Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om udviklingsforsøg i kommunerne

1999/1 BSF 95Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. februar 2000 af

Else Winther Andersen (V),

Lars Løkke Rasmussen (V), Knud Erik Kirkegaar

d (KF) og Ebbe Kalnæs (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om udviklingsforsøg i kommunerne

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag i år 2000, der gør det muligt at

iværksætte en række udviklingsforsøg i kommunerne

med henblik på at give kommunerne muligheder for at afprøve nye

effektive metoder i opgaveløsningen, fjerne lovgivningsmæssige

barrierer og andre forhold, som hindrer en effektiv drift af de kommunale

serviceopgaver, og som kan medvirke til at skabe mere velfærd og

valgfrihed for borgerne lokalt.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forslagsstillerne foreslår, at der igangsættes

en række udviklingsforsøg i den kommunale sektor, som kan give

kommunerne muligheder for at afprøve helt nye metoder i

opgaveløsningen. Forslaget er ikke en tro kopi af tidligere tiders

frikommuneforsøg. Der er tale om en ny række forsøg, med

et nyt indhold og under nogle andre former end

frikommuneforsøgene.

Udviklingsforsøgene skal give nye og effektive

løsninger, sætte fokus på lovgivningsmæssige

barrierer og andre forhold, som kan medvirke til at skabe mere velfærd

og valgfrihed for borgerne lokalt.

Regeringen opfordrer ofte kommunerne til at finde nye

veje, når de kommunale opgaver skal løses, uden at ville give

kommunerne de nødvendige instrumenter hertil.

Læs alt

I aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening

om kommunernes økonomi og service 2000-2002 fremgår det, at

parterne er enige om: »at igangsætte forsøg med forskellige

former for friere valg.« I aftaleteksten for den kommunale økonomi for

1999 indgik det, at kommunerne skulle i gang med en omstillingsproces, og at

kommunerne i den forbindelse skulle have de fornødne frihedsgrader.

»Det er vigtigt, at kommunerne har de nødvendige frihedsgrader i denne

omstillingsproces i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet«,

lød det i aftalen for 1999.

I den Kommunale budgetoversigt, december 1999,

sammenfattes de senere års økonomiske aftaler således, at:

»Udover prioriteringen af den kommunale serviceproduktion vil fortsatte

forbedringer af den offentlige service i stigende omfang skulle realiseres

gennem prioritering og effektiviseringer«.

I Danmark tager den kommunale forvaltning sit udgangspunkt

i borgerne. Beslutningerne skal tages så tæt på den enkelte

borger som muligt. Begreber som åbenhed, medindflydelse,

selvforvaltning og demokratisk kontrol er de demokratiske processer, der er

fundamentalt afgørende for at kunne skabe et sundt og aktivt samfund,

og selve grundstenen i det kommunale selvstyre.

Kommunerne er under pres. Et økonomisk pres, et

pres for mere service og et demografisk pres. Dels har regeringen presset den

kommunale økonomi gennem mange ufinansierede løfter om mere og

bedre service. Dels er det kommunale skattegrundlag udhulet med

indførelsen af bruttoskatten.

I de kommende år vil antallet af ældre stige

betydeligt og sætte den offentlige service yderligere under pres. Hvor

der i dag er 650.000 personer over 67 år i Danmark, vil der i 2030

være omkring 950.000. Samtidig bliver der færre i den

erhvervsaktive alder til at forsørge de mange ældre. Dertil

kommer borgernes stigende forventninger til mere og bedre offentlig service.

Kommunerne oplever altså en stigende efterspørgsel kombineret

med, at borgerne samtidig ønsker en stigende kvalitet i de kommunale

serviceydelser.

Kommunerne har derfor, som det også blev udtrykt i

den økonomiske aftale for 1999, behov for større frihed for at

kunne leve op til de krav og udfordringer, som udviklingen har stillet og vil

stille i de kommende år.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at kommunerne skal

have mulighed for at gå nye veje i bestræbelserne på at

løse opgaverne på en effektiv måde og med en høj

kvalitet. I erkendelsen af, at de fremtidige udfordringer for kommunerne

kræver nye arbejdsredskaber, bør der straks tages initiativ til

nyudvikling af strukturer og arbejdsprocesser lokalt.

Det bliver en afgørende opgave i de kommende

år at arbejde for en styrkelse af det kommunale selvstyre ved at

gøre det mere nærværende for befolkningen. En

forudsætning for fortsat kvalitets- og effektivitetsudvikling er

kommunalbestyrelsens mulighed for at prioritere i overensstemmelse med de

lokale behov og ønsker. Det forudsætter på den anden side

en god og levende dialog mellem kommunalpolitikerne og borgerne.

Der findes i dag en lang række barrierer for

kommunernes adgang til at løse opgaverne effektivt og med en

høj kvalitet. Barrierer, som også er belyst i flere

ministerielle rapporter og udvalg. Jf. bl.a. Friere valg på de

kommunale serviceområder, som blev udgivet tilbage i maj 1999 af

Finansministeriet, Kommunernes Landsforening m.fl. Også i relation til

regeringen og de kommunale parters projekt om Service & Velfærd er

der lagt op til, at kommunerne skal have bedre adgang til at lave

forsøg, som kan give mere effektivitet og mere kvalitet i de kommunale

serviceydelser. Det tyder på, at der i regeringen er en

forståelse for, at kommunerne får handlefrihed til den

nødvendige nyudvikling.

En lang række kommuner har i de senere år

gennem konkrete ansøgninger foreslået dispensationer fra og

ændringer af regelgrundlag m.v. for at kunne arbejde med mere fleksible

løsninger, afprøve ny modeller etc. Særligt inden for

folkeskolen og dagpasningsområdet har kommunerne overvejet, hvordan man

kan tilrettelægge arbejdet på en ny og mere effektiv måde

m.v.

I den økonomiske aftale mellem regeringen og

Kommunernes Landsforening fra den 11. juni 1999 om kommunernes økonomi

og service 2000-2002 fremgår det, » at den begrænsede

udgiftsramme frem mod 2002 især skal anvendes inden for

børnepasning og folkeskole, hvor antallet af brugere vokser. Parterne

er enige om, at råderummet til forbedringer herudover især

tilvejebringes gennem bedre prioritering og mere effektiv drift.«

Udfordringerne for fremtidens velfærdssamfund

handler om effektive løsninger med en høj kvalitet.

Udviklingsforsøg i kommunerne kan være et første skridt i

retning af en tilpasning til fremtidens krav.

En kommunal forsøgsordning kan bl.a. afprøve

nye modeller inden for følgende områder:

Folkeskolen

For at få mulighed for at udføre de nye

opgaver på den bedste måde og inden for den fastsatte

økonomiske ramme kan det være interessant at lave forsøg

med de paragraffer i folkeskoleloven, der omhandler folkeskolens struktur.

Allerede nu er der et ønske fra kommunernes side om en mere fleksibel

skolestruktur, der omfatter mindre skoler placeret i landdistrikter, og

oftest begrundet i:

At målrette anvendelsen af ressourcerne.

At bevare skolen i lokalsamfundet.

At sikre en ensartet kvalitet både i små og store skoler.

Fælles skoleledelse for flere skoler kan være

et element, der gør det muligt at indfri forældreønsker

om at bevare skolerne i de mindre landdistrikter. For lokalsamfundet er det

af betydning, at forældre i samarbejde med kommunalpolitikerne kan

fastholde den lokale skole og fastlægge antallet af f.eks. klassetrin.

Ifølge folkeskolelovens § 45 ansættes der ved hver

selvstændig skole en leder. Ledelse er defineret i forhold til

institutionen/skolen og antallet af klassetrin. Ledelse er ikke defineret som

en relation i forhold til elever, personale og forældre. Det bevirker

med de nugældende regler, at en skoleleder kan være leder for en

talmæssigt meget forskellig gruppe fra mindre end 80 til 800 eller

flere personer.

Integrering af dagtilbud, folkeskole og fritidstilbud

Som nævnt er der i dag i kommunerne, specielt i

landdistrikterne, overvejelser om at etablere fælles institutioner, som

omfatter dagtilbud, folkeskole og fritidstilbud. Sammenlægningen er

begrundet med, at der til løsningen af disse tre opgavetyper vil kunne

anvendes fælles bygninger, materialer, udendørsfaciliteter og i

nogen grad fælles personaleressourcer. Heri ligger et behov for

fælles ledelse og samlet forældreindflydelse. Dertil kommer, at

der i disse forsøg kan være pædagogiske elementer til

videre inspiration.

Dagtilbud

I det omfang et dagtilbud drives med offentlige midler,

kan tilbudet alene etableres som daginstitution, dagpleje og puljeordning,

jf. servicelovens §§ 7 og 63. Puljeordningen oprettes efter aftale mellem

kommunen og en privat part. Ved brugen af puljeordningen giver den

pågældende kommune et tilskud pr. barn, der indgår i

ordningen. Det følger af loven, at kommunen har ansvaret for, at

tilskuddet anvendes til pasning af børnene i ordningen. Konsekvensen

er, at det i dag er tvivlsomt, om der kan trækkes et overskud/udbytte

ud af ordningen. I henhold til en tidligere udmelding fra socialministeren

kan der ikke trækkes et overskud ud af en puljeordning, idet der med

finansieringsreglerne er gjort op med, hvad kommunens tilskud kan bruges

til.

I den forbindelse opstår spørgsmålet,

om det er muligt at foretage udbud af drifts- og serviceopgaver,

således at markedet afprøves, dvs. hvem der kan løse den

udbudte opgave bedst og billigst, og om den udbudte opgave kan overdrages til

en leverandør, uden at dette sker som puljeordning/selvejende

institution.

Der er allerede i dag gennemført forsøg med

inddragelse af private leverandører. Men det betyder alene, at en

privat leverandør inddrages med henblik på at forbedre servicen.

Incitamentet for den private producent til at sikre en økonomisk

effektivisering er beskedent, når gevinsten ikke tilfalder den

pågældende producent.

Også i en offentlig institution kunne muligheden for

opsparing i egen institution give incitament til effektiv drift og

fremadrettede investeringer.

Kombi-biblioteker

I dag er det ikke muligt at lave et såkaldt

kombi-bibliotek på grund af reglen i bekendtgørelse om

skolebiblioteker i folkeskolen om, at et skolebibliotek skal ledes af en

skolebibliotekar (jf. § 13, stk. 2).

Flere kommuner har i dag inden for kort afstand både

et skolebibliotek og et folkebibliotek.

Et kombi-bibliotek er et forsøg på at

sammentænke ressourceudnyttelsen på skole- og

folkebiblioteksområdet. En sammentænkning skal for det

første tilvejebringe en effektivisering af ressourceudnyttelsen

vedrørende brug af materialer, lokaler, informationsteknologi og

personale m.v. For det andet er en bedre ressourceudnyttelse i vid

udstrækning forudsætningen for at kunne opretholde en decentral

biblioteksstruktur.

Klarere regler om udlicitering af den praktiske hjemmehjælp og

plejeopgaverne

På hjemmehjælpsområdet har flere

kommuner i de senere år forsøgt sig med udlicitering af den

praktiske hjemmehjælp og plejeopgaver.

Flere kommuner har som led i udliciteringen af

plejeopgaverne ønsket en mulighed for at inddrage selve

hjemmesygeplejen i udliciteringen. Ud over at opgaverne indholdsmæssigt

er tæt sammenknyttet, vil den personlige pleje og hjemmesygeplejen

endvidere typisk være organisatorisk integreret. Den tætte

opgavesammenhæng gør det gennemgående vanskeligere at

udlicitere opgaverne på hjemmehjælpsområdet.

Flere kommuner har søgt om adgang til at udlicitere

hjemmesygeplejen, men har fået afslag. Det er begrundet med, at det i

lov om hjemmesygeplejerskeordning er fastsat, at kommunerne gennem

ansættelse af hjemmesygeplejersker skal yde vederlagsfri

hjemmesygepleje efter lægehenvisning. Ansættelsesforholdet er

således i forhold til den enkelte kommune, hvorfor private

leverandører ikke kan inddrages. Til trods for afslaget er der i dag

en enkelt kommune, som har gennemført en udlicitering, hvori

hjemmesygeplejeopgaven er inkluderet. Det er endnu uklart, om kommunen har

det nødvendige lovgrundlag for gennemførelsen af

udliciteringen.

Forslagsstillerne opfordrer derfor regeringen til at

iværksætte en række udviklingsforsøg, der giver

kommunerne muligheder for at afprøve nye redskaber i løsningen

af de kommunale opgaver, der giver kommunerne muligheder for at lave

forsøg med udgangspunkt i ønsket om mere valgfrihed,

øget konkurrence, effektivisering, decentral struktur, samarbejde

på tværs af institutionsstrukturer, tværkommunalt

samarbejde og lokalt demokrati.

Skriftlig fremsættelse

Else Winther Andersen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

udviklingsforsøg i kommunerne.

(Beslutningsforslag nr. B 95).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter