1996 BSF 113 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BORGERNES RETTIGHEDER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativer, der præciserer
og sikrer borgernes rettigheder på en række områder. Initiativerne skal dels
sikre borgernes ret til at modtage en ordentlig service fra det offentlige og
dels formulere en række konkrete rettigheder for borgerne.
Følgende forhold skal sikres:
A. Brugervenlig offentlig sektor
Der sikres en brugervenlig service i den offentlige sektor med en række
krav til sagsbehandlingen:
1. Krav om relevant og forståelig information til borgerne om
serviceydelserne.
2. Borgeren skal have ret til medindflydelse på egen sagsbehandling.
3. Krav om skriftlige afgørelser.
4. Krav til sagsbehandlingstiden i den offentlige forvaltning.
5. Krav til åbningstiderne i offentlige kontorer.
6. Krav om større valgfrihed inden for den offentlige sektor.
B. Sikring af borgernes rettigheder på en række enkeltområder:
1. Børnepasningsgaranti - ret til plads i pædagogisk dagtilbud.
2. Unges ret til uddannelse og praktikplads.
3. Ældres ret til hjemmehjælp samt ældre- eller plejebolig, hvis de har
behov herfor.
4. Ret til ordentlig behandling i sundhedssystemet og på sygehusene. Plan
for begrænsning af ventelisterne.
5. Rettigheder for psykisk og fysisk handicappede.
6. Ret til relevante tilbud for narkomaner og andre misbrugere.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Debatten om borgernes rettigheder er et vigtigt led i den aktuelle debat
om velfærdssamfundets fremtid. SF mener, at forudsætningen for reel velfærd
er, at borgerne sikres grundlæggende demokratiske og sociale rettigheder.
Ikke mindst de udsatte grupper har behov for større sikkerhed vedrørende
Læs alt
deres rettigheder i samfundet. Derfor har man brug for en bredere debat om,
hvad man som borger i dette land skal have ret til, og hvilken service man
ønsker at yde borgerne inden for hvilke rammer. Debatten om borgernes
rettigheder er ikke mindst vigtig i et decentraliseret velfærdssystem som det
danske. Decentralisering har mange fordele, men den skal sammenkædes med, at
den enkelte har en række fastlagte rettigheder. Denne debat om borgernes
rettigheder ønsker SF at sætte skub i med dette forslag.
SF ser det som det offentliges opgave at løse en række kollektive opgaver
i samfundet. SF ønsker ikke at opstille en række firkantede løsninger eller
detaljerede lovgivninger, men at præcisere borgernes rettigheder med respekt
for borgernes forskelligheder og individuelle valg. SF ønsker et
velfærdssamfund med valgfrihed og indflydelse for den enkelte. SF ønsker
ændringer i den offentlige sektor, så brugere og ansatte får større
indflydelse og offentlige institutioner får større selvforvaltning. SF ønsker
en udbygning af borgernes valgfrihed inden for den offentlige sektor.
Ord som effektivisering, omstrukturering og fornyelse har præget debatten
om den offentlige sektor i de senere år. De nedskæringer og omlægninger, det
har ført med sig, er alt for ofte foretaget uden forsvarlig hensyntagen til
borgernes krav på en rimelig service. Der er derfor brug for at sikre, at
hensynet til borgeren står centralt i den offentlige planlægning.
Sikringen af borgernes rettigheder skal ske inden for rammer, som sikrer
økonomisk ansvarlighed. En del af de konkrete forslag til borgerrettigheder
er udgiftskrævende, hvilket fordrer, at områderne prioriteres i
finanslovsforhandlingerne og i forhandlingerne med kommunerne om den
kommunale økonomi. SF forestiller sig ikke, at alle elementer i forslaget
skal gennemføres her og nu, men det er så meget desto vigtigere at få
fastlagt en plan for deres gennemførelse. Under alle omstændigheder vil der
være behov for prioriteringer i de offentlige udgifter, og forslagene skal
ses som et led i en sådan prioritering.
Forslagets del A tager udgangspunkt i den enkelte borgers forhold til og
samarbejde med offentlige myndigheder, idet borgernes rettigheder i forhold
til det offentlige system ikke mindst handler om den måde, de offentlige
ydelser gives på, og den måde, de offentlige institutioner møder borgerne på.
Offentlige institutioner og deres ansatte skal møde borgerne med respekt og
være åbne over for borgernes individuelle forudsætninger, ønsker og behov.
Borgerne skal behandles som ligeværdige samarbejdspartnere med ret til
ordentlig behandling og medindflydelse på egen sagsbehandling. Udviklingen af
velfærden har betydet, at borgerne stiller større krav om
udfoldelsesmuligheder og større indflydelse i forhold til offentlige
servicetilbud som børnehaver, skoler, sygehuse og plejehjem. Borgerne skal
derfor sikres større valgmuligheder inden for det offentlige system.
I forlængelse heraf foreslås det i dette forslags del B at sikre borgerne
rettigheder i forhold til en række konkrete områder: Ret til at få plads til
sit barn i et pædagogisk dagpasningstilbud af høj kvalitet, ret til
uddannelse, ret til ordentlig pleje og boligforhold for ældre, ret til
ordentlig behandling i sundhedssystemet, ret for fysisk og psykisk
handicappede til ordentlige behandlings-, pleje- og udviklingsmuligheder samt
ret til behandlingstilbud for misbrugere. Borgernes rettigheder på disse
områder skal ses i sammenhæng med såvel kvalitetssikring som valgfrihed inden
for det offentlige område. Retten til at få plads i et pædagogisk dagtilbud
er andet og mere end retten til at få sit barn passet et eller andet sted
inden for kommunens grænser, ligesom unges ret til uddannelse og praktikplads
skal udfolde sig inden for et rimeligt udbud af muligheder.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad A
Initiativerne i forslagets del A skal sikre, at den offentlige sektor
fungerer ordentligt i forhold til borgernes behov ved at stille en række
redskaber til rådighed for en kritisk brugeroffentlighed. Der skal fastlægges
en række krav til stat, amter, kommuner og institutioner om - i dialog med
brugerne - at fastlægge servicemæssige kvalitetskriterier, herunder krav om
medarbejder- og brugerindflydelse. Borgerne får hermed mulighed for at kigge
de offentlige instanser i kortene. Borgerne skal sikres klar og forståelig
besked om deres rettigheder, muligheder og pligter og have bedre muligheder
for medindflydelse på behandlingen af deres sag.
Ad 1. Krav om relevant og forståelig information til borgerne om
serviceydelserne
I de seneste år har åbenhed og synlighed vedrørende de offentlige ydelser
fået stadig større opmærksomhed. Borgerne forventer i stigende grad at kunne
få informationer om de ydelser, deres hjemkommune kan tilbyde, for eksempel
på børnepasningsområdet, hvor kommunernes oplysning om indhold, ventelister
og priser kan have betydning, når man skal flytte fra en kommune til en
anden.
Borgerne skal have mulighed for at kunne gennemskue og sammenligne de
lokale serviceydelser og kvalitetsvurdere dem. Offentlige institutioner skal
forpligtes til at oplyse borgerne om såvel det generelle serviceniveau som
indholdet af de enkelte serviceydelser, en borger måtte rette henvendelse om.
Beskrivelsen af serviceydelserne skal informere borgeren om, hvad ydelsen
indeholder, hvad formålet med ydelsen er, og hvilke betingelser der er for
ydelsen, herunder borgerens oplysningspligt og eventuel betaling af ydelsen.
Borgerne skal herudover informeres om deres rettigheder, muligheder og
pligter i forbindelse med henvendelse om hjælp, den forventede
sagsbehandlingstid, en eventuel ventetid på ydelsen samt klage- eller
ankemuligheder. Borgeren skal have oplysninger om eventuelle interne
retningslinjer, som offentlige myndigheder kan have fastsat, og som har
betydning for behandlingen af den enkelte sag. På denne måde får borgerne
mulighed for at vurdere indholdet og kvaliteten af ydelserne. Hertil kommer,
at alle borgernes henvendelser til det offentlige skal besvares i et klart og
forståeligt sprog.
Et konkret eksempel på en større åbenhed og bedre information i en
lokalforvaltning kunne være at opstille computere med informationer om
kommunens serviceydelser, ventetidsmålsætning og aktuelle ventetider på
serviceydelser. Mens man venter i køen på den lokale socialforvaltning, kan
man bruge tiden til at søge informationer om sin kommune.
Ad 2. Krav om borgerens medindflydelse på egen sagsbehandling
Når en borger henvender sig til det offentlige system for at få hjælp,
skal der straks ske en helhedsvurdering af borgerens situation, hvorefter
spørgsmålet om hjælp anskues ud fra samtlige muligheder for at yde hjælp.
Borgeren skal fra starten inddrages i denne proces som en ligeværdig
samarbejdspartner. Borgerens medvirken ved sagsbehandlingen skal fastsættes
ved lov, og dertil skal der udvikles en række sagsbehandlingsregler, der gør
det nemmere for sagsbehandleren at inddrage borgeren i sagsbehandlingen og
tilskynde borgeren til at medvirke ved behandlingen af sagen. Borgeren skal
have tilbud om, at der udarbejdes en handleplan. Ved borgerens aktive
medvirken skal det sikres, at handleplanen bliver et værktøj i
sagsbehandlingen og ikke blot en kontrolforanstaltning. At borgerne skal have
medindflydelse, medfører også, at der skal oprettes brugerråd på andre
områder end blot ældre-/handicapområdet. For eksempel kunne man forestille
sig forsøg med at inddrage en organisation som den nystiftede forening af
bistandsmodtagere.
Ad 3. Krav om skriftlige afgørelser
Borgeren skal altid have en skriftlig afgørelse, når afgørelsen er
truffet. Den skriftlige afgørelse skal begrundes og formuleres i et klart
forståeligt sprog. Den skriftlige afgørelse skal sikre klarhed over
beslutningen og beslutningsgrundlaget og hindre misforståelser som følge af
mangelfuld kommunikation mellem sagsbehandleren og borgeren.
Ad 4. Krav til sagsbehandlingstiden i den offentlige sektor
Der skal være strammere krav til sagsbehandlingstiden i den offentlige
sektor og til oplysningerne til borgerne herom. Borgerne skal have krav på
information om den forventede sagsbehandlingstid samt om den eventuelle
ventetid på en ydelse. Herudover skal det fastsættes, hvor lang tid der må
gå, før en borger kan få svar på en henvendelse.
Ad 5. Krav til åbningstiderne i offentlige kontorer
Offentlige kontorer skal have åbningstider, der letter borgernes adgang
til kontakt med institutionerne.
Ad 6. Krav om større valgfrihed inden for den offentlige sektor
Borgerne bør have flere muligheder for at vælge inden for den offentlige
sektors servicetilbud. For eksempel bør der igangsættes forsøg, hvor folk kan
vælge deres egen sagsbehandler eller offentlige hjemmehjælper.
Ad B
Ud over retten til kundevenlig offentlig service er der behov for at
formulere borgernes rettigheder inden for en række områder, hvor borgernes
retsstilling i dag er svag, og hvor ventelister udgør barrierer for borgeren
i det daglige. Det drejer sig specielt om ventelisterne på pædagogiske
dagtilbud til børn, mangelen på uddannelses- og praktikpladser, ventelisterne
på ældre- eller plejebolig samt de lange ventetider på visse former for
sygehusbehandling. Når diskussionen falder på den enkeltes ansvarlighed i
forhold til sit eget liv, glemmes det ofte, at de eksisterende ventelister og
kødannelser medfører afbræk og usikkerhed i forhold til forvaltningen af
borgernes dagligdag. De eksisterende ventetider på en lang række
serviceydelser eller behandlinger forhindrer borgerne i at komme videre med
deres liv. I de senere år har man set eksempler på ledige, der er røget ud af
dagpengesystemet og har måttet søge bistandshjælp, fordi de ikke har kunnet
få passet deres børn og derved ikke har kunnet opfylde kravet om at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet eller være aktiv arbejdssøgende. Mangelen på
uddannelses- og praktikpladser for unge, mangelen på hjælpe- og
plejeforanstaltninger for ældre, der har hjælp behov, samt ventetiderne på
sygehusbehandling og/eller hjemsendelse fra sygehusene er andre eksempler på,
at ventetider og kødannelse forhindrer borgerne i at vise ansvarlighed over
for deres egen situation.
