Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 113 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BORGERNES RETTIGHEDER

1996/1 BSF 113Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. april 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativer, der præciserer

og sikrer borgernes rettigheder på en række områder. Initiativerne skal dels

sikre borgernes ret til at modtage en ordentlig service fra det offentlige og

dels formulere en række konkrete rettigheder for borgerne.

Følgende forhold skal sikres:

A. Brugervenlig offentlig sektor

Der sikres en brugervenlig service i den offentlige sektor med en række

krav til sagsbehandlingen:

1. Krav om relevant og forståelig information til borgerne om

serviceydelserne.

2. Borgeren skal have ret til medindflydelse på egen sagsbehandling.

3. Krav om skriftlige afgørelser.

4. Krav til sagsbehandlingstiden i den offentlige forvaltning.

5. Krav til åbningstiderne i offentlige kontorer.

6. Krav om større valgfrihed inden for den offentlige sektor.

B. Sikring af borgernes rettigheder på en række enkeltområder:

1. Børnepasningsgaranti - ret til plads i pædagogisk dagtilbud.

2. Unges ret til uddannelse og praktikplads.

3. Ældres ret til hjemmehjælp samt ældre- eller plejebolig, hvis de har

behov herfor.

4. Ret til ordentlig behandling i sundhedssystemet og på sygehusene. Plan

for begrænsning af ventelisterne.

5. Rettigheder for psykisk og fysisk handicappede.

6. Ret til relevante tilbud for narkomaner og andre misbrugere.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Debatten om borgernes rettigheder er et vigtigt led i den aktuelle debat

om velfærdssamfundets fremtid. SF mener, at forudsætningen for reel velfærd

er, at borgerne sikres grundlæggende demokratiske og sociale rettigheder.

Ikke mindst de udsatte grupper har behov for større sikkerhed vedrørende

Læs alt

deres rettigheder i samfundet. Derfor har man brug for en bredere debat om,

hvad man som borger i dette land skal have ret til, og hvilken service man

ønsker at yde borgerne inden for hvilke rammer. Debatten om borgernes

rettigheder er ikke mindst vigtig i et decentraliseret velfærdssystem som det

danske. Decentralisering har mange fordele, men den skal sammenkædes med, at

den enkelte har en række fastlagte rettigheder. Denne debat om borgernes

rettigheder ønsker SF at sætte skub i med dette forslag.

SF ser det som det offentliges opgave at løse en række kollektive opgaver

i samfundet. SF ønsker ikke at opstille en række firkantede løsninger eller

detaljerede lovgivninger, men at præcisere borgernes rettigheder med respekt

for borgernes forskelligheder og individuelle valg. SF ønsker et

velfærdssamfund med valgfrihed og indflydelse for den enkelte. SF ønsker

ændringer i den offentlige sektor, så brugere og ansatte får større

indflydelse og offentlige institutioner får større selvforvaltning. SF ønsker

en udbygning af borgernes valgfrihed inden for den offentlige sektor.

Ord som effektivisering, omstrukturering og fornyelse har præget debatten

om den offentlige sektor i de senere år. De nedskæringer og omlægninger, det

har ført med sig, er alt for ofte foretaget uden forsvarlig hensyntagen til

borgernes krav på en rimelig service. Der er derfor brug for at sikre, at

hensynet til borgeren står centralt i den offentlige planlægning.

Sikringen af borgernes rettigheder skal ske inden for rammer, som sikrer

økonomisk ansvarlighed. En del af de konkrete forslag til borgerrettigheder

er udgiftskrævende, hvilket fordrer, at områderne prioriteres i

finanslovsforhandlingerne og i forhandlingerne med kommunerne om den

kommunale økonomi. SF forestiller sig ikke, at alle elementer i forslaget

skal gennemføres her og nu, men det er så meget desto vigtigere at få

fastlagt en plan for deres gennemførelse. Under alle omstændigheder vil der

være behov for prioriteringer i de offentlige udgifter, og forslagene skal

ses som et led i en sådan prioritering.

Forslagets del A tager udgangspunkt i den enkelte borgers forhold til og

samarbejde med offentlige myndigheder, idet borgernes rettigheder i forhold

til det offentlige system ikke mindst handler om den måde, de offentlige

ydelser gives på, og den måde, de offentlige institutioner møder borgerne på.

Offentlige institutioner og deres ansatte skal møde borgerne med respekt og

være åbne over for borgernes individuelle forudsætninger, ønsker og behov.

Borgerne skal behandles som ligeværdige samarbejdspartnere med ret til

ordentlig behandling og medindflydelse på egen sagsbehandling. Udviklingen af

velfærden har betydet, at borgerne stiller større krav om

udfoldelsesmuligheder og større indflydelse i forhold til offentlige

servicetilbud som børnehaver, skoler, sygehuse og plejehjem. Borgerne skal

derfor sikres større valgmuligheder inden for det offentlige system.

I forlængelse heraf foreslås det i dette forslags del B at sikre borgerne

rettigheder i forhold til en række konkrete områder: Ret til at få plads til

sit barn i et pædagogisk dagpasningstilbud af høj kvalitet, ret til

uddannelse, ret til ordentlig pleje og boligforhold for ældre, ret til

ordentlig behandling i sundhedssystemet, ret for fysisk og psykisk

handicappede til ordentlige behandlings-, pleje- og udviklingsmuligheder samt

ret til behandlingstilbud for misbrugere. Borgernes rettigheder på disse

områder skal ses i sammenhæng med såvel kvalitetssikring som valgfrihed inden

for det offentlige område. Retten til at få plads i et pædagogisk dagtilbud

er andet og mere end retten til at få sit barn passet et eller andet sted

inden for kommunens grænser, ligesom unges ret til uddannelse og praktikplads

skal udfolde sig inden for et rimeligt udbud af muligheder.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad A

Initiativerne i forslagets del A skal sikre, at den offentlige sektor

fungerer ordentligt i forhold til borgernes behov ved at stille en række

redskaber til rådighed for en kritisk brugeroffentlighed. Der skal fastlægges

en række krav til stat, amter, kommuner og institutioner om - i dialog med

brugerne - at fastlægge servicemæssige kvalitetskriterier, herunder krav om

medarbejder- og brugerindflydelse. Borgerne får hermed mulighed for at kigge

de offentlige instanser i kortene. Borgerne skal sikres klar og forståelig

besked om deres rettigheder, muligheder og pligter og have bedre muligheder

for medindflydelse på behandlingen af deres sag.

Ad 1. Krav om relevant og forståelig information til borgerne om

serviceydelserne

I de seneste år har åbenhed og synlighed vedrørende de offentlige ydelser

fået stadig større opmærksomhed. Borgerne forventer i stigende grad at kunne

få informationer om de ydelser, deres hjemkommune kan tilbyde, for eksempel

på børnepasningsområdet, hvor kommunernes oplysning om indhold, ventelister

og priser kan have betydning, når man skal flytte fra en kommune til en

anden.

Borgerne skal have mulighed for at kunne gennemskue og sammenligne de

lokale serviceydelser og kvalitetsvurdere dem. Offentlige institutioner skal

forpligtes til at oplyse borgerne om såvel det generelle serviceniveau som

indholdet af de enkelte serviceydelser, en borger måtte rette henvendelse om.

Beskrivelsen af serviceydelserne skal informere borgeren om, hvad ydelsen

indeholder, hvad formålet med ydelsen er, og hvilke betingelser der er for

ydelsen, herunder borgerens oplysningspligt og eventuel betaling af ydelsen.

Borgerne skal herudover informeres om deres rettigheder, muligheder og

pligter i forbindelse med henvendelse om hjælp, den forventede

sagsbehandlingstid, en eventuel ventetid på ydelsen samt klage- eller

ankemuligheder. Borgeren skal have oplysninger om eventuelle interne

retningslinjer, som offentlige myndigheder kan have fastsat, og som har

betydning for behandlingen af den enkelte sag. På denne måde får borgerne

mulighed for at vurdere indholdet og kvaliteten af ydelserne. Hertil kommer,

at alle borgernes henvendelser til det offentlige skal besvares i et klart og

forståeligt sprog.

Et konkret eksempel på en større åbenhed og bedre information i en

lokalforvaltning kunne være at opstille computere med informationer om

kommunens serviceydelser, ventetidsmålsætning og aktuelle ventetider på

serviceydelser. Mens man venter i køen på den lokale socialforvaltning, kan

man bruge tiden til at søge informationer om sin kommune.

Ad 2. Krav om borgerens medindflydelse på egen sagsbehandling

Når en borger henvender sig til det offentlige system for at få hjælp,

skal der straks ske en helhedsvurdering af borgerens situation, hvorefter

spørgsmålet om hjælp anskues ud fra samtlige muligheder for at yde hjælp.

Borgeren skal fra starten inddrages i denne proces som en ligeværdig

samarbejdspartner. Borgerens medvirken ved sagsbehandlingen skal fastsættes

ved lov, og dertil skal der udvikles en række sagsbehandlingsregler, der gør

det nemmere for sagsbehandleren at inddrage borgeren i sagsbehandlingen og

tilskynde borgeren til at medvirke ved behandlingen af sagen. Borgeren skal

have tilbud om, at der udarbejdes en handleplan. Ved borgerens aktive

medvirken skal det sikres, at handleplanen bliver et værktøj i

sagsbehandlingen og ikke blot en kontrolforanstaltning. At borgerne skal have

medindflydelse, medfører også, at der skal oprettes brugerråd på andre

områder end blot ældre-/handicapområdet. For eksempel kunne man forestille

sig forsøg med at inddrage en organisation som den nystiftede forening af

bistandsmodtagere.

Ad 3. Krav om skriftlige afgørelser

Borgeren skal altid have en skriftlig afgørelse, når afgørelsen er

truffet. Den skriftlige afgørelse skal begrundes og formuleres i et klart

forståeligt sprog. Den skriftlige afgørelse skal sikre klarhed over

beslutningen og beslutningsgrundlaget og hindre misforståelser som følge af

mangelfuld kommunikation mellem sagsbehandleren og borgeren.

Ad 4. Krav til sagsbehandlingstiden i den offentlige sektor

Der skal være strammere krav til sagsbehandlingstiden i den offentlige

sektor og til oplysningerne til borgerne herom. Borgerne skal have krav på

information om den forventede sagsbehandlingstid samt om den eventuelle

ventetid på en ydelse. Herudover skal det fastsættes, hvor lang tid der må

gå, før en borger kan få svar på en henvendelse.

Ad 5. Krav til åbningstiderne i offentlige kontorer

Offentlige kontorer skal have åbningstider, der letter borgernes adgang

til kontakt med institutionerne.

Ad 6. Krav om større valgfrihed inden for den offentlige sektor

Borgerne bør have flere muligheder for at vælge inden for den offentlige

sektors servicetilbud. For eksempel bør der igangsættes forsøg, hvor folk kan

vælge deres egen sagsbehandler eller offentlige hjemmehjælper.

Ad B

Ud over retten til kundevenlig offentlig service er der behov for at

formulere borgernes rettigheder inden for en række områder, hvor borgernes

retsstilling i dag er svag, og hvor ventelister udgør barrierer for borgeren

i det daglige. Det drejer sig specielt om ventelisterne på pædagogiske

dagtilbud til børn, mangelen på uddannelses- og praktikpladser, ventelisterne

på ældre- eller plejebolig samt de lange ventetider på visse former for

sygehusbehandling. Når diskussionen falder på den enkeltes ansvarlighed i

forhold til sit eget liv, glemmes det ofte, at de eksisterende ventelister og

kødannelser medfører afbræk og usikkerhed i forhold til forvaltningen af

borgernes dagligdag. De eksisterende ventetider på en lang række

serviceydelser eller behandlinger forhindrer borgerne i at komme videre med

deres liv. I de senere år har man set eksempler på ledige, der er røget ud af

dagpengesystemet og har måttet søge bistandshjælp, fordi de ikke har kunnet

få passet deres børn og derved ikke har kunnet opfylde kravet om at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet eller være aktiv arbejdssøgende. Mangelen på

uddannelses- og praktikpladser for unge, mangelen på hjælpe- og

plejeforanstaltninger for ældre, der har hjælp behov, samt ventetiderne på

sygehusbehandling og/eller hjemsendelse fra sygehusene er andre eksempler på,

at ventetider og kødannelse forhindrer borgerne i at vise ansvarlighed over

for deres egen situation.

