1995 BSF 46 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEUTRALISERING AF DEN 20. ALMINDELIGE VURDERING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som
neutraliserer virkningen af den 20. almindelige vurdering for
boligejerne pr. 1. januar 1996.
Bemærkninger til forslaget
Den seneste tids udmeldinger viser, at der i forbindelse med den 20.
almindelige vurdering vil ske betydelige stigninger i grund- og
ejendomsvurderingerne fra næste år. Vurderingerne er grundlaget for
beregningen af både lejeværdien og ejendomsskatten. Stigningen i
vurderingerne vil indebære betydelige skattestigninger for boligejerne. Den
20. almindelige vurdering vil dog først få virkning for ejendomsskatten i
1997, idet ejendomsskatten beregnes af grundværdien for året før.
Skattestigningerne for boligejerne er et klart løftebrud fra regeringens
side. Hvis ikke dette beslutningsforslag kan få regeringens støtte, er det en
kendsgerning, at alle løfterne om, at landets boligejere blev holdt
skadesløse i forbindelse med skattereformen, ikke holder.
De stigende ejendomspriser det sidste år skyldes et rentefald og en massiv
omlægning af kreditforeningslån fra højtforrentede kontantlån til nye, lavere
forrentede. Konsekvensen havde ellers været, at det antal tvangsauktioner,
som alle politikere anså for uacceptabelt, og som havde store
samfundsskadelige virkninger både økonomisk og menneskeligt, ville have
fortsat, hvis ikke man havde omlagt sine lån.
Boliger sælges i dag i højere grad på grund af de ydelser, som skal
betales løbende, end på grund af offentlige vurderinger af fast ejendom.
I forbindelse med regeringens skattereform fik boligejerne ikke fuld
kompensation. Rentefradragsretten blev begrænset, men lejeværdi af egen bolig
blev ikke nedsat, så den svarede til den stramning, der var sket i
forbindelse med begrænsningen af rentefradragsretten. Hvis boligejerne nu
skal betale i form af højere ejendomsskatter og stigende lejeværdi, vil det
sige, at man fjerner den kompensation, man gav dem i forbindelse med
skattereformen. Det er et løftebrud fra regeringens side.
Læs alt
Den historiske begrundelse for lejeværdien var, at boligejere havde fuldt
fradrag for renter og for vedligeholdelsesudgifter på deres ejendom. Disse
fordele er for længst afskaffet. Udgifterne til vedligeholdelse, som blev
indført i 1968, er ikke reguleret siden, og er i dag stadig væk på maksimalt
2000 kroner, og selv med hjemmeservice eller tilsvarende foranstaltninger kan
man ikke vedligeholde et parcelhus for det beløb. Rentefradragsretten er
blevet beskåret i to omgange og i forbindelse med den sidste skattereform med
den kompensation, at boligejerne ved at omlægge deres lån kunne nedsætte
deres boligudgifter. Det er det, man snart kan se enden på. Det vil sige, at
regeringen tager sig betalt to gange.
Hertil kommer, at de offentlige vurderinger, som er grundlaget for
beregningen af både lejeværdien og ejendomsskatten, ofte er urealistiske. Der
henvises i den forbindelse til, at Fremskridtspartiet den 2. november 1995
har fremsat forslag til folketingsbeslutning om et nyt vurderingssystem (B
35). Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om
bl.a. en forbedret fastsættelse af ejendomsværdien ved at fjerne det
politiske lægelement i vurderingsorganisationen til fordel for en mere
professionel, sagkyndig og uafhængig vurdering. Formålet hermed er at sikre,
at vurderingen af den faste ejendom foretages på baggrund af værdien i handel
og vandel, jf. vurderingslovens § 6.
De offentlige vurderinger er i realiteten ikke andet end et
skattegrundlag, hvilket man burde vedstå. Det af Fremskridtspartiet den 2.
november 1995 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om et nyt
vurderingssystem (B 35) indebærer således bl.a., at den årlige
ejendomsvurdering afskaffes til fordel for en basisvurdering på baggrund af
en fysisk besigtigelse, og at regeringen hvert år fremsætter lovforslag i
Folketinget om op- eller nedskrivning af basisvurderingen. Denne
fremgangsmåde vil tydeliggøre, at der er tale om en skat, som pålægges
ejendomme, og at det er politikerne i Folketinget, der er bestemmende for
beskatningsniveauet, akkurat som det er tilfældet med andre skatter og
afgifter.
Det lovforslag, som beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte,
skal, hvis der skal ske en fuldstændig neutralisering, sikre, at lejeværdien
og ejendomsskatter beregnes på baggrund af de hidtidige vurderinger i stedet
for den nye 20. almindelige vurdering.
Som en væsentlig mindre omfattende ændring, men som dog kan begrænse
virkningen af den 20. almindelige vurdering, kan peges på ligningslovens § 15
E, stk. 3. Det fremgår af denne bestemmelse, at hvis lejeværdien er steget
med mere end 3.500 kr. i forhold til det forudgående indkomstår, nedsættes
lejeværdien med det overskydende beløb, dog således at nedsættelsen højst kan
ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår
forhøjet med 20 pct. En lovændring kunne sænke 20 pct.-satsen, hvorved
eventuelle store stigninger i ejendomsværdien med hensyn til lejeværdien vil
være flere år om at slå helt igennem.
Som et andet eksempel kan peges på ligningslovens § 15 E, stk. 1. Det
fremgår af denne bestemmelse, at lejeværdien beregnes som 2,0 pct. af den del
af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 1,2 mio. kr.,
og 6 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og
udgør for 1995 1.494.000 kr. Filosofien på hele parcelhusområdet har
historisk set været den, at almindelige parcelhuse, uanset at de lå i et dyrt
distrikt, skulle behandles med den lave lejeværditakst, dvs. 2 pct.
Grundbeløbet blev ikke i forbindelse med skattereformen hævet med de
stigninger, der var ved den forrige vurdering, og det varer ikke ret mange
år, før de fleste almindelige parcelhusejere med huse beliggende i de store
byer og i de gode boligdistrikter vil være i en situation, hvor der skal
betales lejeværdi efter 6 pct.-taksten. En lovændring kunne enten forhøje
grundbeløbet, fjerne regulering af grundbeløbet for nogle år eller nedsætte 6
pct.-satsen.
Det er endvidere et spørgsmål, hvordan pensionisterne skal kunne klare
stigninger i ejendomsskatter og lejeværdi af den størrelse, der her er tale
om, for selv om pensionisterne har en lavere lejeværdiprocent, vil stigningen
procentuelt være den samme. Det kunne derfor overvejes at lempe
ligningslovens regler vedrørende lejeværdien for pensionister m.v.
Der henvises til, at overgangen til årlige vurderinger blev gennemført ved
lov nr. 378 af 18. maj 1994. Der henvises vedrørende Folketingets behandling
til forslag til lov om ændring af vurderingsloven og af forskellige skatte-
og afgiftslove. (Ny vurderingsorganisation og årlige vurderinger) (L 139),
folketingsåret 1993-94. Loven indfører årlige vurderinger fra 1. januar 1996
med en særlig overgangsordning for perioden 1996 til 1998. Overgangsordningen
indebærer, at der foretages en almindelig vurdering af landets faste
ejendomme den 1. januar 1996; for 1997 vil der blive foretaget en
årsregulering, og fra 1998 indføres der almindelige årlige vurderinger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BSF 137 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEUTRALISERING AF DEN 20. ALMINDELIGE VURDERING OG DE SENESTE ÅRS STIGNINGER I EJENDOMSVURDERINGERNE Retsinformation · 30. april 1997
- 1997 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN(AFTRAPNING AF LEJEVÆRDIEN OVER 2 ÅR) Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1996 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (AFTRAPNING AF LEJEVÆRDIEN OVER 5 ÅR) Retsinformation · 28. november 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016) Retsinformation · 17. december 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme) Retsinformation · 15. december 2016
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af opkrævning af grundskyld Retsinformation · 12. april 2013