I mange tilfælde er det end ikke muligt for borgeren at få oplyst, hvor
lang en ventetid der er på en given ydelse, hvilket hindrer borgeren i at
planlægge og skaber urimeligt meget usikkerhed for den enkelte. Der må derfor
gennemføres planer for begrænsning af ventelister og sikring mod lange
ventetider inden for den offentlige sektor. Borgerne skal have klar
information om disse planer og målsætninger.
Ad 1. Børnepasningsgaranti
Der skal gennemføres en pasningsgaranti for alle børn, som har behov for
en plads i et pædagogisk dagtilbud. Kommunerne skal pålægges over en årrække
at indfri pasningsgarantien, og der skal afsættes penge til formålet i
forhandlingerne om den kommunale økonomi. Ideelt set bør garantien gælde for
alle børn fra barselorlovens udløb indtil 12-13-års alderen, idet der for
førskolebørn og for børn i de mindste klasser er tale om såvel behov for
samvær med andre børn og voksne i det pædagogiske dagtilbud som et egentligt
pasningsbehov, mens de større børn har brug for et fritidstilbud i form af
klubtilbud. Alternativt til en pasningsgaranti for de 1/2-1-årige børn kan
ydelsen til børnepasningsorlov sættes op til dagpengeniveau eller
barselorloven forlænges til 52 uger, heraf 13 uger forbeholdt faderen til
barnet (bortset fra i tilfælde, hvor moderen er alene med barnet).
Tilbudene til børn skal have andet formål og indhold end blot pasning, så
dagtilbudene bliver et sted, hvor børnene udvikles, oplever og lærer. For
alle tilbudene til børn gælder det, at det skal sikres, at kommunerne lever
op til pasningsgarantien uden forrringelse af kvaliteten af tilbudene.
Tilsvarende skal det sikres, at der uddannes det nødvendige antal pædagoger.
Ad 2. Unges ret til uddannelse og praktikplads
Alle unge skal sikres ret til en uddannelse. Dette forudsætter en
udbygning af kapaciteten i uddannelsessystemet ikke mindst på de videregående
uddannelser, en særskilt uddannelsesindsats for unge, der ikke ønsker en
teoretisk uddannelse, og tiltag, der sikrer flere praktikpladser. Hertil skal
erhvervsvejlederfunktionen i folkeskolen og på de kommunale produktionsskoler
styrkes for at støtte de unge i det første valg af uddannelse og for bedre at
kunne følge op på den enkelte elev. Det er vigtigt, at der samtidig sker en
bedre samordning af erhvervs-, uddannelses- og ungdomsvejledningen.
Ad 3. Ældres ret til hjemmehjælp samt ældre- eller plejebolig, hvis de
har behov herfor
På en lang række områder er forholdene på ældreområdet i dag klart
utilfredsstillende. Der er alt for mange eksempler på, at de ældre ikke kan
få den hjælp og støtte, som de har behov for. Den voksende gruppe af ældre må
sikres en ordentlig service i form af pleje og omsorg for de, der har behov
for det, og tilbud om fortsat at være aktive i arbejds- og samfundslivet til
de, der måtte ønske det. Alle ældre skal sikres grundlæggende rettigheder til
ordentlig hjemmehjælp og til plejebolig/ældrebolig eller døgnhjemmepleje, når
ønsket og behovet er til stede. Herudover skal de ældres retssikkerhed
styrkes ved at indføre ankeadgang på hjemmehjælpsområdet.
Med et stigende antal ældre er det nødvendigt med en øget bemanding i
hjemmeplejen. Derfor må ældreområdet tilføres flere fuldtidsansatte. De
ekstra stillinger skal bruges til at lukke hullerne i hjemmeplejen, til at
sikre en bedre pleje af demente, stærkt fysisk plejekrævende og psykisk syge
og til ansættelse i de nye ældrecentre/ældreboliger.
Egnede boliger for ældre er en mangelvare, hvilket betyder, at alt for
mange er bundet til en uhensigtsmæssig bolig. De ældre skal have friheden til
at vælge, om de ønsker at blive i eget hjem eller de ønsker en plejehjems-
eller ældreboligplads. Der skal over en årrække etableres tilstrækkeligt med
ældreegnede boliger.
De ældres retsstilling på hjemmehjælpsområdet skal styrkes ved at indføre
ankeadgang. Reglerne på hjemmehjælpsområdet er forskellige fra kommune til
kommune, de er svært gennemskuelige og ikke tilpasset den enkelte ældres
behov og ønsker. Den ældre skal i højere grad have indflydelse på, hvad der
skal gøres hjemme, og hvornår det skal gøres, og den ældre skal have mulighed
for at anke afgørelser. Det nuværende system med klageråd på
hjemmehjælpsområdet giver den ældre mulighed for at klage over for ringe
behandling. Med indførelsen af et ankesystem, som man kender det fra andre
betydningsfulde samfundsområder, ville den enkelte ældre stå langt stærkere.
Ad 4. Ret til ordentlig behandling i sundhedssystemet og på
sygehusene. Plan for begrænsning af ventelisterne
En fundamental rettighed for borgerne er retten til hurtig og kompetent
behandling ved sygdom. Der er i sundhedssystemet ventetider på behandling af
en række sygdomme. Ventetiderne skyldes en række forskillige faktorer,
herunder mangel på ressourcer, dårlig planlægning, forkerte
ressourceprioriteringer, en teknologisk udvikling, som muliggør stadig mere
raffinerede behandlinger m.m. Der findes ingen enkel opskrift på afvikling af
ventelisteproblematikken i sundhedssystemet, og SF foregiver ikke at kunne
løse dette problem med en snuptagsløsning. Dertil kommer, at problemerne i
sundhedssektoren ikke udelukkende er et spørgsmål om ventetider på
forskellige behandlinger og operationer. Det er lige så meget et spørgsmål om
forebyggelse og den almene sundhedstilstand i befolkningen. Men borgerne skal
have ret til ordentlig besked om ventetider, og der må i videst muligt omfang
fastsættes forskellige maksimale ventetider bestemt af sygdommens og
behandlingens art. Der skal være ret til hurtige forundersøgelser, og det
skal fremgå klart, hvor lang ventetid der må påregnes, og hvilke kriterier
der bruges ved visitering til behandling.
Efter endt behandling skal der være en frist for, hvor længe
færdigbehandlede patienter må vente på at blive udskrevet. I dag ligger der
mange færdigbehandlede patienter, der ikke kan udskrives, fordi der ikke er
nogen plejehjemsplads, beskyttet bolig eller døgnpleje at udskrive til.
Ad 5. Rettigheder for psykisk og fysisk handicappede
Der er brug for, at fysisk og psykisk handicappedes retsstilling
forbedres. Der er brug for såvel konkrete og præcise forslag til forbedring
af handicappedes vilkår og rettigheder som mere procesorienterede forslag;
f.eks. et krav om, at kommunerne udarbejder handicappolitiske planer, der gør
status over og redegør for målsætninger på det handicappolitiske område.
Ad 6. Ret til relevante tilbud for narkomaner og andre misbrugere
Vilkårene for afvænning af narkomaner ser dårlige ud i øjeblikket.
Amternes overtagelse af visitationen af metadonbehandling har skabt lange
ventelister og kaotiske forhold. Tilsvarende er der lang ventetid for stoffri
behandling. Men også de allerdårligst stillede må have ret til ordentlig
behandling af samfundet. Der skal derfor stilles krav til de relevante
myndigheder om ordentlige behandlingstilbud.
Skriftlig fremsættelse
Holger K. Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om borgernes rettigheder.
(Beslutningsforslag nr. B 113).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BSF 45 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BORGERNES RETTIGHEDER Retsinformation · 14. januar 1992
- 1991 BSF 79 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM VALGFRIHED I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Retsinformation · 25. marts 1992
- 1992 BSF 39 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM VALGFRIHED I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Retsinformation · 10. december 1992
- Forslag til folketingsbeslutning om udviklingsforsøg i kommunerne Retsinformation · 14. februar 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Krav til kommunernes sagsbehandling i visse sociale sager m.v.) Retsinformation · 15. februar 2006
- Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning – om at indtænke digitalisering og implementering i lovudarbejdelsen Retsinformation · 13. juli 2018