I mange tilfælde er det end ikke muligt for borgeren at få oplyst, hvor

lang en ventetid der er på en given ydelse, hvilket hindrer borgeren i at

planlægge og skaber urimeligt meget usikkerhed for den enkelte. Der må derfor

gennemføres planer for begrænsning af ventelister og sikring mod lange

ventetider inden for den offentlige sektor. Borgerne skal have klar

information om disse planer og målsætninger.

Ad 1. Børnepasningsgaranti

Der skal gennemføres en pasningsgaranti for alle børn, som har behov for

en plads i et pædagogisk dagtilbud. Kommunerne skal pålægges over en årrække

at indfri pasningsgarantien, og der skal afsættes penge til formålet i

forhandlingerne om den kommunale økonomi. Ideelt set bør garantien gælde for

alle børn fra barselorlovens udløb indtil 12-13-års alderen, idet der for

førskolebørn og for børn i de mindste klasser er tale om såvel behov for

samvær med andre børn og voksne i det pædagogiske dagtilbud som et egentligt

pasningsbehov, mens de større børn har brug for et fritidstilbud i form af

klubtilbud. Alternativt til en pasningsgaranti for de 1/2-1-årige børn kan

ydelsen til børnepasningsorlov sættes op til dagpengeniveau eller

barselorloven forlænges til 52 uger, heraf 13 uger forbeholdt faderen til

barnet (bortset fra i tilfælde, hvor moderen er alene med barnet).

Tilbudene til børn skal have andet formål og indhold end blot pasning, så

dagtilbudene bliver et sted, hvor børnene udvikles, oplever og lærer. For

alle tilbudene til børn gælder det, at det skal sikres, at kommunerne lever

op til pasningsgarantien uden forrringelse af kvaliteten af tilbudene.

Tilsvarende skal det sikres, at der uddannes det nødvendige antal pædagoger.

Ad 2. Unges ret til uddannelse og praktikplads

Alle unge skal sikres ret til en uddannelse. Dette forudsætter en

udbygning af kapaciteten i uddannelsessystemet ikke mindst på de videregående

uddannelser, en særskilt uddannelsesindsats for unge, der ikke ønsker en

teoretisk uddannelse, og tiltag, der sikrer flere praktikpladser. Hertil skal

erhvervsvejlederfunktionen i folkeskolen og på de kommunale produktionsskoler

styrkes for at støtte de unge i det første valg af uddannelse og for bedre at

kunne følge op på den enkelte elev. Det er vigtigt, at der samtidig sker en

bedre samordning af erhvervs-, uddannelses- og ungdomsvejledningen.

Ad 3. Ældres ret til hjemmehjælp samt ældre- eller plejebolig, hvis de

har behov herfor

På en lang række områder er forholdene på ældreområdet i dag klart

utilfredsstillende. Der er alt for mange eksempler på, at de ældre ikke kan

få den hjælp og støtte, som de har behov for. Den voksende gruppe af ældre må

sikres en ordentlig service i form af pleje og omsorg for de, der har behov

for det, og tilbud om fortsat at være aktive i arbejds- og samfundslivet til

de, der måtte ønske det. Alle ældre skal sikres grundlæggende rettigheder til

ordentlig hjemmehjælp og til plejebolig/ældrebolig eller døgnhjemmepleje, når

ønsket og behovet er til stede. Herudover skal de ældres retssikkerhed

styrkes ved at indføre ankeadgang på hjemmehjælpsområdet.

Med et stigende antal ældre er det nødvendigt med en øget bemanding i

hjemmeplejen. Derfor må ældreområdet tilføres flere fuldtidsansatte. De

ekstra stillinger skal bruges til at lukke hullerne i hjemmeplejen, til at

sikre en bedre pleje af demente, stærkt fysisk plejekrævende og psykisk syge

og til ansættelse i de nye ældrecentre/ældreboliger.

Egnede boliger for ældre er en mangelvare, hvilket betyder, at alt for

mange er bundet til en uhensigtsmæssig bolig. De ældre skal have friheden til

at vælge, om de ønsker at blive i eget hjem eller de ønsker en plejehjems-

eller ældreboligplads. Der skal over en årrække etableres tilstrækkeligt med

ældreegnede boliger.

De ældres retsstilling på hjemmehjælpsområdet skal styrkes ved at indføre

ankeadgang. Reglerne på hjemmehjælpsområdet er forskellige fra kommune til

kommune, de er svært gennemskuelige og ikke tilpasset den enkelte ældres

behov og ønsker. Den ældre skal i højere grad have indflydelse på, hvad der

skal gøres hjemme, og hvornår det skal gøres, og den ældre skal have mulighed

for at anke afgørelser. Det nuværende system med klageråd på

hjemmehjælpsområdet giver den ældre mulighed for at klage over for ringe

behandling. Med indførelsen af et ankesystem, som man kender det fra andre

betydningsfulde samfundsområder, ville den enkelte ældre stå langt stærkere.

Ad 4. Ret til ordentlig behandling i sundhedssystemet og på

sygehusene. Plan for begrænsning af ventelisterne

En fundamental rettighed for borgerne er retten til hurtig og kompetent

behandling ved sygdom. Der er i sundhedssystemet ventetider på behandling af

en række sygdomme. Ventetiderne skyldes en række forskillige faktorer,

herunder mangel på ressourcer, dårlig planlægning, forkerte

ressourceprioriteringer, en teknologisk udvikling, som muliggør stadig mere

raffinerede behandlinger m.m. Der findes ingen enkel opskrift på afvikling af

ventelisteproblematikken i sundhedssystemet, og SF foregiver ikke at kunne

løse dette problem med en snuptagsløsning. Dertil kommer, at problemerne i

sundhedssektoren ikke udelukkende er et spørgsmål om ventetider på

forskellige behandlinger og operationer. Det er lige så meget et spørgsmål om

forebyggelse og den almene sundhedstilstand i befolkningen. Men borgerne skal

have ret til ordentlig besked om ventetider, og der må i videst muligt omfang

fastsættes forskellige maksimale ventetider bestemt af sygdommens og

behandlingens art. Der skal være ret til hurtige forundersøgelser, og det

skal fremgå klart, hvor lang ventetid der må påregnes, og hvilke kriterier

der bruges ved visitering til behandling.

Efter endt behandling skal der være en frist for, hvor længe

færdigbehandlede patienter må vente på at blive udskrevet. I dag ligger der

mange færdigbehandlede patienter, der ikke kan udskrives, fordi der ikke er

nogen plejehjemsplads, beskyttet bolig eller døgnpleje at udskrive til.

Ad 5. Rettigheder for psykisk og fysisk handicappede

Der er brug for, at fysisk og psykisk handicappedes retsstilling

forbedres. Der er brug for såvel konkrete og præcise forslag til forbedring

af handicappedes vilkår og rettigheder som mere procesorienterede forslag;

f.eks. et krav om, at kommunerne udarbejder handicappolitiske planer, der gør

status over og redegør for målsætninger på det handicappolitiske område.

Ad 6. Ret til relevante tilbud for narkomaner og andre misbrugere

Vilkårene for afvænning af narkomaner ser dårlige ud i øjeblikket.

Amternes overtagelse af visitationen af metadonbehandling har skabt lange

ventelister og kaotiske forhold. Tilsvarende er der lang ventetid for stoffri

behandling. Men også de allerdårligst stillede må have ret til ordentlig

behandling af samfundet. Der skal derfor stilles krav til de relevante

myndigheder om ordentlige behandlingstilbud.

Skriftlig fremsættelse

Holger K. Nielsen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om borgernes rettigheder.

(Beslutningsforslag nr. B 113).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter