skal kunne klare
stigninger i ejendomsskatter og lejeværdi af den størrelse, der her er tale
om, for selv om pensionisterne har en lavere lejeværdiprocent, vil stigningen
procentuelt være den samme. Det kunne derfor overvejes at lempe
ligningslovens regler vedrørende lejeværdien for pensionister m.v.
Der skal dog ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne principielt helst
så en snarlig afvikling af lejeværdibeskatningen over en toårig periode.
Der henvises til, at overgangen til årlige vurderinger blev gennemført ved
lov nr. 378 af 18. maj 1994. Der henvises vedrørende Folketingets behandling
til forslag til lov om ændring af vurderingsloven og af forskellige skatte-
og afgiftslove. (Ny vurderingsorganisation og årlige vurderinger) (L 139),
folketingsåret 1993-94. Loven indførte årlige vurderinger fra 1. januar 1996
med en særlig overgangsordning for perioden 1996 til 1998. Overgangsordningen
indebærer, at der foretages en almindelig vurdering af landets faste
ejendomme den 1. januar 1996. For 1997 vil der blive foretaget en
årsregulering, og fra 1998 indføres der almindelige årlige vurderinger.
Skriftlig fremsættelse
Kirsten Jacobsen (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om neutralisering af den 20.
almindelige vurdering og de seneste års stigninger i
ejendomsvurderingerne.
(Beslutningsforslag nr. B 137).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BSF 46 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEUTRALISERING AF DEN 20. ALMINDELIGE VURDERING Retsinformation · 9. september 1996
- 1997 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN(AFTRAPNING AF LEJEVÆRDIEN OVER 2 ÅR) Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1996 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (AFTRAPNING AF LEJEVÆRDIEN OVER 5 ÅR) Retsinformation · 28. november 1996
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven Retsinformation · 7. oktober 1999
- 1989 BSF 32 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDSATS FOR BOLIGEJERE I ØKONOMISKE VANSKELIGHEDER Retsinformation · 17. november 1989
- 1996 BTL 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (AFTRAPNING AF LEJEVÆRDIEN OVER 5 ÅR) NR L 7 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. november 1996