Spring til indhold

Retsinformation

1995 BSF 46 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEUTRALISERING AF DEN 20. ALMINDELIGE VURDERING

1995/1 BSF 46Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. september 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som

neutraliserer virkningen af den 20. almindelige vurdering for

boligejerne pr. 1. januar 1996.

Bemærkninger til forslaget

Den seneste tids udmeldinger viser, at der i forbindelse med den 20.

almindelige vurdering vil ske betydelige stigninger i grund- og

ejendomsvurderingerne fra næste år. Vurderingerne er grundlaget for

beregningen af både lejeværdien og ejendomsskatten. Stigningen i

vurderingerne vil indebære betydelige skattestigninger for boligejerne. Den

20. almindelige vurdering vil dog først få virkning for ejendomsskatten i

1997, idet ejendomsskatten beregnes af grundværdien for året før.

Skattestigningerne for boligejerne er et klart løftebrud fra regeringens

side. Hvis ikke dette beslutningsforslag kan få regeringens støtte, er det en

kendsgerning, at alle løfterne om, at landets boligejere blev holdt

skadesløse i forbindelse med skattereformen, ikke holder.

De stigende ejendomspriser det sidste år skyldes et rentefald og en massiv

omlægning af kreditforeningslån fra højtforrentede kontantlån til nye, lavere

forrentede. Konsekvensen havde ellers været, at det antal tvangsauktioner,

som alle politikere anså for uacceptabelt, og som havde store

samfundsskadelige virkninger både økonomisk og menneskeligt, ville have

fortsat, hvis ikke man havde omlagt sine lån.

Boliger sælges i dag i højere grad på grund af de ydelser, som skal

betales løbende, end på grund af offentlige vurderinger af fast ejendom.

I forbindelse med regeringens skattereform fik boligejerne ikke fuld

kompensation. Rentefradragsretten blev begrænset, men lejeværdi af egen bolig

blev ikke nedsat, så den svarede til den stramning, der var sket i

forbindelse med begrænsningen af rentefradragsretten. Hvis boligejerne nu

skal betale i form af højere ejendomsskatter og stigende lejeværdi, vil det

sige, at man fjerner den kompensation, man gav dem i forbindelse med

skattereformen. Det er et løftebrud fra regeringens side.

Læs alt

Den historiske begrundelse for lejeværdien var, at boligejere havde fuldt

fradrag for renter og for vedligeholdelsesudgifter på deres ejendom. Disse

fordele er for længst afskaffet. Udgifterne til vedligeholdelse, som blev

indført i 1968, er ikke reguleret siden, og er i dag stadig væk på maksimalt

2000 kroner, og selv med hjemmeservice eller tilsvarende foranstaltninger kan

man ikke vedligeholde et parcelhus for det beløb. Rentefradragsretten er

blevet beskåret i to omgange og i forbindelse med den sidste skattereform med

den kompensation, at boligejerne ved at omlægge deres lån kunne nedsætte

deres boligudgifter. Det er det, man snart kan se enden på. Det vil sige, at

regeringen tager sig betalt to gange.

Hertil kommer, at de offentlige vurderinger, som er grundlaget for

beregningen af både lejeværdien og ejendomsskatten, ofte er urealistiske. Der

henvises i den forbindelse til, at Fremskridtspartiet den 2. november 1995

har fremsat forslag til folketingsbeslutning om et nyt vurderingssystem (B

35). Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om

bl.a. en forbedret fastsættelse af ejendomsværdien ved at fjerne det

politiske lægelement i vurderingsorganisationen til fordel for en mere

professionel, sagkyndig og uafhængig vurdering. Formålet hermed er at sikre,

at vurderingen af den faste ejendom foretages på baggrund af værdien i handel

og vandel, jf. vurderingslovens § 6.

De offentlige vurderinger er i realiteten ikke andet end et

skattegrundlag, hvilket man burde vedstå. Det af Fremskridtspartiet den 2.

november 1995 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om et nyt

vurderingssystem (B 35) indebærer således bl.a., at den årlige

ejendomsvurdering afskaffes til fordel for en basisvurdering på baggrund af

en fysisk besigtigelse, og at regeringen hvert år fremsætter lovforslag i

Folketinget om op- eller nedskrivning af basisvurderingen. Denne

fremgangsmåde vil tydeliggøre, at der er tale om en skat, som pålægges

ejendomme, og at det er politikerne i Folketinget, der er bestemmende for

beskatningsniveauet, akkurat som det er tilfældet med andre skatter og

afgifter.

Det lovforslag, som beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte,

skal, hvis der skal ske en fuldstændig neutralisering, sikre, at lejeværdien

og ejendomsskatter beregnes på baggrund af de hidtidige vurderinger i stedet

for den nye 20. almindelige vurdering.

Som en væsentlig mindre omfattende ændring, men som dog kan begrænse

virkningen af den 20. almindelige vurdering, kan peges på ligningslovens § 15

E, stk. 3. Det fremgår af denne bestemmelse, at hvis lejeværdien er steget

med mere end 3.500 kr. i forhold til det forudgående indkomstår, nedsættes

lejeværdien med det overskydende beløb, dog således at nedsættelsen højst kan

ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår

forhøjet med 20 pct. En lovændring kunne sænke 20 pct.-satsen, hvorved

eventuelle store stigninger i ejendomsværdien med hensyn til lejeværdien vil

være flere år om at slå helt igennem.

Som et andet eksempel kan peges på ligningslovens § 15 E, stk. 1. Det

fremgår af denne bestemmelse, at lejeværdien beregnes som 2,0 pct. af den del

af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 1,2 mio. kr.,

og 6 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og

udgør for 1995 1.494.000 kr. Filosofien på hele parcelhusområdet har

historisk set været den, at almindelige parcelhuse, uanset at de lå i et dyrt

distrikt, skulle behandles med den lave lejeværditakst, dvs. 2 pct.

Grundbeløbet blev ikke i forbindelse med skattereformen hævet med de

stigninger, der var ved den forrige vurdering, og det varer ikke ret mange

år, før de fleste almindelige parcelhusejere med huse beliggende i de store

byer og i de gode boligdistrikter vil være i en situation, hvor der skal

betales lejeværdi efter 6 pct.-taksten. En lovændring kunne enten forhøje

grundbeløbet, fjerne regulering af grundbeløbet for nogle år eller nedsætte 6

pct.-satsen.

Det er endvidere et spørgsmål, hvordan pensionisterne skal kunne klare

stigninger i ejendomsskatter og lejeværdi af den størrelse, der her er tale

om, for selv om pensionisterne har en lavere lejeværdiprocent, vil stigningen

procentuelt være den samme. Det kunne derfor overvejes at lempe

ligningslovens regler vedrørende lejeværdien for pensionister m.v.

Der henvises til, at overgangen til årlige vurderinger blev gennemført ved

lov nr. 378 af 18. maj 1994. Der henvises vedrørende Folketingets behandling

til forslag til lov om ændring af vurderingsloven og af forskellige skatte-

og afgiftslove. (Ny vurderingsorganisation og årlige vurderinger) (L 139),

folketingsåret 1993-94. Loven indfører årlige vurderinger fra 1. januar 1996

med en særlig overgangsordning for perioden 1996 til 1998. Overgangsordningen

indebærer, at der foretages en almindelig vurdering af landets faste

ejendomme den 1. januar 1996; for 1997 vil der blive foretaget en

årsregulering, og fra 1998 indføres der almindelige årlige vurderinger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter